Projekter vi har finansieret

Mange ældre mennesker er mentalt sunde og raske, men hvor gode er deres indlæringsevner? Spørgsmålet er interessant set i grundforskningens perspektiv såvel som for de ældres hverdagsgøremål, hvor mange ældre deltager i krævende aktiviteter som sprogindlæring. Projektet undersøger, om teoretisk velbegrundede antagelser om livslange indlæringsevner kan påvises empirisk. Dette gøres gennem en række træningsstudier, hvor seniorer mellem 65 og 75 år bliver trænet i at opfatte fremmede lydkontraster som f.eks. stemt og ustemt ”z” og ”s” i engelske ord som buzz og bus, hvilket er vanskeligt for danskere. Projektet undersøger bl.a., om en sådan perceptuel træning kan forbedre de ældre deltageres evne at skelne mellem fremmede sproglyde i perception såvel som lydproduktion. Et andet mål er at finde ud af, om udbyttet af træning kan øges, hvis deltagere ikke blot lytter til de fremmede lyde (auditiv træning), men samtidigt kan se hvordan de lyde bliver frembragt (audiovisuel træning). Baseret på den eksisterende forskning, som udelukkende har beskæftiget sig med perceptuel træning af yngre deltagere under 40 år, forventes det, at ældre deltagere også kan trænes til en bedre opfattelse og produktion af fremmede sproglyde. Projektets resultater kan bidrage til grundforskningen og give et mere nuanceret syn på de ældres indlæringsevner. Resultaterne kan desuden anvendes at forbedre fremmedsprogindlæring – for alle aldre.

Arbejdsløshed er et af de mest ødelæggende økonomiske problemer både for samfundsøkonomien og for den enkelte. Forskere og politikere har derfor et stort fokus på at finde politiktiltag, som kan hjælpe ledige i job. Særligt er der i de senere år kommet fokus på at prøve at afhjælpe arbejdsløshedsproblemer ved at påvirke hvilke job, de ledige sender deres ansøgninger til. I forhold til at evaluere og designe sådanne politikker står økonomiske forskere imidlertid over for et afgørende problem: Der findes mange data kilder, som kan bruges til at undersøge hvem der har været ledig og hvem der har fundet job, men for det generelle arbejdsmarked findes der næsten ingen datakilder, som angiver hvilke jobansøgninger, de ledige har sendt undervejs i processen. I dette forskningsprojekt vil vi udnytte en unik ny datakilde, som giver mulighed for at undersøge jobansøgningsprocessen meget detaljeret. Siden 2015 har danske dagpengemodtagere været pålagt et krav om at registrere deres jobansøgninger digitalt. Ved at koble disse registeringer sammen med eksisterende data omkring dagpengemodtagere, ledige stillinger og ansættelser vil vi få et detaljeret og sammenhængende billede af hvilke job, de ledige søger, og hvordan disse jobansøgninger bliver omsat til faktiske ansættelser. På baggrund af dette nye datamateriale vil forskningsprojektet undersøge, om det er muligt at indføre nye politiktiltag, som påvirker hvor de ledige søger job, og derved hjælper flere til at finde et godt

”Arbejdsmarkedsinklusion gennem frivilligt arbejde” (CIVIC) . At højne arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt udsatte grupper – langtidsledige, lavt uddannede, handicappede og indvandrere – har i årtier været et centralt anliggende for politiske beslutningstagere i Danmark og resten af den vestlige verden. I de seneste årtier har et centralt redskab i den danske beskæftigelsespolitik været at øge arbejdsudbuddet ved at reducere de sociale ydelser for dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Eksisterende forskning tyder imidlertid på, at arbejdsudbudseffekterne af reformer, som øger det økonomiske incitament til at arbejde, er blevet mindre gennem årene. Dette kunne indikere, at personer fra udsatte grupper, som forbliver arbejdsløse selv i højkonjunkturer, har vanskeligt ved at respondere på øgede økonomiske incitamenter til at søge beskæftigelse, for eksempel fordi de mangler personlige og sociale ressourcer eller føler sig afkoblet fra arbejdsmarkedet. I CIVIC projektet undersøger vi ved hjælp af surveydata sammenkoblet med registerdata, i hvilket omfang deltagelse i frivilligt arbejde kan fungere som en trædesten mod arbejdsmarkedsdeltagelse for udsatte sociale grupper. Idéen er, at arbejdsløse fra udsatte grupper igennem deltagelse i frivilligt arbejde har mulighed for at opbygge kompetencer og skabe et socialt netværk, som måske kan styrke deres arbejdsmarkedsposition. Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitet og University College London.

