Projekter vi har finansieret

Personer ansat i højrisikojobs fx i militæret eller ved politiet har øget risiko for udsættelse for traumatiske oplevelser i tjenesten og som følge deraf at udvikle psykiske lidelser. Flere års forskning har desuden vist, at stressbelastninger i barndommen ligeledes medfører øget sandsynlighed for at udvikle psykiske lidelser i voksenlivet. Meget forskning tyder på, at stressbelastninger i barndommen i kombination med højrisikojobs kan øge denne risiko yderligere. For de berørte individer er konsekvenserne store, og for samfundet kan udgifter til tabt arbejdsfortjeneste som følge af stressbelastninger i barndommen og arbejdsrelaterede traumer være betragtelige. I dette forskningsprojekt vil vi med udgangspunkt i registerdata for militært udsendte, politibetjente og en civil sammenligningsgruppe a) estimere forekomsten, graden og varigheden af stressbelastninger i barndommen på tværs af populationerne, b) estimere sammenhængen mellem stressbelastninger i barndommen og psykiske lidelser i voksenlivet på tværs af populationerne og c) undersøge, om stressbelastninger i barndommen og traumatiske oplevelser i professionelle sammenhænge interagerer og dermed øger risikoen for psykiske lidelser yderligere. Resultaterne fra projektet vil kunne implementeres i fx politiet og forsvaret til målretning af forebyggelsesindsatser til dem, der er i høj risiko for at udvikle psykiske lidelser som følge af stressbelastninger i barndommen og traumeeksponering i arbejdslivet.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) er blevet kritiseret for at repræsentere en problematisk form for “distanceret retfærdighed”, hvor lokale ofre ikke inddrages tilstrækkeligt i ICC’s retsprocesser. Derfor igangsatte ICC, i samarbejde med det danske udenrigsministerium, projektet “Access to Justice” i 2017. Målet var at adressere kritikken af ICC ved at bringe retssagen mod Dominic Ongwen, en tidligere general i oprørsgruppen Lord’s Resistance Army, tættere på Ongwens ofre i Norduganda. Det skete gennem aktiviteter i ofrenes lokalområder, f.eks. fremvisning af videoer fra retssagen og dialogmøder. En evaluering viser, at ofrene generelt var positive overfor projektet. Dataen viser dog også, at inddragelsen af ofrene har forøget deres forventninger til den nu forestående udmåling af erstatning, samt skabt bekymring for, om nogle uretmæssigt vil positionere sig som ofre for at modtage erstatning. Der er således potentiale for lokal frustration og konflikt, hvis de øgede forventninger ikke indfries, eller hvis erstatningen opleves fejlagtigt fordelt. Gennem kvalitative og kvantitative metoder, vil dette DFF-projekt følge udviklingen af de lokale sociale dynamikker og opfattelser af retfærdighed, der vil udspille sig i kølvandet på “Access to Justice” projektet, med særligt fokus på ofrenes oplevelse af erstatningsudmålingen. Projektet vil bidrage med unik viden om mulige langvarige konsekvenser ved at bringe internationale retsprocesser tættere på lokale ofre.

Genetic hauntings undersøger, hvordan udbredelsen af kommercielle og let tilgængelige gentests til brug i hjemmet udfordrer den måde, som vi forstår sygdom, sundhed og helbred på i dag. Siden introduktionen af kommercielle hjemmegentests i 2007 har millioner af mennesker benyttet sig af firmaers tilbud om at fortælle dem om deres genetiske ophav og/eller risici for på sigt at udvikle visse sygdomme. Muligheden for at opnå et overblik over potentielle fremtidige sygdomsforløb uden om sundhedssystemet er med til at ændre de forestillinger og fortællinger, der knytter sig til sygdomme og deres temporale, relationelle og handlingsmæssige aspekter. I projektet undersøger vi to centrale brugergruppers oplevelser af og fortællinger om genetisk hjemmetestning: 1) individer der på baggrund af en familiehistorie præget af alvorlig sygdom benytter sig af gentest og 2) biohackere der udnytter den nyeste genteknologi i forsøget på at optimere deres kroppes sundhedstilstand. I bestræbelsen på at analysere subjektive gentestnarrativer introduceres og udvikles begrebet ‘sundhedshauntologi’. Et sundhedshauntologisk perspektiv hjælper med at forstå, hvordan sygdom i dag grundet bl.a. populariseringen af gentestteknologier i stigende grad forstås og fortælles som allerede tilstedeværende på trods af fraværet af en diagnose. Projektet undersøger dermed en kulturel transformation, hvor sygdom forskydes til et præ-diagnostisk domæne og sygdomsfortællinger begynder inden symptomer manifesterer sig.

