Projekter vi har finansieret

I den menneskelige krop kommunikerer celler med sig selv og mellem hinanden, ved hjælp af molekylære switches i proteiner. Disse switches agerer som budbringere for cellernes informationsdeling. Vores forståelse af disse kommunikationsmekanismer er afgørende for at forstå aldringsproces og diverse sygdomme, som f.eks. kræft. Metoder til at studere disse switches er imidlertid stadig ufuldstændige. En effektiv metode til at studere proteiner er massespektrometri, som i de seneste år har muliggjort rutinemæssige og storstilet analyser af biologiske prøver. Dette er især blevet demonstreret i studier, der målte cellulær kommunikation ved fosforylering, hvor en lille molekylgruppe sættes til proteiner. I modsætning hertil forbliver cis-trans-isomerisering af aminosyren prolin, som er en anden formodet måde til cellulær kommunikation, hidtil undgået målt i stor skala. I dette forskningsforslag vil jeg udvikle en ny massespektrometribaseret metode til undersøgelse af prolin cis-trans-isomerisering. Mere specifikt, har jeg en intention om at udnytte iboende physico-kemiske forskelle i prolinisoformerne, for at differentiere dem gennem masse spektrometri, og på den måde gøre dem mulige at måle på et større skala. Den nye metode vil derefter blive brugt til at studere prolin-isomerisering i gærmodellers aldringssystemer, som er lette at genetisk manipulere. Fund fra disse modelsystemer vil give os indsigt i mekanismer til cellulær kommunikation og sygdomsudvikling hos mennesker.

Numeriske kompetencer (at være god til tal og regning) har stor betydning for, hvor godt man klarer sig senere i skolen og i livet. Forbedring af disse grundlæggende kompetencer, især for de fagligt svageste, er derfor til gavn for både den enkelte og for samfundet. Jo bedre vi forstår sammenhængene mellem elevers tidlige regnefærdigheder og talforståelse og hvor godt de senere klarer sig i matematik, jo tidligere og mere effektivt kan vi sætte ind for at forebygge mulige matematikvanskeligheder. Meget tyder på, at elevernes strategier til at løse simple regnestykker (dvs. hvordan finder de resultatet af fx 5 + 7: Tæller de, laver de om på regnestykket, eller ved de det bare?) kan være en tidlig indikator på senere vanskeligheder. Forskning viser også stor forskel på hvordan drenge og piger regner i de tidlige skoleår. Årsagerne til dette vides endnu ikke. I dette projekt vil jeg undersøge sammenhængene mellem elevers brug af regnestrategier i 1. klasse og hvor godt de klarer sig senere i 4. til 6. klasse i test af deres færdigheder inden for tal og regning, brøkforståelse og tekstopgaver. Er der sammenhæng mellem hvor meget eleverne tæller i første klasse og hvor godt de udvikler sig i matematik i 4-6 klasse? Og er der forskel på pigers og drenges udvikling? En dybere forståelse for disse sammenhænge, vil have stor betydning for uddannelse af lærere og udvikling af matematikundervisningen i de tidlige skoleår med henblik på at forebygge matematikvanskeligheder hos børn.

Projektet undersøger hvordan og hvorfor stadig flere kunstnere i Japan, Hong Kong og Taiwan, omdanner sig til økologiske landmænd som svar på både den økologiske krise og konflikter omkring territorie i Øst Asien. Som alle andre steder på jorden er mange i Øst Asien i stigende grad bekymret over den tiltagende klimatiske og økologiske krise. Samtidig står de dog også overfor voksende geo-politiske spændinger, hvor lande og områder der befinder sig i randzonerne af det Kinesiske imperie, føler at de må kæmpe for deres ret til lokal identitet og selvbestemmelse. Ikke mindst, selvbestemmelse over den måde landet og jorden skal forvaltes på. Som svar på dette søger større grupper af kunstnere mod landet og landbrug, som en måde at genforhandle og skabe samtaler om tilhørsforhold i bæredygtige miljøer. Men hvorfor er det netop kunstnere der gør dette? Hvordan figurerer deres arbejde som kunst og gør det en forskel at det netop er kunstenere der gør det? For at forstå det, vil jeg undersøge de lokale kunst-landbrugspraksisser gennem feltarbejde, og ved at se på den lange lokale Øst Asiatiske historie der er, omkring kunstnere der arbejder fra udkantsområder, fra landet og jorden, i kampen om social, politisk og økologisk forandring.

Projektet undersøger en tendens til metafysisk systembygning omkring 1850. Tre kosmologiske værker af tre eksperimentalvidenskabelige forskere udgør genstanden for undersøgelsen, der belyser tendensen som en del af en bredere metafysisk bevægelse i Europa: naturforskeren Alexander von Humboldt (Kosmos, 1845– 1862), fysikeren Hans Christian Ørsted (Aanden i naturen, 1850) og eksperimentalpsykologen Gustav Fechner (Zend-Avesta, 1851). Uden større hensyn til egne og andres faggrænser bygges disse metafysiske systemer op i en tid, hvor spekulativ filosofi ellers har trænge kår grundet et mylder af andre, nye tendenser. Imellem udbredelsen af dagsordenssættende fænomener som positivisme, individualisme, materialisme og revolutionstrang i Europa blomstrer spekulative tanker frem fra prominente naturvidenskabsfolk, hvis eksperimentelle opdagelser tidligere nød verdens bevågenhed. Således kan vi i 2020 fejre 200-årsdagen for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Projektet sigter mod en bedre forståelse af disse metafysiske systemers tværvidenskabelige og grænsenedbrydende projekt ved at placere dem i deres videnskabelige, filosofiske og politiske kontekst. Som et samlet fænomen kan disse store tanker ikke alene minde os om svundne europæiske tider og give os materiale til at konfrontere vores slidte begreber om menneske, spekulation, natur og system; de kan også oplyse os om værdien af fremmede inspirationskilder og samarbejde på tværs af landegrænser og fag.

Atomure er i dag de mest nøjagtige måleinstrumenter der findes. De måler tiden så nøjagtigt at de kan bruges til at teste Einsteins generelle relativitetsteori og tyngdekraftens forvridning af tiden helt ned under cm-niveau her på jorden. Det betyder at atomure ikke længere blot er tidsmålere, men i dag kan bruges som følsomme sensorer for fx magnetfelter og højdeforskelle og til kortlægning af undergrunden. Atomure bruges også til navigationssystmer (som fx GPS og Galileo), telekommunikation og finansielle transaktioner hvor usikkerhed i tid har store konsekvenser. Den videre udvikling af atomure er dog begrænset af de klassiske metoder der bruges til at realisere sådanne ure. Det giver støj i signalerne på grund af især termiske effekter i lasere og begrænset levetid af atomerne. Ved at gå til atomet på en fundamental anderledes måde er det dog muligt at lave et atomur som aktivt udsender lys på de meget smalle atomare overgange og undertrykker de klassiske begrænsninger. En sådan superradiant laser udnytter kvantekohærens mellem atomerne til at generere det lys som sidenhen bruges som ur. Det skal være et nøje afstemt maskineri og fungere kontinuært, med ultra-kolde atomer for at være brugbart. I projektet skal denne form for atomur for første gang realiseres, og karakteriseres for at demonstrere brugbarheden. Ved to-fold at udnytte den kolde atomstråle skal projektet desuden opnå høj præcision langt hurtigere end traditionelt og tillade mange-legeme sammenfiltring.

Matematik er ikke bare én videnskabelig disciplin. Der er mange grene af matematik, som hver især beskæftiger sig med forskellige problemstillinger, der kan behandles matematisk. De store matematiske gennembrud kommer ofte, når nogen formår at bygge en bro mellem to forskellige grene af matematikken. Dette genererer nye ideer og metoder at løse problemstillingerne med. I mit projekt vil jeg undersøge og udnytte en hidtil overset sammenhæng mellem den matematiske teori, vi bruger til at forstå kvantestatistisk mekanik og en klassisk gren af matematikken kaldet Ergodisk Teori. Formålet med dette er at blive bedre til at beskrive de såkaldte ligevægtstilstande, som er en essentiel del af teorien omkring kvantestatistisk mekanik. Projektet skal udføres ved KU Leuven i Belgium under supervision af en af verdens førende eksperter inden for den matematiske teori bag kvantestatistisk mekanik.

Kvanteberegning dækker over en måde at bygge computere og skrive programmer på, der udnytter den bemærkelsesværdige opførsel af universets mindste partikler til at løse problemer der ikke kan løses indenfor en rimelig tidshorisont på selv de stærkeste af nutidens supercomputere. En af disse bemærkelsværdige egenskaber er, at alle kvantecomputere er reversible - kvanteprogrammer kan altså udføres både forlæns og baglæns, en egenskab der udnyttes af indtil flere af de kvantealgoritmer vi kender i dag. At programmere kvantecomputere er dog betydeligt mere kompliceret end at skrive programmer til almindelige computere: Dels fordi kvantecomputere er mere avancerede, men i lige så høj grad fordi de specialiserede kvanteprogrammeringssprog, i modsætning til almindelige programmeringssprog, kræver indgående kendskab til visse grene af matematiken. I dette forskningsprojekt vil jeg gøre det muligt at designe kvanteprogrammeringssprog der ikke kræver indgående kendskab til matematik at bruge, men i stedet vil sætte programmører med kendskab til de centrale koncepter bag kvanteberegningen – i særdeleshed reversibilitet – i stand til at skrive kvanteprogrammer. Jeg vil gøre dette ved at studere den såkaldte kategoriske kvantesemantik – abstrakte modeller for kvanteberegning der netop fokuserer på koncepterne bag kvanteberegning, snarere end konkret matematik.

Inflammation er menneskekroppens reaktion på skadelige stimuli såsom infektion, vævsskade og cancer. Inflammation er vigtig for vores helbred og defekter herved er involverede i mange sygdomme. De inflammatoriske processer er imidlertid meget komplekse og involverer en myriade af faktorer med mangeartede funktioner i mennesket. Sammenlignet med processerne i mennesket er inflammationsprocesserne i fluer meget ens, men mere simple i deres struktur. Bananfluen er en udbredt anvendt modelorganisme i biomedicinsk forskning som har ca. 60% af dens gener tilfælles med mennesket og en multi-nobelprisvindende historie bag sig for studierne i denne. Ved at studere bananfluen kan vi få indsigt i gener og cellulære funktioner som er vigtige for forståelsen af sygdomme i mennesket. De inflammatoriske processer i bananfluen er imidlertid endnu et understuderet område som ellers har potentiale til at fremme vores forståelse af inflammatoriske sygdomme. I mine postdoc-studier vil jeg derfor foretage dybdegående undersøgelser af funktionen af inflammation i bananfluen. Dette omfatter identifikationen af hvilke organer der er involveret både i afsending af, og respondering på, de inflammatoriske signaler. Ydermere vil jeg adressere hvordan disse signaler igangsættes og reguleres på molekylært niveau. Ultimativt ønsker jeg at studere inflammation i bananfluen med det formål at opnå ny viden som kan facilitere at vi i fremtiden bedre kan bekæmpe tumorer og regenerer skadede organer i mennesket.

Masculinity in Violent Extremism (MASIVE) undersøger forholdet imellem voldelig ekstremisme og forestillinger om maskulinitet. Dermed bygger projektet videre på en stigende interesse for at inkludere kønsperspektiver i studiet af terrorisme og voldelig ekstremisme. Denne interesse har dog hidtil primært taget form af et fokus på kvinders roller i sådanne bevægelser, mens spørgsmål omkring mænd og maskulinitet har været understuderet, på trods af, at en overvældende størstedel af disse aktører er mænd. Igennem et interviewstudie med mænd fra forskelligartede ekstremistiske og voldelige miljøer, vil dette projekt undersøge ligheder og særegenheder som kan bidrage til en bedre forståelse af hvilke roller forestillinger om maskulinitet spiller i mænds radikalisering og rekruttering ind i voldelige ekstremistiske bevægelser.

Over de sidste årtier er formue og indkomstuligheden steget i mange vestlige lande. Denne udvikling har givet anledning til en fornyet interesse i konsekvenserne af og årsagen til denne stigende ulighed. I den omdiskuterede bog Kapital i det 21 Århundrede fremstiller Thomas Piketty et forslag om en global skat på formue for at undgå yderligere koncentration af formuer og kapital. Denne bog har generet diskussioner blandt økonomer og politikere om fordelene og ulemperne ved at beskatte husholdningernes formue. På den ene side kan formueskatter være et værktøj til at sænke uligheden, men på den anden side kan de udløse adfærdsændringer, som kan være skadelig for økonomisk vækst. Fra den økonomiske litteratur har vi meget lidt empiriske evidens om dette trade-off, og formålet med dette projekt er at bidrage til vores viden om dette trade-off.

Proteinet alfa-synuclein (α-syn) er involveret i Parkinsons sygdom (PD) og Multipel system atrofi (MSA), idet det antages at være hovedårsag den forøgede hjernecelledød forårsaget af den forøgede akkumulering af patologisk α-syn i hjerneceller. Immunterapi undersøges aktuelt som sygdomsmodificerende behandlingsform ved flere neurodegenerative sygdomme, med inkonsistente resultater. Et problem er øjensynligt identifikation af patologiske epitoper (genkendelsesmønstre) samt produktion af sygdomsmodificerende antistoffer. Vores senest publicerede resultater viser at personer med PD, har færre naturligt forekommende antistoffer (nAbs) mod α-syn og at disse nAbs næsten er fraværende hos MSA patienter. Disse tendenser var gennemgående i både blod og rygmarvsvæsken, hvilket peger på en direkte forbindelse mellem kroppen og hjernen. Disse observationer tyder på, at giftige α-syn aggregater ikke ryddes effektivt af immunsystemet i PD og MSA. nAbs har vist sig tidligere at være afgørende for oprydning af toksiske aggregater. Derfor ønsker vi at evaluere de B-celler der producere antistoffer mod α-syn som er til stede i raske individer, og sammenligne med patienter med PD og MSA. Slutresultatet vil være generering af fuldt humaniserede anti-α-syn antistoffer baseret på fund fra raske individer, som kan sammenlignes med anti-α-syn antistoffer fra PD og MSA patienter. Vores primære mål er at identificere og afklare kilden til det immunologiske fald, der ses hos patienter med PD og MSA.

Det foreslåede projekt søger at øge overlevelsen af patienter, der er diagnosticeret med en uhelbredelig type hjernetumor kaldet glioblastom. På trods af stor indsats for at udvikle nye terapeutiske muligheder for disse patienter er prognosen er fortsat meget dårlig med en 5 års overlevelse på 10%. I dette projekt vil vi udvikle en ny type terapi med helbredende potentiale for patienter med glioblastom ved at udnytte immunsystemets kraft gennem genetisk om-programmering af immuncellerne, så de kan genkende og dræbe tumorceller. Denne type terapi, kaldet kimær antigen receptor (CAR) T-celleterapi har udvist et enormt potentiale med en rapporteret 90% responsrate i børn med uhelbredelig blodkræft. Dog har CAR T-celleterapi mod hjernesvulster imidlertid vist begrænset effektivitet dels grundet reduceret persitens af CAR T-celler i patienterne og problemer med at identificere gode mål for behandlingen på tumorcellerne. Til at adressere disse problemer, har vi I) designet en ny Precision Activated Cell Therapy (ImmPACT) platform, som vil sikre produktion af CAR T celler med forbedret effektivitet og II)udvikling af en ny type CAR T-celler (TRUCKs) som kan inducere et sekundært immunrespons mod andre mål på tumorceller som den oprindelige CAR T-celle terapi ikke var rette mod. Resultater opnået igennem dette projekt kan potentielt lede til en ny og forbedret behandlingsstrategi med helbredende potentiale til patienter med uhelbredelige hjernetumorer.

Forekomsten af type 2 diabetes har på verdensplan været støt stigende de seneste årtier. Type 2 diabetes skyldes forstyrrede reguleringsmekanismer i blandet andet hjernen og mave-tarmkanalen, som påvirker fødeindtag og glukose kontrol. Vores formål med dette projekt er at undersøge om vi kan øge udskillelsen af tarmhormonerne GIP og GLP-1, der har stor betydning for blodsukkerreguleringen. Ligeledes ønsker vi også at undersøge om vi kan påvirke fødeindtag og glukose kontrol styret af hjernen. GLP-1 og GIP hæmmes af et hormon kaldet somatostatin (SST). Størstedelen af SST produceres i tarmen, men bliver også dannet i områder af hjernen som er involveret i reguleringen af både fødeindtag og blodsukker. Studier har vist, at aktivering af SST producerende celler i hjernen øger fødeindtaget i mus og rotter. Virkningen udøves via binding til SST receptorerne som er overfladeproteiner der registrerer tilstedeværelsen af SST. Disse receptorer udtrykkes i varierende omfang på forskellige celletyper. Vi vil undersøge om man ved at blokere receptorerne kan opnå en forbedret glukose kontrol. Hypotesen er, at kun nogle få af SST receptorerne er vigtige for GLP-1 og GIP sekretion, samt regulering af blodsukker og fødeindtag fra hjernen, og at man ved en specifik hæmning af enkelte af SST receptorne, vil kunne opnå en målrettet og forbedret glukose regulering samt et nedsat føde indtag.

Depression er en hyppig og truende hjernesygdom for både den ramte, dens omgivelser og for vores samfund. Depression behandles ofte med farmakologiske interventioner, men er ofte fulgt af bivirkninger, og har ikke den ønskede positive effekt. Derfor er der fra et samfundsmæssigt synspunkt et stort behov for bedre at diagnosticere og behandle denne truende hjernesygdom. Dette projekt har til formål at bruge store datamængder fra hjerneskanninger fra 13 internationale hospitaler i samarbejde med de nyeste tiltag inden for artificial intelligence (AI), der sammen kan hjælpe med at identificere robuste biomarkører, der adskiller den raske fra den syge hjerne. Dette vil give os vigtig indsigt i hvordan små variationer i dataene fra de enkelte hospitaler kan påvirke vores evne til at identificere biomarkører, så vi dermed er i stand til at udvikle robuste og troværdige værktøjer til at diagnosticere og behandle depression.

I lav- til middelindkomstlande udgør malariainfektioner og hjertesygdom to af de største årsager til invaliditet og for tidlig død. Begge sygdomme belaster sundhedsvæsenet i form af hyppige indlæggelser, højt medicinforbrug og pleje. Flere studier har påvist, at malariaparasitten kan forårsage ændringer i hjertets struktur og funktion – og dermed kan lede til hjertesygdom. I samarbejde med Federal University of Acre i Brasilien vil jeg undersøge 900 malariapatienter fra Amazonas-regionen i Brasilien. Formålet er at undersøge om patienterne har tidlige tegn på eller manifest hjertesygdom. I netop denne region af Amazonas deltaet forekommer der op til 30.000 nye tilfælde af malaria om året, hvilket er den største forekomst i hele Sydamerika. Jeg vil bruge nye og avancerede ultralydsundersøgelser af hjertet samt indhente genetiske profiler for alle malariapatienter. På denne måde kan jeg belyse malarias effekt på hjertet samt identificere hvilke faktorer, der fører til hjertesygdom. Jeg håber, at det vil kunne føre til nye diagnostiske, behandlingsmæssige og prognostiske redskaber, der kan bruges i både primær og sekundær forebyggelse af hjertesygdom hos malariapatienter. Viden fra studiet kan potentielt være med til at ændre måden, hvorpå vi betragter og behandler hjertesygdom i lav- til middelindkomstlande og i malariaendemiske regioner i verden.

