Forskningsprojektets videnskabelige titel

Truth- and Reconciliation in the Nordic Countries

Forskningsinstitution

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Humaniora, Fred og Konflikt, Dansk Institut for Internationale Studier

Fagområde

Idehistorie/Historiepolitik/Freds- og Konfliktforskning

Forskningsleder

Astrid Nonbo Andersen

Ph.D.

Projekttitel

Truth- and Reconciliation in the Nordic Countries

Hvad handler dit projekt om?

I en længere årrække har samer og finsktalende minoriteter ønsket at få de statslige overgreb, de gennem tiderne er blevet udsat for af hhv. den norske, svenske og finske stat, kulegravet. Og nu sker der noget. For et år siden påbegyndte en Sandheds- og forsoningskommission sit arbejde i Norge. I Sverige nedsatte man i sommer en sandheds- og forsoningskommission for tornedalinge, kvæner og lantalaiset. Og i både Sverige og Finland er man ved at forberede nedsættelsen af sandhedskommission for samer i de to lande. Det er blandt andet velfærdsstatens assimileringspolitikker og historiske reformprogrammer for sundhed og uddannelse, der er emnet for de nordiske kommissioner. Derfor vil processerne uden tvivl afføde en lang række centrale diskussioner, der rammer ned i hjertet af de skandinaviske staters egen selvforståelse og historieforståelse. Dette projekt undersøger hvad der sker, når sandheds- og forsoningskommissionen, som tidligere er blevet brugt for at skabe fred og stabilitet efter væbnede overgreb eller borgerkrig, flyttes over i en skandinavisk kontekst. Projektet har især fokus på kampen om historien og retten til at fortælle den, og vil bl.a. undersøge den betydning historieskrivning har for indfødte folks krav på territorier og ressourcer i Skandinavien; hvordan indfødte/minoritetsperspektiver på historien vil blive udfoldet og hvilke reaktioner kommissionerne vil vække i den bredere befolkning.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Jeg er uddannet idehistoriker og var allerede i min studietid meget optaget af feltet Historiefilosofi, dvs. det helt grundlæggende spørgsmål om hvad historie overhovedet er for en størrelse, hvad fortiden egentlig er? Om og hvordan vi kan forstå den - ikke bare som faghistorikere, men som mennesker i det hele taget. Efterhånden blev jeg mere optaget af underområdet historie- og erindringspolitik, dvs. spørgsmålet om hvordan fortiden til forskellige tider er blevet brugt til at fremme samtidens politiske dagsordener. Den interesse, kombineret med min langvarige interesse for Danmarks og Nordens ofte ret oversete kolonihistorie, er den røde tråd gennem det meste af min forskning. Jeg har tidligere forsket i den grønlandske forsoningsproces og sidste år afholdt jeg et seminar om de kommende skandinaviske sandheds/forsoningsprocesser med deltagelse af en lang række folk fra bl.a. Sápmi, Grønland, Skandinavien og Canada. De diskussioner, seminaret affødte, gjorde det klart for mig, at der var ved at ske noget virkeligt interessant i Skandinavien som jeg bare måtte se nærmere på.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Det, at der nu er ved at blive nedsat en hel håndfuld kommissioner, der kommer til at løbe nogenlunde samtidig og som samtidig flytter sandheds- og forsoningskommissionen over i en Skandinavisk kontekst er interessant både i forskningsøjemed og for en bredere international offentlighed. Dels giver det en ret unik mulighed for et komparativt studie, som normalt ikke er muligt - netop fordi de forløber nogenlunde samtidigt. Dels kræver de en vis teoretisk nytænkning ift. til forståelsen af Sandheds- og forsoningskommissionen som model for konflikthåndtering, fordi den skandinaviske kontekst og måde at gøre brug af modellen på, adskiller sig fra den måde, man tidligere har brugt modellen på. Det er noget af det, vi vil arbejde med i dette projekt.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Jeg håber, at projektet vil kunne bidrage på tre niveauer. Dels på et internordisk niveau. Selvom der er mange ligheder mellem de tre lande og kommissionerne, så er der også store forskelle - både i måden man griber sagen an på, og også i den forhistorie, der ligger bag. Jeg håber, at vores projekt vil kunne bidrage med perspektiveringer fra de andre lande og fra lignende processer til de igangværende processer. På et internationalt niveau mener jeg også, at projektet har meget at bidrage med. Mange oprindelige folk rundt om i verden har oplevet at blive undertrykt af demokratiske stater med velfærdsideologier, der kan minde om de skandinaviske - og også samtidig oplevet, at det er meget svært at blive hørt, netop fordi staterne i andre sammenhænge bliver betragtet som mønsterstater. Interessen for de skandinaviske processer er derfor stor ude om i verden. Og endelig så håber jeg, at vores projektet kan være med til at åbne for nye perspektiver i forholdet mellem Grønland og Danmark. Grønland havde jo også en forsoningsproces for få år tilbage (som jeg undersøgte i min forrige postdoc). Meget af den kritik, der blev rejst mod hele ideen om, at overhovedet have en sådan proces i Grønland gik på, at man ikke kunne sammenligne den grønlandske situation med de situationer sandheds- og forsoningsprocesser tidligere har foregået i. Men det, at lignende problematikker nu bliver behandlet i de tre af de lande, der ligner Danmark allermest, vil gøre nogle gennemgående træk lettere at få øje på og nemmere at forstå.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

Det at få lov til at sammensætte mit eget team af folk jeg virkelig beundrer og har lyst til at samarbejde med og beskæftige mig indgående med en problematik, jeg finder virkelig vigtig, har en meget stor betydning for mig.

Lidt om mennesket bag forskeren

Man kan meget let forsvinde ind i forskningsprojekter og forskeridentiteten. Det er altafgørende for mig at insistere på samtidig at være et helt almindeligt menneske, der laver andet end forskning. Derfor holder jeg så vidt muligt tingene adskilt - og af samme grund værner jeg også ret meget om mit privatliv. Men jeg kan da fortælle så meget, at jeg elsker frisk luft og en god bog.

Bopælskommune

Lejre

Gymnasium

Skt. Annæ Gymnasium