Projekter vi har finansieret

Gentænkningen af det sociale i arkitekturen er presserende for arkitektfagets aktører guidet af globale agendaer såsom FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og New Urban Agenda. I den kontekst er der behov for dybere viden om arkitektfaglige ydelser, der inkluderer varierende og steds-bundne praksisser med sigte på at styrke borgeres engagement i det byggede miljø. Arkitektens systematiserede, teknokratiske designprocesser varetages i dag gennem tegninger, skemaer og beskrivelser, der tilsidesætter direkte kommunikation med bygningers og landskabers beboere og som fortrinsvis repræsenterer det forudsigelige og kvantificerbare. Dette projekt viser i stedet, hvordan arkitekter kan oversætte beboeres uforudsigelige og fantasifulde brug og tilpasninger til materialiseret rum. Projektet trækker på fremspirende arkitektur-etnografiske vidensformer og viser gennem praksisledet forskning 1) hvordan brugsværdi har været indskrevet i professionelle designprocesser i en af efterkrigstidens ikoniske stor-skala boligbebyggelser og hvordan brugsværdier heri også er skabt gennem beboeres kreative tilpasninger; samt videre 2) hvordan brugsværdi kan indskrives i formelle designprocesser ved at demonstrere nye multi-perspektiviske teknikker for arkitekters’ instruktioner, der værdsætter den dynamiske og åbne produktion af rum.

Dette postdoc-projekt er en antropologisk undersøgelse af de modsatrettede forståelser, der eksisterer iblandt de indfødte befolkninger, naturprotektionister og naturgasprospektorer, som alle figurerer i landskabet i Kalahariørkenen i Botswana. Nærmere bestemt undersøger nærværende forskningsprojekt, hvordan prospektorer arbejder for at anvende det Botswanske landskabs ressourcer gennem udvinding af naturgas fra underjordiske kullag, og hvordan dette resulterer i konflikter med de lokale samfund og økologier. Projektet sigter mod at beskrive og sammenligne de kontrasterende forståelser af landskabet, der er på færde iblandt de forskellige aktører, som alle bor og arbejder i Kalahariørkenen og som på samme tid, men på forskellig vis, afsøger og benytter landskabet i området. Således ønsker projektet at afdække, hvordan udvindingsindustrier positionerer dem selv i relation til postkolonial politik og de indfødtes hverdag, hvilket er problemstillinger, der er centrale i vor samtids diskussioner om det Antropocæne.

Hukommelsen giver os minder, gør at vi lærer og dermed bliver klogere, men hukommelsen kan også svigte – dét ved vi. Men hvordan hukommelsen virker vides endnu ikke. For at forstå hukommelsen er det væsentligt at kende de molekylære interaktioner, hvilket er essentielt for alle cellulære processer. Et cytoplasmisk polyadenylerings element bindings (CPEB) protein, CPEB3, er vist at være relateret til langtidshukommelsen. CPEB3 kan selv-samle til sammenklumpede aggregater der minder om giftige aggregater i neurodegenerative sygdomme, såsom Parkinson’s sygdom. I dette projekt undersøges CPEB3’s molekylære interaktioner i forhold til selv-samling samt til relevante molekyler som RNA ved brug af den avancerede teknik, massespektrometri. Massespektrometri kan beskrives som en metode til at bestemme den nøjagtige masse af et protein i forskellige tilstande. Massespektrometri er ideel til netop at undersøge og forstå proteininteraktioner på et molekylært plan og har mange anvendelsesmuligheder. Bl.a. kan tilgængelige hydrogenatomer i proteinet erstattes med det tungere atom, deuterium, hvilket giver en masseændring, der kan give oplysninger om strukturen og dynamikken af proteinet. Med massen som udgangspunkt, kan vi opnå meget detaljeret information omkring de strukturelle aspekter af de molekylære interaktioner i selv-samlingsprocessen. På sigt kan resultaterne fra dette studie lede til udvikling af ny medicin mod hukommelsestab og neurodegenerative sygdomme.

Immunterapi benytter sig af kroppens egen evne til at genkende fremmede og unormale celler i kroppen til bekæmpelse af bla. kræftceller. En vigtig del af vores immunforsvar, som bliver udnyttet i denne form for behandling, er komplementsystemet. Komplementsystemet består af en række proteiner, der virker i form af en reaktionskaskade. Aktivering af en immunrespons kan ske via tre forskellige reaktionsveje, hvoraf en er betegnet den klassiske reaktionsvej. Det første trin i denne reaktionsvej er binding af antistoffer til antigener på overfladen af den fremmede celle. Disse antistoffer binder derefter til Faktor C1, som starter reaktionskaskaden. Faktor C1 består af tre proteiner (C1q, C1r og C1s), men den præcise organisering af proteinerne i komplekset og mekanismen for aktivering er stærkt debatteret. Dette projekt vil undersøge opbygningen og aktiverings mekanismen af dette vigtige initieringskompleks, samt interaktionen med antistoffer. Tidligere forskning har hovedsageligt været baseret på traditionelle strukturelle teknikker. Vi vil benytte os af massespektrometriske metoder, som de senere år har udviklet sig meget indenfor strukturbiologien. Dermed håber vi på at kunne opnå ny viden, som kan biddrage til vores forståelse af immunforsvaret og udvikling af effektiv immunterapi.

