Projekter vi har finansieret

Respekten for eksperter og evidens er under politisk pres i disse år. I USA har den amerikanske præsident eksempelvis benægtet, at global opvarmning er en realitet, en påstand der strider mod en bred videnskabelig konsensus. Tendensen er også at få øje på i Danmark. Her har Jesper Tynell i Mørkelygten beskrevet, hvordan manipulation med tal og evidens er en realitet i dansk politik. Formålet med dette projekt er at udvikle etiske principper for god brug af evidens i politisk beslutningstagen. I projektet undersøges først de demokratiske værdier, der legitimerer det politiske embede, for på den baggrund at udvikle en moralteori om politikeres rolle og ansvar ved brug af evidens. Da etiske principper for god brug af evidens skal være realistiske og brugbare i praksis, kortlægger projektet dernæst de udfordringer politikere som lægfolk møder, når de skal udvælge evidens og analyserer i hvilket omfang disse udfordringer bør påvirke udformningen af vores etiske principper. Projektet udmunder til slut i filosofisk velbegrundede og realistiske etiske principper, som skal kunne bruges af politikere, borgere og medier til at reflektere over, hvorvidt evidens anvendes på en ansvarlig måde i konkrete situationer.

Dette projekt undersøger den græske lokalhistorie som historiografisk genre. Vi kender til over 500 græske lokalhistorikere, der forfatterede en bystatshistorie fra byens præhistoriske oprindelse, og projektet søger i det lys at undersøge den mest udbredte type af historiografi i antikken. Projektets formål er at studere lokalhistoriens ophav, natur og udvikling, og at afklare hvordan denne særlige type af historieskrivning udspringer af den intellektuelle kontekst i det fjerde og tredje århundrede f.Kr. Teoretisk er projektet funderet i det tværfaglige forskningsfelt ”Memory Studies”. Ambitionen er at skabe en mere fundamental forståelse af hvordan (græske) historikere skabte en kollektiv identitet omkring den græske bystat som historisk og politisk institution, og hvordan en sådan lokal identitet blev forankret i en ny global virkelighed. Projektets fundamentale bidrag vil være at gentænke en ny sammenhængende forståelse af den vigtigste historiografiske genre i antikken.

Gennem en digital rekonstruktion af Thormod Torfæus’ (1636-1719) bibliotek og en analyse af kommentarer og notitser, som han tilføjede i marginerne af sine bøger med gamle norrøne sagaer, vil dette projekt undersøge, hvordan den oldnordiske litteratur blev brugt af historikere i Danmark i tidlig moderne tid. Torfæus betragtede norrøne sagaer som pålidelige kilder til dansk historie og brugte dem i sin historieskrivning. Derfor udgør hans håndskrifter og kommentarer vigtige kilder til dansk historieskrivning. Desværre er hans håndskrifter ikke tilgængelige for analyse i deres helhed, fordi Torfæus’ bøger efter hans død blev opdelt i mindre brochurer, som i dag bevares i to forskellige lande. En digital rekonstruktion af hans bibliotek vil give os indblik i hans arbejdsmetoder, fortolkning og analyse af norrøne sagaer som historiske kilder. Det vil fremme vores forståelse af oprindelsen til undersøgelser af den norrøne sagalitteratur i Danmark og dennes vigtige rolle i landets nationale historie, hvor den har tjent som inspiration for en lang række forfattere og kunstnere. I lyset af den voksende interesse for populære adaptationer af oldnordiske emner i tv-serier, computerspil og musik er det et kulturelt vigtigt tidspunkt at engagere sig i diskussionen om den oldnordiske litteraturs rolle og betydning i Danmark.

Mange moderne teknologier er afhængige af funktionelle materialer. Det gælder de halvledere der bruges i computerchips, LED belysning og solceller, de magneter der anvendes i vindmøller, batterierne der driver telefoner, og meget andet. Et materiales egenskaber afhænger af dets atomare opbygning. For at udvikle nye materialer til fremtidige teknologier, kræves der derfor detaljeret kendskab til materialernes atomare opbygning. Mange funktionelle materialer er krystallinske. Det vil sige, at de på atomart niveau Består af et bestemt mønster, der gentages igen og igen. Herved opnås højt symmetriske og perfekt ordnede strukturer, og der findes veletablerede metoder til at beskrive og måle dem. Fremtidens teknologier kommer til at udnytte eksotiske egenskaber af såkaldte kvantematerialer, såsom superledere, spin-væsker, topologiske isolatorer og skyrmion materialer. Disse materialer har egenskaber der kan udnyttes i teknologier såsom kvantecomputere og spin-baseret elektronik. Der er tegn på at mange af disse kvantematerialer har ukonventionelle atomare opbygninger. I gennemsnit er de krystallinske, men på lokalt mikroskopisk niveau har de en anderledes orden. Dette projekt søger at udforske denne ukonventionelle orden og dens betydning for materialernes egenskaber, hvilket er blevet muliggjort at nylige fremskrift i produktionen af røntgenstråler og neutroner samt nøjagtig opmåling af disse. Projektet vil blive udført ved University of Oxford.