Bakteriofager er lovene løsning til bade antibiotika-resistens krisen samt som et miljøvenligt alternativ til pesticider og tungmetaller i landbruget. Men den metode der benyttes til at finde nye bakteriofager og som skal bruges for at udvikle bakteriofag produkter har stort set ikke ændret sig siden fager blev fundet for over 100år siden. Denne forældede metode holder bakteriofag forskning og produktudvikling tilbage da den er både dyr og tidskrævene. Jeg vil i dette projekt forsøge at udvikle en alternativ metode som kan gøre brug af den udvikling der er sket inden for de sidste 100år især med hænd blik på automatisering af processen. Hvis det lykkes kan det drastisk sænke omkostningerne ved at arbejde med bakteriofager og på denne måde hjælpe med at bane vejen at udvikle bakteriofager som et realt alternativ til antibiotika.

I dag baseres analyser af de kollektive rejsendes præferencer primært på ad hoc analyser, der er dyre at foretage og oftest kun indeholder meget få respondenter, samt den nationale Transportvaneundersøgelse, der på trods af repræsentativitet og relativt stor stikprøve dog baserer sig på relativt få kollektive rejsende. Samtidig har vi i Danmark en enorm u-udnyttet kilde af information om passagerernes rejser og deres præferencer, nemlig Rejsekort, der i 2018 anvendtes til over 100 mio. kollektive ture. Rejsekort indeholder detaljeret information om passagerers rejsevaner indenfor det kollektive netværk, men kan ikke benyttes direkte i planlægningen grundet manglende information om hvor hele turen reelt starter og slutter, samt manglende repræsentativitet. Formålet med dette projekt er således at udvikle en metode, der kan skabe et samlet datasæt til planlægning baseret på Rejsekort, Transportvaneundersøgelsen samt operationelle data fra det kollektive netværk. Dette kræver anvendelse af datafusions-teknikker baseret på avancerede spatio-temporale statistiske analyser. Med et sådant datasæt vil det være muligt at skabe et bedre grundlag for analyser af de rejsendes adfærd. Datasættet vil blive anvendt til at frembringe ny viden om, hvad der gør kollektiv trafik mere attraktivt set fra passagerernes synsvinkel. Dermed kan den store u-udnyttede datakilde komme til gavn – og i sidste ende sørge for bedre kollektiv trafik til gavn for passagererne.

Sfærisk bevægelse er en basal form for bevægelse som bruges i mange applikationer som eks. robotter og lignende bevægelses apparater. På normalt vis genereres den sfæriske bevægelse ved brug af parallelle sfæriske manipulatorer og sfæriske aktuatorer, men disse har begge begrænsninger ift. stort volumen eller lavt vægt til moment output. Projektet har derfor til formål at undersøge en ny mekatroniks design teknologi til udvikling af en høj kvalitets sfærisk bevægelsesgenerator der kombinerer sfæriske parallelle manipulatorer og elektromagnetisk aktuering. Projektet vil fokusere på det mekatroniske design, modellering og kombineret optimal kontrol af den underliggende elektromagnetiske sfæriske bevægelsesgenerator. Formålet er at udvikle en høj kvalitets elektromagnetisk aktuering med flere frihedsgrader i et letvægts, kompakt og simpelt design og hermed bidrage til det nyeste teknologi indenfor sfæriske bevægelsesgeneratorer.

Blod er en knap og vigtig medicinsk ressource som bruges i en bred vifte af kliniske opgaver. Selvom donerede røde blodceller (RBCs) er den bedste erstatning for blod, kan donerede RBCs kun opbevares nedkølet i max 42 dage, hvilket gør det umuligt at skabe et lager af donerede RBCs der kan anvendes i akutte tilfælde (f.eks. flyulykker, jordskælv, terrorangreb). Forsøg på at udvikle levedygtige bloderstatninger har været udført i mere end 70 år. Den første generation af ilt nanotranportere er blevet trukket tilbage fra markedet på grund af uacceptable giftstoffer. Udvikling af sikre ilt nanotransportere, der tåler lang opbevaringstid, er stadig en af de vigtigste udfordringer indenfor biomedicin. Dette forslaget har til hensigt at bygge videre på den forskning og viden der er draget i forbindelse med fejlene i den første generation af ilt-nanotransportere ed det formål at udvikle og beskrive egenskaberne ved højt sofistikerede ”RBC erstatninger (RBCS).

En knoglemarvstransplantation kan kurere ondartede blodsygdomme som leukæmi og lymfekræft. Ved en knoglemarvstransplantation erstattes patientens knoglemarv og immunsystem med donors. Desværre er behandlingen forbundet med en række alvorlige og nogle gange dødelige bivirkninger. Dels medfører transplantationen en periode med meget nedsat immunforsvar med risiko for alvorlige infektioner, dels kan det transplanterede immunsystem angribe patientens raske organer. Med de midler vi har til rådighed i dag, er det ikke muligt med sikkerhed at forudsige hvilke patienter der vil få et kompliceret, måske dødeligt transplantationsforløb. I dette projekt bliver patienterne omfattende undersøgt før og efter transplantationen. Der er fire hovedlinjer: 1. Undersøgelser af hvilke undertyper af donor-immunceller der vokser op efter transplantationen. Vores forskning kunne give belæg for at sortere donor-cellerne før transplantation. 2. Immunceller udskiller mange signalstoffer under opbygningen af et nyt immunapparat. Vi måler disse signalstoffer med henblik på at identificere et ”farligt” mønster. 3. Tarmfloraen har stor betydning for immunsystemet. Vi måler ved gen-undersøgelser hvilke bakterier patienterne har i tarmsystemet, og hvis vi finder ud af hvilken bakteriesammensætning der er fordelagtig, kan man senere ændre floraen hos patienter før transplantationen. 4. Vi måler gen-profilen på sygdommen, hvis den kommer tilbage efter transplantationen mhp at finde nye behandlingsmål.

Parkinsons sygdom (PD) er en hyppig og alvorlig neurodegenerativ synucleinopati, bl.a. forårsaget af deponering af α-synuclein (α-syn) i forskellige nervestrukturer. Sygdommen er karakteriseret ved en langsom progredierende nedbrydning af de motoriske og autonome nervefibre. De motoriske fibre er af betydning for bevægefrihed, hvorimod de autonome fibre regulerer vores organer. Sygdommen starter op til 20 år før kliniske symptomer på PD. På diagnosetidspunktet er mange neuronsystemer således svært og irreversibelt beskadigede. Det er derfor vigtigt, at vi bliver bedre til at opspore PD i prodromalfasen, så vi kan forstå den udløsende årsag, baggrunden for sygdomsprogression og på sigt kan starte forebyggende behandling. Fokus har primært været på REM søvnforstyrrelse som udtryk for en prodromal synucleinopati til PD. Vi har imidlertid vist, at disse patienter allerede har udtalte skader på det autonome nervesystem og nogle hjernestammestrukturer. Med dette projekt vil vi identificere patienterne endnu tidligere, ved at undersøge patienter med svær ortostatisk hypotension som ses ved pure autonomic failure og ved at påvise, at disse patienter har tegn til deponering af α-syn i huden og derfor udgør en prodromal fase af PD. Ved at følge patienterne forventer vi, at de udvikler REM søvnforstyrrelse og efterfølgende PD eller demens. Der anvendes et helt unikt, robust og valideret batteri af funktionelle, histologiske og nuklearmedicinske metoder i kombination med hudbiomarkører

Vanrøgt og misbrug i barndommen er én af de risikofaktorer for psykisk sygdom der kan forebygges. Børn er totalt afhængige af deres primære omsorgspersoner, og kan tåle megen modstand når de har den rette tryghed. Men når ens nærmeste er skyld i den modstand, og måske de som børnene har brug for beskyttelse imod, kan det skabe problemer med vidtrækkende konsekvenser. Sikker tilknytning til de nærmeste omsorgspersoner er nødvendig for sikker tilknytning senere i livet. Blandt patienter i voksenpsykiatrien er vanrøgt og misbrug måske mere hyppigt forekommende end antaget, og med en større betydning for deres mentale helbred. Skanningsstudier af mennesker har vist at personer udsat for vanrøgt eller misbrug, har strukturelle hjerneændringer der måske kan forklares af dette. I tråd med dette har kliniske studier vist at vanrøgt og misbrug ofte træder direkte frem i den kliniske manifestation af psykisk sygdom senere i livet, fx gennem hørehallucinationer. Det er vigtigt at undersøge om personer udsat for vanrøgt og misbrug har et andet og mere alvorligt klinisk forløb af deres sygdom end personer der ikke har været udsat for dette. Er det tilfældet vil det være vigtigt at afdække dette for at kunne gå videre mulige interventionsstudier blandt fx. familier i højrisiko.

Bipolar lidelse (BD) er en kompleks sygdom med en kompleks behandling, der rammer ca. 1-2% af befolkningen. Patienterne oplever ofte nedsat livskvalitet og problemer i familie og med uddannelse og arbejde. Inden for BD er væsentlige årsager til den utilstrækkelige effekt af nuværende behandlingsmuligheder forsinket indgriben på tidlige tegn på depressive og maniske symptomer samt nedsat adhærens til behandling. Den diagnostiske proces samt vurdering af symptomers sværhedsgrad er afhængige af subjektive oplysninger, hvilket peger på et behov for mere objektive målemetoder. Ved at bruge smartphones kan detaljerede data om komplekse psykopatologiske aspekter blive indsamlet over lange perioder på diskret vis og muligvis repræsentere kandidatmarkører til diagnostik og gradering af sygdomsaktivitet, samt give mulighed for tidlig og individualiseret behandling. Vi har tidligere udviklet et smartphone-baseret monitoreringssystem og vist, at data kunne repræsentere markører for sygdom, og som behandling give mulighed for innovative tiltag. Der er dog brug for studier udført med streng metodologi, samt flere randomiserede kontrollerede undersøgelser over effekt, såvel som mulige skadelige virkninger. Vi vil i disse to store studier gennem brug af kombinerede smartphone data identificere en diagnostisk markør for BD samt for sværhedsgrad af sygdom. Vi vil også undersøge effekten af smartphonebaseret behandling hos patienter med BD. Vores mål er at forbedre og målrette behandling af BD.

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder verden over, og ca. 15 % af alle brystkræft knuder indeholder et proteinstof benævnt HER2, som gør denne kræftform mere aggressiv. Denne såkaldte HER2-positive brystkræft behandles med antistoffer som tillæg til traditionel kemoterapi, hvilket har forbedret prognosen markant. Antistofferne kan imidlertid påvirke hjertet med nedsat hjertefunktion, hvorfor man overvåger hjertes pumpefunktion med skanninger under behandlingen. Den type skanning man traditionelt benytter til dette formål medfører en vis mængde stråling og er ressourcekrævende. Det er imidlertid blevet foreslået tillige at bruge målinger af hjerteblodprøver til denne hjerte overvågning, hvorfor formålet med denne undersøgelse er, at afklare om blodprøvetagning kan erstatte skanninger af hjertet under behandling med antistoffer for HER2-positiv brystkræft. Patienter, der vælger at indgå i undersøgelsen, vil i undersøgelsesperioden få fortaget både skanninger af hjertet og blodprøver, men via lodtrækning vil antistofbehandlingen blive styret enten via skanningerne eller via blodprøverne.

Klinefelter syndrom (KS; 47,XXY) er den hyppigste kønskromosom sygdom, og forekommer hos 1 ud af 660 nyfødte drengebørn. Syndromet er forbundet med en øget sygelighed og dødelighed grundet en lang række sygdomme. De grundlæggende genetiske mekanismer ansvarlig for den kliniske fænotype og variationen i denne er endnu ikke kortlagt. I nyeligt publiceret arbejde, har vi identificeret genetiske ændringer, som kan være relateret til den fænotype som ses hos KS. I nærværende studie, ønsker vi yderligere at belyse og karakterisere de nærmere genotype-fænotype sammenhæng ved KS. Mere specifikt ønsker vi: 1) at belyse om det unikke DNA hypermethylerings mønster som vi har set i perifert blod hos vores KS kohorte er universelt hos KS og således også er tilstede i fænotypisk relevant væv som muskel, fedt- og testis-væv, samt at kortlægge transkriptomet i fænotypisk relevant væv som muskel, fedt- og testis-væv med henblik på at identificere kandidatgener som kan være ansvarlig for fænotypiske træk som ses ved KS; 2) Identificere kadidatgener, nukleotidpolymorfier (SNPs) og kopiantalsvarianter (CNVs) hos KS og belyse deres rolle for den kliniske fænotype ved KS ved hjælp af integrerede analyser af molekylærgenetiske data og kliniske data og 3) at undersøge den biologiske effekt af kandidatgener på organniveau ved hjælp af Zebrafisk modeller.

Hjerterytmeforstyrrelser dækker over et bredt spektrum af tilstande fra helt fredelige ekstraslag til pludselig uventet hjertedød. Med dette projekt ønsker vi at frembringe ny indsigt med det ultimative mål at bedre patientbehandlingen. Fordelt på fire delområder foretages undersøgelser af kliniske og genetiske forhold vedrørende hjerterytmen. Det første delprojekt omhandler det nyfødte barns hjertediagram, normalvariationen beskrives, og den naturlige udvikling de første fire uger af livet kortlægges. I det andet delprojekt undersøges molekylærgenetiske aspekter af specifikke hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt. Kortlægning af arveligheden af hjerterytmeforstyrrelser og pludselig død, samt udbyttet af screening af familiemedlemmer, er fokus for tredje delprojekt. Det sidste delprojekt omhandler et fællesnordisk initiativ til fremme af præcisionsmedicin inden for hjertesygdomme. Denne multifacetterede tilgang rummer stort potentiale for frembringelse af såvel ny indsigt i de underliggende molekylære mekanismer samtidig med der også genereres ny viden der direkte kan appliceres i klinisk praksis.

Patienter med et svækket immunforsvar er mere modtagelige overfor infektioner og har en større risiko for alvorlige og måske dødelige forløb. Vacciner er et af vores vigtigste redskaber til at beskytte disse patienter, så vi kan forhindre sygelighed og dødelighed som følge af infektioner. Men der er brug for mere viden om, hvilke sygdomme, der rammer disse patienter, og hvordan de reagerer på vacciner, så vi dermed kan optimere vores måde at beskytte dem på. Vi vil gennemføre en række studier for at afklare, hvordan to hyppige vaccineforebyggelige infektioner hos voksne med svækket immunforsvar opfører sig: pneumokok og helvedesild (herpes zoster). Ved anvendelse af befolkningsdata tilgængelige fra flere landsdækkende registre vil vi undersøge forekomst, komplikationer, dødelighed og de potentielle gevinster forbundet med vaccination. Vi vil også gennemføre kliniske undersøgelser med henblik på at evaluere effekten af en af de nyere vacciner mod helvedesild hos immunsvækkede patienter. Vi vil inddrage patienter, som har gennemgået en levertransplantation eller får immun-dæmpende medicin på grund af f.eks. en bindevævssygdom (SLE). Pneumokokvaccination vil blive også givet. Vi vil måle cellefordeling og antistoffer før og efter vaccination for at vurdere virkningen af vaccinerne. Vores resultater vil styrke forebyggelsen af sygdomme hos særligt udsatte patienter og understøtte udviklingen af nye vaccinationsretningslinjer for voksne med svækket immunforsvar.

I dette projekt undersøger jeg, hvilke mekanismer der kan forklare, hvorfor uddannelse forebygger kriminel adfærd, og hvordan effekterne af disse mekanismer kan variere afhængigt af personlighedstræk. Ifølge danske undersøgelser har unge uden en ungdomsuddannelse større sandsynlighed for at begå kriminalitet end unge med en ungdomsuddannelse. Men hvorfor har unge uden en ungdomsuddannelse højere sandsynlighed for at begå kriminalitet? Er det fordi den unge sidder i et klasselokale under opsyn af en lærer og derfor har mindre mulighed for at begå kriminalitet, fordi den unge får ny viden, der gør det mere omkostningsfuldt at begå kriminalitet, eller fordi den unge får opfyldt sine uddannelsesmæssige forventninger? Der findes flere teorier om, hvordan uddannelse påvirker kriminalitet, men inden for forskningen mangler der empiriske undersøgelser, der kan underbygge eller så tvivl om teorierne. Derudover er det muligt, at disse mekanismer kan påvirke unge forskelligt afhængigt af de unges personlighedstræk, hvilket ikke er undersøgt. Mere omfattende viden om, hvordan uddannelse påvirker kriminalitet blandt udsatte unge, er vigtig for at forebygge kriminalitet i samfundet, og styrke vilkårene for de enkelte unge på kanten til kriminalitet. Undersøgelsen er ekstra relevant netop nu, fordi aktuelle ændringer i uddannelsessystemet har betydning for udsatte unges uddannelsesvilkår - herunder indførelsen af karakterkrav på ungdomsuddannelserne og afskaffelsen af modtageklasser.

Hvis man skyder en kort laserpuls ind i et dielektrisk materiale (altså et elektrisk isolerende materiale som for eksempel glas eller vand) ændres materialets optiske egenskaber lynhurtigt. Den korte puls anslår et stort antal elektroner, så materialet fra at være gennemsigtigt nu pludseligt nærmest opfører sig som et metal – et såkaldt "plasmaspejl". Det er således velkendt, at materialet herefter vil reflektere og absorbere en efterfølgende laserpuls. I dette projekt undersøges imidlertid det nyligt opdagede og ganske overraskende fænomen, at under de rette forhold ændres "spejlet" til en "forstærker" for den efterfølgende puls. Forstærkningen skyldes flerfoton-stimuleret emission, et fænomen, som er forudsagt teoretisk kort efter laseren blev opfundet, men som hidtil har været meget vanskeligt at observere. Dette nye fænomen kan potentielt revolutionere den måde, vi opfatter vekselvirkningen mellem lys og materialer på, og den nyopdagede forstærkningsmekanisme kan måske føre til helt nye typer af lasere. Et kombineret teoretisk og eksperimentelt samarbejde mellem universiteterne i Kassel, Kaiserslautern og Aarhus skal kortlægge mekanismen bag denne nye form for laserforstærkning. Gennem et systematisk studie af processen i en række forskellige materialer (og med forskellige tykkelser) vil projektet opnå viden om dens generelle baggrund, samt afdække potentielle anvendelsesmuligheder.

Dette projekt analyserer effekterne af “arbejder sortering” i arbejdsmarkedet. Sortering refererer til den sammenhæng der er mellem arbejder heterogenitet (fx i form af evner) og firma heterogenitet (fx i form af virksomhedens evne til at bruge arbejdere bedst muligt) i de matches (jobs) som eksisterer i økonomien. Projektet analyserer hvordan matchet mellem arbejdere og firma påvirker firmaerne produktivitet. Derudover undersøges det hvordan den stigende sortering som der er blevet dokumenteret i både dansk og internationale studier kan linkes til generel udvikling teknologi udvikling, disruption og globalisering. Stigende sortering påvirker økonomien både positivt (i form af fx højere produktion) og negativt (i form af stigende lønulighed). Derfor kan stigende sortering kræve yderligere politik tiltag fx. for at håndtere den stigende lønulighed, men at designe sådanne tiltag kræver en dybere forståelse af hvad der forårsager ændringer i arbejder sorteringen og hvordan sortering påvirker økonomien.

