Projekter vi har finansieret

I projektet vil jeg undersøge de miljømæssige effekter på bakteriers evne til at binde kvælstof omkring hvederødder. Kvælstof er en forudsætning for planters vækst, men begrænses ofte af et lavt indhold af kvælstof i jorden. Derfor tilsættes kvælstofholdig kunstgødning, som kan omdannes i jorden til bl.a. nitrat, der kan sive ned i grundvandet. Der findes dog bakterier på hvederødder, som kan binde frit kvælstof og gøre det tilgængeligt for planter. Indtil nu, har der dog ikke været fokus på at forstå disse bakterier og hvordan de påvirkes af miljøet omkring dem. Hvis man kendte denne påvirkning, vil man kunne udnytte deres evne til at binde kvælstof og dermed reducere nedsivning af nitrat. I projektet vil jeg fokusere på miljøet omkring spidsen af rødderne, da det forventes at den bakterielle aktivitet er højest her. Der vil blive foretaget målinger af iltindholdet omkring rødderne, aktiviteten af kvælstofbindende bakterier og mængden af planteproducerede sukkerstoffer, udskilt via rødderne. Bakteriearter til stede på rødderne vil blive undersøgt med DNA sekventering. Desuden vil jeg bestemme ilt- og kvælstofkoncentration i jorden, og disses effekt på planteoptaget af kvælstof og dermed planternes vækst. Resultaterne fra projektet vil give en forståelse af de mekanismer som bestemmer bakteriel kvælstofbinding på rødderne af hvede. Potentielt set vil den viden kunne bruges til at reducere brugen af kunstgødning og dermed reducere nedsivning af nitrat.

Flygtninge, der er på flugt fra krig, konflikt eller forfølgelse, flygter ofte adskilt fra deres familier, eller blive adskilt fra familiemedlemmer undervejs på deres flugtrute. For de fleste flygtninge er genforeningen med deres familier deres største ønske. Familiesammenføring er en sikker og lovlig vej til genforening, men i en tid, hvor immigrationspolitik bliver tiltagende restriktiv, er det blevet markant sværere at blive familiesammenført. For de familier, der lykkes med at få familiemedlemmer bragt til deres nye værtsland, repræsenterer familiesammenføringen et vendepunkt, der giver mening i en tilværelse præget af tab. Igennem en komparativ analyse af Storbritannien og Danmark, vil dette projekt undersøge, hvordan flygtningefamilier integreres i deres nye værtslande, efter lang tids adskillelse fra deres familiemedlemmer. Projektet vil i særdeleshed beskæftige sig med, hvordan flygtningemødre forhandler sig frem til en position, hvor de findes egnede til et familieliv igennem familiesammenføring. Undersøgelsen af denne forhandlingsproces, der som oftest finder sted mellem flygtningemødre og velfærdspersonale i sprogskoler og på sundhedscentre, belyser, hvordan flygtningefamilier, der har oplevet at blive adskilt, er i stand til at integrere sig. Undersøgelsen vil desuden synliggøre, hvordan adgangen til velfærdsydelser påvirker dynamikker internt i familierne, med fokus på køn og generationsforskelle. Projektet huses i fællesskab af University College Londons (UCL) Social Research Institute (SRI) og Aarhus Universitets (AU) Institut for Antropologi.

Kvinders befrielse og politiske mobilisering bliver i den vestlige samfundsdebat ikke alene betragtet som en demokratisk værdi i forlængelse af oplysningstiden, men også som en forudsætning for at kunne skabe nye omvæltninger i samfundet. I lighed med det fører mange postkoloniale og revolutionære politiske bevægelser for national uafhængighed i andre dele af verden en særskilt kampagne, som indebærer kvindefrigørelsesidealer mod kvindeundertrykkende og patriarkalske normer. Dette sker både for at mobilisere kvinder på deres side og for at forøge kvindernes engagement i den nationale kamp for et mere frigjort og demokratisk samfund. Med afsæt i kurdiske kvinders kamp i postkonfliktperioden i Nordsyrien er formålet med dette projekt at undersøge, hvilken betydning kvinders deltagelse i deres nations politiske- og befrielseskampe har for kvinderne selv og deres samfundsmæssige positioner. Projektet forsøger derved at afklare hvilke idealer og tanker, der udvikles af kvinder i postkonfliktperioden i forbindelse med kvindernes organisatoriske forsøg på at være aktive deltagere i politiske og sociale aktiviteter, som har hensigt til at skabe en demokratiske styreform. Projektet vil bidrage med ny viden om, i hvilke omfang nye opfattelser af køn forsat kan vinde frem, længe efter de politiske omvæltningerne er sket, og i så fald hvordan politiske konflikter påvirker køn, og hvordan politisk mobilisering og kønsidentitet er forbundet med hinanden i en postkonfliktuel kontekst.

