Projekter vi har finansieret

Siden 1999 har europæisk videregående uddannelse gennemgået en omfattende harmonisering på tværs af lande. Gennem denne harmonisering har EU skabt et ’Europæisk Område for Videregående Uddannelse’, hvor alle universiteter på tværs af lande deler samme gradsstruktur og måder at lave uddannelse på. Formålet med harmoniseringen har været at sikre økonomisk vækst ved at gøre det muligt for studerende og folk i arbejde at bevæge sig på tværs af landegrænserne, fordi deres eksamensbeviser kan optjenes og bruges i alle lande. Imidlertid har vi de seneste år set en markant opblomstring af nye former for nationalisme, der ønsker at tilbageerobre uddannelse som et nationalt, ’etnisk-territorielt’ domæne. Men en sådan tilbageerobring kan lede til et sammenbrud af både studentermobiliteten og arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor påvirke mange mennesker. I det her projekt undersøger vi opkomsten og effekterne af det vi kalder ’ny-nationalismen’ på det universitetspolitiske område. Ny-nationalismen er kendetegnet ved, at den udpeger to slags ’fjender’, nemlig dem ’over os’ som fx EU og dem ’under os’ som fx udenlandske studerende. Vi sammenligner, hvordan ny-nationalismen har påvirket universitetspolitikken i henholdsvis Polen, Frankrig og Danmark. Vi undersøger også hvilke tiltag EU de senere år har lavet for at modvirke disse ny-nationalistiske bevægelser. På denne baggrund vil vi blive bedre til at vurdere om ny-nationalismen kan risikere at underminere det europæiske samarbejde.

For mere end halvdelen af godkendte lægemidler kan det virksomme stof eksistere i to former, der er spejlbilleder af hinanden. Der er dog ofte stor forskel på de biologiske egenskaber af de to spejlbilledeformer, f.eks. kan den ene form være direkte skadelig, på trods af at den anden er et effektivt lægemiddel. Traditionelle fremstillingsmetoder giver en blanding af begge former, hvorefter isolering af en ren spejlbilledeform til brug i lægemidler er meget tidskrævende og fører til et stort spild af kostbare materialer. På papiret kan konceptet asymmetrisk katalyse give direkte adgang til en ren spejlbilledeform, men i praksis mangler der metoder til asymmetrisk katalyse for mange essentielle lægemiddelstrukturer. Dette projekt undersøger en banebrydende hypotese, der kombinerer asymmetrisk katalyse med et nyt koncept, C-H funktionalisering. Denne synergistiske kombination vil give markant hurtigere og selektiv adgang til en ren spejlbilledeform af mange vigtige lægemiddelstrukturer og samtidig minimere det dyrebare materialespild. Endelig vil katalysens virkemåde blive undersøgt til bunds. Projektet vil således både accelerere opdagelse og fremstilling af medicin samt udviklingen af nye, mere effektive metoder til asymmetrisk C-H funktionalisering baseret på en bedre forståelse af de grundlæggende principper.

I en tid hvor klimakrisen sætter nyt fokus på virksomheders ansvar og bæredygtighed, er det afgørende at forstå digitale mediers potentiale for at give civilsamfundet magt til at holde dem til ansvar. Digitale medier ses ofte som demokratiserende, ikke mindst pga. deres potentiale for at civilsamfundet gennem online kampagner kan påvirke virksomheder til at tage ansvar. Men skandaler som Cambridge Analyticas misbrug af Facebook-brugeres data har skabt usikkerhed om, hvilken slags dataindsamling digitale medier muliggør, og hvordan data bliver analyseret og brugt. Det gør, at vores forestillinger om digitale medier er præget af mistillid. Det kan begrænse kritik og demokratisk debat, fordi vores forestillinger om det digitale påvirker vores digitale handlinger. For eksempel kan virksomheders frygt for angreb på deres omdømme øge deres fokus på indsamling af data om deres kritikere på bekostning af dialog om nye veje for bæredygtig forretning. Samtidig kan civilsamfundsorganisationers frygt for virksomheders overvågning afholde dem fra at forsøge at påvirke dem til at tage samfundsmæssigt ansvar. F.eks. har online kampagner mod brug af palmeolie resulteret i repressalier fra fødevaregiganten Nestlé. DIGIBASE vil gå bag om disse handlinger og ved hjælp af etnografiske og deltagende metoder afdække de forestillinger, som ligger til grund for virksomheders og civilsamfundsorganisationers brug af digitale medier i kampen om at definere virksomheders ansvar i en tid med klimakrise.

