Kontaktoplysninger

Stig Præstekjær Cramer.

Forskningsinstitution

Københavns Universitet og Rigshospitalet, Glostrup, Klinik for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og PET. 

Forskningsprojekt

Ny MR-metode til at afsløre utilstrækkelig behandlingseffekt ved multipel sklerose. 

Forskertalent

Stig Præstekjær Cramer

Postdoc, født 1975

Fagområde

Neuroscience (neurologi herunder multipel sklerose), MRI (magnetisk resonans skanning). 

Hvad handler dit projekt om?  

På Rigshospitalet, Glostrup har vi udviklet en ny MR-metode kaldet Dynamisk Kontrast Forstærket Perfusion (DCE perfusion på engelsk), der gør os i stand til meget præcist at bestemme tætheden af blod-hjerne-barrieren. Blod-hjerne-barrieren er en kompleks struktur bestående af højt specialiserede celler, som hos raske personer udgør en stort set uigennemtrængelig barriere mellem blodet og hjernevævet og dermed beskytter nerveceller mod potentielle giftige stoffer i blodet. Hos individer med multipel sklerose er denne barriere af ukendte årsager mere utæt. For at vurdere tætheden af blod-hjerne-barrieren har man indtil nu været nødt til at bruge invasive laboratorieteknikker, hvor man i sagens natur kun kan anvende forsøgsdyr eller udtage en hjerne fra en afdød person til undersøgelse. Det nye består således i, at vi kan måle forandringer i blod-hjerne-barrierens tæthed uden væsentlige bivirkninger hos patienter. Metoden ser ud til at kunne bestemme graden af sygdomsaktivitet her og nu hos den enkelte patient, og vi ønsker derfor at følge en gruppe MS-patienter i to år for at afgøre, om metoden kan forudsige utilstrækkelig effekt af en given behandling før et evt. behandlingssvigt opstår. 

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Multipel sklerose er den hyppigste årsag til uhelbredelig lammelse hos unge voksne i den vestlige verden med 400.000 tilfælde i Europa alene og en stigende forekomst især blandt kvinder. Det, der oprindeligt fik mig til at interessere mig for forskning i netop denne sygdom, var det uløste mysterium omkring sygdommens årsag, der til trods for mere en 170 års forskning vedbliver at være ”en gåde, pakket ind i et mysterium, inde i et enigma”  (som Churchill sagde det om Rusland i 1939). 

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Udfordringen ligger i, at metoden er helt ny og derfor ikke er valideret på tværs af forskningsgrupper og forskellige typer af MR-skannere. Baseret på simulationer ser det ud til, at metoden er både reproducerbar (giver samme resultat ved gentagne undersøgelser) og akkurat (tæt på den sande værdi), men vi mangler at undersøge, om det er tilfældet i praksis samt imellem forskningscentre. Vi har derfor initieret et samarbejde med Southampton University Hospital i England, hvor vi vil undersøge det. Hvis metoden viser sig at være stabil mellem forskellige MR-skannere, vil det betyde, at vi kan udvikle internationale anbefalinger i form af grænseværdier for, hvornår en behandling er effektiv, og hvornår der er utilstrækkelig behandlingseffekt. 

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Bevillingen fra Det Frie Forskningsråd gør det muligt for os at følge en større gruppe MS-patienter i to år for at afgøre, om vores nye metode er i stand til at identificere individer, hvor den forebyggende behandling ikke har tilstrækkelig effekt, før det udtrykker sig i decideret behandlingssvigt med ny invaliderende sygdomsaktivitet. Metoden kan således potentielt spare mange patienter for unødig sygdomsbyrde samt bivirkninger af en behandling, som alligevel ikke virker og ikke mindst spare samfundet store summer, idet nye og dyre behandlinger bedre kan tilpasses til det enkelte individ. 

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Vi har initieret et samarbejde med en forskergruppe i Southampton England, hvor man undersøger effekten af almindelige infektioner på sygdomsforløbet ved MS. Meget tyder på, at almindelige infektioner kan forårsage nye og værre attakker, hvilket muligvis hænger sammen med en påvirkning af blod-hjerne barrierens tæthed. Vores metode er derfor oplagt til at undersøge sådanne diskret ændringer i tætheden af barrieren. Sapere Aude-bevillingen fra Det Frie Forskningsråd gør det muligt for mig i højere grad at kunne rejse til Southampton og være med til at opsætte og køre dette projekt. Der er mange faldgrupper, når en ny metode skal sættes op hos en ny forskergruppe, og hands-on ekspertise er ofte det der skal til, før opsætning af en ny metode lykkes. 

Forskningsprojektets videnskabelige titel

New Magnetic Resonance method for detecting early inadequate treatment response in Multiple Sclerosis.        

Lidt om mennesket bag forskeren

Jeg er født og opvokset i Bagsværd lidt nord for København med min far, som er biolog, og mor, som er korrespondent, samt min lillebror, som er folkeskolelærer. Jeg har været udvekslingsstudent og boede i den forbindelse et år hos en familie i Ecuador og taler derfor spansk. Før jeg læste til læge, studerede jeg forhistorisk arkæologi i tre år (bachelor). Mine interesser er musik, rejser og samvær med min dejlige familie. Jeg bor på Frederiksberg med min skønne kone og vores datter på tre år. 

Gymnasium og bopælskommune

Student fra Gladsaxe gymnasium og bopæl i Frederiksberg Kommune.