Projekter vi har finansieret

I USA, såvel som i resten af den vestlige verden, har vi i de seneste årtier diskuteret trusler mod, og endda opløsningen af, den traditionelle kernefamilie. Ikke-vestlig immigration, regnbuefamilier og kvinder der får børn sent eller alene bliver set som årsager til et pres på kernefamilien som begreb. Ikke desto mindre bliver denne diskussion bygget på en underliggende idé om den traditionelle familie som uforanderlig. Dette postdoc projekt har til formål at belyse, hvordan "familie" blev et stabilt begreb, og et lykkeobjekt vi i den vestlige verden bliver ved at orientere vores liv hen mod. Projektet undersøger således mellemkrigsårenes USA som grundlæggende for det bestandige traditionelle familiebegreb. Perioden er karakteriseret ved massive moderne forandringer i kønsroller, men på trods heraf cementeres familien som lykkeobjekt i netop disse år. Projektet er interdisciplinært og undersøger to sæt empiriske materialer: 1) arkitektoniske plantegninger samt salgsannoncer for masseproducerede enfamiliehuse samt 2) hverdagslitteratur, såkaldte "middlebrow" romaner, omhandlende familieliv. Projektet benytter affektteori som grundlag for at udfylde et hul i forskningen i mellemkrigstidens hverdagskulturelle udtryk. Affektteori kan netop bruges til at sammenkoble litteratur og arkitektur med normer og kortlægning af steder som meningsskabende. Således arbejdes der i projektet med "steds-affektive" analyser. Projektet udføres ved University of Washington i Seattle, USA.

I de senere år har flere forskere bemærket, hvordan de nordiske velfærdsstater i stadig større grad præges af neoliberale påbud om optimering og konkurrence. Mens det 20. århundredes teknologiske landvindinger måske nok til en vis grad har frigjort os for hårdt manuelt arbejde, synes presset på den arbejdende krop ikke at være aftaget i samme grad. Tværtom taler socialpsykologer i dag om en decideret stressepidemi, og kritiske handicapstudier viser, at visse kroppe får stadigt sværere ved at indgå på arbejdsmarkedet i dets nuværende udformning. Dette projekt studerer en bred vifte af sygdomsfortællinger fra skandinavisk samtidslitteratur, med henblik på at udforske hvordan det føles at leve som en krop, der pga. forskellige helbredsmæssige forhold ikke passer ind i neoliberale miljøer præget af konkurrence- og optimeringspåbud. Som et middel til at udforske samfundsmæssige udviklinger og tendenser er litterære sygdomsfortællinger kendetegnet ved righoldige beskrivelser af erfaringer, stemninger og følelser, som ellers kan være svære at få greb om. Og projektet udnytter sådanne beskrivelser ved mere specifikt at spørge til, hvordan de konkurrenceprægede atmosfærer, accelererende rytmer og mobile bevægelser, der følger med neoliberaliseringen af de nordiske velfærdsstater, påvirker følelseslivet hos kroppe, der er eller bliver ramt af sygdom.

Et af de gennemgående træk i den vestlige idéhistorie er en konsekvent nedvurdering af menneskets kropslighed. Som modsætning til det fornuftige, det guddommelige, det åndelige og det evige er kroppen blevet identificeret med det dyriske, det jordiske og det beskidte. Nedvurderingen af kroppen har desuden fungeret som ideologisk grundlag for repræsentationen af kvinder, ikke-hvide, koloniserede, fattige og andre marginaliserede grupper som værende tættere på det kropslige og det naturlige, dvs. det, der skal tæmmes og domineres. I de seneste årtier har en lang række forskere imidlertid gjort op med denne tendens ved i stigende grad at rette opmærksomheden mod kroppens betydning for alle aspekter af menneskelivet. I dette postdoc-projekt vil jeg bidrage til denne ‘kropslige vending’ ved at udvikle et teoretisk perspektiv, der har hidtil har været fraværende i diskussionerne om menneskets kropslighed: et marxistisk perspektiv. På baggrund af en kritisk læsning af Karl Marx’s skrifter samt nyere strømninger inden for marxistisk feminisme og marxistisk økologi vil jeg konstruere en teori om kroppen, der vil sætte os i stand til at forstå de kropslige aspekter af den menneskelige historicitet—dvs. dét ved mennesket, der gør det til et historisk væsen—samt reproduktionen af sociale hierarkier af kroppe i kapitalistiske samfund.