Narkolepsi er en kronisk neurologisk lidelse som forårsager pludselige og ukontrollable søvnanfald, og som har svære konsekvenser for patienternes dagligdag og livskvalitet. Det har vist sig at narkolepsi skyldes en selektiv degenerering af en helt specifik type af nerveceller i et hjerneområde som kaldes hypothalamus. Disse nerveceller producerer hypocretin – et stof som normalt er med til at opretholde vågentilstand hos raske mennesker. Der findes i dag ingen behandling som kan erstatte de døde hypocretin nerveceller eller som kan modvirke deres celledød, og derfor afhænger patienterne af livslang medicinsk behandling for at kontrollere deres vågentilstand i løbet af dagen. I dette projekt vil vi undersøge muligheden for at udvikle en stamcellebehandling mod narkolepsi som kan erstatte de døde hypocretin nerveceller. Vi vil gøre dette ved at fremstille humane hypocretin nerveceller fra embryonale stamceller i laboratoriet, og derefter transplantere disse nerveceller til hjernen af rotter med narkolepsi-lignende tilstande. Med disse studier vil vi undersøge potentialet for at udvikle en stamcellebehandling til narkolepsi-patienter med mulighed for at gøre disse patienter uafhængige af daglig medicinsk regulering af søvn og vågentilstand. Vi vil i vores studier desuden også producere andre typer af hypothalamiske nerveceller som kan benyttes på sigt til at udvikle appetitregulerende lægemidler.

De fleste forældre med små børn har oplevet, at deres børn i perioder af deres første år har kæmpet med forstoppelse, diarre og måske sågar kolik. Selvom disse omstændigheder ikke nødvendigvis er farlige, er de ofte forbundet med smerte og stres, hvorfor det ville være fantastisk at kunne modvirke og behandle disse. De underliggende årsager bag forstoppelse, diarre og kolik er uklare, men sammenspillet mellem kosten, tarmbakterier og tarmens peristaltik kunne være afgørende. Formålet med det foreslåede projekt er at følge 125 danske børn fra fødsel til 1 års-alderen med henblik på at identificere små molekyler i spædbørns tarm, som tarmbakterier producerer, og som kan påvirke tarmens peristaltik. Bakteriesammensætningen og de bakterielle molekyler vil blive kortlagt ved hjælp af henholdsvis sekventering af bakteriernes DNA og ved hjælp af avancerede kemiske analysemetoder. Derefter vil vi i laboratoriet undersøge hvilke tarmbakterier, der producerer hvilke molekyler, og vi vil undersøge molekylernes potentiale til at påvirke tarmperistaltikken. Hvis vi forstår, hvordan tarmbakterier i spædbørn påvirker tarmens peristaltik, vil vi med denne viden på sigt kunne udvikle nye probiotika og fødevarer, som kan afhjælpe mavesmerter i spædbørn.

Rent vand er en nødvendighed for os alle, men verden over, er der millioner af mennesker uden adgang til dette. Mange af disse er henvist til ubehandlet vand fra overfladekilder og vandhuller, med deraf følgende risici for forurening. I sådanne situationer kan grundvand være en attraktiv løsning på behovet for vand, men et skifte til grundvandsbaserede kilder er ikke trivielt. Det er en nødvendighed, at boringer foretages på steder, hvor der er størst chance for at ramme grundvand. Udfordringen er, at disse steder kan være svære at lokalisere og det ses ofte, at boringer er tørre eller ikke kan levere de forventede og nødvendige mængder af sikkert drikkevand. Jeg vil adresse dette problem gennem udviklingen af banebrydende overflade kernemagnetisk resonans (NMR) teknologi. Denne ikke-invasive metode giver mulighed for at detektere grundvand før der bores, men tekniske landvindinger er nødvendige før metoden kan anvendes fuldt ud. Jeg vil udvikle nye NMR puls-sekvenser, hvor målinger kan foretages hurtigere og til større dybder og med bedre muligheder for at udtrække data om grundvandsstrømninger. Disse landvindinger vil gøre det muligt at bruge NMR til hurtigt at kortlægge lokale grundvandsmagasiner og lokalisere de bedste steder til nye boringer. Projektet vil munde ud i en række lokaliseringer af sikre grundvandsmagasiner i sårbare afrikanske landsbyer og flygtningelejre.

The advent of Bitcoin sparked the development of decentralized applications that rely on public ledgers (e.g. a blockchain) to enable a number of innovative IT solutions. However, traditional cryptocurrencies and smart contract [S96] systems (the main building blocks of such applications) offer no privacy guarantees, meaning all data is publicly available to third parties. Given surveillance concerns and new regulations such as the GDPR, this lack of privacy is an important issue that precludes a number of applications from being built on this technology. Besides that, these systems lack any accountability guarantees, meaning it is virtually impossible to reliably detect malfeasance. In this project, we will establish frameworks for formally defining the security guarantees of complex protocols based on blockchains in such a way that proposed constructions can be proven to be achieve such properties. In particular, we will investigate definitions of smart contract systems with privacy and accountability guarantees as well as their compatibility with correlated building blocks such as cryptocurrencies and blockchain consensus protocols. Based on our frameworks, we will construct protocols that achieve such privacy and accountability guarantees based on techniques from the fields of blockchain consensus and secure multiparty computation. We believe these results will both give exciting theoretical insights and pave the way for reliable decentralized financial applications.

