Projekter vi har finansieret

Personer ansat i højrisikojobs fx i militæret eller ved politiet har øget risiko for udsættelse for traumatiske oplevelser i tjenesten og som følge deraf at udvikle psykiske lidelser. Flere års forskning har desuden vist, at stressbelastninger i barndommen ligeledes medfører øget sandsynlighed for at udvikle psykiske lidelser i voksenlivet. Meget forskning tyder på, at stressbelastninger i barndommen i kombination med højrisikojobs kan øge denne risiko yderligere. For de berørte individer er konsekvenserne store, og for samfundet kan udgifter til tabt arbejdsfortjeneste som følge af stressbelastninger i barndommen og arbejdsrelaterede traumer være betragtelige. I dette forskningsprojekt vil vi med udgangspunkt i registerdata for militært udsendte, politibetjente og en civil sammenligningsgruppe a) estimere forekomsten, graden og varigheden af stressbelastninger i barndommen på tværs af populationerne, b) estimere sammenhængen mellem stressbelastninger i barndommen og psykiske lidelser i voksenlivet på tværs af populationerne og c) undersøge, om stressbelastninger i barndommen og traumatiske oplevelser i professionelle sammenhænge interagerer og dermed øger risikoen for psykiske lidelser yderligere. Resultaterne fra projektet vil kunne implementeres i fx politiet og forsvaret til målretning af forebyggelsesindsatser til dem, der er i høj risiko for at udvikle psykiske lidelser som følge af stressbelastninger i barndommen og traumeeksponering i arbejdslivet.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) er blevet kritiseret for at repræsentere en problematisk form for “distanceret retfærdighed”, hvor lokale ofre ikke inddrages tilstrækkeligt i ICC’s retsprocesser. Derfor igangsatte ICC, i samarbejde med det danske udenrigsministerium, projektet “Access to Justice” i 2017. Målet var at adressere kritikken af ICC ved at bringe retssagen mod Dominic Ongwen, en tidligere general i oprørsgruppen Lord’s Resistance Army, tættere på Ongwens ofre i Norduganda. Det skete gennem aktiviteter i ofrenes lokalområder, f.eks. fremvisning af videoer fra retssagen og dialogmøder. En evaluering viser, at ofrene generelt var positive overfor projektet. Dataen viser dog også, at inddragelsen af ofrene har forøget deres forventninger til den nu forestående udmåling af erstatning, samt skabt bekymring for, om nogle uretmæssigt vil positionere sig som ofre for at modtage erstatning. Der er således potentiale for lokal frustration og konflikt, hvis de øgede forventninger ikke indfries, eller hvis erstatningen opleves fejlagtigt fordelt. Gennem kvalitative og kvantitative metoder, vil dette DFF-projekt følge udviklingen af de lokale sociale dynamikker og opfattelser af retfærdighed, der vil udspille sig i kølvandet på “Access to Justice” projektet, med særligt fokus på ofrenes oplevelse af erstatningsudmålingen. Projektet vil bidrage med unik viden om mulige langvarige konsekvenser ved at bringe internationale retsprocesser tættere på lokale ofre.

Genetic hauntings undersøger, hvordan udbredelsen af kommercielle og let tilgængelige gentests til brug i hjemmet udfordrer den måde, som vi forstår sygdom, sundhed og helbred på i dag. Siden introduktionen af kommercielle hjemmegentests i 2007 har millioner af mennesker benyttet sig af firmaers tilbud om at fortælle dem om deres genetiske ophav og/eller risici for på sigt at udvikle visse sygdomme. Muligheden for at opnå et overblik over potentielle fremtidige sygdomsforløb uden om sundhedssystemet er med til at ændre de forestillinger og fortællinger, der knytter sig til sygdomme og deres temporale, relationelle og handlingsmæssige aspekter. I projektet undersøger vi to centrale brugergruppers oplevelser af og fortællinger om genetisk hjemmetestning: 1) individer der på baggrund af en familiehistorie præget af alvorlig sygdom benytter sig af gentest og 2) biohackere der udnytter den nyeste genteknologi i forsøget på at optimere deres kroppes sundhedstilstand. I bestræbelsen på at analysere subjektive gentestnarrativer introduceres og udvikles begrebet ‘sundhedshauntologi’. Et sundhedshauntologisk perspektiv hjælper med at forstå, hvordan sygdom i dag grundet bl.a. populariseringen af gentestteknologier i stigende grad forstås og fortælles som allerede tilstedeværende på trods af fraværet af en diagnose. Projektet undersøger dermed en kulturel transformation, hvor sygdom forskydes til et præ-diagnostisk domæne og sygdomsfortællinger begynder inden symptomer manifesterer sig.

Biskop Eusebios af Cæsarea skrev historie, da han i begyndelsen af 300-tallet udgav det første værk om den kristne kirke på hovedsproget græsk. Eusebios’ "Kirkehistorie" opnåede enorm succes og er i dag en af vores vigtigste kilder til oldkirken. Men hvordan så kristen historieskrivning ud før Eusebios og mens han levede? I dette projekt foretages den første omfattende undersøgelse af tidlig kristen historiografi. Formålet er at rekontekstualisere kristnes littære aktivitet i den græske kultur i det romerske imperium. Denne nye fortolkningsmodel skaber flere perspektiver på det uopdyrkede materiale: udviklingen af kristen historiografi; kristnes tætte men uudforskede forhold til tidligere og samtidige historieskrivere; og de hidtil uopdagede retoriske metoder og strategier hvormed kristne kristeliggjorde fortiden og samtidig gjorde den mere overbevisende for samtidige læsere. Dette projekt afklarer alle disse forhold ved komparative, filologiske og historiografiske analyser. Det er teoretisk funderet i bl.a. "transformation theory", som giver ny terminologi til at beskrive de kristnes revision af eksisterende skrifter fra kendte historikere som Herodot og Thukydid. Projektet bidrager med ny viden om kristen historieskrivning specifikt, antik historieskrivning generelt, og den kulturelle dialog mellem kristne og ikke-kristne i en central historisk epoke. Det har potentialet til at ændre på vores opfattelse af kristendommens intellektuelle og kulturelle rødder.

Kreditkortgæld er stærkt voksende i den fattige befolkning i Latinamerika. Det sker i takt med at store detailkæder i stigende omfang tilbyder kreditkort, der fungerer som en kassekredit, og som især er målrettet kvinder. Gennem etnografisk feltarbejde i Brasilien og Chile, to lande med stærke kreditindustrier, undersøger dette projekt to sider af de usikre udlåns udbredelse. På den ene side undersøger projektet fattige kvinders bestræbelser på at få adgang til kredit og deres daglige udfordringer med gæld, og på den anden side ser projektet nærmere på udbyderne, der konstant udvider kreditmarkedet med udviklingen af nye finansielle teknologier og algoritmer til kreditvurderinger. Projektet vil skabe ny viden om, hvordan det øgede behov for kredit ændrer vilkårene for menneskers liv i fattigdom og udgør en ny kilde til økonomisk forarmelse. Dertil kommer at den øgede gæld påvirker den ulighed mellem kønnene, som den økonomiske krise i Latinamerika allerede har forstærket særligt i kølvandet på COVID-19-pandemien. Teoretisk udvider projektet begrebet ekstraktivisme til også at omfatte finanssektoren, der gennem kommodificering af kvinders data og gæld fremdyrker et nyt finansielt marked baseret på marginaliserede grupper, som ikke tidligere har haft adgang til kredit i den formelle sektor.

Er det etisk acceptabelt at nægte visse borgere adgang til visse boligområder, eller er dette i modstrid med retten til fri bevægelse? Bør tidligere straffede borgere nægtes adgang til at kunne bo i udsatte boligområder, eller vil det være at betragte som en ekstra straf? Er det etisk acceptabelt af nægte visse gruppe af unge mennesker adgang til dele af byen (fx i parker og indkøbscentre)? Hvornår er ’gated communities’ etisk problematisk? Etiske spørgsmål af denne type bliver mere og mere aktueller og relevante i forhold til rets- og boligpolitik. Det er derfor påfaldende og problematisk, at en systematisk analyse af argumenter for og i mod denne type kriminelt præventive tiltag, stort set, er ikke-eksisterende i den internationale faglitteratur inden for Jura, Moralfilosofi og Statsvidenskab. Projektet søger at råde bod på denne mangel. Men ambitionen er også at forbedre beslutningsgrundlaget for politikere, bygherrer, byplanlæggere, designere og arkitekter når der skal træffes beslutninger der vedrører kriminalpræventive tiltag via design og byplanlægning. Tiltag som i den internationale faglitteratur bliver kaldt Situational Crime Prevention (SCP). Projektet vil også inddrage bland andet Arkitetsskolen i København og Det Kriminalpræventive Råd, som løbende kommentatore. Ideen er her at nogle etiske guidelines som beslutningstagere, kan anvende i forhold til etiske refleksioner over eksisterende og mulige former for SCP praksis.

Kinas Kommunistiske Parti efterstræber i dag at skabe moralske borgere og et moralsk samfund. Af denne årsag, har den kinesiske stat ikke alene revolutioneret sin digitale overvågning af befolkningen, kinesiske borgere opfordres nu også til at angive hinanden for umoralsk adfærd. Dette forskningsprojekt undersøger denne nye højteknologiske statsmoralisme. Projektet undersøger, hvordan den praktisk udfolder sig ved hjælp af etnografisk feltarbejde blandt "grid managers", som har til opgave at opretholde harmoniske relationer på gadeplan, og ved hjælp af interviews med deltagere i cases om moralsk angiveri. Vi spørger, hvordan statens moralistiske projekt tiltrækker deltagere, hvordan projektet diskuteres i kinesiske medier, og hvordan statsmoralismen påvirker det etiske liv og sociale relationer på et samfundsplan. Det er projektets hypotese, at hverdagslivet rummer talrige pragmatiske og kyniske måder, at omgå den højteknologiske statsmoralisme, men at den samlede samfundsmæssige effekt stadig kan være skadelig, såsom ved at underminere den sociale tillid. Vi ønsker med projektet at bidrage med ny empirisk viden til den offentlige debat om lov og moral, frihedsrettigheder, og den fremtidige brug af digital teknologi i demokratiske såvel som autokratiske stater.

Den aktuelle debat om den aktivistiske forskning og grænser for forskningsfriheden udfordrer den klassiske idé om forskeren som en samfundsengageret intellektuel, der hele tiden bringer sig selv i spil i forhold til vigtige samfundsspørgsmål og bidrager til politik og samfundsdebat. Kritikerne hævder, at forskerne ikke skal være engagerede og aktivistiske, men forholde sig mere neutralt og sagligt og stille objektive forskningsresultater til rådighed for samfundet. Med denne kritik er spørgsmålet så, hvilken rolle forskeren og universitet skal spille i samfundet. På denne baggrund undersøger dette projekt det klassiske begreb om den intellektuelle som en "politisk tænker", som blev udviklet af Jean-Paul Sartre (1905-1980) og Hannah Arendt (1906-1975), som begge var meget betydningsfulde politiske teoretikere. Igennem analyse af begrebet om den intellektuelle og det intellektuelle i forskning og videnskab sigter projektet mod kritisk og refleksivt at definere muligheder og grænser for at forstå forskeren som en frit tænkende intellektuel, der både er ekspert og videnskabelig autoritet, men også engagerer sig etisk og politisk for et mere menneskeligt samfund. Projektet analyserer i lyset af politisk teori begrebet om den intellektuelle forsker, der ikke defineres ideologisk og aktivistisk, men er en person, der i kraft af sine akademiske evner fungerer som en "offentlige intellektuel", der arbejder for demokrati, oplysning, bæredygtig udvikling, og videnskabens samfundsansvar.

I 1878 færdiggjorde danskfødte Laurits Grønlund den første af en lang række socialistiske bøger, der sikrede ham enorm indflydelse og så bred anerkendelse, at han senere blev beskrevet som "Amerikas Karl Marx". Året forinden, kort før den landsomspændende jernbanestrejke brød ud, var den danske socialistleder Louis Pio ankommet til Chicago og kastede sig straks ind i de amerikanske arbejderkampe. I håbet om at omplante europæisk socialisme i amerikansk jord organiserede Pio sig sammen med sin partner, Augusta Jørgensen, og andre ligesindede danskfødte arbejdere i 1870erne og 1880erne i blandt andet i den indflydelsesrige arbejderbevægelse Knights of Labor, som arbejdede ud fra principper om lighed på tværs af traditionelle klasse- køns- og raceskel. Knights of Labor blev den største fagbevægelse i den vestlige verden i 1880erne, men i starten af 1890erne mistede bevægelsen sin indflydelse, mens Pio og andre danske immigranter i arbejderbevægelsen tilsyneladende selv mistede troen på en bredt funderet solidaritetstanke. "Transplanting Socialism" undersøger årsagerne til dette ideologiske og sociale skift ud fra en hypotese om at den dansk-amerikanske arbejderbevægelse i Chicago blev så tæt knyttet til en etnisk nationalistisk ideologi, at det underminerede bevægelsens internationale socialistiske vision. Projektet bidrager dermed med et dansk-amerikansk svar på et af de største spørgsmål i amerikansk historieforskning: Why is there no socialism in the United States?

Vi er i stigende grad omgivet af smarte assistenter som eksempelvis Apple Siri eller Amazon Alexa, der taler til os med stemmer, der er blevet designet. Men hvilken betydning har det, hvordan disse stemmer lyder? Hvad betyder det for vores oplevelse af teknologien og af hinanden? Projektet Stemmen som Designmateriale udvikler en begrebsrammei til at tale om designede stemmers lydlige udtryk som noget, der er påvirket af og som påvirker den sociale, kulturelle og politiske kontekst, de høres i. At noget er designet betyder, at det kunne være anderledes. Derfor vil vi i projektet udforske, hvordan vi kan bruge viden fra lydstudier (sound studies) og især paralingvistik, der handler om, hvordan stemmer udtrykker ting som følelser, personlighed, køn og identitet gennem markører som toneleje, tonehøjde og intonation, til at gentænke stemmedesign. Ved at begrebsliggøre og redesigne syntetiske stemmers paralingvistiske markører, vil vi undersøge hvordan vi kan konceptualisere og udvide horisonten for designet af de syntetiske stemmer vi kender til i dag. Den måde stemmer designes på har betydning for de relationer, vi kan danne til teknologien, og de forestillinger vi har om, hvordan vi kan lytte til og leve med syntetiske og digitale stemmer nu og i fremtiden.

Bløde robotter er aktuatorer der kan tilpasse sig ændringer i deres omgivelser ved at ændre deres form eller via bevægelse. De er lavet af elastomeriske materialer med integrerede enheder der kan deformere materialet når et signal modtages fra miljøet. Dette projekt har til formål at identificere de fundamentale kriterier inden for materialevidenskab der er nødvendige for at en blød robot frø kan hoppe når den belyses med det passende LED lys. I naturen udfolder en frø dens ben i en sekventiel bevægelse bestående af 5 trin når den hopper. Vi ønsker at efterligne denne karakteristik ved at implementere aktive enheder i et passivt polymer netværk, der bruges til at 3D printe frøens ben. De aktive enheder består at fototermiske dele der omdanner lys til varme og flydende krystalelastomerer, der undergår et faseskift som svar på temperaturændringen. Dette faseskift ledsages af en deformation af materialet på makroskalaen der kan bruges til at flytte objekter (i dette tilfælde, at få frøen til at hoppe), hvis det er kraftigt nok. Frøens komplekse 3D bevægelse kræver en kombination af flydende krystalelastomerer der har forskellige kemiske kombinationer og morfologier. Den sekventielle deformation vil blive opnået ved at kontrollere LED belysningens retning. Illustreret med en hoppende frø, dette projekt har til formål at adressere fundamentale spørgsmål inden for materialevidenskab, der kræver en løsning for udviklingen af den næste generation af bløde robotter.

Forskning i planeter uden for vores Solsystem er i rivende udvikling. Forståelsen af de processer som former disse fremmede verdener og bestemmer hvilke baner de forskellige planeter bevæger sig i er et forskningsfelt hvor vi afsøger grænserne for hvad der er forstået inden for moderne astrofysik. Opdagelsen af, at planetbaner undertiden har en stor banehældning i forhold til stjernens rotationsplan, eller endda kan være polære eller retrograde – dvs. bevæge sig modsat stjernens rotationsretning - har udfordret de teoretiske beregninger, hvor vi forventede, at rotation og bevægelse var et resultat af sammentrækningen af en roterende skive omkring den nydannede stjerne. Senest har min forskningsgruppe og jeg opdaget et stort antal af planeter med baner som er vinkelrette på hinanden. Den underliggende proces, som er årsag til denne overraskende opbygning af kredsløbsbane, er endnu ikke kendt og undersøgt. I nærværende projekt er det målet af jeg og en ph.d.-studerende vil identificere de underliggende processer som kan være årsagen til denne type af baner. I århundreder har beskrivelsen af planetdannelse og udvikling af planetsystemer været baseret på teorier, hvor vi primært opbygger modellerne ud fra en 2-dimensionel og plan beskrivelse. Det er i dette projekt ideen at skabe modeller som er 3-dimensionelle og hvor stjernens form vrides og planetbanerne kan vippes væk fra det oprindelige baneplan.

En af de mest iøjnefaldende konsekvenser af klimaforandringer er de store ændringer i udbredelsen af dyr og planter. Nye arter kommer til mens andre forsvinder - begge dele med store økologiske og økonomiske konsekvenser til følge. Hos vekselvarme dyr, såsom fisk, er stofskiftet påvirket af den omgivende temperatur. Det har givet ophav til hypotesen at udbredelsesområdet for en given fiskeart svarer til det temperaturområde, hvor arten evner at opretholde et samlet stofskifte, der er højt nok til at give plads til både hvilestofskiftet (det stofskifte der opretholder de livsnødvendige processer i kroppen), og den del af stofskiftet der giver energi til aktivitet, fordøjelse, vækst og reproduktion. Kort sagt, forventes grænsen for fiskenes udbredelse at være der hvor hvilestofskiftet udgør så stor en del af det samlede stofskifte at fiskene ikke har energi til at vokse og reproducere sig. Udfordringen med at teste denne hypotese er at man aldrig har kunnet måle stofskiftet hos fisk i naturen. Vi har nu udviklet en helt ny metode til at måle dette som baserer sig på analyse af kulstof isotoper i fiskens ørestene. Dette projekt vil bruge denne metode til at teste hvorvidt nord-syd udbredelsen af fisk, i vores tilfælde den Atlantiske torsk, er begrænset af dens stofskifte. Resultaterne fra denne test vil vi bruge til at forudsige den fremtidige udbredelse af torsk og andre fisk i et varmere klima og få forståelse for hvordan klimaforandringer påvirker biodiversiteten i havet.

Det er velkendt at hvaler kommunikerer ved hjælp af lyd. Pukkelhvaler synger som en del af parringsadfærden og delfiner, spækhuggere m.fl. bruger lyd til at holde kontakt med flokken. Også marsvin, den mest almindelige hval i danske farvande, bruger lyd for at kommunikere med artsfæller. Lydene er de samme som de bruger til at orientere sig og fange deres bytte: meget korte ultralydsklik. Disse kliklyde, hver med en varighed på under et millisekund, udsendes hurtigt efter hinanden i små grupper, i mere eller mindre faste mønstre. Fra studier på marsvin i fangenskab ved man at det er disse mønstre, der koder for betydningen af lydene. Vores projekt om lydkommunikation hos vilde marsvin vil for første gang studere de samme kommunikationslyde hos vilde marsvin ved at sammenholde lydoptagelser i vandet med droneoptagelser af marsvinenes adfærd. Dette vil blive undersøgt i farvandene omkring Fyn, hvor marsvin er almindelige og forholdene for optagelser af både lyd og video er gode. Sammenstillingen af adfærd optaget på video med lyde optaget i vandet er aldrig foretaget før og vil gøre det muligt at slutte den anden vej: fra akustiske optagelser til dyrenes adfærd. Dette giver enestående nye muligheder for at studere vilde marsvins adfærd ved hjælp af langtidsoptagelser af deres lyde. Den første anvendelse af disse metoder vil være et studie af hvordan støjen fra speedbåde mm. påvirker marsvins adfærd.

Software styrer meget af infrastrukturen i samfundet. Fejl og sikkerhedsbrister i software kan derfor være ekstremt dyre eller koste menneskeliv. Afhængige typer er en konstruktion i programmeringssprog som programmøren kan bruge til at udtrykke egenskaber ved programmer som kan verificeres som del af programudviklingen. Det vil hjælpe med at konstruere sikre programmer, og at finde fejl tidligt i udviklingen. For eksempel arbejder en gruppe forskere nu på udvikle en sikker udgave af infrastrukturen til sikker internetkommunikation ved hjælp af afhængige typer. Indtil nu har sprog med afhængige typer haft en del begrænsninger, som man har betragtet som nødvendige for den logiske fortolkning af de afhængige typer. For nylig har jeg været med til at udvikle en ny konstruktion som bryder den vigtigste af disse begrænsninger, og tillader generelle rekursive programmer i disse sprog. I dette projekt vil vi vise hvordan denne teknik kan kombineres med algebraiske effekter i programmeringssprog, dvs. handlinger som et program kan udføre mens det kører, f.eks. at læse og skrive til hukommelsen, tage input, træffe ikke-deterministiske valg, etc. Arbejdet i dette projekt er matematisk: De algebraiske effekter kan beskrives som matematiske teorier, og vi studerer hvordan de kan kombineres med en matematisk teori der beskriver vores nye teknik. Målet er at udvikle et udtryksfuldt sprog med afhængige typer hvor man kan skrive programmer og ræsonnere om dem.

Præcis kontrol over geners aktivitet er afgørende for flercellede organismers udvikling og for cellers tilpasning til skiftende kår. Det er for eksempel helt nødvendigt, at specialiserede celler slukker for de gener, der i de hastigt voksende tidlige fosterstadier muliggør hurtig cellevækst og -deling. Geners aktivitet kan slukkes på flere forskellige niveauer, nok vigtigst af alt, hvor der laves RNA-kopier af genets DNA. Men selv efter selve kopieringen er kontrol altafgørende: små regulatorer – såkaldte microRNA (miRNA) fordi også de er lavet af RNA – kan virke som et sikkerhedsnet, der slukker for RNA kopier, som er blevet lavet på trods af, at genet burde være slukket. Men af og til skal et gen kunne tændes med kort varsel, og så skal sikkerhedsnettet væk. Cellen kan i almindelighed ikke bare nedbryde miRNA direkte, men må fjerne hele det protein-RNA kompleks, som den bestemte miRNA er en del af. Vores idé er, at udvælgelsen af de præcise miRNA-komplekser til destruktion beror på varigheden af deres binding til andre RNA molekyler i cellen. Men hvordan måler cellerne dog den tid, RNA molekyler tilbringer bundet til hinanden? Vi har set, at miRNAets hurtige nedbrydning afhænger af omfattende kemisk modificering af det bundne RNA-protein kompleks. Vi forsøger her at afklare, hvordan denne progressive modifikationsproces kan virke som en tidsmåler, der detekterer de langvarige bindinger, således at kun de rigtige miRNA kan blive hurtigt nedbrudt.

Risikoen for fremtidige tipping points (TP) i klimaet er den store ubekendte i klimafremskrivningerne. Visse tegn, de så-kaldte "Early Warning Signals" (EWS) udledt fra klimaets nuværende variationer, peger på at et kollaps af den Grønlandske indlandsis og den atlantiske strøm kunne være forestående. Dog forudsætter den eksisterende teori om EWS at det nuværende klima er i balance med den igangværende drivhusopvarmning, hvilket vi ikke kan antage at det er. Yderligere tager teorien ikke højde for effekten af multi-skala dynamik og kaos i klimaet. Derfor kan vi ikke drage sikre konklusioner ud fra de seneste observationer af bekymrende EWS. Vi har for nyligt opdaget at klimaets manglende ligevægt, forårsaget af den accelererende drivhusopvarmning, kan medføre en uforudsigelig kollaps af den atlantiske strøm endnu før et TP bliver ramt. Dette foruroligende resultat understreger vigtigheden af en robust generel teori om TP og EWS for ikke-ligevægssystemer, som bliver udviklet i vores projekt, således at mere præcise vurderinger af risici for voldsomme klimaforandringer indgår i de klimapolitiske beslutninger.

Tilgængelige metaller såsom jern og kobber spiller en essentiel rolle i metalloenzym-katalyserede processer. Disse metaller er især essentielle når ilt er det terminale oxidationsmiddel i biologien. Spektakulære og selektive oxidationsreaktioner er her mulige og biprodukterne er ofte kun vand. I stærk kontrast til de naturlige biokatalyserede processer står syntesekemien. Her benyttes ofte lange reaktionsveje i organiske opløsningsmidler, støkiometriske oxidationsmidler baseret på giftige metaller såsom krom og osmium samt katalysatorer af dyre ædelmetaller, f.eks. rhodium. Endvidere, er denne kemi baseret på byggesten fra fossile kilder. Det hele resulterer i store mængder miljøskadelige biprodukter. Ergo bliver vi nødt til at stoppe med at bruge fossile kemikalier. I dette projekt vil vi udvikle fremtidens bioinspirerede jern- og kobber-baserede katalysatorer til de sværeste typer af reaktioner med henblik på at kontrollere oxidation. Disse katalysatorer vil muliggøre grøn, atom- og energi-effektiv syntese ved anvendelse af ilt direkte fra luften. For at opnå dette vil vi designe og syntetisere nye labile jern- og kobber-forbindelser baserede på en hidtil ukendt familie af skræddersyede chelaterende sulfonamido-ligander. Efter reaktion med ilt eller aktiverede derivater, f.eks. brintoverilte, vil disse jern- og kobberkomplekser danne genanvendelige metal-baserede oxidanter som katalytisk kan omdanne organiske substrater.

Molekyler, som har deres ophav i naturen, udgør en helt unik ressource for udvikling af nye medicinske stoffer. Faktisk så udgør denne type af såkaldte 'naturstoffer', som typisk er strukturelt meget indviklede, op mod 50% af de lægemidler, som anvendes til blandt andet behandling af bakterieinfektioner samt til kræftbehandling. Udvikling af fremtidens medicin er derfor i høj grad betinget af, at man fortsat kan opdage nye klasser af naturstoffer samt forstå disse stoffers effekter på biologiske systemer: celler og organismer. Den indviklede kemiske struktur af naturstoffer udgør en markant udfordring for de tilgængelige værktøjer og principper, som forskerne anvender til at bygge og ændre i molekylære strukturer, og disse molekylære-byggeudfordringer kan katalysere innovative nye metoder, som tillige kan finde anvendelse i mange andre situationer. Dette projekt sigter mod at foretage de første omfattende undersøgelser af et nyt naturstof kaldet cyclohelminthol X. Stoffet, som blandt andet er meget giftig over kræftceller, indeholder elementer i sin struktur, som simpelthen ikke eksisterer i andre stofklasser. Vi vil udvikle de nødvendige nye organisk kemiske metoder til at bygge strukturen af cyclohelminthol X, hvilket vil muliggøre de første sofistikerede studier af stoffets biologiske virkemåde, herunder særligt de proteiner i cellen, som stoffet binder.

Usikkerhed i beregning af fremtidig globale opvarmning stammer i høj grad fra et endnu uafklaret samspil mellem skyer og mikropartikler i atmosfæren (aerosoler). Hovedparten af de naturlige aerosoler er et afledt biprodukt fra alger og planter. Da planter opstod for ~450 millioner år siden oplevede jorden en seksdobling af plantefotosyntese og dermed aerosoler. Med denne udvikling kunne CO2 nu omdannes til organisk materiale, men paradoksalt viser nye datasæt, at CO2 tredobledes i samme periode. Vi undersøger en løsning til dette paradoks ved at kvantificere planters indvirkning på aerosoler og skyer. Denne kvantificering er kompliceret i globale klimamodeller da den involverer mikrofysiske sky-processer. Vores løsning er et unikt beregningsprojekt, der kombinerer sky- og klimafysik, palæontologi og geokemi. Med projektet forventer vi at kunne omskrive lærebøger, og måske vigtigst, at indsnævre usikkerheden i beregning af fremtidige klimascenarier.

Proteinerne i vore celler balancerer i en tilstand af homeostase, sådan at gamle eller defekte proteiner nedbrydes og erstattes med nye. Gennem mere end 60 års forskning, har vi opnået en meget detaljeret forståelse af, hvordan vore proteiner syntetiseres i cellerne, mens der for nedbrydning af proteiner stadig findes mange ubesvarede spørgsmål. De fleste proteiner i vores celler nedbrydes via det såkaldte ubiquitin-proteasom-system, dog med vidt forskellige hastigheder, sådan at nogle proteiner har halveringstider på nogle få minutter, mens andre har halveringstider på flere måneder. Nye data tyder på, at nedbrydningen styres af såkaldte nedbrydningssignaler eller ”degrons”, som er indlejrede i proteinernes aminosyresekvenser. Gennem omfattende screens ønsker vi i det foreslåede projekt at identificere og kortlægge degrons i tusindvis af humane proteiner. Efterfølgende analyser vil vise hvilke egenskaber disse områder har til fælles og evt. tillade at vi konstruerer en computerbaseret degron forudsiger. Resultatet af projektet vil være et unikt og meget nyttigt kort over degrons i mennesket, men kan også afsløre deres rolle i reguleringen eller fejlregulering i sundhed og sygdom.

Partikelfysiken mangler opdagelser af nye partikler ved LHC og mangler en specifik teori, der giver en forklaring på de stor observationer, vi har: mørkt stof, forskel i mængden af stof vs antistof, neutrino masser. Feltet har brug for nye målinger, ud over de regelmæssige søgninger efter nye partikler, der er foretaget på LHC indtil nu, for at besvare disse store spørgsmål. Hvis vi kan etablere energiskalaen, hvor der findes nye partikler, ved at måle præcist nye effekter i processer, der sker ved LHC, vil dette have en enorm indflydelse på fysikkens område. Enhver fremtidig planlagt kollider eller eksperiment bliver nødt til at tage disse resultater i betragtning, og når energiområdet for ny fysik er etableret, vil det stærkt motivere og skubbe teknologisk udvikling. Målet med dette projekt er at bruge de data, der er indsamlet af ATLAS-eksperimentet i løbet af CERN Large Hadron Collider Run 3 -perioden til at tage fat på det grundlæggende spørgsmål: hvilke nye partikler forårsager den uventede brud på loven for lepton universalitet, der i øjeblikket forslås af målinger af B hadron henfald? Ansøgeren sidder i den priviligerede stilling, at ingen anden institution i Danmark kan foretage sådan forskning, da kun Niels Bohr Instituttet har adgang til disse data, og ansøgeren er førende ekspert i de mest vanskelige aspekter af målingerne. Projektet vil levere nye målinger og etablere ATLAS som et eksperiment der er i stand til at opdage nye partikler i B hadron processer.

Bakterier er encellede organismer, men mange danner multicellulære biofilm: Mikrobiele samfund indkapslet i en fælles beskyttende matrix. Biofilm tåler rengøringsmidler og antibiotika bedre end fritlevende bakterier. Biofilm skaber derfor problemer med hygiejne i mange industrier, og biofilm infektioner er næsten umulige at behandle. Matrixen er afgørende for bakteriernes overlevelse, og der er næsten lige så mange forskellige måder at bygge en biofilm på som der er bakterier. Men én komponent findes i dem alle: Ekstracellulært DNA (eDNA). DNA er klæbrigt. Bakterier bruger det til at hæfte sig fast til overflader, og eDNA ophobes i matrixen når biofilmen vokser. Indtil for nyligt troede man at eDNA blot holdt sammen på biofilmen, og at det fandtes i den klassiske dobbelt-helix struktur. Men vores seneste forskning viser at DNA også danner sekundære strukturer kaldet G-quadruplexer (GQ). I dette proejkt vil vi undersøge i hvilket omfang DNA i biofilm danner GQ og andre sekundære strukturer, og hvilken rolle disse strukturer spiller for biofilmens egenskaber. Vores hypoteser er at disse strukturer beskytter biofilmen mod DNA-nedbrydende enzymer, at de binder jernholdige porphyriner (hemin) hvilket gør dem til katalysatorer (DNAzymer), og at porphyrinerne bidrager til ekstracellulær elektrontransport, som kommer bakteriernes stofskifte til gode. Projektet vil give et helt nyt prespektiv på og indsigt i de mange funktioner DNA kan have i det ekstracellulære miljø.

PARP -hæmmere (PARPi) er målrettet imod den katalytiske aktivitet af det nukleare enzym PARP1 og benyttes i vid udstrækning i klinikken til behandling af forskellige kræftformer. PARP1 spiller en vigtig rolle i DNA -skaderesponsen, og katalytisk inhibering af PARP1 er syntetisk dødelig i visse kræftformer, der har mutationer i deres BRCA1/2 -gener. SelvomPARPi er meget udbredt i klinikken, forbliver de funktionelle konsekvenser af PARPi gådefulde, og især hvorfor visse patienter er følsomme, og andre bliver resistente til behandling med PARPi. Der gøres for nuværende en stor indsats for at forstå genetikken forbundet med PARPi-resistens, hvorimod meget lidt er centreret omkring de post-transkriptionelle funktioner, der påvirkes af PARPi-behandlinger- især hvad angår inhibering af PARP1-medieret katalyse af ADP-ribosylering. Derfor kan PARPi-resistens følgelig være centreret om PARP1-medieret ADP-ribosylering, som kan genoprettes eller forbindes igen ved resistens. Dette projekt har til formål at forhøre denne hypotese på tværs af et panel af følsomme og resistente brystkræftcellelinjer.

Megalitter er fællesbetegnelsen for stenstrukturer som i Europa menes at være blevet opført for 4000-7000 år siden. I hele Europa er der ca. 35000 sådanne stenstrukturer, som bl.a. inkl. bautasten og gravmonumenter (eg. stendysser). Præcis hvornår disse stenstrukturer blev opført vides dog ikke med sikkerhed, da de normalt kun kan dateres indirekte gennem de arkæologiske fund eller ved kulstof-14 datering af f.eks. træ og kulrester fundet i eller nær ved strukturen. Men ofte vil den slags fund være associeret med den sidste brug og ikke nødvendigvis med opførslen, da mange af disse strukturer menes at have været i brug i mange hundrede af år, før de endelig blev forladt. I dette projekt anvendes en ny dateringsmetode (rock surface luminescence dating) til for første gang direkte at datere opførslen af 4 megalitter i Frankrig. Metoden bestemmer, hvor længe en sten har været begravet. Når sten udsættes for lys, nulstilles det latente luminescenssignal på stenens overflade og ved at måle signalet som funktion af dybden, kan det beregnes, hvor længe stenen har været eksponeret for lys, og hvor længe den efterfølgende har været begravet. I dette projekt tages prøver fra de begravede dele af stenstrukturen (e.g. fra den begravede sokkel, der støtter monumentet). Vi vil desuden udvikle statistiske metoder for at forbedre usikkerheden på selve aldersbestemmelsen, så forskellige konstruktionsfaser kan adskilles fra hinanden

Principielt skulle det være muligt at beskrive over- og underjordiske økosystemer ved brug af samme type trofiske modeller. Det er dog ikke tilfældet i dag. Ved beskrivelse af overjordiske systemer anvendes modeller hvor de indgående komponenter er veldefinerede arter med veldefinerede egenskaber; i denne sammenhæng anvendes begreberne generalister og specialister. I de underjordiske økosystemer anvendes et andet beskrivelseniveau, hvor organismerne samles i brede trofiske grupper; fx bakterier og bakterie-ædende protozoer. En årsag til denne forskel er givetvis, at de underjordiske økosystemer rummer langt flere arter, hvorfor forskerne på forhånd har givet op i forhold til beskrivelse af individuelle arter og deres relation til omgivelserne. Vi mener dog at begreberne generalist og specialist også vil være relevante ved beskrivelse underjordiske systemer. Vi vil analysere denne problematik ved eksperimentelt at teste tre hypoteser: 1) Vi kan inddele bakterieædere i jord i generalister og specialister. 2) Vi forventer, at generalister vil påvirke mikrobielle samfund i retning af lavere diversitet, og at specialister vil skabe mere diverse samfund. 3) Sådanne diverse samfund vil have bedre evne til at nedbryde komplekse organiske forbindelser og vil skabe bedre forudsætninger for plantevækst. Vi mener således at implementering og eksperimentel analyse af begreberne specialist og generalist vil muliggøre en mere præcis og hensigtsmæssig tilgang til jordbundens økologi.

Metabolsk omprogrammering er et kendetegn for kræftceller og fundamental i progressionen af kræftceller. Langt størstedelen af vores forståelse af metabolismen i tumorer stammer imidlertid fra undersøgelser i dyrkede cellelinjer frem for intakte tumorer. Acyl-CoA-bindende protein (ACBP) spiller en grundlæggende rolle i cellulær lipidmetabolisme ved at forøge de novo lipogenese, sphingolipid biosyntese og fedtsyreoxidation og er nødvendig for vækst af forskellige tumorer, herunder glioblastomer. DA ACBP er højt udtrykt i en bred vifte af humane kræfttyper, antager vi, at ACBP spiller en afgørende rolle i tumormetabolisme og vækst ved at fungere som en central regulator og stimulator af intracellulær fedtsyreflux. Ved hjælp af in situ perfusionsmetoder og LC/MS metabolomics vil vi undersøge tumormetabolisme og substrat forbrug in vivo og specifikt undersøge ACBP's rolle i lipidmetabolisme i hurtigt voksende tumorceller.

Efter Big Bang for 13,7 milliarder år siden bestod universet udelukkende af gas i form af brint og helium. De første stjerner blev dannet omtrent efter 200 millioner år ved at gas kondenserede, og eksplosioner af de tungeste stjerner og efterfølgende generationer af tunge stjerner har gradvist beriget universet med grundstoffer tungere end brint og helium, som samlet set udgør byggestenene til alt stof i universet og senere også vores solsystem. De første stjerner er alt for svage til at kunne detekteres, selv med de største teleskoper. Samtidig er det meste af stof i universet i gas-form, men det er svært at finde, fordi det ikke udsender lys. Samlet set betyder det at mange detaljer omkring hvordan galakser udvikles fra det tidlige univers ikke kendes. Eksploderende stjerner efterlader et atomart fingeraftryk som kan detekteres i gas form. Vi kan bruge observationer af de fjerneste klare kilder, kvasarerne, til at lede efter et 'kemisk fingeraftryk' afsat af de første stjerner, og til at bestemme hvor gassen befinder sig i forhold til galakserne. I dette projekt vil vi udnytte data fra det nye James Webb rumteleskop, fra store jordbaserede teleskoper samt de nyeste simuleringer af galakseudvikling med supercomputere til at klarlægge hvordan berigelsen af universet med tungere grundstoffer påvirker udviklingen af galakser gennem universets levetid. Vi vil finde ud af hvor den største del af gassen befinder sig i galakserne, og hvordan gassen genbruges i et kosmisk kredsløb.

Organiske lys-emitterende dioder (OLED'er) besidder et stort potentiale som en billig og bæredygtig teknologi til belysning af større flader og i display anvendelser. Belysning udgør en væsentlig del af det globale energiforbrug, og derfor er nye, effektive belysningsløsninger nødvendige for at sikre, at fremtidens energiproduktion og –forbrug er bæredygtig. Den største udfordring inden for udvikling og kommercialisering af OLED-teknologierne er, at de skal kunne fungere med høj lysstyrke uden tab i effektivitet og uden slitage af materialerne. Det kræver udvikling af nye materialer, som med høj hastighed kan omdanne elektrisk inducerede excitationer til lys. Målet med HarveST er at finde nye molekyler med fotofysiske egenskaber, der sørger for, at den energi, som kommer fra excitationerne, og som i dag går tabt i form af varmetab eller lignende, kan opsamles. Dette vil vi opnå ved at inddrage nye beregningsværktøjer, som kan analysere sammenhængen mellem de molekylære og elektroniske strukturer i de potentielle materialer, vi identificerer.

Opfattelsen af bitter smag medieres via specifikke receptorerne, der er udtrykt i stor tæthed i tungevæv. Nyere forskning har imidlertid vist at bitter smags receptorerne også er udtrykt i en lang række andre væv, bl.a. leveren. Toksiske stoffer er ofte karakteriseret ved at være bitre i smagen og derfor tolkes ”bitter” som en advarsel til individet om at noget er giftigt. Leveren er det vigtigst afgiftnings organ og tilstedeværelsen af bitter smags receptorer her, muliggøre en interaktion mellem opfattelsen af ”giftig” (bitter) og enzymer involveret i afgiftningen. Vi har i en række indledende forsøg, i leverceller, vist at reguleringen af afgiftningsenzymer er co-reguleret med udtrykket af bitter smags receptorerne. Den viden kan i fremtiden bl.a. bruges til undgå uhensigtsmæssige effekter af lægemidler. For at det kan blive en realitet, mangler vi dog helt basal viden omkring den molekylære regulering af smagsreceptorerne, samt funktionen af bitter smags receptorerne i leveren. Formålet med projektet er at bestemme de udløsende og underlæggende mekanismer bag regulering af bitter smags receptorerne i leveren samt deres fysiologisk betydning. Til at undersøge det, vil vi bl.a. bestemme hvilke fysiologiske processor der er reguleret af bitter smags receptorerne i leveren. Projektet vil bidrage med grundlæggende ny viden som kan benyttes at en lang række forskningsfelter, bl.a. inden for lægemiddelsundvikling, sundhed og fødevarer forskning.