Biskop Eusebios af Cæsarea skrev historie, da han i begyndelsen af 300-tallet udgav det første værk om den kristne kirke på hovedsproget græsk. Eusebios’ "Kirkehistorie" opnåede enorm succes og er i dag en af vores vigtigste kilder til oldkirken. Men hvordan så kristen historieskrivning ud før Eusebios og mens han levede? I dette projekt foretages den første omfattende undersøgelse af tidlig kristen historiografi. Formålet er at rekontekstualisere kristnes littære aktivitet i den græske kultur i det romerske imperium. Denne nye fortolkningsmodel skaber flere perspektiver på det uopdyrkede materiale: udviklingen af kristen historiografi; kristnes tætte men uudforskede forhold til tidligere og samtidige historieskrivere; og de hidtil uopdagede retoriske metoder og strategier hvormed kristne kristeliggjorde fortiden og samtidig gjorde den mere overbevisende for samtidige læsere. Dette projekt afklarer alle disse forhold ved komparative, filologiske og historiografiske analyser. Det er teoretisk funderet i bl.a. "transformation theory", som giver ny terminologi til at beskrive de kristnes revision af eksisterende skrifter fra kendte historikere som Herodot og Thukydid. Projektet bidrager med ny viden om kristen historieskrivning specifikt, antik historieskrivning generelt, og den kulturelle dialog mellem kristne og ikke-kristne i en central historisk epoke. Det har potentialet til at ændre på vores opfattelse af kristendommens intellektuelle og kulturelle rødder.

Kreditkortgæld er stærkt voksende i den fattige befolkning i Latinamerika. Det sker i takt med at store detailkæder i stigende omfang tilbyder kreditkort, der fungerer som en kassekredit, og som især er målrettet kvinder. Gennem etnografisk feltarbejde i Brasilien og Chile, to lande med stærke kreditindustrier, undersøger dette projekt to sider af de usikre udlåns udbredelse. På den ene side undersøger projektet fattige kvinders bestræbelser på at få adgang til kredit og deres daglige udfordringer med gæld, og på den anden side ser projektet nærmere på udbyderne, der konstant udvider kreditmarkedet med udviklingen af nye finansielle teknologier og algoritmer til kreditvurderinger. Projektet vil skabe ny viden om, hvordan det øgede behov for kredit ændrer vilkårene for menneskers liv i fattigdom og udgør en ny kilde til økonomisk forarmelse. Dertil kommer at den øgede gæld påvirker den ulighed mellem kønnene, som den økonomiske krise i Latinamerika allerede har forstærket særligt i kølvandet på COVID-19-pandemien. Teoretisk udvider projektet begrebet ekstraktivisme til også at omfatte finanssektoren, der gennem kommodificering af kvinders data og gæld fremdyrker et nyt finansielt marked baseret på marginaliserede grupper, som ikke tidligere har haft adgang til kredit i den formelle sektor.

Er det etisk acceptabelt at nægte visse borgere adgang til visse boligområder, eller er dette i modstrid med retten til fri bevægelse? Bør tidligere straffede borgere nægtes adgang til at kunne bo i udsatte boligområder, eller vil det være at betragte som en ekstra straf? Er det etisk acceptabelt af nægte visse gruppe af unge mennesker adgang til dele af byen (fx i parker og indkøbscentre)? Hvornår er ’gated communities’ etisk problematisk? Etiske spørgsmål af denne type bliver mere og mere aktueller og relevante i forhold til rets- og boligpolitik. Det er derfor påfaldende og problematisk, at en systematisk analyse af argumenter for og i mod denne type kriminelt præventive tiltag, stort set, er ikke-eksisterende i den internationale faglitteratur inden for Jura, Moralfilosofi og Statsvidenskab. Projektet søger at råde bod på denne mangel. Men ambitionen er også at forbedre beslutningsgrundlaget for politikere, bygherrer, byplanlæggere, designere og arkitekter når der skal træffes beslutninger der vedrører kriminalpræventive tiltag via design og byplanlægning. Tiltag som i den internationale faglitteratur bliver kaldt Situational Crime Prevention (SCP). Projektet vil også inddrage bland andet Arkitetsskolen i København og Det Kriminalpræventive Råd, som løbende kommentatore. Ideen er her at nogle etiske guidelines som beslutningstagere, kan anvende i forhold til etiske refleksioner over eksisterende og mulige former for SCP praksis.

Kinas Kommunistiske Parti efterstræber i dag at skabe moralske borgere og et moralsk samfund. Af denne årsag, har den kinesiske stat ikke alene revolutioneret sin digitale overvågning af befolkningen, kinesiske borgere opfordres nu også til at angive hinanden for umoralsk adfærd. Dette forskningsprojekt undersøger denne nye højteknologiske statsmoralisme. Projektet undersøger, hvordan den praktisk udfolder sig ved hjælp af etnografisk feltarbejde blandt "grid managers", som har til opgave at opretholde harmoniske relationer på gadeplan, og ved hjælp af interviews med deltagere i cases om moralsk angiveri. Vi spørger, hvordan statens moralistiske projekt tiltrækker deltagere, hvordan projektet diskuteres i kinesiske medier, og hvordan statsmoralismen påvirker det etiske liv og sociale relationer på et samfundsplan. Det er projektets hypotese, at hverdagslivet rummer talrige pragmatiske og kyniske måder, at omgå den højteknologiske statsmoralisme, men at den samlede samfundsmæssige effekt stadig kan være skadelig, såsom ved at underminere den sociale tillid. Vi ønsker med projektet at bidrage med ny empirisk viden til den offentlige debat om lov og moral, frihedsrettigheder, og den fremtidige brug af digital teknologi i demokratiske såvel som autokratiske stater.