Formålet med projektet er at forstå hvilken indflydelse formelle og uformelle strukturer har på realiserede interaktioner (hvem, der reelt taler med hvem), og dermed vidensskabelse i organisationer. Formelle strukturer kan ses som en slags ledelses-hypotese om hvem, der bør snakke med hvem. Men som alle ved, følges formelle strukturer ikke altid. Det har ofte vist sig at være godt, idet uformelle interaktioner ofte er dem, der sikrer, at medarbejdere får ny og vigtig viden. Virksomheder har i årevis eksperimenteret med formelle såvel som uformelle strukturer. Den teoretiske viden, som de har kunnet støtte sig opad, har imidlertid været baseret på teori- og simuleringsmodeller, da data på realiserede interaktioner har været vanskelig at skaffe. Ved hjælp af ny, avanceret teknologi, som gør det muligt at registrere præcise interaktionsmønstre mellem medarbejdere, vil vi indsamle data på et mikroniveau, der ikke tidligere har været muligt. Disse data kan vi bruge til at kortlægge hvordan formelle og uformelle strukturer influerer realiserede interaktioner. Derudover vil vi lave analyser af bl.a. hvorvidt medarbejdere synkroniserer psykofysiologisk, for at kortlægge, hvorvidt personlige relationer påvirke realiserede interaktioner. Derved muliggøres skabelsen af ny teori og ny forståelse af vidensskabelse - et forhold, der har relevans for de fleste moderne virksomheder - hvad end denne vidensskabelse foregår på private arbejdspladser eller offentlige institutioner.

Kinas sociale kreditsystem er et stort politisk prestigeprojekt, der efter planen skal implementeres i 2020. Det er fortsat uklart, hvad det præcise indhold af systemet kommer til at være, men ambitionen er, at alle borgere og virksomheder tildeles et identifikationsnummer og en tilhørende social kredit vurdering i form af et tal. Ifølge Kinas statsminister, Li Keqiang, skal systemet sikre, at der altid er grønt lys for personer med en høj score, og altid rødt lys for personer med en lav score. Det planlagte system skal gælde i hele Kina og administreres af staten på tværs af regioner og grænsen mellem land og by. Hermed får staten mulighed for at kontrollere borgere på tværs af forskellige lokaliteter i et stadigt mere mobilt samfund. Samtidig får Kinas mange migranter mulighed for at opbygge elektronisk registreret troværdighed på lige fod med lokale borgere. Forskningsprojektet vil følge implementeringen af det nye system for at undersøge, hvad det sociale kreditsystem vil betyde for tillid og kontrol mellem den mobile befolkning, lokalregeringer og virksomheder. Projektet vil dermed bidrage med ny viden på tre vigtige fronter: (1) En kortlægning af det faktiske indhold af Kina sociale kreditsystem. (2) En kulturelt forankret forståelse af samspillet mellem teknologi og tillid, (3) En nyfortolkning af vilkårene for Kinas mobile befolkning, i takt med at de opnår en livsstil, der minder om middelklassens.

AKTIV SKOLE. Forskning viser at fysisk aktivitet (FA) har en gavnlig effekt på en række vigtige faktorer i menneskets liv, f.eks. trivsel, fysisk og mental sundhed og skolepræstation. FORMÅLET er at udvikle to gennemførlige FA interventioner (sub-studie 1), samt at måle effekten af disse to interventioner på skolepræstation (sub-studie 2). De to interventioner baseres på: 1) ’embodied cognition’ (’læring med kroppen’), der har fokus på stor integration af FA i det faglige stof, der skal læres (MOVE & LEARN), og 2) FA med fokus på intensitet, motivation, som sikrer deltagelse og høj puls for alle elever (RUN, JUMP & FUN). I sub-studie 1 udvikles og afprøves interventionerne i et studiedesign med flere følgende, kortere interventioner, der løbende justeres i tæt samarbejde med skolerne (co-creation forskning). Data indsamles via validerede spørgeskemaer, interviews og observationer. Sub-studie 2 er et stort skolebaseret, cluster-randomiseret interventionsstudie, som tester effekten af interventionerne udviklet i Sub-studie 1. De deltagende skoler bliver tilfældigt fordelt i en af tre grupper; ’MOVE & LEARN’, ’RUN, JUMP & FUN’ og en kontrolgruppe. Hovedudfaldsmål er matematik, som er vist særligt at påvirkes af FA (30-50% forbedring). Øvrige udfaldsmål er andre faglige præstationer, kognition, FA, kondition, motivation og trivsel mm. Projektets inddragelse af lærere, skoler og kommuner i udviklingen af interventionerne er unikt og bidrager til udviklingen af fremtidens skole.

