Projekter vi har finansieret

Ordvalg er stærkt påvirket af talerens og referentens køn. Meget af den tidligere forskning inden for kønsbestemt sprog har fokuseret på laboratorieundersøgelser og mindre corpora, mens nyere forskning er begyndt at fokusere på større datasæt. I vores seneste pilotundersøgelse fokuserede vi på large-scale detektering af kønsbias for adjektiver og verber, der beskriver almindelige navneord. På trods af undersøgelsens høje betydning, havde undersøgelsen flere begrænsninger, som vil blive behandlet i dette projekt, primært: 1) den foreslåede metode kan ikke direkte benyttes til at opdage kønsbias i forbindelse med navngivne enheder såsom personer, og 2) den fokuserer kun på engelsk. Dette projekt vil udmønte sig i en generel metode til at opdage og kvantificere kønsbias i forbindelse med navngivne enheder på et hvilket som helst sprog, hvilket vil kunne anvendes i andre applikationer. Det forventes, at projektets use case om at opdage kønsbias mod politikere på sociale medier, skaber nye indsigter i sig selv.

Diversitetsarbejde i uddannelsesinstitutioner er mere end et arbejde med tal, procenter og repræsentation af forskellighed. Det består også i et kompliceret arbejde med følelser og stemninger. Fx de stemninger der opstår, når eleverne diskuterer om en joke er sjov eller racistisk, når minoritetselever føler sig som et problem, når majoritetslærere føler sig misforståede og hængt ud som racistiske, eller når elevernes oplevelser af etnisk-racial eksklusion udelukkende mødes med skepsis. Hvordan kan lærere og ledere professionelt og med positiv effekt respondere på sådanne oplevelser og følelser? Projektet undersøger, hvordan stemningsarbejde foregår – ofte upåagtet – som et diversitetsarbejde, der spiller en rolle i såvel elevernes etnisk-racialiserede oplevelser, som i professionelle håndteringsstrategier. Projektet bidrager til udviklingen af en bæredygtig og lighedsfremmende uddannelsespraksis ved at producere og formidle kundskab om dette diversitetsarbejde. Det gøres ved at udforske hverdagens upåagtede, men lovende stemningsarbejde gennem feltarbejde på to skoler og et case-baseret læringslaboratorium med udvalgte skoleledelser

Dette projekt anlægger en ny vinkel på de vedvarende ligestillingsudfordringer i Dansk akademia. Projektet kombinerer nylige innovationer inden for digital tekstanalyse med registerdata om danske forskeres karriereforløb. Formålet er at belyse, hvordan forskerkøn i samspil med valg af undersøgelsesemne og metodetilgang påvirker samfundsvidenskabelige PhD’ers karrieremuligheder på de danske universiteter. Projektet bidrager med den første registerbaserede kønsanalyse af karriereveje i dansk akademia, og er det første internationale studie til at belyse videnhierarkiers betydning for kvinder og mænds karrieremuligheder i forskningsverdenen.

Luftkvalitet har enorm indvirkning på menneskers helbred, men hvad ’er’ luftkvalitet? På den ene side har vi i dag mange videnskabelige metoder og teknologier til at bestemme indholdet af skadelige partikler i luften, men på den anden side er luft også en sanselig ting, hvis ’kvalitet’ opleves på baggrund af den enkeltes forforståelser og de givne sociale normer og værdier så som bekvemmelighed, hygge og ’god atmosfære’. Der kan med andre ord være stor forskel på, hvad der forstås som luftkvalitet i samspillet mellem eksperter, myndigheder og borgere, der hver især har forskellige teknologiske ressourcer til rådighed. I samarbejde med Københavns Kommunes Copenhagen Solutions Lab vil dette projekt undersøge, hvordan nye og mere detaljerede data om luftforurening fra Google’s Project Air View bliver gjort tilgængelige i København, og hvilke reaktioner og adfærdsmønstre sådanne nye datasæt og datatyper kan give anledning til både indenfor netværk af eksperter og myndigheder, men også for borgere for hvem luftkvalitet i det offentlige rum ikke nødvendigvis hænger sammen med private standarder i hjemmet, hvor der skal være plads til eksempelvis rygning, stearinlys og brændeovne.

