Projekter vi har finansieret

I det meste af historien har imperiet været den dominerende form for politisk organisering. Ikke desto mindre er der ingen systematiske empiriske analyser af, hvad det har betydet for landes politiske udvikling at have været underlagt imperier eller af hvad, imperier i det hele taget er. Disse fundamentale spørgsmål er samfundsvidenskabelig grundforskning, og det er dem, ANATEM besvarer. Det er relevant i dag, fordi mange af verdens såkaldte ”failed states” indtil for nyligt var underlagt imperier. Det er også relevant, fordi flere forskere mener, at stormagterne i dag igen begynder at opføre sig som imperier. Så for at forstå verden af i dag, må vi også forstå, hvad imperier er, og hvilke konsekvenser tidligere imperier har haft for nutiden. For at kunne besvare disse spørgsmål på en teoretisk funderet måde, har vi udviklet en helt ny metode til at måle politiske enheder, herunder imperier. Metoden benytter (historiske) byer og befolkningsdata til at måle vigtige karakteristika ved den måde, imperier organiseres. Ved hjælp af denne nye metode, konstruerer vi en helt ny database over politiske enheder, som dækker hele kloden og 2.500 års politisk historie. Denne database udgør i sig selv et betydeligt videnskabeligt bidrag. Vi bruger databasen og den nye metode til at skabe tiltrængt klarhed over imperiebegrebet og undersøge de langsigtede konsekvenser af imperialt styre for dermed bl.a. at identificere muligheder og begrænsninger for demokrati og statsbygning i verden i dag.

Mange industrialiserede demokratier er begyndt at stramme tilgangen til udenlandske investeringer som følge af voksende social og politisk utilfredshed med globaliseringens åbne økonomier. Det har i det seneste årti ikke kun været tilfældet i USA, Canada og Australien, men også i flere europæiske lande. Der findes i disse lande både et ønske men også en frygt for udenlandske investeringer, som især Kinas voksende økonomiske magt siden slutningen af 00'erne har eksponeret. Som noget helt nyt besluttede EU i 2019 at tackle fænomenet ved at oprette en egen screeningsmekanisme. Det skete efter mange fødselsvanskeligheder, og mekanismen repræsenterer en bemærkelsesværdig udvikling, fordi der findes en grundlæggende modvilje blandt medlemsstaterne mod at give EU indflydelse på dette område. Dette skift rejser derfor nogle vigtige spørgsmål: Hvorfor og hvordan blev den nye EU-screening politik til? Hvordan kan den forstås i lyset af de globale stramninger? Og hvad betyder den for Europas indre og ydre økonomiske politik? Projektet stiller skarpt på disse hidtil underbelyste spørgsmål med et stærkt internationalt og tværfagligt hold af forskere. Analysen tager udgangspunkt i de tre nøglestater, Frankrig, Italien og Tyskland, og forventes at levere afgørende indsigter i såvel nationale årsager til skiftet som EU’s meget ”bevægelige” policy-proces.

I en globaliseret verden med tiltagende klimaforandringer og ekstreme vejrfænomener som bymæssige oversvømmelser har der været et fælles ønske hos mange regeringer om at flytte de sårbare, uformelle bebyggelser i slumområder. Flytning og genhusning af befolkninger efter katastrofer har imidlertid vist sig endnu ikke at lykkes. I den kontekst søger dette projet at undersøge sammenhængen mellem bymæssige genhusningsprojekter og riskoen for, at der opstå nye katastrofer i befolkningen. Nærværende projekt vil bygge på et tæt partnerskab mellem Københavns Universitet og Roskilde Universitet i Danmark samt Tata Institute of Social Sciences i Indien. Projektet vil bidrage med ny viden om, hvordan katastroferisiko opstår i forbindelse med genhusning. Endvidere vil projektet søge at bryde de traditionelle opfattelser af sårbårhed og katastroferisiko, idet katastrofestudier hidtil har fokuseret primært på en teknokratisk responsorienteret tilgang.

De seneste år har der været en række højst usædvanlige flash crashes ("lynkrak") på de finansielle markeder. Et flash crash er et markant og lynhurtigt kursfald på finansielle aktiver, der bliver efterfulgt af delvis eller fuld genopretning af priserne. Flash crashes indtræffer som regel uden nyheder, der kan forklare det initiale kursfald. Der hersker derfor stor forvirring om, hvorfor flash crashes opstår. Der er dog stigende enighed om, at flash crashes forekommer hyppigere over tiden og på tværs af de finansielle markeder, og deres eksistens svækker tilliden til det finansielle system. Computerbaseret høj-frekvens handel har været under anklage for at forårsage flash crashes, men vores forståelse af årsagerne til og de langsigtede konsekvenser af flash crashes er imidlertid stærkt begrænset. I ny forskning er der udviklet en teoretisk beskrivelse af flash crashes, betegnet drift burst hypotesen. Den medfører, at vi kan indlede en mere systematisk analyse af flash crashes, hvilket ikke tidligere var muligt. Vi anvender modelrammen til at opnå en mere raffineret forståelse af årsagerne til flash crashes, og hvilke realøkonomiske påvirkninger de har. Vi styrker også drift burst hypotesen til et mere vidtrækkende teoretisk grundlag. Til sidst undersøger vi relaterede begivenheder, som samlet set er "disruptive" for kursdannelsen på de finansielle markeder. Vores forskning muliggør, at vi kan reducere antal flash crashes i fremtiden og få mere robuste finansielle markeder.