Apokalyptiske forestillinger om verdens undergang og om katastrofer, der leder frem til endetiden, har fascineret mennesker til mange forskellige tider. AMRAM vil undersøge apokalyptikkens rødder i den antikke jødedom. I de aramæiske tekster blandt Dødehavsrullerne fra Qumran har vi de tidligste eksempler på en litteraturtype, hvor bibelske figurer bliver nyfortolket og gjort til modtagere af guddommelige åbenbaringer med et dualistisk indhold. Disse tekster viser os apokalyptikkens tidligte stadier. AMRAM vi afdække mekanismerne bag disse forestillngres opståen, karakteristika og funktioner, og særligt undersøge, hvordan denne form for tekster er skrevet med henblik på at opbygge, vedligeholde og forny autoritet, og hvad der gør dem effektive til det formål. En enkelt tekst, Visions of Amram (4Q543-547) tjener som test case.

Projektet studerer fortællinger om slaveri i Ghana med særligt fokus på den måde hvorpå forfatter-figurer og -strukturer bliver brugt til at skabe politisk handling. I Ghana tilhører slaveri desværre ikke fortiden, men er den dag i dag med til at forme det politiske liv. Dels fordi erindringen om slaveri ses som skamfuld, dels fordi slaveri i et vist opfang stadig eksisterer. Når slaveri omtales i litterære og andre tekster er det derfor ofte i omskrivninger eller former, hvor forfatteren skjuler eller ændrer sin identitet. Vi undersøger forskellige typer af forfatterstemmer og autoritet inden for tre områder: 1) I overgangen mellem mundtlige og skriftlige former; 2) I tekster der skaber eller forhandler politiske positioner og identiteter; og 3) I ghanesiske svar på kosmopolitiske diskurser, herunder f.eks. globale menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationers beskrivelser af slaveri i landet. Den bærende tese er at en bedre forståelse af former og strategisk brug af forfatterpositioner i forskellige teksttyper, film mv. er en forudsætning for en mere nuanceret beskrivelse af slaveriets komplicerede historie i Ghana.

Den seneste rapport fra FNs Klimapanel bekræfter, hvad forskere har sagt i årevis: verdens have er midt i en massiv krise. Det er en såkaldt antropocæn krise, en effekt af menneskeskabte forandringer af klimadynamikker og økosystemer, som over de næste hundrede år radikalt vil forandre den verden, vi lever i. Forskningsprojektet BLUE samler studiet af fire ”hav-kriser” (henholdsvis invasive arter, microplastik, havtemperaturstigninger og havforsuring) i een fælles hypotese: nemlig at nye typer af samarbejde på tværs af human- og naturvidenskaberne er nødvendige for at forstå disse kriser, som på én gang er menneskeskabte og naturlige, på én gang er globalt udbredte og stedspecifikke i deres udtryk. BLUE opstiller to tværfaglige metode-eksperimenter for at indfange disse krisers sammensathed. For det første kombinerer BLUE grundige antropologiske feltstudier på havet med havbiologiske metoder for at forstå kriserne som ”multispecies” kriser, der har en kulturhistorie og politisk økonomi såvel som en økosystemisk historie. For det andet, studerer BLUE steder, som er særligt udsatte i forhold til een af de fire kriser, og integrerer den biologiske ide om ”patch dynamik” i etnografisk analyse som et redskab til at undersøge, hvordan havkriser på én gang er globalt udbredte og har lokale udtryk både økosystemisk og kulturpolitisk. Overordnet søger BLUE at etablere en ”more-than-human blue humanities”, som gør op med humanvidenskabernes fokus på mennesker og kontinenter.

Digitale medier udgør en central infrastruktur i samfundet: vi bruger digitale medier hele tiden til at koordinere hverdagens aktiviteter, holde styr på vores personlige liv og arbejdsopgaver, og til at kommunikere med samfundets vitale institutioner. Igennem de fodspor, vi efterlader ved brugen af digitale medier, bliver vores hverdagsliv i stigende grad dataficeret. Dette projekt undersøger brugen af selv-tracking-teknologier og andre former for person-baseret tracking af vores aktiviteter i det personlige liv, arbejdslivet og samfundslivet. Projektet bidrager med ny og dybdegående viden om hvordan almindelige mennesker oplever sig selv gennem digitale data, hvilke konsekvenser det har for deres adfærd og forestillinger om sig selv; samt deres forventninger og viden om hvad deres persondata bliver brugt til. Det bidrager også med indsigter i hvordan tracking-infrastrukterer virker, og hvordan persondata kobles og analyseres af kommercielle og offentlige aktører i den digitale økonomi. Endelig diskuterer projektet grundlæggende politisk-etiske spørgsmål om hvad dataficering gør ved vores forestillinger om os selv og det gode liv, fx om den måde, medieteknologier og indbyggede datavisualiseringer er med til at anspore til bestemte typer (sund) adfærd, og de etiske implikationer af den systematiske opsamling af digitale persondata af kommercielle og offentlige aktører.