Projekter vi har finansieret

Når migranter har krydset grænsen til Danmark, mødes de af velfærdsstaten, når de deltager i sprogundervisning, når de tildeles en bolig, og for flygtninges vedkommende når de modtages i asylcentret. Det er sådanne frontlinjeorganisationer, der lærer nye medborgere, hvad det vil sige at leve i velfærdsstaten, og som udmønter og udvikler velfærdsstatens integrationspolitik. Alligevel har velfærdsstatsforskningen kun i lille grad beskæftiget sig med, hvordan frontlinjeorganisationer – ofte NGO’er – historisk har udviklet uddannelses- og integrationspraksisser, og hvordan dette har påvirket senere ny politik. Ligeledes har uddannelsesforskningen primært interesseret sig for integration i det formelle uddannelsessystem. Dette forskningsprojekt bidrager med ny viden om, hvordan integrationspolitik som uddannelsesprojekt virker og konkretiseres med henblik på at gøre organisationernes erfaringer frugtbare for fremtidig integrationspolitik. Vi undersøger, hvordan frontlinjeorganisationer siden slutningen af 1960’erne har udviklet integrationspraksisser, der mere eller mindre intenderet har lært nytilkomne at leve i velfærdsstaten, og hvordan dette har påvirket udformningen af ny integrationspolitik. Vi kigger på sprogskolen, det sociale boligbyggeri og asylcenteret og de NGO’er, der har været blandt hovedkræfterne i at drive dem: Dansk Flygtningehjælp, Boligforeningen AAB og Dansk Røde Kors, og skriver historien om organisationernes bidrag til integrationen og velfærdsstaten.

Den “arktiske muslim”: Islamiske traditioner og moderne selvopfattelser i nordvestlige egne Studiet af islam i vesten er typisk forankret i vestens nationale, urbane centre. Samtidig fokuserer forskningen ofte på pietistisk religiøsitet, eksempelvis i de salafistiske miljøer, hvor den enkelte forsøger at finde frem til en ahistorisk, universel form for islamisk essens. Formålet med dette projekt er at undersøge og forstå muslimske selvopfattelser hinsides den urbane pietisme. Vores udgangspunkt er hverdagen i vestens afsidesliggende områder med særligt henblik på det nordlige Canada og Norge. På den ene side er nye muslimske trossamfund vokset frem i både det norske og canadiske Arktis, og i begge lande er der en stærk videnskabelig debat om både den muslimske hverdag såvel som repræsentationen af Islam. På den anden side er det nordlige, afsidesliggende sted stort set fraværende fra litteraturen om islam. Hvordan praktiserer muslimer ”islam” i en hverdag, som er langt fra det urbane, nationale centrum? Hvad betyder det afsidesliggende sted for religiøse fortolkninger blandt almindelige muslimer? Projektets spørgsmål bidrager med et originalt perspektiv på en grundvidenskabelig debat om forholdet mellem religiøse traditioner og det moderne hverdagsliv.

Vi ser i disse år to tendenser, der i høj grad påvirker danske familiers hverdagsliv: flere mennesker lever med diagnoser der beskriver kognitiv forskellighed eller svækkelse, mens staten satser på Danmark som videnssamfund og øger krav til befolkningens præstationer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Disse tendenser optræder i en tid hvor velfærdsstaten indskrænkes og familier forventes at overtage større dele af omsorgen for syge familiemedlemmer. Disse udviklinger skaber tilsammen et presserende behov for at afdække, hvordan familier påvirkes når et familiemedlem lever med kognitiv forskellighed eller svækkelse. I dette projekt undersøger vi etnografisk hvordan familier oplever og håndterer en hverdag med kognitive udfordringer, og vi ser på hvordan omsorg kommer til udtryk i familien på tværs af generationer og i samspil med velfærdsinstitutioner. Vi følger fire typer af familier: Familier med et barn med hjerneskade efter for tidlig fødsel, familier med en teenager med autisme, familier med en forælder med ADHD og familier med en bedsteforælder, der lider af demens. Frem for et individperspektiv, anlægger vi et familie- og generationsperspektiv. På tværs af diagnoser, livsfaser og generationer vil vi undersøge hvordan dagligdagen i de berørte familier udfolder sig. Samtidig vil vi afdække, hvordan dominerende kollektive forståelser af slægtsskab, kognitiv forskellighed og omsorg kan blive udfordret og forandret i mødet med familiernes erfaringer.

