Projekter vi har finansieret

Dette projekt er et studie af den hellige Jovan Vladimirs (d.1016) helgenkults betydning for dannelsen af nationale og kirkelige fællesskaber i Sydøst-europa. Jovan Vladimir dyrkes som helgen i en række syd-østeuropæiske lande og blandt forskellige menigheder i de ortodokse og katolske kirker - såvel som enkelte muslimske grupperinger. Dette studie undersøger forskelle og ligheder mellem disse forskellige udgave af kulten og helligdommene i meget forkellige lande og religioner med henblik på sammenhængen mellem kilder, kult, steder og relikvier. Hypotesen er, at helgenkultens forskellige former er et udslag af den moderne nationalisering og standardisering af de nationale og religiøse fællesskaber. Et studie af de forskellige udgaver af kulten vil derfor vise, hvordan disse fællesskaber dannes i en differentieringens process - og igennem denne analyse blotlægge de trans-nationale og trans-religiøse elementer, der eksistere på tværs. Et studie af St. Jovan Vladimirs kult er et blik ind i, hvordan sydeøsteuropas religioner og nationer er tæt forbundet og adskilt på samme tid.

Projektet undersøger hvordan forvaltningspraksisser på videregående uddannelsesinstitutioner influerer vores forestillinger om og designs af uddannelse igennem deres indbyggede antagelser. Den specifikke forvaltningspraksis som undersøges er budgetlægning og budgetter. I budgetter figurerer fag, undervisere, studerende, universitetsbygninger mv. på bestemte måder, som trækker på bestemte forestillinger om uddannelse og lægger op til bestemte måder at forstå og indrette uddannelse. Projektet analyserer disse konfigurationer med afsæt i en kulturanalytisk tilgang, som forstår tal (herunder budgettal) som agentive enheder, der ikke blot repræsenterer universitetets ressourcer og udgifter neutralt, men også gør noget ved de enheder, som budgetteres, igennem den måde de kategoriseres og kvantificeres. Projektet søger at begribe budgettal teoretisk/begrebsligt samt at undersøge hvordan de influerer uddannelse igennem et etnografisk studie ved henholdsvis et dansk og et engelsk universitet. Projektet forsøger desuden, ved hjælp af øjenåbnende og overraskende analyser, at igangsætte en kritisk dialog på tværs af uddannelsesadministratorer og uddannelsesledelse med henblik på at administrative praksisser fremover overvejelse i et pædagogisk og uddannelsesfilosofisk lys.

Formålet med dette projekt er at kaste lys på styrkelsen og forringelsen af intime parforhold. Par konstruerer ”vi-historier,” som er fortællinger om deres forhold, der integrerer og skaber mening i deres fælles fortid. Dette studie bliver det første til at undersøge, hvordan hver partner i forholdet fortæller deres vi-historie, og det første til at undersøge hvordan ligheder og forskelle mellem deres fortællinger er knyttet til følelser af intimitet, parforholds-tilfredshed, potentielle skilsmisse, og personligt velvære over et år. Undersøgelsen foretages på den amerikanske forskningsinstitution, University of California, Riverside, i samarbejde med Associate Professor William Dunlop. 200 individer (50 samboende og 50 nyligt separerede par) med børn rekrutteres til individuelt at berette deres vi-historier, først fra deres eget perspektiv og derefter fra deres partners perspektiv. Vi undersøger i hvilket omfang disse fortællinger adskiller sig i forhold til hvilke begivenheder er inkluderet, hvorledes disse begivenheder fortolkes, og hvorledes forskelle i disse fortællinger forudsiger forholdets intimitet og tilfredshed over tid. Resultaterne bidrager med en dybere forståelse af hvordan variation i parenes fortællinger hænger sammen med parforholdenes opløsning. Dette kan lede til nye tilgange til at opdage risikofaktorer i pars fortællinger, og kan hjælpe par med at skabe sundere fortællinger, der kan styrke parforholdet og minimere risikoen for parforholdsbrud.