Den aktuelle debat om den aktivistiske forskning og grænser for forskningsfriheden udfordrer den klassiske idé om forskeren som en samfundsengageret intellektuel, der hele tiden bringer sig selv i spil i forhold til vigtige samfundsspørgsmål og bidrager til politik og samfundsdebat. Kritikerne hævder, at forskerne ikke skal være engagerede og aktivistiske, men forholde sig mere neutralt og sagligt og stille objektive forskningsresultater til rådighed for samfundet. Med denne kritik er spørgsmålet så, hvilken rolle forskeren og universitet skal spille i samfundet. På denne baggrund undersøger dette projekt det klassiske begreb om den intellektuelle som en "politisk tænker", som blev udviklet af Jean-Paul Sartre (1905-1980) og Hannah Arendt (1906-1975), som begge var meget betydningsfulde politiske teoretikere. Igennem analyse af begrebet om den intellektuelle og det intellektuelle i forskning og videnskab sigter projektet mod kritisk og refleksivt at definere muligheder og grænser for at forstå forskeren som en frit tænkende intellektuel, der både er ekspert og videnskabelig autoritet, men også engagerer sig etisk og politisk for et mere menneskeligt samfund. Projektet analyserer i lyset af politisk teori begrebet om den intellektuelle forsker, der ikke defineres ideologisk og aktivistisk, men er en person, der i kraft af sine akademiske evner fungerer som en "offentlige intellektuel", der arbejder for demokrati, oplysning, bæredygtig udvikling, og videnskabens samfundsansvar.

I 1878 færdiggjorde danskfødte Laurits Grønlund den første af en lang række socialistiske bøger, der sikrede ham enorm indflydelse og så bred anerkendelse, at han senere blev beskrevet som "Amerikas Karl Marx". Året forinden, kort før den landsomspændende jernbanestrejke brød ud, var den danske socialistleder Louis Pio ankommet til Chicago og kastede sig straks ind i de amerikanske arbejderkampe. I håbet om at omplante europæisk socialisme i amerikansk jord organiserede Pio sig sammen med sin partner, Augusta Jørgensen, og andre ligesindede danskfødte arbejdere i 1870erne og 1880erne i blandt andet i den indflydelsesrige arbejderbevægelse Knights of Labor, som arbejdede ud fra principper om lighed på tværs af traditionelle klasse- køns- og raceskel. Knights of Labor blev den største fagbevægelse i den vestlige verden i 1880erne, men i starten af 1890erne mistede bevægelsen sin indflydelse, mens Pio og andre danske immigranter i arbejderbevægelsen tilsyneladende selv mistede troen på en bredt funderet solidaritetstanke. "Transplanting Socialism" undersøger årsagerne til dette ideologiske og sociale skift ud fra en hypotese om at den dansk-amerikanske arbejderbevægelse i Chicago blev så tæt knyttet til en etnisk nationalistisk ideologi, at det underminerede bevægelsens internationale socialistiske vision. Projektet bidrager dermed med et dansk-amerikansk svar på et af de største spørgsmål i amerikansk historieforskning: Why is there no socialism in the United States?

Vi er i stigende grad omgivet af smarte assistenter som eksempelvis Apple Siri eller Amazon Alexa, der taler til os med stemmer, der er blevet designet. Men hvilken betydning har det, hvordan disse stemmer lyder? Hvad betyder det for vores oplevelse af teknologien og af hinanden? Projektet Stemmen som Designmateriale udvikler en begrebsrammei til at tale om designede stemmers lydlige udtryk som noget, der er påvirket af og som påvirker den sociale, kulturelle og politiske kontekst, de høres i. At noget er designet betyder, at det kunne være anderledes. Derfor vil vi i projektet udforske, hvordan vi kan bruge viden fra lydstudier (sound studies) og især paralingvistik, der handler om, hvordan stemmer udtrykker ting som følelser, personlighed, køn og identitet gennem markører som toneleje, tonehøjde og intonation, til at gentænke stemmedesign. Ved at begrebsliggøre og redesigne syntetiske stemmers paralingvistiske markører, vil vi undersøge hvordan vi kan konceptualisere og udvide horisonten for designet af de syntetiske stemmer vi kender til i dag. Den måde stemmer designes på har betydning for de relationer, vi kan danne til teknologien, og de forestillinger vi har om, hvordan vi kan lytte til og leve med syntetiske og digitale stemmer nu og i fremtiden.