Uoverensstemmelser mellem individets kompetencer og de kompetencer, arbejdsgivere efterspørger, skaber strukturel arbejdsløshed. Det er både omkostningsfuldt for individet og inefficient for samfundet. Øget globalisering og automatisering af arbejdsmarkedet er med til at øge problemet: Offshoring, import konkurrence og robot teknologi gør nogle individers kompetencer overflødige og svækker derved deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
En oplagt policy-anbefaling er efteruddannelse, så individerne opnår de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Men dels er efteruddannelse et dyrt policy-greb, og dels mangler der empirisk evidens for, at det faktisk virker. Dertil kommer, at der formentlig er stor forskel på effekten af efteruddannelse, både på tværs af kurser og individer. Eksempelvis er der god grund til at tro, at individer, som rammes af globalisering eller robot teknologi, kan have særlig gavn af kurser, som øger deres mobilitet til andre industrier, hvor sandsynligheden for igen at blive ramt er lille. Hvis det er tilfældet, kan målrettede investeringer i efteruddannelse være optimalt.
Dette projekt bygger på dansk data og undersøger værdien af det nuværende efteruddannelsessystem, samt hvad nettogevinsten ville være ved optimal målretning af indsatserne. Det vil tillade os at besvare spørgsmål så som; Hvor mange jobs kan vi generere uden at øge de offentlige udgifter, hvis vi målretter de kurser, vi tilbyder til ledige?