Bakteriofag, eller fag, er den virus, der specifikt inficerer bakterier. Fag-bakterie-interaktionerne understreger funktionerne i mange mikrobielle samfund, f.eks. Involveret i menneskers tarmsundhed. På grund af deres evne til at dræbe værtsbakterierne betragtes fager som de mest lovende alternativer til antibiotika til behandling af infektioner forårsaget af multiresistente bakterier, der ikke let kan helbredes med eksisterende antibiotika. Der er imidlertid en bemærkelsesværdig forekomst af behandlingssvigt ved brug af fag, hovedsageligt fordi bakterier hurtigt opnår resistens over for de anvendte fager. Derfor er en dyb forståelse af fag-vært-interaktionen rettidig og meget ønsket. Vi fandt for nylig, at to tredjedele af T7-fagproteinerne er toksiske for dets værtsbakterie Escherichia coli-celler, sandsynligvis via hæmmende fysiologiske veje, der er afgørende for E. coli-overlevelse under belastninger. I dette projekt har vi til formål at afdække de underliggende mekanismer for disse nye T7 - ​​E. coli -interaktioner, hvilket udvider potentialet for fagteknik og terapi af vedvarende bakterielle infektioner.

Bag websites og digitale webtjenester, som f.eks. rejseplanen, findes et system af distribuerede programmer, som kommunikerer med hinanden. Disse programmer understøtter vigtige funktionaliteter, men de er vanskelige at vedligeholde og udvikle: en ubetydelig fejl i et program kan påvirke hele systemet. Dertil kommer, at hvis et komplekst system ikke performer som forventet, er det både dyrt, tidskrævende og vanskeligt at finde og rette årsagen til at systemet fejler. I dette projekt forsker vi i nye metoder til at udvikle korrekte og pålidelige distribuerede software systemer. De nye metoder vil kombinere to forskellige teknikker inden for software verificering: statisk verificering ved analyse af programkode og dynamisk verificering ved at monitorere programmer medens de kører. I projektet vil vi også udvikle prototypeværktøj til software ingeniører, der vil gøre det lettere at udvikle pålidelige distribuerede systemer.

Cellens proteinproduktion varetages af ribosomet, som er et dybt konserveret maskineri, der findes i alle livsformer. Ribosomet består i menneskeceller af et kompleks af 4 ribosomale RNA molekyler samt 79 proteiner. Det ribosomale RNA (rRNA) bærer en lang række kemiske modifikationer, hvoraf 2’-O-methyl findes på 112 rRNA positioner. Vores hidtidige studier har vist, at nogle af de 112 positioner kun er methyleret på nogle ribosomer, samt at nogle modifikationer kan regulere ribosomets funktion. I de tidligste stadier af fosterudviklingen ændres ribosomets sammensætning og mønstret af 2’-O-methylering, hvilket indikerer, at der findes forskellige ribosom-subtyper med forskellig funktion. Vi ønsker i dette projekt at kortlægge 2’-O-methyleringer af rRNA i tidlige udviklingstrin ved hjælp af en ny avanceret sekventeringsmetode, hvor vi kigger på et enkelt molekyle ad gangen. Til brug for dette har vi udviklet en avanceret computer-algoritme, som kan identificere 2’-O-methyleringer på enkelt molekyle-niveau. Efterfølgende vil vi i celler genskabe specifikke ribosom-subtyper, for at studere om disse udfører specialiseret proteinproduktion, samt afdække hvordan dette spiller ind på celledifferentieringsprocessen i de tidlige udviklingsstadier.

Arv og miljø forklarer den mangfoldighed som vi ser i naturen, i husdyr- og planteproduktion og blandt mennesker. Med nye molekylærbiologiske metoder kan vi opnå indsigt i hvordan arv og miljø spiller sammen og påvirker komplekse fænotyper som f.eks. aldring og frugtbarhed. I dette projekt vil vi undersøge om vi kan udnytte information omkring individers gener, aktiviteten af generne (ekspression) og den myriade a mikroorganismer som findes i de undersøgte organismer til at forudsige, hvordan de klarer sig senere i livet. For at undersøge dette spørgsmål benytter vi bananfluen som modelorganisme og udnytter et panel af linjer, hvor vi kender de genetiske forskelle mellem linjerne og hvor individer inden for en linje er genetisk ens. Vi udsætter fluerne for forskellige næringsmiljøer; et standard medium og et kulhydrat beriget medium. Genaktivitet samt mikrober vil blive undersøgt i unge fluer fra de to miljøer. Samtidig vil fluerne blive undersøgt for adfærdsmæssige egenskaber, indhold af fedt og protein i vævet senere i livet, samt hvor gamle de bliver. Disse data vil blive analyseret og udnyttet til at undersøge hvorvidt genetisk og fænotypisk information på unge fluer kan udnyttes til at forudsige, hvor gamle fluerne bliver og hvordan deres aldring forløber. Resultaterne vil kaste lys over en grundlæggende biologisk interessant problemstilling og danner basis for udvikling af viden og statistiske værktøjer af stor anvendelighed indenfor b.la. husdyravl og medicin.

Parasitorme, der lever i tarmen, er en af de mest udbredte og vellykkede former for liv på jorden. Hvordan disse parasitter interagerer med værts-tarmmiljøet for at etablere langlivede infektioner er ikke klart. Vi foreslår, at orme, ligesom pattedyr, indeholder et tarmmikrobiom, der interagerer med miljøet for at regulere parasitfysiologi. Her vil vi bruge orminfektioner i den model organisme zebrafisk til at forstå, hvordan parasitten mikrobiom er reguleret og bidrager til vellykket parasitisme. Vi vil undersøge, hvordan akutte ændringer i værtsmikrobiomet (f.eks. Ved kostændringer) påvirker parasitmikrobiomet og metabolisk funktion. Desuden vil vi brug 'germ-free’' værter for at undersøge betydningen af værts tarmbakterier for at regulere infektion, og om bakterier kan overføres fra parasitten til værtsmikrobiomet. Samlet set forventer vi, at vores resultater skal bidrage til at forstå, hvordan parasitter med succes overlever og trives i værts tarmen, hvilket vil have store konsekvenser for forståelsen af det bredere vært-parasit forhold.

Trækfugle rejser enorme afstande for at finde frem tilgængelig føde på skiftende årstider. Og selvom en gøgeunge aldrig sine forældre så finder den alligevel vej til Afrika. Fuglenes nedarvede trækprogram hjælper den på vej. Men kan gøgen så finde vej, når klima og landskab ændres, og hvor vigtigt er dette program for udbredelse af arterne og artsdannelse på lang sigt. Der vides fortsat forsvindende lidt kontrollen med fuglenes trækprogram og hvor fleksibelt trækprogrammet er. Dette projekt udnytter den allernyeste tracking-teknologi installeret på den internationale rumstation i 2018, der gør det muligt med ganske små sendere at følge mindre fugles træk. Ved at følge gøge fra hele udbredelsesområdet fra England til Kamchatka, vil det være muligt at afsløre, hvordan miljømæssige faktorer indvirker på fuglenes træk. Sammenlagt vil MATCH1 besvare essentielle spørgsmål i det spirende vandringsøkologifelt, spørgsmål, som ikke har været besvaret før, og som går langt videre end til fugle.

Blandt alle elementarpartiklerne i partikelfysikkens standardmodel er neutrinoerne de sværeste at studere, fordi de kun vekselvirker meget lidt med andre partikler. Kernereaktorer, hvor neutroner holder gang i en kædereaktion med tunge atomkerner som uran og plutonium, er kilder til store mængder neutrinoer og har siden 1950erne været brugt til at studere neutrinoernes egenskaber - herunder den første direkte demonstration af neutrinoernes eksistens og senest egenskaber ved neutrino-oscillationer, hvor neutrinoer skifter karakter mellem forskellige neutrinotyper fra deres dannelse til deres senere detektion. Reaktorneutrinoeksperimenter lider under en betydelig baggrund fra henfald af ustabile, radioaktive kerner skabt, når kosmiske stråler rammer eksperimenterne. De mest betydelige radioaktive kerner for denne baggrund er isotoper af grundstofferne Litium og Helium, Litium-9 og Helium-8, med hhv. 2 og 4 neutroner flere end stabilt Litium og Helium. I dette projekt vil jeg lede eksperimenter, der skal måle henfaldet af Litium-9 og Helium-8 med hidtil uset præcision, sådan at det vil blive meget nemmere for eksisterende og kommende neutrinoeksperimenter at fjerne denne baggrund og dermed blive mere følsomme. Dermed vil eksperimenterne få nemmere ved at bestemme fundamentale egenskaber ved neutrinoerne. Eksperimenterne vil blive udført ved det store fælleseuropæiske forskningslaboratorium CERN på grænsen mellem Schweiz og Frankrig i et international samarbejde.

Lipider, som kolesterol, fosfolipider og sphingolipider er vigtige komponenter af alle cellemembraner, men vi ved kun lidt om hvordan lipider er transporteret i celler. Det gælder også for lipidtransport gennem lysosomer, som er membranbegrænsede kompartimente i kroppens celler for nedbrydning og transport af mange molekyler. Det er svært at undersøge lipidtransport gennem lysosomer i pattedyrceller, fordi da er de meget komplekse og samtidig meget små. I gær findes også lysosomer, hvor man kalder dem vakuoler. De er betydeligt større og dermed tilgængeligt for undersøgelser med mikroskopi. I dette projekt vil vi afsløre de molekylære mekanismer bagved transport af lipider gennem vakuolen gennem en unik kombination af fluorescens og røntgenmikroskopi. Denne teknik kan afsløre molekylære strukturer med en opløsning af 40 nm, som er 1/1000 del af bredden af et menneske hår. Vi vil bruge fluorescerende lipider, som ligner de naturlige men kan ses i mikroskopet, og vi bruger kunstig intelligens til en automatisk analyse af mikroskopibilleder. Fokus er på funktion af Niemann Pick type C (NPC) proteiner i lipidtransport, som findes i vakuoler af gær og i lysosomer hos mennesker. Patienter med mutationer i NPC proteiner har svære neurologiske og andre symptomer pga. lipidophobning i lysosomer, som er kendetegnet af NPC sygdommen. I gær kan vi afsløre de molekylære mekanismer, som ligger bagved lipidtransport via NPC proteiner og dermed få indblik i mekanismen bagved NPC sygdommen.

Alle eukaryote celler bruger calciumioner til at formidle signaler inde i cellen. Et elektrisk signal i hjertet eller hjernen, eller et hormonsignal i en kirtel, stimulerer åbningen af kanaler, som lader calciumioner strømme ind i cellen. Her oversættes calciumsignalet til aktivitet: en muskelsammentrækning, et nervesignal eller udskillelse af spyt. Calciumsignalet oversættes af proteinet calmodulin, som dirigerer aktiviteten af flere hundrede andre proteiner i cellen, hver gang der kommer et calciumsignal. Nogle personer har mutationer i et af de gener, som koder for calmodulin. De lider af enten alvorlige hjerterytmeforstyrrelser eller neurologiske sygdomme, eller fejler ingenting. Det er bemærkelsesværdigt, at mutationer i dette helt centrale calciumsensor-protein falder i disse tre overordnede grupper. I dette projekt udfolder vi calmodulins rolle i hjerteceller og i neuroner for at undersøge, hvad der ligger til grund for denne opdeling. Vores hypotese er, at calmodulins reguleringsmekanismer falder i større klasser, som påvirkes forskelligt af mutationerne. Vi producerer calmodulin med forskellige mutationer, og med brug af biofysiske og cellebiologiske metoder måle, hvordan calmodulin regulerer en bred vifte af interaktionspartnere fra hjerteceller og neuroner. Det vil tilsammen lære os, hvordan den universelle calcium-sensor calmodulin afkoder calciumsignalerne til de specifikke behov der er i hjerteceller og neuroner og hvad der går galt når calmodulin er muteret.

Primære cilier er antennelignende strukturer på overfladen af vores celler, som registrerer forskellige vækstfaktorer og hormoner for derved at regulere specifikke cellulære processer under fosterudvikling samt hos voksne. Mutationer i ciliære gener kan derfor forårsage alvorlige menneskelige sygdomme kaldet ciliopatier, der samlet set rammer >1:2000 mennesker. Ciliernes dannelse og funktion er afhængige af et tovejs transportsystem, kaldet intraflagellær transport (IFT), hvor motorproteiner i nano-størrelse flytter byggesten og signalfaktorer ind og ud af cilierne. Nylige studier indikerer, at to andre kinesin motorproteiner, KIF13B og KIF5B, også findes i primære cilier. Dette tyder på, at intraciliære transportsystemer, og derved mekanismerne hvorved ciliernes dannelse, komposition og funktion reguleres, er meget mere komplekse end hidtil antaget. Imidlertid er motilitetskarakteristika og funktionen af KIF13B og KIF5B i cilierne stort set ukendte, og vi kender endnu ikke de konkrete ciliære cargo proteiner, der transporteres via disse motorproteiner i cilierne. I nærværende projekt vil vi adressere disse spørgsmål ved hjælp af avancerede molekylære, biokemiske og cellebiologiske metoder, herunder fluorescensmikroskopi af ciliære motorproteiner i levende celler. Resultaterne vil give ny indsigt i, hvordan flere motorproteiner styrer ciliernes sammensætning og funktion, hvilket igen er vigtigt for at forstå mekanismerne der ligger til grund for ciliopatier.

Kernemagnetisk resonans spektroskopi (NMR) er kendt som en af de absolut vigtigste analytiske metoder inden for kemi, materiale videnskab, molekylær biologi og medicin (kendt som MR scanning på hospitalerne). Realisering af nye gennembrud, hvor metodens følsomheden forbedres med flere størrelsesordner ved anvendelse af polarisering fra elektroner (dynamisk kerne polarisering) eller detektion af protoner i faststof NMR eksperimenter med ultrahurtig (>100.000 omdrejninger pr sekund) prøve rotation, udfordres af tilstedeværelsen af store anisotrope elektron-kerne spin vekselvirkninger og store spin systemer. I dette projekt udvikler og anvender vi optimal kontrol teori – der kendes fra ingeniørvidenskab og økonomi – til at designe eksperimenter, der håndterer disse udfordringer og dermed muliggør realisering af eksperimentelle metoder med optimal følsomhed og opløsningsevne. De udviklede metoder vil anvendes inden for strukturel biologi og materialevidenskab.

Kvælstof (N) er ofte begrænsende for algers vækst i havet. N2 fiksering er en proces udført af bestemt bakterier, hvor N2 gas opløst i havvand omdannes til ammonium i cellen. Tidligere troede man, at N fiksering næsten kun var vigtig i tropiske farvande, men ny forskning har vist, at N2 fiksering er mere udbredt. Nogle få nye studier har indikeret, at N2 fiksering er udbredt i det arktiske hav. Denne aktivitet forventes at ville stige kraftigt, fordi de omfattende klimaforandringer i Arktis vil gavne organismer, der laver N2 fiksering. I dag ved man intet om størrelsen af denne fiksering, og hvad den betyder for N dynamikken. Denne viden er en forudsætning for forudsigelser af den fremtidige produktion i det arktiske hav, fordi det netop er adgang til kvælstof, der er afgørende for algernes produktion, og dermed for dyreplankton og i sidste instans fisk. I dette projekt vil vi måle N2 fiksering i to vigtige områder af det arktiske hav (Fram Strait og Chukchi Sea). Vha. togter, eksperimenter, isotopmålinger og de nyeste molekylærbiologisk metoder vil vi kvantificere N2 fikseringen, identificere de aktive organismer, og bestemme de miljøfaktorer, der regulerer denne fiksering. Disse enestående data kan så i fremtiden integreres i modeller over kvælstofdynamik og produktion i det arktiske hav. Det vil bidrage til forudsigelser af fremtidig produktion, hvilket er en fundamental forudsætning for en bæredygtig fremtidig udnyttelse af en region under forandring.

Kvanterevolutionen udfolder sig, og den bringer med sig en enorm udvikling inden for alt fra metrologi og sikker kommunikation til udvikling af medicin. En af de vigtigste byggeklodser for mange kvanteteknologier er den såkaldte enkelt-fotonkilde, som kan udsende identiske fotoner én ad gangen. Desværre lider konventionelle enkelt-fotonkilder (som kvanteprikken) under, at fotonerne kan skelnes og er svære at sammenfiltre. Derfor er det åbne spørgsmål hvorvidt vi kan lave en enkelt-fotonkilde, som kan generere fuldstændigt identiske fotoner som let kan sammenfiltres. Målet med dette projekt er, at undersøge muligheden for at bruge den fascinerende Moiré-frihedsgrad i to-dimensionelle materialer baseret på heterolag til at udvikle enkelt-fotonkilder, som kan opnå emission af identiske fotoner som i høj grad kan sammenfiltres. Hvis dette lykkes vil det have stor indflydelse på kvantekommunikation og kvanteinformation. For at imødekomme udfordringen ved dette projekt vil projektet udføres i tæt samarbejde med Aalto University.

Det nok vigtigste mål for moderne hjerneforskning er at kunne forklare hvordan hjernen virker, og videre at bruge denne viden til at forstå hvad der kan være årsag til at hjernen nogle gange ikke virker som den skal. Med udvikling af optogenetik har forskere fået hidtil usete muligheder for at få indsigt i hjernens funktion ved at bruge et unikt samspil mellem genetik og optik. I optogenetik benyttes specifikke lysfølsomme proteiner, der genetisk indsættes i nerveceller i hjernen. Ved belysning af netop disse nerveceller er det muligt enten at aktivere eller hæmme funktionen af disse nerveceller, og altså derved at kunne tænde eller slukke for bestemte nerveceller. På trods af betydelige forskningsindsatser inden for optogenetik er dens detaljerede molekylære mekanisme stadig ikke klart forstået, hvilket hæmmer udviklingen af denne teknik mod bred anvendelse inden for neurovidenskab. Specielt er der i dag et stort behov for at kunne udvikle nye lysfølsomme proteinvarianter. I dette forskningsprojekt vil vi udvikle en beregningsmæssig og datadrevet tilgang til at forstå de molekylære mekanismer i optogenetik, og efterfølgende bruge denne viden til rationelt at formulere nye lysfølsomme proteiner til brug i optogenetik. Dermed vil vi løse to af de største forhindringer i forbindelse med bred anvendelse af optogenetik, nemlig ønsket om at kunne aktivere de lysfølsomme proteiner ved brug af lys med lavere energi (længere bølgelængde) samt et øget rumligt optisk fokus.

Insekter udgør 3/4 af klodens dyrearter og deres artsrigdom kan bl.a. tilskrives fysiologiske tilpasninger til kulde- eller varme-stress. Således finder man insekter i næsten alle verdens økosystemer. Da mange insekter er af stor økonomisk og økologisk betydning er det vigtigt at forstå de fysiologiske tilpasninger der er bestemmende for deres temperaturtolerance – særligt i en tid hvor klimaet ændrer sig med stor hastighed. Vores forskergruppe har hjulpet med at kortlægge de væsentligste fysiologiske processer der bestemmer insekters kuldetolerance på organisme- og organ-niveau. Disse tilpasninger beror på cellernes evne til at fastholde en tilstrækkelig aktiv ion transport ved lav temperatur, men vi ved stadig kun lidt om de basale cellulære tilpasninger der muliggør aktiv transport i kuldetilpassede arter ved temperaturer som får mere kuldefølsomme arter til at gå i kulde-koma eller dø. Målet for dette projekt er at karakterisere hvorledes den biokemiske syntese af beskyttende kryoprotektanter og fastholdelsen af mitokondriernes ATP-produktion ved lav temperatur kan være medvirkende til at understøtte cellernes aktive transport. Disse studier vil sammenligne fysiologiske responser til lav temperatur i kuldetolerante såvel som kuldefølsomme arter for at identificere de centrale cellulære processer som adskiller disse arter og dermed afsløre de tilpasninger som definerer insekters kuldetolerance.

Forestil dig en 10-sidet terning med siderne nummererede 0, 1, …, 9. Kastes terningen uendeligt mange gange, fås en uendelig følge af tilfældige decimaler (en såkaldt stokastisk proces). Disse danner et tilfældigt decimaltal mellem 0 og 1, som er beskrevet af en såkaldt fordelingsfunktion: den angiver for ethvert tal x sandsynligheden for, at det tilfældige decimaltal er mindre end eller lig x. Hvis terningen er ærlig, dvs. numrene 0, 1, …, 9 er lige sandsynlige, er fordelingsfunktionen bare en lineær funktion. Hvis terningen er uærlig, har fordelingsfunktionen hældning 0 overalt på nær en `meget lille mængde´, men den stiger alligevel fra 0 til 1 uden spring! Sådan en funktion siges at være singulær kontinuert. Forskellen på de to fordelingsfunktioner er overraskende, idet de stokastiske processer for en ærlig og uærlig terning er ret ens og nemme at forstå. Singulært kontinuerte fordelingsfunktioner udfordrer således naiv intuition om kontinuitet, differentiation og sandsynlighedsfordelinger. Desuden, i stedet for tilfældige decimaler genereret ved gentagne terningekast, kan mere komplicerede stokastiske processer og andre talrepræsentationer end decimaltal anvendes. Da er sammenhængen mellem den stokastiske proces og fordelingsfunktionen mangelfuldt beskrevet i litteraturen. I den forbindelse vil projektet udforske dybe grundvidenskabelige spørgsmål, hvis svar vil være af vigtighed inden for matematisk statistik, sandsynlighedsteori, matematisk analyse og matematisk fysik.

Enkelt-atom-tynde todimensionelle materialer kan tilvejebring ekstraordinære elektriske og optiske egenskaber, der kan udnyttes i fremtidige opto-elektroniske komponenter. Senest har dobbeltlag af sådanne materialer muliggjort overraskende studier af f.eks. stærk vekselsvirkende elektroner og superledning, som muliggøres, når f.eks. to graphene lag roteres indbyrdes. Dette teoretiske projekt udvider det eksisterende fokus på rent elektriske fænomener til også at udforske opto-elektroniske fænomener, når materialerne udsættes for lysfelter. Hypotesen er, at de optiske egenskaber kan varieres gennem en nøje kontrolleret ændring af den indbyrdes rotation i dobbeltlaget. Denne hypotese forfølges teoretisk via kvantemekaniske beregninger af lysets vekselvirkning med dobbeltlaget. Projektet fokuserer på 2D halvleder materialer, såsom hexagonal bornitrid (hBN) eller overgangsmetal dichalcogenider (TMD'er), der understøtter elektron-hul-par – såkaldte excitoner – selv ved stuetemperatur. Dannelsen af elektron-hul-par i roterede dobbeltlag vil blive udforsket for at forstå, hvordan excitoner manifesterer sig i polaritoner – nye halvt-lys-halvt-stof tilstande, der opstår, når materialet kobles med lysfelter. Den grundlagsskabende teoretiske forskning i polaritoner i indbyrdes roterede dobbeltlag forventes at stimulere nye eksperimenter, der i sidste ende har et potentiale til at kunne omsættes i ny opto-elektronisk kvanteteknologi.

Marine mikroorganismernes evne til at omsætte energiholdigt petroleums kulbrinte, er grundkernen i olie bioremediering bioteknologien. Efter et olieudslip er det velkendt, at en gruppe af hurtig voksende og olie nedbrydende specialisede mikroorganismer, kan bidrage med rensningen af havvandet. I 2010 skete der et stort olieudslip i den Mexicanske Golf på 1500 meters dybde, svarende til et tryk på 150 bar. Det antages dog fortsat, at tryk op til 375 bar kun har en meget begrænset påvirkning på den mikrobielle aktivitet, idet der er observeret aktivitet ved mere end 1000 bar. Ikke desto mindre, dokumenterer gentagende miljø- og laboratorieundersøgelser, at disse specialiserede olie nedbrydende mikroorganismer blev inhiberet ved lavt tryk og nedbrydningen af olie meget reduceret. Disse observationer sætter spørgsmålstegn ved vores forståelse for, hvordan tryk påvirker mikroorganismernes evne til at tilpasse sig. I dette projekt indsamles der mikroorganismer fra kulbrinteudslip i Rødehavets dyb, med henblik på at undersøge hvordan lavt tryk påvirker mikroorganismernes cellestruktur og stofskifte. Disse kulbrinteudslip er naturlig forekommende områder på havbunden hvor der er op sivning af petroleum. Røde havet er unikt, da temperaturen på det dybeste punkt (ca. 3000 m, svarende til 300 bar) stadig er 20 °C. Dette betyder, at tryk er den eneste faktor, der ændrer sig med dybde, og gør dette til det ideelle miljø for at undersøge, hvordan trykket påvirker cellerne.

Vi imødeser i Arktis øget plantevækst, øget kulstof frigivelse fra jorden og dermed forskydninger i kulstofbalancen, da den globale opvarmning er mest udtalt ved polerne. I visse dele af Arktis forventes desuden større mængde nedbør, som kan accelerere processerne. Effekter af øget nedbør på økosystemfunktion i Arktis er dog kun undersøgt i meget begrænset omfang. Tilgængelighed af næringsstoffer er en forudsætning for øget plantevækst men i arktisk tundra er vegetationen begrænset af en meget næringsfattig jordbund. Frigivelse af næring via mikrobiel omsætning kan dermed udgøre en flaskehals for planternes tilvækst, men nedbrydningen kan i tørre økosystemer øges med øget nedbør, omend vores forståelse af bidraget fra forskellige funktionelle grupper af svampe er begrænset. Vi vil i projektet undersøge hvordan fritlevende nedbrydersvampe i jord, og svampe tilknyttet planterødder i symbiose, såkaldte mykorrhizasvampe, konkurrerer indbyrdes, herunder i områder med naturlig dominans af nedbrydersvampe, såkaldte hekseringe. Desuden undersøges hvordan øget nedbør og løvfald, der simulerer et øget plantedække, påvirker symbioseforholdet. Vi har i felteksperimenter i arktisk tundra i 10 år øget tilførslen af birkeløv og pileløv og i 25 år eksperimentelt fordoblet sommernedbøren, og kan nu helt unikt undersøge påvirkning af sammensætningen af svampesamfundet i jord og rødder, svampenes omsætning af organisk stof og betydning for næringsstof frigivelse der stimulerer planternes vækst.

Når celler aflæser den information, der ligger gemt i vores gener, så sker det via en RNA-kopi af det enkelte gen. Det er et komplekst system, hvor et gen kan give ophav til mange varianter af RNAet via en proces kaldet alternativ splejsning. Denne proces er en stor bidragyder til kompleksiteten af vores hjerne og er indtil nu mest beskrevet i protein-kodende gener. Vi har for nylig opdaget, at alternativ splejsning ser ud til at forekomme i endnu højere grad i en særlig gruppe af RNA-molekyler, de cirkulære RNAer (circRNA), som produceres fra de samme gener. Vores foreløbige resultater er baseret på en nyudviklet teknik, der kan aflæse meget lange RNA-sekvenser og dermed har potentiale til at kaste lys over splejsningsprocessen for circRNA-molekyler. I dette forskningsprojekt vil vi undersøge omfanget af circRNA-specifik alternativ splejsning under hjernens udvikling i forskellige pattedyr. Formålet med arbejdet er at opnå en dybere forståelse af de mekanismer, der styrer dannelsen af RNA-kompleksitet i højerestående organismer samt om de nye circRNA varianter spiller en funktionel rolle i cellen. Resultaterne vil give en dybere forståelse af de cirkulære RNAers biologi og afdække et hidtil ukendt funktionsniveau for circRNA-specifikke RNA-elementer.

Stress blandt dyr og mennesker er et stigende problem i den moderne verden og giver alt for ofte anledning til sygdom, samt reduceret livskvalitet eller ydeevne. For at forstå de mekanismer, der fører til stress er der behov for en øget forståelse af de cellulære stressreaktioner, som stadig er relativt dårligt belyste. Derudover mangler der stadig gode biomarkører, som kan anvendes i brede undersøgelser af stress på tværs af arter og stresspåvirkninger. Den tilgængelige viden peger imidlertid på, at sådanne markører vil kunne identificeres da de cellulære responser på forskellige stresspåvirkninger ofte ser ud til at være overlappende. I det foreslåede projekt vil vi sammenligne de cellulære reaktioner på kort- og langvarig stress af forskellig grad, samt identificere nye cellulære stressmarkører. Undersøgelserne tager udgangspunkt i foreløbige data, som viser at varme-, kulde- såvel som mekanisk stress i humane celler, bananfluer og zebrafisk fører til en nedsat aktivitet af enzymet, topoisomerase1 (TOP1). Dette peger på TOP1 som en potentiel ny markør for cellulær stress, selvom det endnu er ukendt, hvordan og hvorfor enzymets aktivitet ændres som reaktion på stress. Vi vil belyse mekanismen bag dette og vi vil sammenligne de cellulære reaktioner mod kort- og langvarig stress i forskellige organismer. Vi forventer hermed at belyse nogle af de vigtige cellulære stressreaktioner samt identificere TOP1 som en ny cellulær markør for stress.

Vi vil gerne bidrage med 19 seismometer til det internationale initiativ AdriaArray, der vil undersøge Jordens kappe ned under den Adriatiske plade med flere en 1400 stationer mellem 2022 og 2024. Disse data skal bruges til at kortlægge dybden mellem 300 og 900 kilometer med akustiske metoder. Vi ville gerne finde ud, hvor forskellig bjergarter i kappen er og om der findes dybder hvor særlige bjergarter samles. Teoretiske beregninger peger på at ozenisk skorpe kunne samles i 660 km dybder langs med grænsen mellem den nederste og øverste kappe. Sådan et lag ville betyde alvorlige konsekvenser for globale kappe modeller.

Alt liv på jorden er afhængig af grundstoffet fosfor som næringskilde, der indbygges i både arvemassen DNA og essentielle fedtstoffer i cellernes membraner. I naturlige miljøer er kampen om fosfor ekstrem og landmændene må årligt sprede millioner tons fosfat ud på deres marker for at få afgrøderne til at gro. En række fosforholdige stoffer kaldet fosfonatforbindelser adskiller sig ved at indeholde en direkte, kemisk kobling mellem fosforatomet og et kulstofatom, hvilket gør stofferne yderst stabile. Fosfonatforbindelser har mange, vigtige anvendelsesmuligheder, bl.a. er ukrudtsmidlet RoundUp en sådan forbindelse lige som der findes en række antibiotika baseret på fosfonatkemi. Det viser sig at visse mikroorganismer er i stand til at nedbryde fosfonatforbindelser og udnytte dem som kilde til fosfat. Viden om denne proces er yderst vigtig for at vi kan udnytte stofferne til lægemidler og i den bioteknologiske industri. I dette projekt vil vi afklare den mekanisme, hvormed bakterier omsætter fosfonatforbindelser til fosfat, hvilket i mange tilfælde håndteres af et enzym kaldet C-P lyase. C-P lyase består af flere underenheder og vi forstår p.t. ikke funktionen af hver af disse enheder. I projektet vil vi binde substrater og substratanaloger til C-P lyase og vha. elektronmikroskopi danne modeller af hvordan disse binder til enzymet. Dette vil sætte os i stand til at forstå funktionen af C-P lyase og dermed bedre kunne udvikle nye lægemidler i fremtiden.

Betændelse er et immunrespons påbegyndt af de hvide blodlegemer som et forsvar til at helbrede infektioner hvor mikroberne dræbes af et kemikalie, der også findes i Klorin (Hypochlorsyre, HOCl). Under kroniske betændelsestilstande beskadiger overproduktion af HOCl det omkringliggende væv, hvilket forårsager en række sygdomme, som eksempelvis åreforkalkning, hvor fedt aflejres i arterierne. Åreforkalkning er hovedårsagen til hjertesygdomme og en af de væsentligste dødsårsager på globalt plan. At hæmme dannelsen af HOCl ville derfor være en mulig behandlings metode til at forebygge hjerte kar sygdomme såvel som andre inflammatoriske sygdomme. I dette projekt vil vi undersøge hvorvidt selenocyanat (SeCN) kan udvikles som en ny type medicin til at forebygge de skader der opstår i forbindelse med overproduktionen af HOCl. Dette bygger på vores eksisterende viden om at SeCN omdanner HOCl til et andet kemikalie som udelukkende skader mikrober. Denne ny strategi vil minimere de skader der opstår i forbindelse med kronisk inflammation uden at påvirke de hvide blodlegemers evne til at bekæmpe infektioner. Undersøgelserne vil blive foretaget i forskellige typer celler der naturligt findes i arterievægen, som bliver beskadiget af HOCl under kroniske betændelsestilstande. Den opnåede viden vil være vigtig i forbindelse med udviklingen af nye behandlingsmetoder af åreforkalkning og forebyggelse af hjerteanfald.

Efterhånden som datalækage bliver mere og mere almindeligt, er virksomheder begyndt at overføre mange digitale opgaver til distribuerede, decentraliserede platforme – såsom dataskyer og blockchains – med det formål at undgå single points of failure. Distribuerede systemer er dog stadig følsomme overfor avancerede angreb, der angriber flere maskiner i ét system på én gang. You Only Speak Once (YOSO)(- introduceret i mit seneste paper på Crypto 2021) er et nyt paradigme for sikker, distribueret overførsel af privat data i stor skala. I en YOSO-protokol sender hver maskine højst én besked. Ved at skjule, hvem der sender fremtidige beskeder, kan YOSO-protokoller opnå en hidtil uset kommunikationseffektivitet og samtidig beskytte data mod selv de stærkeste angreb. De to første proof-of-concept YOSO-protokoller tilbyder sikkerhed under urealistiske forhold, eller også lader de sig ikke skalere særlig godt. Formålet med dette projekt er at eliminere disse svagheder ved at bringe YOSO tættere på praksis.

Menstruation er et fænomen, der er omgærdet af stigma og tabuisering, og som indtil nu har været rammesat som hygiejniske spørgsmål, der må håndteres ved blot at give adgang til hygiejneprodukter, som en måde at beskytte kvinders ret til privatliv og værdighed. Denne snævre rammesætning overser dog menstrualitet som en naturlig og vital livsrejse, og understøtter uforvarende opfattelsen af, at menstruation er skamfuldt og må skjules eller undertrykkes. Den snævre forståelse af menstruation som et hygiejnespørgsmål overskygger andre menneskerettigheder af afgørende betydning, fx retten til ikke-diskrimination og kvinders ret til at få den fornødne kompetence til at forstå menstruationscyklussen som markør for en række sundheds- og sygdomstegn. Projektet undersøger, hvordan menneskerettigheder kan bruges som løftestang til at skabe et mere positivt narrativ om menstrualitet, der er fri for stigma, og som dermed bidrager til et overset og underudviklet aspekt af kvinders ret til sundhed. Gennem en kritisk analyse af udvalgte internationale og nationale retskilder, samt reguleringen (eller manglen på regulering) af multinationale virksomheder, der producerer produkter til personlig hygiejne, vurderes den hidtidige menneskeretlige rammesætning af menstrualitet med henblik på at identificere denne rammesætnings mangler. Dette giver projektet grundlag for at konceptualisere en sammenhænge ret til menstruationssundhed som er i tråd med WHO’s brede forståelse af sundhedsbegrebet.

Hvordan beslutter vælgere, hvad de vil stemme i folkeafstemninger? For den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, undersøger DKOPT-DEF projektet, hvorvidt danske vælgere stemmer på baggrund af deres EU holdning, om de bliver påvirket af argumenter fra politiske eliter, og i givet fald, hvilke type. Projektet vil bidrage til vores forståelse af vælgeradfærd i folkeafstemninger, og særligt i en kontekst hvor der er store eksterne sikkerhedstrusler.

Selv om kvinder generelt har et værre helbred end mænd, så er kvinders levetid normalt længere end mænds. Til trods for medfødte biologiske faktorer tilskrives denne forskel mellem mænds og kvinders overlevelse ofte kønsforskelle i de offentlige sundhedsinvesteringer. Der er dog ingen resultater, der entydigt forklarer, hvordan sundhedsinvesteringerne fordeler sig på hhv. mænd og kvinder, som udsættes for pludselig sygdom som fx et hjertetilfælde. Går kvinder mere til lægen? Eller tager kvinder mere receptpligtig medicin, end mænd gør? Er der forskel på, hvordan mænd og kvinder ændrer deres vaner i forhold til fx rygning, alkohol eller motion? Dette projekt vil besvare disse spørgsmål gennem en systematisk undersøgelse af disse forskelle. Viden om disse forskelle kan hjælpe beslutningstagere og sundhedspersonale med at nedbringe skellet mellem mænds og kvinders overlevelse og kan bidrage til bedre helbred og overlevelse for begge køn.

Risikoaversion er et mål for en persons holdning til risiko og en af ​​de mest centrale egenskaber ved menneskelig adfærd. Det er yderst vigtigt for modellering af folks adfærd inden for næsten alle områder inden for økonomi og finansiering, men alligevel, fordi det er iboende svært at måle, er empirisk forskning om effekten af ​​individers risikopræferencer på faste politikker begrænset. Vores foreslåede projekt sigter mod at udfylde dette hul. Ved hjælp af danske registreringsdata planlægger vi at undersøge, hvordan fordelingen af ​​talent til virksomheder påvirkes af individers risikopræferencer, og hvordan sådanne matchende beslutninger påvirker virksomhedens politikker og resultater. Især udnytter vi det faktum, at et bredt sæt uventede individuelle sundhedschok tidligere har vist sig at påvirke en persons holdning til risiko. Vi spørger først, om flere risikovillige medarbejdere vælger at arbejde for mere økonomisk stabile virksomheder, og for det andet, hvis kvinder (der har vist sig at være mere risikovillige end mænd) sorterer i virksomheder med forskellige niveauer af risikoeksponering.

I dette projekt benytter vi en ny tilgang til forskning af diskriminerende holdninger og hvad vi synes vi ved om disse. Vi bruger nye digitale datakilder, som vores online liv producerer, og kombinerer dem med register- og surveydata. Ved hjælp af data fra onlinesøgninger vi sigter mod at finde ud af, i hvilket omfang surveydata er en pålidelig kilde til at undersøge diskriminerende holdninger, og hvilken indflydelse uærlige svar i surveys har på den eksisterende viden om spredningen af diskriminerende holdninger. Projektet viser nye metoder til at undersøge diskrimination og giver ny viden om, hvorhenne og i hvilket omfang diskriminerende holdninger er udbredt i samfundet.

I en tid hvor underholdning og politik i stigende grad går hånd i hånd, er også humor blevet en del af den måde politik udøves på nationalt og internationalt. Nogle forskere taler ligefrem om en humoriseringen af politikken, hvor grænsefladerne mellem seriøs politik og det komiske begynder at udviskes. Selvom politisk humor kan åbne for kritisk tænkning, sætte spørgsmålstegn ved det vedtagne og skabe stærke fællesskaber, så kan humor også approprieres af illiberale regimer, så disinformation og forskyde det politiske ansvar. HumourME vil derfor undersøge hvordan humor spiller sammen med, og mod, magt i en region vi sjældent forbinder med humor. Vi sætter fokus på humorens politiske rolle i Mellemøsten, hvor konservative normer og repressive styreformer ofte dominerer, men hvor humoren også bruges såvel af de siddende regimer som af civile grupper i opposition. Humoren som forskningsfelt kan give os et særligt indblik i de subtile forandringsprocesser der ofte går under radaren i den arabiske verden, såvel som de nye måder som regimer og befolkninger søger at henvende sig til, og mobilsere det internationale samfund på. Gennem feltarbejde og interviews i Saudi Arabien og Libanon vil vi undersøge hvordan humoren (gen)forhandler relationen mellem dem og hvilke konsekvenser det har for regimernes anseelse og borgernes politiske manøvrerum. Herigennem vil vi uddrage en række generelle trends for forholdet mellem humor og magt i en tid præget af autoritære styres genkomst.

Er multikulturalisme dårligt for kvinder? Med denne provokerende bogtitel udløste Susan Okin og andre førende akademikere en livlig debat om de spændinger, der kan være i moderne vestlige samfund mellem stræben efter ligestilling mellem kønnene og forsvaret af multikulturalisme. I multikulturelle samfund støtter en ikke ubetydelig brøkdel af befolkningen kønsnormer, der tildeler mænd og kvinder ulige roller, f.eks. ift. den tid, hvert køn bør bruge på ulønnet pasning og husarbejde. Hvis et samfund fremmer politikker, der presser på for ligestilling mellem kønnene, vil dette uundgåeligt skabe en konflikt med værdierne og traditionerne for dem, der kommer fra kulturer præget af mere ulige kønsnormer. Men er disse kønsnormer virkelig så vedholdende og svære at ændre? Eller er det muligt, at de naturligt kan tilpasse sig det lokale sociale og institutionelle miljø, efterhånden som enkeltpersoner løbende udsættes for love og institutioner, der etablerer lige kønsroller (f.eks. egalitære love vedr. forældreorlov) og normer, der simpelthen er forskellige fra deres egne (f.eks. værdier og traditioner hos naboer og arbejdskolleger)? Ved at udføre decision-making forsøg med migranter og indfødte i Danmark såvel som med internationale studerende på et universitet i De Forenede Arabiske Emirater vil dette projekt frembringe hård data, der gør det muligt at belyse disse vigtige spørgsmål om køn og multikulturalisme i vores samfund.