The Centre for Ice and Climate is one of the leading institutes for climate research based on information stored in ice cores from ice sheets and glaciers. The past atmospheric composition is also recorded in ice cores as bubbles of old air. During the last glacial with lower temperatures methane as well as temperature in the northern hemisphere show rapid increases so called Dansgaard-Oeschger events. The underlying reason for both is circulation changes in the Atlantic Ocean i.e. the formation of deep water. During Dansgaard-Oeschger events, the emission of CH4 increases by roughly 100%. In this project, we want to understand what sources increase during Dansgaard-Oeschger events and where they are located. That information is important for projecting emissions of the potent greenhouse gas methane in a warming world scenario with potential rapid climate change.

Et stokastisk dynamisk system er en matematisk model for hvordan en række variable udvikler sig over tid med en vis grad af tilfældighed. Det kan for eksempel være koncentrationen af et bestemt stof i forskellige organer i kroppen, den elektriske aktivitet i et neuron eller interaktionen i et netværk af neuroner. Hvis man gerne vil forstå et givet dynamisk system kræver det en delikat balance mellem at studere en lang række vigtige detaljer, og evnen til at se igennem alle disse detaljer og forstå de generelle principper. Derudover vil forskellige elementer i systemet ofte operere på forskellige tidsskalaer, som gør det endnu sværere at studere og forstå systemet. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at erstatte et høj- dimensionalt dynamisk system med mange tidsskalaer med et lavere-dimensionalt stokastisk system. En yderligere komplikation er at det ofte kun er muligt at måle på en del af systemet, og man derfor skal udlede information om dele af systemet fra indirekte målinger. Projektet handler om at udvikle robuste statistiske metoder til at analysere data fra sådanne systemer. Dette har mange anvendelser, for eksempel i neurovidenskab, biologi, fysiologi, økonometri og socialvidenskab.

Indenfor kvanteinformationsteknologi anvender man de kvantemekaniske egenskaber af et kvantesystem til at opbygge ny funktionalitet. Eksempelvis kan et kvantesystem være i en superposition af mange forskellige tilstande samtidigt. Ved at drage fordel af denne mulighed for massiv parallelisering kan nye kvantealgoritmer konstrueres, der kan løse ekstremt komplicerede problemer, som nutidens almindelige computere må give op overfor.

Dette projekt vil se på to problemstillinger, der har drillet syntesekemikere i årtier: syntesen af nogle af de mindste cykliske komponenter af enkelt-væggede carbon-nanorør (nano-ringe) og syntesen af fuldt konjugerede 'multi-turn' heliske molekylære ledninger (helicener).

Den gennemsnitlige indtagelse af protein er i Danmark ca 1.5 g/kg/dag , hvilket er langt over den tilstrækkelige mængde på 0.8 g/kg/dag. Selv om høj-proteinkost er meget opreklameret, viser nyere epidemiologiske studier, at en høj indtagelse af protein i kosten er associeret med øget risiko for type 2 diabetes, og studier på dyr viser, at lav-proteinindtagelse i kosten (< 10 energi-%) ikke alene forlænger levealderen, men også medvirker til et sundere liv. Vi vil her undersøge gavnlige sundhedsmæssige effekter af en længerevarende kostintervention med lavt proteinindhold (0.9 g/kg) på raske, midaldrende slanke og overvægtige mænd. For at forstå virkningen af en protein-reduceret kost, er det nødvendigt at opnå kendskab til de signaler der initieres ved denne kost. Derfor vil vi undersøge tilgrundliggende biokemiske og molekylære mekanismer i blod, fedt – og muskelvæv. Ligeledes vil vi undersøge insulinfølsomhed, energistofskiftet og termogenese. En af de vigtige ”spillere” i dette scenario er hormonet FGF21, som vi i et pilotstudie finder stiger ved en protein-reduceret kostindtagelse. Studiet her vil give os ny og vigtig viden, om hvorvidt den anbefalede mængde af protein i kosten generelt er sundere end den høje indtagelse, som ses i mange befolkningsgrupper og er talt for gennem de senere år.

Automatisering spiller en væsentlig rolle i moderne digitale systemer; i såvel indholdskuratering på sociale medier, som tilrettelæggelse af arbejdsprocesser og forretningsoptimering, og distribution af velfærdsydelser i det offentlige. Vi har ganske begrænset viden om, hvordan automatisk beslutningstagen foregår i disse systemer, hvad det betyder for borgere og samfund, og hvordan det bør reguleres. Forskningsnetværket Automated decision-making - Nordic perspectives bringer humanister og samfundsforskere sammen med dataloger i det empiriske studie af digital automatisering i den offentlige sektor i Norden.Vi har brug for tværfagligt samarbejde for at generere indsigter i nye teknologiske systemer og deres konsekvenser, så vi i fremtiden kan udvikle bedre og mere ansvarlige IT-løsninger til borgernes og samfundets bedste.

I USA, såvel som i resten af den vestlige verden, har vi i de seneste årtier diskuteret trusler mod, og endda opløsningen af, den traditionelle kernefamilie. Ikke-vestlig immigration, regnbuefamilier og kvinder der får børn sent eller alene bliver set som årsager til et pres på kernefamilien som begreb. Ikke desto mindre bliver denne diskussion bygget på en underliggende idé om den traditionelle familie som uforanderlig. Dette postdoc projekt har til formål at belyse, hvordan "familie" blev et stabilt begreb, og et lykkeobjekt vi i den vestlige verden bliver ved at orientere vores liv hen mod. Projektet undersøger således mellemkrigsårenes USA som grundlæggende for det bestandige traditionelle familiebegreb. Perioden er karakteriseret ved massive moderne forandringer i kønsroller, men på trods heraf cementeres familien som lykkeobjekt i netop disse år. Projektet er interdisciplinært og undersøger to sæt empiriske materialer: 1) arkitektoniske plantegninger samt salgsannoncer for masseproducerede enfamiliehuse samt 2) hverdagslitteratur, såkaldte "middlebrow" romaner, omhandlende familieliv. Projektet benytter affektteori som grundlag for at udfylde et hul i forskningen i mellemkrigstidens hverdagskulturelle udtryk. Affektteori kan netop bruges til at sammenkoble litteratur og arkitektur med normer og kortlægning af steder som meningsskabende. Således arbejdes der i projektet med "steds-affektive" analyser. Projektet udføres ved University of Washington i Seattle, USA.

I de senere år har flere forskere bemærket, hvordan de nordiske velfærdsstater i stadig større grad præges af neoliberale påbud om optimering og konkurrence. Mens det 20. århundredes teknologiske landvindinger måske nok til en vis grad har frigjort os for hårdt manuelt arbejde, synes presset på den arbejdende krop ikke at være aftaget i samme grad. Tværtom taler socialpsykologer i dag om en decideret stressepidemi, og kritiske handicapstudier viser, at visse kroppe får stadigt sværere ved at indgå på arbejdsmarkedet i dets nuværende udformning. Dette projekt studerer en bred vifte af sygdomsfortællinger fra skandinavisk samtidslitteratur, med henblik på at udforske hvordan det føles at leve som en krop, der pga. forskellige helbredsmæssige forhold ikke passer ind i neoliberale miljøer præget af konkurrence- og optimeringspåbud. Som et middel til at udforske samfundsmæssige udviklinger og tendenser er litterære sygdomsfortællinger kendetegnet ved righoldige beskrivelser af erfaringer, stemninger og følelser, som ellers kan være svære at få greb om. Og projektet udnytter sådanne beskrivelser ved mere specifikt at spørge til, hvordan de konkurrenceprægede atmosfærer, accelererende rytmer og mobile bevægelser, der følger med neoliberaliseringen af de nordiske velfærdsstater, påvirker følelseslivet hos kroppe, der er eller bliver ramt af sygdom.

Hvorfor er nogle samfund mere uddannede, rigere og mindre konfliktfyldte end andre? Et mysterie inden for samfundsvidenskaberne er hvorfor sådanne socio-økonomiske forskelle ikke udlignes over tid. Religion kan være en vigtig del af svaret. Religion kan betyde næstekærlighed, tørklæder, kirke eller andre værdisæt, regler og institutioner. Vores hypotese er at religion påvirker personers beslutninger i en sådan grad at det kan observeres på samfundsniveau. Vores empiriske analyse går tilbage til en tid med religiøse konflikter og varierende økonomisk udvikling. Sascha Becker, Monash University, er ledende på feltet og har adgang til unikke data for samtlige tyske byer i perioden 1200-1700. Vha. empirisk analyse på tværs af disse byer vil vi estimere hvorvidt forskelle i religiøsitet kan forklare en vigtig del af forskelle i kønsrollemønstre og konflikt. For at identificere den kausale effekt af religiøsitet anvender vi et såkaldt naturligt eksperiment – eksempelvis jordskælv – som eksogent fordeler høj religiøsitet til nogle samfund. På den måde kan vi isolere effekten af religiøsitet fra alle andre faktorer, der påvirker kønsrollemønstre og konflikt. Vi fokuserer på graden af religiøsitet frem for forskelle på tværs af trosretninger. At tage religion med i betragtning for at besvare makroøkonomiske spørgsmål er del af et voksende felt, religionsøkonomi, og kan rykke markant ved vores forståelse af årsagerne til socio-økonomiske forskelle på tværs af kloden.

Formålet med mit forskningsprojekt er at foretage en teoretisk funderet undersøgelse af små- og mellemstore virksomheders (SMV) deltagelse i offentlige udbud. I EU skal ordregivende myndigheder opdele store kontrakter i delkontrakter, således SMV'er nemmere kan deltage, men i praksis er det let at afvige fra standardreglen ved at udarbejde en forklaring eller undskyldning, hvilket gør reglen vag. I USA er der omvendt meget specifikke regler for SMV’ers deltagelse i offentlige udbud, herunder at andelen af SMV'er i alle offentlige udbud skal udgøre 23% samt at små virksomheder, der ejes af kvinder, mindretal, socialt og økonomisk dårligt stillede personer mv. skal gives adgang til at deltage i nationens økonomiske opsving. De amerikanske regler er meget klare og specifikke, og målet er således at konkludere, om der er nogle "lessons to be learned" fra amerikansk ret, der med fordel kan inkorporeres i europæisk ret og dermed gøre denne klarere, stærkere og mere brugbar.

De sidste 30 år er huspriserne I en række vestlige lande steget mere end inflationen. Det har betydet, at boligejere har oplevet markante stigninger i deres formue gennem øget friværdi. Det er imidlertid ikke alle, der har fået mere friværdi – mange husejere, særligt i landområder, er sammen med lejere blevet efterladt på perronen, alt imens velstandstoget har buldret derudaf for boligejere i de større byer. Dette projekt undersøger, hvilke konsekvenser den øgede ulighed i boligformuer har for befolknings politiske holdninger og adfærd. Konkret ser projektet på hvordan og i hvilket omfang, de der har fået øgede boligformuer, beskytter disse formuer fra politiske trusler såsom øgede boligskatter. Det undersøges også, hvordan den gruppe der ikke har oplevet stigende velstand reagerer, herunder i hvilket omfang følelsen af ikke at være blevet inviteret til ”boligprisfesten” øger opbakningen til de populistiske strømninger, som er stadig mere udbredte i vestlige demokratier. Projektets fokuserer på to cases: Danmark og USA. To meget forskellige lande som begge har oplevet stigende og mere ulige boligformuer. Formålet med at undersøge både Danmark og USA er at kunne tegne et relativt generelt billede af, hvilke politiske konsekvenser den øgede ulighed på boligmarkedet har haft og vil have i fremtiden.

Hvad tænker politikerne om vælgerne? Når de politiske magthavere skal beslutte, hvordan en kommende pensionsreform skal udmøntes eller hvilket argument, der vil være det mest effektive at hive frem under en politisk debat, tænker de formentlig på, hvordan vælgerne i sidste ende vil reagere. Politikernes forventninger til, hvordan vælgerne vil reagere på det, politikerne gør, spiller en helt central rolle i den politiske proces. Men vi besidder imidlertid meget lidt systematisk viden om, hvad politikerne reelt tænker om vælgernes adfærd—og om politikernes intuitioner stemmer overens med, hvordan vælgerne rent faktisk reagerer i politik. Dette projekt vil som et af de første kortlægge politikernes intuitioner om, hvordan vælgerne reagerer i politik ved at kombinere eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle undersøgelser af vælgernes reaktioner på politiske forslag med parallelle undersøgelser af, hvordan politikerne tror, at vælgerne vil reagere på de samme forslag. Undersøgelserne vil blive fortaget på tværs af forskellige politikområder og i to forskellige lande (Danmark og USA) for at komme så tæt på politikernes generelle intuitioner om vælgerne som muligt. Projektet vil hjælpe med at besvare et af de helt store spørgsmål i moderne, demokratiske samfund: Frygter politikerne vælgernes reaktioner og, i så fald, er politikernes frygt ubegrundet?

Diabetisk nyresygdom er en alvorlig komplikation til diabetes med meget store konsekvenser for såvel den enkelte patient som for samfundet. Diabetisk nyresygdom er den største enkeltstående årsag til nyresvigt i Danmark, men indtil nu har årsagerne til at nogle patienter udvikler denne komplikation i vidtgående grad været ukendte. Vi ved, at iltmætningen i nyrevævet er af stor betydning for udviklingen af nyresygdom. Denne viden stammer fra nyrebiopsier i laboratoriet, men lokal og global iltmætning i en hel, fungerende nyre i en patient har indtil for få år siden ikke været mulig at belyse. Nye landvindinger inden for magnetisk resonans-skanning, gør nu, at man kan udføre meget præcise målinger af nyrens iltmætning, helt uden at tage biopsier. Skanningen kaldes BOLD-MRI (Blood Oxygen Level Dependent Magnetic Resonance Imaging). På denne måde er det muligt at blive klogere på, hvilke underliggende patofysiologiske mekanismer, der driver udviklingen af nyresygdomme hos diabetikere. I dette studie måler vi nyrens iltmætning med BOLD-MRI hos type 2 diabetikere med stor hjerte-kar risiko og sammenligner med en matched kontrolgruppe uden diabetes. Gennem øget viden om sygdomsmekanismer opnås bedre mulighed for bedre forebyggelse og behandling af diabetisk nyresygdom.

Hvert år rammes 15 millioner mennesker af slagtilfælde, som fører til 5 millioner dødsfald. 8 ud af 10 slagtilfælde skyldes en blodprop i hjernen. Der er sket store fremskridt i behandlingen heraf, og oftest fjernes blodproppen inden for få timer. Til trods for dette oplever én ud af fire patienter, at hjernegennemblødningen efter behandlingen er nedsat, hvilket yderligere forværrer hjernefunktionen og symptomerne. Den uhensigtsmæssige mekanisme bag dette er ikke klarlagt, men synes at skyldes en konstriktion af blodkarrene i området, hvor der tidligere var en blodprop. Overaktivering af flere typiske signaleringsveje, der medfører blodkarkonstriktion er forsøgt påvist – uden succes. Vi foreslår en ny mekanisme med en signaleringsvej i muskelceller i hjernens blodkar. Nyere forskning har vist, at denne signaleringsvej kan føre til blodkarkonstriktion og, at dens aktivitet er øget i hjerneblodkarrene efter et slagtilfælde, hvorfor vi mener, at den er af stor interesse. Vores samarbejdspartnere fra USA har udviklet et lægemiddel, der kan hæmme denne signaleringsvej. For at eftervise hypotesen vil vi modellere et slagtilfælde i mus for at undersøge aktiviteten af den formodede signaleringsvej og se, om blodkarkonstriktionen og dermed symptomforværringerne forsvinder ved at hæmme signaleringsvejen med lægemidlet. Klarlægning af denne fundamentalt nye mekanisme vil sætte os i stand til at forbedre prognosen af slagtilfælde i patienter og således foreslå en ny behandlingsstrategi.

Et stigende antal patienter får indopereret enten en pacemaker eller ICD (Implantable Cardioverter Defibrillator). En pacemaker bruges til at behandle hjerterytmeforstyrrelser med langsom hjerterytme, mens en ICD-enhed er en avanceret pacemaker, som kan give et elektrisk stød for at stoppe anfald af livstruende karakter og genoprette normal hjerterytme. Anlæggelsen af pacemakeren eller ICD-enheden foregår ved et mindre operativt indgreb, og dermed er der risiko for procedure-relaterede komplikationer. Derfor skal fordelene ved at få indopereret en PM eller ICD-enhed opvejes i forhold til risikoen for at få komplikationer. Det har stor klinisk relevans at få afklaret, hvilke faktorer som kan forudsige de procedure-relaterede komplikationer. Vores hypotese er, at risikoen for at få komplikationer kan forudsiges ud fra patienternes kendte sygdomme/komorbiditeter. Formålet med projektet er, at undersøge om antal kendte sygdomme hos patienterne er associeret med øget risiko for komplikationer og dødelighed i løbet af de første 12 måneder efter implantationen af pacemaker eller ICD-enhed. Dette gøres ved brug af danske registre inklusiv Pacemaker og ICD-registeret i perioden 2000-2017.

Blodprop i hjertet er den hyppigste hjerte-kredsløbskomplikation, der opstår inden for 30 dage efter en operation. Med mere end 300 millioner operationer udført årligt på verdensplan, bliver flere millioner mennesker hvert år ramt af denne tilstand. Det er en diagnose, der kan være vanskelig at opdage. Uden systematiske blodprøvetagninger af hjertemarkører hos højrisikopatienter i dagene efter en operation, vil en stor del af tilfældene forblive uopdaget. Problemet er, at vi for nuværende har svært ved at identificere sådanne højrisikopatienter. Derudover har de operations-relaterede blodpropper i hjertet en højere 30-dages dødelighed end de spontant opståede. Formålet med dette studie er at sammenligne blodprop i hjertet mellem de kirurgi- og ikke-kirurgi relaterede tilfælde. Vi vil udføre et kohortestudie, der inkluderer alle tilfælde af blodprop i hjertet i perioden 2000-2019. Denne kohorte underopdeles efterfølgende i en eksponeret (operation inden for 30 dage) og ikke-eksponeret (ingen operation). Oplysninger om risikofaktorer, prognostiske faktorer og udfald indhentes fra forskellige danske databaser. Dette studie vil forbedre vores evne til at identificere de patienter, der vil have den største gavn af at blive overvåget mere intensivt i dagene efter en operation. Desuden vil studiet bidrage til den kliniske viden om hvilke følgesygdomme, der kan forekomme i årene efter kirurgi-relateret blodprop i hjertet, og hvorvidt dette adskiller sig fra spontane blodpropper.

Diabetes, og specielt diabetisk nyresygdom, er tæt forbundet med udvikling af hjertekarsygdom. Søvnapnoe kan både være et symptom på og forstærke udviklingen af hjertesygdom hos diabetikere. Resultatet er forkalkninger i kredsløbet, stive blodkar og hos nogle hjertesvigt. Vi ønsker på den baggrund at undersøge sammenhængen mellem søvnapnoe og tegn på hjertekarsygdom. Natlig søvnapnoe er dog underdiagnosticeret hos diabetikere pga. dårlig sammenhæng mellem symptomer og den faktiske mangel på ilt. Mange diabetikere har formentlig natlig iltmangel uden at vide det. I studiet vil patienter tilknyttet klinikken for diabetisk nyresygdom på Aarhus Universitetshospital blive undersøgt for søvnapnoe; 40 patienter med svær søvnapnoe sammenlignes med 40 patienter uden søvnapnoe. Begge grupper får lavet måling af forkalkningen i hjertets kranspulsårer vha. CT- skanning mens hjertets pumpekraft undersøges med ultralyd (ekkokardiografi) og stivheden i hovedpulsåren måles med små tryksensorer. Vi sammenligner grupperne og vurderer om der er øget forkalkningsgrad eller ikke erkendte tegn på hjertesvigt ved svær søvnapnoe. Perspektivet er at diabetespatienter skal screenes for søvnapnoe og patienter med søvnapnoe skal undersøges nærmere for hjertesygdom også selv om de ikke umiddelbart har symptomer på dette.

