Projekter vi har finansieret

Kinas sociale kreditsystem er et stort politisk prestigeprojekt, der efter planen skal implementeres i 2020. Det er fortsat uklart, hvad det præcise indhold af systemet kommer til at være, men ambitionen er, at alle borgere og virksomheder tildeles et identifikationsnummer og en tilhørende social kredit vurdering i form af et tal. Ifølge Kinas statsminister, Li Keqiang, skal systemet sikre, at der altid er grønt lys for personer med en høj score, og altid rødt lys for personer med en lav score. Det planlagte system skal gælde i hele Kina og administreres af staten på tværs af regioner og grænsen mellem land og by. Hermed får staten mulighed for at kontrollere borgere på tværs af forskellige lokaliteter i et stadigt mere mobilt samfund. Samtidig får Kinas mange migranter mulighed for at opbygge elektronisk registreret troværdighed på lige fod med lokale borgere. Forskningsprojektet vil følge implementeringen af det nye system for at undersøge, hvad det sociale kreditsystem vil betyde for tillid og kontrol mellem den mobile befolkning, lokalregeringer og virksomheder. Projektet vil dermed bidrage med ny viden på tre vigtige fronter: (1) En kortlægning af det faktiske indhold af Kina sociale kreditsystem. (2) En kulturelt forankret forståelse af samspillet mellem teknologi og tillid, (3) En nyfortolkning af vilkårene for Kinas mobile befolkning, i takt med at de opnår en livsstil, der minder om middelklassens.

AKTIV SKOLE. Forskning viser at fysisk aktivitet (FA) har en gavnlig effekt på en række vigtige faktorer i menneskets liv, f.eks. trivsel, fysisk og mental sundhed og skolepræstation. FORMÅLET er at udvikle to gennemførlige FA interventioner (sub-studie 1), samt at måle effekten af disse to interventioner på skolepræstation (sub-studie 2). De to interventioner baseres på: 1) ’embodied cognition’ (’læring med kroppen’), der har fokus på stor integration af FA i det faglige stof, der skal læres (MOVE & LEARN), og 2) FA med fokus på intensitet, motivation, som sikrer deltagelse og høj puls for alle elever (RUN, JUMP & FUN). I sub-studie 1 udvikles og afprøves interventionerne i et studiedesign med flere følgende, kortere interventioner, der løbende justeres i tæt samarbejde med skolerne (co-creation forskning). Data indsamles via validerede spørgeskemaer, interviews og observationer. Sub-studie 2 er et stort skolebaseret, cluster-randomiseret interventionsstudie, som tester effekten af interventionerne udviklet i Sub-studie 1. De deltagende skoler bliver tilfældigt fordelt i en af tre grupper; ’MOVE & LEARN’, ’RUN, JUMP & FUN’ og en kontrolgruppe. Hovedudfaldsmål er matematik, som er vist særligt at påvirkes af FA (30-50% forbedring). Øvrige udfaldsmål er andre faglige præstationer, kognition, FA, kondition, motivation og trivsel mm. Projektets inddragelse af lærere, skoler og kommuner i udviklingen af interventionerne er unikt og bidrager til udviklingen af fremtidens skole.

Apokalyptiske forestillinger om verdens undergang og om katastrofer, der leder frem til endetiden, har fascineret mennesker til mange forskellige tider. AMRAM vil undersøge apokalyptikkens rødder i den antikke jødedom. I de aramæiske tekster blandt Dødehavsrullerne fra Qumran har vi de tidligste eksempler på en litteraturtype, hvor bibelske figurer bliver nyfortolket og gjort til modtagere af guddommelige åbenbaringer med et dualistisk indhold. Disse tekster viser os apokalyptikkens tidligte stadier. AMRAM vi afdække mekanismerne bag disse forestillngres opståen, karakteristika og funktioner, og særligt undersøge, hvordan denne form for tekster er skrevet med henblik på at opbygge, vedligeholde og forny autoritet, og hvad der gør dem effektive til det formål. En enkelt tekst, Visions of Amram (4Q543-547) tjener som test case.