Hvilken værdi tillægger danske forældre egentlig uddannelse? Og er der forskel på, hvilke uddannelsesværdier forældre har, alt afhængigt af hvilken social position, de har i samfundet? Det er disse spørgsmål, som VALUES-projektet vil undersøge. Ved at identificere forskellige typer af uddannelsesværdier blandt danske forældre og ved at kigge på flere slags familier end for eksempel blot høj- og lavindkomstfamilier eller middel- og arbejderklassefamilier, stiller VALUES-projektet skarpt på et underbelyst område. Ved at afdække og undersøge, hvordan uddannelsesværdier varierer i danske familier med forskellige kombinationer af uddannelsesniveau, typer af jobs og økonomiske ressourcer, vil projektet hjælpe til at forstå, hvorfor børns uddannelsesveje er så forskellige, selv når de har de samme evner og kommer fra samme overordnede sociale baggrund. Forskelle i typer af uddannelsesværdier kan nemlig være afgørende for at forklare, hvorfor børn fra samme sociale baggrunde vælger så forskellige uddannelsesveje. VALUES-projektet vil hjælpe til at forstå disse forskelle, ved at kortlægge typiske uddannelsesværdier i danske familier og undersøge hvad disse værdier betyder for børns uddannelsesbaner.

Der er fortsat stor forskel på mænd og kvinders indkomster. Den seneste forskning viser, at store dele af forskellen skabes i forbindelse med forældreskabet, hvor mødrenes indkomster falder markant, mens fædrenes forbliver upåvirket. Denne diskrepans har skabt stor politisk debat. Senest har EU vedtaget et direktiv, der skal sørge for mindst to måneders øremærket fædreorlov i alle medlemslande. Nyere forskning viser, at barselsfordelingen har en effekt. Der er dog stadig manglende evidens for, hvorfor husholdningerne fordeler opgaverne i hjemmene som de gør. Vi vil derfor undersøge, hvilke faktorer, der påvirker forældrenes fordeling af huslige og indkomstbærende opgaver. Dertil vil vi undersøge, hvordan valgene påvirker forældrenes indkomster og trivsel. Studierne vil undersøge, hvordan barselsregler, økonomiske incitamenter, kønsnormer og informationer påvirker forældre i Danmark og Island. Vi vil dernæst udnytte, at landenes institutioner og demografi ligner hinanden, med undtagelse af vidt forskellige barselsregler, til at belyse betydningen af barselsfordelingen for den relative kønsulighed i indkomsterne. Ved brug af detaljeret registerdata fra begge lande, som kombineres med nye surveys og et eksperiment, vil vi lave empiriske studier af baggrunden for arbejdsfordelingen i husholdningerne og dennes effekt på forældrenes lønninger og trivsel. Disse studier vil give ny og vigtig viden, der kan forklare hvorfor forældreskab fører til kønsulighed i indkomst.

I overgangsperioder efter borgerkrige, diktaturer eller undertrykkelse er der ofte stemmer der insisterer på retfærdighed: Et opgør med fortidens grusomheder kan måske lede ind på fredens eller demokratiets vej? Når splittede samfund skal overgå til fred og forsoning udtrykkes denne overgangsjustits (på engelsk 'transitional justice') ofte i form af retssager, sandhedskommissioner, krigserstatninger, undersøgelser, statsreformer, mindesmærker eller amnestier. Dette forskningsprojekt undersøger hvordan og hvorfor denne model om overgangsjustits er blevet standardiseret over de seneste 15 år samt hvem der har bidraget dertil. Standarden er problematisk fordi de forskellige former for opgør ikke beviseligt har en positiv virkning på et lands transition. Den afhænger også af at lokale institutioner er villige til, og formår, at skabe en reel overgang, hvilket ikke altid er tilfældet. Standardiseringen undersøges gennem fire case studier: På det globale plan i FN samt lokalt i Uganda, Colombia og Syrien. Samtidig med standardiseringen foregår der nogle steder også andre innovative tiltag for retfærdighed. Forskningsprojektet undersøger både processer konsoliderer og nytænker standarden for overgangsjustits.