Menneskets indvirkning på klodens temperatur er et aktuelt og vigtigt spørgsmål. Hvad ville temperaturen have været, hvis vi ikke havde udledt drivhusgasser? Dette er et eksempel på et kausalt spørgsmål, et spørgsmål om årsag og virkning. Mange videnskabelige spørgsmål er kausale. Vi ønsker ikke kun at beskrive verden, men også at forstå den. Kausale spørgsmål er vigtige, når vi ønsker at styre forskellige processer. I et moderne elnet er interventioner nødvendige for at sikre en stabil adgang til strøm. Kontrolteori studerer, hvordan man kan intervenere i sådanne systemer for at sikre, at systemet virker, som det skal. Det er afgørende at forstå, hvordan systemet fungerer, altså at have en kausal forståelse, for at kunne påvirke systemet i den rigtige retning. Kausale metoder er vigtige inden for mange videnskaber. I dette projekt studerer vi systemer, der ændrer sig over tid, og udvikler nye statistiske metoder til at lære om årsag og virkning. Det er kompliceret at besvare kausale spørgsmål, da passiv observation i udgangspunktet ikke vil være nok. I nogle anvendelser, for eksempel i mange kontrolsystemer, vil det være muligt at foretage eksperimenter. Selv i komplekse systemer kan det gøre os i stand til at besvare kausale spørgsmål, og dette projekt skal give en bedre forståelse af dette. Vi vil anvende de nye metoder i kontrolsystemer i såkaldte partikelacceleratorer, der bruges i eksperimentel fysik.

Moderne udfordringer fra klimaforandringer til biomedicin er alle afhængige af udvikling af nye funktionelle materialer. En vigtig klasse af disse er piezoelektriske materialer, som kan konvertere elektrisk energi til mekanisk energi og omvendt. De bedste piezoelektriske materialer i dag er keramiske materialer baseret på giftige grundstoffer, herunder bly, hvilket hindrer biokompatible anvendelser. For nyligt er en helt ny gruppe af hybride organisk-uorganiske materialer med piezoelektriske egenskaber, som kan måle sig med de bedste keramiske materialer, blevet opdaget. Dette giver helt nye muligheder for udvikling af nye materialer. I dette projekt er målet at forstå disse materialer og forudsige nye hybride strukturer med endnu bedre egenskaber ved hjælp af avancerede beregningsmetoder, som kombinerer grundlæggende teoretiske metoder baseret på kvantemekanik med maskinlæring for at accelerere designet af nye materialer. I projektet vil vi udvikle og anvende metoder til at forstå effekten af entropi og uorden i disse materialer, hvilket giver ophav til faseovergange, som ødelægger de gode egenskaber. Ud fra disse modeller vil vi forudsige faseovergangstemperaturer samt udvikle designkriterier for at hæve denne, så vi kan forudsige nye hybride piezoelektriske materialer uden giftige grundstoffer med praktiske anvendelser ved stuetemperatur. Projektet udføres ved Imperial College London.

Livet begynder med fusionen af en ægcelle og en sædcelle, som derefter deler sig først til to, så til fire, otte, og så videre. Celledeling er basis for livet og transformerer en enkelt celle til en baby, en baby til et barn, og et barn til en voksen. Kontinuerlig celledeling opbygger organer, væv og kroppe. Hver eneste af disse celledelinger er en delikat og kompliceret proces som kræver ligelig fordeling af den genetiske kode fra modercellen til de to datterceller. Denne kritiske opgave kræver et sæt of proteiner som samlet kaldes cohesin-komplekset. Cohesin danner en ring omkring identiske kromosomer og sikrer at de hænger sammen indtil det er tid til at fordele dem symmetrisk i de to datterceller. Hvordan cohesin udfører denne opgave på det molekylære plan er stadig et mysterium, men nu er vi i stand til at udforske dette med avanceret super-resolution mikroskopi. Denne teknik gør os i stand til at zoome helt ind i den levende celle og visualisere objekter på størrelse med 1/1000-del af et hår, såsom cohesin-komplekset. En dybere forståelse af hvordan cohesin fungerer er kritisk for forståelsen og behandlingen af sygdomme som skyldes mutationer i cohesin-generne eller defekter i cohesin funktion, heriblandt kræft.

For at forstå mit projekt er det vigtigt først at forstå, hvad en algoritme er. Når en computer skal løse et beregningsmæssigt problem, som at finde den korteste rute til den nærmeste sushirestaurant eller finde de mest relevante videoer frem når du på youtube søger på "funny cats", bruger den en procedure, som vi kalder en algoritme. Tænk på algoritmen som en køkkenopskrift som er så detaljeret og præcis, at den kan følges helt uden geniale indfald fra kokken. Her er det selvfølgelig vigtigt, at algoritmen er pålidelig. En upålidelig algoritme vil give dig den forkerte rute, ligesom en dårlig opskrift på butter chicken aldrig resulterer i et lækkert resultat. Det er derfor vigtigt, at man kan bevise matematisk, at algoritmerne fungerer som de skal. På MIT vil jeg arbejde på at finde pålidelige og mere effektive algoritmer til vigtige beregningsmæssige problemer. Her kan "effektive" f.eks. betyde at de bruger så få beregninger som muligt, hvilket sparer både tid og energi i praksis. Et eksempel på et projekt er, at studere hvordan machine learning kan hjælpe med at forbedre allerede eksisterende "klassiske" algoritmer. Ofte kan de klassiske algoritmer nemlig skræddersys til at fungere bedre, hvis man ved lidt om, hvordan deres input ser ud, og netop dette kan machine learning ofte bruges til at finde ud af. Der er mange spændende og vigtige felter, hvor denne brug af machine learning er uudforsket men kunne give store praktiske forbedringer.