I 2020 vedtog Folketinget en “nærhedsreform” af dansk politi. Efter årtier med centralisering skal politiet nu tættere på borgerne igen. I udsatte boligområder rammer nærhedsreformen ind i en kompleks social virkelighed, hvor relationerne mellem beboere og lokalpoliti er kendetegnet ved en ambivalent blanding af kontrol og omsorg. Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan nærhedsreformen påvirker de eksisterende relationer mellem betjente og beboere i udsatte boligområder. For at forstå hvordan politiarbejde udspiller sig på mikroniveau, har vi udviklet et projektdesign baseret på etnografiske metoder. Vi undersøger, hvordan både beboere og betjente er påvirket af tidligere oplevelser og andre sociale relationer, når de indgår i relationer med hinanden. Det kan være oplevelser med krig og forfølgelse, voldelige sammenstød i løbet af arbejdslivet og sociale forpligtelser til familie, naboer og kollegaer. Teoretisk trækker projektet på litteratur om intimitet og på antropologiske begreber om mennesket som et socialt og relationelt væsen. Målet er at udvikle en ny teoretisk tilgang, der anskuer politiarbejde som en særlig form for intime sociale relationer og belyser, hvordan disse relationer påvirkes af politiske reformer. Udviklingen af denne tilgang vil udgøre et bidrag til den internationale forskning om politi og udsatte boligområder.

Danske sygehuse bruger i stigende grad robotteknologi til at assistere og aflaste de ansatte i forskellige former for arbejde. Et argumentet for at automatisere arbejde med robotter er, at nogle robotter kan udføre en opgave bedre eller hurtigere end mennesker, eller at robotter kan overtage såkaldt trivielt arbejde. I teorien vil det aflaste og spare tid for personalet, som kan frigøres til andre opgaver. Imidlertid er forskningen på området næsten udelukkende baseret på laboratoriestudier eller spørgeskemaundersøgelser, og derfor ved vi meget lidt om, hvad der faktisk foregår, når robotter anvendes til at automatisere og overtage en del af det daglige arbejde på sygehuse. Vi mangler således viden om, hvordan robotterne påvirker arbejdet, resultatet af arbejde, og hvordan personalets oplever robotteknologi i arbejdet. Ligeledes mangler vi viden om hvordan lokale indførelser af robotteknologi er påvirket af de forestillinger og interesser politikere og ledelser på sygehusene har om automatisering og robotter. Projektet vil skabe ny viden på dette område ved hjælp af feltarbejde og interviews udført på to danske sygehuse i to regioner, som omfatter to typer af robotter og forskellige fagprofessionelle i deres arbejde med og omkring robotterne. Projektet omfatter også studier af nationale, regionale og lokale dokumenter, der beskriver strategier og ideer om muligheder i robotteknologi og automatisering.

Formålet med dette projekt er at undersøge sammenhængen mellem udviklingen i korte og lange renter og makroøkonomisk usikkerhed. Forventningerne til hvordan renterne vil opføre sig i fremtiden spiller en væsentlig rolle for beslutningerne i banker, husholdninger, virksomheder, pensionsselskaber, centralbanker og regeringer. Ny forskning indikerer imidlertid, at risikopræmierne for statsobligationer opfører sig forskelligt alt efter hvilken usikkerhedstilstand makroøkonomien befinder sig i. Finansielle kriser og corona COVID-19 pandemien er eksempler på begivenheder der øger den makroøkonomiske usikkerhed. Den eksisterende litterature antager, at afhængigheden mellem renterne og makroøkonomien er lineær og uafhængig af niveauet for den makroøkonomiske usikkerhed. Vi vil bidrage til litteraturen ved at slække på begge disse begrænsende antagelser. Vi vil indføre en ny ikke-lineær model for korte og lange renter der tillader afhængighed af den makroøkonomiske usikkerhed. Da valutakursen mellem to lande afhænger af renterne i begge lande vil vi endvidere udvide modellen til det internationale tilfælde. Den foreslåede forskning vil bidrage til bedre beslutninger om lån, gæld, opsparing, investeringer osv. under makroøkonomisk usikkerhed. Projektets fokus på renter og valutakurser er relevant for samfundet som helhed.

Vores demokrati bygger på ideén om, at de folkevalgte repræsenterer os. Når kandidater og folkevalgte chikaneres, forhindres de i at udføre deres politiske virke, hvilket skader valgenes integritet, den demokratiske legitimitet og repræsentativiteten. DIPAS undersøger omfanget og konsekvenserne af chikane i dansk politik med kvalitative og kvantitative metoder. I projektets første del undersøger vi, i hvilken grad kandidater og folkevalgte oplever fysisk, psykisk og seksuel chikane i kampagner, kommunalbestyrelser og Folketing, i de politiske partier og i den offentlige debat. Dernæst undersøger vi, hvilken betydning chikane har for kandidaternes muligheder for at føre valgkampagne og de folkevalgtes muligheder for at repræsentere vælgerne. I denne del af projektet fokuserer vi særligt på, om de kandidater og folkevalgte, der er udsat for chikane, bruger værdifuld tid og ressourcer på at undgå chikane. Desuden undersøger vi, om chikane har betydning for, hvilke emner, politikere taler om og hvilke aktiviteter de deltager i og om, hvorvidt chikane påvirker deres politiske ambitioner. Ved at inddrage regler, procedurer og kulturen i partier, kommunalbestyrelser og Folketing bidrager vi med løsninger på problemer med chikane i politik. Hermed bidrager DIPAS til en styrkelse af det danske demokrati.

Incitamenter og markedstænkning er udbredt til mange dele af vores samfund. Opbakningen til sådanne tiltag kan findes både hos klassiske økonomer som Adam Smith og i hver tids økonomiske lærebøger. Der synes noget næsten selvfølgelig over at mindske nogle typer af adfærd ved at øge omkostningerne herved, samt at fjerne knapheden på visse goder ved at øge den pris vi tilbyder for det. Alligevel er det i nogle sammenhænge meget kontroversielt, at anvende markedsmekanismer og incitamenter. Det ser vi ved betaling til rugemødre og organdonorer. Projektet skal afdække hvor og hvordan vi kan skelne mellem markeder der er problematiske, og de der ikke er.

Hypermobilitet er defineret som evnen til at overstrække led udover det forventede. I vores seneste undersøgelse af danskere rapporterede 36% at have hypermobile knæ. Det svarer til ca. 1.700.000 voksne i Danmark. Heraf havde halvdelen knæproblemer og betydeligt værre symptomer end personer uden hypermobile knæ. Hypermobile knæ medfører ofte kroniske smerter, nedsat bevægeevne og livskvalitet, samt øget risiko for artrose. De bagvedliggende årsager for udvikling af knæsymptomer er ikke klarlagt, men senernes stivhed og nedsat muskelarbejde spiller en væsentlig rolle. Sædvanlig behandling består typisk af balancetræning og lette øvelser, men mange patienter har fortsat ondt. Tung styrketræning har lignende fordele som lette øvelser til at reducere knæsmerter og forbedre balance og stabilitet i knæet, men er markant mere effektiv til at øge musklernes størrelse, forbedre nerveforbindelsen, og øge senestivheden, alle vigtige faktorer for at opnå et stærkt og stabilt knæ i hverdagen. I et nyligt pilotprojekt fandt vi at tung styrketræning hos unge kvinder med smertefulde hypermobile knæ gav en betydelig reduktion i knæsmerter efter træningen. Derfor er dette studies formål at undersøge effekten af superviseret tung styrketræning sammenlignet med sædvanlig praksis hos voksne med hypermobile knæ til forbedring af smerter, livskvalitet, muskelstyrke og senestivhed.

Projektets grundvidenskabelige formål er at undersøge relationen mellem opmærksomhedskontrol og hukommelseskontrol. Hukommelseskontrol afspejler vores evne til at undertrykke minder, som vi helst vil glemme, og i dette projekt undersøges for første gang hypotesen, at god opmærksomhedskontrol er afgørende for at kunne holde de uvelkomne minder ude af tankerne. Projektets andet formål er at undersøge, hvorvidt træning af opmærksomhedskontrol og hukommelseskontrol hjælper unge patienter med OCD. Et af kernesymptomerne ved OCD er gentagne, uønskede tvangstanker, som mange ikke har held med at kontrollere trods ihærdige forsøg. Vi vil udvikle en kognitiv træningsopgave i form af en smartphoneapp, der gradvist øger kontrollen over hukommelse og opmærksomhed igennem en halv times daglig træning i en uge. Studier peger på, at øget hukommelseskontrol gør det lettere at regulere sine følelser, og at forbedret følelsesregulering fører til færre OCD-symptomer såsom tvangstanker. Vi undersøger derfor, hvorvidt øget opmærksomheds- og hukommelseskontrol forbedrer følelsesregulering og symptomer blandt OCD-patienter ved at afprøve effekten af træningsopgaven, når denne gives som et supplement til en gruppe unge OCD-patienters adfærdsterapeutiske behandling, mens de andre patienter fortsætter terapi som vanligt. Projektet udføres et stærkt nationalt og internationalt samarbejde med Psykiatrisk Center, København; University of Cambridge; samt Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Når vores immunforsvar opdager, at vi er blevet inficeret med en virus, forsøger det at bekæmpe virussen ved dels ved at producere et antiviralt stof ved navn interferon og dels ved at starte en proces, der betegnes som inflammation. Formålet med inflammation er at aktiverer et bredt udvalg af de våben, som immunforsvaret har til sin rådighed for at bekæmpe virus, hvorimod interferon kan advare andre celler, der endnu ikke er blevet inficeret og gøre dem i stand til bedre at forsvare sig mod virus. Interferon er derfor et effektivt og skånsomt frontlinjeforsvar mod virus og en effektiv og veltimet interferonproduktion er essentiel, hvis vi skal klare os godt i kampen mod en virusinfektion. Samtidig tiltrækker inflammationen en række immunceller, der forsøger at bekæmpe de virus, der er undsluppet interferonsystemet. Inflammationen er derfor vigtig for immunforsvarets evne til at udrydde virussen, så vi igen bliver raske, men den kan dog også gøre væsentlig skade på vores krop. F.eks. kan patienter, der har kraftig inflammation i deres lunger som følge af virusinfektion få svært ved at trække vejret. Dette projekt forsøger at forstå, hvordan en effektiv og hurtig produktion af interferon sikres samtidig med at vores immunforsvar dosserer inflammationen således, at den indtrængende virus bekæmpes effektivt, men uden at der sker væsentlig skade på vores krop.

Proteasomet nedbryder proteiner, der er markeret med kæder af proteinet ubiquitin. Dette 'ubiquitin-proteasom system' (UPS) spiller en vigtig rolle i stort set alle basale cellulære processer, inklusive transskription, mRNA translation, cell cyklus og DNA reparation. Udover denne generelle, centrale rolle, er UPS også af stor vigtighed, når celler oplever proteotoksisk stress, hvor proteomet kommer ud af ligevægt, for eksempel under cellulært stress, eller i cancer celler. Vi ved dog stadig kun relativt lidt om, hvordan protein nedbrydning via UPS reguleres, og om hvad der sker når det system fungerer suboptimalt. Dette projekt vil undersøge funktionen af en ny, basal UPS faktor kaldet DDI2, der aktiveres når UPS funktionen er nedsat. Vi har for nylig rapporteret at DDI2 - lidt ligesom proteasomet selv - er en ubiquitin-dirigeret protease. Den nedbryder dog ikke selv proteiner, men 'klipper dem' istedet sekvens-specifikt. DDI2 er meget vigtig for at celler kan overleve under proteotoksisk stress, og når proteasomet ikke fungerer normalt, og dette projekt søger at forstå DDI2 funktion på flere forskellige niveauer. Proteasom inhibitorer er over de seneste år blevet brugt succesfuldt i klinikken, især mod forskellige former for leukæmi, så vi vil også - på det basale celleniveau - undersøge muligheden for at lave DDI2 inhibitorer, der på sigt, måske gennem kombinations terapi, ville kunne forøge virkegraden af proteasom inhibitorer.

Vaccination med Calmette vaccinen anbefales ved fødslen i lande med høj forekomst af tuberkulose (TB). Vaccinen gives for at beskytte mod TB, men vaccinen sænker også dødeligheden blandt nyfødte, hvor TB ikke er en typisk dødsårsag. Dvs., at vaccinen har uspecifikke effekter, og styrker barnets modstandskraft mod andre sygdomme. Der bliver i dag ikke taget højde for disse uspecifikke effekter af vaccinen i implementeringen og evalueringen af børnevaccinationsprogrammet. Calmettevaccinen leveres i glas med 20 doser og ubrugte doser skal kasseres senest seks timer efter åbning. For at mindske spild af doser, gives Calmette vaccinen kun på forudbestemte dage, hvis mindst 10-12 børn er til stede på et sundhedscenter. Grundet denne praksis, modtager børn i Guinea-Bissau Calmette langt senere end planlagt. Under halvdelen af børn i landområderne er aktuelt vaccineret indenfor den første levemåned. Vi vil undersøge, om vi kan sænke den tidlige børnedødelighed i landområderne i Guinea-Bissau med 25% ved at øge tilgængeligheden af Calmettevaccinen og dermed muliggøre, at børnene får vaccinen ved deres første kontakt med sundhedsvæsenet. Vi har ved lodtrækning fordelt 23 sundhedscentre i tre landregioner i Guinea-Bissau til enten at fortsætte med den nuværende praksis eller i stedet tilbyde Calmettevaccination hver eneste dag ved at åbne et glas, hvis bare et enkelt barn er til stede. Vi forventer at inkludere ca. 23.000 børn i forsøget over 2 år.

I Danmark udføres 22.000 IVF-behandlinger årligt og lige godt 10% af en fødselsårgang er født efter fertilitetsbehandling. På verdensplan er mere en 9 millioner børn født efter in-vitro fertilisation (IVF) og disse børn udgør en stadigt stigende andel af vores befolkning. Ved IVF-behandling anvendes avanceret teknologi, herunder medicinsk stimulation af æggestokkene med henblik på udvikling af mere end ét æg, befrugtning og dyrkning af æggene i laboratorium, nedfrysning og optøning af æg for kun at nævne nogle. Disse procedurer kan potentielt øge risikoen for kræft hos kvinder og børn. Børn født efter nedfrysning af æg har højere fødselsvægt end børn, som fødes uden nedfrysning af æg. Netop høj fødselsvægt hos børn har i nogle studier vist at give højere risiko for cancer. Andre studier antyder at kvinder, som har fået hormonstimulation, har øget risiko for æggestok- og brystkræft. Kun meget store nationale registerstudier, hvor man kan korrigere for faktorer som alder, vægt og rygning kan give os sikker viden på disse områder. I Komiteen for Nordic ART and Safety (CoNARTaS) har vi opbygget en database med alle kvinder i Norden i alt 127,317, som har født efter IVF behandling samt deres børn i alt 172,161. Baseret på disse data samt et nyt udtræk med alle kvinder, som har modtaget IVF behandling er formålet med projektet at undersøge risikoen for kræft hos kvinder, som har fået fertilitetsbehandling og hos børn født efter IVF-behandling.

VEXAS er et nyligt identificeret og underdiagnosticeret autoinflammatorisk syndrom som udgår fra vores blod system. Det rammer næsten kun mænd som udvikler et sent debuterende, ofte fatalt og behandlingsresistent autoinflammatorisk syndrom. Der er således et stort behov for udvikling af nye strategier til behandling af VEXAS patienter. VEXAS skyldes helt specifikke mutationer i genet UBA1, som er involveret i at regulere såkaldt ubiquitinylering af proteiner, en proces som kan påvirke proteiners stabilitet, funktion og lokalisering i cellerne. VEXAS muterede hæmatopoietiske stamceller udkonkurrerer normale stamceller i knoglemarven og dette udgør et muligt fremtidigt behandlingsmæssigt angrebsmål, idet vi ved rigtigt meget om hvad som regulerer stamcelle vækst. Da vores generelle viden om sygdomsbiologien i VEXAS er meget begrænset, har vi brug for gode modeller. I dette projekt vil vi derfor udvikle og karakterisere en præcis musemodel for VEXAS. Vi vil også anvende modellen til at identificere proteiner som er påvirket af VEXAS mutationen samt søge at identificere lægemidler som selektivt kan hæmme væksten af VEXAS muterede hæmatopoietiske stamceller. Endelig vil vi etablere en national VEXAS patientkohorte for at øge opmærksomheden på dette syndrom og for hurtigere at gøre nye behandlinger tilgængelige for patienterne. Samlet set vil dette projekt bidrage med ny og kritisk viden om VEXAS og pege på nye fremtidige behandlingsstrategier for dette syndrom.

Type-2 immunitet på slimhinder er vigtigt for beskyttelse mod infektioner med parasitære orm (helminther), som inficerer mere end en milliard mennesker verden over. Desuden kan type-2 immunfunktionen, når den ikke er reguleret korrekt, bidrage til sygdomstilstande såsom allergi og colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse). Det er imidlertid ikke fuldt klarlagt, hvordan tarmmiljøet regulerer udviklingen af type-2 immunitet. Vores hidtidige forskning viser, at kost- og mikrobiota-afledte metabolitter har en nøglerolle i modulering af type-2-respons. I projektet vil vi derfor undersøge, hvordan tarmmetabolitter interagerer med immunceller i slimhinden og dermed regulerer immunsvaret mod infektioner med helminther. Vi vil primært fokusere på, hvilken rolle arylhydrocarbon-receptoren (AHR) spiller. AHR er et nøglemolekyle, der er involveret i cellers evne til at registrere, hvad der sker på slimhindeoverflader. Ved at kombinere farmakologiske og immunologiske tilgange i både konventionelle og kimfrie mus vil vi undersøge, hvordan metaboliske signaler, der stammer fra kosten eller mikrobiomet, modulerer dyrenes immunitet overfor helminther. Vi forventer, at vores resultater vil belyse nye signalveje i tarmslimhinden, som vil kunne bruges til at designe nye terapiformer til bekæmpelse af parasitinfektioner og samtidig have stor relevans for den fremtidige håndtering af type 2-relaterede immunforstyrrelser, såsom allergi.

Forståelsen af, hvordan forskellige niveauer af hjerneaktivitet modificerer vores opfattelse af omverdenen, er et af neurovidenskabs mest dragende spørgsmål. Noradrenalin, et kemikalie frigivet fra en lille kerne af neuroner i hjernen kaldet locus coeruleus, er blevet impliceret, men hvordan denne kemiske frigivelse oversættes til neuronale aktivitetsændringer, der i sidste ende ændrer vores opfattelse, er endnu ikke fuldt forstået. For nylig opdagede vi at en særlig celletype i hjernen, astrocytten, spiller en tidligere ukendt, men essentiel rolle i hvordan hjernen skifter mellem forskellige hjernestadier og processerer sensorisk information. Dette er interessant, da astrocytter ikke traditionelt set har været anset for at spille en rolle i vores sensoriske opfattelsesevne. I respons til noradrenalin sætter astrocytter adskillige signalkaskader i gang, involverende calcium, cyklisk AMP samt kalium, hvilket derefter kan ændre neuroners aktivitet. Dette projekt vil anvende genetiske manipulationer af astrocytter kombineret med fluorescensmikroskopi til at opbygge et fundament af viden om, hvordan astrocytsignalering bidrager til sensorisk processering. Dette vil være vigtigt, da astrocytisk dysfunktion og ubalanceret sensorisk processering er blevet rapporteret ved neurologiske lidelser, herunder posttraumatisk stresslidelse, skizofreni og ADHD. Bevaring af en sund astrocytisk funktion kan meget vel være slagmarken, hvor krigen for at slå psykiatrisk sygdom skal kæmpes.

Anal fistler er forbindelser mellem tarmvæggen og huden omkring endetarmen. Tilstanden forårsager smerter, sivning med betændelsesvæske og hudirritation. Symptomerne kan være udtalte og patienter med anale fistler har ofte betydeligt nedsat livskvalitet som følge af tilstanden. Behandlingen af anale fistler består i gentagne kirurgiske oprensninger med det formål, at sikre at betændelsen i fistlen gradvist går i ro og med tiden kan lukkes og fjernes med en operation. Hos en del patienter er det ikke muligt at få betændelsen i fistlen til at gå i ro. Disse patienter kan derfor ikke tilbydes en operation, som kan lukke fistlen og fjerne deres symptomer. Disse patienter er afhængige af hyppige oprensende operationer hver 8.-12. uge. I de sværeste tilfælde er det nødvendigt at anlægge en midlertidig eller permanent stomi. Dette projekt undersøger om betændelsesdæmpende medicinsk behandling har effekt i patienter med anal fistler, hvor den kirurgiske behandling har vist utilstrækkelig effekt til at patienterne kan tilbydes operation med lukning af fistlen. Fireogfyrre patienter vil indgå i projektet. Ved lodtrækning afgøres det om den enkelte patient skal have betændelsesdæmpende medicinsk behandling eller indgå i kontrolgruppen, der kun får placebobehandling. Behandlingseffekten vurderes primært på antallet af patienter, der som følge af den betændelsesdæmpende medicin opnår så meget bedring i deres tilstand, at de kan tilbydes en operation der kan lukke og fjerne fistlen.

Smerter i mund og kæber forekommer hos ca. 5-10% af den voksne befolkning og hos 13-14% af teenagere og kan tillige være forbundet med hovedpine. Betegnelsen temporomandibulær dysfunktion (TMD) dækker over smertetilstande i tyggemuskler og kæbeled. Sådanne smerter kan være forbundet med store problemer i forhold til vigtige funktioner såsom tygning, synkning, tale samt at udtrykke følelser. Der er dokumenteret flere risikofaktorer for udvikling af smertefuld TMD og hovedpine. Kendte risikofaktorer bl.a. er køn, alder og psykologiske faktorer. Genetiske faktorer kan også spille ind. Det er endnu ikke undersøgt, hvorvidt ernæring spiller en rolle, enten direkte eller i samspil med generne. I dette projekt vil vi undersøge forekomsten af smertefuld TMD og hovedpine hos unge voksne i den danske nationale fødselskohorte (DNBC) samt undersøge effekten af moderens ernæring og livsstil under graviditeten samt barnets under opvækst og samspillet mellem genetik og ernæring hos individet på risikoen for at udvikle smertefuld TMD og hovedpine. Projektet vil medføre en bedre forståelse af risiko for udvikling af kronisk smerte, som sandsynligvis vil være relevant for andre smertetilstande. Resultaterne kan danne basis for udvikling af individualiserede forebyggende og behandlingsmæssige tiltag og kan derved reducere den samlede byrde for patient, pårørende og samfund.

Den nye coronavirus SARS-CoV-2 er årsagen til sygdommen covid-19, som i milde tilfælde er en ukompliceret luftvejsinfektion, men i svære tilfælde en livstruende lungebetændelse. En del af de personer der har haft covid-19 udvikler længerevarende symptomer såsom åndenød, hoste og brystsmerter, også kaldet senfølger. Psykiske symptomer kan også være en del af det akutte symptombillede, men vi ved endnu ikke i hvor høj grad disse symptomer optræder som senfølger. Formålet med vores studie er at undersøge forekomst, sværhedsgrad og varighed af, samt risikofaktorer for psykiske symptomer og sygdomme i den danske befolkning i forbindelse med SARS-CoV-2 epidemien. Vi vil tage udgangspunkt i en unik national spørgeskemaundersøgelse - EFTER-COVID - der inviterer mere end 600.000 borgere i Danmark. For de deltagere som svarer på spørgsmål om det mentale helbred vil vi yderligere berige vores studie med oplysninger om diagnoser og behandling af psykisk sygdom fra nationale registre. Vores studie vil give et helt unikt indblik i hvordan epidemien har påvirket danskernes mentale trivsel. Dette er vigtigt når vi skal vurdere følgerne af epidemien og kan også bidrage til forebyggelse og forbedret behandling af patienter med senfølger.

Perfluorerede alkylerede stoffer (PFASs) er persistente vand og smudsafvisende kemikalier, som anvendes i mange forbrugerprodukter f.eks. ved overfladebehandling af tøj og møbler, i teflon og fødevareindpakning, hvilket betyder, at de kan måles i blodet hos næsten alle. De overføres til fostre og nyfødte gennem moderkage og modermælk, og flere undersøgelser bl.a. udført af en af ansøgerne har fundet, at børn med højere PFAS-niveauer responderer dårligere på børnevaccinationer, hvilket har medført, at grænseværdien for nogle PFASs er sænket betydeligt. Foreløbige resultater af børn fra Odense Børnekohorte udført med midler fra Forskningsrådet peger på en sammenhæng mellem både fosterets og barnets PFAS-eksponering og nedsatte antistof koncentrationer mod difteri, stivkrampe, røde hunde, fåresyge og mæslinger ved 18-måneders alderen. Sammenhæng med mæslinger og fåresyge er ikke fundet tidligere. Det er derfor vigtigt at følge disse børn ved 5-års alderen efter genvaccination, for at se om de fundne sammenhænge er blivende. Vi foreslår at måle PFAS og vaccinationsantistoffer mod difteri og stivkrampe ved 5-års alderen blandt 942 børn i Odense Børnekohorte. Vi har den fornødne ekspertise og vil ansætte en post doc til at analysere disse unikke data. EU har påpeget, at der er behov for flere undersøgelse af børn i forskellige aldre, og vi vil stille vores resultater til rådighed for myndigheder til arbejde med at beskytte befolkningen mod skadelige kemikalier gennem regulering.

Systemisk sklerodermi er en alvorlig bindevævssygdom karakteriseret ved arvævsdannelse i huden og indre organer. Blandt sidstnævnte er mave-tarm systemet det hyppigst påvirkede organ. Således har 90% af de 3.000 danske patienter med systemisk sklerodermi påvirkning af spiserøret eller tarmen. De klassiske symptomer er synkebesvær, kvalme, mavesmerter, oppustethed, forstoppelse eller kronisk diarre´. En betydelig del af patienterne har inkontinens for afføringen, fordi tarmens lukkemuskel er beskadiget og de ofte samtidigt har diarre´. Således udgør diarre og inkontinens for afføring et alvorligt socialt problem, der både begrænser livskvaliteten og arbejdsevnen. Behandling af diarre´ ved systemisk sklerodermi vil ofte være ændring af kosten samt gentagne kure med bredspektret antibiotika. Desværre medfører antibiotikabehandling risiko for udvikling af multiresistente bakterier og med tiden aftager effekten. Der er derfor behov for en ny mere skånsom men alligevel effektiv behandling. Tarmens bakteriesammensætning har stor betydning for tarmens funktion. Ved Aarhus Universitetshospital har man stor erfaring i at udvikle kapsler indeholdende tarmbakterier fra raske. I det aktuelle studie vil vi under nøje kontrol behandle 20 patienter med systemisk sklerodermi og diarre´/inkontinens for afføring med tarmbakterier fra raske. Patienterne bliver fulgt nøje både, hvad angår tarmsymptomer og bivirkninger. Tarmens funktion og bakterie indhold undersøges før og under behandling.

Hjertesvigt er en dødbringende sygdom, hvor hjertet ikke kan følge med kroppens behov. Der er to typer hjertesvigt: 1) Hjertesvigt, hvor hjertet ikke er stærkt nok til at pumpe blod fremad, og 2) Hjertesvigt, hvor hjertet er for stift til at slappe tilstrækkeligt af, hvormed nyt blod ikke kan fylde hjertet. Den førstnævnte type har gode behandlingsmuligheder - sidstnævnte ikke. Af alle patienter med hjertesvigt har 50% svage hjerter, 50% har stive hjerter. Vores hypoteser er, at både arvæv (fibrose) og muskelfunktion (calcium håndtering) spiller vigtige roller i sygdomsudviklingen. Til dette projekt bruger vi en dyremodel, der udvikler hjertesvigt med et stift hjerte. Vi vil bruge en behandling, som blokkerer effekten af aldosteron, et af kroppens egne hormoner, og herigennem se, om vi kan afsløre mekanismerne for udviklingen af det stive hjerte. Vi vil teste, hvordan arvævet og muskelfunktionen bidrager til symptomerne. De resultater, der kommer ud af dette projekt, vil være til gavn for de tusinder af patienter, der har hjertesvigt.

Kvindens æggestok (ovariet) er et kompliceret reproduktionsorgan, som ikke kun varetager opgaven at producere modne æg-celler, der er klar til befrugtning. Ovariet er også det sted, hvor det kvindelige kønshormon, østrogen, produceres. Vævets dynamiske funktion varierer i løbet af kvindens menstruationscyklus, og man har i mange år vidst, at særlige signaler fra hypofysen bidrager til at kontrollere både modning af æg og udskillelse af ovariets hormoner. Man har også vidst, at ovariet ’selv’ bidrager afgørende til denne regulering, men mange spørgsmål herom er stadig ubesvarede. Projektets sigte er derfor at klarlægge sådanne indre mekanismer. Vækstfaktoren IGF er bedst kendt for dens rolle i forhold til at sikre vores højdevækst, men IGF er også afgørende, når ovariets mikroskopiske såkaldte follikler, som indeholder et umodent æg, skal vokse til en størrelse på ca. 2 cm lige inden ægløsning. Vi har identificeret en række nøgleproteiner og opstillet en model for, hvordan de spiller sammen i ovariet for at ’dosere’ IGF på en kontrolleret måde og således regulere både vækst af umodne follikler og senere produktion af kønshormon. Sigtet med dette projekt er at teste denne model og opnå et mere komplet billede af ovariets biologi. Denne viden er også relevant ift. at forstå sygdomme i ovariet og potentielt i forbindelse med fortsat udvikling af metoder til kunstig befrugtning.

Det er velkendt at fysisk aktivitet er sundhedsbefordrende, men de til grund liggende molekylære mekanismer er stadig ikke forstået. Vi har i et nyligt experiment fundet et nyt ukarakteriseret protein kaldet C18ORF25, som er markant aktiveret i musklerne i 3 meget forskellige arbejdsformer. I en stor gendatabaser kan man vise at genvarianter i dette protein er associeret med øget koncentration i blodet af HbA1c, som er en markør for forhøjet blodsukker og diabetes, tydende på at dette protein spiller en rolle for at opretholde et sundt stofskifte. Vi har også vist, at fjernelse af dette protein i mus medfører et ringere glukosestofskifte og svage muskler. Vi vil nu udsætte musene for en stofskiftemæssig belastning ved at fodre dem med foder der gør dem fede, observerer en forventelig endnu større effekt af fjernelsen af C18ORF25, samt reintroducere genet for C18ORF25 via virusteknik for at undersøge om dette i givet fald vil modvirke forandringerne. Yderligere vil vi i en human blandet kohorte undersøge om expressionen og forsforyleringsgrad af C18ORF25 korrelerer på individuelt niveau med muskelstyrke, arbejdsevne og sukkerstofskifte. Undersøgelserne vil vise om aktivering af C18ORF25 er i stand til at modvirke sygelige forstyrrelser i stofskiftet og vil i givet fald bringe forståelse af hvorledes fysisk aktivitet kan forbedre stofskiftet og forhindre opståen af sygdomme et stort skridt frem. Ultimativt vil dette kunne bruges til udvikling af lægemidler mod type 2 diabetes.

Siden 1990'erne har man vidst at det kvindelige kønshormon, progesteron, kan inducere et hurtigt optag af calcium-ioner i sædceller. Da sædceller har pakket sit DNA fuldstændigt sammen for at få det til at fylde så lidt som muligt, og derfor ikke har nogen aktiv gen-ekspression og protein-syntese, er ovenstående et klassisk eksempel på den såkaldte "ikke-genomiske" signalering af steroidhormoner. Optaget af calcium-ioner finder sted gennem calcium-ion-kanalen "CatSper", som kun findes i sædceller og er nødvendig for mandens fertilitet, dvs. at mænd med mutationer i CatSper-gener er sterile. Da progesteron, som frigives i store mængder af ægcellen, er ansvarlig for at aktivere CatSper og derved styrer sædcellens funktioner, f.eks. sædcellens evne til at finde ægcellen og befrugte det i de kvindelige kønsveje, har man længe ønsket at kende den præcise "receptor" for progesteron på sædcellens overflade. I dette projekt bruger vi helt nye teknikker inden for feltet "proteomics" til at finde progesteron-receptoren på sædceller, noget som aldrig er afprøvet før. Ved at kende den præcise "receptor" for progesteron i sædcellen, kan man bruge dette protein som mål for både nye præventionsmidler, som slukker for CatSper og kunne gives lige før et samleje til både mænd og kvinder, samt som mål for lægemidler som kunne stimulere CatSper og derved øge en mands fertilitet. Resultaterne fra dette projekt vil derved kunne skabe store fremskridt både videnskabeligt set og i samfundet.

I fraværet en af en kur er personer med HIV underlagt livslang behandling med bivirkningsmæssige, psykosociale og sundhedsøkonomiske omkostninger til følge. Den primære barriere mod en kur er et reservoir af inaktivt virus, der gemmer sig i langlivede celler og som ikke dræbes af immunsystemet. En centralt problem er udtrætning (exhaustion) af immunsystemet under den kroniske infektion. Denne udtrætning medieres gennem negative receptorer, bl.a. PD-1 og CTLA-4, der dæmper immuncellers aktivering. Indførelsen af immunterapi med antistoffer mod PD-1 og/eller CTLA-4 har medført store landvindinger i kræftbehandlingen. I et samarbejde med et amerikansk videnskabeligt konsortium for kræftbehandling indenfor HIV har vi adgang til unikke prøver fra personer med HIV i behandling med anti-PD-1 og anti-CTLA-4 pga. cancer. I dette projekt undersøges, om denne behandling leder til aktivering af inaktivt virus således inficerede celler synliggøres. Dernæst om behandling booster de HIV-specifikke dræber T-celler samt om disse effekter leder til elimination af det latente HIV reservoir. Slutteligt undersøger vi hvilke ændringer i gen-aflæsning, der sker i HIV-specifikke dræber-celler under behandling med anti-PD-1 og anti-CTLA-4 for derigennem at identificere de mekanismer, der betinger en betydende behandlingsrepsons. Disse data vil være af stor betydning i forhold til at udnytte de store landvindinger, der er gjort med immunterapi, i udvikling af en kur mod HIV.

Immunterapi – en behandlingsform hvor patients eget immunforsvar mobiliseres til udradere cancer celler – har vist sig effektiv indenfor flere kræftformer. Den oftest anvendte behandling består i en generel aktivering af immunforsvarets T celler. Men en bivirkning til denne form for immunaktivering er udvikling af auto-reaktive lidelser, hvor immunforsvaret så at sige angriber kroppen raske væv, det gælder f.eks. inflammatorisk artritis. Ofte medfører denne bivirkning et behandlingsstop for en potential livredende behandling. Man ønsker derfor at forstå mekanismen bag udvikling af inflammatorisk artritis, således at dette i højere grad kan undgås, og man bedre kan hjælpe de patienter der rammes ved at identificere dem tidligt i forløbet Denne situation med udvikling af inflammatorisk artritis uden et behandlingsforløb given samtidig en helt unik mulighed for at studere hvordan aktivering af immunforsvarets T celler kan lede til udvikling af autoimmune sygdomme såsom Reumatoid Artritis (Leddegigt), da denne sygdom også forekommer blandt mange i den almene befolkning. Vi vil udnytte dette unikke vindue til at analysere hvad T cellerne genkender ved Reumatoid Artritis, og om nogle patienter er prædisponeret til denne sygdom pga. tilstedeværelsen af hvilende autoreaktive T celler.

Behandlingen med genetisk manipulerede T-celler, kaldet CAR-Ts, er effektiv til behandling af visse former for lymfe- og blodkræft. Derimod har det været vanskeligt at benytte teknologien til behandling af solide cancere, som eksempelvis lunge- eller brystcancer. Årsagen er primært at vi mangler tumorspecifikke targets mod hvilke vi kan dirigere CAR-T-celler og sikre specifikt drab af cancercellerne uden at påvirke de raske celler. Vi har de seneste år udnyttet cancer-specifikke ændringer i de kulhydratstrukturer der dekorerer vores cellers overflader til at udvikle cancer-specifikke antistoffer, og benyttet dem til udvikling af CAR-T celler med øget cancerspecificitet. En række of de glycoCAR-Ts nu er på vej i klinisk afprøvning. På trods af de åbenlyse fremskridt er der stadig mange udfordringer knyttet til CART behandling af solide cancere. For eksempel er det ikke alle cancercellerne der udtrykker de relevante target-strukturer, hvilket betyder at man risikerer udvikling af resistens. Derudover er det svært for CAR-Ts at trænge helt ind i tumorerne, og endelig er der en række faktorer i tumormiljøet der forhindrer optimal effekt af CAR-T behandlingen. Vi foreslår nu at bruge vores CAR-Ts som leverandør af en række terapeutiske molekyler der 1) øger CAR-Ts evne til at dræbe alle cellerne i tumoren, 2) enzymer der nedbryder tumorens bindevæv for at sikre at CAR-Ts kan trænger ind i tumoren, og 3) en række enzymer der ændrer tumormiljøet og gør tumorcellerne mere følsomme.

Personer med kronisk leddegigt har større risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Dette fører både til en større symptombyrde og en øget dødelighed. Flere undersøgelser peger på, at klassiske risikofaktorer for hjertekarsygdom såsom hjertekarsygdom i familien, forhøjet blodtryk og kolesteroltal samt sukkersyge ikke er nok til at identificere alle de borgere med leddegigt, som har behov for forebyggende behandling mod hjertekarsygdom. Dette studie har til formål at øge kvaliteten af forebyggelse mod hjertekarsygdom hos personer med kronisk leddegigt. En CT-scanning af hjertet er en hurtig, billig og risikofri undersøgelse, der kan måle forekomsten af kalk i hjertets kranspulsårer, som er stærkt forbundet med en øget risiko for hjertekarsygdom. Vi vil gennemføre hjerte-CT-scanninger af 2000 borgere med leddegigt og følge dem over tid. På denne måde vil vi undersøge forekomsten af kalk i kranspulsårerne hos personer med leddegigt og forbedre forebyggelsen af alvorlig hjertekarsygdom.

Mod bedre behandling af børn og voksne med blodkræft Mange børn og voksne patienter med blodkræft af typen akut myeloid leukæmi (AML), som i dag får standardbehandling med kemoterapi, responderer ikke på behandling eller får tilbagefald af deres sygdom pga. kræftcellers immunitet overfor kemoterapi. Denne immunitet eller såkaldte resistens overfor kemoterapi skyldes blandt andet mutationer i kræftcellernes arvemasse, som øger evnen til at reparere, og dermed overleve, de ellers dødelige skader i kræftcellerne som kemoterapi medfører. Vi har kunne vise, at kemoterapi kombineret lægemidler som hæmmer de molekyler, der øger kræftcellernes evne til at reparere ellers dødelige skader i kræftcellerne, reducerer vækst og dræber AML celler lang mere effektivt end kemoterapi alene, både i cellekultur og i mus med AML (Estruch - Leukemia 2021). Vores meget lovende resultater danner grundlag for det nuværende projekt, som skal undersøge, hvorledes hæmning af reparationsmolekyler hos kemoterapi-resistente AML patienter, med nye mere effektive 2. generationshæmmer i kombination med kemoterapi, vil have effekt på vækst og død af patienternes AML celler i både cellekultur og i patient-deriverede musemodeller. Projektet vil således bygge bro mellem laboratorie og klinik ved at identificere helt nye og mere effektive kombinationer af lægemidler til behandling af børn og voksne med AML som skal senere afprøves i kliniske studier i tæt samarbejde med AML centre fra hele Norden.

Hjertestop opstår uden for hospitalet hos omkring 5000 patienter hvert år i Danmark. 30 dage efter hjertestoppet er der kun 15% i live. Under hjertestoppet administreres normalt forskellige lægemidler for at forbedre chancerne for overlevelse, men det kan være udfordrende at få adgang til blodbanen under hjertestoppet. Et lille kateter placeret direkte i en vene er standard behandling, men under et hjertestop er det ofte lettere og hurtigere at placere en nål i knoglemarven. Begge metoder gør det muligt at administrere lægemidler, men det er uklart, hvilken tilgang, der giver de bedste resultater for patienterne. I dette forsøg vil vi direkte sammenligne de to forskellige tilgange til adgang til blodbanen og afgøre, hvilken, der er bedst for patienterne. Vi vil inkludere 736 patienter i Region Midtjylland. Vi vil vurdere overlevelse, neurologisk udfald og livskvalitet for de inkluderede patienter.

Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en dødelig sygdom, der rammer motoriske nerveceller i hjernen, hjernestammen og rygmarven. Symptomerne er tiltagende muskelsvind og svaghed i arme og ben, samt synke- og talemuskulatur. På det cellulære niveau opstår ALS ved en lang række forskellige mutationer, som enten kan være arvelige eller opstået sporadisk. Mutationerne forekommer ofte i gener, der producerer ikke-funktionelle proteiner, hvilket kan ses ved unormal lokalisering i cellen, eller ved at de aggregerer. Disse proteiners normale funktion kontrolleres gennem binding til nogle af cellens andre molekyler, nemlig ribonukleinsyrer (RNA'er). Man har for nyligt identificeret en hidtil ukendt type RNA'er, som danner en cirkulær struktur og er meget stabile i cellen. Da disse molekyler har vist sig at kunne regulere funktionen af en række ALS-associerede proteiner, vil vi med dette projekt undersøge, om cirkulære RNA'er også påvirker sygdommens opståen og sværhedsgrad. Kan man potentielt modvirke nogle af sygdommens karakteristiske symptomer? Vi vil hertil benytte cellekulturer, der har en række forskellige ALS mutationer til at undersøge, hvilke cirkulære RNA'er, der dannes p.g.a. af sygdommen, og hvorvidt man kan tilføre nogle specifikke RNA'er for at genskabe normalt fungerende proteiner og dermed celler. Disse undersøgelser vil lede til øget forståelse af denne komplekse sygdom og potentielt kunne bidrage til nye muligheder for intervention og behandling.