Siden den neolitiske revolution har landbrug dannet grundlaget for menneskets liv. Overlevering af viden om dyrkning af jord, afgrøder og husdyr fra den ene generation af bønder til den anden var afgørende for samfundets overlevelse. Landbrugsviden har derfor i det meste af menneskehedens historie været forankret i sædvaner opbygget gennem generationer. I projektet undersøger jeg, hvordan en række Engelske naturfilosoffer, landbrugsreformatorer og landmænd fra slutningen af 1500- og i løbet af 1600-tallet brød med den sædvanebestemte landbrugsviden. Det er projektets grundhypotese, at et sammenfald mellem opkomsten af eksperimentelle metoder indenfor naturfilosofien, udviklingen af landbrugskapitalisme og bestræbelser på at forbedre landbrugsproduktionen førte til udviklingen af en eksperimentel-videnskabelig tilgang til landbrugsviden. Gennem tre casestudier og et omfattende arkivmateriale undersøger jeg, hvordan eksperimentelle filosoffer, landbrugsreformatorer og landmænd mødtes på gårde, marker og i gartnerier samt udvekslede ideer gennem omfattende korrespondance netværk. Her opfandt de nye måder at skabe viden om jord, afgrøder, gødning og landbrugsredskaber på. Jeg kalder det 'landlig videnskab'. Den landlige videnskab i det tidligt moderne England adskilte sig både fra den tidligere sædvane bestemte tilgang til landbrug, men også fra den senere egentlige landbrugsvidenskab, der opstod i løbet af 1800-tallet, og udgør derfor en særlig periode i landbrugets historie.

Denne postdoktorale forskning fokuserer på den langvarige forskydningskrise i Republikken Georgien, og hvordan denne langvarige forskydning skubber vores tankegang og brug af begrebet krise. Efter den georgisk-abkhasiske krig i 1992-93 anslås det, at omkring 250.000 etniske georgiere bliver fordrevne, da de blev tvunget til at forlade deres hjem i Abkhasien. Disse internt fordrevne (IDP'er) blev indkvarteret i midlertidige boliger (ofte forladte bygninger, der ikke er egnede til boliger) og IDP -lejre i Georgien, ment som midlertidige løsninger, indtil Abkhasien ville blive genindlemmet i den georgiske stat, hvorefter de kunne vende hjem. Dette skete dog aldrig, og indtil i dag lever disse mennesker i limbo af ikke at få lov til fuldt ud at integrere sig i det georgiske samfund, men også ikke være i stand til at vende hjem. Dette projekt vil uddybe vores forståelse af den håndgribelige påvirkning af langvarig krise, brugen af ​​begrebet 'krise' i politikker og politiske strategier og den påvirkning, som tvungen langvarig krise har på den ramte befolkningsgruppe. Det ser på begrebet krise, som ofte indebærer en umiddelbarhed og hastende karakter. Men hvad nu hvis en krise simpelthen fortsætter og bliver til noget kronisk? Hvad hvis en krise mister sin hast og bliver normaliseret i hverdagen? Kan vi så stadig kalde det en krise? Hvornår slutter en krise?

Vi mennesker er ofte ikke klar over, hvor svært det er at finde de specifikke informationer, som er nødvendige for, at vi kan kommunikere bedst med andre mennesker. Vi tilpasser os hele tiden hinanden, når vi interagerer og tilpasser os de fysiske omstændigheder når disse skifter. Vi hæver f.eks. stemmen når vi skal kunne høres i et støjfyldt lokale, eller bevæger os roligt når vi står tæt på andre mennesker. At kunne genkende konteksten og tilpasse os er enormt vigtigt for at gøre os forståelige overfor andre mennesker. Robotter har ikke de samme egenskaber. Det er enormt svært for dem at kunne skelne mellem forskellige kontekster, for robotter har ikke som mennesker en indbygget evne til at fravælge unødvendige informationer. Det er en udfordring inden for forskningen at gøre både algoritmer og robotter bedre til at vælge de informationer der er relevante for at kunne tilpasse sig mennesker. For at kunne gøre en kunstig intelligens dygtig, skal man bruge store mængder data. Projektet her foreslår at samle et datasæt lyden fra specifikke sociale kontekster. Hvis lydene sammenholdes med hvordan mennesker oplever situationerne målt på deres kroppe, får vi et datasæt, der kan bruges til at “træne” en kunstig intelligens. Den kunstige intelligens vil være i stand til at kunne genkende hvor behagelig en situation opleves. Dette er brugbart for robotter, idet det gør dem i stand til at forstå en smule af hvordan mennesker oplever social situationer, blot ved at lytte på dem.

