Kontaktoplysninger

Lasse Gammelgaard.

Forskningsinstitution

Aarhus Universitet, Institut for Kommunikation og Kultur.

Forskningsprojekt

Formeksperimenterende skildringer af sindslidelser i samtidslitteraturen.

Forskertalent

Lasse Gammelgaard

Adjunkt, ph.d, født 1983

Fagområde

Narrativ teori, litteraturteori.  

Hvad handler dit projekt om?

I det nye årtusinde er der udkommet en lang række litterære tekster i forskellige genrer, som har det til fælles, at de ud fra et selvbiografisk fundament repræsenterer subjektive erfaringer med sindslidelser. Teksterne debatterer normalitetsbegreber og giver stemmer til svære erfaringer og patientsynsvinkler, som en biomedicinsk diskurs kan være tilbøjelig til at udgrænse. Projektet undersøger fire genrer, der med litterære eksperimenter, vi normalt ikke støder på i selvbiografisk materiale, repræsenterer subjektive erfaringer med sindslidelser: romaner, selvbiografier, grafiske selvbiografier og poesi. Projektet undersøger de fire formers æstetiske potentialer og begrænsninger og diskuterer, hvilke forskellige publikummer de henvender sig til med hvilke formål. Teoretisk trækker projektet især på selvbiografiteori, psykopatologiteori og narrativ teori. 

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Litteraturen er et af de få steder, hvor vi kan få ekstensiv adgang til andres tanker og indre følelsesliv, og jeg har altid været fascineret af forfatteres innovative måder at repræsentere det på sprogligt, særligt når der skildres sindslidelser med de alternative tænkemønstre og måder at opleve verden på, som det medfører. Interessen for psykiatri blev vakt allerede i folkeskoletiden, hvor min mor arbejdede på et psykiatrisk hospital. Gennem min uddannelse har det været et tilbagevendende tema, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg nu får de optimale betingelser for at arbejde med det i en længere periode. 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

En udfordring bliver at holde sig opdateret på empirien, fordi mængden af bøger, der passer til projektet for tiden er konstant voksende. En anden udfordring er det eklektiske ved metoden. Tekstkorpusset appellerer til teori om psykiatri, selvbiografier, fortællinger, litteratur m.m., og her bliver det en udfordring at få syntetiseret teorierne, så de sammen belyser problemstillingen. Idéudveksling med mine internationale, tværdisciplinære netværk vil bidrage til at løse denne opgave, og jeg håber, at projektet kan skabe et frugtbart overlap mellem humaniora og sundhedsvidenskab, hvor de to felter gensidigt beriger hinanden. Jeg håber at empirien, teorierne og metoderne vil give nye måder at forstå teksterne på såvel som nye måder at forstå sindslidelser på. Et mål er også at udvikle undervisningsmateriale til psykiatrien. 

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Den danske litteraturkritiker Georg Brandes sagde i 1870’erne, at moderne litteratur skulle sætte problemer under debat. Bøger om psykiatrivæsnet, dets læger, behandlingsformer med videre gjorde det i uhørt grad, og det har ikke ændret sig i dag, selvom det bestemt ikke skal forstås sådan, at alle bøgerne, mit projekt omhandler, er kritiske over for psykiatrien. Man må imidlertid forklare, hvorfor der i disse dage udgives flere og flere formeksperimenterende, selvbiografiske bøger, der omhandler sindslidelser. Bøgerne har ofte det til fælles, at de må opfinde et sprog for at forklare deres virkelighed, samtidig med at de vil bekæmpe stigmatisering. Der er et behov for at få givet stemme til alternative oplevelser af virkeligheden og for at få gjort op med fordomsfuldhed på området. Projektet har didaktiske perspektiver i både uddannelses- og folkeoplysningsregi. 

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

At indgå i Sapere Aude-programmet giver mig først og fremmest en perfekt platform, hvorfra jeg kan stille ambitiøse spørgsmål. Dernæst ser jeg det som en anerkendelse af projektets relevans og af måden, det er sat sammen på. Endelig vil det i endnu højere grad gøre det muligt for mig at være i dialog med den internationale spidsforskning. En del af projektet vil f.eks. blive udført hos ”Faculty of Medicine & Health Sciences” på University of Nottingham samt hos ”Program in Narrative Medicine” på Columbia University, hvor der udvikles metoder til at anvende litteratur i kliniske og uddannelsesmæssige sammenhænge. 

Forskningsprojektets videnskabelige titel

Forms of Mental Illness Representation in Contemporary Literature. 

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg bor i den nye havnebydel i Aarhus sammen med min kæreste, Kristine Raaby Jakobsen, som jeg mødte på Kollegierne i Universitetsparken på Aarhus Universitet. Vores datter, Mira, blev født den første dag i marts i år. Kristine er desuden i færd med at lave en ph.d.-afhandling om lungekræft på Institut for Biomedicin, så på den måde krydser mit privatliv også grænsen mellem humaniora og sundhedsvidenskab. Derudover har jeg en forkærlighed for jazz, whisky og fodbold (siden 1992 har jeg været stor fan af FC Barcelona). 

Gymnasium og bopælskommune

Student fra Aarhus Katedralskole og bopæl i Aarhus Kommune.