Poly (ADP-ribose) polymerase 1 (PARP1) rekrutteres og aktiveres af DNA-skader, hvilket resulterer i PARP1-medieret ADP-ribosylering på både PARP1 selv og andre proteiner. Flere PARP-hæmmere bliver i øjeblikket brugt i klinikken til behandling af forskellige kræftformer. Disse lægemidler virker primært ved PARP1 trapping på beskadiget kromatin, hvilket kan føre til celledød, især i celler med DNA-reparationsfejl. Selvom PARP1 trapping primært menes at skyldes den katalytiske hæmning af PARP1 auto-ADP-ribosylering, hvilket indebærer, at ADP-ribosylering kan modvirke trapping, vides det ikke, hvad den nøjagtige funktionelle betydning af PARP1 auto-ADP-ribosylering er i PARP –trapping processen. Dette projekt har til formål at belyse den nuværende viden om PARP1-auto-modifikationer ved at give grundlæggende ny indsigt i det mekanistiske grundlag for PARP1 auto-ADP-ribosylering med fokus på at undersøge deres bidrag til PARP trapping.

Æggestokkræftpatienter kan i første omgang behandles effektivt med nuværende terapier, men i de fleste tilfælde vokser kræften med tiden tilbage fra et lille antal overlevende kræftceller. På det tidspunkt er der typisk ingen effektive behandlingsstrategier, og de fleste patienter diagnosticeret med kræft i æggestokkene dør desværre af sygdommen. Dette projekt tager en unik tilgang i vores søgen efter behandlinger, der specifikt dræber de kræftceller, der er resistente over for de eksisterende terapier, mens normale celler i organismen skånes for at undgå alvorlige bivirkninger. Ved hjælp af en teknologi kaldet "DNA-barcoding" vil vi i laboratoriet følge tusindvis af individuelle dyrkede kræftceller og heraf få forståelse for, hvordan hver enkelt reagerer på et stort antal lægemidler. Ved hjælp af disse oplysninger vil vi være i stand til at identificere kombinationer af lægemidler, der sammen dræber alle æggestokkræftcellerne. Vi forventer, at opdagelserne i dette projekt vil blive brugt i fremtidige kliniske forsøg med håb om, at de vil helbrede eller forlænge livet for patienter med æggestokkræft.

Mennesker med bipolar lidelse (manio-depressiv sygdom) lider ofte også af fysiske sygdomme og har 8-12 års nedsat forventet levetid. Lithium og antikonvulsiva er de hyppigst anvendte typer af stemningsstabiliserende medicin for bipolar lidelse, men har forskellige virkningsmekanismer. Formålet med dette dansk / australske studie er ved hjælp af danske register data at undersøge om langtidsbehandling med lithium mindsker risikoen for udvikling af slagtilfælde, blodpropper i hjertet, sukkersyge, Parkinsons syge og cancer sammenlignet med langtidsbehandling med antikonvulsiva.

Patienter, som diagnosticeres med meningitis, har en høj dødelighed, og mange får eftervirkninger af sygdommen, som kan mærker dem for resten af livet. Vi har i 10 år gamle studier brugt danske registre til at beskrive, hvordan det går personer med meningitis. Vi havde dengang ikke adgang til bakteriologiske diagnoser og fund i rygmarvsvæsken for disse patienter. Vi har derfor indsamlet de bakteriologiske fund for samtlige danske patienter med bakteriel meningitis. Herefter er det hensigten ved hjælp af udtræk fra danske nationale registre at belyse, hvordan langtidsprognosen for disse personer er sammenlignet med baggrundsbefolkningen og patienternes søskende. Specielt vil der blive set på risikoen for død, udvikling af tilstødende fysisk og psykisk sygdom, og hvordan patienterne klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Studiet vil være i stand til at identificere de risikofaktorer som øger danskernes risiko for disse typer af meningitis. Adgangen til de mikrobiologiske data giver os desuden mulighed for at beskrive risikofaktorer og prognose for nogle af de mere sjældne former for meningitis. Studiernes resultater vil selvfølgelig være af interesse for den enkelte patient, som efter en alvorlig sygdom skal planlægge sit liv, men kan også hjælpe sundhedsvæsenet til at planlægge rehabiliteringsforløb for patienterne og til identifikation af de patienter, som er i særlig risiko for at få disse sygdomme.

Dette er et tværfagligt projekt, der udspringer af et stærkt patientbehov om at forstå hvorfor en ønsket graviditet tabes og hvad der kan gøres for at forebygge at det sker igen. Formålet med projektet er at forstå farens bidrag til kromosomfejl og andre genommutationer i graviditetstab. Graviditetstab forekommer i 25% af alle graviditeter og det nuværende dogme er, at det mandlige bidrag er lille, og at kromosomfejl og større genommutationer stammer fra morens æg. Nye data, herunder vores egne foreløbige resultater, udfordrer dette dogme, og vi tester derfor hypotesen, at mænd med forhøjet fragmentering af sæd-DNA har en højere forekomst af kromosomfejl og kromosommutationer, der kan forårsage graviditetstab. Hypotesen vil blive testet gennem tre delprojekter, der adresserer 1) forekomsten af kromosomfejl i graviditetstab der stammer fra faren; 2) hvordan disse kromosomfejl korrelerer med forekomsten af kromosomfejl i individuelle sædceller fra mændene; og 3) om deres forekomst er forhøjet i sædceller fra mænd med højt DNA -fragmenteringsindeks. Denne undersøgelse vil give en bedre forståelse af kromosommutationer i sædceller og give potentielle muligheder for behandlingstiltag for at reducere graviditetstab, hvis disse mutationer stammer fra sædceller.

Den største molekylære maskine der findes i celler er ribosomet. Ribosomerne oversætter den genetiske kode i DNA til proteiner, cellernes arbejdsheste, som udfører en myriade af forskellige funktioner i vores celler. Produktionen af ribosomer – ribosombiogenese – sker i et koordineret samspil mellem hundredvis af proteiner, kendt som ribosombiogenesefaktorer. Dysfunktion i de ribosomale proteiner og biogenesefaktorer er forbundet med en række forskellige sygdomme i mennesker, der under ét betegnes ribosomopatier. Vores nuværende forståelse af hvordan menneskets ribosomer produceres er hovedsageligt baseret på undersøgelser af bagegær. Fordi ribosomer er evolutionært bevaret i alle højerestående organismer, har man antaget at ribosombiogenesefaktorer er ens i gær og mennesker. I de senere år er det imidlertid blevet klart, at kompleksiteten af ribosombiogenese har udviklet sig gennem evolutionen, og at der mangler en komplet oversigt over de proteiner der er involveret i ribosombiogenese i mennesker. I dette projekt vil vi kortlægge dette netværk af proteiner og karakterisere strukturen og funktionen af et nyt proteinkompleks, som vi har identificeret i vores forundersøgelser. Projektet har et stort potentiale for at gøre banebrydende opdagelser med direkte relevans for menneskers sundhed og sygdom.

Medicinforbruget stiger blandt den ældre danske befolkning. Medicinering af ældre mennesker er problematisk af flere årsager. Blandt andet ved vi at mange ældre med kort forventet restlevetid, muligvis ikke når at få udbytte af deres forebyggende medicin. Indflytning på plejehjem sker oftest som følge af en akut ændring i helbredsstatus, og er vist i Danmark at medføre en stigning i antallet af lægemidler fra 6 til 8 efter indflytning. Flytningen kan derfor være en oplagt mulighed for at reevaluere medicinen. Formålet med dette projekt er at undersøge mønstre i receptudskrivning og medicinforbrug hos danske plejehjemsbeboere. Projektet udføres med data fra de danske registre og inkluderer alle danskere som er flyttet ind på plejehjem siden 2015. Først vil vi vurdere anvendeligheden af receptdata fra det danske receptregister sammenlignet med lægemiddeldata fra 200 plejehjemsbeboere. Derefter vil vi gennemføre et forbrugsstudie om smertestillende lægemidler og kortlægge hvilke typer og antal af læger, som er involveret i den enkeltes medicin. Til slut vil vi undersøge hvad effekten er af faste plejehjemslæger ift medicinforbrug og indlæggelseshyppighed. Resultaterne vil give ny viden omkring mønstre i medicinforbruget blandt danske plejehjemsbeboere, samt bidrage med viden om implementeringen af plejehjemslæger. Resultaterne vil hjælpe med at optimere og udvikle strategier for brug af lægemidler blandt danske plejehjemsbeboere.

Behandlingen af visse kræftformer – herunder modermærkekræft og visse typer lungekræft – er blevet markant forbedret med introduktionen af immunterapi. Disse nye lægemidler aktiverer immunforsvaret, så det bidrager til at bekæmpe kræftcellerne. I mange andre kræftformer ser man desværre ikke tilsvarende positive effekter af immunterapi. Selvom vi endnu ikke kender den nærmere årsag til disse behandlingsmæssige forskelle, er der belæg for, at mikromiljøet i kræftvævet har betydning og bl.a. påvirker antallet af infiltrerende immunceller. Med dette projekt ønsker vi at undersøge de mekanismer, som begrænser immunsystemets adgang til og virkning i brystkræft. Vi vil særligt fokusere på betydningen af sure affaldsstoffer fra stofskiftet, som ophobes i høj koncentration i kræftknuderne, hvor de skaber et barskt miljø for mange normale celler. Det her beskrevne eksperimentelle projekt er baseret på en kombination af væv fra patienter og forsøg i dyremodeller med brystkræft. Derudover vil vi anvende information fra store databaser. Det er projektets mål at finde nye behandlingsmæssige strategier til at forstærke immunresponset og effekten af immunterapi i kræftformer, særligt brystkræft, hvor immunsystemet er hæmmet.

Mange faktorer kan være harmløse i et begrænset omfang, men kan i et overdrevent omfang give anledning til negative konsekvenser. For neuroner kan ubegrænsede forhøjelser af neuronal excitabilitet resultere i giftige mængder af calcium i de celleaktiverende baner, hvilket kulminerer i døden. De neuroner, der direkte kontrollerer vores muskler, motorneuroner, er særligt sårbare over for dette, og denne excitotoksicitet er blevet forbundet med motorneuronsygdomme. Tidligere arbejde på dette område har fokuseret på, hvordan motorneuronerne kontrollerer deres egen excitabilitet. Her vil vi dog fremsætte, at hyperaktive motorneuroner aktivt søger hjælp fra en anden ikke-neuron celletype kaldet mikroglia til at holde deres excitabilitet inden for sunde grænser. Vi vil benytte avancerede teknikker til at observere og måle kommunikationen mellem de to celletyper in vivo under forhold med øget neuronal aktivitet. Vi vil deciphrere det specifikke “kemiske sprog”, der bruges mellem de to celletyper til at kommunikere, og forstyrre dette for at fastlægge konsekvenserne, når denne kommunikation svigter. Det langsigtede perspektiv er, at denne viden kan benyttes til at forstærke motorneuron-mikroglia-samarbejde som en strategi til at hjælpe med at beskytte motorneuronerne ved lidelser, hvor de er i fare for excitotoksicitet.

Udvikling af personlig medicin er blevet et højt prioriteret samfundsanliggende. Ikke mindst inden for mental sundhed, hvor sygdomsprocesser i hjernen er af særlig kompleksitet, der ofte gør det svært at skelne mellem forskellige mentale lidelser. Dette kan skyldes, at kliniske kohorter ofte er præget af en høj grad af heterogenitet, idet egentligt forskellige tilstande kategoriseres under ét på trods af forskelle i patienters komorbiditeter eller divergerende, underliggende patologier. Her er der behov for et fundamentalt skift i klinisk praksis, væk fra generaliserende kategorier, såsom insomni, der udløser ensartede behandlinger til hele grupper, og hen imod individ-baseret kortlægning af sygdom. Enhver patient adskiller sig fra den raske tilstand på en specifik måde, og den valgte behandling bør afhænge mere af denne afvigelse end af hvilken gruppe vedkommende kan placeres i. Dette projekt har til formål at karakterisere de unikke signaturer ved individers hjerneaktivitet samt at udvikle en ny tilgang til at beskrive disse unikke hjerneaktiviteters fordeling på tværs af en population. Således kan individer placeres i forhold til, præcist hvordan de afviger fra den overordnede fordeling af hjerneaktiviteter, når der tages højde for alder og køn. Vi vil afprøve denne nye tilgang i konteksten af insomni, med data fra 43,000 individers hjerner i UK Biobank og forventer at finde frem til en rationel stratifikation af denne komplekse, heterogene og ofte misforståede sygdom.

Stamceller deriveret fra et tidligt embryo kan udvikle sig til alle slags celler i kroppen eller dele sig igen og igen i en petriskål. Stamceller kan modtage kemiske signaler, der fortæller dem om deres miljø og instruerer deres fremtid, men hvordan fortolker de disse signaler? Vi har for nyligt fundet ud af, at den cellulære budbringer ERK guider stamcelleudvikling ved at aktivere de cellulære instrukser (gener), der styrer denne proces, og deaktivere de gener, der guider dem til at forblive stamceller. Vi har desuden opdaget, at ERK interagerer med et andet enzym, kaldet PARP, der modificerer specifikke proteiner i cellen og ligesom ERK også er involveret i cellens beslutningsproces. Derfor ønsker vi at forstå, hvordan PARP arbejder sammen med ERK for præcist at bestemme, hvilke instrukser cellen modtager. Vi vil undersøge, hvordan ERK leder PARP til bestemte gener, hvilke proteiner PARP modificerer som reaktion på ERK, og ultimativt kortlægge hvordan PARP og ERK samarbejder om at guide cellen i valget mellem at forblive stamcelle eller udvikle sig. At forstå denne mekanisme vil være et væsentligt skridt fremad i forhold til at benytte stamceller til regenerativ medicin, og det vil bidrage til at forklare, hvordan disse to vigtige enzymer interagerer. Da der i kemoterapi anvendes stoffer, som hæmmer PARP, og da ERK er overaktiv i mange kræftformer, kan en forståelse af, hvordan PARP og ERK samarbejder, danne basis for udvikling af nye kræftbehandlinger.

Næsten 74% af danskerne har gennemført COVID-19-vaccinationen. Når så mange vaccineres, vil mange kunne opleve symptomer, der opstår i tidsmæssig relation til vaccinationstidspunktet. Det kan skyldes bivirkninger ved vaccinen, men det kan også skyldes en tilfældighed. Når årsagen til de oplevede symptomer er ukendt, vil vaccinationen ofte være en håndgribelig forklaring og kan fejlagtigt tolkes som årsagen til symptomerne. For at opnå befolkningens tillid til COVID-19-vaccinerne, er det vigtigt at afkode hvilke formodede bivirkninger, der er forårsaget af vaccinen, og hvilke symptomer, der kan forklares af andre faktorer. I maj 2021 inviterede vi ca. 900.000 tilfældigt udvalgte borgere i alderen 16-65 år til en spørgeskemaundersøgelse omkring COVID-19-vaccinerne. Dataindsamlingen bestod af et baseline spørgeskema og 2 opfølgende spørgeskemaer. Baselinespørgeskemaet blev sendt ud i maj og det sidste spørgeskema sendes ud fra oktober 2021. Baselinespørgeskemaet indeholdt spørgsmål om vaccination, helbred og livsstil samt spørgsmål om symptomer (f.eks. hovedpine, træthed og svimmelhed) oplevet inden for de sidste 4 uger. I de opfølgende spørgeskemaer spørges der igen til symptomer. Med de indsamlede data vil vi undersøge hyppigheden og fordelingen af akutte bivirkninger efter vaccination. Desuden vil vi undersøge om uspecifikke symptomer optræder hyppigere blandt vaccinerede end forventet ud fra hyppigheden i baggrundsbefolkningen inden den blev vaccineret.

Alzheimers er en langsomt fremskridende hjernesygdom kendetegnet ved tiltagende forværringer af hjernens kognitive funktioner, hvor specielt hukommelsen bliver svært ramt, og på trods af intense forskning indenfor området, så er der ikke nogen kur i sigte. De kognitive symptomer begynder at indtræffe samtidig med at der sker en gradvis ophobning af amyloide plaques i hjernen. Disse plaques bestående af misfoldede proteiner nedbryder nervecellernes synapser, hvormed kommunikationsforbindelserne mellem nervecellerne svækkes. Netop denne fejl menes at have helt afgørende betydning på udviklingen af symptomerne. Ny forskning har nu vist, at såfremt man fjerner eller hæmmer PICK1-proteinet i hjernen, så kan amyloids negative påvirkning af synapserne helt undgås. Disse resultater er dog kun opnået i forsimplet forsøg på cellekulturer, eftersom udviklet medicin rettet mod PICK1 ikke kan optages i hjernen samt trænge ind i nervecellerne, hvor PICK1-proteinet findes. Vi har på det de seneste udviklet en ny type genteknologi, hvor vi målrettet kan udtrykke PICK1-blokerende peptider indeni nerveceller i hjernen. Derfor foreslår vi her at udforske en helt ny strategi for, hvordan man kan forsinke eller måske helt forhindre det kognitive tab som ses i Alzheimers sygdom. Forsøgene med vores genteknologi vil foregå i cellekulturer samt transgene mus, hvor både cellulære forandringer og adfærdsmæssige symptomer på Alzheimers sygdom vil blive undersøgt i detaljer.

Formål Vi vil undersøge om en danskproduceret træningsrobot kan forhindre funktionstab hos ældre indlagte patienter, således at de bliver mere selvhjulpne og opnår øget livskvalitet. Baggrund Ældre patienter tilbringer det meste af døgnet passivt i hospitalssengen. Dette fører til tab af funktionsevne og ellers selvhjulpne ældre personer mister evnen til basale gøremål såsom at rejse og sætte sig. Efter udskrivelsen har de derfor brug for øget hjemmehjælp samt et længere genoptræningsforløb i kommunen. Ifølge et brugerpanel af ældre patienter er det vigtigste fokusområde at opretholde et godt funktionsniveau for at forblive selvhjulpne. Indledende tests af træningsrobotten viser, at træning er muligt og at patienterne er glade for træningen. Projektet Studiet er et lodtrækningsforsøg, hvor ældre patienter indlagt akut på ældremedicinsk afdeling enten vil blive tilbudt vanlig træning med fysioterapeut eller både træning med en robot og vanlig træning med fysioterapeut. Det er frivilligt, om man vil deltage. Der vil blive lavet forskellige fysiske test og udfyldt spørgeskemaer under indlæggelsen samt i eget hjem efter udskrivelsen. Fremtiden Hvis vores projekt viser, at træningsrobotten forebygger tab af funktionsevne, vil dette have stor betydning for borgernes livskvalitet og selvstændighed, da de vil kunne klare sig bedre i hjemmet efter indlæggelse. Desuden kan kommunerne opnå økonomisk gevinst, da borgerne vil have mindre behov for hjemmepleje og genoptræning.

I 2009 opdagede amerikanske forskere en ny og potentielt dødelig allergi overfor et kulhydrat i rødt kød. De allergiske reaktioner karakteriseres ved nældefeber og sjældnere allergisk chok, som finder sted nogle timer efter indtagelse af oksekød, svinekød eller lam. Dette gør diagnosen vanskelig, fordi symptomer på fødevareallergi normalt opstår inden for minutter. Mekanismen bag denne nye allergi er overraskende, da allergier normalt retter sig store molekyler som proteiner, og ikke mod små molekyler som kulhydrater. Forekomsten af kødallergi i Danmark er ukendt, men et stigende antal tilfælde rapporteres. Det er dokumenteret at mennesker sensibiliseres (gøres allergiske) gennem skovflåtbid og det forventes derfor at forekomsten af kødallergi kan stige pga. den markante stigning i rådyrbestanden, som er skovflåtens vigtigste reservoir. Det er vigtigt med en korrekt diagnose, eftersom behandlingen er effektiv og simpel. Projektet anvender både befolkningsundersøgelser, kliniske undersøgelser af patienter og registerbaserede studier. Formålet med projektet er at måle forekomsten, udviklingen i forekomst over tid og risikofaktorerne for kødallergi i Danmark. Projektets mål er at skaffe viden om, hvem der er i risiko for kødallergi både blandt patientgrupper og i den generelle befolkning med henblik på at forbedre diagnose- og behandling.

Klamydia, som forårsages af bakterien Chlamydia trachomatis (C.t.), er den mest almindelige seksuelt overførte sygdom i verden, og det er blevet en international prioritet at udvikle en klamydia vaccine. Det optimale immunsvar mod Klamydia er ikke kortlagt, og særligt vides meget lidt om Th17 T cellers rolle. Vi har dog præliminære data, der for første gang indikerer at Th17 T celler er helt nødvendige for beskyttelse mod en genital infektion, og desuden at Th17 T celler kan underinddeles i adskillige Th17 subsets, med hidtil ukendt funktion. I dette projekt vil vi nøje bestemme funktionen af hver enkelt af de forskellige Th17 T celle subsets, beskrive hvordan de bidrager til beskyttelsen, og udvikle en vaccine strategi som er i stand til at generere netop de Th17 T celler, der er mest beskyttende. Dette vil lede til helt ny information om Th17 T celler, samt en ny og effektiv Klamydia vaccine.

Staphylococcus Aureus (gule stafylokok) blodbetændelse er en farlig tilstand med høj dødelighed. Hos patienter med pacemaker er der op til 30% risiko for at bakterien fæstner sig til pacemakeren (pacemaker-infektion). Hvis der påvises pacemaker-infektion, er det anbefalet, at hele pacemakeren skal fjernes. Hvis der ikke er tegn til pacemaker-infektion, er det fortsat uvist, om fjernelse af pacemakeren er nødvendigt. Grundet aggressiviteten af bakterien anbefales det, at alle med Staphylococcus aureus blodbetændelse får fjernet deres pacemaker, uanset om der er tegn til pacemaker-infektion eller ej. Der foreligger dog meget sparsom forskning på området og særligt er der ingen beviser for, at det er bedre at udføre fjernelse af pacemaker hos patienter uden påviselig pacemaker-infektion. Det overordnede formål med dette projekt er undersøge forekomsten og prognosen hos patienter med pacemaker og Staphylococcus aureus blodbetændelse. Via de danske nationale registre, kan vi identificere alle danske pacemaker-patienter med Staphylococcus aureus blodbetændelse. Resultaterne vil bidrage med opdateret og ny viden om forekomst af Staphylococcus aureus blodbetændelse hos pacemaker-patienter samt risikoen for pacemaker-infektion og efterfølgende betydning for dødelighed og re-infektion med og uden fjernelse af pacemaker. Ultimativt vil disse resultater optimere patientbehandlingen og give os indsigt i et vigtigt område, som er relativt ubeskrevet indtil nu.

Malaria er en alvorlig parasitsygdom og er hvert år årsag til at cirka 400.000 børn under 5 år dør en alt for tidlig død. Efter invasionen af menneskets røde blodlegemer sender malariaparasitten forskellige proteiner ud på overfladen af den inficerede celle. Funktionen af proteinerne er, at få blodlegemerne til at binde fast til indersiden af blodkar i det inficerede barn. Herved øger malariaparasitten sine overlevelseschancer, men skaber også samtidig grundlaget for klinisk sygdom. Vi har identificeret en gruppe af malaria PfEMP1 proteiner, der er involveret i udvikling af hjernemalaria hos børn. Hjernemalaria er alvorlig sygdom, som selv i tilfælde af hurtig og tilstrækkelig behandling fører til, at en stor del af de behandlede patienter dør, mens andre får permanente hjerneskader. I vores projekt vil vi ved hjælp af forskellige hjerneceller udvikle organoids eller nano-hjerner, der i laboratoriet kan bruges til at undersøge, de mekanismer malariaparasitter udnytter for at vandre igennem hjerneceller og over blod-hjerne-barrieren. Vi vil også undersøge hjernecellernes respons på infektionen med malariaparasitter. Med projektet vil vi arbejde på at udvide vores forståelse af hjernemalaria samtidig med, at vi udvikler en hjernemodel, som også vil kunne bruges til at undersøge andre sygdomme som f.eks. borreliose, multipel sklerose, glioblastom, Alzheimers og andre sygdomme, der påvirker hjernen.

BAGGRUND: Der er et stort behov for nye behandlingsstrategier rettet imod den hyppigste og mest ondartede form for hjernekræft – glioblastom. Alle patienter får recidiv og de fleste recidiver kommer i randområdet efter kirurgi. Vi ved at randområdet indeholder særligt mange immunceller og reaktive støtteceller. Disse celler kan frigøre vigtige signalstoffer, som kan påvirke kræftcellernes vækst og følsomhed for behandling, men hvilke signalstoffer der er tale om og hvad det betyder for recidiv er ukendt. FORMÅL: Formålet med projektet er at identificere kandidatmolekyler (behandlingsmål), der er vigtige for recidiv samt at afprøve nye behandlingsstrategier rettet mod målene. METODER: Vi har fra patienter med glioblastom identificeret et unikt sæt af primære tumorer og tidlige recidiver med mange immunceller og reaktive støtteceller. Med en ny teknik vil genudtrykket (RNA) blive undersøgt i forskellige celletyper forskellige steder i biopsierne. Efter validering (protein) i en vævskohorte fra patienter, vil kandidatmolekylernes funktion blive undersøgt, og behandling rettet imod de mest lovende vil blive testet med en præ-klinisk recidiv dyremodel, hvor tumorvæksten følges med scanninger (PET/CT og MR), ligesom for kræftpatienter. PERSPEKTIVER: Projektets resultater kan danne fundament for udvikling af nye klinisk relevante behandlingsstrategier, som for første gang er rettet mod mål, der er vigtige for kræftcellernes overlevelse i tiden lige efter kirurgi.

Før en human sædcelle kan befrugte ægcellen skal den først igennem de kvindelige kønsveje, hvilket er en lang og besværlig rejse. Derfor har sædcellen brug for specifikke sædcellefunktioner, så den kan navigere i, respondere på og kommunikerer med de kvindelige kønsveje. Vi har fundet ud af at sædceller syntetiserer nitrogenmonooxid (NO), et vigtigt signalmolekyle hos mennesker, når de stimuleres med det kvindelige kønshormon progesteron og prostaglandin E1 (PGE1). Ligeledes har vi fundet ud af at sædceller har en specifik permeabilitet for NO i deres midtstykke. Selvom sædcellernes evne til at syntetisere NO har være kendt længe, er der hidtil ikke blevet identificeret nogle ligander som aktiverer NO syntesen. Vi har derfor som de første fundet at NO-syntesen stimuleres af progesteon og PGE1 og ønsker i dette projekt at karakterisere effekten af dette for humane sædcellers funktion, kommunikationen med de kvindelige kønsveje og mandens fertilitet.

Secretin er et vigtigt mave-tarmhormon, der aktiverer eksokrin sekretion fra bugspytkirtlen. Vi opdagede for nylig en vigtig funktion af secretin i nyrerne. Secretin er en meget potent aktivator for udskillelse af HCO3-urin i urinen. Vi gjorde også den forbløffende og uventede observation, at secretin akut kan stoppe urinstrømmen. Dette er en hidtil uset observation og tyder på en grundlæggende ny opdagelse. Vores nuværende oparbejdning peger stærkt på en ægte og ny fysiologisk funktion af secretin. I dette projekt afslører vi den molekylære fysiologi af secretins markante diurese-reducerende effekt. Aktuelle egne data indikerer kraftigt, at secretin markant kan reducere den glomerulære filtrationshastighed. Vi mener, at denne hormon -tarm -nyreinteraktion er undsluppet tidligere forsøg og kan tilbyde vigtige nye tegn til at lede en vej til at forstå urinhyperfiltrering ved diabetisk nyresygdom (DKD). I DKD forekommer hyperfiltrering almindeligvis og driver nyreskadeprocessen. Muligvis er denne tarmnyreakse defekt i DKD.

Metabolisk associeret fedtleversygdom (MAFLD) er en ny betegnelse for ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD). Tilstand er kendetegnet ved øget ophobning af fedt i leveren (steatose) hos personer, der ikke, eller kun i beskedent omfang, indtager alkohol. MAFLD kan endvidere udvikle sig til steatohepatitis (MASH), hvor der udover steatose, ses forstørrelse af levercellerne samt betændelse med risiko for udvikling af arvæv (fibrose), skrumpelever (cirrose) og leverkræft. Forekomsten af MAFLD og MASH følger forekomsten af metaboliske sygdomme og således overvægt, type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Levercellerne er ens opbygget i alle dele af leveren og er arrangeret i små funktionelle enheder, leverlobuli, som kan opdeles i 3 acinære zoner. Forskning har vist, at MAFLD og MASH påvirker leverens mikrovaskulatur, som omorganiseres i zone 2 og 3. Aquaporiner (AQP) muliggør vandtransport over cellemembraner. AQP1 findes i lever endotelceller (EC), som beklæder indersiden af alle blodkar. Foruden vandtransport, kan AQP’er påvirke celleadhæsioner samt regulere betændelse på celleniveau. Vi vil undersøge celleadhæsionsproteiner samt AQP1’s rolle i forhold til ændringerne af adhæsionsproteinerne i lever mikrovaskulatur vha. to større studier; 1: Ændringer i forekomsten af adhæsionsproteiner langs de tre acinære zoner ved MAFLD og MASH. 2: AQP1’s rolle i omorganiseringen af adhæsionsproteiner – og dermed det inflammatoriske respons ved MAFLD og MASH.

Alle kroppens celler er omsluttet af et tyndt lag lipid-molekyler, lidt som en sæbeboble, der isolerer cellen fra dens omgivelser. For at kunne udveksle næringsstoffer, metabolitter og information med omgivelserne, indeholder denne lipidmembran talrige protein som varetager transport og signalering. Det er vigtigt for cellers funktion at disse proteiner ender bestemte steder i lipidmembranen, og når dette slår fejl giver det anledning til sygdomme. Man har hidtil troet at denne sortering af proteiner i lipidmembranen, alene var orkestreret af interaktion med en række proteiner indeni cellen. Vi har imidlertid opdaget at proteiner i membranen også kan aflæse lipidmembranens konturer ved hjælp af såkaldte molekylære kurvatursensorer. I dette projekt vil vi studerede funktionen og betydningen af disse kurvatursensorer i proteiner der sidder i nogle af de mindste membranestrukturer vi kender, som er essentielle for neuronal signalering. Vi vil ligeledes studere betydningen af kurvatursensorerne i proteiner som bakterielle toxinet bruger som trojanske heste for at skaffe sig adgang til celler. Projektet vil derfor give os fundamental ny cellebiologisk indsigt i forhold til neurotransmission, men også pege på nye måder at behandle infektiøse sygdomme på og samt nye veje til at facilitere 'drug delivery'.

Diabetisk øjensygdom (retinopati; DR) er den hyppigste årsag til synstab i den erhvervsaktive del af befolkningen i den vestlige verden. Synstab som følge af DR er et væsentligt sundhedsproblem, især med udsigten til et stigende antal patienter med diabetes. Nuværende behandling af synstruende DR er kun symptombehandling og forhindrer ikke den underliggende sygdomsudvikling. Dette projekt har derfor til formål at belyse de mekanismer, som er på spil i tidlige stadier af DR, og som finder sted forud for de velkendte mikrovaskulære forandringer i nethinden. Vi vil undersøge om receptor-proteinet sortilin er involveret i udvikling af DR og således et mål for behandlingsterapi. Baseret på vores præliminære data, er det vores hypotese, at metabolisk dysregulering i diabetiske nethinder fører til ophobning af sortilin, som kan have betydning for reguleringen af nethindens blodgennemstrømning (neurovaskulær kobling). Vi vil undersøge om dette sker fordi sortilin ophobes i celler der indgår i denne regulering, og dermed forstyrres eller måske endda mistes. Vi vil desuden undersøge, om vi kan forhindre ophobning af (eller fjerne allerede aflejret) sortilin og dermed forebygge forstyrrelse af neurovaskulær kobling, som efterfølgende fører til karskader og synstab. Det er vores håb, at de opnåede resultater kan medvirke til udvikling af ny strategi til fremtidig behandling af DR.

Vi lever i en verden med begrænsede ressourcer. Vi er derfor nødt til at gentænke, hvordan vi kan sikre at disse ressourcer anvendes bæredygtigt. Renseanlæg modtager på verdensplan årligt 180 km3 spildevand. Spildevandet har et højt indhold af næringsstoffer og organisk materiale, og disse elementer kan anvendes i langt højere grad end de bliver i dag. Ved at opgradere renseanlæg til ressourceanlæg, kan næringsstofferne i spildevandet genanvendes til produktion af gødning eller bæredygtige biomaterialer, mens det organiske materiale kan benyttes til produktion af bioenergi i form af biogas. Omdannelse af næringsstoffer og organisk materiale i renseanlæg varetages af en kompleks blanding af mange forskellige mikroorganismer og en succesfuld implementering af ressourceanlæg kræver en dybere forståelse af disse mikroorganismer. For at forstå mikroorganismerne kan man analysere deres genomer, og hvis man har genomer fra alle relevante organismer kan man skabe en samlet forståelse for hele økosystemet. Vi vil i dette projekt generere og analysere genomer fra alle almindelige mikroorganismer i renseanlæg på verdensplan. Dette er muligt grundet en unik samling af prøver fra mere end 700 renseanlæg fra hele verden samt en nyudviklet metode til at samle komplette genomer for mikroorganismer i komplekse miljøer baseret på de nyeste DNA sekventeringsteknologier. Egenskaber forudsagt baseret på genomerne vil blive valideret ved hjælp af de nyste analysemetoder på enkeltcelle-niveau.

Antibiotika resistens er et stærkt stigende problem både lokalt og globalt og for nogle sygdomsfremkaldende bakterier mangler vi nu behandlingsmuligheder. For nylig har det vist sig, at bakterie vira, som specifikt angriber og slår bakterieceller ihjel, har et stort potentiale i behandling af infektioner med antibiotika resistente bakterier. Men det viser sig også, at bakterier kan udvikle resistens overfor disse vira betegnet fager, hvilket begrænser deres anvendelse. I dette projekt foreslår vi, at resistens udvikling kan udnyttes i kombinationer af fager og antibiotika. Med udgangspunkt i den sygdomsfremkaldende bakterie, Staphylococcus aureus, har vi tidligere fundet, at komponenter i bakteriens cellevæg er nødvendige for resistente S. aureus MRSA-bakterier kan opretholde deres resistens. Da disse strukturer samtidig er receptorer for fager, forudser vi, at fag resistente bakterier mister antibiotika resistensen og dermed gør antibiotika virksomme. I projektet vil vi se på forskellige fag og antibiotika kombinationer og gøre brug af vores omfattende viden om S. aureus, fager og antibiotika resistens. Interaktioner med værtsceller vil ske i samarbejde med Universitetet i Tübingen. Vi forventer at projektet vil vise, at detaljeret forståelse af fagers og antibiotikas påvirkning af den bakterielle cellevæg vil kunne føre til præcisions terapi, der rammer specifikke bakterier, og hvor antibiotika kan genoplives der tidligere havde mistet anvendelse grundet resistens.

Immunterapi er en lovende behandlingsform som bruger immunsystemet (kroppens naturlige forsvarssystem) til sygdomsbehandling. I sygdomme som f.eks. allergier, sker der en skadelig overaktivering af immunsystemet, men med immunterapi kan man udnytte proteiner til at sikre en kontrolleret aktivering af immunsystemet, således at de skadelige effekter undgås. Nuværende metoder til immunterapi er dog suboptimale pga lavt optag af proteinerne i målcellerne og dårlig akkumulering i lymfeorganerne, hvilket resulterer i lav behandlingseffektivitet. For at løse disse problemer har vi designet et nyskabende system bestående af det naturlige protein albumin, der virker som et stillads for terapeutiske proteiner som er forbundet til albumin via DNA-arme. Albumin målretter systemet mod specifikke strukturer på immunceller og mod lymfeknuder, hvilket muliggør bedre levering og optag af de terapeutiske proteiner og derved giver forbedret reaktion i kroppen. DNA-armene har indbyggede immunstimulerende egenskaber, der forbedrer den terapeutiske respons på lægemidlet. Desuden kan DNA-armene samles som Legoklodser, så man nemt kan inkorporere forskellige typer af lægemidler i albumin-stilladset, hvilket gør det brugbart mod en bred vifte af forskellige sygdomme og samtidig omkostningseffektivt. Projektet udføres af et hold bestående af eksperter i levering af lægemidler og DNA, samt læger inden for allergi, hvilket gør dette projekt relevant for både patienter og det danske sundhedsvæsen.

Usund livsstil og en aldrende befolkning resulterer i en øget forekomst af sygdomme såsom type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og mange kræftformer. Konjugeret linolsyre består af isomerer af den flerumættede essentielle fedtsyre linolsyre. Det er veldokumenteret at konjugeret linolsyre har anti-carcinogene virkninger og modulerer dannelse og lagring af kropsfedt. Særlig en isomer, t10,c12, er ansvarlig for disse gavnlige virkninger, men med de nuværende kemiske produktionsmetoder er det ikke muligt at lave denne isomer kommercielt. Der findes imidlertid et enzym fra bakterien Cutibacterium acnes der er i stand til specifikt at omdanne linolsyre til t10,c12 isomeren. I dette projekt, vil vi lave sporer af bakterien Bacillus subtilis hvor dette enzym sidder på overfladen. Disse sporer vil blive benyttet som katalysator i en bioproces hvor t10,c12 isomeren produceres udfra linolsyre. Målet med projektet er at udvikle teknologien der kan sænke produktionsomkostninger og således medvirke til at denne gavnlige fedtsyre kan blive kommercielt tilgængelig.

Projektet sigter mod at understøtte og muliggøre en grøn omstilling a fiskerisektoren i Danmark. Dette gøres ved at udvikle nye metoder til vurderingen af klimabelastninger fra fiskeriaktiviteter (Consequential LCA) og kombinerer disse med nye analyser af påvirkningerne på havmiljøet og målarter fra forskellige former for danske fiskeriaktiviteter. Tilsammen vil dette vil give et nyt og mere retvisende billede af forskellige fiskeriaktiviteters bæredygtighed, ikke mindst i et klimaperspektiv. Dette nye billede bringes endvidere i spil i overvejelser omkring forvaltning for en grøn omstilling, hvor der på baggrund af den nye viden fra projektet, samt input fra sektoren, beslutningstagere og forvaltningsaktører udgrænses mulige fremtidsscenarier for en grønnere sektor (fisheries trajectories). Dette tværfaglige projekt kombinerer således ekspertise, værktøjer og metoder fra tre forskellige forskningsområder: livscyklusvurdering, fiskeriteknologi, og fiskeriforvaltning/governance.

Nogle få, men meget vigtige Salmonella-typer resulterer næsten altid i en alvorlig, livstruende infektion. Det er for eksempel tilfældet ved tyfus hos mennesker, forårsaget af S. Typhi, og ved fugle-tyfus hos høns, forårsaget af S. Gallinarum. Hvorfor disse typer giver systemisk infektion i stedet for tarmbetændelser vides ikke. Viden om dette kan føre til nye metoder til at forebygge og behandle infektionerne. Vi har i forsøg med makrofager fra høns set at den hønsespecifikke type, S. Gallinarum, regulerer immun- og metabolismegener i makrofagen forskelligt fra en salmonella-type der normalt giver tarmbetændelse. Indeværende projekt undersøger betydningen af denne observation for den systemiske infektion, specielt hvad angår regulering af JAK/STAT systemet, der er centralt i immunitet mod infektioner, og udvalgte metaboliske reaktioner. Projektet identificerer endvidere hvilke faktorer ved bakterierne der er ansvarlige for den specifikke regulering, idet blokering af disse så kan anvendes til at blokere infektionen. I de indledende faser arbejdes med infektioner i makrofager i kultur, og i den afsluttende fase udføres forsøg i dyremodeller til at demonstrere at den opnåede viden kan bruges i forebyggelse og behandling af de systemiske infektioner.

Andelen af nye lægemiddelstoffer af biologisk oprindelse er stødt stigende. Betegnelsen biologiske lægemidler (BP) inkluderer terapeutiske peptider og proteiner, der er meget potente og specifikke i deres effekt. Derved behøver patienten kun ganske små mængder lægemiddelstof i blodet for at opnå den ønskede effekt. Deres komplekse struktur og ustabilitet gør desværre, at vi i dag primært må administrere BP via injektion. Det mest optimale for patienten vil utvivlsomt være administration gennem munden i form af en tablet. Udvikling af en tablet med BP er dog yderst komplekst. Dels er det vanskeligt at beskytte BP mod nedbrydning i mavetarm-systemet og den store molekylære struktur af BP hæmmer transport over det beskyttende mukus slimlag på tarmcellerne. For at imødese udfordringerne og skræddersy og kontrollere dosering af BP vil vi i dette projekt benytte porøse silica nanoparticler. Studier har vist, at disse kan pakkes med og beskytte konventionelle lægemiddelstoffer mod nedbrydning i mavetarm-systemet. På overfladen af disse partikler vil vi via kemisk kobling påsætte nogle polymerer, dendroner, der har vist sig at interagere med tarmens slimlag. Derved vil vi designe et transportsystem, hvor BP beskyttes mod nedbrydning indtil det når frem til stedet i tarmen hvorfra BP optages. Her sætter dendronerne sig fast i mukuslaget, hvorefter pH i tarmen faciliterer frakobling af nanopartiklerne fra dendroner, frigiver BP og dermed faciliterer absorption af BP over tarmmembranen.