Hjerneceller kommunikerer med hinanden ved at frigive transmitterstof fra deres celleudløbere. Transmitterstoffet opfanges af andre hjerneceller. Frigørelsen af transmitterstof sker ved fusion af små membran-’bolde’ med plasmamembranen, hvilket kræver dannelse af SNARE-proteinkomplekset. Munc18-1 er et protein som spiller en afgørende rolle for at regulere kompleksdannelsen og transmitterstoffrigørelsen. Mutationer i genet for Munc18-1 (kaldet STXBP1) medfører epileptisk encefalopati, kendetegnet ved alvorlige epileptiske anfald og intellektuelt handicap. Patienterne er ofte ataksiske og mange er ude af stand til at tale og gå. Vores hypotese er, at mutationerne påvirker balancen mellem aktiverende og hæmmende kommunikation i hjernens kredsløb. For at teste vores hypotese vil vi sammenligne den elektriske aktivitet af hjernekredsløb fra dyremodeller med og uden en mutation af STXBP1-genet. Vores resultater vil kaste lys på patofysiologien af epileptiske encefalopatier, hvilket kan bane vej for nye behandlingsmuligheder.

Akademisk kvarter er et humanistisk forskningstidskrift med en profil, der efter internationale forhold er enestående, idet fokus er på humanistisk forskning generelt uden en specifik hovedinteresse. Hvert nummer, hvoraf der udkommer to årligt, er forsynet med et tema, der belyses ud fra humanistiske fagfelter og forskellige humanistiske metoder. Temaerne undersøger dermed en bred interaktion i en global verden mellem humanistiske fagtraditioner samt væsentlige samfunds- og naturvidenskabelige input. Der er nu publiceret 419 artikler online med open access, og ca. en tredjedel er internationale bidrag. Nylige forskningstemaer har været Ikoner, Fritid, Sundhed, Udfordringer til kunst og humaniora, Netværk, Virkelighed og Gå/Walking. Hver dag er det unikke antal visits på hjemmesiden - http://www.akademiskkvarter.hum.aau.dk/ - gennemsnitligt ca. 100.

Foucault Studies er det eneste internationale, engelsksprogede tidsskrift, der beskæftiger sig specifikt med den franske tænker Michel Foucaults arbejde og dets virkning. Hans arbejde anføres ofte som det mest citerede samtidige forfatterskab i human og socialvidenskaberne. Foucault Studies udgiver ikke kun artikler, der beskæftiger sig med Foucaults arbejde. Det optager også udgivelser, der bidrager til at udvikle anvendelsen af hans arbejde i analytiske, empiriske og praktiske sammenhænge på tværs af alle discipliner. I overenstemmelse med den allerede givne vidt udbredte anvendelse af foucaultianske tilgange er målgruppen for Foucault Studies ligeledes bred både i akademisk og geografisk set. Ud over den udbredte anvendelse i forskningssammenhæng bruges Foucaults tilgange i universitetskurser samt professionelle discipliner som uddannelse, ledelse, arkitektur og socialt arbejde, ligesom udbredelsen af websider, der er viet til hans arbejde og konsekvenserne af det, vidner om populariteten af hans værk. Foucault Studies har også til formål at bidrage til anerkendelsen og udbredelsen af Open Access udgivelsesvirksomhed. Som et højt rangerende internationalt forskningstidsskrift, der ligeledes publicerer en ikke ubetydelig del af forskning udført af nordiske forskere, bidrager Foucault Studies også til anerkendelsen af nordisk forskning.

Tidsskriftet Interfaces – A Journal of Medieval European Literatures ønsker at fremme studier af europæisk middelalderlitteratur som går på tværs af traditionelle grænser og sprog. Set som ét felt, snarere end som en række enkeltstående nationallitteraturer, vil den europæiske middelalderlitteratur kunne indgå på en mere tidssvarende måde i diskussionen om global litteratur, samt give fri adgang til den nyeste forskning i den europæiske litterære arv set under ét. Tidsskriftet har siden 2015 skabt et sådant forum og har allerede opnået en stor læserskare verden over. Chefredaktøren er centerleder for et dansk grundforskningscenter (Centre for Medieval Literature, SDU + York) og tidsskriftet udgives i samarbejde med Universitet i Milano. Interfaces er diamond open access (ingen gebyrer hverken for at publicere eller læse artikler) og udgives kun elektronisk på helt ikke-kommerciel basis. Med ansøgningen ønsker vi at konsolidere det endnu meget unge tidsskrift de næste 3 år ved at kunne dække den tekniske del af redaktionen plus et årligt redaktionsmøde.

"Ledetråden vil være det oplysende og det stilfærdigt finurlige." Sådan sluttede redaktionens leder i tidsskriftets første nummer fra 1986. I 1992 fik Passage tilføjelsen "tidsskrift for litteratur og kritik", som præciserer den væsentligste passage, tidsskriftet redaktionelt bevæger sig i, nummer for nummer. Stadig oplysende og med lyst på alle tekster, som kan bringe det bedste med sig af poetiske og akademiske interesser. Passage er fagfællebedømt og bringer kun artikler på højeste faglige niveau. Tidsskriftet strækker sig uden besvær over verdensdele og århundreder og behandler gerne litteraturen sammen med andre kunstarter eller erkendelsesformer, eller sådan som den ser ud i andre medier og former, der ikke er bogen. Ote er numrene bundet sammen af et tema - om kortprosa, essayistik, 60'ernes avantgarde, ny dansk litteratur, penge, telefoner og børnelitteratur. Andre numre er orienteret mod forfatterskaber som James Joyce, Ingeborg Bachmann og Kirsten Thorup. Og så er der de temaløse numre på nettet, der bringer alt det andet, som redaktionen ikke vil undvære at kunne bringe.

Temp er et alsidigt, ambitiøst historiefagligt tidsskrift. Målgruppen omfatter akademisk orienterede historiefaglige miljøer, primært i Danmark og Norden, og historielærere i gymnasieskolen. I redaktionen ser vi Temps særlige rolle som dagsordensættende og ideudviklende. Omkring halvdelen af Temps tryksider er viet til temaer (typisk i form af et årligt temanummer), og det giver optimal mulighed for at introducere historiefagets frontlinjer for læserne. Blandt de kommende temaer er f.eks. ’Tidslighed – om tid som aktørkategori og som historievidenskabelig kategori’. Tværfaglighed er en væsentlig del af Temps faglige profil. Senest har vi således bragt artikler af forfattere med baggrund i litteraturvidenskab, retorik, idehistorie, kunsthistorie, teknikhistorie, videnskabshistorie, sociologi og områdestudier. Hvert nummer af Temp har en debatsektion på 40-50 sider. Det er med til at skærpe tidsskriftets profil som det tidsskrift, hvor helt aktuelle udviklinger i historiefaget debatteres. Temp er solidt og bredt forankret i de historiefaglige miljøer i Danmark. Det videnskabelige råd, som mødes en gang om året og udstikker de overordnede linjer for tidsskriftet, rummer historikere med institutionel tilknytning til samtlige universitære historiemiljøer i Danmark, samt et bredt udsnit af danske museer og kulturinstitutioner. Temp skrives primært på dansk, men har internationalt udsyn. Det udkommer to gange om året og numre, der er mere end et år gamle, er frit tilgængelige.

Minoritetsrättigheter är nu inskrivna i EUs grundlag enligt Lissabonfördraget, men de är alltjämt kontroversiella. En stor fråga är just vilken grupp som räknas som en minoritet och vilka grupper som överhuvudtaget har en viss moralisk ställning som skulle kunna ge gruppens medlemmar särskilda rättigheter. Det här projektet tar sin utgångspunkt i kulturell evolutionsteori och undersöker ifall medlemskap i minoriteter som t.ex. olika samiska och romerska grupper i Norden, skulle kunna förklaras genom en kulturell kedja av reproduktion (där, lite förenklat, beteende kopierats från en viss förebild som i sin tur kopierats från en tidigare förebild o.s.v). Frågan är om man även kan förklara grunden till vissa grupprättigheter med en sådan modell. En möjlighet är att det görs tack vara den solidaritet och samhörighet som uppstår i en sådan kulturell kedja. En annan möjlighet är att det är den återkommande underordning eller förtryck som gruppen i en kedja utsätts för över tid kan förklara varför det är aktuellt att tilldela grupprättigheter. Eller kanske en kombination av de två. Projektet kombinerar forskning i vetenskapsteori och politisk teori.

Formentlig er ingen anden krig så veldokumenteret rent visuelt, som krigen i Syrien. Fotos, videoer og posts på sociale medier har været en instrumentel del af krigen, såvel som dens dokumentation. Gennem længere tid er Syrien etableret som et topos for global refleksion og engagement via billeder af folk, der går på gaden i protest mod det syriske regime, billeder af lemlæstelse og ødelæggelse, og af mennesker, der i stort antal flygter fra denne tragedie. Denne enorme flod af visuelle billeder kræver en dybere afkodning, hvis vi skal forstå, hvad Syrien var, er og er ved at blive ud over den umiddelbare død og ødelæggelse. Den enorme visuelle dokumentation af den syriske krig til trods, så er de aktuelle processer, hvorved nogle billeder kommer til at indfange og kropsliggøre, hvad Syrien er for syrere selv kraftigt understuderet. Netop dette tager nærværende etnografiske forskningsprojekt op ved at undersøge, hvordan Syrien bliver gen-samlet, gen-kaldt og gen-fremstillet på tværs af individuelle og kollektive visuelle repræsentationsformer. Med dette forskningsprojekt afsøges det, som betegnes en arkivering af og for fremtiden. En udforskning af, hvordan disse arkiver aktivt dannes af syrere selv i disse år vil tillade projektet at tilgå, hvordan ikke bare krig, krise og konflikt, men også fred, forsoning og sameksistens foreligger som fremtidsmuligheder for gentænkningen af Syrien. Projektet vil hermed bidrage til en teoretisering af, hvordan fremtiden tænkes i nutiden.

Arktis er et af verdens skrøbeligste økosystemer, og de nuværende globale klimaforandringer er en realitet. Temperaturstigningernes negative påvirkning af havisens udbredelse gør, at Arktis i de kommende årtier forventes at være blandt Jordens hårdest ramte egne. Nærværende studie vil bidrage med nødvendig viden om, hvordan den arktiske fauna kan forventes at blive påvirket. Dette vil ske ved at åbne et vindue direkte ind i fortiden og undersøge, hvordan arktiske økosystemer klarede sig gennem tidligere tiders klimaændringer. Vi vil undersøge en unik samling af hundredevis af forhistoriske knogler og tænder fra tre arktiske havpattedyr: isbjørn, narhval, hvidhval, indsamlet på tværs af arktis. Prøverne er op til 50.000 år gamle, og giver derved et indblik i arternes populationsdynamik over længere tid. Materialet undersøger vi med de nyeste metoder inden for fossilt DNA og stabil isotop analyse. Data vil blive sammenholdt med DNA fra nulevende bestande af de tre arter og forhistoriske klimadata fra op til tre km dybe boringer i den arktiske is, der nøjagtigt viser, hvornår og hvordan klimaet tidligere har ændret sig. Ved at kombinere data fra flere arter tilpasset en arktisk levevis, vil vi undersøge paraleller og forskelligeheder, og dermed bidrage til en nuanceret forståelse af, hvordan den arktiske fauna har og vil klare sig gennem de store miljøændringer der forudsiges i den nærmeste fremtid.

Teoretisk og eksperimentel syntaks kombineres i dette projekt, der med udgangspunkt i konstruktioner, der lader til at være særegne for dansk og de andre fastlandsskandinaviske sprog (svensk og norsk) undersøger specifikke grænser for, hvad der er muligt i menneskelige sprog generelt. Projektet gransker strukturer, hvor et element, der tolkes i en bisætning, optræder i starten af hovedsætningen. Fx "Ham bliver jeg sur, hvis du kysser", hvor "ham" har sin fortolkningsmæssige oprindelse som genstandsled for verbet i bisætningen, "kysser". Denne type sætning er ikke mulig på engelsk, og den internationale syntakslitteratur har bl.a. som følge heraf i mange år fejlagtigt antaget, at den ikke er mulig på nogen sprog. Vi vil teste, hvilke faktorer der er afgørende for acceptabiliteten af forskellige mulige sætninger, og hvordan, hvor og hvor hurtigt de forarbejdes i hjernen (sprogforståelsen). Vi undersøger også hyppigheden i meget store tekstkorpora (sprogbrugen), og vi ser på forskelle og ligheder på tværs af sprog . Projektet samler forskellige slags teknologi, forskellige teoretiske perspektiver og forskellige sprog. Den teoretiske lingvistik tager indimellem hensyn til korpusdata, men det er sjældent, at den som i dette projekt lader sig direkte influere af psyko- og neurolingvistiske resultater . Endelig vil vi også bidrage til at forholdene i dansk får en mindre perifer position i den internationale forskningsdebat.

Det anslås at ca. 300.000 danskere lider af en autoimmun sygdom. Samlet set er autoimmunitet på en tredjeplads på listen over de hyppigste årsager til død og invaliditet i Vesten. Autoimmune sygdomme er fællesbetegnelsen for et bredt spektrum af sygdomme, såsom leddegigt, sukkersyge og lupus, hvor immunsystemet angriber kroppens egne væv. I de senere år er det i stigende grad blevet klart at såkaldte B-celler, ikke bare bidrager til, men ofte er ansvarlige for at starte autoimmune reaktioner. B-cellerne er immunceller hvis normale opgave er at producere specialiserede proteinmolekyler, kaldet antistoffer, som kan neutralisere virus og bakterier. Men B-cellerne kan fejlagtigt begynde at lave antistoffer mod kroppens egne væv og instruere andre immunceller i at angribe disse – og så opstår der autoimmun sygdom. Vi vil anvende en innovativ ny model som vi har udviklet til at studere denne proces i detaljer og afklare hvilke faktorer der bestemmer hvornår og hvorfor det går galt. Resultaterne af disse undersøgelser vil blive sammenlignet med analyser af B-celler i blodet hos lupus patienter for at afklare sygdomsprocessen i mennesker. Målet er på sigt at kunne påvirke denne proces og dermed bidrage til bedre behandlinger for autoimmune lidelser. Projektet er et internationalt samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, og en forskergruppe ved Rockefeller University, New York.

En fjerdedel af den danske voksne befolkning lider af forhøjet blodtryk, en alvorlig tilstand der medfører betydelig øget risiko for hjertekarsygdomme samt nyresygdomme. Blodtrykket er reguleret af et hormonsystem, som styrer sammentrækningen af blodårerne. Et central hormon i dette system er angiotensin II (ANG II). ANG II virker ved at binde sig til receptorer på overfladen af celler, hvorved et signal sendes ind i cellen. Det vides, at ANG II også virker andre steder i kroppen end i blodårerne. Især nyren er et muligt vigtigt målorgan for ANG II, idet nyrerne regulerer kroppens vand og salt balance og dermed bidrager til regulering af blodtrykket. Derudover ved vi, at øget ANG II i nyren spiller en vigtig rolle i udviklingen af forhøjet blodtryk. I dette projekt vil vi studere en ny ANG II-receptor i nyren – megalin, og dens rolle i blodtryksregulering. Derudover stiler projektet mod at forstå betydningen af ANG II-megalin samspillet i udviklingen af forhøjet blodtryk og nyresygdom, samt afdække en mulig ANG II-medieret negativ feedback-regulering af megalin. I projektet vil vi benytte en bred vifte af molekylær- og cellebiologiske-teknikker, samt genmodificerede mus og humane prøver. Projektet involverer en række nationale og internationale forskningssamarbejder. Målsætningen er at afdække fundamentale mekanismer i blodtryksregulering, som potentielt vil kunne bidrage med afgørende ny viden til udvikling af nye behandlingsstrategier af forhøjet blodtryk og nyresygdom.

Den offentlige sektor indkøber varer og tjenesteydelser for næsten 300 milliarder kroner hvert år. Dette forskningsprojekt undersøger for første gang, om man gennem målrettet træning af de offentlige indkøbere kan skabe bedre effekter i de offentlige indkøb. Projektet arbejder med teorier om formelle og relationelle tilgange til indkøb og kontraktstyring og udvikler på den baggrund et målrettet træningsprogram i offentlige indkøb og kontraktstyring. Træningsprogrammet tilbydes i et randomiseret nationalt felteksperiment til alle offentlige indkøbere i de danske kommuner og regioner, hvor indkøberne inddeles tilfældigt i to eksperimentgrupper og en kontrolgruppe. Formålet med felteksperimentet er at måle kausalt, om målrettet træning kan skabe bedre effekter i de offentlige indkøb både for den offentlige sektor, som køber ydelser på det private marked, og for de private virksomheder, som er leverandører til det offentlige.

Celler i levende organismer kommunikerer og udveksler stof med deres naboer gennem små forbindelsesårer. Overførslen af stof gennem disse porer spiller en vigtig rolle i mange sygdomme. Hidtil har man antaget at regulering af hvornår porerne skal åbne eller lukke har krævet detaljeret styring. Dette koster energi for de enkelte celler. Ny forskning tyder dog på, at reguleringen sker helt automatisk fordi forbindelsesårerne består af "bløde" materialer. På samme måde som når en stor ballon er lettere at puste op end en lille ballon, kan overførslen af materiale mellem to celler styres af rent mekaniske forhold. Projektet vil undersøge hvordan netværk af celler med "bløde" porer opfører sig ved at sammenligne resultater fra eksperimenter på levende og kunstige systemer. Kombineret med udvikling af modeller vil dette bidrage til vores generelle forståelse af dynamik i biologiske netværk.

Danmark har annonceret en ambition om at blive verdens første land til at opnå 100% vedvarende energi i alle sektorer i 2050. Dog kræver så betydelig en omstilling store mængder af kritiske og kostbare metaller i de fremspirende vedvarende teknologier (f.eks. neodymium i permanente magneter til havvindmøller og platin rige katalysatorer til brændselsceller). Med denne efterspørgsel følger et ubesvaret spørgsmål. Vil der opstå udbuds flaskehalse af kritiske metaller? Og hvis det sker, hvad kan vi gøre for at adressere dem i en dansk omstilling mod 100 % vedvarende energi i 2050. Disse fundamentale spørgsmål sigter vi efter at besvare i dette projekt, ved at skabe viden og udvikle helt nye modeller for prognoser af efterspørgsel og analyser af forsyningskæden. Projektet bygger på en stærk støtte fra en bred vifte af politiske og industrielle interessenter langs forsyningskæden. I projektet bliver to Ph.d. studerende uddannet sammen med én postdoc. Vores resultater kan hjælpe industrien og politikere med at identificere retninger for vedvarende energiteknologier der er ressource trængte og derved sikre en endnu stærkere dansk industri for vedvarende energi i et globalt markedet.