Mikroorganismer spiller en vigtig rolle i kulstofs (C) kredsløb, da de gennem respiration afgiver C til atmosfæren, men også ophober C via vækst. Den vigtigste faktor der bestemmer om mikroorganismer udskiller eller opbygger C er CUE (Carbon-use efficency). Aktiviteten og tilpasningen af mikroorganismer, og derved CUE, påvirkes af temperatur. Grundet klimaændringerne er temperaturen stigende. Kun få studier har undersøgt hvordan temperatur påvirker mikrobiel vækst og næsten ingen har undersøgt temperaturs effekt på respiration og vækst i parallel. Da det er C feedback til atmosfæren fra forskellige kilder (f.eks. køer) der bruges til klimamodellering, er det vigtig også at forstår det feedback der er kontrolleret af mikroorganismer. Derfor er det nødvendigt at undersøge om effekterne af klimaændringerne vil tilføje eller reducere mikrobiel C (C feedback). Hovedformålet med dette projekt er at fastlægge konsekvensen af jordopvarmningen for mikrobiel CUE i forskellige jordsystemer og sæsoner. I praksis gøres dette ved at tage prøver i etablerede klima forsøg: i subarktisk, temperaret og subtropisk økosystemer. I hvert økosystem og i forskellige sæsoner vil vækst og respirations rater blive målt for at estimere mikrobielle CUE’er. Desuden måles temperatur og fugtighed i hvert forsøgsplot på time basis. Denne information vil blive brugt til at estimere in situ mikrobiel CUE. Dette studie kan erhverve ny og betydningsfuld viden om opvarmnings betydning for mikrobielle CUE’er.

Dette projekt belyser energiholdige molekylers omsætning i organometalliske systemer. Organometallisk kemi er kendetegnet ved tilstedeværelsen af kemiske bindinger mellem kulstof og metal-atomer. Således indgår egenskaber, der typisk findes særskilt i den uorganiske kemi (f.eks. let forløbende elektronoverførsler samt brydning/dannelse af bindinger); men dog er træk fra den organiske kemi bevaret (f.eks. opløselighed og svage molekylære vekselvirkninger). Et af projektets mål er at udnytte organometalliske molekylers sammensatte egenskaber til at omdanne ikke-reaktive organiske molekyler som gassen methan. Det organiske molekyle kan så at sige låne metallers reaktivitet og omdannes på ellers usandsynlige måder. Man kan forestille sig, at methan binder til et organometallisk molekyle og her forener sig med andre bundne kemiske grupper. På den måde omdannes methan til nye molekyler, der frisættes fra den organometalliske katalysator. Perspektiverne i sådanne omdannelser ligger i at skabe anvendelser af methan, der ikke beror på at forbrænde denne fossile ressource. Et andet af projektets mål er at udvikle kemien af metallet titan, så det i lighed med et batteri kan opbevare og frigive elektroner. Titan-atomer vil blive indkapslet i store molekyler for at opnå en passende balance mellem at være beskyttet og samtidig kunne udveksle elektroner med deres omgivelser. Perspektiverne i dette system ligger i at anvende et almindeligt forekommende grundstof til energiopbevaring.

Når vi ser op, er himlen måske blå eller grå, og om natten ser vi måske stjernerne. Menneskets øjne kan dog ikke se atmosfærens kemiske reaktioner, selvom de har tydelige konsekvenser (regn, smog mm.). I den laveste del af atmosfæren, troposfæren, er hydroxylradikalet (OH) det vigtigste oxidationsmiddel; det er overordentligt reaktivt og kontrollerer derigennem levetiden af de fleste forbindelser i troposfæren. Målet med dette projekt er at identificere og forstå dannelsen af OH fra reaktioner mellem alkener og ozon (O3) og fra forbrænding af alkaner. Undervejs i reaktioner med ozon dannes mellemprodukter, stabiliserede Criegee-intermediater (CI), som kan observeres med spektroskopiske teknikker. Med infrarød (IR) action spektroskopi, belyses CI’er med IR-lys, hvilket tilfører tilstrækkelig energi til at CI’erne kan fraspalte OH, som detekteres ved UV laser-induceret fluorescens. Ved at måle og beregne hastigheder for dannelsen af OH og ved at identificere de tilbageblivende organiske produkter (med massespektrometri) kan man forstå trinnene i de kemisker processer, der afgiver OH fra stabiliserede CI’er. Ved forbrænding af alkaner dannes hydroperoxyradikalet (QOOH) som mellemprodukt. Der findes ganske få observationer af QOOH’er. Vi vil derfor syntetisere disse mellemprodukter og karakterisere dem med IR action spektroskopi ved at måle frigivelsen af OH. Studierne af CI og QOOH vil give en bedre forståelse af reaktioner med OH, hvilket bl.a. kan anvendes i klimamodeller.