Enzymer bliver brugt i bioteknologi til at fremstille biobrændsel og lægemidler, til at fjerne forurening og allergener, og til at forædle madvarer. Enzymer er desværre ofte meget skrøbelige, og bevarer kun deres aktivitet hvis de bliver opbevaret ved - 80 grader. Denne skrøbelighed fordyrer enzym-bioteknologi og forhindrer praktisk anvendelse af mange enzymer. Organismer som f.eks. bjørnedyr eller gær kan tåle at blive totalt udtørret, og er ofte stabile i mange år i tør tilstand som f.eks. i tørgær. Disse organismer har udviklet et system til at beskytte deres enzymer i den tørre tilstand. Inspireret af udtørrings-tolerante organismer, vil vi i dette projekt designe proteiner som indkapsler og beskytter enzymer i tør tilstand. Sådanne proteiner vil have potentiale til at reducere omkostningerne ved enzym bioteknologi, og udbrede moderne fødevare-forædlings metoder til udviklingslande.

Vindkraftindustrien har lidt af en kold, tynd, gennemsigtig og næsten usynlig fjende: isning. Is på vindmøllevingerne kan reducere vindmølleparkens årlige genererede energi med op til 80%. Is reducerer ikke kun vingenes aerodynamiske effektivitet, men øger også belastningen og vibrationerne ved ujævn isning på vingerne. Under svære isforhold lukkes vindmøllerne ofte, hvilket koster vindkraftindustrien milliarder af euro. Derfor bruger vindmølleproducenter elektriske varmeapparater, når der opdages is, hvilket også forbruger energi. Motivationen for DISTINCT-projektet er at bruge kunstig intelligens (AI)-drevne droner til at opdage is på vindmøllevingerne. Dette vil igen forbedre effektiviteten af ​​varmesystemerne på vindmøllevingerne, hvilket vil øge den producerede energi. Efterhånden som mere plads besættes af nyinstallerede vindparker, er det afgørende at finde nye, levedygtige steder, selv i koldt klimaområder, til ny grøn energiproduktion. Isniveauet på vingen vil derefter være korreleret med tabet af genereret effekt, der gør det muligt at modellere det potentielle tab af overskud og hjælpe med at fjerne isen fra vingen. Vellykket gennemførelse af dette projekt vil sandsynligvis få en betydelig indvirkning på vindkraftindustrien som helhed, hvilket gør det muligt for sektoren at øge vindmøllernes effektivitet og potentielt udvide de tilgængelige vindmølleparker til koldere områder.

Brugere af motoriserede (såkaldte myoelektriske) hånd- og armproteser oplever oftest at protesen er svær at kontrollere og kun i lav grad erstatter den mistede hånds funktionalitet. Den teknologiske udvikling i kontrol-metoder til proteser har i overvældende grad fokuseret på identifikation af brugerens ønskede bevægelsesmønster udfra målinger af de tilbageværende musklers aktivitet, mens brugeren forestiller sig at udføre bevægelserne med den amputerede hånd. Grundet måden hvormed mennesker aktiverer underarmsmuskler under håndbevægelse, er dette dog en yderst vanskelig opgave, hvilket afspejles i den lave præcision af kontrollen. I dette projekt foreslås en radikal anderledes tilgang; nemlig at træne brugeren til at generere nye muskelaktiveringsmønstre, der nemt kan identificeres ud fra målinger af musklers aktivitet, og dermed danne grundlag for præcise bevægelseskommandoer til protesen. Genskabelse af den sensorisk feedback fra hånden vil gøre brugeren i stand til at lære disse nye mønstre og dermed danne grundlag for en præcis og robust kontol af protesehånden.

Omkring halvdelen af alt medicinsk engangsudstyr bliver steriliseret med ioniserende stråling. Andelen er støt stigende i takt med udviklingen af bedre medicinsk engangsudstyr foregår i høj fart. At sterilisere komplekst engangsudstyr er ikke uden udfordringer: Produktet skal udsættes for nok stråling til at opnå det påkrævede sterilitetsniveau, men må samtidigt ikke udsættes for så meget stråling at det tager skade. Sker dette, kan det forårsage produktfejl, der kan påvirke patienters helbred. Ofte er der næsten ingen forskel på minimum og maksimum-doserne for komplekst udstyr, der for eksempel kan indeholde lægemidler, elektroniske eller biologiske komponenter. Det er en udfordring, ikke mindst fordi der ikke findes nogen god metode til at bestemme om en strålingsdosis opfylder sterilisationskravene. Det betyder, at det i praksis er næsten umuligt at forudsige om et komplekst produkt kan steriliseres før det er færdigudviklet. Hvis det ikke kan, må produktet re-designes, eller igennem en langt mere besværlig, og dermed dyr, sterilisering. Dette projekt har til hensigt at udvikle en ny metode til at måle strålingsdoser direkte i produktet ved at mixe den polymer, som det medicinske udstyr er lavet af, med et stråling-sensitivt materiale. Disse strålingsdoser skal så bruges til at verificere en model, som kan forudsige strålingsdoser i komplekse produkter og dermed betydeligt forbedre både udviklingen og produktionen af disse, men også i sidste ende sikre patientsikkerheden.

Immunterapi er en ny kræftbehandling, hvor patientens eget immunforsvar stimuleres til at angribe og dræbe kræftcellerne. Denne behandling har gjort en stor forskel for nogle kræftpatienter, men desværre er der mange, som ikke har gavn af behandlingen. Dette skyldes bl.a., at de pågældende patienters immunforsvar ikke kan genkende og angribe kræftcellerne godt nok. For at løse dette problem har man forsøgt at kombinere almindelig stråleterapi med immunterapi, fordi stråleterapi potentielt kan gen-aktivere immunforsvaret. Dette har dog ikke været så effektivt som håbet. En ny form for stråleterapi, såkaldt FLASH stråleterapi, er under udvikling. Denne behandling kan potentielt være effektiv til at aktivere immunforsvaret, men det er endnu ikke undersøgt. Derfor vil dette projekt undersøge FLASH behandlingens evne til at påvirke og aktivere immunforsvaret i musemodeller med modermærkekræft i huden samt i privatejede hunde med naturligt forekommende modermærkekræft i mundhulen. Aktivering af immunforsvaret vil blive evalueret i vævsprøver fra tumor i mus samt i blodprøver og vævsprøver fra de drænende lymfeknuder og selve tumor hos hundene. Disse resultater vil derudover blive sammenholdt med behandlingseffekten af FLASH. Projektets hypotese er, at FLASH stråleterapi vil inducere et stærkt immunrespons mod modermærkekræften, som vil lede til en hæmmende effekt på kræftcellerne, også uden for den bestrålede tumor.

Biomasse baserede kemikalier får større og større opmærksomhed, da de kan erstatte kemikalier af fossil oprindelse. Det er godt for CO2 regnskabet og miljøet generelt. Kulhydrater er de mest almindelige organiske molekyler og der produceres årligt enorme mængder af biomasse (affald) som potentielt kan omdannes til værdifulde kemikalier til den kemiske industri. Den største hindring for at udnytte dette potentiale er den høre produktions pris. I dette projekt udforsker vi omdannelse af glucose forbindelser til kemikalier, der kan bruges i eksempelvis polymer industrien - såsom til fødevarer emballage og plastikflasker. For at sikre en kosteffektiv og miljøvenlig proces bruger vi katalytiske reaktioner og reagenser, der er baseret på biomasse og kan genanvendes. Med adgang til store mængder af vores kemikalier vil vi demonstrer hvordan dette kan omdannes til kemikalier der i dag fremstilles fra olieindustrien. Vi vil også demonstrerer hvordan kemikalierne kan bruges i eksempelvis den farmaceutiske industri og til forbruger kemikalier - dette kunne være til rengøringsmidler.

Digitalisering og de fleste grønne initiativer er afhængige af Internettet og informations- og kommunikationsteknologier (IKT). Allerede nu vokser elektricitetsforbruget i kommunikationsnetværk tre gange hurtigere end den globale efterspørgsel, og nye anvendelser vil forværre denne situation. Som eksempel vil et selvstyrende køretøj generere mere end 19 TB trafik hver time, hvilket er 10.000 gange så meget som en gennemsnitspersons daglige video-download (1.5 GB/dag). Vi har derfor behov for nyskabende løsninger for at skabe mere effektive netværk. Hvis ikke vi gør dette, kan IKT-drevne grønne tiltag vise sig at have en negativ nettoeffekt, da byrden blot flyttes til netværket. GROWLean vil levere effektive netværksalgoritmer, som kan komprimere data fra forskellige kilder i netværksenheder, f.eks. switches. Dette vil reducere datatrafik i Internettet drastisk. GROWLean vil gennemføre dette ved at kombinere to frembrydende teknologier: a) ASIC-baserede switches på vej mod massemarkedet, og b) nye kompressionsalgoritmer, som er kompatible med disse nye netværks-switches. Holdet består af eksperter i kompression og netværk fra Aarhus Universitet, som samarbejder med forskere fra MIT, U. Neuchatel, DTU og NVIDIA Danmark. Resultaterne vil danne grundlag for netværkskompression og en banebrydende omstilling af netværksdrift. Ultimativt vil vi opnå et grønnere og slankere IKT-netværk til at understøtte den voksende digitalisering og grønne omstilling verden over.

Fundamentet for vores økonomi er en stærk og bæredygtig arbejdsstyrke, dog mødes denne med store udfordringer. En af disse er arbejdsrelaterede musculoskeletale sygdomme (MSD). I EU er op mod 44 millioner arbejdere påvirket af MSD, hvilket koster samfundet mere end €240 milliarder årligt. En anden udfordring er en aldrende arbejdsstyrke. Alene i Danmark udgør personer over 65 år 4% af arbejdsstyrken, hvilket forventes at øges til 10% inden 2035. En ny teknologi som bærbare exoskeletter kan bidrage til at løse disse udfordringer ved at give moderat assistance til arbejderne, og derved reducere hyppigheden af MSD, og samtidigt gøre det muligt for ældre at beholde deres jobs. Projektet har til formål at udvikle en ny generation af industrielle exoskeletter til arbejdshjælp. En ny bionisk tilgang foreslås til design af exoskeletter. I dette projekt vil teorien bag variabel impedans in human-exoskelet interaktion (HEI) og teknologien omkring implementering af bionisk variabel impedans blive undersøgt. Forskningsudfordringer som bliver undersøgt omfatter dynamik og modellering af styring af HEI, stivheds opfattelse af menneskets arm samt design af variabel impedans. Formålet er at skabe ny viden omkring HEI i arbejdsrelateret kontekst og nye sensor og aktuering metoder, hvilket vil lede til en ny generation af industrielle exoskeletter som er lette, komfortable, pålidelige og effektive.

Planter producerer små peptid-hormoner der kontrollerer vækst og udvikling af planten. Nogle af disse peptider virker vækstfremmende og kan f.eks. stimulere vækst af specifikke celler eller stimulere næringsstofoptagelse i roden. Vækstfremmende peptider vil på sigt kunne bruges som ”Plant Biologicals” dvs. naturligt forekommende og altså bæredygtige vækstfremmere i landbruget. Peptid-hormoner er aktive i meget lave koncentrationer og virker over større afstande i planten og derfor har det hidtil ikke været muligt at detektere peptidernes binding til deres receptorer (modtager-proteiner) i planten. Vi foreslår her et biologisk detektionssystem der ved hjælp af fluorescerende receptorer kan lokalisere disse peptider og kvantificere deres aktivitet i real-time og in planta. Ved hjælp af dette system kan vi bestemme præcist hvornår og hvordan peptiderne virker under forskellige vækstbetingelser. Den viden er nødvendig for at forstå hvordan vi kan modificere peptiderne og dermed optimere deres virkning i afgrødeplanter så de kan bruges specifikt der hvor effekten er størst på f. eks. rodens udvikling. Projektet vil bidrage til forståelsen af, hvordan små peptid-hormoner fungerer i planter. Disse vækstfremmende peptider gemmer et stort potentiale indenfor udvikling af ”Plant Biologicals” og vil på sigt kunne bidrage til at reducere overforbruget af kemikalier og kunstgødning i landbruget.

3D printning er en ny populær fremstillingsmetode. Men metalliske komponenter fremstillet ved printning har væsentlig dårligere mekaniske og fysiske egenskaber end tilsvarende konventionelle produkter. Formålet med dette projekt er at udnytte viden fra konventionel fremstilling til udvikling af designkriterier for 3D printet stål. For konventionel fremstilling er det velkendt, at man f.eks. kan forøge styrken med mere end en faktor 100 ved blot små ændringer i den kemiske sammensætning og procesbetingelserne. Dette vigtige designpotentiale er endnu ikke undersøgt eller udnyttet for 3D printede komponenter. I projektet karakteriseres printede strukturer i tre dimensioner inkl. fordelingen af residual spændinger vha. synkrotron røntgenstråling. Maraging stål er valgt som model-materiale. Strukturen og spændingerne relateres til de mekaniske egenskaber, og potentialer for forbedring af egenskaberne fastlægges. Optimering baseres på varmebehandling for at reducere spændinger, ændre dislokationsstrukturen samt hærde stålet vha. udfældning. Resultaterne vil desuden blive brugt til udvikling og validering af teoretiske modeller. Projektet vil føre til: 1) Grundlæggende forståelse af relationer mellem mikrostruktur og mekaniske egenskaber af 3D printet maraging stål. 2) Teoretiske modeller for udvikling af struktur og egenskaber under 3D printning. 3) Etablering af mikrostruktur-baserede designkriterier for 3D printning.

Fremstilling af kunstige organer via 3D-printning af hydrogeler indeholdende levende celler er en teknologi som har enormt potentiale inden for preklinisk medicinsk forskning. På længere sigt forventes denne teknologi at kunne erstatte og øge forsyningen af væv og organer til transplantationer og samtidig reducere risikoen for infektioner og frastødning. Den største udfordring for at nå dette mål er vækstmediet (oftest en hydrogel), der på den ene side skal være kompatible med 3D-print teknologier, og på den anden side understøtte vækst og funktionel udvikling af celler og væv. Denne udfordring vil blive adresseret i dette projekt, hvor hydrogeler konstrueret ud fra modulære komponenter vil blive anvendt til både at muliggøre 3D-printning, stimulering af cellevækst og efterfølgende ændringer af hydrogelens mekaniske og kemiske egenskaber som er nødvendig for udvikling af modent funktionelt væv. Udviklingen af denne teknologi kræver udvikling af de molekylære byggeklodser til de modulære hydrogeler i parløb med studier af deres printbarhed og effekter på celle overlevelse og udvikling, hvilket i dette projekt adresseres af et interdisciplinært team af forskere med komplementerende ekspertiser. Det forventes at projektet vil bidrage med viden og nye materialer til fremstilling af forskellige typer af funktionelt væv.

De fleste avancerede materialer indeholder små partikler, porøsiteter og defekter, der har størrelser mellem 1 mikrometer og 1 mm. Disse kaldes heterogeniteter og introduceres typisk i materialet under fremstillingsprocessen. Sådanne heterogeniteter kan begrænse eller forbedre materialets mekaniske styrke. Derfor er det vigtigt at have pålidelige teoretiske modeller til at forudsige og kvantificere materialestyrken baseret på heterogeniteternes antal, placering og størrelse for at undgå uventede fejl. De modeller vi har i dag er meget tidskrævende, fordi de kræver løsning af mange og komplekse matematiske ligninger. Derfor kan de ikke bruges til at kvantificere materialestyrken baseret på det reelle antal heterogeniteter. Formålet med dette projekt er at overvinde denne begrænsning. Min ide er at anvende en innovativ tilgang, der betragter materialet som et netværk - mere specifikt betragtes hver enkelt heterogenitet som en knude i netværket. Projektet vil drage fordel af de hurtige algoritmer, der findes til at analysere netværk såsom internettet, mobilnetværket osv., til at forudsige materialestyrken 100-1000 hurtigere end dagens modeller kan.

Konfigurerbar intelligente overflader med dynamiske udstråling er en mulig løsning til at danne et godt link budget for 6G trådløs kommunikation i både millimeter og terahertz båndene. Dette projekt fokusere på at udvikle konfigurerbar intelligente overflader med lave fremstillingsomkostninger og høj energi effektivitet ved a udnytte nye og effektive mekatronisk kontroltekniker. Projektet vil karakterisere RF komponenterne for at finde en passende kandidater; en arkitektur vil blive præsenteret til at integrere den elektriske og mekaniske kontrol effektivt; den elektromagnetiske kompatibilitet vil blive undersøgt for at undertrykke interferens i arkitekturen; de udviklede konfigurerbar intelligente overflader med mekatronisk kontrol vil blive testet i et virkelighedstro netværk hos Sony Research Center, Sverige. Resultaterne fra dette projekt vil fremskynde den praktiske anvendelse af konfigurerbar intelligente overflader til fordel for brugere verden over.

Fjernelse af pesticider fra drænvand fra landbrugsjorde har høj prioritet i forbindelse med den grønne omstilling af landbruget. Udledning af pesticider fra landbrugsarealer i Danmark sker i høj grad via dræn og overfladeafstrømning til vandløb og grundvandsmagasinerne. Projektets formål er at undersøge de grundlæggende mekanismer i en ny renseteknologi baseret på in situ aktivering af rhizosfære oxidation, hvor der dannes hydroxylradikaler, der kan ken nedbryde pesticider og dermed reducere udledningen. Konceptet i teknologien er at planter, der normalt gror i vådområder, kan plantes langs bufferzoner og randzoner af landbrugsarealer og skabe en naturlig rensebræmme til fjernelse af pesticider uden forbrug af energi. Hypotesen er, at man ved at blande jernspåner (et billigt industrielt restprodukt) med biokul (eng. ”biochar”) i planters rodzone kan danne en matrix af selvforsynende mikroskopiske galvaniske celler, der passivt genererer en aktiv elektronpulje på biokul materialet. Ilt der frigives fra planterødderne vil diffundere til biokul materialet og fungere som elektronakceptor, hvorved der dannes hydroxylradikaler (·OH) i det sure miljø omkring planterødderne. Hydroxylradikaler vil effektivt oxidere/nedbryde pesticider til CO2 og H2O. Såfremt processen fungerer og har tilstrækkelig kapacitet og stabilitet over tid, vil metoden potentielt kunne udvikles til en prisbillig og robust metode til at reduce pesticid udledningen fra landbruget.

Næsten alle organiske kemikalier i den kemiske industri stammer i dag fra fossile brandstoffer. Nye og mere bæredygtige omdannelsesmetoder til nyttige kemikalier skal derfor udvikles med påtrængende nødvendighed. Brugen af bio-materialer er stadig i sin spæde begyndelse, da deres komplekse reaktionsveje er svære at følge og derfor umulige at kontrollere rationelt med den aktuelle viden og teknik. Da omdannelsen af biologiske udgangsmaterialer såsom sukre normalt involverer syrebasekemi, er effekter af opløsningsmidler en lovende måde til at optimere selektiviteten. Opløsningsmidler er mangefoldige og kan forbedre dannelseshastighederne med mange størrelsesordener. Derved forbedres hastigheden og selektiviteten af ønskede omdannelser overraskende meget. Her vil en platform til tidsopløst observation af reaktionsveje blive udviklet og brugt. Formålet er at undersøge opløsningsmidlets specifikke rolle i dannelsen af uønskede biprodukter og nyttige kemikalier fra biologiske udgangsmaterialer i komplekse reaktionsveje. Dette vil muliggøre et fremtidigt rationelt valg af de mest hensigtmæssige betingelserne for ønskede omdannelser.

Metal træthed er langt den dominerende årsag til katastrofal svigte af komponenter. Små revner i mikrostrukturen vokser og ødelægger materialernes integritet. Revnerne bliver dannet pga. indre spændinger i mikrostrukturen som opstå under periodisk mekanisk belastning med vekselvis træk og tryk. Samspil mellem indre spændinger og ydre pålagte spændinger fører til revnedannelse. Med synkrotronstråling kan måles indre spændinger i metalliske materialer uden at aflaste prøven. Ved hjælp af en avanceret måleteknik med høj oplysning blev for nyligt opdaget, at de indre og ydre spændinger følger ikke hinanden. Faktisk vokser de indre spændinger, når de ydre pålagte aftager og der opstår en forsinkelse mellem maximal værdierne. I modsætning til tidligere anskuelser og modeller opnås den mest kritiske spændingstilstand ikke når den pålagte spænding er højst, men først når materiale aflastes. Der spekuleres at årsagen til forskydning er grundet i en forskellig opførelse af enkelte små mikrostrukturdele som kaldes subkorn og deres størrelse. De nye iagttagelser ændrer vores syn på den kritiske tidspunkt, hvornår revner initieres, og hvordan levetiden af materialerne påvirkes. Gennem simulationer med deciderede modeller som tager hensyn til mikrostrukturen og målrettede eksperimenter med synkrotronstråling som følger subkornenes skæbne under deformation ønskes, at dannelsen af indre spændinger belyses, så revnedannelsen kan undgås (eller forsinkes) i metalliske materialer.

Reaktioner, som danner kulstof-kulstof bindinger, er de væsentligste transformationer inden for organisk kemi til fremstilling af mere komplekse forbindelser. Det er dog yderst sjældent, at alkoholer anvendes direkte som startmaterialer, til trods for at alkoholer er billige og let tilgængelige molekyler. En mulighed er at anvende fotoredox katalysatorer til at aktivere alkoholer i tilstedeværelse af synligt lys, men reaktionen kræver metalkomplekser, som indeholder et af de mest sjældne og dyre metaller nemlig iridium. I projektet vil nye fotoredox katalysatorer derfor blive udviklet, som er baseret på de almindeligt forekommende metaller jern, krom og kobber. Alkoholer vil blive omsat med lys i tilstedeværelse af disse nye katalysatorer for at danne kulstof-kulstof bindinger med alkener og aromatiske forbindelser. Reaktionerne vil blive optimeret og anvendt til kobling af en række forskellige alkoholer og alkener/aromater. Desuden vil reaktionsmekanismen blive undersøgt og resultaterne sammenholdt med de eksperimentelle observationer. Metoden har et betydeligt potentiale til at omdanne simple og ofte bioafledte startmaterialer til mere værdifulde forbindelser.

Hjerterytmeforstyrrelser skyldes fejl i hjertets elektriske signalering. Der er et udækket behov for udvikling af ny medicinsk behandling af hjertesygdomme. Der er brug for bedre metoder til at teste om behandlingen virker og om behandlingen har side-effekter, som f.eks. øger risikoen for andre typer af rytmeforstyrrelser. I dette projekt vil vi etablere minihjerter på en chip ved hjælp af avanceret 3D bio-print af stamceller fra hund og gris. Stamcellerne dannes ud fra en lille hudprøve, og induceres til hjerteceller som 3D bio-printes på en chip. De elektriske signaler måles på chippen ved hjælp af elektriske sensorer og effekten af forskellige medikamenter testes. Resultaterne sammenlignes med effekten af kendte medicinske behandlingers på hjerteceller. Forsøgene vil bidrage til at validere assays baseret på humane 3D bio-printede minihjerter, og derved reducere og på sigt erstatte dyre modeller.

Trængsel i trafikken har længe været en stor udfordring, med både miljømæssige, sociale, økonomiske konsekvenser. Udvikling af intelligente styringer af lysregulerede vejkryds anses som særlig vigtigt, eftersom en betydelig del af både forsinkelser og CO2 udledning i trafikken sker ved de lysregulerede kryds. To særlig relevante kilder til forstyrrelser i trafikken er ulykker og særlige begivenheder (f.eks. fodboldkampe, koncerter, festivaller, demonstrationer og optog), der samlet står for en stor del af ansvaret for trafiktrængslen i byerne. Målet med dette projekt er at udvikle en ny og innovativ styring af lysregulerede vejkryds basseret på kunstig intelligens (AI), som samtidigt sikre hurtig og effektiv spredning og afvikling af trængsel opstået ved ulykker og særlige begivenheder. Nuværende løsninger for styring af lysregulerede kryds er baseret på enten fuldt forudbestemte parametre (f.eks. grøntids periode for hver retning i krydset), eller på simple reaktive metoder der enten forlænger eller forkorter grøntids perioden baseret på sensorer (f.eks. tilstedeværelsen af biler på et ben i krydset). Kunstig intelligens (AI) tillader en smartere styring af de lysregulerede vejkryds, som automatisk lærer at tilpasse lyssignalerne ved flere vejkryds samtidigt i samordning, og derved minimerer den samlede trængsel, forsinkelse i trafikken og CO2 udledning.

Kroppens celler bruger proteiner i deres membraner til at få næringsstoffer ind i cellen, såkaldte transportproteiner. Når cellers udvikling ikke kontrolleres rigtig, kan der opstå cancerceller, som kan udvikle sig til kræft. I den proces har cellerne brug for mere næring. En måde at få mere næring er at forøge mængden af transportproteiner i cellemembranen, så cellen kan vokse og dele sig. Særligt aminosyrer, som er en af de byggesten, cellen vokser med, skal der bruges flere af. Det er aminosyretransportproteinerne, som sørger for dette. For nogle transportproteiner findes der flere af disse i cancerceller end i normale celler. Hypotesen bag dette projekt er derfor at man ved at blokere transportproteiners mulighed for at give cancerceller flere aminosyrer, kan sænke vækst af cancerceller. På den måde kan man bruge transportproteinerne, som et mål for lægemidler. For at undersøge dette, skal man først forstå hvordan transportproteinernes struktur er og hvilke særlige stoffer som binder sig til de enkelte transportproteiner. Derfor vil dette også blive undersøgt i dette projekt. Endeligt vil hypotesen blive undersøgt på cancerceller, specifikt prostatacancerceller. Her vil de fundne stoffers evne til at sænke cellevækst bliver undersøgt. I dette projekt vil vi bruge en kombination af eksperimentelle og beregningsmæssige metoder til at opnå en molekylær forståelse af hvordan aminosyretransportproteiner binder stoffer og om denne viden kan bruges til at lave nye lægemidler.

Skibe og offshore-strukturer, herunder havvindmøller, trues regelmæssigt af såkaldte monsterbølger, som er ekstreme hændelser, der optræder i naturligt forekommende irregulære bølgefelter. Som følge af klimaforandringer forventes det, at forekomsten af monsterbølger i de danske farvande i løbet af den nærmeste fremtid vil vokse betydeligt. En nøjagtig statistisk beskrivelse af bølgehøjder og -kræfter er derfor nødvendig, hvis vi også for fremtiden vil kunne designe sikre skibe og havvindmøller. Langt hovedparten af de videnskabelige undersøgelser har indtil nu fokuseret på det idealiserede tilfælde, hvor vandet antages at være uendeligt dybt – et tilfælde, der ligger ganske fjernt fra de faktiske forhold i danske farvande, hvis dybde typisk ligger i intervallet 10-30 m. STORM stiler mod at udfylde dette væsentlige vidensgab gennem anvendelse af en ny beregningsmodel udviklet på DTU. Som den første af sin art muliggør denne model fuldt ulineære langtidssimuleringer af store, irregulære 3D-bølgefelter for alle vanddybder inden for et praktisk tilladeligt tidsrum. STORM vil belyse den indtil nu ukendte rolle, de ulineære mekanismer kendte fra dybt vand spiller i forbindelse med monsterbølgers opståen når vandet er endeligt dybt. STORM vil endvidere bidrage med simple og nøjagtige ingeniør-modeller for den statistiske beskrivelse af ekstreme bølgehøjder og –kræfter, både for ikke-brydende og brydende bølger, for forhold svarende til den danske del af Nordsøen.

Cellers vækst og specialisering afhænger af deres produktion af nye proteiner, som finder sted på ribosomerne. Hvor man tidligere troede, at produktionen af nye proteiner udelukkende var bestemt af mRNA kodet fra proteinkodende gener, viser det sig nu, at ribosomerne spiller en aktiv rolle. Der findes specialiserede ribosomer med særlige egenskaber, fx ribosomer der laver proteiner med stor præcision og ribosomer, der snarere er beregnet på hastig proteinproduktion. Nærværende projekt udføres i samarbejde med Henrik Nielsen, der har udviklet en metode til at beskrive en naturlig kodning af ribosomerne, der består i kemiske modifikationer af ribosomernes RNA. Omkodning af ribosomerne kan fx stabilisere svampes ribosomer, så de kan fungere ved højere temperaturer. Cancercellers hurtige vækst beror ligeledes på en sådan omkodning af ribosomerne. Denne helt fundamentale måde at styre cellers egenskaber på er endnu ikke blevet studeret i planter. Dette projekt udnytter, at vi i København har forskningsgrupper side om side, som med en fælles indsats relativt hurtigt vil kunne klargøre om, og præcis hvordan, planter bruger dette system af modifikation af RNA til at styre cellens kapacitet til at syntetisere protein. Kodningen af ribosomerne er baseret på små RNA-molekyler, som kan manipuleres med kendte teknikker. Vi mener derfor at det er oplagt at udforske denne form for ribosomkode inden for grøn bioteknologi, hvor anvendelsesmulighederne potentielt er enorme.

Samfundet stiller flere og flere krav til, at vi sætter fart på den grønne omstilling. Katalyse er særlig interessant, idet kemiske omdannelser herved faciliteres uden at det aktive materiale forbruges og der er mange samfundsmæssige og økonomiske fordele ved at omlægge centrale industrielle processer til selektive katalytiske reaktioner. Porøse materialer såsom de silikatbaserede mineraler zeolitter er centrale i udviklingen af nye heterogene katalysatorer til mange formål på grund af deres stabilitet og veldefinerede struktur. I dette projekt vil vi fange katalytisk aktive molekylære partikler baseret på det ikke-ædle metal molybdæn inde i zeolitter og derved have en mulighed for at udrede deres unikke elektroniske og strukturelle egenskaber med avanceret spektroskopi. Molybdæn-partiklerne er interessante, fordi de kan katalysere flere forskellige typer klassiske reaktioner, hvor hydrogen er indblandet, som for eksempel direkte reaktion mellem dobbeltbindinger i forskellige brændsler med hydrogen og fjernelse af svovl-grupper fra tung brændselsolie. Endnu mere interessant er det, at denne type molybdæn-partikler har en central rolle i den grønne omstilling, idet de præsenterer et alternativ til ædelmetaller ved elektrisk lagring af bæredygtig energi (sol og vind) i hydrogenmolekyler. Hydrogen kan senere omsættes til energi igen i en brændselscelle, hvilket gør det muligt at gemme den bæredygtige energi til tidspunkter, hvor det hverken er solskin eller blæsevejr.

Terahertz (THz) tidsdomæne spektroskopi er et unikt værktøj til berøringsfri måling af materialers elektriske egenskaber. Dette er specielt nyttigt i forhold til det nye og lovende materiale grafen, som er en todimensionel, atomart tynd film og som har fortræffelige elektroniske egenskaber. For eksempel kan store grafenfilm bruges til at fremstille bøjelige touchscreens. Denne brug af materialet kræver dog en ensartet elektrisk kvalitet. Derfor vil en scanner, placeret i fremstillingen af grafen, kunne give øjeblikkelig tilbagemelding på produktionskvaliteten og dermed være af meget stor værdi. Det er i dag ikke muligt at anvende kommercielle THz-scannere til at måle på grafen direkte i fremstillingsprocessen. En af grundene er, at grafen overføres til 100-µm tynde polymerfilm, og THz pulsen er ganske enkelt for lang til at kunne opnå pålidelige resultater. I THz-GRIP projektet vil forskerne benytte en højeffekt fiberlaser med høj repetetionsrate, produceret af en dansk virksomhed, til at ionisere luften – en proces der vil generere ekstremt korte THz pulser. Dermed vil THz pulser med høj repetitionsrate samt meget kort pulsbredde for første gang blive tilgængelige ved hjælp af laserudstyr, der kan bruges i industrielle omgivelser, og dette vil være et vigtigt skridt på vejen mod hurtig og pålidelig in-line karakterisering af grafen.

Biogas er en vedvarende energiressource, der fremstilles ved at nedbryde organisk materiale såsom landbrugsaffald, husdyrgødning, madrester og spildevandsslam uden tilstedeværelse af ilt. Både i EU og på nationalt plan er udviklingen af biogas blevet set som én af de mest attraktive veje til vedvarende energi, og den har af samme grund været begavet med forskellige støtteordninger. Den mest almindeligt anvendte metode er at forbrænde biogassen til efterfølgende brug i kraftvarmeproduktionen, men det vil have stor økonomisk betydning også at vurdere anden brug. I dette projekt vil vi udvikle en ny elektrokemisk reaktor, som ved høj temperatur omdanner metan, der udgør 50-75% af biogassen, til små kulstofforbindelser, som kan give en værditilvækst. Det kan f.eks. være til ethylen, som i dag fremstilles ud fra fossile brændstoffer, og som er den vigtigste kemiske forbindelse ved fremstilling af plast, fibre og andre organiske kemikalier. I vores reaktor vil omdannelsen ske som en elektrokemisk oxidativ kobling af metan (EOCM) til ethylen. Forskningsmæssigt ligger fokus på at designe den elektrodearkitektur, som skal sikre en aktiv og stabil metaloxid-grænseflade, hvor den elektrokatalytiske konvertering sker. Omdannelsen har som mål, at metan konverteres effektivt og med et højt udbytte af ethylen. Lykkes projektet, vil det accelerere dekarboniseringsprocessen for den organiske kemiske industri, og dermed fremme overgangen til et fossilfrit samfund.

PROTACs er kemiske enheder programmeret til nedbrydning af specifikke proteiner vha cellernes eget nedbrydnings system og et alternativ til traditionelle kemiske inhibitorer. Det er en banebrydende strategi indenfor lægemiddeludvikling, hvor et PROTAC-lægemiddel allerede er i klinikken. Med det foreslåede projekt vil vi udvikle PROTACs rettet mod et protein, der har en vigtig rolle i normal og sygdomsrelaterede funktioner. En øget aktivitet af dette protein er skadeligt for normal hjernefunktion, og fører til dysfunktion af motoriske bevægelser, hukommelse og indlæring og kan i visse tilfælde føre til svære former for epilepsi. Proteinet er derfor et vigtigt mål for lægemidler, der muliggør en, evt. genoprettelig, nedbrydning på et specifikt tidspunkt. Strategien vil blive valideret i celler og i mus, her som et ’proof-of-concept’, med den medfødte metaboliske lidelse hvor et specifikt enzym, SSADH, mangler. Her ses en øget aktivitet af den føromtalte receptorgruppe i en tidlig fase som kan være årsagen til en række ændringer i hjerne, og der findes i øjeblikket ikke nogen behandlingsmulighed. Udvikling af PROTACs for dette specifikke protein vil være af stor generel betydning for fremtidige studier i forbindelse med en lang række sygdomme.

Plasma er den fjerde grundlæggende tilstand af stof efter fast stof, væske og gas. Det udgør ioniseret gas, elektroner, fotoner og adskillige reaktive kemiske komponenter. De to typer plasma inkluderer termisk plasma og ikke-termisk plasma, som også kaldes koldt plasma. Koldt plasma, der fungerer ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk, har for nylig fundet en række anvendelser til konservering af fødevarer, da det ødelægger skadelige mikroorganismer og skadedyr. Teknologien er blevet et banebrydende værktøj til at producere patogenfrit korn. Nylige undersøgelser har også vist, at kold plasmabehandling øger frøets spirehastighed. Imidlertid er det nuværende fokus udelukkende placeret på inaktivering af mikroorganismer og forbedring af spireeffektivitet. Korn er en vigtig ernæringsmæssig kilde til proteiner, men hvad hvis plasmabehandlingen nedbryder disse proteiner og producerer uønskede eller potentielt giftige stoffer i korn? Har det nogen konsekvens på kornproteins ernæringsmæssige egenskaber? Dette projekt foreslår en række af aktiviteter til at besvare disse spørgsmål.

Nedbørsmønstre ændrer sig på grund af den globale opvarmning. Det medfører hyppigere skybrud og oversvømmelser, samt øgede miljø- og kapacitetsproblemer i byområder, hvor nedbøren opsamles og transporteres i afløbssystemer og vandløb. Ved brug af modeller, kan det beregnes, hvordan ændrede nedbørsmønstre påvirker byernes vandafledning, og derved kan klimapåvirkningen begrænses eller endda helt afværges ved tidlige indsatser. En forudsætning for dette er, at ændringerne i regnen – især kraftige tordenbyger, der medfører oversvømmelser – kan forudsiges. De nuværende klimamodel-baserede metoder til af fremskrive, hvordan regnen ændres og varierer i tid og sted, er generelt usikre og utilstrækkelige i forhold til kraftig regn og skybrud. Derfor foreslås en alternativ forskningstilgang, som anvender den seneste udvikling i måling af regn som supplement til klimamodeller. Projektet UrbanRainChange, vil med en kombination af højopløselige målinger fra vejrradarer og outputs fra klimamodeller producere kunstige og klimafremskrevne regnserier, der statistisk kan beskrive fremtidens nedbørsmønstre, og som kan anvendes til at bestemme regn-relaterede konsekvenser af klimaændringerne. Projektet bidrager således til klimatilpasning ved et forbedret beregningsgrundlag til byområdes vandafledning. Denne klimatilpasning kan fordele anlægsomkostninger over flere år samt reducere skader og miljømæssige problemer, som den globale opvarmning vil medføre.

De fleste forældre er uvidende om, at deres interaktion med deres spædbørn består af meget synkrone bevægelser, og at denne synkronisering spiller en vigtig rolle i spædbarnets udvikling. Hvordan synkronisering bidrager præcist, er uklart, men en hypotese er, at den forsinker fremkomsten af en særskilt selvrepræsentation og holder spædbarnets opmærksomhed rettet mod andre, deres primære kilde til information til læring. Dette projekt sigter mod at opfange adfærdssynkronisering mellem mødre og spædbørn, ved hjælp af bærbare accelerometre under naturlige interaktioner. Ved hjælp af disse data, sigter vi mod at udvikle nye værktøjer til at ekstrahere synkronisering ved hjælp af maskinlæring (automatisk læring). Ved at kombinere data indsamlet 'i naturlige omgivelser' med mere traditionelle laboratoriebaserede metoder, sigter vi mod at undersøge, om moder-spædbarnssynkronisering bidrager til udviklingsforløbet af selvrepræsentation, målt med neuro- billeddannelsesmetoder. Projektet vil også undersøge, om oxytocin, et hormon involveret i synkronisering, formidler dette forhold. Mens vores tilgang vil give vigtige data til forståelse af, hvordan synkronisering bidrager til typisk udvikling, vil det også have væsentlige implikationer i forståelsen af konsekvenserne af atypisk plejer-spædbarnssynkronisering for den kognitive udvikling.

Kunstig intelligens (AI) vinder i disse år indpas i en lang række samfundsmæssige sammenhænge. Det anvendes f.eks. til diagnosticering i sundhedsvæsenet og til kreditvurdering i finanssektoren. Et fokuspunkt i diskussionen af sådanne anvendelser har været, hvor meget man skal kunne forklare AI. Nogle typer af AI beslutninger er kendetegnet ved, at det fulde beslutningsgrundlag ikke lader sig forklare. Det er et problem, fordi beslutningerne kan føre til skade og diskrimination. Projektet undersøger, hvilke krav, der rimeligvis kan stilles til forklarligheden af AI beslutninger i sundhedssektor, finansverden og retsvæsen. At opstille sådanne krav skal løse et vanskeligt dilemma. De bedste AI systemer er således dem, hvis beslutninger vanskeligst lader sig forklare. At opnå gevinsterne ved anvendelsen af AI ser altså ud til at koste på forklarligheden, og omvendt. Projektet vil løse problemet ved at lade kravene til forklarlighed være baseret på den tanke, at borgere på meningsfuld måde skal kunne gøre indsigelse mod AI beslutninger. Med dette afsæt vil projektet udvikle, dels en model til at evaluere forklarlighed af AI systemer, dels en model for at opsamle og formidle den information, der udgør kernen i forklaringer. Der er et samfundsmæssigt behov for veldefinerede begreber om forklarlighed og indsigelse i relation til AI. Databeskyttelsesloven (GDPR) giver således ret til en meningsfuld forklaring af AI beslutninger og til at gøre indsigelse mod sådanne.

Hvad er fremtiden for virtuelle valutaer som Bitcoin og Ethereum? Spørgsmålet kan undersøges ved at kigge tilbage i historien. Hvad, der i den sene del af jernalderen i Sydskandinavien begyndte som et vægtbaseret betalingssystem, udviklede sig til et symbol-baseret betalingssystem bestående af sølv-’sceattas’, der blev brugt som valuta ved handler i byer. Den symbolske værdi kan sammenlignes med, hvordan Bitcoin fungerer. Dette decentraliserede økonomiske system, der blev etablerede af handlende, blev med tiden erstattet af en kongeligt kontrolleret udmøntning. Men hvordan monetariseringen reelt skete, er stadig ukendt. Nøglen til at forstå den monetære udvikling ligger i at ’mine’ og videnskabeligt bekræfte sølvets oprindelse, hvilket ikke er ulig hvordan blockchain-økonomier udvindes. Blev ’gammelt’ sølv fra brudssølvskatte genaktiveret og brugt som symbolsk valuta, eller blev nyt metal fra de europæiske miner efterspurgt til formålet i stedet? Ved brug af banebrydsende arkæologiske videnskabelige teknikker vil proveniensbestemmelse af sølv-sceattas belyse udviklingen af den forhistoriske økonomi, hvilket kan hjælpe til at forudsige fremtiden for nutidens decentraliserede digitale økonomier.

