Projekter vi har finansieret

Livet afhænger membrantransportproteiner. Disse proteiner udnytter ca. 10-80% af cellulær energi i vores krop til at shuttle stoffer på tværs af cellemembraner. Som et resultat, er afvigelser i deres ekspression eller funktion impliceret i patologiske tilstande, såsom ALS, osteroporesis og multiresistens. De makroskopiske biologiske fænomener, transportører giver anledning til, er tæt forbundet med, hvordan de fungerer på enkelt molekyle niveau. I øjeblikket har vi ingen viden om, hvordan transportører arbejder på enkelt molekyle niveau. Dette er for det meste på grund af mangel på metoder, der tillader funktionel analyse af en enkelte transportører. Her bruger vi en enkelt vesikel-baserede fluorescens mikroskopi assay til at observere på enkelt-molekyle niveau aktiviteten af et ABC transportør, en største familie af transportører. Vi forventer, at vores nye metode vil revolutionere transporter biologi, få ny indsigt i de molekylære mekanismer, der ligger flere sygdomme i tilknytning til transportører og lette HTS for lægemiddeludvikling.

Tarmens bakterier har vist sig, at have en betydelig effekt på kroppens sundhed og velbefindende. Nye studier i dyremodeller, inklusiv egne resultater, indikerer stærkt, at tarmbakterierne også spiller en rolle for værtens adfærdsmønstre. Det er dog endnu uvist, i hvor stor en grad og hvordan bakterierne kan styre vores adfærd, med risiko for udvikling af psykiske sygdomme som følge af ubalance i tarmfloraen (dysbiosis). Der eksisterer en symbiotisk balance mellem tarmbakterierne og kroppen som deres vært, der evolutionært må have været drevet af fordelagtige processer for begge parter. Hypotesen for dette projekt er derfor, at tarmens bakterier har en beskyttende effekt på værten der sikrer mentalt velvære, men også at de kan regulere værtens spisevaner, og dermed indtag af forskellige fødevarer, der optimerer bakteriernes egen overlevelse. Det er meget muligt, at ændringer i spisevaner pga. dysbiosis delvist kan forklare den stigende fedmeepidemi. Bananfluen er en ideal model til at eftervise hypotesen, pga. de simple men sofistikerede adfærdsmønstre, der kan monitoreres parallelt med den mindre komplekse tarmflora, sammenlignet med andre dyremodeller. Ved brug af avancerede genetiske teknikker og adfærdsanalyser, vil jeg derfor udnytte bananfluens fordele, til at undersøge de fundamentale mekanismer for hvordan tarmfloraen kan styre fluens adfærd.

Vi har en mangelfuld viden om risikoen for bratte klimaændringer (dvs. væsentlige ændringer, der udfolder sig i løbet af år eller årtier) og konsekvenserne heraf for økosystemer og for samfundsøkonomiske strukturer. Gennem studier af tidligere tiders bratte klimaændringer kan vi forbedre vores evne til at vurdere risici og konsekvenser af mulige bratte klimaændringer i de kommende århundreder, hvor menneskets indflydelse vil komplicere klimaproblemet yderligere. ANA-Clim-projektets formål er at forstå de fysiske mekanismer, der udløste de bratte klimabegivenheder i istiden, hvor temperaturen i Grønland steg med op til 15°C inden for et par årtier, og som også involverede klimaændringer andre steder i verden. For at opnå dette kombinerer ANA-Clim-projektet (1) en observationsdel, der omfatter en detaljeret beskrivelse og fortolkning af fortidens klima, som det er registreret i iskerner fra Grønland og Antarktis samt i havsedimenter og drypstenshuler og (2) en modelleringsdel, hvor computermodeller bruges til at udrede og undersøge de fysiske processer, der var på spil i fortidens klima. Herved kan den tidsmæssige og rumlige sammenhæng mellem bratte klimaændringer – identificeret i forskellige palæoklimatiske data – undersøges. ANA-Clim-projektet vil tilvejebringe en enestående platform for at forbedre vores evne til at forudsige bratte klimaændringer og vil dermed lede til en mere præcis vurdering af de afledte sociale og økonomiske konsekvenser.

Tunge grundstoffer, såsom kulstof, ilt og jern, som danner fundamentet for dannelsen af planeter og liv, bliver skabt i stjerners indre og frigivet som gas og støv, når stjernerne dør. For at forstå galaksers udvikling og hvornår det var muligt for livet at opstå, er det vigtigt at måle den tidslige udvikling af tunge grundstoffer. Hvis en galakse tilfældigvis ligger i synslinien til en kvasar, ser vi de tunge grundstoffer fra galaksen i absorption i kvasarens lys. Kvasarer er meget kraftigt lysende objekter, forårsaget af gas der falder ind i sorte huller og disse kan ses helt tilbage til ca. 1 milliard år efter big bang. På den måde kan vi måle indholdet af tunge grundstoffer i galakser i det tidlige univers. Hvis galaksen indeholder støv, vil dette absorbere og ændre kvasarens lys, og kvasaren kan derfor blive overset i vore kvasar-kataloger. Det betyder, at galakser, som har meget støv, vil mangle i vore analyser. Konklusionerne omkring opbygningen af tunge grundstoffer vil derfor ikke være repræsentative. Vi har i løbet af de seneste år udviklet metoder til at finde disse manglende kvasarer og deres foranliggende galakser. Formålet med dette projekt er at bestemme hvor mange tunge grundstoffer, der bliver overset. Dette gøres ved at sammenholde vore nye data med større statistiske kataloger og ved hjælp af computersimuleringer af galaksers udvikling.