Datastrukturer er et felt indenfor Datalogi som beskæftiger sig med hvor effektivt data kan repræsenteres og søges i på en computer. Eksempler på datastrukturproblemer er 1) gem et vejnetværk så man hurtigt kan finde den korteste vej fra A til B, eller 2) gem en database af biler så man hurtigt kan få en liste af alle de biler der koster under 100.000 men er produceret efter 2006. Datastrukturer er et gammelt felt og vi har efterhånden meget hurtigere løsninger til de fleste fundamentale problemer. Derfor har forskere udviklet matematiske metoder der kan bevise at de nuværende datastrukturer umuligt kan gøres hurtigere - der findes altså en nedregrænse for hvor effektivt vi kan søge i data. Sådanne nedregrænser er et centralt begreb i alle grene af teoretisk Datalogi og mange af de største åbne problemer i Datalogi omhandler netop nedregrænser. Desværre er der meget forskel på hvor gode nedregrænseteknikker vi har kunnet udvikle indenfor forskellige felter. Datastrukturer er et af de felter hvor vi har haft meget success. En række nylige gennembrud har ret overraskende vist at vi kan bruge disse datastrukturteknikker til at løse centrale åbne problemer i andre felter af Datalogi, herunder indenfor machine learning og kryptografi. Dette projekt bygger videre på disse nylige resultater, med det mål at bruge datastrukturteknikker til at udvikle beviseligt optimale algoritmer til fundamentale problemer i machine learning og kryptografi.

I det tyvende århundrede opdagede partikelfysikere strengteori. Strengteori forener Einsteins relativitetsteori og kvantemekanikken i en samlet beskrivelse af universet. En matematisk variant af denne teori er topologisk strengteori, hvor de fundamentale elementer (strengene) anses for at være vibrerende strenge af energi. For at forstå disse strenges adfærd må man studere, hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden i bestemte matematiske rum kaldet Calabi-Yau mangfoldigheder. Indenfor denne teori har der været megen fokus på en bestemt gruppe funktioner, der indeholder information om såkaldte enumerative invarianter. Disse invarianter er især relevante at studere, da de ikke ændrer sig selvom rummet ændrer sig, eksempelvis ved ”gravitationsbølger”. Det er disse enumerative invarianter, som er omdrejningspunktet for dette projekt. Målet er med udgangspunkt i ovenstående at løse en af topologisk strengteoris største udfordringer; nemlig at identificere den underliggende symmetri blandt de nævnte matematiske funktioner. Denne viden vil også kunne kaste nyt lys over den fysiske strengteori.

Luftbårne nanopartikler, kendt som aerosoler, har en stor betydning for vores helbred. Indånding af ultrafine aerosoler kan bidrage til skadelige sygdomme, så som hjerte-kar-sygdomme og lungekræft. Dette er et åbenlyst problem i forurenede byer, men kan også gemme sig som en tikkende bombe i andre miljøer. Aerosoler påvirker også klimaet ved at reflektere sollys væk fra jorden og modvirker derved den globale opvarmning fra drivhusgasser. Generelt, ved vi dog ikke særlig meget om hvordan nye partikler bliver dannet i atmosfæren og hvilke kemiske forbindelser der bidrager til processen. Selv de helt basale fysiske- og kemiske egenskaber er fuldstændig ukendt for små 1-2 nm partikler. Disse aspekter er enten meget svære, eller umulige at studere eksperimentelt. Mit forskningsprojekt vil for første gang gøre det mulig at studere dannelsen og egenskaberne af 1-2 nm partikler ved at bruge kvantekemiske beregningsmetoder. Vi vil udvikle en machine learning metode, baseret på kvantekemiske beregninger, der gør det muligt at modellere denne type partikler. Dette vil ligge fundamentet for et helt nyt forskningsfelt hvor man vil kunne studere hvordan kemiske reaktioner foregår inde i eller på overfladen af meget små partikler. Det vil kunne give os en helt ny banebrydende forståelse for hvordan kemiske reaktioner forløber i atmosfæren.

Mange sundhedspolitikker bygger på antagelser om effekter fremfor reelle data. For vacciner antages det, at hvis målsygdommen forhindres, så er vaccinernes effekt på den generelle sundhed proportional med dækningsgraden. Med denne forsimpling er programevaluering en enkel sag: ved at måle dækningsgraden kan man beregne antallet af forhindrede dødsfald. Ved at teste antagelserne i virkelighedens verden, har vi kunnet påvise, at dækningsgraden ikke blot giver et upræcist men ofte et forkert billede af effekten. Dette skyldes, at vacciner påvirker immunsystemet meget bredere: de påvirker også den generelle modtagelighed for infektioner. For udnytte vaccinerne optimalt, skal vi derfor ændre fokus fra vacciners effekter mod sygdom til vacciners effekter for sundhed. Med udgangspunkt i Bandim Health Projects demografiske overvågningsplatform, et ”mini-CPR register” i det vestafrikanske land Guinea-Bissau, har jeg undersøgt, hvordan vaccinerne påvirker børns syge- og dødelighed. Jeg har identificeret de vaccineindikatorer, der er forbundet med bedre sundhed. Jeg vil nu undersøge, hvordan disse indikatorer kan omsættes til bedre vaccinationspolitikker, og gennemføre studier af om og hvordan disse indikatorer kan anvendes globalt. Jeg forventer, at mine studier vil kunne optimere børnevaccinationsprogrammerne i et omfang, som kan sænke børns syge- og dødelighed i lavindkomstlande.

Hvad er stoffets fundamentale byggesten? Og hvad er den mikroskopiske strukturen af rum og tid? Disse dybt fascinerende spørgsmål har motiveret grundlæggende forskning gennem hele historien og i dag er vi pirrende tæt på at besvare dem. Den nye og innovative hypotese som driver mit forskningsprogram, er at de skal besvares i fællesskab. Min hypotese er, at samspillet mellem stof, rum og tid (rum-tiden) er nøglen til at forstå den fundamentale struktur af begge, i analogi med et billede som ikke kan forstås ved at studere lærredet og farvepigmenterne for sig. På samme måde er strukturen af rum-tiden, universets eget lærred, formet af stoffet i universet, samtidig med at rum-tiden er en dynamisk baggrund som influerer og restringerer stoffets egen dynamik. Præcis ligesom lærredet på et billede bestemmer hvordan farvepigmenterne fremtræder.   For at undersøge naturens fundamentale byggesten søger jeg langt dybere end de mindste størrelsesskalaer som eksperimenter i dag har observeret. Min forskning er baseret på en matematisk version af et mikroskop som jeg har medudviklet for at nå ind til disse mindste størrelsesskalaer. Min forskning har dermed potentialet til at revolutionere vores forståelse af stoffets- og rumtidens mikrostruktur. Og potentialet til, for første gang, at demonstrere om det er en ny type symmetri i samspillet mellem stoffet og rumtiden, på mikroskopisk skala, som er nøglen til et komplet billede af naturens byggesten.

Målet med INNATE er at fremlægge et fundamentalt nyt paradigme indenfor tilpasningsdygtige maskiner som kontinuerligt lærer fra erfaring og som tager tidligere tillært viden i brug i nye situationer. Metoder indenfor kunstig intelligens bliver gradvist integreret i vores dagligdag og kan nu overgå mennesker i adskillige domæner. Disse systemer er dog stadig håbløst bagud sammenlignet med biologisk intelligens som kan tilpasse sig og lære i uforudsete situationer. Nuværende maskinlærings-systemer kan kun gebærde sig i situationer hvori de er blevet trænet. De er altså ikke i stand til at tilpasse sig til uventede situationer når de er taget i brug. Biologiske organismer kan til gengæld hurtigt reagere under forandring fordi de gennem evolution har udviklet medfødte evner som afspejler naturens vilkårligheder. I dette projekt vil vi udvikle en ny type af algoritmer som er baseret på en kombination af evolutionære algoritmer og avanceret reinforcement learning. Disse algoritmer vil markant vil øge brugbarheden af robotter inden for fabriksarbejde og automatisering i varehuse.

En lille befolkning på et meget stort territorium under ekstreme betingelser. Unikke størrelsesforhold gør, at det langt fra er oplagt, hvor Grønland kan finde inspiration på vejen mod selvstændighed. Forskningen stiller detaljeret viden til rådighed for politikerne, ofte skabt ved sammenligninger med andre cases. Ikke desto mindre mangler der et klart billede af, hvordan Grønlands forestillinger om selvstændighed formes af den lange række af sammenligninger, der foretages som en del af offentlig debat, politiske beslutninger og videnskabelige analyser. IMAGINE PoCo-projektet analyserer aktuelle og historiske tekster om de sektorer, der er udpeget som afgørende for Grønlands udvikling for at vise, hvordan kategorier for sammenligning - selektivt anvendt, eksplicit afvist og implicit glemt - systematisk lukker af for visse fremtider og fremstiller andre fremtider som attraktive eller uomgængelige. Projektet bringer indsigter fra studier af sen-imperialisme og tidlig afkolonisering sammen med identitetsteori udviklet i International Politisk Sociologi. Ved at belyse, hvor Grønland er på vej hen, gør IMAGINE PoCo os klogere på en central, dynamisk case i den arktiske region, der åbnes op i kraft af globale forandringer i klima, magt og økonomi. Projektet bibringer os samtidig en ny teoretisk forståelse af, hvordan sammenligninger former kollektiv identitet. Ved at udvikle en ny metode, åbnes en dagsorden for nye studier af sammenligningers rolle i afkolonisering og nationalisme.

Opdagelsen af krystaller med et enkelt lag af atomer kan føre til et paradigmeskifte i teknologier baseret på elektroniske komponenter. Disse såkaldte todimensionelle (2D) materialer kan stables på en vilkårlig måde, hvilket giver materialeforskere uendelig designfrihed til at kreere nye egenskaber ved at styre typen og placeringen af enkelte atomer i grænsefladen mellem materialerne. Denne strategi har blandt andet ført til opdagelsen af superledning i stoffer, der ellers normalt opfører sig som almindelige metaller eller halvledere. I dette Sapere Aude projekt vil jeg udforske grundvidenskabelige spørgsmål, der knytter sig til opdagelsen af disse fascinerende fænomener i stakke af 2D materialer kaldet heterostrukturer. Det er ukendt hvilke nye egenskaber, der opstår ved at kombinere materialer baseret på forskellige atomer, og hvordan vinklen mellem de enkelte lag af atomer styrer disse egenskaber. Ved at skyde intenst lys med et fokus på nanometerskala på heterostrukturer vil jeg måle de kvantemekaniske tilstande i skræddersyede materialesammensætninger. Jeg vil gøre dette mens jeg sender en elektrisk strøm igennem materialerne for derved at kunne observere hvordan kvantetilstandene påvirkes i reelle processer med teknologisk relevans. Det vil både bidrage til grundvidenskabelige erkendelser om disse systemer og til at identificere lovende 2D heterostrukturer til nye teknologier.

En stor del af Afrikas træer findes uden for egentlige skove i rurale og peri-urbane områder, især i tørre dele af kontinentet. Disse træer spiller en væsentlig rolle for mennesker og dyr, og de udgør et væsentligt, men relativt ukendt og et stærkt variabelt kulstoflager. Megen forskning og mange udviklings- og miljøbevarelses-projekter fokuserer hovedsagelig på skove, og det er en vidt udbredt opfattelse at halvtørre områder, og egentlige ørkener, fx Sahara, er stort set uden træer. Det er imidlertid ikke tilfældet, trætætheden i tørre dele af Afrika kan være ganske høj. Dette projekt vil benytte kunstig intelligens metoder til at analysere meget store mængder af satellitdata med høj rumlig opløsning til at kortlægge individuelle træer og buske udenfor skove i Afrika og beskrive de enkelte træers fysiske karakteristiska. Dernæst vil projektet undersøge sammenhængen mellem forekomsten og disse egenskaber af træerne/buskene på den ene side og en række bio-fysiske og socio-økonomiske variable på den anden, samt betydningen af forekomsten af træer/buske for befolkningens helbredstilstand. Resultaterne vil, foruden publicering i videnskabelige tidsskrifter, blive offentligt tilgængelige i form af en database (indeholdende data på milliarder af individuelle træer/buske), som forventes at ville ændre vores forståelse af træers roller, især i Afrikas tørre områder, og som vil kunne danne basis for overvågning af udviklingen i trædækket og for nationale politikker, og planlægning.

Den antikke græske verden var en verden i konstant bevægelse. Så godt som alle græske bystater var hjemsted for et betydeligt antal fremmede, der som ikke-borgere var forment adgang til at deltage i byernes politiske liv. Mens tidligere forskning i høj grad har været optaget af denne politiske eksklusivitet vil dette forskningsprojekt undersøge hvilke økonomiske, sociale og religiøse muligheder bystaterne tilbød de fremmede og hvordan disse muligheder - forskellige fra bystat til bystat - formede både migrationsmønstre såvel som det enkelte liv for både fremmede og borgere. Projektet består af fire del-studier, der hver i sær skal belyse forskellige muligheder for ikke-borgeres medlemskab i de samfund de beboede: (1) en undersøgelse af hvorledes velhavende fremmede søgte at efterligne deres ligemænd blandt borgerne, (2) en undersøgelse af forhenværende slavers sociale og økonomiske muligheder, (3) en undersøgelse af betydningen af fremmedes skrøbelige juridiske status i det økonomiske, sociale og religiøse liv, og (4) en arkæologisk undersøgelse af (fremmede) kvinders rolle i udviklingen af nye religiøse fælleskaber.

Vi anser ofte levende organismer som harmoniske biologiske enheder, men alt liv eksisterer i et konstant våbenkapløb med genetiske parasitter såsom virusser og transposons (”hoppende gener”). Disse parasitter har koloniseret genomerne i stort set alle arter og udgør omkring to tredjedele af det menneskelige genom. Spredning af genetiske parasitter kan ødelægge vigtige gener, så alle livsformer har udviklet forsvarsmekanismer, der modvirker de genetiske parasitter. Som modsvar udvikler parasitterne så mekanismer til at undvige disse forsvarsmekanismer, hvorefter våbenkapløbet kører videre med nye tilpasninger af forsvaret. Et våbenkapløb er en tilstand af accelereret teknologisk innovation og i biologi er teknologien gener. Med bevillingen fra DFF vil Peter Refsing Andersen afdække hvordan disse våbenkapløb forløber på molekylært niveau. Denne forskning vil blandt andet afsløre hvilke strategier de genetiske parasitter bruger til at undvige genomernes forsvarsmekanismer og samtidig kortlægge hvordan de gener, der udgør grundstammen af genomets forsvar tilpasser sig parasitternes konstante jagt på huller i bolværket. Med udgangspunkt i studier af bananfluer vil Peter Refsing Andersen med sin forskning dermed skabe et fundament til forståelsen af, hvordan det menneskelige genom er blevet formet af millioner af års våbenkapløb med genetiske parasitter.

I dagens digitale samfund er sproget stadig den centrale mekanisme til deling af information. I takt med at andre sprog end engelsk finder vej til big data, vokser behovet for sprogteknologi, der sikkert og præcist kan uddrage informationer fra vidt forskellige sprog. Hvis dette lykkes, kan teknologien bruges til at gøre værdifuld information meget bredere tilgængelig for befolkningerne i de forskellige lande. Naturlig sprogforståelse (på engelsk forkortet NLU) er et vigtigt felt inden for kunstig intelligens, hvor der er gjort lovende fremskridt. Men en kritisk mangel pt. er en integreret tilgang. Traditionelle NLU-teknikker er begrænset til én enkelt kilde X (ét sprog, ét tekstdomæne, én opgave). Når vi går til en ny kilde Y, starter vi fra bunden igen og har brug for en betydelig mængde annoterede træningsdata for at udvikle specifikke udtræksfunktioner for Y. Jeg foreslår et nyt paradigme, der lærer fra adskillige sprog samtidigt, og kombinerer fordelene ved læringstransfer og svag overvågning vha. neurale netværk, der lærer egne repræsentationer. Jeg vil udnytte repræsentationerne til at guide læring og udvide anvendelsesområdet for NLU til også at kunne forudse performance og dermed gøre et stort søgeområde muligt, udvælge få eksempler til menneskelig opmærkning og opnå flersprogede betydningsrepræsentationer, der bedre overføres til nye applikationer. Udover traditionelle tests afprøves den nye teknologi også på en case fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Glioblastom er en meget aggressiv type kræft i hjernen. Der findes ingen kur, og sygdommen er altid dødelig indenfor få år. På Odense Universitetshospital testede man får nylig et eksperimentelt stof mod glioblastom: 125I-UdR. Dette stof er radiomærket med en isotop af iod, som udsender en byge af kortrækkende, destruktive Auger elektroner når den henfalder. Da 125I-UdR kan sætte sig ind i kræftcellers DNA, kan det altså levere disse elektroner til kræftcellens DNA. Dette dræber kræftcellen, mens omkringliggende raske celler i betragtelig grad ikke beskadiges. 125I-UdR var enormt effektiv hos rotter med glioblastom, endda resulterende i at flere af dyrene blev kurerede. Da man testede i større grisehjerner skyllede stoffet imidlertid hurtigt ud af hjernevævet, som effekt af den større plads det skulle fordele sig på. Derfor kunne behandlingen ikke overføres til mennesker. Dette vil vi løse ved at udvikle nanosystemer til at fordele og tilbageholde 125I-UdR effektivt i hjernevæv, efter administration direkte i hjernen. Dette er muligt da disse systemer er markant større end 125I-UdR-molekylet og da de ikke kan krydse biologiske membraner. Derudover vil vi designe mekanismer, der kan frigive frit 125I-UdR efter fordeling i hjernen. Dette er vigtigt da 125I-UdR optages i kræftceller gennem enzymer, der kun genkender stoffet selv, uden kemiske ændringer. Vi vil herigennem udvikle en ny behandlingsform og potentiel kur mod glioblastom i mennesker.

Evnen til at regulere og opretholde vævets salt- og vandbalance, også kaldet vævshomeostase, er essentielt for alt liv. I flercellede organismer afhænger denne regulering af såkaldte osmoreceptorer, der detekterer blodets saltindhold og videreformidler denne information til resten af organismen, som derpå kan modulere væskeindtaget, udskillelse via nyrerne samt reabsorption i tarmen, alt efter organismens behov. Dette er særligt vigtigt i insekter, den mest artsrige dyregruppe på jorden, da disse lever i konstant fare for at udtørre på grund af deres relativt store overflade i forhold til rumfanget. Insekternes osmoregulatoriske processer er derfor underlagt særdeles kompleks hormonel styring. Dog er den molekylære identitet af insekternes osmoreceptorer komplet ukendt, og det er uvist hvorledes insekterne regulerer udskillelsen af diuretiske og antidiuretiske hormoner for at igangsætte de nødvendige fysiologiske processer. I dette forskningsprojekt vil jeg kombinere de nyeste metoder indenfor genetik, endokrinologi og mikroskopi samt protein- og transkriptomanalyser for at tilvejebringe essentiel viden om de molekylære og cellulære mekanismer, der i komplekse netværk er ansvarlige for den systemiske kontrol af insekternes salt- og væskebalance. Denne viden er vigtig da den kan bane vejen for udviklingen af mere målrettede og specifikke pesticider, der ikke blot kan skåne nødvendige insekter såsom bier, men også vise sig mere skånsomme overfor både mennesker og miljø.

