Projekter vi har finansieret

Hvordan stamceller specialiserer sig og hvordan kroppen fortæller dem, at det er tid til at specialisere sig, er centrale spørgsmål i biologien. For at forstå disse spørgsmål er det nødvendigt at forstå, hvordan celler signalerer til hinanden og hvordan de signaler de modtager bliver tolket af de kerneproteiner, som styrer geners aktivitet. Signalvejen NOTCH er, via kerneproteinet HES1, en vigtig regulator af stamceller i bugspytkirtlen under fosterudviklingen – hvis NOTCH og HES1 er tændt deler stamcellerne sig, men hvis de slukkes specialiserer cellerne sig. Man har hidtil ment, at HES1 forhindrer modningen af en given celletype ved at hæmme udtrykket af ét enkelt ”nøglegen” der, når det er udtrykt, aktiverer en kaskade af sekundære gener arrangeret i et ”genregulatorisk (GR) netværk”, som giver en specialiseret celle dens egenskaber. Vi har for nyligt kortlagt de gener, hvis aktivitet i fosterets bugspytkirtel styres af HES1 proteinet, og vores analyser af cellepopulationer tyder på, at HES1 ikke kun regulerer nøglegener i toppen af forskellige GR-netværk, men faktisk virker dybt ind i disse GR-netværk ved at hæmme de sekundære gener direkte også. Vores data tyder også på, at HES1 sammen med et andet kerneprotein, NGN3, forhindrer opståen af tarmceller i bugspytkirtlen. I dette projekt undersøger vi, hvordan HES1 og NGN3 virker på enkeltcelleniveau, og hvordan kontrol af de enkelte gener i de forskellige GR-netværk bidrager til regulering af cellespecialisering.

Vi kender ikke årsagen til, at bakterier laver kroniske infektioner i mennesker, selvom de er følsomme for den antibiotika, der gives. I projektet undersøger vi i tværsnitsundersøgelser og over tid (longitudinalt) de grundlæggende mekanismer hos bakterierne og i patienternes immunforsvar der gør, at bakterierne ikke udryddes af antibiotikabehandlingen. I opspyt fra patienter med forskellige stadier af kroniske bakterielle lungeinfektioner undersøger vi bakteriernes samlede genaflæsning, samtidig med at vi i blodprøver stimulerer immuncellerne og derefter aflæser både det lokale og det cirkulerende cellerespons og korrelerer dette til typen af immunceller der aktiveres ved infektionen. Projektet kan give os svar på hvilke mekanismer bakterierne benytter for at skjule sig for immunsystemet, og dermed undgå udryddelse fra kroppen. Vi vil også kunne påvise de immunologiske defekter, såvel lokalt som cirkulerende, som gør at patienternes immunsystem ikke fungerer normalt, men ineffektivt hvilket medfører at bakterierne kan etablere sig kronisk.

Data about people's interaction, relationships, and activities are collected on a daily basis by online networking platforms. Such data can be represented in the form of graphs. The availability of such data allows public sector and private organizations to gain advantages that lead to value creation through marketing, advertising, understanding human behavior, and predicting or preventing the ensuing of future trends. Yet, in order to process such graph data efficiently and derive value from them, we need specialized techniques. We aim to address the following questions: o How can one tune the content of a message that propagates in a network, so as to maximize its achieved spread, depending on the preferences and interests of the people involved? In reverse, which members of that network should one influence to block such a diffusion? In case a message consists of multiple parts, how should those parts be assigned to different starting nodes, so as to make sure that as many people as possible received all parts eventually? The results of this project will be usable by public and private organization that aim to harness social media data in order to gain knowledge, value, and exercise influence on developing current trends.