Det Kongelige Teater var og er en central national kulturinstitution, der fra grundlæggelsen i 1748 har medvirket til at forme dansk national kultur og identitet. Men teatret var i høj grad præget af en markant transnational udveksling. Teatret var et internationalt kunstnerisk brændpunkt, som både tiltrak internationalt førende scenekunstnere fra hele Europa og understøttede en omfattende rejseaktivitet for danske kunstnere. Den kunstneriske mobilitet spejler en bredere, paradoksal samfundsmæssig kontekst: nemlig at de nationale identitetsdannelser i 1700-1800-tallet, grundlagdes på baggrund af en omfattende kulturel udveksling på tværs af landegrænser. I en tid før tværnational rejseaktivitet var bredt tilgængelig, og hvor offentlige museer kun var i deres vorden, spillede teatret som billed- og symboldannende, historieformidlende medie en afgørende rolle. Artistic Exchanges – The Royal Danish Theatre and European Transnational Mobility vil gennemføre den første større internationale og tværfaglige undersøgelse af Det Kongelige Teaters på verdensplan unikke arkiv. Projektet vil kombinere digitale analysemetoder og arkivstudier for at undersøge 1) hvordan kunstnere og kunstneriske strømninger bevægede sig gennem Europa 1748-1948, og 2) hvordan denne kulturelle mobilitet og udveksling er central for forståelsen af kunstens instrumentale rolle i trans/nationale identitetsdannelser. Dette er i dag, hvor Europas identitet er under opbrud og redefineres, af højeste relevans.

Over en lang periode fra ca. 18.000 til 8.500 fvt, gik mennesker i Sydvestasien fra at være jæger-samlere til at være agerbrugere. Klimatiske og miljømæssige forandringer kan have været den afgørende faktor for så væsentlige ændringer af menneskers livs- og ernæringsstrategier. Modeller, som belyser klimatiske udsving i denne periode, overser ofte betydningen af kortere klimatiske skift, da disse udsving er ekstremt vanskelige at identificere i arkæologiske undersøgelser. Dette projekt vil ved hjælp af nye videnskabelige metoder identificere trækfugles migrationsmønstre i fortiden. Da fugle er meget påvirkede af miljøudsvingning, kan levn fra trækfugle, som findes på arkæologiske udgravninger, anvendes til at undersøge fortidens miljø og klima, samt bruges til at belyse hvordan menneskers levevis ændrede sig som en konsekvens af klimatiske forandringer. Projektet vil ikke blot fremme vores forståelse af, og viden om en af de vigtigste ændringer i menneskets historie, men vil også støtte udviklingen af nye videnskabelige teknikker.

Infrastrukturer og transregionale forbindelser i det Indiske Ocean blandt Daudi Bohra. Baseret på antropologisk feltarbejde i de tre havnebyer Mumbai, Dar es Salaam og Dubai undersøger dette projekt aktuelle byggeprojekter igangsat af den religiøse minoritet Daudi Bohra (DB), en Shia Ismaili muslimsk gruppe spredt på tværs af det Indiske Ocean. I Mumbai, som er gruppens spirituelle hovedsæde, projekterer DB i disse år en total renovering af deres gamle område i byen, Bhendi Bazaar, som med 17 skyskrabere bliver en ny skyline i den indiske millionby. I Tanzania har landets præsident specifikt inviteret DB til at investere i landet for at skabe udvikling. Og i Dubai tager DB med moskeer og andre byggeprojekter del i udviklingen af dette nye globale kraftcenter. Etnografien fra de tre byer samles i en syntese med henblik på at skabe viden om, hvordan transregionale forbindelser erfares og kommer til udtryk i aktuelle byggeprojekter og i folks hverdagsliv. Med fokus på én gruppe tre forskellige men forbundne steder har projektet til formål at nedbryde geografiske skel i traditionelle områdestudier, samt at bidrage til udviklingen af et internationalt antropologisk forskningsfelt om infrastruktur og transregionale forbindelser.

I projektet 'English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape' undersøger vi hvilken rolle engelsk spiller i Danmark i dag. I 1990'erne viste en stor undersøgelse af danskerne og det engelske sprog (Preisler 1999), at en stor del af danskerne brugte engelsk dagligt eller ugentligt, mens en femtedel svarede, at de ikke kunne engelsk nok til at bruge det i hverdagen. Siden den undersøgelse blev lavet, er der sket store forandringer i det danske samfund, herunder i brugen af engelsk. Globaliseringen spiller en større rolle, og teknologiske forandringer har ført til nye måder at arbejde og være sammen på. Det engelske sprog er tæt knyttet til både globalisering og teknologiske forandringer, og det er derfor vigtigt at undersøge danskernes brug af og forhold til det engelske sprog, samt forandringer over tid. I dette projekt bruger vi en spørgeskemaundersøgelse til at afdække, i hvilken grad danskerne møder og bruger engelsk i hverdagen. Vi bruger fokusgruppeinterviews, observationer og optagelser af hverdagssituationer til at undersøge, hvilken rolle engelsk spiller i bestemte grupper, fx unge mennesker som er hyppige brugere af online medier. Endelig undersøger vi også danskernes holdninger til det engelske sprogs tilstedeværelse. Samlet set giver projektet et unikt indblik i hvilken rolle engelsk spiller i Danmark i dag, hvordan danskerne opfatter engelsk, og hvordan disse forhold har ændret sig siden slutningen af 1990'erne.

