Projekter vi har finansieret

I den menneskelige krop kommunikerer celler med sig selv og mellem hinanden, ved hjælp af molekylære switches i proteiner. Disse switches agerer som budbringere for cellernes informationsdeling. Vores forståelse af disse kommunikationsmekanismer er afgørende for at forstå aldringsproces og diverse sygdomme, som f.eks. kræft. Metoder til at studere disse switches er imidlertid stadig ufuldstændige. En effektiv metode til at studere proteiner er massespektrometri, som i de seneste år har muliggjort rutinemæssige og storstilet analyser af biologiske prøver. Dette er især blevet demonstreret i studier, der målte cellulær kommunikation ved fosforylering, hvor en lille molekylgruppe sættes til proteiner. I modsætning hertil forbliver cis-trans-isomerisering af aminosyren prolin, som er en anden formodet måde til cellulær kommunikation, hidtil undgået målt i stor skala. I dette forskningsforslag vil jeg udvikle en ny massespektrometribaseret metode til undersøgelse af prolin cis-trans-isomerisering. Mere specifikt, har jeg en intention om at udnytte iboende physico-kemiske forskelle i prolinisoformerne, for at differentiere dem gennem masse spektrometri, og på den måde gøre dem mulige at måle på et større skala. Den nye metode vil derefter blive brugt til at studere prolin-isomerisering i gærmodellers aldringssystemer, som er lette at genetisk manipulere. Fund fra disse modelsystemer vil give os indsigt i mekanismer til cellulær kommunikation og sygdomsudvikling hos mennesker.

Numeriske kompetencer (at være god til tal og regning) har stor betydning for, hvor godt man klarer sig senere i skolen og i livet. Forbedring af disse grundlæggende kompetencer, især for de fagligt svageste, er derfor til gavn for både den enkelte og for samfundet. Jo bedre vi forstår sammenhængene mellem elevers tidlige regnefærdigheder og talforståelse og hvor godt de senere klarer sig i matematik, jo tidligere og mere effektivt kan vi sætte ind for at forebygge mulige matematikvanskeligheder. Meget tyder på, at elevernes strategier til at løse simple regnestykker (dvs. hvordan finder de resultatet af fx 5 + 7: Tæller de, laver de om på regnestykket, eller ved de det bare?) kan være en tidlig indikator på senere vanskeligheder. Forskning viser også stor forskel på hvordan drenge og piger regner i de tidlige skoleår. Årsagerne til dette vides endnu ikke. I dette projekt vil jeg undersøge sammenhængene mellem elevers brug af regnestrategier i 1. klasse og hvor godt de klarer sig senere i 4. til 6. klasse i test af deres færdigheder inden for tal og regning, brøkforståelse og tekstopgaver. Er der sammenhæng mellem hvor meget eleverne tæller i første klasse og hvor godt de udvikler sig i matematik i 4-6 klasse? Og er der forskel på pigers og drenges udvikling? En dybere forståelse for disse sammenhænge, vil have stor betydning for uddannelse af lærere og udvikling af matematikundervisningen i de tidlige skoleår med henblik på at forebygge matematikvanskeligheder hos børn.

Projektet undersøger hvordan og hvorfor stadig flere kunstnere i Japan, Hong Kong og Taiwan, omdanner sig til økologiske landmænd som svar på både den økologiske krise og konflikter omkring territorie i Øst Asien. Som alle andre steder på jorden er mange i Øst Asien i stigende grad bekymret over den tiltagende klimatiske og økologiske krise. Samtidig står de dog også overfor voksende geo-politiske spændinger, hvor lande og områder der befinder sig i randzonerne af det Kinesiske imperie, føler at de må kæmpe for deres ret til lokal identitet og selvbestemmelse. Ikke mindst, selvbestemmelse over den måde landet og jorden skal forvaltes på. Som svar på dette søger større grupper af kunstnere mod landet og landbrug, som en måde at genforhandle og skabe samtaler om tilhørsforhold i bæredygtige miljøer. Men hvorfor er det netop kunstnere der gør dette? Hvordan figurerer deres arbejde som kunst og gør det en forskel at det netop er kunstenere der gør det? For at forstå det, vil jeg undersøge de lokale kunst-landbrugspraksisser gennem feltarbejde, og ved at se på den lange lokale Øst Asiatiske historie der er, omkring kunstnere der arbejder fra udkantsområder, fra landet og jorden, i kampen om social, politisk og økologisk forandring.