Kvaliteten af barnets tilknytning til sine primære omsorgsgivere spiller en afgørende rolle ift. udviklingen på lang sigt. Imidlertid er langt størstedelen af alle 1-2 årige danske børn indskrevet i et dagtilbud, hvilket betyder, at professionelle omsorgsgivere står for en stor del af de relationelle erfaringer, det lille barn får med voksne. Professionelle omsorgsgivere har derfor en vigtig plads i barnets netværk af tilknytningsrelationer, som danner skabelonen for, hvordan barnet danner nye relationer. Formålet med projektet er, i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune, Katrien Helmerhorst fra Erasmus University Rotterdam og Danmarks Evalueringsinstitut, at undersøge om en tilknytningsbaseret indsats rettet det pædagogiske personale i dagtilbud for 0-2 årige børn, kan kan forbedre kvaliteten af personalets samspil med børnene. Indsatsen, der afprøves, er oprindelig rettet mod forældre (Circle of Security Parenting), men udviklerne har tilpasset det til dagtilbudskonteksten (Circle of Security – Classroom). Fokus i programmet er specifikt på at forbedre omsorgsgiveres øge barnets tilknytningstryghed til den voksne; således at barnet får den følelsesmæssige nærhed og hjælp til regulering, det har behov for, hvilket er grundlag for at børn kan udforske, lege og lære. Effekten af indsatsen måles via observation af de pædagogiske personalers samspil med børnene med en nyudviklet metode, der er udviklet til evaluering af kvaliteten af omsorgsmiljøet i Hollandske dagtilbud.

Lige beskæftigelsesmuligheder for personer med og uden handicap er en vigtig politisk aspiration i de fleste lande, men har været svær at opnå i praksis. I Danmark er der eksempelvis en beskæftigelsesforskel på 30 procentpoint mellem personer med og uden handicap og forskellen er ikke blevet mindre de seneste årtier. I dette projekt undersøger vi virksomhedernes rekrutteringspraksis og selektionspræferencer i forhold til personer med forskellige typer handicap. Vi undersøger arbejdsgivernes reelle adfærd ved at sende to par ansøgninger til den samme stilling (en med og en uden handicap) og måle forskellen i andelen som indkaldes til jobsamtale. Det kombineres med interviews med arbejdsgivere som vælger at indkalde og ikke indkalde personer med handicap til samtale for at forstå mekanismerne bag virksomhederne beslutninger. Der er ikke tidligere gennemført denne type undersøgelse i Danmark og resultaterne af projektet vil blive sammenlignet med lignende projekter i Norge og Sverige. Med projektet opnås en mere sikker viden om virksomhedernes ansættelsesadfærd overfor udsatte personer, hvilket er en nødvendig forudsætning for at finde mere effektive veje til mere inkluderende og lige arbejdsmarked for alle.

I Danmark er andelen af indvandrere og efterkommere iflg. Danmarks Statistik steget fra 153 000 i 1980 til 770 000 i 2018. Der er en tendens til, at mange bosætter sig omkring de store byer i såkaldte ”ghettoer”. Bekymringen fra politisk side er, at disse ”ghettoer” påvirker integrationen negativt fordi de udvikler sig til hvad den tyske samfundsforsker, Wilhelm Heitmeyer i 1996 refererede til som parallelsamfund. Skiftende danske regeringer har siden 1994 implementeret seks ”ghettoplaner”, men uden at det har medført en opløsning af ”ghettoerne”. Den nuværende regerings initiativ inkluderer: 1) En (udvidet) definition af ”ghettoer” og udsatte boligområder, 2) 22 konkrete forslag til hvordan man kan nedbryde og forebygge parallelsamfund. Problemet er imidlertid, at vi mangler: 1) Forståelse for hvordan forskellige indvandrergrupper bidrager til dannelsen og opretholdelsen af ”ghettoerne” og hvorfor nogle grupper har tendens til at bosætte sig i etniske enklaver? 2) Belysning af hvilke konsekvenser – både positive og negative – det har at bo i en ”ghetto” for indvandrernes tilegnelse af det danske sprog og uddannelsesniveau. 3) Viden om, hvilke politiske initiativer, der kan påvirke til- og fraflytning til ”ghettoområder”. GHET-IN-projektet vil således bidrage med viden, der er helt central for at forstå og håndtere disse udfordringer nationalt og lokalt.