Tilstedeværelsen af symmetri i atomernes placering i et materiale har afgørende betydning for materialets egenskaber. Det er således en hellig gral at kunne skræddersy materialer helt ned på atom-niveau og at kunne styre hvordan atomerne binder til hinanden. Atomer er kugler og har, i sig selv, ingen præferencer for en bestemt symmetri af sine omgivelser. I dette projekt vil vi benytte os af molekylære ”byggeklodser” som kan selvsamle sig til nye typer materialer. Byggeklodserne, der designes syntetisk, kan betragtes som værende polygoner, dvs. trekanter, firkanter, femkanter, osv. Når disse sættes sammen, dannes der en mosaik på atom-niveau. Nogle polygoner kan let sættes sammen til simple strukturer; eksempelvis kan sekskanter sammensættes til at danne en struktur der er grundlaget for grafens egenskaber. Hvis flere forskellige polygoner kombineres, fx firkanter og femkanter, vil man kunne danne strukturer der mangler orden. Sådanne kaotiske strukturer, kvasi-krystaller, har unikke egenskaber, som man ikke finder i traditionelle materialer. De lysudsendende lanthanoid-ioner, som fx findes i skærme og stærke magneter, kan lave både firkanter, femkanter, og sekskanter og er derfor ideelle byggeklodser til kvasi-krystaller. Da optiske og magnetiske egenskaber afhænger kritisk af materialets symmetri bliver både de optiske og magnetiske egenskaber frustrerede. Denne specielle situation fører til nye muligheder for fotonik og for molekylære komponenter til kvantecomputing.

Skeletmuskler er nødvendige for sundhed og for bevægelse. Patienter med kræft mister ofte meget af deres muskelmasse og styrke, kaldet kakeksi. For patienter med kræft medfører kakeksi en forøget risiko for at dø. Kakeksi medfører også flere bivirkninger af kræftbehandlingen og forringet livskvalitet. Det koster den enkelte og samfundet dyrt. Regelmæssig motion øger muskelmassen og styrken, men det er ofte svært for patienter med kakeksi at motionere pga. kronisk træthed. Jeg vil klarlægge, hvordan motion styrker muskler og sundhed. Denne viden kan bruges til at udvikle behandlinger, som iværksætter de samme processer i muskler som motion gør. Det vil sige, at sådanne behandlinger kan have gavnlige virkninger på kræftpatienter, som har begrænset mulighed for at motionere. Mitokondrier er små kraftværker i vores celler, som producerer energi og derved opretholder musklernes funktioner. Mitokondrierne forringes, når patienter får kræft. Forskning tyder på at forringelsen af mitokondrierne medvirker til udviklingen af kakeksi hos patienter med kræft. Mitokondrierne kan forbedres ved regelmæssig motion. Kunne vi identificere de molekyler, som styrer vores musklers mitokondriefunktion, vil vi muligvis med behandling kunne forebygge kakeksi hos mange patienter med kræft og dette uden, at de motionerer. Forbedret muskelfunktion vil mindske dødeligheden af kræft og nedsætte bivirkninger af kræftbehandling. Dertil kommer øget livskvalitet for patienter med kræft.

Spørgsmål om indvandring synes i stigende grad at splitte befolkninger i mange lande. Samtidig viser ny forskning, at holdningerne til indvandring ikke har ændret sig de seneste mange årtier. Hvordan giver vi mening til de to tilsyneladende modsatrettede tendenser? Jeg argumenterer for, at politikere har moraliseret indvandring, med den konsekvens, at folk oplever deres eksisterende holdninger som mere afgørende for deres politiske valg og for deres forhold til andre. Fordi indvandring er blevet et moralsk spørgsmål, dømmer vi dem, som vi er uenige med, hårdere. Projektet bidrager til vores forståelse af, hvorfor og hvordan emner bliver moralske, ved at undersøge politikernes rolle i moraliseringsprocesser. Yderligere belyser projektet fænomenet affektiv polarisering ved at undersøge moralisering som central mekanisme. Projektet kombinerer computerbaseret tekstanalyse af politisk retorik over tid, lande og politiske partier, nye survey-eksperimenter i USA, Canada, Sverige og Danmark, og fokusgruppediskussioner i Danmark og Canada. Ud over de forskningsmæssige bidrag, vil projektet kaste lys på de kræfter, som forhindrer (og muliggør), at vi kan være uenige uden at fordømme og trække os væk fra hinanden.