Den islamiske tradition og islamisk religiøs praksis er centreret omkring eksistensen af en række helligsteder, hvoraf de to vigtigste naturligvis er byerne Mekka og Medina, der ifølge islamisk tradition udgjorde den geografiske ramme for profeten Muhammads liv og levned. Som sådan kunne man måske tro, at Koranen, den tidligste muslimske, skriftlige kilde vi har til islams opståen, ville være fuld af referencer til disse steder. Men faktum er, at Koranen indeholder meget få referencer til konkrete historiske steder og begivenheder, og således er Mekka fx kun nævnt en enkelt gang i hele Koranen. I den senere islamiske tradition finder man imidlertid en udtalt interesse i detaljerede beskrivelser af Muhammads profetiske karriere i henholdsvis Mekka og Medina, ligesom de enkelte suraer i Koranen inddeles i mekkanske og medinensiske og kontekstualiseres i forhold til de begivenheder, der angiveligt udspillede sig i Muhammads liv i de givne perioder. Med andre ord kan man altså tale om en udvikling, der synes at gå i retning af det stedsfokuserede og stedsforankrende. Dette projekt har til formål at belyse denne udvikling ud fra en grundlæggende hypotese om, at denne stedslige forankring af den islamiske tradition og etableringen af en ’hellig geografi’ spiller en afgørende rolle i dannelsen af en kollektiv hukommelse om traditionens egen oprindelse. Projektet vil således anvende teorier fra henholdsvis spatialitetsstudier og hukommelsesstudier.

Det yderste højre har i løbet af de seneste år fået en stadigt mere fremtrædende rolle i global politik og den offentlige debat. Det er dog sjældent man finder en egentlig definition af, hvad det yderste højre er, ligesom der yderst sjældent trækkes tråde til det yderste højres længere historie og integrerede plads i Europas politiske historie. Gennem studier af det moderne yderste højres opkomst med Den Franske Revolution (1789-97) og deres reception vil dette projekt give en definition af det yderste højre. Projektet vil analysere tekster og taler fra Den Franske Revolution med henblik på at forstå det yderste højre som en særlig 'suverænitetsform': som en særlig opfattelse af, (1) hvem der skal bestemme, (2) hvilket politisk system der skal til for at denne gruppe kan bestemme og (3) hvorfor det er retfærdigt, at det netop er denne gruppe, der skal bestemme. Den Franske Revolution er afgørende fordi det er her, vi for første gang ser det yderste højre opgive den gamle monarkisme og forsøge at opfinde et nyt sprog og nye idéer, der er tilpasset en moderne, parlementarisk stat. Projektet vil derfor fokusere på innovationer og udviklinger af højrefløjs-politik og -teori. Projektet vil ydermere trække tråde til moderne højrefløjs-ideologer for at undersøge hvilke grundidéer, der går igen, og som dermed kan siges at være fundamentet for det yderste højres opfattelse af politik. En sådan undersøgelse er absolut nødvendig, hvis vi skal forstå, hvad det yderste højre er.

De naturlige tal har eksisteret så længe som mennesket, og dog er der stadigvæk en masse vi ikke ved om dem. For eksempel er det endnu uvist præcis hvordan primtallene er fordelt blandt de naturlige tal - deres fordeling lader til både at være tilfældig og kaotisk, mens de på samme tid udviser et væld af overraskende mønstre. For at studere disse fænomener er det givtigt at studere såkaldte zetafunktioner. En central opdagelse i det tyvende århundres talteori er at zetafunktioners egenskaber kan indfanges ved brug af et “måleværktøj” kaldet en kohomologiteori. Der findes mange forskellige kohomologiteorier og nærværende projekt handler om en ny måde at opnå indsigt i disse, ved brug af redskaber og ideer fra algebraisk topologi. Topologisk cyklisk homologi (TC) er et eksempel på en kohomologiteori der kommer fra topologi. Det særlige ved TC er at den indeholder information om en masse andre kohomologiteorier, hvilket gør det til et meget spændende værktøj. Projektet studerer en særlig måde at inddele TC på, en såkaldt motivisk filtration. Den motiviske filtration er indtil videre kun kendt når det underliggende rum ikke har singulariteter. Problemet er dog at singulariteter ofte opstår i talteori, så projektets første målsætning er at udvide vores forståelse til denne bredere kontekst. Projektets anden målsætning er at gøre TC til en mere fleksibel kohomologiteori ved at indføre en seks-operationsformalisme denne kontekst.

Artificial intelligence, machine learning og big data. Disse begreber er mange sikkert stødt på, f.eks. når medierne beretter om, hvordan en computer er i stand til at besejre selv de bedste skakspillere eller diagnosticere kræft tidligt i et sygdomsforløb. Ofte kan en machine learning-algoritme ses som et værktøj til at gennemskue sammenhængen mellem en række faktorer og et udfald ud fra et datasæt. Computeren behøver derefter kun faktorerne for at spå om udfaldet. F.eks. kan man forsøge at spå om, hvorvidt en person udvikler kræft eller ej ud fra informationer i patientjournalen. På trods af at computeren forhåbentlig ofte vil spå de samme udfald, hvis den har fundet en sammenhæng ud fra et lignende datasæt, vil det ikke altid være tilfældet - så hvilken prædiktion skal vi tro på? I mere klassiske statistiske modeller kan man give præcise betingelser, der sikrer, at prædiktionerne er tæt på hinanden for store nok datasæt samt kvantificere stikprøveusikkerheden. Målet med dette projekt er at udlede lignende resultater for nogle af de populære machine learning-algoritmer (herunder random forests) ved hjælp af avancerede metoder inden for statistik og sandsynlighedsteori. Disse vil bidrage til en bedre forståelse for, hvornår og hvordan machine learning-algoritmerne virker samt forbedre muligheden for at vurdere den usikkerhed, der er forbundet med brugen af disse. Projektet vil foregå i samarbejde med førende forskere inden for statistik og machine learning.