Projektet undersøger en tendens til metafysisk systembygning omkring 1850. Tre kosmologiske værker af tre eksperimentalvidenskabelige forskere udgør genstanden for undersøgelsen, der belyser tendensen som en del af en bredere metafysisk bevægelse i Europa: naturforskeren Alexander von Humboldt (Kosmos, 1845– 1862), fysikeren Hans Christian Ørsted (Aanden i naturen, 1850) og eksperimentalpsykologen Gustav Fechner (Zend-Avesta, 1851). Uden større hensyn til egne og andres faggrænser bygges disse metafysiske systemer op i en tid, hvor spekulativ filosofi ellers har trænge kår grundet et mylder af andre, nye tendenser. Imellem udbredelsen af dagsordenssættende fænomener som positivisme, individualisme, materialisme og revolutionstrang i Europa blomstrer spekulative tanker frem fra prominente naturvidenskabsfolk, hvis eksperimentelle opdagelser tidligere nød verdens bevågenhed. Således kan vi i 2020 fejre 200-årsdagen for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Projektet sigter mod en bedre forståelse af disse metafysiske systemers tværvidenskabelige og grænsenedbrydende projekt ved at placere dem i deres videnskabelige, filosofiske og politiske kontekst. Som et samlet fænomen kan disse store tanker ikke alene minde os om svundne europæiske tider og give os materiale til at konfrontere vores slidte begreber om menneske, spekulation, natur og system; de kan også oplyse os om værdien af fremmede inspirationskilder og samarbejde på tværs af landegrænser og fag.

Atomure er i dag de mest nøjagtige måleinstrumenter der findes. De måler tiden så nøjagtigt at de kan bruges til at teste Einsteins generelle relativitetsteori og tyngdekraftens forvridning af tiden helt ned under cm-niveau her på jorden. Det betyder at atomure ikke længere blot er tidsmålere, men i dag kan bruges som følsomme sensorer for fx magnetfelter og højdeforskelle og til kortlægning af undergrunden. Atomure bruges også til navigationssystmer (som fx GPS og Galileo), telekommunikation og finansielle transaktioner hvor usikkerhed i tid har store konsekvenser. Den videre udvikling af atomure er dog begrænset af de klassiske metoder der bruges til at realisere sådanne ure. Det giver støj i signalerne på grund af især termiske effekter i lasere og begrænset levetid af atomerne. Ved at gå til atomet på en fundamental anderledes måde er det dog muligt at lave et atomur som aktivt udsender lys på de meget smalle atomare overgange og undertrykker de klassiske begrænsninger. En sådan superradiant laser udnytter kvantekohærens mellem atomerne til at generere det lys som sidenhen bruges som ur. Det skal være et nøje afstemt maskineri og fungere kontinuært, med ultra-kolde atomer for at være brugbart. I projektet skal denne form for atomur for første gang realiseres, og karakteriseres for at demonstrere brugbarheden. Ved to-fold at udnytte den kolde atomstråle skal projektet desuden opnå høj præcision langt hurtigere end traditionelt og tillade mange-legeme sammenfiltring.

Matematik er ikke bare én videnskabelig disciplin. Der er mange grene af matematik, som hver især beskæftiger sig med forskellige problemstillinger, der kan behandles matematisk. De store matematiske gennembrud kommer ofte, når nogen formår at bygge en bro mellem to forskellige grene af matematikken. Dette genererer nye ideer og metoder at løse problemstillingerne med. I mit projekt vil jeg undersøge og udnytte en hidtil overset sammenhæng mellem den matematiske teori, vi bruger til at forstå kvantestatistisk mekanik og en klassisk gren af matematikken kaldet Ergodisk Teori. Formålet med dette er at blive bedre til at beskrive de såkaldte ligevægtstilstande, som er en essentiel del af teorien omkring kvantestatistisk mekanik. Projektet skal udføres ved KU Leuven i Belgium under supervision af en af verdens førende eksperter inden for den matematiske teori bag kvantestatistisk mekanik.