Projektet studerer fortællinger om slaveri i Ghana med særligt fokus på den måde hvorpå forfatter-figurer og -strukturer bliver brugt til at skabe politisk handling. I Ghana tilhører slaveri desværre ikke fortiden, men er den dag i dag med til at forme det politiske liv. Dels fordi erindringen om slaveri ses som skamfuld, dels fordi slaveri i et vist opfang stadig eksisterer. Når slaveri omtales i litterære og andre tekster er det derfor ofte i omskrivninger eller former, hvor forfatteren skjuler eller ændrer sin identitet. Vi undersøger forskellige typer af forfatterstemmer og autoritet inden for tre områder: 1) I overgangen mellem mundtlige og skriftlige former; 2) I tekster der skaber eller forhandler politiske positioner og identiteter; og 3) I ghanesiske svar på kosmopolitiske diskurser, herunder f.eks. globale menneskerettigheds- og nødhjælpsorganisationers beskrivelser af slaveri i landet. Den bærende tese er at en bedre forståelse af former og strategisk brug af forfatterpositioner i forskellige teksttyper, film mv. er en forudsætning for en mere nuanceret beskrivelse af slaveriets komplicerede historie i Ghana.

Den seneste rapport fra FNs Klimapanel bekræfter, hvad forskere har sagt i årevis: verdens have er midt i en massiv krise. Det er en såkaldt antropocæn krise, en effekt af menneskeskabte forandringer af klimadynamikker og økosystemer, som over de næste hundrede år radikalt vil forandre den verden, vi lever i. Forskningsprojektet BLUE samler studiet af fire ”hav-kriser” (henholdsvis invasive arter, microplastik, havtemperaturstigninger og havforsuring) i een fælles hypotese: nemlig at nye typer af samarbejde på tværs af human- og naturvidenskaberne er nødvendige for at forstå disse kriser, som på én gang er menneskeskabte og naturlige, på én gang er globalt udbredte og stedspecifikke i deres udtryk. BLUE opstiller to tværfaglige metode-eksperimenter for at indfange disse krisers sammensathed. For det første kombinerer BLUE grundige antropologiske feltstudier på havet med havbiologiske metoder for at forstå kriserne som ”multispecies” kriser, der har en kulturhistorie og politisk økonomi såvel som en økosystemisk historie. For det andet, studerer BLUE steder, som er særligt udsatte i forhold til een af de fire kriser, og integrerer den biologiske ide om ”patch dynamik” i etnografisk analyse som et redskab til at undersøge, hvordan havkriser på én gang er globalt udbredte og har lokale udtryk både økosystemisk og kulturpolitisk. Overordnet søger BLUE at etablere en ”more-than-human blue humanities”, som gør op med humanvidenskabernes fokus på mennesker og kontinenter.

Digitale medier udgør en central infrastruktur i samfundet: vi bruger digitale medier hele tiden til at koordinere hverdagens aktiviteter, holde styr på vores personlige liv og arbejdsopgaver, og til at kommunikere med samfundets vitale institutioner. Igennem de fodspor, vi efterlader ved brugen af digitale medier, bliver vores hverdagsliv i stigende grad dataficeret. Dette projekt undersøger brugen af selv-tracking-teknologier og andre former for person-baseret tracking af vores aktiviteter i det personlige liv, arbejdslivet og samfundslivet. Projektet bidrager med ny og dybdegående viden om hvordan almindelige mennesker oplever sig selv gennem digitale data, hvilke konsekvenser det har for deres adfærd og forestillinger om sig selv; samt deres forventninger og viden om hvad deres persondata bliver brugt til. Det bidrager også med indsigter i hvordan tracking-infrastrukterer virker, og hvordan persondata kobles og analyseres af kommercielle og offentlige aktører i den digitale økonomi. Endelig diskuterer projektet grundlæggende politisk-etiske spørgsmål om hvad dataficering gør ved vores forestillinger om os selv og det gode liv, fx om den måde, medieteknologier og indbyggede datavisualiseringer er med til at anspore til bestemte typer (sund) adfærd, og de etiske implikationer af den systematiske opsamling af digitale persondata af kommercielle og offentlige aktører.

Dette forskningsprojekt omhandler migration og mobilitet på overgangen til yngre stenalder (bondestenstenalderen) omkring 4000 f.Kr. Denne periode var genstand for en af de mest dramatiske og omfattende forandringer af folks livsvilkår vi kender i forhistorien. Nye DNA-studier af de første bønder har i de seneste år vist at agerbruget, og dermed følgende ændringer i livsgrundlag, social organisering og rituel praksis, blev indført til Europa via migranter fra Mellemøsten. Dermed skulle man tro at introduktionen af agerbruget var forklaret én gang for alle, men agerbrugets indførelse og migration kan ikke kun forklares ved hjælp af DNA-studier. Vi hævder, at den fortolkning som fremsættes i DNA-studierne undlader et essentielt kildemateriale i form af de arkæologiske vidnesbyrd, og at de helle ikke tager højde for de sociale dimensioner, der ligger i migrationsprocessen. Vores forskning vil vise hvilken påvirkning migration havde på samfundene i et langtidsperspektiv. Ændrer karakteren af kontakterne sig og ser vi forandringer i den materielle kultur over tid? For at afklare forskningsspørgsmålet vil vi fokusere på de netværk og kontakter, der eksisterede mellem Sydskandinavien, England og Irland. Agerbruget blev introduceret til disse områder på samme tid og de var udsat for meget ensartede processer. Via forskningsprojektet vil vi afdække hvordan disse områder og deres forbindelser udviklede sig i århundrederne efter agerbrugets indførelse.