Lys er et af de vigtigste værktøjer vi har til at udføre præcise målinger. Anvendelsen af ultrapræcise optiske målemetoder spænder bredt, fra mikrobiologiske til kosmologiske fænomener. Den fundamentelle begrænsning for hvor præcis disse målinger kan blive er bestemt af de kvantemekaniske fluktuationer af lyset, såkaldte vakuum-fluktuationer, der giver støj i måleprocessen. I mit projekt vil vi teoretisk udforske nye metoder til at konstruere særlige lyskilder, der udsender lys med stærkt reducerede vakuum-fluktuationer, kaldet "squeezed light". Den grundlæggende byggesten i disse lyskilder er kunstige atomer bygget på halvledere. Når lys fra en laser rammer sådanne kunstige atomer, vil det reflekterede lys have reducerede vakuum-fluktuationer. Reduktionen i fluktuationerne skyldes den kvantemekaniske interaktion mellem lys og stof. For nyligt blev det opdaget, at gittervibrationerne i halvleder-materialet kan udnyttes til at opnå en særligt stærk støjreduktion. I projektet vil vi undersøge, hvordan denne nyopdagede effekt i samspil med en optisk nanostruktur kan lede til endnu stærkere squeezing. En optisk nanostruktur, hvor lyset kan fastholdes midlertidigt før det slipper væk, leder til en forstærket lys-stof vekselvirkning og kan dermed løfte grænsen for, hvor stærk squeezing man kan opnå. En forståelse af samspillet mellem de vibrationelle, optiske og elektroniske effekter vil bane vejen for udviklingen af helt nye metrologiske apparater, der kan integreres på en chip.

Første kig på membranen fra den antibiotika resistente bakterie M. pneumonia. Rasmus Jensen vil i samarbejde med Julia Mahamid fra EMBL, Heidelberg, undersøge overfladeproteiner fra M. pneumonia i nær-atomar detalje. M. pneumonia er en bakterie som er involveret i et antal af sygdomme, især relateret til vores lunger og luftveje. Da disse bakterier ikke længere har en cellevæg er de resistente overfor en række antibiotika, hvilket kan gøre det svært at behande inficerede patienter. Meget lidt er kendt på biokemisk og atomart niveau omkring hvordan overflade-proteinerne af bakterien er involveret i at genkende og inficere mennesker. De vil derfor bruge elektron mikroskopi til at kigge på overfladeproteiner fundet på intakte bakterier i nær-atomar detalje, hvilket vil hjælpe dem med at forstå hvordan bakterien inficerer mennesker. Dette er kun muligt grundet den store udvikling elektron mikroskopi har undergået de seneste år. Udover elektronmikroskopi vil de også bruge avanceret massespektrometri til at identificere hvordan alle proteinerne på bakteriens overflade interagerer med hinanden. Det vil tilsammen give et komplet billede af hvordan bakteriens membran fungerer, og hvordan det kan udnyttes til at udvikle ny medicin til at forbedre behandling af patienter.

Politiske magtkampe over fremtiden for national suverænitet og sikkerhed i en digital verden er blevet hverdag. Stater strides om udvikling og implementering af 5G netværk og kunstig intelligens. De udfører digital spionage, sabotage og misinformation under tærsklen for krig. De overvåger befolkningers færden, gøren og laden. Dette projekt undersøger, hvordan digitale teknologier påvirker staters forståelse af suverænitet og sikkerhed. Projektets teoretiske udgangspunkt er begrebet ’socio-technical imaginaries’ (teknosociale forestillinger), der er udviklet af Sheila Jasanoff and Sand-Hyun Kim (2009; 2015). Gennem tre empiriske studier - af visioner for cyberkonflikt, europæisk teknologisuverænitet og brugen af digitale overvågningsteknologier i kampen mod COVID-19 - undersøger projektet, hvordan forestillinger om udviklingen og brugen af digital teknologi har forandret sig over tid og påvirket staters forståelse af suverænitet og sikkerhed. Projektet bidrager således med den første systematisk kortlægning af, hvordan antagelser og visioner om digital teknologisk udvikling er med til at forme staters opfattelse af suverænitet og sikkerhed. Projektet skaber dermed ny viden, der vil være værdifuld for politiske beslutningstagere, virksomheder og befolkninger.