Dette projekt vil undersøge forhandlingsadfærden for grupper, der forhandler om at afslutte borgerkrige. Specifikt vil projektet trække på forhandlingsteori fra flere forskellige discipliner, og det vil undersøge, hvordan indblanding fra tredjeparter påvirker stridende gruppers forhandlingsadfærd. Først vil projektet indsamle et omfattende kvantitativt datasæt om forhandlingstilbud i forbindelse med politiske, territorielle og militære magtdelings-forhandlings-førsøg under borgerkrige i perioden 1989 til 1994, og dernæst vil det—som det første af sin slags—undersøge de faktorer, som påvirker stridende gruppers forhandlingstilbud rettet mod at afslutte borgerkrige.

This project contributes to the academic and political discussion on how household’s consumption reacts to income arrival and the whether the source of the income matters for how it is spent. The answers to these questions are a crucial element when modeling consumption, investments and savings choices of households, and a central component in designing public policies. My findings will, e.g., identify those public cash transfers that are most effective in stimulating the economy during downturns and in enhancing children's welfare by directing consumption towards children's goods.

Diabetes, også kaldet sukkersyge, har alvorlige konsekvenser i form af øget sygelighed og dødelighed, hvis behandlingen ikke optimeres. Hormonet insulin virker ved at regulere blodsukkerniveauet gennem cellulære processer i kroppen og fungerer som et nøglemolekyle i behandlingen af diabetes. Insulin binder til og aktiverer insulinreceptoren, som resulterer i forskellige biologiske udfald. Timingen af bestemte proteinmodifikationer, kaldet fosforyleringer, spiller en central rolle for selve signaleringsprocessen. For bedre at forstå den kompleksitet, der er forbundet med aktivering af insulinreceptoren i forskellige celletyper, vil jeg anvende den nyeste teknologi indenfor kvantitativ massespektrometri til at klarlægge proteinernes signaleringsveje. Projektet vil jeg udføre på Massachusetts Institute of Technology, Boston, USA og her vil jeg måle meget tidlige tidsmæssige ændringer i fosforyleringsmønstre i forskellige insulinfølsomme celletyper samt ved insulinresistens. Med udgangspunkt i disse data vil jeg opstille computerbaserede modeller, som vil blive testet i cellulære forsøg, der måler effekten af insulin. Denne detaljerede biologiske og mekanistiske indsigt giver en større forståelse af hvordan insulinreceptoren påvirker den dynamiske profil af vigtige signaleringsveje. Dette er nødvendig viden for at designe nye lægemidler, der kan forbedre den fremtidige behandling af patienter med diabetes.

The proposed materials are elastomeric conductors with unprecedented neurogenic properties, which makes them ideal for growing neural tissue constructs in the laboratory. I am confident that the introduction of such materials will result in a game-changing strategy that in the future will enable the manufacture of fully functional neural tissue constructs for the many Europeans who suffer from spinal cord nerve injuries. I have no doubts that a successful completion of the proposed project will bring the field of neural tissue engineering closer to clinic and open a new and very profitable market in the EU.

Animals have a diverse set of behaviors that are triggered by specific sensory stimuli. In the visual system this process begins in the retina, which parses the visual scene into 20 parallel information channels, each encoding a specific aspect of the visual scene, before reaching the brain. The superior colliculus is one of the main recipients of retinal output and mediates tractable visually-guided behaviors. However, it remains unknown how visual signals from the output cells of the retina are processed by collicular neurons to achieve specific computations relevant to behaviors. Here, I will address this question by dissecting the physiological and behavioral function of the neural circuits of the superior colliculus. To this end, I will determine the subsets of visual features that activate individual types of collicular neurons in vivo, as well as their respective retinal input cells, by monitoring their activity during visual stimulation. These experiments will enable me to understand how computations performed by neuronal circuits of the superior colliculus are created by inputs from the retina. Lastly, I will examine the behavioral function of individual retino-collicular circuits. This work will provide mechanistic insights into the structure and function of neural circuits underlying visually-guided behavior, and how dysfunction of these circuits could lead to visual motor diseases.

DRIVER TARMFLORAEN ØKOLOGISK TILPASNING I HVIRVELDYR? Svar fra molekylær analyse af gammelt DNA i guano aflejringer Jorden er i kontinuerlig forandring og organismerne, der bor her, er tvunget til hele tiden at tilpasse sig nye forhold, hvis de skal overleve. Nye molekylære studier har afsløret, at en uventet faktor kan have større betydning for dyrs tilpasningsevne end først antaget: Tarmfloraen. Disse mikrobiologiske samfund i dyrs tarm og mave har nemlig vist sig at være meget tilpasningsdygtige til nye forhold, hvilket giver deres vært mulighed for at skifte føde i tid og rum uden konsekvenser for næringsoptaget. Denne tilpasningsevne tyder på, at tarmfloraen spiller en afgørende rolle i den langsigtede økologiske tilpasning af dyr. Hovedformålet med dette projekt er specifikt at undersøge om forandringer i tarmfloraen har faciliteret dyrs tilpasning til miljømæssige forandringer gennem det sidste årtusinde. Tilgangen til at svare på dette spørgsmål er fuldstændig innovativ, da studiet vil være baseret på molekylære analyser af gammelt DNA fra dybe aflejringer af flagermus-guano i grotter i Europa. Informationen fra disse prøver vil blive brugt til at rekonstruere forholdet mellem flagermus-arter, deres føde og tarmflora over tid, og således direkte afsløre hvilken rolle tarmfloraen spiller i flagermus’ tilpasning til miljøforandringer.