I 2021 er København og Malmø vært for WorldPride og EuroGames, hvilket skaber en unik mulighed for at undersøge, hvordan Pride-parader og den underliggende bevægelse til fremme af homo- og biseksuelles samt trans- og interkønnedes rettigheder (LGBTI) kan fremme social integration og legitimitet. I de seneste år er der sket store fremskridt på LGBTI-området, og Pride-paraderne inddrager flere og flere mennesker i deres festlige fejring af kærlighed og mangfoldighed. Det vurderes således, at op mod to millioner vil besøge WorldPride i 2021. Som del af denne vækst, tiltrækker Priden også et stigende antal virksomhedssponsorer. Hvor nogle mener, at dette er et tegn på succes, idet virksomhedernes deltagelse signalerer generel accept af LGBTI-bevægelse, så ser andre det som et tegn på underminerende kommercialisering. Der opstår her et dilemma, hvor Pridens succes risikerer at udhule dens værdi. Dette projekts hovedformål er, at udforske, om og hvordan dette dilemma kan blive til en positiv dynamik. Som teoretisk grundlag for den ambition introducerer vi begrebet ’civil religion’, som tilbyder en forklaring på, hvordan samfundet integreres omkring delte normer og værdier. Vi spørger om og hvordan Priden kan blive en civil religion, og hvilke roller henholdsvis Pride-arrangørerne og de kommercielle partnere spiller i den sammenhæng. Dermed bidrager vi til arbejdet med at forstå og styrke social integration og legitimitet, for LGBTI-bevægelsen og for samfundet som helhed.

Dagens samfund er kendetegnet ved stadigt stigende digitalisering og integrering af teknologi i hverdagen. Rigtigt mange processer og beslutninger i både arbejds- og fritidsliv involverer algoritmer og computerberegninger. Dette stiller krav om en styrkelse af borgernes kompetencer inden for det, der kaldes Computational Thinking: algoritmisk tænkning, kritisk forståelse af de roller, algoritmer kan spille positivt og negativt, og kreativ udvikling af nye, etisk og socialt acceptable algoritmer. Det er en udbredt opfattelse, at computational thinking er en abstrakt og generel tænkemåde, der kan trænes på ét fagområde og anvendes uforandret på andre fagområder. Forskning peger imidlertid på det modsatte: at computational thinking læres situeret, dvs. formes og får indhold både fra det konkrete fagområde og fra den sammenhæng, læringen foregår i. Forskning viser også, at det er lettere og mere motiverende at lære abstraktioner, hvis man bruger fysiske modeller og ting. I projektet At designe for situeret computationel thinking med computationelle ting udvikler og tester vi didaktiske designs, der støtter den situerede læring af computational thinking ved anvendelse af fysiske ting, der kan programmeres. Projektet integrerer teoretisk undersøgelse af computational thinking som situeret med empiriske designeksperimenter på alle uddannelsesniveauer. Herigennem formuleres fokuspunkter for en didaktik for computational thinking.

Udgangspunktet er socialpsykologisk teori om, at "intens" kontakt mellem indvandrere og majoritetsbefolkning kan skabe tolerance, solidaritet og tillid på tværs af etniske skel, mens "overfladisk" kontakt kan have modsatte effekter. Projektet beskriver, hvordan den stigende indvandring til Danmark har påvirket den etniske sammensætning af familier, grundskoler og arbejdspladser i perioden fra 1986 til 2019. Dernæst beskriver projektet, hvordan den etniske sammensætning af familier, grundskoler og arbejdspladser påvirker tolerance, solidaritet og tillid. Beskrivelserne baseres på unikke danske registerdata og muligheder for at koble register- og surveydata. Projektet giver dermed et mere nuanceret billede af kontakten mellem indvandrere og majoritetsbefolkning end beskrivelser udelukkende baseret på den etniske sammensætning af boligkvarterer. Projektet bidrager også med nye metoder til at fastslå, hvorvidt kontakt på tværs af etniske skel i familier, grundskoler og arbejdspladser er den kausale årsag til højere niveauer af tolerance, tillid og solidaritet. Den metodiske udfordring er, at det netop kan være de mest tolerante, tillidsfulde og solidariske, der vælger kontakt med indvandrere/majoritetsbefolkning. Projektet leverer en grundviden, der er central for at bedømme graden af etnisk segregering i Danmark og behovet for politisk indgriben. Projektet adresserer temaerne "Danmarks i en global verden" og "Sociale forhold og sammenhængskraft" under "Mennesker og samfund".