Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet

Fagområde

Neuroscience, Neuropsychopharmacology, Neuroimaging

Kontaktinfo

Email: mikael.palner@nru.dk

Forskningsleder

Mikael Palner

Post Doc

Projekttitel

Neuronal dysfunction in treatment resistant obsessive compulsive disorder and effectiveness of novel serotonergic drug treatment

Hvad handler dit projekt om?

Mit projekt handler om at forstå hvorledes øget aktivitet af nogle specifikke nervebaner fra pandelappen til corpus striatum ligger til grund for tvangshandlinger og hvilke funktionelle ændringer disse nervebaner skaber i hele hjernen. Tvangshandlinger er mest kendt fra Obsessive Compulsive Disorder (OCD), men er også udtrykt i andre neuropsykiatriske tilstande. Samtidigt vil jeg undersøge hvorledes små doser af stoffet psilocybin, som også er kendt som det psykedeliske stof i ”magiske” svampe, påvirker tvangshandlinger og hvilke biologiske effekter der ligger til grund for en eventuel effekt.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?

Min interesse for hjernen har været der siden jeg studerede på DTU, der var en meget inspirerede underviser Rodney Cotterill som virkeligt fangede mig. Jeg er fascineret af hvor kompleks hjernen er, hvor meget den kan og hvor lidt der skal til at ændre på vores opfattelse at verden, ved fx psykedelisk stoffer som psilocybin. Psilycybin ligner det naturlige signalstof serotonin men giver en helt anden verdens opfattelse i høje doser. Jeg var postdoc på Stanford Universitet, der ligger i Silicon Valley i USA, da hele trenden omkring brug af små doser psykedeliske stoffer opstod, også kaldt mikrodosering. Det bliver blandt andet brugt til at øge kreativiteten og holde fokus, men også som selvmedicinering af forskellige psykiske tilstande, der ibland OCD.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?

Udviklingen I medicin til neuropsykiske tilstande som fx OCD har i mange år stået i stampe. På den ene side fordi vi ikke forstår disse tilstande tilstrækkeligt og på den anden side fordi udviklingen af nye medicinske stoffer til behandlingen har været meget. Psilocybin har gennem tiden vist positive effekter i mange forsøg, men er også blevet gjort til skamme og der er blevet nedlagt forbud mod forskning i det i store dele af verdenen. Der er dog ved at være en udvikling der åbner op, senest under den Amerikansk valgkamp hvor medicinsk behandling med psilocybin blev lovligjord i Oregon. Vi er dog stadig langt fra at forstå hvordan det virker, det håber jeg at kunne være med til.

Hvilke perspektiver vurderer du selv, at din forskning på sigt kan have for det omgivende samfund?

Jeg håber min forskning kan være med til at give en bedre forståelse af hvilke neurobiologiske aspekter der ligger til grund for tvangshandlinger, hvordan vi kan behandle dem medicinsk i fremtiden. Samt være banebrydende inden for funktionel hjerne skanninger og modeller i forsøgsdyr.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?

At modetage en Sapere Aude-bevilling er et kæmpe skulderklap og stor ære. Det er den længste bevilling jeg endnu har haft i min forskning karriere og giver mig en unik mulighed for at fokusere på forskning de næste par år uden at skulle jagte den næste bevilling. Jeg får mulighede for at skabe mig et forskningsfelt og fokuseret område.

Lidt om mennesket bag forskeren

Far til 3 og gift med en forsker. Har boet og studeret flere steder i Amerika over flere omgange, sammenlagt over 5 år. Elsker at være kreativ og nørde derhjemme, for eksemplet med øl brygning og surdej, eller med vinyl plader og musik som også har været en stor del af mit professionelle liv i mange år som tidligere pladeselskabs ejer og aktiv DJ.

Bopælskommune

Gentofte

Gymnasium

HTX Roskilde