DNA vacciner er en relativt ny type vacciner baseret på cirkulære DNA molekyler (plasmider), som fremstilles i bakterier. Et gen, som koder for en beskyttende komponent fra det virus, man ønsker at vaccinere mod, indsættes i plasmidet. Når dette efterfølgende injiceres i muskulaturen på dyr eller mennesker, vil de muskelceller, som optager plasmidet, begynde at producere vaccine proteinet (antigenet). Dette aktiverer nu immunforsvaret, så at man bliver modstandsdygtig overfor virussygdommen. Konceptet er attraktivt både økonomisk og sikkerhedsmæssigt, da det er væsentligt lettere at fremstille plasmid DNA end at lave selve vaccine antigenet i laboratoriet, og plasmid DNA, der koder for et vaccine antigen, er uskadeligt og uden bivirkninger. Men på grund af svag eller manglende effekt, er det kun ganske få DNA vacciner, som i dag anvendes kommercielt. En af disse er rettet mod en virus infektion hos laks som opdrættes i Canada. I Danmark har vi udviklet en tilsvarende eksperimentel vaccine mod en virusinfektion hos regnbueørreder. Begge disse vacciner er giver hurtig og langvarig beskyttelse efter blot en enkelt vaccination. De underligende mekanismer er kun delvist klarlagt, og vi vil i dette projekt anvende de nyeste teknologier til klarlægning af baggrunden for vaccine effektiviteten på molekylært niveau. Denne viden vil vi efterfølgende bruge til yderligere at optimere virkningsgraden samt til at udvikle strategier for få ellers uvirksomme DNA vacciner til at fungere.

Dette projekt undersøger, hvordan polarisering i Tyrkiet skaber nye brudflader blandt tyrkiske migrantbefolkninger i Europa og hvordan det udfordrer etablerede europæiske medborgerskabstraditioner. I de seneste år er Tyrkiet blevet ramt af kupforsøg, undtagelsestilstand og økonomisk krise. Forandringerne puster til gamle spændinger, skaber nye fraktioner og tvinger tyrkere til at vælge side i forhold til et tiltagende autoritært styre. Tyrkiske valgkampagner, statsfinansierede moskeer og efterretningsoperationer medvirker til, at spændingerne forplanter sig blandt tyrkiske migrantbefolkninger i Europa. Projektet undersøger hvilke nye alliancer og fraktioner der opstår blandt tyrkiske migranter og deres efterkommere i Europa. Vi belyser hvordan disse spændinger formes af de sociale og institutionelle infrastrukturer i forskellige nationale kontekster. Og vi udforsker hvordan nye eller forstærkede konflikter blandt tyrkiske migrantbefolkninger påvirkes af, afprøver og potentielt forandrer nationalt forankrede ideer om medborgerskab. Projektet bygger på antropologisk feltarbejde i tyrkiske moskeer, privatskoler og kulturforeninger i Danmark, Tyskland og England. Projektets komparative design gør det muligt at fremhæve det generelt europæiske og det karakteristisk nationale i hver af de tre lande samt at belyse den transnationale dimension af tyrkiske migrant-organisationer.

I 2021 er det 500 år siden, at hollandske kolonister slog sig ned på Amager efter officiel indbydelse fra kong Christian II. Denne begivenhed markerer begyndelsen på et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på sproglig og social integration i danmarkshistorien. På dansk grund udviklede kolonisterne snart deres eget unikke sprog, amagerhollandsk, som de fortsatte med at benytte internt i over 300 år, hvilket overgår de fleste andre indvandrersprogs levetid. Trods denne bemærkelsesværdige tilblivelseshistorie har hidtidig forskning i amagerhollandsks sproglige egenart været ret beskeden, ligesom spørgsmålet om sprogets lange levetid endnu står ubesvaret hen. Formålet med nærværende projekt er at gennemføre en undersøgelse af amagerhollandsk med fokus på sproget dels i sociolingvistisk belysning, dels i mere snæver lingvistisk optik. Med digitale hjælpemidler vil projektet tillige fastlægge amagerhollandsks forhold til andre germanske sprog (nedertysk, nederlandsk og dansk) og identificere sprogkontakten mellem amagerhollandsk og majoritetssproget dansk. Ud fra disse data vil den sociolingvistiske del af undersøgelsen udforske en særlig religiøs/liturgisk variant af amagerhollandsk samt omfanget af den opbakning, som denne havde hos de danske myndigheder og i det amagerhollandske samfunds egne institutioner. Projektet søger på denne måde at belyse spørgsmålet omkring amagerhollandsks lange levetid og den særlige rolle, som det har spillet som immigrantsprog i danmarkshistorie.