Med inspiration fra den nyeste internationale forskning er det projektets formål at bringe nye perspektiver og indsigter til dansk besættelsestidshistorie ved at fokusere på politiske og diplomatiske processer, der hidtil er undsluppet systematisk videnskabelig opmærksomhed: danske eksilsamfund og deres politiske aktiviteter. Den hidtidige forskning i danske eksilmiljøer under krigen har fokuseret på de eksilerede aktørers visioner, politiske handlinger og ikke mindst den indflydelse, de havde på besættelsen i Danmark og på Danmarks internationale status under og efter krigen. Med udgangspunkt i London, centrum for den allierede verden i Europa, og Stockholm i det neutrale Sverige vil dette projekt undersøge den danske eksiloplevelse i et bredere perspektiv med særlig opmærksomhed på den daglige praksis i eksilet og derved flytte opmærksomheden væk fra eksilpolitikkens ’hvad førte det til’ til dens ’hvordan gjorde man’. Projektet vil fokusere på fire områder i eksilet: Partipolitik, militær og efterretningsvirksomhed, modstand og kvinders rolle som formidlere af politiske kontakter i eksilets sociale netværkspolitik.

Trods mange politiske tiltag er social og etnisk opdeling en tiltagende tendens i det danske uddannelsessystem. Et element heri synes at være de forståelser af status, der tilskrives forskellige elevgrupper, skoler og erhvervsrettede og akademiske uddannelser. Projektet undersøger disse sociale forestillinger og deres konsekvenser ved at gå tæt på de små hverdagslige og større afgørende valg, som forældre, børn og unge med forskellig social og etnisk baggrund træffer i forhold til uddannelse. Projektet består af fire del-projekter: Det første undersøger samspillet mellem børn i børnehaver og deres forældres overvejelser om skolevalg. Det andet udforsker hverdagen i to 9. klasser på en privat- og en folkeskole og interviewer elever og forældre om skoleerfaringer og valg af erhvervs- eller gymnasial ungdomsuddannelse. Det tredje undersøger, hvordan unge på en erhvervsskole og i et alment gymnasium efter den nye gymnasiereform identificerer sig med eller distancerer sig fra andre unge på tværs af og på samme institution. Det sidste projekt undersøger unges oplevelser på tre videregående studier, elektriker, pædagog og medicin, og udforsker, hvordan deres samlede skole- og uddannelseserfaringer påvirker deres studievalg. Samlet kan projektet belyse, om der på tværs af uddannelserne er en systematik i, hvilke betydninger, grupperinger og skel mennesker etablerer, som kan give os bedre indsigt i årsagerne til de sociale uligheder, der reproduceres i det danske uddannelsessystem.

Siden 2019 er Amazonas og andre dele af verden blevet hjemsøgt af omfattende skovbrande. Ilden forstyrrede den politiske forventning om, at man ved at bremse afskovningen også kunne reducere drivhusgasudledningen til atmosfæren og afbøde de globale klimaforandringer. Brandende i Amazonas fik stor mediebevågenhed og skabte politisk debat om import af soja og kød fra de områder som stod i brand, og vakte frygt for økosystemets mulige sammenbrud. FIRE AND POLITICAL ALTERITY vil afdække de politiske processer som skovbrandene i Amazonas igangsatte med udgangspunkt i 'hot spots' i Brasilien, Peru og Bolivia. Projektet afdækker brandenes sociale og politiske dynamikker. Fire delprojekter sporer ildens politiske effekter på jordrettigheder og politisk stabilitet, transnationale forsyningskæder (CSR) og international klimapolitik under én fælles hypotese om, at brande skaber politiske forandringer i deres kølvand. Projektets videnskabelige mål er altså at teoretisere forholdet mellem natur og politik på en ny måde: Det sker via en opmærksomhed på ildens egenskaber som en både naturlig og menneskeskabt kraft, der kan ændre politiske landskaber. En bedre forståelse af skovbrandenes konkrete effekter har uundgåeligt konsekvenser for, hvordan skovbrande og andre pludselige miljøændringer kan styres og reguleres politisk.

En stor del af særligt unges medieforbrug er knyttet til sociale medieplatforme som Instagram, YouTube, Snapchat og TikTok. En ny type medieproducent leverer store dele af indholdet: De er ikke studieværter på DR eller TV 2, men sender i stedet fra deres baghave eller soveværelse til tusinder af entusiastiske fans. Follow me (FoMe) undersøger disse nye sociale medie-entreprenører (ofte kaldet influencers, streamers eller creators med typiske låneord), og kortlægger deres placering i det bredere medie- og kommunikationslandskab med særlig fokus på de multinationale platforme. Projektet undersøger således vilkårene for kreativitet og kulturforbrug på de sociale platforme ved at belyse den bagvedliggende kontrol, som platformene konstant udøver. Projektet kortlægger 20 danske sociale medie-entreprenører og deres netværk af følgere og fans, og det stiller skarpt på hvordan de store toneangivende platforme indgår i de komplekse relationer mellem entreprenører og fans. Platformenes underliggende rationaler og forretningsstrategier skaber bestemte rammer for medieproduktion og mediebrug. Disse rammer har politiske, juridiske, økonomiske, etiske og kulturelle implikationer og FoMe belyser samspillet mellem disse faktorer.

Agrammatisme er en sproglig lidelse, der forårsages af skader i visse dele af hjernen. Mennesker med agrammatisme taler langsomt og hakkende. I næsten alle de sprog, man hidtil har undersøgt, har de desuden grammatiske problemer (deraf navnet på lidelsen). De har f.eks. problemer med at producere endelser som -ede i svømmede og artikler som en i en bil. Undersøgelserne har imidlertid fokuseret på engelsk og på sprog, der strukturelt set ligner engelsk. Grønlandsk er radikalt forskelligt fra sådanne sprog. Mens engelsk typisk danner sætninger ved at kombinere ord, der er relativt endelsesfattige, består sætninger i grønlandsk ofte af et enkelt ord, som til gengæld kan indeholde en lang række endelser. For ganske nylig foretog vi den første undersøgelse nogensinde af agrammatisme i grønlandsk, og her vi fandt stort set ingen af de grammatiske problemer, der er karakteristiske for agrammatisme i sprog som engelsk. Grønlandsk udfordrer dermed grundlæggende antagelser om, hvad agrammatisme er – og hvad grammatik er. I GreenGram-projektet samarbejder sprog- og hjerneforskere fra syv institutioner i fire lande om at finde en forklaring på, hvori det særlige ved grønlandsk består. Projektet er en nøgle til at forstå de neurokognitive mekanismer bag agrammatisme og grammatik – og dermed et af de relativt få basale træk, der adskiller os mennesker fra vores nærmeste slægtninge i dyreriget. Men det er i ligeså høj grad en nøgle til at hjælpe grønlandsktalende med agrammatisme.

Gennem de seneste 50 år har reformer og moderniseringsprocesser relateret til globalisering samt teknologiske og demografiske forandringer ført til store forandringer i målene for, hvad gymnasieelever skal vide og kunne, når de har afsluttet deres gymnasieuddannelse. Tidligere studier har fokuseret på delaspekter af disse forandringer, men ingen studier har hidtil systematisk undersøgt forandringer i vidensbegreber i læreplaner, eksamensspørgsmål og elevopgaver i et historisk perspektiv eller den betydning aktuelle vidensbegreber har for elevers forståelser af viden og læring samt for deres valg af læringsstrategier. Dette råder projektet “Knowledge and Learning in the Danish Gymnasium” bod på. Projektet gennemfører teoretisk informerede mixed method studier indeholdende på den ene side kvalitative og kvantitative dokumentanalyser af læreplaner, eksamensspørgsmål og elevopgaver i tre stx-fag, dansk, matematik og samfundsfag, i perioden 1903-2021. På den anden side inderholder projektet kvalitative observationsstudier og kvantitative vignette-studier af nutidige gymnasieelevers begreber om og overbevisninger ift. viden og læring samt valg af læringsstrategier. Hermed bidrager projektet med nuanceret viden om både historiske forandringer i og nutidige aktualiseringer af målene for de danske gymnasieuddannelser, og om hvordan gymnasieelevernes faglighed har forandret sig over tid. Dette er et solidt grundlag for fremtidige dialoger om gymnasiets rolle i samfundet.

Projektets formål er at undersøge forholdet mellem psykiske lidelser (specifikt ADHD og angst) og de sociale, kulturelle og rumlige kontekster som mennesker lever under. Vi begrebsliggør disse kontekster som økosociale nicher og undersøger på den ene side hvordan mennesker erfarer og medskaber deres egne nicher, bl.a. på måder der kan dæmpe symptomerne på lidelserne, og hvordan nicherne på den anden side kan påvirke psykiske lidelser ved at øge menneskers sårbarhed.

Vikingetiden var en periode præget af markante samfundsmæssige omvæltninger så som øget oversøisk samhandel og voldlig ekspansion. Disse omvæltninger ses blandt andet i en øget efterspørgsel på forskelligartede tekstiler, ikke mindst sejldug. Hypotesen er at med et øget behov for tekstiler kommer et naturligt øget behov for råmaterialer fra både planter og dyr, dette påvirker de miljømæssige faktorer, så som landskabet, såvel som de sociale, i form af de individuelle aktører. I dette projekt undersøges tekstilproduktionen i Danmark gennem en omfattende landskabsanalyse baseret på en kombination af analyser af pollen, makrofossiler og planter. Desuden vil der indgå en detaljeret analyse af bopladsspor, samt redskaber relateret til forarbejdningen af råmaterialer og produktion af tekstiler. Redskabsregistreringer og -analyser til give svar på hvilken type og hvilken kvalitet de blev fremstillet i. Til slut vil der i projektet indgå en undersøgelse af vikingetidens fåreavl. Dette vil ske gennem analyser af fossile proteiner samt DNA bevaret i fåreknogler. Formålet er at opnå et detaljeret indblik i fåreflokkenes sammensætning; antallet af får i forhold til andre tamdyr samt avlsprocesserne af fåreavl. Viden om tekstilproduktionens historie er en vigtig brik i forståelsen af vores tidlige kulturhistorie. Dette projekt vil bidrage væsentligt til en øget forståelse af tekstilproduktionens betydning for vikingetidens samfund samt udnyttelsen af landskabet og fåreavlens udvikling.

YoungLit arbejder med den tese, at der findes en del unge mennesker (15-29 årige), der engagerer sig i litteratur på forskelligartede og innovative måder, der endnu er underbelyste. Med YoungLit vil vi således undersøge de unges praksisser og fællesskaber rundt omkring i landet og på internettet, fra forfatterskoler til hashtags. Ideen er at spørge åbent til, hvordan litteraturen bruges af de unge, og hvad der får dem til at engagere sig i den? Således ønsker YoungLit ikke at bidrage til ideen om litteraturens forsvinden, eller unge menneskers besvær med at læse (lange) bøger, men vil hellere positivt se på, hvordan den bruges af de unge i fællesskab og i forlængelse af deres i forvejen digitale hverdag. Unge menneskers brug af litteratur i disse randområder af det etablerede litteratursystem er ikke blot et uudforsket felt i litteraturforskningen, herunder litteratursociologien, det er også fraværende i bogpanelets årsrapporter. Det er vores forhåbning, at projektet vil bidrage til at forstå, hvilke kulturelle dynamikker, der er på spil, således at resultaterne kan anvendes strategisk ift. eksempelvis mere brugbar anvendelse af bibliotekerne i fremtiden samt en mere relevant litteraturundervisning i skolesystemet generelt.

CD109 er en co-receptor for vækstfaktorer og udtrykkes på overfladen af en lang række celler, herunder immunceller, blodstamceller og hudceller. CD109 ændrer vækstfaktor signalering, som efterfølgende regulerer mange kritiske biologiske processer, herunder opbygningen af protein strukturer uden for cellerne, dannelsen af nye blodkar og medvirker til at dirigere immunforsvaret i en bestemt retning. Dette implicerer CD109 i autoimmunitet og kræft. CD109 tilhører alpha-macroglobulin protein superfamilien, som består af dynamiske proteiner, der ændre deres struktur, når de vekselvirker med bestemte enzymer. Imidlertid er CD109’s alpha-macroglobulin egenskaber ikke undersøgt, og det vides i øjeblikket ikke, hvilke enzymer der kan vekselvirke med CD109 og hvordan funktionaliteten af CD109 påvirkes af de formodede struktur ændringer. I det foreslåede projekt agter vi at lukke dette hul og (i), karakterisere CD109s struktur før og efter vekselvirkning med enzymer (ii), undersøge effekten af enzym aktivering på CD109s interaktioner med vækstfaktorer og andre receptorer. Vores foreløbige resultater indikerer, at CD109 aktiveres af en række enzymer, som også opreguleres i kræft. De foreslåede undersøgelser vil belyse de biokemiske konsekvenser af denne aktivering og yderligere bidrage til vores kollektive forståelse af patogenese i sygdomme, hvor vækstfaktorer signalering spiller en central rolle.

Hvordan skal en arv, bestående af en juvelsamling, antikke møbler, og en ejendom, fordeles blandt arvinger? Hvordan skal ansvaret for beskyttelse af flygtninge fordeles blandt de europæiske lande? I begge tilfælde, såvel som i mange andre, afhænger levedygtigheden af en løsning af hvorvidt den er retfærdig. I den omfattende videnskabelig litteratur om retfærdig deling er sådanne situationer typisk modelleret med udelelige goder der skal fordeles til agenter på en sådan måde at der ikke opstår misundelse imellem dem. Ud over en række raffineringer af dette begreb af misundelses-fravær, findes der endnu ikke et bredt anerkendt koncept for retfærdighed, hovedsageligt af to årsager. Den første er begrebsmæssig: som regel kan en foreslået definition af retfærdighed ikke opfyldes i alle situationer. Den anden er beregningsmæssig: at beregne en retfærdig deling har enten allerede vist sig at være et beregningsmæssigt svært problem eller også er den beregningsmæssige kompleksitet endnu ukendt. I dette projekt vil vi lave en koordineret indsats for at opdage det ultimative begreb for retfærdig deling af udelelige goder ved både at takle de begrebsmæssige og beregningsmæssige udfordringer.

På trods af adskillige direkte, indirekte og accelerator eksperimenter er der stadig ikke fundet en kold mørkt stof partikel. Da udsigterne til at opdage koldt mørkt stof ser dystre ud, undersøges alternativer såsom varmt mørkt stof og modificeret tyngdekraft. Det kosmiske FLOWS projekt vil udnytte type Ia supernovaer som præcise afstandsindikatorer til at udføre en detaljeret kosmografi af vores hjemmesuperkluster Laniakea. Ved at gøre det vil det underliggende peculiar hastighedsfelt i det lokale universet blive kortlagt, hvorfra fordelingen af mørkt stof indeholdt i Laniakea vil blive rekonstrueret. Som et opdagelseslaboratorium vil FLOWS datasættet estimere de kosmologiske parametre relateret til amplituden af de første forstyrrelser i det tidlige univers og væksthastigheden af den kosmiske struktur. I sidste ende vil FLOWS teste konkurrerende mørkt stof modeller og give en metode til at teste Einsteins teori om generel relativitet på mellemliggende kosmiske skalaer.

Vi vil udvikle nye atom-økonomiske, miljøvenlige og bæredygtige katalytiske kemiske strategier til at styre dannelsen af komplekse molekylære forbindelser. Projektet er baseret på organokatalyse, der ofte også kaldes grøn katalyse, og vil fokuserer på udviklingen af nye kemiske cykloadditions reaktioner. Vi vil integrerer metodeudvikling, mekanistiske undersøgelser, samt undersøgelse af bioaktiviteten af de dannede organiske forbindelser. Projektet er en unik kombination af eksperimentel forskning, udført ved Aarhus Universitet og computerberegninger der finder sted på UCLA med deres topmoderne beregningsfaciliteter. Synergien af eksperimentel- og beregnings-kemi vil sætte scenen for udviklingen helt nye former for højere-orden cykloadditioner. Dette vil tillade kemikere at undslippe ”flatland”, hvilket er vigtigt, da den øgede kompleksitet af sygdomsrelevante molekylære mål kræver en tilsvarende udvikling af potentielle ligander.

Objektets symmetri spiller en afgørende rolle i geometri, fysik og datavidenskab. Geometrisk Invariant Teori studerer et klassisk centralt problem i matematik og fysik: parametrisering af geometriske objekter op til deres symmetri-grupper. Disse parametreringsrum - kaldet modulirum - opstår ofte som kvotienter af parameterrum ved gruppevirkninger, og kompleksiteten af modulirum afhænger grundlæggende af strukturen af symmetri-gruppen. Dette forslag vedrører beskrivelsen af topologien i nogle grundlæggende modulirum i geometri, hvor symmetri-gruppen ikke har de ønskede egenskaber, en såkaldt ikke-reduktiv gruppe. Vi vil fokusere på Hilbert-skemaer af punkter på mangfoldigheder, som er matematiske modeller for punktdatasæt.

Iskerner boret ned gennem de store iskapper i Grønland og på Antarktis er fantastiske arkiver for fortidens klimaforandringer. I Iso-DeepIce vil vi udvikle helt nye laser-ablations-teknikker til brug på iskerner, så vi kan få klima-målinger af vandisotoper med hidtil uset høj opløsning og præcision. Desuden forbruger denne nye teknik også meget lidt af den dyrebare is, så målingerne vil kunne gentages også på eksisterende iskerner. Det helt afgørende mål for Iso-DeepIce er at have laser-ablations-teknikken klar når vi sammen med europæiske kollegaer har boret en ny iskerne, der skal række hele 1.5 milloner år tilbage i tiden - dobbelt så langt som de eksisterende iskerner. Denne nye iskerne vil for første gang give os indblik i overgangen fra korte til lange istider, der skete for ca. 1 million år siden. En overgang, hvis dybere klimamæssige årsager vi endnu ikke forstår. Traditionelle iskerne-måleteknikker vil imidlertid komme til kort i den gamle is, da klimasignalet i vandisotoperne, vil være svært påvirket af diffusionsprocesser. Men laver man vandisotopmålingerne med laser-ablation, så kan man korrigere for diffusionen og dermed genskabe klimasignalet i høj opløsning. Det er derfor helt afgørende, at vi får udviklet denne nye målemetode, så vi kan få indblik i, hvorfor klimasystemet ændrede sig så fundamentalt for en million år siden.

Et tydeligt tegn på den accelererende indsamling af og beregninger på store datamængder er de datacentre, der skyder op rundt om i verden, herunder flere steder her i Danmark. Årsagen til disse enorme ‘data templer’ er det massive behov for regnekraft, som er nødvendig for automatiseret analyse, populært kaldet kunstig intelligens. Under overfladen gemmer sig imidlertid et forstyrrende faktum; mens computere øgede deres regnekraft løbende frem til omkring 2015, så flader dette mønster nu ud. Således kræves der nu flere og flere computere som kører parallelt for at imødekomme det øgede behov, og dette medfører en alarmerende forøgelse af energiforbruget. Således er der stor fare for at tilgængeligheden af regnekraft i f.eks. udviklingslande vil være begrænset, samt at big-data revolutionen vil have et markant klimaaftryk. Ideer til at reducere energiforbruget i computere uden samtidigt at sænke effektivitet er derfor et forskningsfelt i kraftig udvikling med stor inspiration fra biologien. Således er den neurologiske computer, som sidder i vores hjerne, den mest effektive ‘maskine’ vi kender. I dette projekt ønsker vi at fremstille en ny type computer chip, som kombinerer funktioner kendt fra vores hjerne med de nyeste landvindinger inden for den såkaldte fotonik, og vise at man dermed kan reducere energiforbruget markant. Dette er en markant videnskabelig udfordring, og svaret har potentialet til at ændre den grundlæggende måde, vi udfører beregninger på i fremtiden.

Forskningen i det humane mikrobiom har hidtil været fokuseret på at identificere sammensætningen af mikrobielle samfund. Disse studier har gjort det muligt at beskrive mikroorganismernes vigtige rolle i mange habitater i den menneskelige krop. Man har nu stor erfaring med at beskrive mikrobielle samfund ved hjælp af omics og modeller, men mangler forståelse for hvordan bakterierne i de mikrobielle samfund interagerer og ændrer adfærd. Den seneste udvikling i molekylære analyser og bioimaging gør det nu muligt at studere mikrobielle populationer i naturlige omgivelser og i en skala, der er relevant for at påvise interaktioner og tilpasninger i mikrohabitater. Vi vil udvikle nye økologiske begreber og teorier for at forstå mikrobiomers unikke egenskaber som for eksempel syntrophy og metabolisk plasticitet. Dette vil give nye muligheder for at undersøge de interagerende mikrobielle netværk og ikke kun enkelte arter. I særdeleshed vil vi karakterisere det humane tarm mikrobiom med hensyn til sammensætning, funktion og den tidlige udvikling. Vi vil eksperimentelt undersøge betydningen af i hvor høj grad mikrobiomets sammensætning er bestemt af mikrobielle interaktioner. Der vil blive etableret en ny eksperimentel platform, der kombinerer high throughput in vitro screening og in situ analyse i mussemodel systemer. Dette vil åbne for fremtidige studier af interaktioner mellem mikrobiomer og værten, på et stærkere fundament end eksisterende korrelations baserede studier.

Proteiner, der er sidder på celleoverflader eller bliver udskilt fra cellen, er ofte modificeret med større sukker enheder kaldet glykaner. Disse bliver påsat proteiner i endoplasmatisk reticulum og Golgi vha. en række enzymer. Glykosylering er meget vigtig for kommunikation mellem celler, migration af celler samt cellers binding til overflader, alle mekanismer, der er meget vigtige for udvikling af organer, såsom hjernen. En stor forskel mellem mennesker og vores nærmeste abe-slægtninge, såsom chimpansen, er tilstedeværelsen af et specielt sukkermolekyle kaldet sialinsyre (SA) på membranproteiner i celler. SA er negativt ladet og involveret i utallige interaktioner mellem celler, receptor-ligand interaktioner og cellesignalering. En mutation i CMAH-genet, der omdanner menneskets SA til abens SA, opstod hos mennesker umiddelbart efter adskillelsen fra den fælles forfader med chimpansen, så dette enzym ikke virker og mennesker har derfor forstadiet til abers SA. Dette, sammen med andre ændringer i vigtige enzymer i SA-biologien, såsom sialyltransferase enzymer, mellem mennesker og aber, kunne have stor indflydelse på hjernens udvikling og manifestering af menneskespecifikke træk i hjernen. I dette projekt vil vi reparere CMAH-genmutationen samt fjerne forskellige sialyltransferaser vha. CRISPR/cas9 genredigering i stamceller og studere sialinsyres effekt på den tidlige hjerneudvikling i stamcelleafledte mini-hjerner (3D-hjerneorganoider) vha. omics og imaging teknologier.

Nylig forskning baseret på litteratur-studier viser at magtbalancen mellem græsser og træer for jordens globale savanne områder er ved at tippe til fordel for træer og buske der i stigende grad udkonkurrerer eksistensen af græssavanne landskaber. Dette fænomen har store konsekvenser for folks levevilkår i disse områder i forhold til træressourcer (til brænde og bebyggelse) og græsningspotentiale (til kvæg). Savanne økosystemer dækker 20 % af vores landjord og huser 20 % af den globale befolkning, men vi kender i dag ikke årsagen til den markante stigning i andelen af træer og buske. Vi ved i dag at faktorer som mængden af kvæg, hyppigheden af savannebrænde, klimaændringer samt ændrede atmosfæriske CO2 forhold spiller ind. Specielt effekten af ændrede medbørsforhold, med hyppigere ekstrem nedbør og længere tørkeperioder, er en mulig årsag som dog kun har været studeret i en rumlig skala hvor den direkte kobling forbliver spekulativ. Uden et forbedret kendskab til ændringer i global savanne trævækst, samt årsagerne til disse ændringer, er det vanskeligt at udvikle og implementere tilpasningsstrategier for levevilkår i forhold til nuværende og fremtidige klimaforandringer. Dette projekt benytter verden som vores laboratorium og søger, vha. en kombination af forbedrede globale satellitbilledanalyser, forøget computer-regnekraft og ny metoder baseret på forskning inden for kunstig intelligens, at opnå denne forbedrede viden om vegetationsressourcer for globale savanne områder.

Verden er i dag i hastig og voldsom forandring. Selvom forandringerne er svære at overskue og konsekvenserne synes uforudsigelige, er der grund til at tro, at vi bevæger os mod et nyt internationalt system, der vil bestå af flere radikalt forskellige internationale ordner, bannerført af bl.a. Kina, USA og Rusland samt nye transnationale aktører. I en sådan "multi-orden verden" vil de forskellige internationale ordner have divergerende bud på, hvilke regler og værdier, der fremover skal definere orden og samarbejde. Spørgsmålet er derfor hvordan global samarbejde organiseres for at kunne møde de mange udfordringer, der er forbundet med en dynamisk, kompleks og forbundet verden. Projektet fokuserer på styring (governance) af tre vigtige politikområder, der nødvendigvis skal takles gennem globalt samarbejde - klima forandring, nye autonome våben teknologier og samarbejde i forbindelse med pandemier. Projektet forener traditionelle og innovative samfundsvidenskabelige metoder med en nyudviklet teoretisk ramme, der vil lade os opstille mulige scenarier for en fremtid, hvor ”multi-orden” definerer det globale samarbejde. Ambitionen er ikke at kunne forudsige fremtiden, men derimod at kunne identificere megatendenser og potentielle chok for bedre at kunne visualisere potentialet for globalt samarbejde i en multi-orden verden. Projektet bidrager til teoretisk og begrebsmæssig nytænkning indenfor forskningen om "global governance" og international orden.

Unges sociale liv bliver i høj grad formet af de digitale fællesskaber, de indgår i. Samtidig ser vi en tendens til, at ekstreme onlinegrupperinger med racistiske, sexistiske eller stærkt radikaliserede politiske holdninger benytter sociale mainstreammedier til at sprede deres budskaber. Det ekstreme indhold kan være tekstbaseret, men optræder særligt som ’memes’, dvs. billeder eller små filmklip, der spredes viralt på nettet. Sådanne memes kan f.eks. vise nazisymboler eller stærkt sexistisk indhold. De unge bliver dermed mere udsat for ekstremt indhold på nettet, og det er derfor blevet helt afgørende at forstå, hvordan unge uden for de ekstreme grupperinger bruger og forholder sig til det radikaliserede indhold. Projektet ExOC belyser dette spørgsmål ved at undersøge, hvordan radikaliserede memes og tilsvarende indhold spredes fra typisk nicheprægede fora til bredere sociale medier, og hvordan indholdet i praksis indgår i de unges sociale liv. Projektet anvender kvalitative metoder: Vi kortlægger de unges grupper og undersøger igennem observations studier hvordan de deler materiale på tværs. Kvalitative interviews med unge belyser, hvordan de unge selv opfatter deres handlinger samt hvilke kognitive processer der indgår når de producerer og deler. Samlet vil projektet bidrage med central viden til gavn for såvel forebyggelsesarbejdet som videreudviklingen af den del af sociologien, der arbejder med digitale fællesskaber, unges risikoadfærd og online-ekstremisme.

Når den offentlige sektor skal levere sundhedsydelser til borgerne, kan den vælge mellem forskellige måder at gøre det på. I de senere år benyttes frit valg og konkurrence i stigende grad til at tilskynde sygehuse til at levere mest mulig kvalitet for de knappe ressourcer. Det er imidlertid uklart om denne større tiltro til markedsmekanismer giver gevinst, idet markedet for sundhedsydelser er væsensforskelligt fra markedet for andre varer. Den eksisterende evidens på området har anvendt en meget simplificeret måling af kvalitet næsten udelukkende fokuseret på akutte patienter der har ringe mulighed for at udøve frit valg, har helt ignoreret transaktionsomkostningerne ved at indføre frit valg og konkurrence, og har dermed ikke undersøgt om frit valg er et omkostningseffektivt styringsredskab. Endelig har litteraturen kun i begrænset omfang undersøgt om brugen af konkurrence øger eller reducerer den ulighed i sundhed som vi allerede ved er et problem i Danmark. I dette projekt bringer vi en internationalt enestående guldgrube i spil i form af de danske kliniske kvalitetsdatabaser som i øjeblikket er ganske underanvendt til at besvare sundhedsøkonomiske spørgsmål. Vi indsamler nye data om de transaktionsomkostninger der kræves for at understøtte et fritvalgsmarked. Tilsammen giver det os mulighed for at svare på om frit valg og konkurrence er et omkostningseffektivt instrument til at levere offentlige sundhedsydelser og hvordan frit valg påvirker ulighed i sundhed.

Rekrutteringen af talenter og kompetencer fra udlandet er afgørende for økonomisk vækst på tværs af OECD-lande. Antallet og mangfoldigheden af højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere er også vokset betydeligt i de sidste 10 år inden for OECD. Men mobiliteten i kompetencer og viden på tværs af landegrænser foregår ikke gnidningsfrit. For at forstå arbejdsmigranters mange forskellige adgange til arbejdsmarkedet og lokale sociale netværk har migrationslitteraturen anvendt begrebet ’inkorporation’, men begrebet er fortsat under-teoretiseret. I to forbundne delprojekter videreudvikler vi begreberne kompetence- og socialinkorporering med udgangspunkt i perspektiver fra de højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere selv, deres familier og deres ledere (en sådan undersøgelse der integrerer multiple aktørers perspektiver har ikke tidligere været gennemført). Projektet trækker på flere litteraturer. I delprojekt 1 indsamler vi data fra 72 deltagere på tværs af 14 danske STEM virksomheder/arbejdspladser ved hjælp af interviews og vignetter. I delprojekt 2 følger vi 25 udvalgte højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere og deres familier i 12 måneder for at kortlægge deres sociale inkorporering.

Valgtests (f.eks. Altingets kandidattest) er blevet populære både i Danmark og på verdensplan. I Danmark alene har eksisterende forskning påvist, at omtrent halvdelen af alle danske vælgere anvender en valgtest i forbindelse med folketingsvalg. På trods af dette ved vi meget lidt om, hvilke effekter valgtests har på vælgerne. Projektets formål er at belyse dette emne. Specifikt vil det blive undersøgt, hvorvidt vælgerne bruger valgtests til at vælge politikere, som i højere grad repræsenterer deres politiske præferencer, eller om valgtests i virkeligheden er til fordel for enkelte partier og kandidater af helt andre grunde. Dette vil blive undersøgt ved at implementere en ny valgtest i Danmark, hvorfra brugernes data vil blive brugt til at evaluere effekterne af valgtests på vælgeradfærd og demokratisk repræsentation.

I demokratier verden over vinder superrige erhvervsfolk – som Donald Trump i USA og Petro Poroshenko i Ukraine – demokratiske valg til politisk magtfulde poster. Dette projekt undersøger, hvorfor almindelige vælgere – inklusiv lavindkomstgrupper – stemmer på superrige erhvervsfolk i forbindelse med valg, samt hvilke konsekvenser valget af erhvervsfolk har for firmaer, der er forbundet til dem, og for de offentlige goder, der bliver leveret til vælgerne. Dette undersøges i to integrerede delprojekter. Det første delprojekt undersøger, hvorfor vælgere stemmer på erhvervsfolk, og fokuserer på vælgernes opfattelser af, hvor kompetente og korrupte kandidater er, samt om erhvervfolk kan mobilisere vælgerstøtte ved brug af klientelistiske strategier. Dette undersøges med surveyeksperimenter i Ukraine og Sydafrika. Det andet delprojekt undersøger, hvilken betydning erhvervsfolk på demokratisk valgte poster har for firmaer, der er forbundet til dem, samt for offentlige goder, der bliver leveret til vælgerne. Dette undersøges ved en analyse af tætte demokratiske valg for en stor gruppe lande samt ved lokalvalg i Sydafrika og Ukraine. I en tid hvor spørgsmål om magteliter og erhvervslivets indflydelse på politiske beslutninger optager en prominent plads i den offentlige debat i Danmark såvel som i lande verden over, leverer dette projekt en højaktuel analyse af et yderst kritisk spørgsmål for måden, hvorpå vores demokratiske systemer fungerer.

Regulering af genudtryk er en vigtig proces for cellers udvikling og funktion, og selv små ændringer i aflæsningen af gener kan disponere for sygdomme. Aflæsningen af gener styres af proteiner, der binder til regulatoriske sekvenser i genomet. Desuden har ny forskning vist, at den måde DNA-strengen foldes i en 3D struktur er vigtig for aflæsningen af generne. I dette projekt vil vi undersøge de molekylære mekanismer for foldningen af DNA-strengen under udviklingen af humane fedtceller, og vi vil undersøge, hvordan dette påvirker aflæsningen af generne. Vi vil desuden specifikt undersøge de molekylære mekanismer for reguleringen af PPARG-genet. Dette gen koder for et protein, som spiller en vigtig rolle i udviklingen og funktionen af fedtceller, og genetiske variationer i nærheden af genet er associeret med disponering for overvægts-relaterede sygdomme herunder type II diabetes. Vi vil bl.a. undersøge, hvordan forskellige regulatoriske sekvenser i nærheden af genet samarbejder, og hvordan de påvirker foldningen af DNA-strengen og udtrykket af genet. Vi vil også undersøge, hvordan genetiske variationer i de regulatoriske sekvenser påvirker udtrykket af PPARG. Dette projekt vil bidrage med væsentlig viden om sammenhængen mellem DNA-foldning og regulering af genudtryk og vil desuden give betydningsfuld detailviden om reguleringen af et af de vigtigste gener i fedtceller.

Neurodegenerative sygdomme, som er blandt de hyppigst forekommende lidelser på verdensplan, medfører store lidelser for patienter samt pårørende, og udgør en enorm økonomisk byrde for samfundet. Parkonsinisme, herunder Parkinsons sygdom, er den næst hyppigst forekommende neurodegenerative lidelse med over 10 millioner tilfælde på verdensplan og mere end 12.000 i Danmark. Årsagen til sygdommen kendes ikke, men det vides, at patienternes symptomer såsom langsomme bevægelser, rystelser, demens mm, skyldes nervecelledød i specifikke områder af hjernen. Vi mener, at årsagen til sygdommen skal findes i en bestemt intracellulær pathway, som regulerer nervecellernes energicenter, mitokondriet. Energiproduktionen resulterer i en række skader på mitokondrierne, som normalt medfører at de nedbrydes. Sker dette ikke, vil de ødelagte mitokondrier ophobes i nervecellerne. Dette resulterer i en mindre effektiv energiproduktion, som over tid stresser cellerne så meget, at de dør. Vores mål er at forstå hvorfor de ødelagte mitokondrier ikke nedbrydes, og hvorvidt vi kan påvirke denne proces medikamentelt, således at nervecellerne ikke dør, og dermed bedre livet for millioner af mennesker.

De unikke danske administrative registre indeholder enorme mængder af data. Disse data har været uundværlige i medicinsk forskning. Denne forskning har ført til ny og betydningsfuld viden om en lang række sygdomme – en viden, som ofte er blevet offentliggjort i anerkendte internationale tidsskrifter. Sådanne registerdata antager en enorm størrelse, når de beriges med genetiske data. Denne enorme mængde data medfører, at gængse beregningsalgoritmer og statistiske metoder kommer til kort. Dette resulterer i, at væsentlig viden går tabt, og at det fulde potentiale af disse data ikke nyttiggøres. De danske iPSYCH data er et eksempel på et sådant komplekst datasæt, idet de består af registerdata beriget med genetiske data. Internationalt set er iPSYCH data enestående, da de giver mulighed for samtidigt at analysere genetiske og miljømæssige risikofaktorer for psykiske lidelser. I dette projekt vil vi udvikle nye statistiske modeller, der kan bearbejde adskillige typer af komplekse og dynamiske data, så som familiehistorie for sygdom og socioøkonomi, individuel sygdomshistorik, samt personens eget genom. Dermed udnyttes de exceptionelle danske data til fulde. Vi vil anvende disse modeller i iPSYCH data for at forstå de miljømæssige og genetiske årsager til psykiatriske lidelser. Dermed kan vi forudsige det enkelte individs sygdomsforløb.

Et af det sidste årti største opdagelser som har rykket videnskabens muligheder for bedre behandling er CRISPR/Cas gen editering. Denne teknologi gør det muligt at redigere i den genetiske kode inde i kroppens celler. Brugen af denne teknologi synes uendelige, men den er specielt blevet brugt til at rette genetiske fejl i blodets stamceller. Men CRISPR/Cas kan også bruges til at indsætte nye gener i en celle og derigennem opnå unikke egenskaber af den enkelte celler. Denne teknik er centralt for dette projekt, da vi vil tilføje særlige anti-cancer egenskaber til stamceller og dernæst omdanne dem til en type immunceller, der hedder plasmacytoide dendritceller. Disse immunceller har nogle naturlige egenskaber til at bekæmpe kræft, og med hjælp af CRISRP/Cas editering gør vi cellerne ekstra meget i stand til at aktivere et batteri af immunologiske responser når de ser en kræft celle i kroppen. Vi ønsker med denne form for genredigering at lave en super anti-kræft celle, som gennemsøger kroppen for kræft celler, og igangsætter et angreb når denne genkendelse sker. Dette projekt har dermed et stort potentiale til at skabe en ny og meget effektiv immunterapi mod kræft.

Moderne kræftbehandling er baseret på en stor mængde billeddata. Det gælder 3D scanninger med MR, PET og/eller CT både under arbejdet med at stille diagnosen (inden behandling) og i kontrolforløbet efter endt behandling. For patienter behandlet med stråleterapi kommer dertil daglige scanninger under et typisk 5-6 ugers behandlingsforløb, der tages for at sikre at patienten er i præcis samme position hver dag, så svulsten rammes med stor præcision. Det betyder dog at der for hver enkelt patient er tids-serier med op til 50 3D scanninger af hver enkelt patient som kan indeholde vigtig information om den enkelte patients reaktion på behandlingen - både svulstens udvikling og de omkringliggende raske organer. I øjeblikket er der ikke lægelige ressourcer til omhyggeligt at gennemgå disse tidsserier. Vi har dog en forventing om at denne information vil kunne bidrage til en forståelse af den enkelte patients reaktion, men det er nødvendigt at bruge moderne metoder baseret på kunstig intelligens for realistiskt at kunne analysere så store mængder billeder (på Rigshospitalet alene vil det dreje sig om op mod 50,000 billeder årligt). Dette projekt er et samarbejde mellem Rigshospitalet og Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Sammen vil vi bruge de store eksisterende mængder billeddata til at bygge kunstig intelligens som lærer at tolke medicinske 3D billeder af kræftpatienter.

Ulighed er sundhedsvæsnets største udfordring i det 21. århundrede. Indenfor hjertekarsygdom har nye terapier medført at dødeligheden er halveret indenfor de seneste 25 år – bare ikke for alle. Overlevelsen efter hjertekarsygdom er dobbelt så høj for patienter med høj uddannelse eller indkomst sammenlignet med patienter med lav uddannelse eller indkomst. Litteraturen fokuserer stort set alene på betydningen af patientkarakteristika og overraskende nok, findes der stort set ingen evidens for sundhedsvæsnets del af ansvaret. Den vil vi undersøge ved at se nærmere på forskellene i behandlingskvalitet mellem patienter. Noget tyder på ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten, idet man i de nationale kliniske kvalitetsdatabaser ser at f.eks. adgang til livsforlængende medicin eller dødelighed efter ballonudvidelse varierer betydeligt på tværs af hospitaler. Vi kombinerer data fra kliniske kvalitetsdatabaser (Dansk Hjerteregister og Dansk Hjertesvigt Database) med data fra de øvrige nationale registre for flere end 100.000 patienter. Ved kombination af metoder fra epidemiologisk og sundhedsøkonomisk tradition analyserer vi sammenhængen mellem social position (uddannelse, indkomst, bopælsgeografi), behandlingskvalitet og behandlingsresultat. Kombinationen af metoder sikrer, at vi både kan evaluere problemets omfang og pege mere direkte på hvor det går galt og dermed også hvor man fremadrettet kan sætte ind.

Elektronstråler muliggør spektakulære værktøjer til billeddannelse af små objekter ned til atomer, samt fremstilling af nanostrukturer, der udgør grundpillerne i forbrugerelektronik. De når dog hurtigt deres begrænsninger ved den stadigt stigende efterspørgsel af både grønne teknologier og kvanteteknologier. Et stort gennembrud er i hastende grad nødvendigt for at imødekomme denne udfordring. Inspireret af de veletablerede koncepter inden for lysoptik, foreslår vi at implementere adaptiv optik til elektronstråler ved at udvikle rekonfigurerbare faseplader (FP’er) og anvende dem til materialekarakterisering og litografi. Med udviklingen af FP-baseret adaptiv elektronoptik kan elektronmikroskoper blive lige så fleksible og kraftfulde som de mest avancerede optiske bænke, samtidig med at den rumlige opløsning opretholdes via elektronbølgelængden, som kan være så lille som en brøkdel af en Angstrom. Vi opnår dette ved at nanofabrikere FP'er baseret på spændingsstyrede ledende elementer. FP'erne vil blive designet til at forsyne elektronstråler med specifikke funktionaliteter, der er skræddersyet til de tilsigtede anvendelser i dette projekt: defektforbedrende billeddannelse af materialer med periodiske egenskaber og enkelt-skud nanoskala litografi. At nå målene for dette projekt kan i sidste ende udløse en sand revolution inden for elektron-optik, hvor nye adaptive metoder har vist sig at være vellykkede inden for lysoptik.