Kemiske reaktioner på overflader har stor betydning for vores miljø og kan eksempelvis påvirke luftkvaliteten, hvilket har indflydelse på menneskers helbred. Disse overflader findes overalt i naturen og er typisk en overgang fra en vandig fase til luftfasen, eksempelvis skyer, tåge, partikler, søer, floder og havets overflade. Nye studier har vist, at denne grænseflade mellem vand og luft kan øge reaktionshastigheder og fuldstændig ændre hvilke produkter der dannes af som følge af kemiske reaktioner. Meget af naturligt forekommende organisk materiale i atmosfæren findes i partikler. De organiske molekyler sætter sig ofte på overfladen af partiklerne, hvor der kan ske unikke reaktioner, blandt andet når de absorberer solens lys. Jeg ønsker at undersøge de kemiske processer på overflader med miljømæssig relevans ved brug af både eksperimentelle og computersimulations metoder. Jeg planlægger at bygge instrumenter, der særligt egner sig til spektroskopi af vandige overflader. Derudover vil jeg bruge computersimulationer til at hjælpe med at bestemme, hvilke mekanismer der styrer reaktionerne og for nemmere at kunne forstå de data, vi får ud af vores forsøg. Baseret på mine tidligere erfaringer med at forene computer simulationer og eksperimentel spektroskopi regner jeg med, at jeg i disse studier vil opdage nye reaktionsveje, som vil have indflydelse på miljøet. Dette vil resultere i en større forståelse af hvorledes reaktioner på vandige overflader spiller en rolle i verden.

Flade organiske molekyler er vigtige byggesten i moderne elektronik, for eksempel i OLED-skærmene i de nyeste smartphones. At molekylerne er todimensionelle giver dem særlige elektroniske egenskaber, da elektroner bevæger sig anderledes i flade molekyler på grund af kvantemekanikkens love. Der findes imidlertid særlige endimensionelle organiske molekyler, alkyner og cumulener, hvor elektronerne kan bevæge sig todimensionelt igennem molekylerne. Man kan forestille sig, at disse lineære molekyler fungerer ligesom en ledning, hvor elektronerne bevæger sig i en spiral rundt om ledningen. I mit projekt vil vi undersøge, i hvilket omfang disse og lignende lineære molekyler kan udvise brugbare elektroniske egenskaber svarende til dem, som allerede udnyttes i de flade molekyler. Dette vil i praksis foregå ved hjælp af kvantemekaniske modeller og avancerede computer simuleringer af molekylernes elektroniske egenskaber, heriblandt hvordan molekylerne pakker sig i krystaller, og hvor gode de er til at lede strøm. Den viden, vi opnår i dette projekt, vil indgå i udviklingen af nye molekylbaserede materialer, som for eksempel kan indgå i fremtidens elektronik.

Dette projekt undersøger det hidtil underbelyste spørgsmål om statslige aktørers digitale informationskampagner, der har til formål at tale folk fra at migrere til EU. Det forstår sådanne kampagner som regeringers strategier for at kontrollere nationale grænser og samtidig præsentere sig selv som ´humanitære´ aktører. Specifikt stiller projektet følgende spørgsmål 1) Hvilke former for information disseminerer disse kampagner til hvilke målgrupper? 2) Hvilke ligheder og forskelle er der mellem kampagner på tværs af EU og hvordan kan de forklares i relation til migrationspolitik inden for EU? Projektet undersøger disse digitale informationskampagner på tværs af fem lande med forskellige (geo-) politiske positioner i EU (Østrig, Danmark, Tyskland, Grækenland, Italien) på komparativ vis. Der anvendes flere metoder så som ekspertinterviews med ansatte i migrationsagenturer, indholdsanalyse af kampagnematerialet, og social netværksanalyse til at ’tracke’ statslige netværk og aktører, der er involverede i udbredelse af information. Selvom effekten af sådanne informationskampagner fortsat er tvivlsom, giver de anledning til spørgsmål om neutralitet i offentlig kommunikation og EU regeringers ansvar med hensyn til asylrettigheder. Ved at adressere disse spørgsmål bidrager projektet til en bedre forståelse af informationskampagner som en af de strategier for migrationsmanagement, der er blevet anvendt i stigende grad siden den europæiske ´migrationskrise´ i 2015/16.