Hvad er sammenhængen mellem primtallene (tal som kun er delelig med 1 og tallet selv) og MobilePay? Hver gang man laver en overførsel, så krypteres signalet, så udefrakommende ikke kan misbruge bankoplysningerne. Den krypteringsprotokol, som benyttes, bygger lige præcis på primtal. Mere præcist bygger sikkerheden ved en MobilePay-overførsel på, at mange århundredes matematisk forskning har givet os en forståelse af, at primtallene opfører sig “tilfældigt”. Denne type af tilfældighed er beskrevet ved den matematiske teori ved navn Aritmetisk Statistik. I mit projekt studerer jeg de statistiske egenskaber ved andre typer af objekter som stammer fra Talteori (teorien om de hele tal 1,2,3,… og deres generaliseringer), og dette gør jeg ved at benytte værktøjer såsom differential- og integrationsregning. For eksempel vil jeg undersøge fordelingen af såkaldte modulære symboler. Jeg har en formodning om, at disse symboler følger et mønster beskrevet ved den såkaldte normalfordeling. Projektets mål er, bland andet, at bevise denne formodning. Hvem ved hvilke anvendelser min forskning vil føre til? Under alle omstændigheder håber jeg at kunne opdage og påvise nogle smukke og elegante sammenhænge, som er værdifulde uafhængigt at eventuelle anvendelser.

En graf er blot en samling af knuder med pile imellem, men denne simple abstraktion modellerer overraskende mange virkelige systemer (tænk fx neurale netværk). Ved at løbe rundt langs grafens pile danner vi et dynamisk system efterhånden som tiden går, og forskellige grafer vil oftest give forskellige dynamiske systemer. Den symbolske dynamik er en matematisk gren, som i et århundrede har interesseret sig for denne type spørgsmål med stor succes. På den anden side står operatoralgebra, et felt der blev udviklet som et matematisk fundament for kvantemekanikken, men som i dag er modnet til selvstændighed med stærk inflydelse fra danske matematikere. Ved indgangen til 80’erne blev disse to felter intimt forbundne via banebrydende arbejde til stadig glæde for begge felter. Det blev nemlig klart, at vi kan anvende metoder fra den ellers helt uafhængige operatoralgebra til at indkode, studere og i sidste ende bedre forstå disse dynamiske systemer. Et fundamentalt problem: Hvornår danner to grafer det samme dynamiske system? står stadig uløst. I dag ved vi meget mere om oversættelsen af problemer og metoder mellem dynamik og operatoralgebra, og med dette projekt vil jeg anvende disse værktøjer til at frembringe en dybere forståelse for dette simple men notorisk svære problem. En sådan insigt vil være yderst tilfredsstillende i sig selv, men siden grafer modellerer en bred vifte af virkelige problemer, vil dette muligvis kunne påvirke vores forståelse af dynamikken i vores omverden.

Massetab fra det Grønlandske Isskjold, som resulterer i stigende relativt havniveau, er øget signifikant over de sidste årtier som en konsekvens af stigende atmosfæriske- og havtemperature. Fluktuationer af isskjoldets margin gennem Holocæn (de sidste 11.700 år) er den mest nutidige analog vi har for det, vi kan forvente i fremtiden. Ved at studere denne periode, er det derfor muligt at ekstrapolere den måde isskjoldet reagerer på i dag ind i et fremtidigt perspektiv. Isskjoldet i Nord Grønland, som er estimeret til at være en nøgle-faktor i fremtidige havniveau stigninger, har vist en tydelig følsomhed overfor nutiden globale opvarmning, hvilket har medført en omfattende tilbagetrækning af isskjoldet i denne region. På grund af problemer med kendte dateringsmetoder, har det indtil nu være svært at udvikle en omfattende kronologi for den Holocæne is-historie i Nord Grønland. Med implementeringen af en relativ ny metode, in-situ 14C eksponerings datering, får dette projekt mulighed for at teste hypotesen om, at det Nord Grønlandske isskjold reagerede kraftigt på fortidens klimaforandringer, og at den dynamiske historie indtil nu, har været sparsomt kendt, på grund af begrænsninger i gængse dateringsmetoder. Dette vil få stor betydning for forståelsen af is-klima sammenspillet over de sidste 11.700 år og resultaterne fra dette projekt vil være til stor gavn for isskjolds-modeller og forudsigelser af det fremtidige massetab fra det Nord Grønlandske Isskjold.