Human konsum af byg har mange gavnlige effekter, som f.eks. reduktion af kolesterol og stabilisering af sukkerniveauet i blodet. Byg indgår ikke som et hyppigt element i vores kost, og har typisk kun været spist margialt som stivelsesholdig produkt - f.eks. grød. Ellers bruges byg overvejende til maltøl eller som foder til dyr. Indtil videre har byg ikke været anvendt ofte i brødfremstilling pga. dens dårlige bageegenskaber. Vi ved, at bageegenskaberne af en dej er afhængig af proteinstrukturen i dejen. Men ingen har nogensinde kortlagt hele netværket af proteiner i dej som giver disse fysiske og bagemæssige egenskaber. I dette projekt kortlægges proteinnetværkets struktur i dej for således at kunne forklare forskelle i bagekvaliteten af forskellige bygsorter i forhold til hvede. Vi bruger state-of-the-art metodikker inden for nye forædlingsmetoder, proteinanalyser og anvender specielle nøgne bygsorter til at få en hidtil ukendt viden om, hvordan proteiner i dej danner netværk under brødfremstilling. Denne viden vil bidrage til den grønne omstilling, idet byg har meget lavere behov for nitrogentilførsel (gødskning) end hvede har, samt at fremme nordisk jordbrug og sikre nye sundere brødprodukter, idet det er velbeskrevet at byg grundet et højere fiberindhold end både hvede, rug og havre har et meget højt sundhedspotentiale.

Projektets formål er at undersøge og udvikle den næste generation af proteser. Til forskel fra tidligere generationer vil disse proteser have en hidtil uset grad af autonom intelligens, i kraft af dens forbindelse til ”the cloud” og dennes nærmest uendelige processeringskraft. For at øge disse protesers funktionalitet, vil dette projekt udvikle et system til at bestemme protesens bevægelser i en given situation, ikke kun ud fra et estimat af brugerens intention (der er behæftet med stor usikkerhed), men også ud fra data fra et stort antal sensorer, der beskriver omgivelserne og bevægelsens kontekst. Derved forventes det at proteser i langt højere grad end nu vil udføre de bevægelser som brugeren rent faktisk ønsker at foretage, og derved øge brugertilfredsheden og livskvaliteten for protesebrugeren. Udviklingen af dette system muliggøres af 5G netværket, samt i kraft af projektetgruppens interdisciplinaritet. Tilsammen giver disse elementer projektet et enormt og hidtil uset potentiale for at udvikle disse nye metoder, og dermed danne grundlag for aktivt at anvende kapaciteten i ”the Cloud” til at skabe effektivt robotteknologi til at hjælpe mennesker med handikap.

For at kunne bekæmpe infektioner forårsaget af antibiotika-resistente bakterier er det afgørende at udvikle bæredygtige alternativer og nytænke fremtidens udvikling af antibakterielle løsninger. Nutidens antibiotika virker ved at angribe bakterier så de ikke kan vokse eller slås ihjel, men anvender mange af de samme angrebspunkter i bakterier. Dette betyder at resistente bakterier udvikles og spredes hurtigt. Formålet med dette projekt er at identificere helt nye og forskellige angrebspunkter i bakterier, der skal danne grundlag for en ny måde at udvikle nye antibakterielle løsninger på. I projektet vil vi udnytte unikke bakteriofager (bakterievirus) til at identificerer nye angrebspunkter i antibiotikaresistente bakterier. Bakteriofager anvender særlige proteiner til at overtage bakterier, så de holder op med at vokse og i stedet producerer nye bakteriofager. Vi vil identificere disse bakteriofag-proteiner og vise hvordan de overtager bakterier. Vi vil vise hvordan de binder til deres angrebspunkter i bakterien og forhindre vækst og slår bakterien ihjel. Vi udnytter dermed bakteriefagers overtagelses-strategi til at identificere nye angrebspunkter, der kan forhindre vækst af bakterier eller slå dem ihjel og dermed foreslå hvordan nye anti-bakterielle løsninger skal designes. Projektet vil således udvikle et helt nyt koncept for nye alternativer til antibiotika og vi forventer også at opnå helt ny viden om hvordan bakteriofager overtager bakterier.

Vi ønsker at bruge rene bæredygtige energikilder som vind- og solenergi i stedet for energi fra forurenende fossile brændstoffer. Disse bæredygtige ressourcer er imidlertid svingende i naturen. For at have en stabil energiforsyning skal vedvarende ressourcer afbalanceres med energilagrings systemer som f.eks. Batterier. Lithium-ion-batterier er meget populære for biler og elektronik og har vist sig at være teknologisk effektive i pilotprojekter til energilagring. Desværre bruger lithiumbatterier sjeldne ressourcer, og derfor kan vi ikke få nok af dem til at blive brugt til både elbiler og det der kræves for at gøre vores net helt grønt. Natrium ion batterier er meget lovende alternativ, da de er tæt på kommercialisering, er billigere, og vi har de materielle ressourcer til at fremstille så meget natrium batteri, som vi har brug for. Men natrium ion batterier er svære at opskaler. Vi er nødt til at finde nye materialer, der kan vare lige så nemt at producerer som lithiumbatterier. I TeraBatt udvikler vi kunstig intelligens (AI) modeller, der lærer af mange kvantemekaniske simuleringer for at blive meget gode til at forudsige nye materialer med gode egenskaber. Når TeraBatt AI hjælper os med at opdage natrium batterimaterialer med lang levetid, syntetiserer vi dem eksperimentelt og verificerer egenskaberne, så nettet kan gøres grønt meget hurtigere, end vi forventede.

Klimaændringerne har øget sandsynligheden for hydrologiske og vejrekstreme begivenheder, som tørke og oversvømmelser. Den meteorologiske verdensorganisation (WMO) har fornylig i en rapport advaret om, at en tredjedel af verdens befolkning ikke er tilstrækkeligt dækket af advarselssystemer, og at antallet af mennesker, der vil være i nød efter naturkatastrofer, kan stige med 50% i løbet af det næste årti. Derfor vil vi, med projektet DANSk-LSM, opbygge banebrydende ”tidlig varsling”-systemer med høj kapacitet, der kan håndtere en høj beregningsbelastning, en række forskellige satellitdata og udvikle kontinentale hydrologiske assimilative systemer med hidtil uset opløsning. For at opnå de bedste resultater, vil vi udvikle tre modeller og forskellige strategier for dataassimilering og kalibrering. For at øge nøjagtigheden af modellerne, vil der for første gang blive anvendt frit tilgængelige satellitdata om: Terrestrisk vandlagring (TWS) fra satellitgravitation, overfladebundfugt (SSM) og landoverfladetemperatur (LST) samt overfladevandændringer. Open-access produkter fra DANSk-LSM vil omfatte: Kontinentale (på 100 m og 1 km) og globale (på 5 km opløsning) tørkeindekser, oplysninger om sværhedsgraden af hydrologiske våde og tørre globale forhold og deres returperioder samt kort over hydrologiske tørke og oversvømmelsespotentialer såvel som videnskabelige værktøjer til satellit-dataassimilering og nedskalering.

I en verden af tæt forbundet data, som bliver genereret i større mængder end nogensinde før, mangler nutidens søgealgorithmer den fleksibilitet, som skal til for, at brugere altid har adgang til den information, som de søger. Tæt forbundet data udgør netværk, som er uundværlige i mange scenarier, hvad enten det er en smart assistant, som vi spørger til råds, eller en biolog, som bruger netværk til at identificere sammenhænge mellem medicin og sygdomme. Dette projekt stræber efter at opnå fleksibilitet ved private realtids opslag i disse store og heterogene datamængder. Helt konkret introducerer vi elastiske datastrukture, som organiserer data løbende for at opnå konkurrencedygtig realtids performance; selv når data bliver opdateret eller brugerens fokus skifter. Vi foreslår to forskellige datastrukture: (1) personifiseret sammendrag, som producerer en kompakt og brugbar repræsentation af et netværk, som er privat og småt nok til at have på brugeres device; (2) adaptive indekser, som katalogiserer data for at øge hastigheden på besvarelsen af efterfølgende brugerspørgsmål.

Det er svært for kirurgerne at adskille sundt væv fra kræftvæv, når de opererer. Det er samtidig afgørende for operationens succes, da alt kræftvæv skal fjernes for at undgå, at kræften vender tilbage. Under operationen forsøger kirurgerne derfor at opnå negative marginer, dvs. de prøver på at fjerne alt kræftvæv inklusiv lidt sundt væv, så intet kræftvæv efterlades. Det er vigtigt at minimere fjernelse af sundt væv, da det kan skade organets funktion og have stor indflydelse på patientens efterfølgende livskvalitet. Især i forbindelse med fjernelse af hjernetumorer er dette relevant. Fluorescens-guidet kirurgi er en teknik, som giver kirurgerne mulighed for at se kræftvævet under operationen. Der indsprøjtes et stof, som binder til kræftvæv og lyser op ved brug af specielle kameraer. De fluorescensteknikker, som man har i dag, er ikke egnet til tumorer, hvor den såkaldte blodhjernebarriere er intakt. Det vil vi gerne rette op på. Teknologien er baseret på såkaldt præ-targetering, hvor det stof, som binder (targeterer) kræftvævet indsprøjtes i god tid inden operationen, mens fluoroforen, som får kræftvævet til at lyse op, indsprøjtes lige før operationen. Vi vil benyttet en fluorofor, som først aktiveres ved binding til stoffet på kræftvævet. Kombinationen af dette vil være en optil 10.000 gang øget kontrast mellem kræftvæv og sundt væv. En sådan øget kontrast er nødvendig for effektiv fluorescens-guidet kirurgi af hjernetumorer, hvor blodhjernebarrieren er intakt.

Målet i ”Faster” er at udvikle bedre elektroder til iltudviklingsprocessen i høj-temperatur elektrolyseceller. I sådanne celler spaltes vand til brint og ilt. I etableringen af et bæredygtigt energisystem får vi hårdt brug for denne proces - fremstillingen af syntetiske grønne brændstoffer til fly og skibe vil kræve enorme mængder af brint. I dag sætter hastigheden af iltudviklingsprocessen en grænse for drift-temperaturen. Det vil være en stor fordel, hvis denne kan sænkes til ca. 500 oC, idet det vil billiggøre anlæggene og øge chancerne for at teknologien vil blive anvendt. Det kræver dog bedre elektroder. Der er ikke konsensus om, hvad der begrænser ilt-udviklingsprocessen. En central hypotese bag projekt er, at det kan vi kun finde ud af, hvis vi dropper forestillingen om at overfalden ikke ændrer sig over tid, hvilket er den typiske underliggende antagelse i de fleste studier. Overfaldesammensætningen kan dog ændre sig over tid fordi nogle elementer diffunderer til overfladen. Vi vil kaste lys over detaljerne i iltudviklingsprocessen under hensyntagen til den reelle sammensætning på overfladen ved at studere systemer, der tillader at vi kan bestemme denne in operando og samtidig karakteriser elektrodens ydelse. På basis af dette vil vi formulere en konsistent procesmodel. Endelig vil vi forsøge at fremstille bedre elektroder ved at styre overfladesammensætningen gennem forskellige tiltag, f.eks. varmebehandling i forskellige gasser og bortætsning af udfældninger.

Konventionel 1D NMR-spektroskopi lider af grundlæggende problemer såsom signaloverlap, misalignment og tvetydig fortolkning, der teoretisk set kan løses ved hjælp af 2D NMR-målinger. Signaler i 2D NMR vil være mindre blandet takket være dens evne til at opløse et signal fra et atom på grund af dets spin-spin-interaktioner med andre atomer i samme molekyle -den såkaldte anden-ordens fordel. Desværre kan signaler i 2D NMR ikke tilstrækkeligt detekteres på grund af dårligt signal-støj-forhold, signaloverlap og misalignment af de underliggende signal på tværs af 2D NMR-prøverne. Disse udfordringer forhindrer tilstrækkelig ekstraktion af den underliggende information i 2D NMR-spektre. Formålet med dette projekt er derfor at udvikle de beregningsværktøjer, der er nødvendige for fuldt ud at udnytte andenordensfordelen ved 2D NMR ved at kunne håndtere at de underliggende signaler er misalignet og støjfyldte. Projektet vil derudover udvikle ultrahurtig 2D NMR, der kombineret med de nye beregningsværktøjer kan give en væsentlig mere detaljeret kvantificering af biologiske prøver med en utvetydig og dybdegående metabolitidentifikation. De udviklede værktøjer til forbedret identifikation af metabolitter, vil udover at få stor betydning indenfor foodomics også kunne få betydning for andre omics-områder såsom medicin, biologi, plantevidenskab og bioteknologi og her signifikant flytte grænserne for hvad der er muligt at identificere af metabolitter.

Proteiner anvendes som enzymer og som vigtige, effektive lægemidler. Det er et område, hvor Danmark står stærkt. For at udnytte proteiners egenskaber bedre er det vigtigt at kunne modificere dem kemisk og dermed give dem en ny funktion. Det har imidlertid vist sig at være meget udfordrende at modificere proteiner selektivt, da proteiner har en meget kompleks struktur. Vi har udviklet en kort sekvens af aminosyrer, som kan katalysere den selektive, kemiske modifikation af et protein i dens N-terminale ende. Det sker under meget milde betingelser og med høj selektivitet. Vi vil videreudvikle denne nye metode, udvikle nye reagenser til at give proteiner nye egenskaber og vise anvendeligheden af denne metode ved at fremstille biopharmaceutiske protein-konjugater. Dette vil være af stor betydning for udviklingen af nye protein-baserede lægemidler, for nye enzym præparater, og for studier af mange sygdomme.

Pilocarpin er en essentiel medicin, der bruges til behandling af grøn stær. Den kommercielle produktion af pilocarpin afhænger af udvindingen fra den eneste naturlige kilde: jaborandi-busken (Pilocarpus spp.) fra regnskoven i Amazonas. Den overdrevne høst af blade fra vilde jaborandi-buske har medført, at jaborandi er på den officielle liste over truede naturlige ressourcer i Brasilien. I dette projekt vil vi bruge syntesebiologi til at opdage pilocarpins biosyntesevej og fremstille en gærstamme, der kan producere pilocarpin. Startpunktet bliver de omfattende jaborandi-ressourcer, der for nylig er blevet genereret i Fernando Geu-Flores’ laboratorium. Ved brug af disse ressourcer vil vi opdage alle gener, der er involveret i pilocarpins biosyntese i jaborandi. Samtidig vil vi bruge den avancerede værktøjskasse udviklet i Sotirios Kampranis’ laboratorium til at optimere produktionen af pilocarpins metaboliske byggesten i gær. Til sidst vil vi introducere de nye plantegener til den optimerede gærstamme, hvormed vi forventer en effektiv produktion af pilocarpin. Projektet vil muliggøre den bæredygtige produktion af en vigtig medicin og vil bidrage til bevarelsen af biodiversiteten i ”planeternes lunger”.

En lang række sygdomme og lidelser mistænkes at hidrøre fra ubalancer i den humane tarmflora, og det er derfor vigtigt med en god forståelse for hvad der dikterer dennes sammensætning. På trods af en stor indsats på området, er det fortsat meget uklart hvad der egentlig bestemmer tarmfloraens sammensætning og stabilitet, og hvis vi kan afdække de faktorer der er involveret, så kan vi på sigt få mulighed for at styre sammensætningen af tarmfloraen hvilket vil have store perspektiver for behandling og forebyggelse af en lang række sygdomme. I projektet studeres hvordan kemiske stoffer, såkaldte elektronbærere, som naturligt produceres af visse bakterier i tarmen, påvirker tilstedeværelsen af andre vigtige bakterier i tarmen. I projektet vil blandt andet kunstige bakteriesamfund blive konstrueret, bestående af bakterier som producerer forskellige mængder af elektronbærere og bakterier der udnytter disse elektronbærere. Gennem eksperimentelle forsøg, i kombination med modeller til simulering af bakteriernes samspil, håber vi at kunne skabe en del af det videnskabelige grundlag der skal til for at forstå de kræfter og mekanismer der styrer den naturlige kompleksitet af tarmfloraen. Håbet er at vi efter projektet vil have tilstrækkelig viden til at åbne muligheder for at udvikle funktionelle mikrobielle sammensætninger, der på sigt kan anvendes til forebyggelse af sygdomme og i behandlings øjemed

Kontrol af temperaturer og termiske forhold er en fuldstændig afgørende faktor i al elektronisk udstyr, herunder mobiltelefoner, solceller og satelliter. Udviklingen indenfor dette område går mod mindre og mindre enheder, men effektiviteten af termperaturstyringen effektiviseres kun ganske langsomt. Vi foreslår derfor en helt ny måde at gribe det an på ved at kombinere tre forskellige, grundlæggende videnskabelige discipliner, nemlig: Multifysik modellering af koblet fugt og varmetransport over flere længdeskalaer, topologioptimering og anvendelse af de nyeste materialer baseret på en kombination af kobber og diamant. Topologioptimering baseret på to-fase strømningsmodeller inklusive faseskift som fordampning og kondensation er aldrig prøvet før og kobber-diamant materialer er kun indenfor det seneste år blevet syntesiseret v.h.a. plasma sintringsbaseret, additiv fremstilling af den tyske partner i projektet (Fraunhofer instituttet i Dresden). Ved at kombinere disse tre områder vil vi være i stand til teoretisk at forudsige hidtil usete designs med indre, porøse strukturer, som efterfølgende kan 3D printes i termisk set, superledende materiale. Det vil skabe grundlaget for en helt ny generation af termisk styring til elektronik med en hidtil uset effektivitet.

Hestebønner er en meget produktiv proteinafgrøde med et højt udbyttepotentiale, specielt i våde og kølige klimaer. Der er derfor stor interesse i at kunne udnytte hestebønneprotein til fødevarebrug. Udover værdifuldt protein og stivelse indeholder hestebønnefrø normalt også store mængder af antinæringsstofferne vicin og convicin, som kan forårsage favisme i ~4% af verdens befolkning, der lider af en bestemt enzymatisk defekt. Selv om der findes hestebønner med lavt indhold af vicin og convicin, er restindholdet stadig en kilde til bekymring i fødevareindustrien. Partnerne i ZEN-projektet har tidligere stået bag et gennembrud i forståelsen af biosyntesen af vicin og convicin ved at identificere det enzym, VC1, der katalyserer det første trin. Når VC1 ikke fungerer, er det samtidig årsagen til det reducerede antinæringsstofindhold i lav-vicin og -convicin sorterne. ZEN vil nu gå skridtet videre ved at slå funktionen af yderligere enzymer i biosyntesevejen ud. Da de to antinæringsstoffer dannes ud fra biprodukter i vitamin B2 biosyntesen, vil tabet af enzymerne ikke resultere i dannelse af nye biprodukter. I stedet vil hestebønner få en helt normal vitamin B2 syntese, som den findes i andre planter uden vicin og convicin. Ved fuldstændigt at eliminere vicin og convicin i hestebønner vil ZEN løse det største problem, der i øjeblikket hæmmer brug af lokalt og bæredygtigt produceret hestebønneprotein i den boomende plantebaserede fødevareindustri.

Projektet fokuserer på hvordan man kan tiltrække flere passagerer til kollektiv trafik, og dermed sikre reduktion af privatbilismen og CO2 udledning herfra. Store datamængder (big-data) benyttes som grundlag for at kunne vurdere og optimere mere brugerorienterede kollektive trafiknet og tilbringertransport som cykel og fremtidens selvkørende minibusser med fokus på den samlede dør-til-dør rejse. Projektet vil benytte flere forskellige datasæt, bl.a. Rejsekort (400 millioner ture), transportvaneundersøgelsen, smartphone-baserede data om køreplaner og observerede forsinkelser for at udlede og forklare passagerernes præferencer og holdninger i forhold til valg af transportmiddel, skift under rejsen, trængsel og prisfølsomhed. I stedet for at bygge denne viden på små stikprøvemæssige interviews og holdningsanalyser, kombineres de store mængder individbaserede observerede rejser for at opbygge årsagssammenhænge mellem transportsystemets udformning og de rejsendes valg. Dernæst benytter projektet viden om disse præferencer til at opbygge matematiske optimeringsmodeller i forhold til 1) overordnet design af det kollektive trafiknet, linjestruktur og standsningsmønstre, og 2) forbedrede prisstrukturer, der samtidig forebygger trængsel i netværket. Forskningsbidragene omfatter adgang til - og brug af - den enorme skala af data via sektorpartnere, og kombinationen af adfærdsforskning og -modeller.

Bør samfund rette kritik mod forskere, som vælger ikke at bidrage med relevante løsninger på nationale sikkerhedsudfordringer men at forblive i deres ”elfenbenstårn”? En større og overvejende amerikansk litteratur svarer bekræftende, idet den konkluderer, at forskere rent faktisk kan tilvælge sikkerhedspolitisk relevans. Disse konklusioner afspejler imidlertid særtræk ved amerikansk historie: den amerikanske stat er historisk ung og åben mod samfundet; intellektuelle har traditionelt spillet en stor rolle i dets politiske udvikling; og statens internationale magt har budt på reelle valgmuligheder, som kræver debat og overvejelse. Vi ved, at andre staters policy-historie er anderledes tegnet af stærke og lukkede statsdannelser. Disse perspektiver på viden og statshistorie må vi bringe i yderligere dialog, samtidig med at vi undersøger, hvordan geopolitisk sårbarhed og en mere akut politisk udfordring i at overveje den nationale sikkerhedspolitiske konsekvens for samfundet påvirker disse forhold. Projektet her tager derfor fat på to små stater, Danmark og Norge, kigger på lange historiske linjer, 1978-2024, og skaber ny viden omkring de særlige vilkår, der gælder for sikkerhedspolitisk forskning og indflydelse. Projektet vil dermed kvalificere de forventninger, samfundet rimeligvis kan have til sikkerhedspolitiske forskeres rolle udenfor ”elfenbenstårnet”.

Åreforkalkning er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark, og den er kendetegnet af en akkumulering af kolesterol i karvæggen. Makrofager optager kolesterol og ophober det i lipiddråber, hvorved disse vigtige immunceller omdannes til skumceller i karvæggen. For meget kolesterol kan danne små krystaller, som kan forårsage betændelser i makrofager. Kolesterolkrystaller findes specielt i makrofagerne’s lysosomer - små fordøjelsesorganeller, som kan ses som cellernes mavesæk. NPC2 er et lille protein i lysosomer og det spiller en afgørende rolle i kolesteroltransport gennem lysosomer i mange celler. Men om NPC2 kan være med til at opløse kolesterolkrystaller, fjerne kolesterol fra makrofager og dermed forhindre skumcelledannelse, ved man ikke. I dette projekt vil vi bruge avanceret fluorescens- og røntgenmikroskopi til at undersøge dannelse og nedbrydning af kolesterolkrystaller i makrofager. Vi vil kortlægge funktionen af NPC2 protein i disse processer og undersøge om en NPC2 terapi kan fjerne kolesterolkrystaller i karvæggen af mus og dermed mindske betændelse og udvikling af arteriosklerose.

Flygtninge, der er på flugt fra krig, konflikt eller forfølgelse, flygter ofte adskilt fra deres familier, eller blive adskilt fra familiemedlemmer undervejs på deres flugtrute. For de fleste flygtninge er genforeningen med deres familier deres største ønske. Familiesammenføring er en sikker og lovlig vej til genforening, men i en tid, hvor immigrationspolitik bliver tiltagende restriktiv, er det blevet markant sværere at blive familiesammenført. For de familier, der lykkes med at få familiemedlemmer bragt til deres nye værtsland, repræsenterer familiesammenføringen et vendepunkt, der giver mening i en tilværelse præget af tab. Igennem en komparativ analyse af Storbritannien og Danmark, vil dette projekt undersøge, hvordan flygtningefamilier integreres i deres nye værtslande, efter lang tids adskillelse fra deres familiemedlemmer. Projektet vil i særdeleshed beskæftige sig med, hvordan flygtningemødre forhandler sig frem til en position, hvor de findes egnede til et familieliv igennem familiesammenføring. Undersøgelsen af denne forhandlingsproces, der som oftest finder sted mellem flygtningemødre og velfærdspersonale i sprogskoler og på sundhedscentre, belyser, hvordan flygtningefamilier, der har oplevet at blive adskilt, er i stand til at integrere sig. Undersøgelsen vil desuden synliggøre, hvordan adgangen til velfærdsydelser påvirker dynamikker internt i familierne, med fokus på køn og generationsforskelle. Projektet huses i fællesskab af University College Londons (UCL) Social Research Institute (SRI) og Aarhus Universitets (AU) Institut for Antropologi.

Kvinders befrielse og politiske mobilisering bliver i den vestlige samfundsdebat ikke alene betragtet som en demokratisk værdi i forlængelse af oplysningstiden, men også som en forudsætning for at kunne skabe nye omvæltninger i samfundet. I lighed med det fører mange postkoloniale og revolutionære politiske bevægelser for national uafhængighed i andre dele af verden en særskilt kampagne, som indebærer kvindefrigørelsesidealer mod kvindeundertrykkende og patriarkalske normer. Dette sker både for at mobilisere kvinder på deres side og for at forøge kvindernes engagement i den nationale kamp for et mere frigjort og demokratisk samfund. Med afsæt i kurdiske kvinders kamp i postkonfliktperioden i Nordsyrien er formålet med dette projekt at undersøge, hvilken betydning kvinders deltagelse i deres nations politiske- og befrielseskampe har for kvinderne selv og deres samfundsmæssige positioner. Projektet forsøger derved at afklare hvilke idealer og tanker, der udvikles af kvinder i postkonfliktperioden i forbindelse med kvindernes organisatoriske forsøg på at være aktive deltagere i politiske og sociale aktiviteter, som har hensigt til at skabe en demokratiske styreform. Projektet vil bidrage med ny viden om, i hvilke omfang nye opfattelser af køn forsat kan vinde frem, længe efter de politiske omvæltningerne er sket, og i så fald hvordan politiske konflikter påvirker køn, og hvordan politisk mobilisering og kønsidentitet er forbundet med hinanden i en postkonfliktuel kontekst.

Siden den neolitiske revolution har landbrug dannet grundlaget for menneskets liv. Overlevering af viden om dyrkning af jord, afgrøder og husdyr fra den ene generation af bønder til den anden var afgørende for samfundets overlevelse. Landbrugsviden har derfor i det meste af menneskehedens historie været forankret i sædvaner opbygget gennem generationer. I projektet undersøger jeg, hvordan en række Engelske naturfilosoffer, landbrugsreformatorer og landmænd fra slutningen af 1500- og i løbet af 1600-tallet brød med den sædvanebestemte landbrugsviden. Det er projektets grundhypotese, at et sammenfald mellem opkomsten af eksperimentelle metoder indenfor naturfilosofien, udviklingen af landbrugskapitalisme og bestræbelser på at forbedre landbrugsproduktionen førte til udviklingen af en eksperimentel-videnskabelig tilgang til landbrugsviden. Gennem tre casestudier og et omfattende arkivmateriale undersøger jeg, hvordan eksperimentelle filosoffer, landbrugsreformatorer og landmænd mødtes på gårde, marker og i gartnerier samt udvekslede ideer gennem omfattende korrespondance netværk. Her opfandt de nye måder at skabe viden om jord, afgrøder, gødning og landbrugsredskaber på. Jeg kalder det 'landlig videnskab'. Den landlige videnskab i det tidligt moderne England adskilte sig både fra den tidligere sædvane bestemte tilgang til landbrug, men også fra den senere egentlige landbrugsvidenskab, der opstod i løbet af 1800-tallet, og udgør derfor en særlig periode i landbrugets historie.

Denne postdoktorale forskning fokuserer på den langvarige forskydningskrise i Republikken Georgien, og hvordan denne langvarige forskydning skubber vores tankegang og brug af begrebet krise. Efter den georgisk-abkhasiske krig i 1992-93 anslås det, at omkring 250.000 etniske georgiere bliver fordrevne, da de blev tvunget til at forlade deres hjem i Abkhasien. Disse internt fordrevne (IDP'er) blev indkvarteret i midlertidige boliger (ofte forladte bygninger, der ikke er egnede til boliger) og IDP -lejre i Georgien, ment som midlertidige løsninger, indtil Abkhasien ville blive genindlemmet i den georgiske stat, hvorefter de kunne vende hjem. Dette skete dog aldrig, og indtil i dag lever disse mennesker i limbo af ikke at få lov til fuldt ud at integrere sig i det georgiske samfund, men også ikke være i stand til at vende hjem. Dette projekt vil uddybe vores forståelse af den håndgribelige påvirkning af langvarig krise, brugen af ​​begrebet 'krise' i politikker og politiske strategier og den påvirkning, som tvungen langvarig krise har på den ramte befolkningsgruppe. Det ser på begrebet krise, som ofte indebærer en umiddelbarhed og hastende karakter. Men hvad nu hvis en krise simpelthen fortsætter og bliver til noget kronisk? Hvad hvis en krise mister sin hast og bliver normaliseret i hverdagen? Kan vi så stadig kalde det en krise? Hvornår slutter en krise?

Vi mennesker er ofte ikke klar over, hvor svært det er at finde de specifikke informationer, som er nødvendige for, at vi kan kommunikere bedst med andre mennesker. Vi tilpasser os hele tiden hinanden, når vi interagerer og tilpasser os de fysiske omstændigheder når disse skifter. Vi hæver f.eks. stemmen når vi skal kunne høres i et støjfyldt lokale, eller bevæger os roligt når vi står tæt på andre mennesker. At kunne genkende konteksten og tilpasse os er enormt vigtigt for at gøre os forståelige overfor andre mennesker. Robotter har ikke de samme egenskaber. Det er enormt svært for dem at kunne skelne mellem forskellige kontekster, for robotter har ikke som mennesker en indbygget evne til at fravælge unødvendige informationer. Det er en udfordring inden for forskningen at gøre både algoritmer og robotter bedre til at vælge de informationer der er relevante for at kunne tilpasse sig mennesker. For at kunne gøre en kunstig intelligens dygtig, skal man bruge store mængder data. Projektet her foreslår at samle et datasæt lyden fra specifikke sociale kontekster. Hvis lydene sammenholdes med hvordan mennesker oplever situationerne målt på deres kroppe, får vi et datasæt, der kan bruges til at “træne” en kunstig intelligens. Den kunstige intelligens vil være i stand til at kunne genkende hvor behagelig en situation opleves. Dette er brugbart for robotter, idet det gør dem i stand til at forstå en smule af hvordan mennesker oplever social situationer, blot ved at lytte på dem.

Parkinsons sygdom er en neurodegenerativ forstyrrelse, der hovedsageligt påvirker det motoriske system, der for eksempel resulterer i rysten og vanskelighederne med at gå, men kan også føre til psykiske problemer som depression. Alle disse symptomer skyldes døden af celler i mellemhovedet. Årsagen til celle død er ikke fuldt ud forstået, men den involverer dannelse af uopløselige proteinaggregater eller fibriller, såkaldte Lewy bodys. Proteinet, der bygger disse aggregater, er α-synuclein, som gennemgår en genfoldning inden for denne proces. De nøjagtige årsager til denne genfoldning og dannelsen af de uopløselige aggregater er ukendt, men en af de vigtigste risikofaktorer for Parkinsons sygdom er alder. Med aldring er cellemiljøet og proteinerne i vores krop mere tilbøjelige til ændringer, hvilket kan være grunden til, at aldring er tæt forbundet med udviklingen af sygdomme som Parkinsons sygdom. Dette projekt forsøger at finde en sammenhæng mellem disse ændringer og faldet i opløselighed af α-synuclein, hvilket fører til akkumulering af de uopløselige aggregater i Parkinsons sygdom. α-synuclein vil blive modificeret på forskellige måder, og disse modifikationer testes for effekter på opløseligheden af α-synuclein. Derudover vil proteinets miljø ændres til at efterligne ændringer i det cellulære miljø, der er relateret til aldring, som derefter analyseres for effekter på α-synucleins opløselighed.

Dette projekt vil omhandle udviklingen af lysudsendene proteiner, som kan belyse cancer specifikke processer. Alt genetisk information er lagret i DNA strenge i hver celle i vores krop. DNA strengene er pakket omkring proteiner kaldt histoner. DNA kan pakkes tæt, hvilket skjuler genetisk information, eller løst, hvor den genetiske information er til rådighed for cellen. Denne pakning er dynamisk og ændrer sig konstant afhængigt af hvilke gener cellen har brug for. Histon proteiner kan modificeres kemisk, hvilket påvirker DNA’ets pakning. Disse modifikationer er vigtige for at cellen kan adaptere til et specifict miljø, og malfunktion kan føre til cancer. Det er fordelgtigt at opnå viden omkring hvilke modifikationer der bør tilføjes eller fjernes fra histon proteiner for at undgå udvikling af cancer. Det er svært at identificere hvor en modifikation forekommer of hvorledes den vil føre til malfunktion af cellen. I dette projekt vil vi udvilke histon proteiner der kan udsende lys når en specifik modificering sker, hvorved vi kan observere hvornår og hvor modifikationen finder sted. Med disse histoner vil det være muligt at observere forskellen på hvordan histon proteiner modificeres i cancer celler sammenlignet med raske celler. På denne måde kan vi identificere cancerspecifikke processer, hvilket kan føre til nye mulige cancer behandlingsformer.

Flere psykiatriske tilbud har i de seneste år oprettet gruppeforløb til børn af forældre med psykisk sygdom. På grund af genetik og en til tider ustabil opvækst har disse børn en øget risiko for at udvikle kognitive, emotionelle eller adfærdsmæssige udfordringer. Gruppeforløbene har til formål at give børnene information om psykisk sygdom, mulighed for at møde andre børn i en lignende situation, og værktøjer, som de kan bruge til at håndtere deres forældres sygdom. Selvom flere psykiatriske tilbud nu udbyder gruppeforløb, er der kun begrænset forskning på området. På baggrund af observationer foretaget under gruppeforløbene og interviews med deltagende børn og professionelle, vil dette Postdoc-projekt undersøge de relationer og fortællinger, som skabes gennem gruppeforløbene. Særlig opmærksomhed rettes mod, hvordan disse relationer og fortællinger former børnenes selvforståelse, herunder hvordan de forholder sig til deres fortid, nutid og fremtid. Projektets resultater vil give et nuanceret indblik i potentielle fordele og udfordringer ved gruppeforløb til børn af forældre med psykisk sygdom. Resultaterne kan benyttes til at diskutere indsatser målrettet mennesker i risiko inden for andre velfærdsområder. Projektet indgår i et tværfagligt samarbejde med forskere fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Monash University i Melbourne, Australien.

Offentlig indtægtsgenerering har længe været forbundet med udvikling (Schumpeter 1918; Kaldor 1963; Bessley og Persson 2013), og informationsasymmetri er længe blevet identificeret som en grundlæggende hindring for skatteoverholdelse (Pigou 1920; Ramsey 1927; Mirrlees 1971; Farhi og Gabaix 2020 ). På trods af betydelige fremskridt inden for offentlig forvaltning og informationsteknologi gennem årtierne vedvarer denne hindring. I udviklingslande, hvor der mangler grundlæggende administrativ kapacitet og nødvendige transaktionsoplysninger, er skøn over det afgiftspligtige beløb for (formelle og uformelle) små og mellemstore virksomheder (SMV'er) fortsat et stort problem, selvom SMV'er tegner sig for mere end halvdelen af den samlede beskæftigelse og øges spiller en nøglerolle i den samlede andel af udviklingsøkonomier (Verdensbanken 2019). Et nyt og fortællende eksempel kan ses i Etiopien, hvor regeringens bestræbelser på at opkræve skat fra SMV'er resulterede i omfattende politiske protester og erklæringen om en national nødsituation. Sådanne hændelser understreger vigtigheden af at identificere effektive interventioner til at overvinde informationsasymmetrier under betydelige kapacitetsbegrænsninger for at forbedre den offentlige indtjening. Som svar vil dette forskningsprojekt gennemføreet randomiseret kontrolforsøg med to lovende billige interventioner bevist i andre relaterede sammenhænge, dvs. religiøse eder og incitament-kompatibel anmodning om peer-information.

Tropiske skove er vigtige i kampen mod klimaforandringer og for at sikre menneskers levevilkår i fattige lande, men ikke desto mindre er verdens skovareal blevet voldsomt reduceret gennem de seneste årtier. Når nogle udviklingslande, f.eks. Vietnam, begyndte at gå fra nettoreduktion til nettostigning af skovdække i 1990’erne, så det derfor lysere ud for verdens tropiske skove. Men analysen af enkelte lande betyder at man ofte overser bagvedliggende processer der karakteriserer denne såkaldte ”skovtransition”. For det første, er skov ikke bare skov. Det øgede skovdække består ofte af industriel skovplantagedrift, der ikke er det samme som naturlig skov. For det andet, kan øget skovdække i et land føre til en reduktion af skov i nabolande, der har sket mellem f.eks. Vietnam og Laos. Vi har god viden om effekterne af skovtransitionen i det enkelte lande, men vi ved mindre om hvordan denne forskydning af arealanvendelsen påvirker levevilkårene i de områder, hvor skovene fældes for at eksportere produkter. Selv om handel giver øget indkomst, er det uklart om det er tilstrækkeligt til at kompensere for langsigtede indtægter fra skoven og i hvilket omfang det påvirker uligheden i samfundet. I dette projekt vil jeg derfor undersøge, hvordan Vietnams skovtransition har påvirket menneskers levevilkår langs grænsen til Laos. Den viden er vigtig for at udvikle mere bæredygtige globale skovpolitikker, der både styrker menneskers levevilkår og bidrager til at bekæmpe klimaforandringer.

I Danmark har vi et forholdsvis højt niveau af universitetsstuderende, som vælger ikke at gøre deres første studievalg færdigt. Dette projekt undersøger disse mange studieskift og stiller spørgsmålet, om det er gavnligt for den studerende at få prøvet flere studievalg af. Et studieskift kan på den ene side virke som spildte ressourcer, både for den studerende og samfundet, men hvis den studerende får en viden med sig, som ellers ikke ville have været tilgængelig, kan de mange studieskift være et udtryk for, at de studerende finder et bedre match inden deres videre færd mod arbejdsmarkedet. Hvis de studerende, derimod, vælger at skifte studie af andre grunde, kan det høje niveau af studieskift være et udtryk for en tendens, som vi vil ønske at begrænse. I dette projekt vil vi have fokus på, hvordan de studerende modtager information omkring deres evner til at fuldføre det påbegyndte studie. Undersøgelser har vist, at mange studerende er usikre på deres egne evner, når de vælger at forlade et studiet. Vi vil specielt have fokus på den første kritiske periode i studietiden, og vi vil undersøge, om de studerende er i særlig risiko for et studieskift, hvis de får en uheldig start. Dernæst, vil vi undersøge, om de studerende også reagerer på deres medstuderendes faglige niveau. Hvis studerende sammenligner sig selv med, hvordan deres medstuderende klarer sig, kan det have en negativ effekt at gå på et studie med mange dygtige studerende.

Mange patienter med kræft oplever at de ufrivilligt taber sig, især karakteriseret ved tab af muskelmasse. Dette kaldes kakeksi og leder til et forringet respons på kræftbehandlingen, nedsat livskvalitet samt en højere dødelighed i forhold til patienter, der ikke taber muskelmasse. Der findes på nuværende tidspunkt ingen behandling af kakeksi, da vi ikke kender årsagerne til at nogle patienter får kakeksi. Fysisk aktivitet har veldokumenteret positive effekter på en lang række sundhedsparametre og øger muskelmassen og styrken hos patienter med kræft. Det er dog oftest svært for patienter med kakeksi at være fysisk aktiv grundet følgevirkningerne af sygdommen. Ved at forstå fysisk aktivitet på et dybere niveau, vil vi kunne udvikle lægemidler, som efterligner disse sundhedsfremmende effekter. Både kræft- og muskelceller kan producere og frigive faktorer til blodet, som påvirker resten af kroppen. Jeg vil i mit projekt identificere de faktorer som kræftcellerne frigiver, undersøge hvor disse faktorer ender henne i kroppen, og hvilke der er med til at lede til udviklingen af kakeksi. Ydermere vil jeg undersøge hvilke gavnlige faktorer, der frigives fra musklerne under fysisk aktivitet, og om disse faktorer kan bruges i behandlingen af kakeksi. Forhåbentligt vil mit projekt lede til en bedre forståelse af kakeksi og udviklingen af nye lægemidler, som forbedrer behandlingen af patienter med kræft.

Længe har den gængse opfattelse af årsagen til udvikling af Alzheimers sygdom drejet sig om misfoldningen af et bestemt protein kaldet amyloid-β og den deraf følgende celledød blandt neuronceller i hjernen. For nyligt har det vist sig, at dette protein ikke kun påvirker neuronceller, men også en række andre celletyper i hjernen - deriblandt den celletype, der kaldes mikroglia. Mikrogliaceller er kendt som en slags skraldemænd blandt hjerneceller, da de er gode til at rydde op, hvis proteiner eller celler bliver beskadiget eller går i stykker. I genanalyser foretaget blandt patienter med Alzheimers har det vist sig, at mange af de gener som forøger risikoen for at udvikle Alzheimers er særligt udtrykt af netop mikrogliaceller. Nogle af de gener der giver størst forøget risiko for sygdomsudvikling, inkluderer et sæt af receptorer på mikrogliaceller, der kaldes VPS10P-receptorer. Mit projekt har derfor til formål at undersøge disse gener og receptorers rolle i udviklingen af Alzheimers. Dette vil jeg gøre ved at lave nye mikrogliaceller ud fra stamceller og herefter ændre deres gener, så de enten udtrykker eller ikke udtrykker disse risikogener. Herefter vil disse modificerede mikrogliaceller blive indsat i en model af vores hjerne for at kunne undersøge, hvordan udviklingen af Alzheimers påvirkes af tilstedeværelsen af, eller manglen på, disse receptorer.