Arvemassen, i form af DNA, er i alle celler omgivet af proteiner. Disse proteiner kan blive bundet fast til DNA og skabe en type alvorlige DNA skader, som kaldes DNAprotein krydsbindinger. Repareres disse skader ikke, fremmer de udviklingen af cancer og accelerer aldringsprocesser hos mennesker. Desuden virker en lang række kemoterapeutiske stoffer i klinisk brug ved at fremkalde DNA-protein krydsbindinger, som medvirker til at slå tumorceller ihjel. Det er derfor afgørende at forstå de reparationsmekanismer, som normalt fjerner disse skader fra vores DNA. På trods af vigtigheden, kender vi i dag meget lidt til de ansvarlige mekanismer. En afgørende teknisk begrænsning i dette arbejde har været at direkte monitorere den type skade. For at overkomme denne barrier har vi udviklet et system, baseret på proteinekstrakter fra frøæg, som gør det muligt at genskabe de cellulære reparationsmekanismer i et reagensglas. Ved hjælp af dette system har vi identificeret en række specialiserede mekanismer, som fjerner skaderne i vores celler. Da mange forskellige proteiner kan blive bundet til DNA, omfatter DNA protein krydsbindinger meget forskelligartede skader. Vi vil derfor udnytte vores system til at undersøge reparationen af langt flere forskelligartede skader, herunder også de typer som dannes af kemoterapeutiske stoffer. På baggrund af denne nye viden, vil vi udvikle inhibitorer, som specifikt blokerer enkelte mekanismer og som har potentiale til anvendelse in cancer behandling.

Projektet omhandler de matematiske metoder og algoritmer, som bruges i computersimuleringer af væskers og gassers bevægelse. Simuleringer anvendes i dag mange steder, f.eks. i udviklingen af nye vingedesign til fly og vindmøller. Vi fokuserer her på systemer, hvor der både er en væske og en gas - f.eks. vand og luft – og dermed også en væskeoverflade. Enhver der har pjasket med vand som barn ved, at væskeoverflader kan have meget komplekse former og dynamik. Det stiller nogle helt særlige krav til de underliggende numeriske metoder, der omsætter de dynamiske ligninger til et sprog, som computere kan processere. Selv de bedste metoder i dag har en række begrænsninger ift. nøjagtighed og effektiv brug af computerkræfterne. Derfor er brugen af simuleringer stadig relativt beskeden indenfor industrier og ingeniørfag, der involverer komplekse væskeoverflader. Det vil vi ændre ved at designe nye beregningsmetoder baseret på grundlæggende indsigter i overfladens og de styrende ligningers geometriske og dynamiske egenskaber. Et vigtigt aspekt er udvikling af metoder til at beregne overfladens krumning og de relaterede kræfter som følge af overfladespænding. De nye metoder vil blive implementeret i open-source software, så alle kan få gavn af dem. Dette simuleringsværktøj vil have et utal af anvendelser, f.eks. simulering af brydende bølgers kræfter på skibe og havvindmøller, boblers dynamik i kemiske procesanlæg, udvikling af 3D printere og industrielle spray processer.

’Hvad der i 1968 var fiktion er i dag virkelighed’, har NASA erklæret (2014). Mange af de teknologier, som vi nu tager for givet - fra tablets og e-bogslæsere til undervandsbåde og elektriske køretøjer - tog oprindeligt fiktiv form i science fiction-bøger, -film og TV-serier. Mens krimier ofte er inspireret af virkelige hændelser, bliver fortællingerne også til virkelighed. Som i den gruvækkende ‘ubådssag’, som flere politieksperter mener er inspireret af fiktion. Men udover anekdoter som disse, ved vi meget lidt om hvordan populærkulturel fiktion reelt udmønter sig i virkeligheden. Mere specifikt mangler vi en systematisk, sociologisk forståelse af fiktionens operative magt og påvirkning i det sociale, professionelle og organisatoriske liv. Ambitionen med projektet er at undersøge populærkultur genres operative indflydelse på det sociale liv. Forskningen vil stille spørgsmål ved, hvordan fiktionen får adgang til - og flyder sammen med - forståelsesmæssige, symbolske og materielle aspekter af det professionelle arbejdsliv i udvalgte organisatoriske domæner. Det første underprojekt undersøger krimiens rolle i politiets efterforskningsarbejde i efterforskningsenheder og på politiskolen. Det andet projekt undersøger, hvilken rolle science fiction spiller i robotforskere og ingeniørers arbejde i regi af en inkubator for robotiværksættere. I det tredje projekt udforskes klimafiktionens rolle i organiseringen af radikal klimaforandring i en civilsamfundsorganisation.

Enzymer, som er Naturens katalysatorer, kan katalysere reaktioner hurtigt og miljøvenligt, da de virker under milde forhold (fx rumtemperatur, neutral pH, atmosfærisk tryk), samt er biologisk nedbrydelige. Enzymer er meget selektive med hensyn til de ønskede produkter, hvilket gør dem attraktive over konventionelle kemiske katalysatorer. Men brugen af enzymer i industriel produktion står over for et teknologisk og økonomisk problem. Hovedårsagen er den begrænsede produktivitet, herunder mængden af produkt dannet pr. reaktorvolumen over tid, som generelt opnås ved biokatalyse. Procesteknologiske værktøjer kan øge produktiviteten af biokatalytiske reaktioner. Kontinuerlig strømningsteknologi spiller en afgørende rolle i optimering af enzymatiske reaktionsparametre og i at øge produktionskapaciteten fra laboratorie- til industrielle skalaer. Procesoptimering og opskalering kan gøres på en bæredygtig måde i kontinuerligt betjente miniaturiserede strømningsreaktorer, der fremskynder de enzymatiske reaktioner og bruger færre ressourcer. Fotobiokatalyse er brugen af biologiske materialer til at fremstille kemikalier fra lys og vand, hvilket tilbyder bæredygtig produktion af kemiske stoffer. Kobling af enzymer med lys og fotokatalysatorer er en elegant tilgang, men optimering og opskalering af disse systemer skal laves energieffektivt, hvilket er det endelige mål med PHOTOX-f: Yderst produktiv fotobiokatalyse i kontinuerlige strømningsreaktorer.

Ekstreme klimaforandringer kræver ekstreme menneskelige reaktioner, i fremtiden såvel som i fortiden. Da vores nu uddøde slægtning, neandertaleren, netop levede i en tid med ekstreme klimaforandringer, kan studiet af deres evne til at tilpasse sig - eller manglende evne – biddrage med en komparativ og tidsdyb forståelse af centrale menneskelige respons-dynamikker. Med særlig fokus på neandertalerens nordligste geografiske tilstedeværelse, går dette projekt et vigtigt skridt videre i afkodningen af hvordan nordlige neandertalere overlevede transitionen til en ekstrem istid i perioden 115-60.000 år før nu, hvorefter de relativ hurtigt uddøde i en klimatisk langt mildere periode. Teori- og database-udvikling danner forståelserammen, og det kvantitative og kvalitative datagrundlag, for en helt ny adfærds-økologisk modelleringstilgang med formålet at teste og kortlægge variationen af tilpasningsstrategier blandt istidens neandertalere. Endvidere, og med det empiriske formål at teste netop hvor langt nordpå neandertalerne kom, vil strategiske geoarkæologiske undersøgelser og helt nye landskabsrekonstruktioner i det nuværende dansk-tyske grænseland, danne grundlaget for målrettet feltrekognisering med potentialet til at gøre skelsættende arkæologiske opdagelser. I sin tilgang og fokus er dette projekt nyskabende og vil, med sin interdisciplinære forankring i arkæologi, geologi og biovidenskab, sikre en data-dreven analyse af neandertalerenes geografiske og adfærdsmæssige grænser.

Formålet med dette projekt er at identificere de karakteristika, der adskiller en HIV-smittet immuncelle fra en rask immuncelle; samt at undersøge, hvilke egenskaber, der afgør, om den virus-smittede celle overlever eller dør, når HIV-behandling opstartes. Baggrunden for projektet er, at vi trods mere end 35 års forskning fortsat ikke har en kur for HIV. Derfor må de mere end 36 millioner mennesker, som i dag lever med HIV, tage daglig medicin for at bremse sygdommens udvikling. En kur for HIV vil fjerne behovet for daglig medicinering, livslang kontakt til sundhedssystemet, samt den reducere den stigmatisering, som mange HIV smittede fortsat lever med. For at kunne eliminere HIV fra kroppen er vi nødt til at kunne skelne syge virus-inficerede immunceller fra raske immunceller. Dette har vist sig at være særdeles vanskeligt, fordi HIV integrerer sig i cellernes DNA, hvor det kan være inaktivitet i årevis. Når virus er inaktivt, kan immunforsvaret ikke kende forskel mellem en syg og en rask celle, fordi de er ens på overfladen. Dette projekt stiler mod at finde særlige kendetegn, som adskiller celler med HIV fra celler uden HIV. Det gøres ved at sortere immunceller fra HIV-smittede personer, der opstarter behandling. Herefter undersøges forskelle mellem cellerne på enkel celle-niveau. Denne information kædes sammen med kliniske informationer fra behandlingsforløbet, samt effekten af specifikke interventioner, som er rettet mod at udrydde HIV reservoiret.

Hvilken rolle spiller omstændigheder i arbejdslivet for senere karriereforløb? Det er et centralt spørgsmål i arbejdsmarkedsøkonomi, som jeg vil besvare i kombination med et andet helt centralt spørgsmål fra sundhedsøkonomi, nemlig hvordan faglige erfaringer fra kolleger påvirker lægers praksis og dermed behandlingen af deres patienter. Jeg studerer arbejdsmarkedet for læger, fordi det er et af de vigtigste arbejdsmarkeder for specialister i moderne økonomier. Forskningsprojektet vil undersøge om lægers karrierer og deres beslutninger vedr. behandling af patienterne bliver skabt af lægernes egne evner og adfærd, eller af ydre omstændigheder, som fx arbejdspladsens prestige og af lægernes kolleger.

Enzymer er proteinkatalysatorer, der accelererer stort set alle kemiske reaktioner i celler. De arbejder overalt og hele tiden – fra omdannelse af sukker til energi i din krop, til fotosyntese i træer og planter udenfor dit vindue. I dag kan mange enzymer isoleres fra deres naturlige kilder og benyttes i produktion af alt fra biobrændsler til lægemidler. Imidlertid er det ikke altid at enzymer er kompatible med ikke-biologiske funktioner. De mangler ofte den egnede stabilitet, ellers findes ikke til den specifikke kemiske reaktion af interesse. Derfor er forbedring af enzymers evne til at katalysere nye reaktioner et formidabelt mål, indenfor både akademia og industrien. Ændring af proteinsammensætningen er den typiske metode til at udvikle nye enzym funktioner. Mange mener at en sådan udvikling kun kan opnås ved en genetisk tilgang, som for eksempel mutagenese og rettet evolution (Nobel Pris i Kemi i 1993 og 2018), hvilket ændrer proteinsammensætningen på et genetisk plan. For at give et alternativ til feltet, foreslår jeg en kemisk metode hvori proteinsammensætningen ændres ved kemisk reaktion med aktive polymerer (lange kæder af molekyler). Efter reaktionen arbejder proteinet og polymeren i fællesskab for at katalysere mange nye kemiske reaktioner, som naturlige proteiner ikke kan gøre. Jeg kalder denne kombination af protein-polymer for ”semisyntetiske enzymer”. Denne kemiske tilgang er fordelagtigt fordi, den er en simple løsning til at udvikle nye protein katalysatorer

Det arktiske ishav spiller en kolossal rolle for klodens klima, og både atmosfæren og biosfæren. Mylderet af alger som hvert år blomstrer op, og som binder atmosfærisk CO2 og transporterer det til havets bund, er tæt knyttet til havisen. I Arktis foregår klimaforandringerne hurtigere og voldsommere end noget andet sted på kloden. Man forventer at det arktiske isdække vil være helt forsvundet om sommeren om blot få årtier. Det vil få stor betydning for hele det marine økosystem, og vil påvirke både Arktis evne til CO2 lagring og fiskeriet i Nordatlantiske farvande. Sedimentlagene på havets bund indeholder et aftryk af det liv som fandtes vandsøjlen gennem tiderne og de kan derfor indirekte vise hvordan vores klima har udviklet sig. De mikroskopiske is-alger efterlader sig spor på havbunden i form af fossiler, fedtsyrer, og DNA. Dette projektet undersøger hvordan livet i det arktiske ocean har forandret sig igennem de sidste 11.700 år, en tidsperiode som rummede varmere perioder i Arktis end dem vi oplever nu, ved at bruge nye marinsedimentkerner fra NØ og NV Grønland. Resultaterne vil kunne bidrage til at forbedre de nyeste internationale klimamodellers evne til at forudsige konsekvenserne af de igangværende forandringer i Arktis. Projektet bliver forankret på GEUS og Københavns Universitet, og indeholder forskningsaktiviteter i Norge og Canada og uddannelse af to yngre forskere.

Det er centralt for al informationsteknologi at kunne kontrollere, hvordan elektroner bevæger sig i faste stoffer. Vi nærmer os en hård grænse for, hvor hurtigt elektroniske systemer kan fungere. Det er for nyligt blevet foreslået, at kontrollere elektroners bevægelse ved hjælp af lys. Hvis dette bliver muligt, vil det åbne for helt nye muligheder for ekstremt hurtig elektronik, som ikke findes i dag. I dette projekt vil vi udvikle morgendagens lyskilde, der leverer korte lyspulser i det ultraviolette. Disse lyspulser vil vi bruge til at undersøge, og ultimativt kontrollere, transport af elektroner i nye lav-dimensionelle materialer. Lav-dimensionelle materialer har egenskaber, som er fundamentalt anderledes end de tre-dimensionelle materialer, som anvendes i elektronik-industrien i dag. Sådanne materialer kan få afgørende betydning for fremtidens ultrahurtige computere og kommunikationssystemer, og derfor er det relevant at undersøge deres egenskaber på hurtigst mulig tidsskala.

Tilsyneladende simple bakterier kan have overraskende komplekse sociale liv, hvor de samarbejder og konkurrerer indenfor deres egen art eller med andre arter. Når sådanne interaktioner foregår i en menneske-krop kan de være af afgørende betydning for vores helbred. For at forstå konsekvenserne af disse samspil kan vi med fordel kombinere en evolutionsbiologisk og en klinisk tilgang. Mit forskningsprojekt tager udgangspunkt i mave-bakterien Helicobacter pylori, som forskere i starten af 80erne identificerede som den primær årsag til mavesår og -kræft. Senere har det vist sig at denne bakterie også kan beskytte mod astma og allergi, hvis den er med til at forme immunsystemet tidligt i livet. Disse opdagelser falder i tråd med anden ny forskning der afslører de gavnlige effekter af mange af vores tarm-bakterier. Med muse-forsøg vil jeg teste om mikrobielle interaktioner, H. pylori i mellem i maven, og med andre bakterier i tarmene, kan påvirke værtens helbred. I mindre udviklede lande har næsten alle mennesker H. pylori i maven, mens den er en sjældenhed i Europa og USA. Hvad er konsekvenserne af dette tab? Jeg undersøger om H. pylori kan beskytte mod overvægt og malaria, gennem interaktioner med immunsystemet og de andre mikrober. En forståelse af dette kan bidrage til at udvikle nye metoder til at håndtere vores essentielle mikrobielle partnere.

Fedtleversygdom er på få år blevet den mest almindelige leversygdom i den vestlige verden. Sygdommen begynder med ophobning af fedt i leveren (fedtlever), en reversibel tilstand, der typisk skyldes overvægt. Omkring 30% af den voksne danske befolkning har fedtlever. Længerevarende fedtlever øger risikoen for at udvikle leverbetændelse og alvorlige, irreversible sygdomme som skrumpelever og leverkræft. Det er desværre umuligt at forudsige hvem blandt de mange med fedtlever, der vil udvikle alvorlig leversygdom fremadrettet. Vores hypotese er, at arvelige faktorer spiller en vigtig rolle for både udvikling og progression af fedtleversygdom. I dette projekt vil vi først identificere nye arvelige faktorer, der påvirker risikoen for sygdommen. Vi vil kortlægge de arvelige faktorer, der påvirker niveauet af blod-biomarkører for leversygdom blandt 500,000 englændere, og validere fundene i 110,000 danske deltagere fra Herlev-Østerbro-undersøgelserne, samt i amerikanske patienter med skrumpelever. Dernæst vil vi kombinere de enkelte arvelige faktorer i en risikoscore, og teste om personer med høj risikoscore har øget risiko for fedtleversygdom. Endelig vil vi undersøge, om risikoscoren kan bruges klinisk til at forudsige sygdomsprogression blandt patienter med fedtleversygdom. Studiet vil øge vores forståelse for fedtleversygdom. Resultaterne af studiet vil potentielt kunne bruges til at forudsige og forhindre progression af sygdommen.

Computerprogrammer består af kildekode skrevet i et programmeringssprog. Programmeringsprog kan kategoriseres efter hvordan deres programmer er struktureret. I funktionelle sprog består et program af en række mindre funktioner som sammensættes til større funktioner og til sidst til det overordnede program. I logik sprog består et program af en række logiske konsekvenser, f.eks. ``hvis det regner, så har jeg min paraply''. Funktionelle og logiske programmeringssprog har hver deres styrker og svagheder. I funktionel programmering er det lettere at ræsonere lokalt om en enkelt funktions opførsel uden at have kendskab til hele programmet. Imidlertid er det vigtigt at ræsonere omkring rækkefølgen af funktionskald og terminering. I deklarativ logik programmering kan det være sværere at ræsonere lokalt, til gengæld spiller rækkefølgen af logiske konsekvenser ikke nogen rolle, og ens program kan f.eks. afvikles parallelt. Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan funktionel og deklarativ logik programmering kan kombineres i ét programmeringssprog så man derved kan opnå fordelene af begge.

Indsatserne for at digitalisere den offentlige sektor i Danmark har skabt opmærksomhed og rejst en række kritiske røster, f.eks. i forhold til lanceringen af Sundhedsplatformen, Palantirs samarbejde med Politiet og den stigende modstand mod algoritmiske analyser af udsatte voksne og børn. I mange dele af verden har politi- og efterretningstjenester udviklet algoritmiske sikkerhedssystemer, og disse systemer har medført udbredt bekymring for rettigheder, regulering og transparens. Dette projekt har til formål at udvikle anbefalinger og strategier, der kan hjælpe den danske offentlige sektor med at undgå lignende kontroverser. Projektet vil udforske og akkumulere indsigter ved at studere hvorledes den førende dataindustri genbruger data og algoritmer, med fokus på hvilke spørgsmål om ansvalighed og etik, de rejser. Dette vil give os indsigter om vigtige etiske udfordringer som vil have direkte konsekvenser for den danske offentlige sektors fremtidige succes med at udvikle ansvarlige og holdbare strategier for digitalisering og dataficering.

Vi lever i en verden, hvor større og større datamængder bliver opsamlet, genereret og gemt. Formålet er, at man kan udføre beregninger på data, lave forudsigelser, opdage systemer, opnå forståelse. Anvendelserne er mange: fra lægevidenskabelige, hvor man håber at kunne forstå de genetiske komponenter i sygdomme, til samfundsmæssige, kommercielle og naturvidenskabelige. Store datamængder er ikke det samme som store informationsmængder. Tvært imod; tag for eksempel to menneskelige genomer -- i gennemsnit vil de have 99.9% af deres data tilfælles. Det giver os håb, for vi ved at repetitiv data kan gemmes effektivt på lidt plads, ergo kan vi gemme de store datamængder der kommer fra gensekvensering. Men det giver os også en udfordring, for de eksisterende metoder for at gemme repetitiv data på lidt plads giver kun mulighed for at foretage få og begrænsede beregninger på data. I dette projekt går vi udfordringen i møde og laver effektive algoritmer der fungerer på komprimeret højrepetitiv data.