Kvanteberegning dækker over en måde at bygge computere og skrive programmer på, der udnytter den bemærkelsesværdige opførsel af universets mindste partikler til at løse problemer der ikke kan løses indenfor en rimelig tidshorisont på selv de stærkeste af nutidens supercomputere. En af disse bemærkelsværdige egenskaber er, at alle kvantecomputere er reversible - kvanteprogrammer kan altså udføres både forlæns og baglæns, en egenskab der udnyttes af indtil flere af de kvantealgoritmer vi kender i dag. At programmere kvantecomputere er dog betydeligt mere kompliceret end at skrive programmer til almindelige computere: Dels fordi kvantecomputere er mere avancerede, men i lige så høj grad fordi de specialiserede kvanteprogrammeringssprog, i modsætning til almindelige programmeringssprog, kræver indgående kendskab til visse grene af matematiken. I dette forskningsprojekt vil jeg gøre det muligt at designe kvanteprogrammeringssprog der ikke kræver indgående kendskab til matematik at bruge, men i stedet vil sætte programmører med kendskab til de centrale koncepter bag kvanteberegningen – i særdeleshed reversibilitet – i stand til at skrive kvanteprogrammer. Jeg vil gøre dette ved at studere den såkaldte kategoriske kvantesemantik – abstrakte modeller for kvanteberegning der netop fokuserer på koncepterne bag kvanteberegning, snarere end konkret matematik.

Inflammation er menneskekroppens reaktion på skadelige stimuli såsom infektion, vævsskade og cancer. Inflammation er vigtig for vores helbred og defekter herved er involverede i mange sygdomme. De inflammatoriske processer er imidlertid meget komplekse og involverer en myriade af faktorer med mangeartede funktioner i mennesket. Sammenlignet med processerne i mennesket er inflammationsprocesserne i fluer meget ens, men mere simple i deres struktur. Bananfluen er en udbredt anvendt modelorganisme i biomedicinsk forskning som har ca. 60% af dens gener tilfælles med mennesket og en multi-nobelprisvindende historie bag sig for studierne i denne. Ved at studere bananfluen kan vi få indsigt i gener og cellulære funktioner som er vigtige for forståelsen af sygdomme i mennesket. De inflammatoriske processer i bananfluen er imidlertid endnu et understuderet område som ellers har potentiale til at fremme vores forståelse af inflammatoriske sygdomme. I mine postdoc-studier vil jeg derfor foretage dybdegående undersøgelser af funktionen af inflammation i bananfluen. Dette omfatter identifikationen af hvilke organer der er involveret både i afsending af, og respondering på, de inflammatoriske signaler. Ydermere vil jeg adressere hvordan disse signaler igangsættes og reguleres på molekylært niveau. Ultimativt ønsker jeg at studere inflammation i bananfluen med det formål at opnå ny viden som kan facilitere at vi i fremtiden bedre kan bekæmpe tumorer og regenerer skadede organer i mennesket.

Masculinity in Violent Extremism (MASIVE) undersøger forholdet imellem voldelig ekstremisme og forestillinger om maskulinitet. Dermed bygger projektet videre på en stigende interesse for at inkludere kønsperspektiver i studiet af terrorisme og voldelig ekstremisme. Denne interesse har dog hidtil primært taget form af et fokus på kvinders roller i sådanne bevægelser, mens spørgsmål omkring mænd og maskulinitet har været understuderet, på trods af, at en overvældende størstedel af disse aktører er mænd. Igennem et interviewstudie med mænd fra forskelligartede ekstremistiske og voldelige miljøer, vil dette projekt undersøge ligheder og særegenheder som kan bidrage til en bedre forståelse af hvilke roller forestillinger om maskulinitet spiller i mænds radikalisering og rekruttering ind i voldelige ekstremistiske bevægelser.

Over de sidste årtier er formue og indkomstuligheden steget i mange vestlige lande. Denne udvikling har givet anledning til en fornyet interesse i konsekvenserne af og årsagen til denne stigende ulighed. I den omdiskuterede bog Kapital i det 21 Århundrede fremstiller Thomas Piketty et forslag om en global skat på formue for at undgå yderligere koncentration af formuer og kapital. Denne bog har generet diskussioner blandt økonomer og politikere om fordelene og ulemperne ved at beskatte husholdningernes formue. På den ene side kan formueskatter være et værktøj til at sænke uligheden, men på den anden side kan de udløse adfærdsændringer, som kan være skadelig for økonomisk vækst. Fra den økonomiske litteratur har vi meget lidt empiriske evidens om dette trade-off, og formålet med dette projekt er at bidrage til vores viden om dette trade-off.