Parkinsons sygdom er en neurodegenerativ forstyrrelse, der hovedsageligt påvirker det motoriske system, der for eksempel resulterer i rysten og vanskelighederne med at gå, men kan også føre til psykiske problemer som depression. Alle disse symptomer skyldes døden af celler i mellemhovedet. Årsagen til celle død er ikke fuldt ud forstået, men den involverer dannelse af uopløselige proteinaggregater eller fibriller, såkaldte Lewy bodys. Proteinet, der bygger disse aggregater, er α-synuclein, som gennemgår en genfoldning inden for denne proces. De nøjagtige årsager til denne genfoldning og dannelsen af de uopløselige aggregater er ukendt, men en af de vigtigste risikofaktorer for Parkinsons sygdom er alder. Med aldring er cellemiljøet og proteinerne i vores krop mere tilbøjelige til ændringer, hvilket kan være grunden til, at aldring er tæt forbundet med udviklingen af sygdomme som Parkinsons sygdom. Dette projekt forsøger at finde en sammenhæng mellem disse ændringer og faldet i opløselighed af α-synuclein, hvilket fører til akkumulering af de uopløselige aggregater i Parkinsons sygdom. α-synuclein vil blive modificeret på forskellige måder, og disse modifikationer testes for effekter på opløseligheden af α-synuclein. Derudover vil proteinets miljø ændres til at efterligne ændringer i det cellulære miljø, der er relateret til aldring, som derefter analyseres for effekter på α-synucleins opløselighed.

Dette projekt vil omhandle udviklingen af lysudsendene proteiner, som kan belyse cancer specifikke processer. Alt genetisk information er lagret i DNA strenge i hver celle i vores krop. DNA strengene er pakket omkring proteiner kaldt histoner. DNA kan pakkes tæt, hvilket skjuler genetisk information, eller løst, hvor den genetiske information er til rådighed for cellen. Denne pakning er dynamisk og ændrer sig konstant afhængigt af hvilke gener cellen har brug for. Histon proteiner kan modificeres kemisk, hvilket påvirker DNA’ets pakning. Disse modifikationer er vigtige for at cellen kan adaptere til et specifict miljø, og malfunktion kan føre til cancer. Det er fordelgtigt at opnå viden omkring hvilke modifikationer der bør tilføjes eller fjernes fra histon proteiner for at undgå udvikling af cancer. Det er svært at identificere hvor en modifikation forekommer of hvorledes den vil føre til malfunktion af cellen. I dette projekt vil vi udvilke histon proteiner der kan udsende lys når en specifik modificering sker, hvorved vi kan observere hvornår og hvor modifikationen finder sted. Med disse histoner vil det være muligt at observere forskellen på hvordan histon proteiner modificeres i cancer celler sammenlignet med raske celler. På denne måde kan vi identificere cancerspecifikke processer, hvilket kan føre til nye mulige cancer behandlingsformer.

Flere psykiatriske tilbud har i de seneste år oprettet gruppeforløb til børn af forældre med psykisk sygdom. På grund af genetik og en til tider ustabil opvækst har disse børn en øget risiko for at udvikle kognitive, emotionelle eller adfærdsmæssige udfordringer. Gruppeforløbene har til formål at give børnene information om psykisk sygdom, mulighed for at møde andre børn i en lignende situation, og værktøjer, som de kan bruge til at håndtere deres forældres sygdom. Selvom flere psykiatriske tilbud nu udbyder gruppeforløb, er der kun begrænset forskning på området. På baggrund af observationer foretaget under gruppeforløbene og interviews med deltagende børn og professionelle, vil dette Postdoc-projekt undersøge de relationer og fortællinger, som skabes gennem gruppeforløbene. Særlig opmærksomhed rettes mod, hvordan disse relationer og fortællinger former børnenes selvforståelse, herunder hvordan de forholder sig til deres fortid, nutid og fremtid. Projektets resultater vil give et nuanceret indblik i potentielle fordele og udfordringer ved gruppeforløb til børn af forældre med psykisk sygdom. Resultaterne kan benyttes til at diskutere indsatser målrettet mennesker i risiko inden for andre velfærdsområder. Projektet indgår i et tværfagligt samarbejde med forskere fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Monash University i Melbourne, Australien.

Offentlig indtægtsgenerering har længe været forbundet med udvikling (Schumpeter 1918; Kaldor 1963; Bessley og Persson 2013), og informationsasymmetri er længe blevet identificeret som en grundlæggende hindring for skatteoverholdelse (Pigou 1920; Ramsey 1927; Mirrlees 1971; Farhi og Gabaix 2020 ). På trods af betydelige fremskridt inden for offentlig forvaltning og informationsteknologi gennem årtierne vedvarer denne hindring. I udviklingslande, hvor der mangler grundlæggende administrativ kapacitet og nødvendige transaktionsoplysninger, er skøn over det afgiftspligtige beløb for (formelle og uformelle) små og mellemstore virksomheder (SMV'er) fortsat et stort problem, selvom SMV'er tegner sig for mere end halvdelen af den samlede beskæftigelse og øges spiller en nøglerolle i den samlede andel af udviklingsøkonomier (Verdensbanken 2019). Et nyt og fortællende eksempel kan ses i Etiopien, hvor regeringens bestræbelser på at opkræve skat fra SMV'er resulterede i omfattende politiske protester og erklæringen om en national nødsituation. Sådanne hændelser understreger vigtigheden af at identificere effektive interventioner til at overvinde informationsasymmetrier under betydelige kapacitetsbegrænsninger for at forbedre den offentlige indtjening. Som svar vil dette forskningsprojekt gennemføreet randomiseret kontrolforsøg med to lovende billige interventioner bevist i andre relaterede sammenhænge, dvs. religiøse eder og incitament-kompatibel anmodning om peer-information.