Forskellige fremspirende anvendelser af Internet of Things (IoT), eksempelvis AR-VR, digitale tvillinger og selvkørende biler, har brug for feedback fra kunstig intelligens i realtid. Machine Learning (ML) kan ikke opfylde den stringente end-to-end latenstid og servicepålidelighed som kræves til disse forsinkelsesfølsomme IoT applikationer, hverken i Cloud Computing eller på enheden. ”Edge”-intelligens, baseret på Mobile Edge Computing (MEC), har stort potentiale til at løse disse udfordringer ved at benytte de distribuerede databehandlingsresourcer ved netværkets kant. Nuværende statiske ML modeller tillader ikke MEC at tilpasse databehandlingen til et varierende tidsbudget; der kan derfor ikke leveres inferens med en garanteret tidsforsinkelse. I dette projekt stræber vi efter at udvikle agil MEC som integrerer ML modeller med justerbar inferenstid ved samlet design af kommunikation, databehandling, og ML modeller. Dette vil lade IoT-enheder og servere på netværkskanten samarbejde om inferens, og dermed maksimere inferenspræcisionen under specifikke tidsbegrænsninger. Det forventes at resultere i mulige løsninger til tidskritiske scenarier. Forskningsholdet består af eksperter i ML, MEC, IoT, og trådløs kommunikation, som samarbejder med forskere i verdensklasse. Forskningsresultaterne vil være fundamentet for at udvikle forskelligartede forsinkelsesfølsomme IoT applikationer, og vil have en markant indflydelse på mange områder af det digitale samfund.

Computerens betydning for vores moderne verden er svær at overdrive. I takt med at computerne er blevet stærkere, bliver der også krævet mere af dem i forbindelse med dataanalyse, maskinlæring, kunstig intelligens mm. Dog er deres ydeevne fundamentalt begrænset af den måde, de regner på, hvilket betyder, at nogle algoritmer er meget tidskrævende at køre på en “klassisk” computer. En radikal løsning på dette problem er at udvikle en såkaldt kvantecomputer, som regner fundamentalt anderledes, og dermed omgår de begrænsninger, der gælder for vore dages klassiske computere. Et eksempel er en algoritme ved navn “principal component analysis” (PCA), som finder de vigtigste beskrivende features i en stor datamængde, og som er udbredt indenfor maskinlærning. Den kvantemekaniske version af PCA er hurtigere end den klassiske version, men moderne kvantecomputere er endnu ikke kraftfulde nok til at udnytte potentialet i kvantealgoritmen. Derfor tror vi, at det er vigtigt at udvikle kvantechips, der er optimeret til at udnytte de yderst sparsomme resurser, der er tilgængelige i moderne kvantemekanisk hardware. Konkret vil vi i projektet udvikle en kvantechip, som er skræddersyet til at implementere den kvantemekaniske PCA, og demonstrere dens brugbarhed ved at lave kemiske beregninger. Dette er ikke blot et videnskabeligt problem, men baner også vejen for en fremtidig industriel udnyttelse af kvantecomputere.

Hvordan kan samfundet have tillid til medicinske beslutninger taget af en kunstig intelligens? En kunstig intelligens er en prediktiv algoritme, der er oplært til at reproducere de beslutninger, der forekommer i de data, den er trænet på. En naturlig konsekvens er, at hvis data er partiske - hvis for eksempel mænd bliver underdiagnosticeret med depression mens kvinder ikke bliver det - så vil den kunstige intelligens udøve samme partiskhed, når den diagnostiserer depression. Indenfor anvendelser hvor diskriminering af givne grupper er ulovlig, såsom kreditvurderinger eller ansættelser, er der derfor blevet udviklet retfærdige algoritmer, der er matematisk ude af stand til at diskriminere baseret på bestemte sensitive egenskaber såsom køn, alder eller etnicitet. Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet er ikke på samme måde pålagt at undgå partiskhed - det ville være et stort problem hvis man for eksempel ikke måtte give mænd den bedste mulige behandling for hjertesygdomme fordi vi ikke endnu er i stand til at give kvinder en lige så god behandling. For at bevare samfundets opbakning og tillid er sundhedsvæsenet afhængig af, at beslutninger opfattes som retfærdige og sker på et pålideligt grundlag. Det kræver nytænking af, hvad vi skal forstå ved en retfærdig algoritme i sundhedsvæsenet. I dette projekt vil vi derfor kombinere etisk analyse af definitioner af retfærdig kunstig intelligens med udvikling af algoritmer for retfærdig kunstig intelligens i sundhedsvæsnet.

Analyse af store foranderlige netværk. Hvorvidt man kan komme fra A til B er et fundamentalt spørgsmål. Både når vi vil rejse med bil eller tog, såvel som når vi sender post eller foretager en telefonopringning, ønsker vi at A og B er forbundne. Men i store netværk såsom telefonnettet kan der ske fejl og forbindelser kan blive brudt. Veje kan blive ufarbare og ledninger kan fejle. Det motiverer spørgsmålet: Hvor skrøbelig er sammenhængen mellem A og B? Vi siger at A og B er k-sammenhængende, hvis der findes k ikke-krydsende veje mellem A og B. Jo højere k er, jo mere robust sammenhængende er punkterne A og B. Men selv om robusthed især er vigtigt når netværket er ustabilt og forandrer sig, er spørgsmålet om, hvordan man bedst udregner robustheden for et foranderligt netværk endnu ikke besvaret. I dette projekt vil vi lave effektive algoritmer til at detektere, hvornår sammenhægen mellem punkter bliver skrøbelig. Metoden er, at lave en matematisk repræsentation af netværket, som vi hurtigt kan opdatere, når netværket forandrer sig. Den matematiske repræsentation indeholder da nok information til, at når man siden kommer med punkterne A og B, da kan man hurtigt slå op, om disse kun er skrøbeligt forbundne. Repræsentationen vil også indeholde information om vigtige punkter i netværket, hvis fjernelse ville gøre sammenhængen endnu skrøbeligere.

Et menneske er virkelige god til at genkende og forstå funktionen af ting hun ikke har set før. Denne evne til at ramme plet første gang har mennesker fordi vi allerede har en generel forståelse af objekter og sammenhængen mellem hvordan de ser ud og deres funktion. Statistiske algoritmer der lærer udfra træningseksempler starter forfra hver gang de skal løse et nyt problem. De har derfor brug for meget mere data til at klare den samme opgave. Løsningen til dette problem er at give modellen - her et dybt neural netværk - baggrundsviden om problemet. I dette forskningsprojekt bruger vi to metoder til at give baggrundsviden. Den første er at lære en såkaldt generativ ikke-overvåget model. Når modellen er trænet vil den kunne simulere (generere) nyt data som minder om det data den har lært fra. Det nye i vores tilgang er at vi indbygger struktur i den generative model så forskellige variable i den vil lære bestemte egenskaber ved data. Hvis det er et billede kan der for eksempel være variable der udtrækker positioner af objekter. Den anden metode til at meta-læring hvilket betyder at vi uddrager viden på tværs af forskellige datasæt. Med en generativ model for lignende data behøver man kun lidt data til at lære nyt. Det er relevant for eksempel for diagnostik udfra genomisk data hvor man har brug for baggrundsviden til at kunne skelne naturlig variation fra de genetiske varianter der medfører sygdomme.

Verden over oplever vi stigende miljøproblemer såsom opvarmning af havene, affaldsforurening og faldende biodiversitet. For at forstå sammenhængene er det nødvendigt med mere viden om livet i havene. Med over 70 % af Jorden dækket af vand er det hverken muligt eller rentabelt at foretage manuelle målinger og analyser over længere perioder. Internationale forskningsprojekter har derfor bidraget til indsamling og analyse af data ved koralrev og i de større have, primært omkring Australien og USA. Men der er stor mangel på data fra Europæiske farvande og ikke mindst nye metoder til automatisk at analysere billeddata fra farvande med varierende sigtbarhed. Ved hjælp af undervandskameraer og kunstig intelligens vil vi i dette projekt udvikle et nyt system der automatisk analyserer undervandsforholdene. Konkret vil vi undersøge hvordan sigtbarheden automatisk kan bestemmes ud fra billederne og hvilken indflydelse den har på den efterfølgende analyse. Samtidig skal kunstig intelligens udvikles til at kunne finde og artsbestemme typen af fisk og andre organismer - på trods af varierende sigtbarhed. Denne nye metode til automatisk analyse af undervandsforholdene vil bidrage til større bæredygtighed til gavn for miljøet og samtidig åbne op for nye industrier indenfor det maritime område. Alene i EU vurderes det at flere maritime data og bedre brug af disse har et årligt potentiale på mere end 1,2 mia. EUR. Projektet udføres i samarbejde med Kitware, US og Ambolt, DK.

Ufuldstændige data findes i alle grene af videnskab og teknologi. Velkendte eksempler er respondenter, der ikke svar på dele af et spørgeskema, og værdier, der falder uden for måleinstrumenters skala. Ofte ønsker vi at udfylde de manglende værdier, da de enten er af interesse i sig selv eller de er påkrævet i en videre dataanalyse. Den mest komplekse type af ufuldstændigt data er data, hvor mønsteret i hvilke værdier, der mangler, afhænger af de mangle værdier. I sådanne tilfælde kræver det, at man i modelleringsprocessen laver meget eksplicitte antagelser om den mekanisme, der giver ophav til den manglende data. Formålet med dette projekt er at udvikle en model, der på en gang kan lære både den datagenererende proces og mekanismen, der giver ophav til den manglende data, hvor vi vil gøre meget få antagelse om denne mekanisme. Vore hypotese er, at dette kan gøres ved hjælp af dybe generative modeller. Den udviklede model, vil blive anvendt på en bred vifte af problemer, herunder forudsigelse brugers filmpræferencer (Netflix-problemet) og forudsigelse af cellers følsomhed overfor anti-cancer-medicin.

Mængderne af tilgængelig data inden for remote sensing eksploderer i disse år. Hvert år indsamles petabytes af data fra hver enkelt satellit. Denne slags data gør det muligt at identificere helt små detaljer i landskabet, og de seneste gennembrud inden for kunstig intelligens (AI) gør det muligt at anvende dataen inden for områder som landbrugsovervågning, kortlægning af skovudvikling og meget mere. At tage AI-modeller i anvendelse på et globalt plan kan være meget tidskrævende med analyser der potentielt set kan tage uger, måneder eller endda år. Dette projekt har til formål at udvikle højeffektive parallelle implementeringer af AI-metoder, der gør det muligt at opfange og overvåge ”ændringer”, som er synlige i satellit data. Dette tværfaglige projekt udføres på Datalogisk Institut (Københavns Universitet) i samarbejde med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (Københavns Universitet), Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Wageningen University (Holland).

For store sprog, især engelsk, findes der glimrende software til automatisk at udtrække information fra tekster. For mindre sprog, herunder dansk, er sådanne softwareredskaber særdeles mangelfulde. Disse redskaber ville ellers muliggøre automatisk analyse i stor skala af fx stillingsopslag og dermed lynhurtig vurdering af udviklingen i efterspørgslen efter specikke kompetencer, både geografisk og over tid. Målet med dette projekt (MultiSkill) er at videreudvikle digitale teknikker, herunder maskinlæring, til sprogforståelse, især med henblik på mindre sprog. For det første vil projektet tilvejebringe fundamentale og generelt anvendelige algoritmer til automatisk at udtrække information fra tekster. For et andet vil projektet som demonstration anvende algoritmerne på danske stillingsopslag for at muliggøre effektiv analyse af efterspurgte kvalifikationer, og styrke jobmatch og potentielt øge beskæftigelsen, Projektet vil bygge på hovedansøgerens stærke kompetencer i naturligsproganalyse og et samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Smart contracts allow users to determine how automatic financial transactions are conducted according to a number of contract rules processing user data. For example, users can establish a smart contract guaranteeing that a user will receive payment upon providing a certain information or service. With the popularisation of cryptocurrency platforms and blockchain applications, smart contracts have become readily available. However, standard smart contract systems and blockchains leave all data publicly accessible, violating regulations such as the GDPR. Privacy preserving computation protocols allow for mutually distrustful users to compute the output of a program that takes as input private data held by each user without revealing this data to each other (or to any third parties). This technique allows for innovative IT applications where sensitive data provided by many users must be processed while protecting their privacy, such as in electronic voting protocols, auctions and data analysis. Such secure computation protocols could be used to construct privacy preserving smart contracts. However, they usually do not allow for third parties to verify that the computation was correctly performed (that is, verify that the contract was correctly executed). This project will investigate how to build efficient secure computation protocols that allow for third parties to verify that they have been correctly executed, enabling applications such as privacy preserving smart contracts.

Kunstig intelligens (KI) baseret på dybe kunstige neurale netværk har på det seneste vist imponerende resultater på tværs af en række anvendelsesområder, såsom ansigtsgenkendelse, talegenkendelse eller automatisk oversættelse. Der er imidlertid stigende bevis for, at imens disse systemer fungerer godt på de data, de træner på, generaliserer de ikke godt til relaterede problemer eller endda variationer af det samme problem. Da disse teknikker anvendes i kritiske anvendelsesområder så som autonomkørsel eller diagnostisering, er det at skabe systemer der kan generalisere bedre en vigtig udfordring. Denne ansøgning foreslår derfor en ny tilgang til at gøre neurale netværk betydeligt mere robuste ved at træne et ensemble af netværk der søges gjort så forskellige som muligt. Samtidigt ønsker vi også med tilgangen at få dybere indsigt i hvordan disse neurale netværk virker, idet det vil et skridt mod en mere forklarlig AI.

Små flexible og bløde robotter kan nemt og billigt produceres for 50Kr med udstyr der findes i ethvert hjem. Denne slags robotter er anderledes end de industrielle & collaborative robotter vi kender idag som koster 400x mere. De bløde robotter vejer meget lidt og kan arbejde sammen med mennesker uden at skade dem. De kan nemt ændre deres form og tager ikke skade hvis de bliver mast. Sammenlignet med de større industrielle robotter så har de bløde roboter langt flere bevægelsesfrihedsgrader. De er derfor svære at lære at styre. Det er svært at finde ud af at designe de bløde robotter, så de virker i den rigtige verden og kan løse rigtige opgaver. Dette projekt vil udnytte kunstig intelligens til at ændre på dette forhold. Det giver Danmark en forsknings førerposition på software teknologi til at lære at lave en robot hjerne. Projektet vil opfinde en læringsmodel for reinforcement learning, kaldet en reward (gevinst) funktion model. Denne model fortæller computeren hvordan den skal belønne at en opgave bliver udført bedre. Dette gøres samtidig med at formen og funktionen af robotten bliver forbedret i en virtuel simulering. Der findes ingen AI teknologi idag for bløde robotter. Projektet udføres på KU, som er verdens førende i at opfinde hurtige robot simulerings metoder, ITU og NVIDIA er stærke partnere der bidrager med helt nye flettet robot systemer og machine learning software. McGill university, Canada, sikrer sidste ny international robof orskning er indraget i projektet.

Når man belyser en prøve af et stof med fx. en grøn laser, vil en smule af det lys der reflekteres fra prøven have andre farver end grøn, fordi lyset påvirkes af atomare vibrationer i prøven. Det reflekterede spektrum af farver kaldes et Raman spektrum, og udgør et molekylært "fingeraftryk", som kan bruges til at identificere hvilke kemiske stoffer der er til stede i prøven. Idet Raman spektret er et meget svagt signal, er der behov for meget præcise instrumenter, for at kunne måle det nøjagtigt. Med de seneste års nye fremskridt inden for instrumentering, er det blevet muligt at måle mange Raman spektre samtidig og hurtigt efter hinanden. Med de rette statistiske metoder, vil det være muligt at opnå mere præcise estimater af Raman signalet ud fra en stor mængde upræcise målinger. I dette forskningsprojekt vil vi udvikle sådanne nye statistiske metoder: Ud fra måledata, vil vi optimere metoderne til slutformålet, som kan være at detektere om et kemisk stof er til stede, eller at estimere koncentrationen af de forskellige stoffer der er i prøven. Det er håbet, at resultaterne af projektet vil være med til at gøre Raman spektroskopi mere praktisk brugbart i industrielle anvendelser såsom analyse af fødevarer og medicin mv.

Søvn er en af kroppens mest fundamentale fysiologiske processer. Unormale søvnmønstre er korreleret med en lang række sygdomme heriblandt depression, apopleksi, skizofreni, Parkinsons og Alzheimers. Desværre lider et stigende antal danskere af søvnforstyrrelser. Dansk Center for Søvnmedicin evaluerer op mod 3000 nye patienter hvert år, og udfører for hver af disse et overvejende manuelt søvnstudie, som kræver flere timers arbejde fra det kliniske personale. Det har vist sig at modeller fra maskinlæringsfeltet ”deep learning” kan trænes til at udføre søvnanalyse med tæt på menneskelig kvalitet og endda mere konsistent. Desværre er teknologien endnu ikke udbredt i danske klinikker, blandt andet fordi de benyttede modeller er komplekse og svære at fortolke og implementere i klinisk praksis. Vi udvikler et søvnanalysesystem baseret på en anden klasse af deep learning modeller, som har vist sig enormt succesfulde i bl.a. medicinsk billedanalyse, men som endnu ikke er blevet benyttet til søvn- eller anden klinisk tidsseriedata. Disse modeller er mere robuste i klinisk brug, hvor patienter varierer i både sygdomshistorik og demografi. Vi forventer at det udviklede system ved projektets afslutning vil analysere søvn med højere end menneskelig ydeevne. Vi vil i den senere og mere eksperimentelle del af projektet specialisere systemet til desuden at kunne detektere tidlige tegn på neurodegenerative sygdomme hvilket vil muliggøre administration af tidligt intervenerende medicin.

Misinformation og propaganda udgør en alvorlig trussel mod den offentlige debat i og med at man forsøger at påvirke vores holdninger og adfærd i en bestemt retning. Denne form for manipulation er let at udføre i stor skala, hvilket gør det svært for fakta-checkere at opdage og håndtere den. Kunstig intelligens er et potentielt effektivt redskab i kampen mod misinformation, og der foreligger nogle indledende resultater, som er lovende, men pt. kun for engelsk. Misinformation og propaganda eksisterer i mange forskellige former. En af de mest effektive måder at bekæmpe dem på er at fremføre modbeviser mod falske påstande. Verif-AI-projektet vil undersøge måder at finde misinformation på tværs af sprog ved at detektere, hvor der er blevet fremsat påstande, og sammenholde disse påstande med vidensbaser såsom Danmarks Statistik. Vi vil benytte AI-værktøjerne Adversarial Learning og Multi-task Learning til at bygge faktaverifikationsteknologi til håndtering af adskillige sprog, hvorved vi bliver i stand til at samle data fra mange forskellige sprog. Når vi har lavet modeller for faktacheck på tværs af sprog, vil vi tilpasse disse til sprog, hvor der pt. ikke findes nogen data til faktacheck overhovedet. Faktacheck på tværs af mange sprog vil gavne journalister i hele verden. Journalister spiller en vigtig rolle i forbindelse med håndtering af misinformation, og vi arbejder derfor sammen med TjekDet på Mandag Morgen, samt EU's "WeVerify"-projektet for at sikre reel impact.