Det tolvte århundrede var en intellektuel blomstringstid, hvor filosofiske og videnskabelige studier for første gang siden antikken for alvor tog fart i Vesteuropa. Centrum for denne aktivitet var et florerende undervisningsmiljø i en række Nordfranske byer, særligt Paris, hvor professionelle undervisere i skarp indbyrdes konkurrence om at tiltrække studerende heftigt og indgående diskuterede tidens mest presserende filosofiske og videnskabelige problemer. Den gængse filosofihistorie begrænser sig gerne til en af disse undervisere, filosoffen Peter Abelard (1079-1142), der anses for at være en af middelalderens største tænkere og alle tiders skarpeste logikere. Og dog ved vi fra samtidige kilder at Abelard langtfra var den eneste filosof af format i perioden. Særlig interesse påkalder sig hans filosofiske nemesis Alberic, der bl.a. skal have udmærket sig ved at bevise inkonsistensen i Abelards ellers imponerende logiske system. For således at nå til en dybere og mere nuanceret forståelse af perioden, stiller projektet skarpt på denne Alberic, der trods sin åbenlyse filosofihistoriske interesse stadig er næsten fuldstændig uudforsket. Først skal et udvalg af de væsentligste kilder til Alberics filosofi graves frem fra de middelalderlige håndskrifter, hvori de findes bevaret. Dernæst skal de gøres tilgængelige i videnskabelige tekstudgaver og oversættelser. Sluttelig skal det filosofiske indhold analyseres og indplaceres i den større filosofihistoriske kontekst.

Danmark præges af en fortælling om, at LGBTQ-personer (dvs. lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og queers) historisk er gået fra at være kriminaliserede og undertrykte til langsomt at blive accepteret, og opnå rettigheder og inklusion i samfundet. Selvom denne progressionsfortælling omfatter hele LGBTQ-paraplyen, så er den baseret på forskning om mænds relationer. Vi har derfor et stort hul i vores viden, da kendskabet til LGBTQ-historie reelt begrænser sig til et kendskab til mænd. Det er dét hul, forskningsprojekter ’Nye historier om samkønnede relationer, 1880-2020’ vil udfylde. Projektet har fået adgang til nye arkiver, som giver unik mulighed for at belyse kvindernes historier. Vores indledende forskning i arkiverne peger på, at mange kvinder (inkl. ’kvinder’ som i dag kaldes ikke-binære eller trans) fra 1880’erne til 1950’erne indledte romantiske og seksuelle forhold, som var accepteret af familier og lokalsamfund. En væsentlig forskel mellem kvinders og mænd forhold var, at mens mænds seksuelle relationer (såvel som mænd der dansede sammen) var kriminaliseret, så var hverken sex eller dans mellem kvinder ulovligt. Tværtimod tyder meget på, at der var en livlig ’lesbisk’ dansekultur i København i første halvdel af det 20. århundrede. Projektet vil gen-skrive historien, da den er mere kompleks, end vi hidtil har troet. Samtidig vil projektet bruge den nye historie til at udvikle nye køns- og seksualitetsteorier med samt bidrage metodisk til ny arkiv-forskning.

Projektet undersøger udviklingen af de tidlige byer i bronzealderens Syrien med udgangspunkt i oldtidsbyen Hama. Arkæologiske udgravninger foretaget af danske forskere i 1931-38 har vist, at Hama var et vigtigt knudepunkt, økonomisk og religiøst, i oldtidens vestlige Syrien. Udgravningerne har også betydet, at der på Nationalmuseet i dag findes en unik samling af genstande fra et beboelseskvarter i bronzealderbyen, som nu skal analyseres med de nyeste videnskabelige metoder. Vi skal bl.a. se på de hundredevis af lerkar, som blev udgravet, og som kan give information, både om hvad de indeholdt, mens også hvor de kom fra oprindeligt, og derfor kan være med til at kaste nyt lys over bronzealderens handelsforbindelser. Planterester og dyreknogler kan både fortælle om, hvad Hamas indbyggere fik at spise i dagligdagen, men også om de varer, de handlede med eller fik importeret langvejsfra. Undersøgelserne kommer til at vise os, hvordan byer allerede i bronzealderens Syrien var en del af aktive netværk med en livlig udveksling af varer og idéer, men også hvordan byer etablererer sig og overlever i et sådant netværk.