Optisk kohærenstomografi (OCT) er en ikke-invasiv optisk imaging-teknologi til gennemskinnelige prøver, der faciliterer realtids-, højhastigheds- og højopløsnings-3D-imaging i mange forskellige discipliner. OCT kan se ind i prøver med høj opløsning for eksempel ved imaging af øjet i oftalmologi og er derfor nyttig i dag-til-dag diagnosering. Den praktiske anvendelse af OCT er dog begrænset som følge af to store ulemper. 1) Intensitetsfluktuationer fra laserkilden i superkontinuum baseret OCT begrænser drastisk sensitiviteten. For et OCT system refererer sensitiviteten til den mindste målelige lys-effekt. 2) Da kun kort-bølge superkontinuum-kilder bliver brugt i OCT systemer, er penetrationsdybden for sådanne OCT begrænset. I dette projekt adresser vi disse to kritiske emner ved at udvikle en langbølge supercontinuum-kilde uden nogen intensitets-fluktuationer, der skal installeres i et OCT system. Det vil sige udvikling af et højsensitivitets-, shot-noise-begrænset-, ultrahøjopløsnings-, spektraldomæne OCT system med stor nedtrængningsdybde. Sådan et OCT ville blandt andet kunne benyttes til mange anvendelser så som eksamination af homogeniteten af tablet-coatings, imaging af printet elektronik og lys-dioder, i fødevarekontrol, gas sensing, og tidlig detektion af kræft.

Gas hydrates are intermediate crystalline phases between water and ice that occur at high pressure and low temperature. The ability of certain gases to form hydrates at moderate pressure, low temperature, and in the presence of water could be used in gas capture and storage. This phenomenon could be used as a separation and storage platform between the source and the end user. The presence of metal-organic frameworks (MOFs) in this technology could improve its efficiency for commercial use. In this proposal, we investigate the performance of MOFs and the improvement of hydrate technology by MOFs for the capture and storage of CO2 or H2.

Sygdomme som diabetes, kræft og autisme, der gennem tiden er blevet behandlet individuelt, bliver nu i højere grad knyttet til det samme problem: Ubalance i kroppens egne bakterier. Ubalance i mundbakterierne er mistænkt for at spille en rolle i den mest udbredte kroniske inflammationssygdom i mennesker; paradentose (PD). PD kan resultere i tab af tænder, og er desuden blevet forbundet med diabetes, luftvejssygdomme og øget risiko for kræft. Sygdommen er svær at behandle med antibiotika, og kræver ofte komplicerede og dyre operationer. Indtil for nylig har man troet, at bakterier alene var skyld i PD, men senest er herpesvirus blevet foreslået som en mulig årsag til den bakterielle ubalance i munden, som resulterer i PD. Der er dog et akut behov for nye in vitro systemer til at udforske disse interaktioner, og til at undersøge nye behandlingsmuligheder. I dette projekt foreslår jeg en ny måde at undersøge bakterie-virus ubalancer in vitro. Jeg vil tage udgangspunkt i en ”Lab-on-a-Disc” teknologi udviklet i min tidligere forskningsgruppe, hvor cellerne vokser under flow, på en disk på størrelse med en CD. Ved at optimere og udvikle designet, vil jeg gøre det muligt at studere interaktioner mellem bakterier og virus på en meget mere naturtro måde, og til en brøkdel af prisen sammenlignet med andre flow systemer. Resultaterne fra dette projekt vil være særdeles vigtige for den fremtidige forebyggelse og behandling af PD, og andre sygdomme relateret til mikrobiel ubalance.

Influenza rammer årligt flere millioner mennesker på verdensplan. Nogle personer har kendte risikofaktorer for svær influenzasygdom så som høj alder og dårlige lunger, mens andre tilsyneladende raske personer også kan blive alvorligt syge uden vi ved hvorfor. Når folk indlægges på hospital med influenza har vi relativt få direkte behandlingsmuligheder mod virus. De næste 3 år vil jeg opbygge en ny forskningsagenda om influenza og besvare følgende spørgsmål; hvordan identificerer vi personer indlagt med influenza på et hospital? Hvilke risikofaktorer er der for udvikling af svær influenza hos ellers raske personer? Hvilke genetiske mutationer er forbundet med svær influenza, og hvordan påvirker influenza vores immunforsvar og medfører livstruende sygdom? Til at besvare det første spørgsmål vil jeg forbinde det danske patientregister med den nationale mikrobiologiske database. Derefter vil det være muligt at undersøge risikofaktorer for indlæggelseskrævende influenza hos danske bloddonorer, og undersøge for hvilke genetiske mutationer der er forbundet med risiko for svær influenza. Derudover vil jeg etablere en fremadrettet undersøgelse af patienter indlagt med influenza og lave dybdegående analyser af deres immunforsvar. På den måde kan vi måske finde nye angrebspunkter til behandling.

At være fysisk aktiv og dyrke motion er vigtigt for et godt helbred og et vigtigt led i forebyggelsen af hjertekarsygdom. For personer med type 1 diabetes kan fysisk aktivitet og motion dog give store udfordringer i forhold til at styre blodsukkeret. Disse udfordringer afholder mange med type 1 diabetes fra at dyrke motion og deltage i sport. Formålet med dette studie er derfor undersøge konsekvenserne af motion ved type 1 diabetes. Vi vil undersøge forskellige strategier i forhold til insulinbehandling og ernæring i relation til motion. Herudover vil vi bestemme effekterne af at dyrke konkurrencesport, når man har type 1 diabetes. Resultaterne af studiet vil give ny viden om blodsukkerreguleringen ved type 1 diabetes. På den måde vil studiet kunne bidrage til bedre vejledning af type 1 diabetes patienter omkring motion. Det kan bidrage til at få flere med type 1 diabetes i gang med at dyrke motion, så de også kan profitere af de mange gavnlige effekter af motion.

Selvom immunterapi er blevet en ny søjle i behandlingen af kræft, opnår de fleste behnadlede patienter fortsat ikke gavn af behandlingen – og en del vil i stedet udelukkende få bivirkninger til behandlingen. Nogle patienter opnår initielt en god effekt, men senere i forløbet vokser kræften tilbage igen. Immunterapi hjælper kroppens immunforsvar med at bekæmpe kræften ved at aktivere en særlig type af immunforsvarets celler, der kaldes T celler. Nye forskningsresultater viser at T celler i individuelle patienter kan have forskellige funktionelle profiler, men det er endnu uklart hvordan forskelle i funktionelle profiler kan drive henholdsvis effekt eller svigt af behandlingen.. I dette projekt, vil vi undersøge hvordan vi ved funktionel profilering af T-celler isoleret fra tumorvæv kan øge vores forståelse af hvornår cancer immunterapi har effekt eller ej. Samtidig, vil vi undersøge hvilke ændringer der kan opstå i cancer cellerne som kan drive fornyet vækst af kræftknuden efter initiel god effekt af immunterapi. Vores resultater kan bane vejen for nye behandlingsformer så flere patienter kan få en bedre og længerevarende effekt af cancer immunterapi.

Personer med type 2 diabetes (T2D) har en øget risiko for knoglebrud sammenlignet med raske. Ved skanning for knogleskørhed findes der højere knoglemineraltæthed hos personer med T2D end hos raske, hvilket burde beskytte mod knoglebrud. Derfor formodes det at knoglesygdom ved T2D skyldes en forringelse af knoglernes kvalitet. Knogler omsættes livet igennem ved en konstant vekslen mellem nedbrydning og opbygning, hvorved ældre slidt knogle fjernes og erstattes af ny knogle. Vores forskningsgruppe har tidligere vist i blodprøver, at personer med T2D har en lavere knogleomsætning, hvilket kan medføre ophobning af gammel og dårlig knogle og dermed øget risiko for brud. Det er dog uvist om måling af knogleomsætning i blodet giver samme resultat i knoglemarv og knoglevæv. Hos personer med T2D kan der ophobes sukkerstoffer, avancerede glykosylerings endeprodukter (AGEs), som kan forsukre væv. Disse AGEs kan også akkumulere i knoglevævet og dermed reducere styrken af knoglen. Vi ønsker at undersøge, om knogleomsætningen hos personer med T2D også er nedsat når det undersøges i knoglemarv og knoglevæv foruden i blod, samt om personer med T2D ophober AGEs i disse væv. I et registerprojekt undersøger vi om markører for knogleomsætningen målt i en blodprøve, kan forudsige knoglebrud hos personer med diabetes. Projektet vil bidrage til forståelsen for den ændrede knogleomsætning hos personer med T2D og bane vej for bedre diagnostik og behandling af knoglesygdom som en komplikation til T2D.

Det overordnede mål med denne forskningsplan er at øge overlevelsen efter hjertestop på hospital. Færre end en ud af tre overlever et hjertestop på hospitaler og internationale undersøgelser har vist, at kvaliteten af hjertelungeredningen er suboptimal. Sundhedsstyrelsen har derfor prioriteret øget overlevelse til 30 dage efter hjertestop som et vigtigt mål. Det er uvist, hvordan man bedst muligt organiserer træning, hjertestophold og samarbejde på hjertestopholdet. Denne forskningsplan består af 12 studier, der skal undersøge: 1) Hvordan hjertelungeredningen optimeres for at øge overlevelsen efter hjertestop, 2) Hvordan træning af sundhedspersonale og organisering af hjertestopholdet påvirker overlevelsen efter hjertestop, og 3) Hvordan teamsamarbejde og kommunikation kan optimeres for at forbedre hjertestopbehandlingen på hospital. Studierne inkluderer flere forskningsmetoder, herunder simulationsstudier, register-studier, spørgeskema-studier og kliniske studier. Studierne udføres på tværs af hospitaler i Region Midtjylland i samarbejde med forskere fra førende internationale institutioner. Forskningsplanen vil besvare nogle af de vigtigste forskningsspørgsmål indenfor hjertestopbehandling. Denne viden vil være essentiel for fremtidige internationale retningslinjer for genoplivning og bidrage til bedre patientbehandling i hele verden. Derudover vil forskningsplanen bringe Danmark helt i front på den internationale scene indenfor dette nye forskningsfelt.

Autoimmun hepatitis (AIH) er en kronisk leversygdom, der udvikles på grund af ubalance i immunsystemet som et resultat af genetik og påvirkning fra miljømæssige faktorer. Tilsvarende sygdomsmekanisme findes måske for psykisk sygdom. AIH associeret med betydelige sygelighed og dødelighed, og patienterne er ofte bekymrede over, om sygdommen også kan påvirke deres børn. Viden om sygdomsprognosen og eventuel udvikling af komplikationer til sygdommen kan være til psykisk belastning for både patienterne og deres børn. Enkelte studier tyder på nedsat livskvalitet og depressive symptomer hos patienter med AIH, men det er aldrig blevet systematisk undersøgt, hvorvidt patienter med AIH og deres børn i højere grad end baggrundsbefolkningen udvikler psykisk sygdom. Det er heller aldrig undersøgt, om børn af forældre med AIH har en højere dødelighed end baggrundsbefolkningen. De danske sundhedsregistre giver en unik mulighed for at foretage familiestudier. Vores formål er at undersøge forekomsten af psykisk sygdom på AIH diagnosetidspunktet og udvikling af psykisk sygdom efter diagnosetidspunktet hos danske patienter med AIH og hos børn af patienterne og at sammenligne med baggrundsbefolkningen. Vores formål er også at undersøge dødeligheden blandt børn af forældre med AIH og at sammenligne med baggrundsbefolkningen.

Sygdom i de små blodkar (småkarssygdom) anerkendes i stigende grad som værende central for forståelsen af flere hjertesygdomme. I hjernen er småkarssygdom også udbredt og er den hyppigste årsag til såkaldt vaskulær demens. Småkarssygdom i hjernen ses hyppigere ved højere alder, forhøjet blodtryk, sukkersyge og ved andre risikofaktorer for hjertekarsygdom. Således kan en bedre forståelse af småkarssygdom i hjertet også lede til forståelse af hjernens sygdomme. Dette forskningsprojekt udforsker forbindelser mellem småkarsygdom i hjertet og hjernen. Der er tale om en undersøgelse med udgangspunkt i registre, hvor oplysninger om hjertets småkarsfunktion på ca. 6500 personer som er undersøgt med positron emission tomografi (PET), en særlig scanning af hjertet, i henholdsvis København, Herning og Århus sammenholdes med senere forekomst af demens, slagtilfælde og hjertesygdom. Dette muliggøres af de danske registre om hospitalsindlæggelser og brug af medicin. Forskningsprojektet udføres i samarbejde mellem eksperter i småkarssygdom, kliniske eksperter i hjertets og hjernens sygdomme, samt eksperter i billeddannelse, kognitiv funktion og epidemiologiske metoder. Dette er den første større systematiske undersøgelse af sammenhængen mellem småkarssygdom i hjertet og hjernen. Såvel positive som neutrale fund vil være af international interesse.

Staphylococcus Aureus (gule stafylokok) blodbetændelse er en farlig tilstand med høj dødelighed. Hos patienter med pacemaker er der op til 30% risiko for at bakterien fæstner sig til pacemakeren (pacemaker-infektion). Hvis der påvises pacemaker-infektion, er det anbefalet, at hele pacemakeren skal fjernes. Hvis der ikke er tegn til pacemaker-infektion, er det fortsat uvist, om fjernelse af pacemakeren er nødvendigt. Grundet aggressiviteten af bakterien anbefales det, at alle med Staphylococcus aureus blodbetændelse får fjernet deres pacemaker, uanset om der er tegn til pacemaker-infektion eller ej. Der foreligger dog meget sparsom forskning på området og særligt er der ingen beviser for, at det er bedre at udføre fjernelse af pacemaker hos patienter uden påviselig pacemaker-infektion. Det overordnede formål med dette projekt er undersøge forekomsten og prognosen hos patienter med pacemaker og Staphylococcus aureus blodbetændelse. Via de danske nationale registre, kan vi identificere alle danske pacemaker-patienter med Staphylococcus aureus blodbetændelse. Resultaterne vil bidrage med opdateret og ny viden om forekomst af Staphylococcus aureus blodbetændelse hos pacemaker-patienter samt risikoen for pacemaker-infektion og efterfølgende betydning for dødelighed og re-infektion med og uden fjernelse af pacemaker. Ultimativt vil disse resultater optimere patientbehandlingen og give os indsigt i et vigtigt område, som er relativt ubeskrevet indtil nu.

Monitorering af hjerteArytmi hos antiPsykotika behandlede Patienter - MAPP undersøgelsen. Formål Undersøgelsen skal vurdere hyppigheden af livsfarlige hjerterytmeforstyrrelser, ved hjælp at et lille chip placeret under huden på brystkassen hos patienter i medicinsk behandling for psykisk sygdom af typen antipsykotika. Baggrund for forsøget Patienter der får antipsykotika dør ca 20 før jævnaldrende patienter. Store opgørelser viser, at mange af dødsfaldende sker pludseligt, hvilket tyder på, at det kan skyldes en hjerterytme forstyrrelse. De senere år er man blevet opmærksom på, at antipsykotika kan udløse hjerterytmeforstyrrelser som kan være livstruende. Kun ved langvarig registrering af hjerterytmen, vil man få et svar på risikoen for farlige hjerterytmeforstyrrelser. Ved tidligere forsøg har patienter måtte bære rundt på en båndoptagere i 7-14 dage for at optage hjerterytmen. Dette viste sig at være uhåndterligt for de fleste patienter og i særdeleshed psykiatriske patienter. Ingen undersøgelse har vurderet hyppigheden og betydningen af rytmeforstyrrelser hos patienter i behandling med antipsykotika ved hjælp af nutidens teknologi med en lille chip (loop recorder). Forventet udbytte og betydning af studiet Dermed kan studiet være med til at afklare et vigtigt spørgsmål, om antipsykotika øger risikoen for farlige hjertearytmier. Yderligere vil subanalyser kunne give information om der er bestemte antipsykotika eller visse patientgrupper, der er i særlig risiko.

Populist and authoritarian leaders across the globe have been increasingly critical of international law and institutions; some even attempted to exercise forms of backlash seeking to limit the power and authority of international courts. This project explores how international courts are responding to such increased criticism by upholding the international rule of law in their practices. While there is not actual agreement on content of the international rule of law, through the use of machine learning tools, the project seeks to find similarities and differences in how international courts have contstructed the international rule of law and defended it against it critics.

Små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) har ikke de samme ressourcer at trække på, som større virksomheder, når der skal udvikles nye produktionsprocesser, produkter og services. Samtidig stiller kunder, leverandører, myndigheder m.v. stadig større krav til bæredygtighed i produktion og ydelser – krav, som mange SMV’ere har vanskeligt ved at honorere. En løsning for SMV’erne kan være at åbne innovationsprocessen op via samarbejde med de nære relationer i værdikæden men også via samarbejde med universiteter og andre videninstitutioner. Forskning blandt danske produktions-SMV’ere viser, at dette er lettere sagt end gjort, og at der er en række barrierer i denne åbne innovation. Japanske produktions-SMV’ere har traditionelt i høj grad samarbejdet med store, industridominerende kunder og har i den forbindelse skullet honorere krav om eksempelvis bæredygtighed i produktion og produkter. Dette projekt har til formål at undersøge, om tilgangen til åben, bæredygtig innovation varierer mellem danske og japanske produktions-SMV’er. Til at belyse dette, vil projektet samarbejde med forskere på Kobe Universitet, som har stor viden om og adgang til lokale SMV’ere, og som derved kan bidrage til indsamlingen og analysen af empirisk data fra disse. Projektet vil munde ud i en række akademiske publikationer i tidsskrifter og konferencer, men vil derudover også bidrage til at sætte en agenda via indlæg i medier med en bredere offentlig interesse

Med digitaliseringen af vores helbredsdata er det blevet mere komplekst at forstå hvilke instanser har adgang til hvilke systemer og hvilke personlige data. Det er vigtigt at forstå hvilke data der bliver holdt tilbage i forhold til personlig datalagring. Mange dele af mindrebemidlede befolkninger har svært ved at have tiltro til officielle systemer, især i USA hvor projektet finder sted. Der er stor mistro til at personlig data bliver gemt og delt forsvarligt. Under dette forskningsbesøg vil ansøgeren i samarbejde med professor Lena Mamykina ved Columbia University fokusere på at forstå tillid i forhold til brugen af sundhedsteknologier. Besøget vil bestå af en fælles analyse af eksisterende data om egenkontrol blandt medicinsk dårligt stillede mennesker samt indsamling af nye data om tillid til sundhedsdata i amerikansk kontekst. Den nye undersøgelse vil fokusere på tillid i forhold til unges sundhedsforståelse i en lavindkomst kontekst. Dette giver mulighed for at sammenligne med et dansk nationalt sundhedssystem. Projektet bidrager med en vigtig forståelse for, hvordan befolkningen tilgår et bestemt helbredssystem i forhold til deres egen bekymring for privatliv. Det overordnede mål er at bidrage til samfundsvidenskaben ved at give en bedre forståelse af kulturelt definerede holdninger og tillid til sundhedsinfrastruktur.

Patienter med kronisk nyresvigt har en markant øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, herunder åreforkalkning og hjertesvigt. Desværre udvikler patienter med nyresvigt oftest ikke symptomer på hjertekarsygdomme. Det er derfor svært at udrede og behandle tilstandene tidligt, hvilket medfører høj dødelighed. Med dette projekt ønsker vi at undersøge, om apolipoprotein M/Sphingosine-1-phosphate (apoM/S1P) komplekset kan fungere som et prognostisk værktøj for åreforkalkning og hjertesvigt hos patienter med kronisk nyresvigt. ApoM er et lille protein i blodet, der transporterer S1P. I dyrestudier kan apoM påvirke udviklingen af åreforkalkning. Som noget nyt, er en nedsat mængde af apoM i blodet hos patienter med hjertesvigt også forbundet med en øget risiko for at dø. Hvilken betydning apoM og S1P har hos patienter med nyresygdom er uklart. Vi ønsker derfor med dette studie at undersøge om apoM/S1P kan hjælpe med at identificere de nyresyge patienter, som er i stor risiko for at udvikle åreforkalkning og/eller hjertesvigt. Ved hjælp af ultralydsskanning af halskar vil vi undersøge graden af åreforkalkning og ændringen af denne over en 3-årig periode. Hjertesvigt er vurderet ved hjælp af ultralydsskanning af hjertet ved start og igen efter 3 år. Plasma apoM og S1P vil blive analyseret i eget laboratorium. Studiet kan være med til at belyse om enten apoM eller S1P kan være nye behandlingsmål i jagten på at forbedre diagnostik og overlevelse blandt patienter med nyresygdom.

Meningitis A vaccinen (MenAfriVac) er udviklet til at forbygge meningitis A i ”meningitisbæltet”, et område med en meget høj meningitis-A-byrde, der strækker sig over 26 lande i Afrika syd for Sahara. I Guinea-Bissau vil MenAfriVac snart blive introduceret i landets børnevaccinationsprogram. Et nyligt studie fra Guinea-Bissau tyder imidlertid på, at MenAfriVac kan have negativ effekt på børnedødeligheden, hvis den, som planlagt, gives efter mæslingevaccinen. Denne effekt synes at være mest udtalt hos piger. En grundig evaluering af MenAfriVacs effekt på syge- og dødeligheden hos børn er derfor absolut nødvendig. Vi vil, gennem et observationelt studie, undersøge effekten af en MenAfriVac-vaccinationskampagne, der blev gennemført i Guinea-Bissau i 2016, på børns syge- og dødelighed. Studiet vil blive baseret på data fra Bandim Health Projects sundheds- og demografiske overvågningssystem fra landområderne i Guinea-Bissau. I lyset af den aktuelle udrulning af MenAfriVac på tværs af meningitisbæltet, er dette studie yderst relevant for både beslutningstagere og yderligere forskning i Guinea-Bissau og andre lande med høj meningitis-A-byrde.

Hvert år får ~5000 danskere diagnosen brystkræft med en 10-års overlevelse på ca. 75%. Dog er det vist, at op til 34% af disse patienter får tilbagefald mere end 10 år efter den primære brystkræft, afhængig af sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet. Aspirin bruges til at behandle feber, inflammation og kardiovaskulære tilstande ved at hæmme cyclooxygenase-enzymerne COX-1 og COX-2. Laboratorieforskning og dyreforsøg har vist, at man ved at hæmme COX-1 og -2, også kan hæmme kræftcellers vækst og spredning. Der er lavet observationelle studier hvor man har undersøgt sammenhængen mellem tilfælde, dødelighed og tilbagefald af brystkræft og aspirin, men resultaterne er inkonsistente. Det er blevet foreslået, at aspirins effekt først manifesteres 10-15 år efter diagnosetidspunktet. Vi ønsker derfor at undersøge sammenhængen mellem brug af aspirin og sent tilbagefald af brystkræft – både i forhold til hyppigheden af tilbagefald, tumor karakteristika samt overlevelsen efter tilbagefaldet. Ved at bruge patienternes CPR-nummer kan vi sammenkoble data fra bl.a. kræft-, patient- og lægemiddelstatistikregisteret, og følge dem i op til 23 år efter diagnosen. Vores hypotese er, at brug af aspirin nedsætter risikoen for sent tilbagefald af brystkræft, udbredt sygdom samt dødeligheden efter sent tilbagefald. Aspirin er billigt og nemt tilgængeligt, hvorfor en eventuel positiv virkning på patienternes prognose kan have stor gevinst, både for den enkelte patient og i et folkesundhedsperspektiv.

Åreforkalkning i hjertets kranspulsårer er globalt en af de hyppigste årsager til sygdom og død. Hjerte-CT-scanning er i den forbindelse en etableret undersøgelse af kranspulsårerne hos personer med symptomer, der tyder på kranspulsåreforkalkning. Denne bruges i stort omfang, men er også en del af årsagen til, at for mange sendes videre til den invasive og kateterbaseret kranspulsåreundersøgelse. For nuværende rummer udredningen udfordringer i og med at to ud af tre, der får udført en invasiv kateterbaseret kranspulsåreundersøgelse, ikke har betydende kranspulsåreforsnævring og dermed ikke har brug for ballonudvidelse. Da kranspulsåreundersøgelsen er forbundet med risiko for patienten og er omkostningsfuld, vil et forbedret udredningsprogram være værdifuldt. Det er derfor interessant, når nyere forskning peger på, at man kan anvende blodprøver til at teste for specifikke proteiner, som kan afsløre sygdom i kranspulsårerne. Studierne er dog sparsomme og omfatter kun få testpersoner. I et stort studie, med 1675 patienter, som havde symptomer på mulig kranspulsåreforkalkning, ønsker vi derfor at undersøge, om proteiner fra blodprøver kan opdage graden af åreforkalkning, særligt højrisiko åreforkalkningsforandringer, som kunne have gavn af at blive undersøgt med invasive kranspulsåreundersøgelser og tilbudt optimal medicinsk behandling. Studiet vil være det første af denne type og kaliber og kan være med til at forbedre og innovere diagnosticeringen af hjertepatienter globalt.

CRISPR, i folkemunde 'den genetiske saks', er et effektivt værktøj til at lave præcise ændringer af DNA. CRISPR anvendes allerede i flere kliniske forsøg målrettet genetiske sygdomme og har for eksempel en central rolle i en mulig behandlingsstrategi for den alvorlige sygdom Duchennes Muskeldystrofi (DMD). DMD forårsages af en ændring i DMD genet som koder for dannelsen af det muskelstabiliserende protein dystrofin. Uden funktionelt dystrofin nedbrydes muskelcellerne hurtigt, og over tid mister musklerne evnen til at regenerere sig selv, fordi stamcellebeholdningen udtømmes. Patienterne dør ofte i 30-års-alderen som følge af hjerte- og lungesvigt. Med en bestemt CRISPR strategi kan man udskære det muterede stykke DNA i DMD-genet, og dermed skabe et forkortet, men funktionelt protein - også kendt som mikrodystrofin. I praksis konverterer det den alvorlige DMD sygdom til den mindre alvorlige Beckers sygdom, hvor patienterne kan leve en næsten normal tilværelse. Selvom det er en velbeskrevet behandlingsstrategi, ved man ikke med sikkerhed, hvilke faktorer der har indflydelse på effektiviteten af deletioner med CRISPR. Det er en blandt flere barrierer for kliniske trials. I dette forskningsprojekt undersøger vi om den tredimensionelle organisation af DNA har betydning for effektiviteten af deletioner med CRISPR i DMD-genet. Målet er dels at optimere proceduren for dannelsen af mikrodystrofin og dels at få en generel indsigt i virkemåden for CRISPR.

Livsstilsintervention i form af fysisk aktivitet og en sund ernæring hører til førstevalgsbehandlingen af patienter med type 2 diabetes (T2D) Kulhydratfattig kost er blevet tiltagende populær blandt patienter med T2D for at opnå et vægttab og en forbedret glykæmisk kontrol. Effekten af en kulhydratfattig kost på risikomarkører for hjertekarsygdomme er imidlertid uklar. Hos overvægtige personer, medførte en 4 ugers kulhydratfattig diæt en forbedring i sammensætningen af fedtsyrer i blodet i en retning som er forbundet med nedsat risiko for hjertekarsygdom og død. Effekten af en sådan kulhydratfattig diæt over længere tid eller efter et enkelt kulhydratfattigt måltid på fedtsyresammensætningen hos patienter med T2D er ikke tidligere undersøgt. Formålet med dette projekt er at teste vores hypoteser om at 1) en 6 måneders kulhydratfattig kost forbedrer blodets fedtsyresammensætning hos patienter med T2D sammenlignet med en kontrolkost, og at 2) et enkelt kulhydratfattigt måltid hos patienter med T2D også medfører en forbedret fedtsyresammensætning, som, i hvert fald delvist, ligner de ændringer der ses efter 6 måneders kulhydratfattig kost. Resultaterne fra dette projekt vil skabe ny og vigtig viden om effekten af kulhydratfattig kost på risikofaktorer for udvikling hjertekarsygdom og død hos patienter med T2D, og dermed om mulighederne for at reducere forekomsten af disse alvorlige diabetes komplikationer non-farmakologisk.

Depression er en uhyre belastende folkesygdom med enorme omkostninger både på individ- og samfundsniveau. Serotonin er et af de signalstoffer, som hjernens nerveceller bruger til indbyrdes kommunikation og organisering og både serotonin og kønshormonerne er involveret i flere dimensioner af menneskelig adfærd som stress- og følelsesregulering samt i neuropsykiatriske lidelser herunder depression og angst. Vi har i tidligere studier vist, at serotonin-niveauer i den menneskelige hjerne kan vurderes med billeddannende undersøgelser af hjernen af serotonin 4-receptoren. Vi har også vist, at kønshormonændringer hos kvinder kan provokere depressive symptomer på en måde, der afhænger af serotonerge forhold. Vi ved mindre om, hvad kønshormonmiljø betyder for den mandlige hjerne og om det spiller en rolle ved depressive tilstande, selvom det kunne informere om strategier for skræddersyet behandling eller forebyggelse af depression. I dette projekt vil vi kortlægge sammenhænge mellem serotonin 4 receptorfordelingen i hjernen hos 60 raske mænd og 35 mænd med depression og sværhedsgraden af depression og anst samt niveauet af kønshormonerne testosteron og østrogen i blodet. Den studerende får adgang til at arbejde med et unikt eksisterende datasæt fra tidligere depressionsstudier, der kan belyse disse sammenhænge og sideløbende opnå praktisk forskningserfaring med dataindsamling i et nystartet PhD-projekt, hvor der inkluderes patienter med depression, som hjerneskannes før behandling.

Formålet med et skandinavisk museumforskningsnetværk er at samle teoridrevne og praksisbaserede forskningsmiljøer i Danmark, Norge og Sverige for i fællesskab at udveksle erfaringer og viden om, hvordan danske, norske og svenske museer i form af indsamling og formidling spiller en vigtig rolle for et samfunds kulturelle bæredygtighed. Kulturel bæredygtighed supplerer de tre klassiske søjler (økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed) med en fjerde dimension. Begrebet er på ingen måde entydigt, men kan bl.a. opfattes som det kit, der binder de øvrige forståelser sammen. Det er desuden begrænset, hvad der findes af empiriske museumsstudier i kulturel bæredygtighed, og der findes slet ingen af skandinaviske museer. Det er derfor et mål med denne ansøgning at kvalificere begrebet kulturel bæredygtighed i et forskningsnetværk med forskellige fagligheder på tværs af universiteter og museer, og undersøge, hvilken betydning museernes kerneopgaver har for kulturel bæredygtighed i de tre lande, og hvorvidt begrebet teoretisk og metodisk kan fungere som et kulturpolitisk målbar parameter for museernes opgaveløsninger.

Allerede nu er vi som samfund kraftigt udfordret i forhold til at kunne levere den krævede og forventede ældrepleje - en udviklingen der spås kun at blive forværret i de kommende år. Vi står overfor en demografi, hvor andelen af ældre er stigende, mens andelen af ressourcer falder. Ydermere, er ældreområdet udfordret på sit omdømme, da det anses som et lavstatus område, det er yderst vanskelig at rekruttere medarbejdere, og området innovations- og forandringskraft halter bagefter. Opgaven er således enorm og udfordringerne hober sig op. Mange tiltag inden for forskning og i praksis har været afprøvet. Desværre har fokus primært været på løsningen af specifikke mono-faglige udfordringer, hvilket over tid desværre har medført ofte store afledte udfordringer andre steder. Der er brug for at gentænke vores måde at tilgå problemløsning, og i særlig grad er der brug for, at vi opnår langt dybere indsigt i hvilke inter-disciplinære forskningssamarbejder der er nødvendige for, at vi kan løse det komplekse samfundsproblem vi står overfor - det være sig i Danmark så vel som internationalt. Netværkets inter-disciplinære samarbejde skal sikre en tydeliggørelse af, hvilke relevante inter-disciplinære forskningsområder og spørgsmål der skal arbejdes med inden for forskningen, for at vi kan skabe nye måder at løse samfundsudfordringen inden for ældreområdet.

Kysten var allerede et mødested i stenalderen. Det var ikke kun land og hav, der mødtes, men også menneske og natur, afstand og nærhed. Lolland's Lost Landscapes (3L-netværket) er et netværk bestående af forskellige internationale forskere, der undersøger disse møder. Netværket er baseret på omfattende arkæologiske udgravninger, der fandt sted på Lolland forud for opførelsen af Femern Bælt-tunnelen. Her fandt man og udgravede et helt lagunelandskab fra stenalderen, som indeholdt mange enestående fund – f.eks. flere meter lange fiskegærder og en 5000 år gammel gedehjerne. Ved hjælp af moderne forskningsperspektiver og internationale eksperter inden for både arkæologi og naturvidenskab, vil 3L-netværket undersøge dette ekstraordinære fundmateriale fra den gamle Syltholm Fjord. Udgangspunktet er en multi- og interdisciplinær tilgang til spørgsmål, der drejer sig om, hvordan det forhistoriske menneske opfattede landskabet, samt hvordan deres handlinger påvirkede dette landskab. Derudover vil vi undersøge de forhistoriske menneskers forhold til havet – hvordan det havde været, og hvordan dette forhold fortsatte i en tid, hvor samfundsstrukturen ændrede sig markant ved overgangen fra jæger- til bondestenalder.

Psykiske lidelser har rod i og påvirker både biologiske, psykologiske og sociale forhold hos det enkelte menneske, og det miljø, det enkelte menneske lever i, har ligeledes store konsekvenser for og påvirkes af psykiske lidelser. På trods af dette er sammenhængen mellem de enkelte faktorer dårligt undersøgt og relationen til klinisk praksis er næsten fraværende. I stedet er moderne psykiatri på mange måder kendetegnet af en skyttegravskrig, hvor repræsentanter fra henholdsvis biologisk, psykologisk og socialvidenskabelig forskning står i hvert sit hjørne og råber ad hinanden. Med dette forskningsnetværk ønsker vi at samle innovative tænkere, praktikere og forskere med henblik på at genoplive og teoretisk udfolde et integrativt, biopsykosocialt perspektiv, der også er klinisk relevant for de mennesker, der i praksis arbejder med at hjælpe og behandle mennesker med psykiske lidelser. Det er forventningen, at netværket vil producere relevante forskningsansøgninger og i fællesskab vil producere et par videnskabelige artikler, der præsenterer resultaterne af arbejdet.

Ifølge aktuelle EU-undersøgelser forekommer seksuelle krænkelser ofte i de Nordiske lande. Disse undersøgelser har fået internationale forskere til at fremhæve det paradoksale i at disse krænkelser finder sted i de Skandinaviske lande som ellers regnes for at være blandt de mest kønsligestillede i verden. I lyset af #Metoo bevægelsen har der været øget fokus på sexchikane og seksuelle overgreb på arbejdspladsen, men meget lidt fokus på andre 'steder' i samfundet, blandt andet steder hvor alkohol drikkes. Dette er på trods af at meget forskning peger på sammenhænge mellem seksuelle krænkelser og alkoholberuselse, særligt blandt unge. Formålet med dette netværk er at samle forskere (primært nordiske) og praktikere der beskæftiger sig med seksuelle krænkelser, kønsligestilling og alkoholkultur på tværs af humanistiske og samfundsvidenskabelige fagdiscipliner i fem Nordiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Via workshops og en international konference vil netværksdeltagerne skabe et komparativt overblik over sammenhænge mellem seksuelle krænkelser, køn og alkoholberuselse i de fem lande, samt hvilke forebyggelses- og uddannelsesinitiativer der forekommer på området. Netværket vil dermed skabe grobund for fremtidigt samarbejde mellem de Nordiske lande, mellem forskning og praksis og mellem forskellige fagdiscipliner, for at bidrage med ny viden om 'det Nordiske paradox' og alkoholkulturer i Norden.

Netværket har til formål at afdække indflydelsesrige forbindelser mellem Tyskland og Skandinavien indenfor europæisk åndshistorie i årene 1790–1860. Ved at bringe internationalt anerkendte eksperter sammen fra tretten førende forskningsmiljøer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, USA og Østrig sigter vi mod at styrke nuværende og fremtidig udveksling af viden på det højeste faglige niveau og på tværs af disciplinære, sproglige og politiske grænser. Årene 1790-1860 udgør en yderst produktiv periode i den mangfoldige historie om samarbejder mellem tyske og skandinaviske intellektuelle. Med netværket ønsker vi at udfordre den gængse antagelse, at receptionen af klassisk tysk filosofi og romantik i Skandinavien er en gentagelse af sit tyske ophav. Receptionen skal udforskes som ”transformative transmissioner” af viden og fælles erfaringer. Med dette begreb ønsker vi at fremhæve den produktive karakter af idéudvekslingen samt litteraturens konstituerende rolle for gennembrud indenfor filosofi, naturvidenskab, kunst, filologi og politik. I dag står det klart, at fællesskabet af intellektuelle har påvirket udformningen af Europa i en væsentlig grad. Naturen og det præcise omfang af indflydelsen fra disse udvekslinger vil være genstand for en række publikationer, offentlige konferencer og workshops i Tyskland og Skandinavien organiseret af netværksmedlemmerne. Bl.a. gives opmærksomhed til den hidtil upåagtede rolle af intellektuelle kvinder.

Tidsskriftet Journal of Business Anthropology er et af de få akademiske tidsskrifter, der har fokus på antropologisk forskning og praksis inden for, hvad der bredt kan betegnes som ”business”; dvs. økonomi, organisation, ledelse, design, marketing, forbrug, finans, strategi og arbejde. Særligt i det seneste årti har antropologien inden for disse områder vundet stadig større udbredelse i form af såvel akademisk forskning på universiteterne som praktisk arbejde i forskellige offentlige og private organisationer. Journal of Business Anthropology udgør i denne sammenhæng en international platform, der understøtter denne udvikling gennem peer-reviewed artikler, casestudier, feltrapporter, debatter og boganmeldelser. D. 1. januar 2022 overgår redaktionen af tidsskriftet fra University of Pennsylvania til et nyt team af fire forskere ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet, som vil blive støttet af en bredere redaktionskomité bestående af forskere fra både danske og udenlandske universiteter. Ambitionen med denne nye organisering er klar: At udfolde tidsskriftets fulde potentiale ved at udvikle det til en førende platform for både akademisk forskning og professionel praksis i krydsfeltet mellem antropologi og erhvervsliv - og som sådan positionere Danmark i spidsen for dette fagfelt. Dette vil finde sted gennem (1) nye formater for publikationer, (2) en mere bæredygtig organisation og (3) langt mere aktive formidlingsstrategier og -tiltag.

K&K – Kultur og Klasse er et humanistisk, fagfællebedømt forskningstidsskrift. Tidsskriftet er dedikeret til kritisk kulturanalyse og bringer artikler på et højt fagligt niveau om emner inden for de æstetiske fagdiscipliner, kulturteori, kulturhistorie og af tværvidenskabelig karakter. Redaktionen lægger stor vægt på at indkredse og formidle nye forskningsfelter. De fleste numre af K&K er organiseret i temanumre, men tidsskriftet modtager også gerne uopfordrede artikler. Temanumre annonceres som åbne kald og redigeres af den faste redaktion, evt. i samarbejde med specialister inden for det pågældende område. K&K modtager også gerne uopfordrede artikler uden for tema. Endvidere indeholder det en kritisk anmeldersektion om væsentlige nordiske bogudgivelser inden for de nævnte områder. Artikler kan skrives på dansk, svensk eller norsk. K&K bringer desuden vægtige internationale artikler eller boguddrag i nordisk oversættelse med henblik på at berige den nordiske akademiske kultur. Tidsskriftet er ranket på det danske bibliometriske nivau 2. Redaktionen er sammensat af førende forskere fra de nordiske lande.

Peripeti er et videnskabeligt tidsskrift for dramaturgiske studier, som formidler den nyeste forskning i scenekunst til et fagfelt af primært forskere, studerende og dramaturger. Tidsskriftet beskriver aktuelle tendenser inden for dansk og international scenekunst og sætter disse ind i en større dramaturgisk samt teater- og kulturvidenskabelig sammenhæng. Peripeti arbejder målrettet på at sætte dansk scenekunst i relation til internationale tendenser inden for teater og performance, og med at bringe forskningen i dialog med både studerende og dramaturger samt andre relevante aktører i det udøvende scenekunstmiljø. Peripeti udfylder dermed en central rolle i scenekunstens økosystem ved at styrke udvekslingen mellem kunst og forskning, og mellem forskning og uddannelse. Tidsskriftet redigeres af forskere ved danske universiteter samt dramaturger fra danske teatre. Gennem velredigerede temanumre og åbne numre bringer Peripeti kulturelle og scenekunstneriske strømninger til Danmark og forsøger at kvalificere dem i en dansk sammenhæng og forstå, hvordan disse internationale strømninger sætter sig igennem på særlig vis i en dansk og nordisk sammenhæng. Som eksempler kan nævnes tidligere temanumre om Performativitet (2006), Dokumentarisme (2014), queer tendenser i scenekunsten: Bodies of difference/Kroppe i forskellighed (2018) og kollektivt organiserede kunstpraksisser: Kollektiv (2020).

Tidsskriftet Forskning og Forandring er et double blind peer reviewed tidsskrift, som udkommer to gange årligt med specifikke temaer i open access netbaseret format. Der publiceres artikler på dansk, norsk, svensk og engelsk, og målgruppen er forskere, praktikere og studerende ved højere læreanstalter. Forskning og Forandring har særligt fokus på forbindelsen mellem forskning og forandringer i praksis og bringer især artikler om forskning inden for velfærdsprofessionerne, fx pædagogik, læring og sundhed. Redaktionsgruppen består af både danske, norske og svenske forskere. Tidsskriftet er forankret på Københavns Professionshøjskole og udgives online af det norske forlag, Cappelen Damm.