Hvordan ser den kulturelle offentlighed ud i dag, og hvordan har den ændret sig igennem tiden? Hvilke aktører præger avisernes debatsider, hvem bliver fremhævet med omtale i navnesektionen, og hvilke emner og debatter har været fremherskende siden fødslen af den moderne avis? Forskningsprojektet "Kulturelle offentligheder" undersøger navne- og debastoffet i danske aviser fra 1908 til 2018 fra Partipressen over Omnibuspressen til Segmentpressen. Projektet er tværfagligt og trækker på teorier og metoder fra kommunikationsvidenskab, medievidenskab, kulturvidenskab og retorik.

Man investerer i disse år massivt i teknologi til at håndtere, bearbejde og udnytte de store mængder af visuel data, som det er blevet muligt at lagre og tilgå. Digitale redskaber gør det muligt at analysere og visualisere billeder på nye måder bl.a. ved brug af kunstig intelligens, således at oplevelsen af både det enkelte billede og dets visuelle relationer til andre billeder bliver udvidet og udfordret. Den kunsthistoriske fagtradition har et stort potentiale i forhold til at justere, kvalificere og udvikle teori og metoder i forhold til visuelle fænomener i det digitale humaniora. Projektet bidrager til feltet Digital Art History ved at udvikle og nuancere billedanalytiske metoder, billedteori og -begreber i forhold til digitalt baserede visualiseringer af malerier. Maleriet har historisk set været omdrejningspunkt for teoriudvikling, og projektets teoretiske og empiriske undersøgelser tager udgangspunkt i maleriet, da dets iboende spænding mellem materialitet/illusion og væren/repræsentation bliver sat på spidsen i de digitale bearbejdninger. De digitale visualiseringer af maleriet re-aktualiserer dermed fundamentale kunsthistoriske problemstillinger som forholdet mellem betragter og værk, original og kopi samt definitionen af maleriet som genre. Projektet bidrager til, at den kunsthistoriske fagtradition bliver inddraget aktivt i at forme de teknologiske redskaber, at stille spørgsmål og at angive retninger.

Retsopgør er ofte fokuseret på fysisk vold og krænkelser. I mange konfliktsituationer er er den fysiske vold dog den mindst fremtrædende rettighedsoverskridelse. Hvor fysisk vold ofte kendetegner intensive perioder af krig eller kamp om kontrol, er ødelæggelsen af sundhedssystemer, adgang til uddannelser, værdige liv og overlevelsesmuligheder af mere langvarig karakter og ofte med mere kroniske konsekvenser. Krænkelser af økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder kan umiddelbart synes mindre dramatiske, men de påvirker således hele befolkninger og samfund på en måde, der er ødelæggende på både kort og lang sigt. Med udgangspunkt i konflikterne i Syrien og Irak undersøger dette forskningsprojekt de økonomiske, kulturelle og sociale rettigheders status med henblik på det kommende retsopgør i landene.

Projektet vil vise, hvordan der gennem det 20 århundrede er opbygget en kultur omkring vand, som blandt andet tager for givet at vi har brug for 2-300 liter vand i døgnet for at leve et normalt liv. Projektet foreslår, at denne kultur er opbygget gennem en række "vandregimer", og undersøger to sådanne regimer, der grundlæggende har skabt den moderne bys forhold til vand. De afgrænses til et "liberalt regime" og et "velfærdsregime", der dækker årtierne omkring 1900, henholdsvis omkring Anden Verdenskrig. I undersøgelsen af disse regimer ser vi på samspillet mellem teknologier, herunder "mikroteknologier" på grænsen mellem hverdag og netværk (W.C, badekar, vaskemaskiner, svømmehaller); vi inddrager praksisser omkring vand i hjemmet og offentligt (badning, vask, vanding osv), og endelig de forestillinger og normer, som vand blev omdrejningspunkt for (renlighed, hygiejne, sundhed). Videre har projektet den hypotese, at vandkulturen gennem de forskellige hydroregimer påvirkede medborgerskab og social distinktion i byen, et forhold vi kalder materiel politik.