Ladningstransport i ledninger, som vi kender fra hverdagens elektronik, kan beskrives og forudsiges med love fra den klassiske fysik. Imidlertid hvis ledningerne gøres så små, at de kun består af enkelte molekyler, da får kvantemekaniske effekter signifikant indflydelse på deres opførsel, og helt unikke ladningstransport egenskaber kan derved opnås. Kvanteinterferens er en af disse effekter og skyldes interferens imellem de bølgefunktioner, som indeholder alt information omkring de involverede elektroner. Resultatet heraf kan bl.a. være en uventet høj eller ophævet konduktans, hvilket eksempelvis kan udnyttes til at fremstille molekylære transistorer. Dette projekt vil involvere både organisk syntese og eksperimentelle studier af ladningstransport i forskellige porphyrin-baserede molekylære kredsløb. Disse porphyrin-forbindelser vil tage form som nano-meter store separate ringe og ringe forbundet enten parallelt, i serie, eller begge med formålet at efterligne makroskopiske kredsløb. Herved søger projektet at opnå indsigt i hvordan kvantestyret ladningstransport afhænger af både molekylstørrelse og kredsløbsstruktur og om muligt flytte grænsen for hvor store systemer med kvantestyret ladningstransport kan blive. Ultimativt vil disse resultater kunne fremme forskning henimod realiseringen af molekylær elektronik eller kunstig fotosyntese – begge felter med ladningstransport i centrum.

Hver gang der indgås en handel med et børsnoteret aktiv, bliver prisen og tidspunktet for handlen registeret med meget høj præcision, hvilket i dag betyder ned til det eksakte millisekund. Denne form for data kaldes derfor højfrekvent data, og siden midten af 90’erne er det i stigende grad blevet tilgængeligt for forskere. Det har gjort det muligt at nærstudere, hvordan prisudviklingen og dermed risici påvirkes af den konkrete markedsstruktur og typen af aktører, som er aktive i markedet. I de seneste år har der været et øget fokus på særligt en type af aktører, nemlig højfrekvente traders. Den øgede opmærksomhed skyldes især en række ekstreme prisudsving - kaldet flash crashes. Debatten har taget udgangspunkt i deres adfærd omkring disse events, men dette er ikke tilstrækkeligt til at afgøre, hvorvidt de er skyld i dem. Formålet med dette delprojekt er derfor at udvikle en statistisk metode, som kan bruges til at finde perioder, hvor disse aktører opfører sig unormalt, og dermed til at analysere indflydelsen heraf på stabiliteten af markederne. Det andet delprojekt drejer sig om selve markedsstrukturen. Inden for børsens åbningstider svinger prisusikkerhed langt mere, end den gør på tværs af dage, og der er en (tidsvarierende) systematik i disse udsving. Jeg vil udvikle en statistisk metode, som kan belyse, hvad der driver denne variation. Projekterne vil tilsammen bidrage med ny viden omkring konsekvenserne af den måde, man strukturer de finansielle markeder på.

Type 2 Diabetes (T2D), obesity og insulin resistant forårsages af utilstrækkelig forøgelse af insulinsekretionen til at modsvare et øget insulinbehov på grund af fedme og/eller insulinresistens. Vi ved nu, at forhøjet blodsukker (hyperglykæmi) og fedme forårsager en svag grad af inflammation i bugspytkirtels insulinproducerende celler, de så kaldte beta celler. Jeg har vist at denne inflammation aktiverer cellernes stress signaler og dermed bl.a. fører til aktivering af RNA-nedbrydningssystemet. Ved Min Ph.d. har jeg demonstreret at komponenter af dette RNA-nedbrydningssystemet, herunder den såkaldte ’no-go RNA henfald (NGD) og nonsense medierede RNA henfald (NMD)’, aktiverede med inflammation. De underliggende mekanismer forbliver understreget, men jeg har foreløbige data, der tyder på, at inflammation forstyrrer mRNA-omsætning og / eller beskadiger mRNA'er i isceller, hvilket igen fører til aktivering af komponenter af dette RNA-nedbrydningssyste, β-cellefejl og ødelæggelse. Formålet med dette projekt er således at anvende state-of-the-art metoder til at undersøge RNA-nedbrydningssystemet's funktionelle roller i primær p-cellefunktion og levedygtighed i en T2D-musemodel.