Projekt undersøger det nye data-arbejde, der i stigende grad udøves i det danske sundhedsvæsen som resultat af digitalisering, og som er en forudsætning for at kunne nå ambitionerne om et data-drevet sundhedsvæsen, der leverer øget kvalitet og effektivitet. Dette data-arbejde er fortløbende i udvikling, men er stort set ubemærket og ubeskrevet. Endvidere er fordelingen af dette nye data arbejde mellem professioner fortsat uafklaret og dynamisk. Projektets mål er derfor dels, at synliggøre data-arbejde og den viden og de kompetencer, dette kræver, dels at beskrive betydningen af det nye data arbejde for eksisterende og nye professioners udvikling. Projektet bygger på en eksplorativ, empirisk tilgang baseret på kvalitative og etnografiske metoder, og består af tre komplementære delprojekter: 1) undersøgelse af data-arbejde i en eksisterende data-arbejds profession – lægesekretærer, 2) undersøgelse af et centralt data arbejde sted – en sundhedsdata Business Intelligens enhed, og 3) Udarbejdning af et nationalt overblik over data-arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Projektets mål er at bygge bro mellem forskning i IT, kreativitet og design for at undersøge og forklare, hvordan analoge og digitale værktøjer indgår i og påvirker, hvordan man arbejder med ideer i kreative arbejdsprocesser. Ideer er en helt central drivkraft i kreative processer. I de kreative erhverv bruger mange derfor en række analoge og digitale værktøjer til at eksternalisere, holde styr på, udvikle og samarbejde omkring ideer. Til trods for det ved vi forbavsende lidt om, hvordan disse værktøjer indgår i og påvirker den kreative proces. Vores indledende studier vist, at de nuværende værktøjer ofte kommer til kort, når det handler om at understøtte denne type arbejde. Nutidens digitale værktøjer er bygget på funktionelle principper som præcision, effektivitet og minimering af fejl. Det har været meget succesfuldt ift. at understøtte rutinepræget arbejde, men i dag anvendes IT i en lang række kreative processer, hvor disse grundprincipper kommer til kort. Der er brug for en ny forståelsesramme. I modsætning til størsteparten af IT-forskning tager projektet derfor udgangspunkt i et humanistisk perspektiv, fordi vi ønsker at belyse, hvordan IT indgår i, påvirker, og transformerer kreative processer i praksis. I projektet vil førende, internationale forskere således bidrage til at studere og analysere, hvordan arbejdet med ideer udspiller sig i tre anerkendte, kreative organisationer: Studio Olafur Eliasson, Dokk1 og Designit.

Inden for uddannelsesforskningen har der de seneste årtier været en øget interesse for, hvordan man i højere grad kan tage højde for den sproglige mangfoldighed, der præger nutidens samfund, og hvordan man kan drage nytte af elevernes sproglige ressourcer, når de skal lære nye sprog. Denne flersprogethedsdidaktik, den såkaldte pluralistiske tilgang til sprog, etablerer forbindelser mellem sprog med henblik på at styrke elevernes kommunikative kompetence samt udvikle deres sproglige opmærksomhed. Projektet undersøger, hvordan minoritets- og majoritetselever på forskellige uddannelsestrin udvikler sproglig opmærksomhed, når de undervises i en flersprogethedsdidaktik, der bygger bro mellem dansk, underviste fremmedsprog i skolen, elevernes førstesprog samt andre sprog. Undersøgelsen foretages som et etnografisk feltstudie på to folkeskoler og to gymnasier og søger at afdække overgange fra indskoling over mellemtrin til udskoling i folkeskolen og videre til forløbet Almen Sprogforståelse i gymnasiet. Projektet vil gennem denne empiriske undersøgelse bidrage til en konceptualisering af minoritets- og majoritetselevers udvikling af sproglig opmærksomhed gennem en flersprogethedsdidaktisk tilgang. Samtidig vil projektet bidrage med en ny sprogdidaktik, der integrerer elevernes førstesprog, øger samarbejdet mellem sproglærere og skaber større sammenhæng i sprogundervisningen på tværs af uddannelsessystemet.