Komplement systemet af medfødte immunforsvaret er en overvågningsmekanisme, der udfører funktionerne af fagocytose, betændelse og cellelysering af patogener, men den bidrager også til organismen homeostasen ved fjernelse af apoptotisk materiale. Komplement aktiveres af tre forskellige vejen: den klassiske vej, den lectin vej og den alternativ vej. Resultatet af alle veje er mærkning af aktivatoroverfladen med komplementproteiner, og de deponerede fragmenter starter effektorfunktionerne af komplement. Ikke desto mindre kan komplement, når det er overaktiveret i tumorvævet, bidrage til kræftprogression. Klar celle renal celle carcinom er en kræft type med et udækket medicinsk behov (140000 dødsfald / år). I denne sammenhæng favoriserer komplement tumorprogression gennem den klassiske vej. Komplementaktivering på tumorstedet resulterer i en stærk inflammatorisk reaktion, der ledsager angiogenese, hvilket favoriserer tumorvækst. Foreløbige resultater viser, at en af komponenterne i den klassiske vej kan virke uafhængigt af de andre i kaskaden, hvilket antyder ukonventionelle roller og potentielle nye bindingspartnere for dette protein. Vores undersøgelse vil give os mulighed for at undersøge de molekylære mekanismer for komplement i klart celle renal cellekarcinom og forstå de præcise bidrag fra kanoniske og ikke-kanoniske komplementfunktioner. Resultaterne vil foreslår beskrivelsen af komplementens rolle i kræftprogression og identificerer terapeutiske mål for kræftbehandlin.

De nuværende klimaudfordringer er med til at presse demokratier, blandt andet ved at udfordre vores forestillinger om hvem der har en ret til demokratisk inklusion. Hvis børn og fremtidige generationer var inkluderet i demokratier, i modsætning til hvad tilfældet er i mange demokratier i dag, er det overvejende sandsynligt at der ville være truffet andre politikker på klimaområdet. Vi har blandt andet set at børn skolestrejker for at få mere indflydelse på den førte klimapolitik. Spørgsmålet om hvem der har ret til demokratisk inklusion er blevet kendt som afgrænsningsproblemet. Dette forskningsprojekt undersøger et nyt svar på afgrænsningsproblemet som er grundlagt i den idé at mennesker skal relatere til hinanden som ligeværdige i modsætning til overordnede og underordnede. Dette fokus på ligeværdige relationer implicerer at dem der er socialt relaterede skal træffe demokratiske beslutninger sammen. Givet at børn og fremtidige generationer står i relevante sociale relationer til andre borgere i samfundet implicerer dette syn at det er udemokratisk at ekskludere dem. Det implicerer ligeledes at det er udemokratisk at udelukke flygtninge, immigranter og indsatte i fængslerne fordi de ligeledes står i sociale relationer til andre borgere i samfundet. Projektet diskuterer slutteligt hvorvidt vi skal foretrække denne løsning frem for andre potentielle løsninger på hvem der skal inkluderes i demokratiet.

Uoverensstemmelser mellem individets kompetencer og de kompetencer, arbejdsgivere efterspørger, skaber strukturel arbejdsløshed. Det er både omkostningsfuldt for individet og inefficient for samfundet. Øget globalisering og automatisering af arbejdsmarkedet er med til at øge problemet: Offshoring, import konkurrence og robot teknologi gør nogle individers kompetencer overflødige og svækker derved deres tilknytning til arbejdsmarkedet. En oplagt policy-anbefaling er efteruddannelse, så individerne opnår de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Men dels er efteruddannelse et dyrt policy-greb, og dels mangler der empirisk evidens for, at det faktisk virker. Dertil kommer, at der formentlig er stor forskel på effekten af efteruddannelse, både på tværs af kurser og individer. Eksempelvis er der god grund til at tro, at individer, som rammes af globalisering eller robot teknologi, kan have særlig gavn af kurser, som øger deres mobilitet til andre industrier, hvor sandsynligheden for igen at blive ramt er lille. Hvis det er tilfældet, kan målrettede investeringer i efteruddannelse være optimalt. Dette projekt bygger på dansk data og undersøger værdien af det nuværende efteruddannelsessystem, samt hvad nettogevinsten ville være ved optimal målretning af indsatserne. Det vil tillade os at besvare spørgsmål så som; Hvor mange jobs kan vi generere uden at øge de offentlige udgifter, hvis vi målretter de kurser, vi tilbyder til ledige?