Ordvalg er stærkt påvirket af talerens og referentens køn. Meget af den tidligere forskning inden for kønsbestemt sprog har fokuseret på laboratorieundersøgelser og mindre corpora, mens nyere forskning er begyndt at fokusere på større datasæt. I vores seneste pilotundersøgelse fokuserede vi på large-scale detektering af kønsbias for adjektiver og verber, der beskriver almindelige navneord. På trods af undersøgelsens høje betydning, havde undersøgelsen flere begrænsninger, som vil blive behandlet i dette projekt, primært: 1) den foreslåede metode kan ikke direkte benyttes til at opdage kønsbias i forbindelse med navngivne enheder såsom personer, og 2) den fokuserer kun på engelsk. Dette projekt vil udmønte sig i en generel metode til at opdage og kvantificere kønsbias i forbindelse med navngivne enheder på et hvilket som helst sprog, hvilket vil kunne anvendes i andre applikationer. Det forventes, at projektets use case om at opdage kønsbias mod politikere på sociale medier, skaber nye indsigter i sig selv.

Diversitetsarbejde i uddannelsesinstitutioner er mere end et arbejde med tal, procenter og repræsentation af forskellighed. Det består også i et kompliceret arbejde med følelser og stemninger. Fx de stemninger der opstår, når eleverne diskuterer om en joke er sjov eller racistisk, når minoritetselever føler sig som et problem, når majoritetslærere føler sig misforståede og hængt ud som racistiske, eller når elevernes oplevelser af etnisk-racial eksklusion udelukkende mødes med skepsis. Hvordan kan lærere og ledere professionelt og med positiv effekt respondere på sådanne oplevelser og følelser? Projektet undersøger, hvordan stemningsarbejde foregår – ofte upåagtet – som et diversitetsarbejde, der spiller en rolle i såvel elevernes etnisk-racialiserede oplevelser, som i professionelle håndteringsstrategier. Projektet bidrager til udviklingen af en bæredygtig og lighedsfremmende uddannelsespraksis ved at producere og formidle kundskab om dette diversitetsarbejde. Det gøres ved at udforske hverdagens upåagtede, men lovende stemningsarbejde gennem feltarbejde på to skoler og et case-baseret læringslaboratorium med udvalgte skoleledelser

Dette projekt anlægger en ny vinkel på de vedvarende ligestillingsudfordringer i Dansk akademia. Projektet kombinerer nylige innovationer inden for digital tekstanalyse med registerdata om danske forskeres karriereforløb. Formålet er at belyse, hvordan forskerkøn i samspil med valg af undersøgelsesemne og metodetilgang påvirker samfundsvidenskabelige PhD’ers karrieremuligheder på de danske universiteter. Projektet bidrager med den første registerbaserede kønsanalyse af karriereveje i dansk akademia, og er det første internationale studie til at belyse videnhierarkiers betydning for kvinder og mænds karrieremuligheder i forskningsverdenen.

Luftkvalitet har enorm indvirkning på menneskers helbred, men hvad ’er’ luftkvalitet? På den ene side har vi i dag mange videnskabelige metoder og teknologier til at bestemme indholdet af skadelige partikler i luften, men på den anden side er luft også en sanselig ting, hvis ’kvalitet’ opleves på baggrund af den enkeltes forforståelser og de givne sociale normer og værdier så som bekvemmelighed, hygge og ’god atmosfære’. Der kan med andre ord være stor forskel på, hvad der forstås som luftkvalitet i samspillet mellem eksperter, myndigheder og borgere, der hver især har forskellige teknologiske ressourcer til rådighed. I samarbejde med Københavns Kommunes Copenhagen Solutions Lab vil dette projekt undersøge, hvordan nye og mere detaljerede data om luftforurening fra Google’s Project Air View bliver gjort tilgængelige i København, og hvilke reaktioner og adfærdsmønstre sådanne nye datasæt og datatyper kan give anledning til både indenfor netværk af eksperter og myndigheder, men også for borgere for hvem luftkvalitet i det offentlige rum ikke nødvendigvis hænger sammen med private standarder i hjemmet, hvor der skal være plads til eksempelvis rygning, stearinlys og brændeovne.

Kvaliteten af barnets tilknytning til sine primære omsorgsgivere spiller en afgørende rolle ift. udviklingen på lang sigt. Imidlertid er langt størstedelen af alle 1-2 årige danske børn indskrevet i et dagtilbud, hvilket betyder, at professionelle omsorgsgivere står for en stor del af de relationelle erfaringer, det lille barn får med voksne. Professionelle omsorgsgivere har derfor en vigtig plads i barnets netværk af tilknytningsrelationer, som danner skabelonen for, hvordan barnet danner nye relationer. Formålet med projektet er, i samarbejde med Høje-Taastrup Kommune, Katrien Helmerhorst fra Erasmus University Rotterdam og Danmarks Evalueringsinstitut, at undersøge om en tilknytningsbaseret indsats rettet det pædagogiske personale i dagtilbud for 0-2 årige børn, kan kan forbedre kvaliteten af personalets samspil med børnene. Indsatsen, der afprøves, er oprindelig rettet mod forældre (Circle of Security Parenting), men udviklerne har tilpasset det til dagtilbudskonteksten (Circle of Security – Classroom). Fokus i programmet er specifikt på at forbedre omsorgsgiveres øge barnets tilknytningstryghed til den voksne; således at barnet får den følelsesmæssige nærhed og hjælp til regulering, det har behov for, hvilket er grundlag for at børn kan udforske, lege og lære. Effekten af indsatsen måles via observation af de pædagogiske personalers samspil med børnene med en nyudviklet metode, der er udviklet til evaluering af kvaliteten af omsorgsmiljøet i Hollandske dagtilbud.

Lige beskæftigelsesmuligheder for personer med og uden handicap er en vigtig politisk aspiration i de fleste lande, men har været svær at opnå i praksis. I Danmark er der eksempelvis en beskæftigelsesforskel på 30 procentpoint mellem personer med og uden handicap og forskellen er ikke blevet mindre de seneste årtier. I dette projekt undersøger vi virksomhedernes rekrutteringspraksis og selektionspræferencer i forhold til personer med forskellige typer handicap. Vi undersøger arbejdsgivernes reelle adfærd ved at sende to par ansøgninger til den samme stilling (en med og en uden handicap) og måle forskellen i andelen som indkaldes til jobsamtale. Det kombineres med interviews med arbejdsgivere som vælger at indkalde og ikke indkalde personer med handicap til samtale for at forstå mekanismerne bag virksomhederne beslutninger. Der er ikke tidligere gennemført denne type undersøgelse i Danmark og resultaterne af projektet vil blive sammenlignet med lignende projekter i Norge og Sverige. Med projektet opnås en mere sikker viden om virksomhedernes ansættelsesadfærd overfor udsatte personer, hvilket er en nødvendig forudsætning for at finde mere effektive veje til mere inkluderende og lige arbejdsmarked for alle.

Computere og sensorer er allestedsnærværende i vores hverdag, hvilket har resulteret i en spektakulær stigning i den mængde data der indsamles. Mens en undersøgelse i 2001 vurderede, at der i to år ville blive indsamlet lige så meget data som i hele menneskets historie, indsamles den samme mængde data nu på kun to dage. Det skønnes dog, at kun 3% af den tilgængelige data faktisk analyseres. Der er mange grunde til dette, men en væsentlig grund er problemer med effektiviteten af den software der bruges til dataanalyse. Den er simpelthen ikke i stand til at behandle de store datamængder effektivt nok. En væsentlig grund til dette er, at de underliggende algoritmer ikke tager højde for hukommelseshierarkiet i moderne computere, som typisk består af flere niveauer af hurtig cache hukommelse, større men langsommere hovedhukommelse, og meget langsommere hukommelsesmedier som disk eller SSD. I et forsøg på at skjule hastighedsforskellen mellem de forskellige niveauer overføres data mellem dem i store blokke. Problemet er dog, at mange traditionelle algoritmer ikke tilgår hukommelsen på en måde så dette udnyttes. Derfor vil dette projekt udvikle nye algoritmer, der effektiv udnytter blokoverførslerne i moderne hukommelseshierarkier, og derved mere effektivt kan behandle store datamængder. I projektet vil et stærkt internatonalt team således arbejde på nye effektive algoritmer for en række fundamentale problemer på (geometrisk og graf) data, som ofte indgår i ”big data” analyser.

Proteiner er biomolekuler som er vigtige i videnskab, medicin og bioteknologi. De har en tredimensionel struktur som hænger fundamentalt sammen med deres biologiske funktion. Opdagelse af den tredimensionelle struktur for et protein er oftest dyrt, tidskrævende og udfordrende. Det er derfor at det såkaldte ”proteinfoldingsproblem”, nemlig forudsigelsen af den tredimensionelle struktur af et protein på en computer, er en uløst gåde der går på tværs af biologi, statistik og datalogi. Vi griber problemet an ved at bruge en fremvoksende teknologi inden for maskine læring, kaldet probabilistisk programmering. Probabilistisk programmering gør det muligt at kombinere dyb læring (en af de kraftigste metoder til maskine læring tilgængeligt) med Bayesisk statistik (som tillader at tildele usikkerheder til forudsigelser). På samme tid, bruger vi proteinfoldingsproblemet til at rykke udviklingen af dyb probabilistisk programmering, ved at fokusere på avanceret skræddersyet estimeringsmetoder og effektiv brug af grafikprocessorer (GPUer).

En stor grad af vores interaktion med både offentlige og private institutioner er i dag digitaliseret og styret af software systemer, der i stigende grad behandler personlige data fra forskellige kilder for at yde personaliserede tjenester tilpasset konteksten. Disse systemer består af talrige komponenter på forskellige platforme, udviklet og løbende opdateret af forskellige programmører. Den massive digitalisering har ført til regeringsstrategier, initiativer og lovgivning, ikke mindst persondataforordningen, der stiller krav til privacy-by-design, robusthed og dokumenterbart ansvar for sikkerhed og lovlig behandling data. De programmeringssprog og systemer, der i dag benyttes til at skrive og udføre programmerne med, har imidlertid ingen grundlæggende primitiver i deres design til at sikre beskyttelse af persondata og dokumenterbart ansvar, og de nuværende teknologier til at sikre robusthed er ikke designet til nutidens dynamiske systemer. PAPRiCaS etablerer et samarbejde mellem Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og førende forskningsmiljøer i Europa, der vil bidrage til ny viden og forskningskapacitet på dette område, der vil blive overført til undervisning, og til viden og innovation i den offentlige og private sektor, og dermed sikre at vi ikke bare beholder vores førerposition indenfor digitalisering, men også at vi kan styrke vores position som udviklere af effektive og tillidsværdige digitale løsninger.

Projektet undersøger kunstig intelligens til udviklingen af intelligente fremstillingsmetoder af biopolymere til arkitektur. Projektet undersøger, hvordan maskinlæringsalgoritmer kan anvendes til robotstyret 3D print af biopolymerkompositter, og hvordan disse nye materialer kan anvendes som del af fremtidens byggematerialer. Arkitekturen og det byggede miljø befinder sig i en krisesituation. Den globale befolkningstilvækst kombineret med intens urbanisering udfordrer den måde, vi tænker, formgiver og bygger vores omgivelser på. En særlig del af denne krise er dens sammenkobling med en materialekrise. Hvor vi er ved at drukne i plastik, er vi samtidig ved at løbe tør for grundmaterialer som sand, aggregat og visse mineraler. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund finder nye materielle praksisser med hvilke, vi kan bygge i fremtiden. Biobaserede materialer er et vigtigt perspektiv i denne sammenhæng. Biobaserede materialer er bæredygtige, der er rigeligt af dem, de er fornyelige, biologisk nedbrydelige og kemisk alsidige. Men biobaserede materialer besidder komplekse egenskaber, er heterogene og svære at kontrollere i en fremstillingsproces. At arbejde med biobaserede materialer kræver udvikling af nye repræsentationsmetoder, der kan gribe materialets iboende kompleksitet og løbende tilpasse fremstillingen. Projektet overfører AI metoder fra datalogi til at kunne skabe modeller, der kan karakterisere og forudse materielle egenskaber og dermed formalisere fremstilling.

Adolescents and young adults are typically much concerned about their social perception, and anxieties of embarrassment can negatively affect tutoring and coaching. Since certain forms of robot-mediated communication have been shown to reduce social anxieties, the ROLES project will explore in which way these new communicational formats can be used to improve in contexts of learning, self-edification, and coaching. An interdisciplinary research team consisting of specialists in philosophy, anthropology, psychology, neuroscience, and robotics will investigate whether young adults benefit more when they meet a tutor or counselor in person, or via a (teleoperated) robot, or when they meet only a robot and explore their own views and feelings in a private dialogue where no one judges them. The project team will apply will apply the method of “Integrative Social Robotics” (ISR) which involves Humanities researchers from the very beginning and thus ensures that social robotics applications are not merely aligned with ethical values but undertaken to enhance ethical and other socio-cultural values.

I Danmark er andelen af indvandrere og efterkommere iflg. Danmarks Statistik steget fra 153 000 i 1980 til 770 000 i 2018. Der er en tendens til, at mange bosætter sig omkring de store byer i såkaldte ”ghettoer”. Bekymringen fra politisk side er, at disse ”ghettoer” påvirker integrationen negativt fordi de udvikler sig til hvad den tyske samfundsforsker, Wilhelm Heitmeyer i 1996 refererede til som parallelsamfund. Skiftende danske regeringer har siden 1994 implementeret seks ”ghettoplaner”, men uden at det har medført en opløsning af ”ghettoerne”. Den nuværende regerings initiativ inkluderer: 1) En (udvidet) definition af ”ghettoer” og udsatte boligområder, 2) 22 konkrete forslag til hvordan man kan nedbryde og forebygge parallelsamfund. Problemet er imidlertid, at vi mangler: 1) Forståelse for hvordan forskellige indvandrergrupper bidrager til dannelsen og opretholdelsen af ”ghettoerne” og hvorfor nogle grupper har tendens til at bosætte sig i etniske enklaver? 2) Belysning af hvilke konsekvenser – både positive og negative – det har at bo i en ”ghetto” for indvandrernes tilegnelse af det danske sprog og uddannelsesniveau. 3) Viden om, hvilke politiske initiativer, der kan påvirke til- og fraflytning til ”ghettoområder”. GHET-IN-projektet vil således bidrage med viden, der er helt central for at forstå og håndtere disse udfordringer nationalt og lokalt.

I 2021 er København og Malmø vært for WorldPride og EuroGames, hvilket skaber en unik mulighed for at undersøge, hvordan Pride-parader og den underliggende bevægelse til fremme af homo- og biseksuelles samt trans- og interkønnedes rettigheder (LGBTI) kan fremme social integration og legitimitet. I de seneste år er der sket store fremskridt på LGBTI-området, og Pride-paraderne inddrager flere og flere mennesker i deres festlige fejring af kærlighed og mangfoldighed. Det vurderes således, at op mod to millioner vil besøge WorldPride i 2021. Som del af denne vækst, tiltrækker Priden også et stigende antal virksomhedssponsorer. Hvor nogle mener, at dette er et tegn på succes, idet virksomhedernes deltagelse signalerer generel accept af LGBTI-bevægelse, så ser andre det som et tegn på underminerende kommercialisering. Der opstår her et dilemma, hvor Pridens succes risikerer at udhule dens værdi. Dette projekts hovedformål er, at udforske, om og hvordan dette dilemma kan blive til en positiv dynamik. Som teoretisk grundlag for den ambition introducerer vi begrebet ’civil religion’, som tilbyder en forklaring på, hvordan samfundet integreres omkring delte normer og værdier. Vi spørger om og hvordan Priden kan blive en civil religion, og hvilke roller henholdsvis Pride-arrangørerne og de kommercielle partnere spiller i den sammenhæng. Dermed bidrager vi til arbejdet med at forstå og styrke social integration og legitimitet, for LGBTI-bevægelsen og for samfundet som helhed.

Dagens samfund er kendetegnet ved stadigt stigende digitalisering og integrering af teknologi i hverdagen. Rigtigt mange processer og beslutninger i både arbejds- og fritidsliv involverer algoritmer og computerberegninger. Dette stiller krav om en styrkelse af borgernes kompetencer inden for det, der kaldes Computational Thinking: algoritmisk tænkning, kritisk forståelse af de roller, algoritmer kan spille positivt og negativt, og kreativ udvikling af nye, etisk og socialt acceptable algoritmer. Det er en udbredt opfattelse, at computational thinking er en abstrakt og generel tænkemåde, der kan trænes på ét fagområde og anvendes uforandret på andre fagområder. Forskning peger imidlertid på det modsatte: at computational thinking læres situeret, dvs. formes og får indhold både fra det konkrete fagområde og fra den sammenhæng, læringen foregår i. Forskning viser også, at det er lettere og mere motiverende at lære abstraktioner, hvis man bruger fysiske modeller og ting. I projektet At designe for situeret computationel thinking med computationelle ting udvikler og tester vi didaktiske designs, der støtter den situerede læring af computational thinking ved anvendelse af fysiske ting, der kan programmeres. Projektet integrerer teoretisk undersøgelse af computational thinking som situeret med empiriske designeksperimenter på alle uddannelsesniveauer. Herigennem formuleres fokuspunkter for en didaktik for computational thinking.

Udgangspunktet er socialpsykologisk teori om, at "intens" kontakt mellem indvandrere og majoritetsbefolkning kan skabe tolerance, solidaritet og tillid på tværs af etniske skel, mens "overfladisk" kontakt kan have modsatte effekter. Projektet beskriver, hvordan den stigende indvandring til Danmark har påvirket den etniske sammensætning af familier, grundskoler og arbejdspladser i perioden fra 1986 til 2019. Dernæst beskriver projektet, hvordan den etniske sammensætning af familier, grundskoler og arbejdspladser påvirker tolerance, solidaritet og tillid. Beskrivelserne baseres på unikke danske registerdata og muligheder for at koble register- og surveydata. Projektet giver dermed et mere nuanceret billede af kontakten mellem indvandrere og majoritetsbefolkning end beskrivelser udelukkende baseret på den etniske sammensætning af boligkvarterer. Projektet bidrager også med nye metoder til at fastslå, hvorvidt kontakt på tværs af etniske skel i familier, grundskoler og arbejdspladser er den kausale årsag til højere niveauer af tolerance, tillid og solidaritet. Den metodiske udfordring er, at det netop kan være de mest tolerante, tillidsfulde og solidariske, der vælger kontakt med indvandrere/majoritetsbefolkning. Projektet leverer en grundviden, der er central for at bedømme graden af etnisk segregering i Danmark og behovet for politisk indgriben. Projektet adresserer temaerne "Danmarks i en global verden" og "Sociale forhold og sammenhængskraft" under "Mennesker og samfund".

Psykiske vanskeligheder i barnealderen har store konsekvenser for barnets udvikling, læring og trivsel. Mental sårbarhed kan påvises allerede ved barnets 9.-10. måned, og der er netop udviklet en lavintensiv indsats til implementering i sundhedsplejen, som kan hjælpe børn med lettere tegn på sårbarhed. Samtidig står det klart, at nogle småbørn har omfattende mental sårbarhed, som ikke hjælpes tilstrækkeligt ved de eksisterende muligheder i kommunerne. Dette projekt udvikler og afprøver en kort og intensiv indsats til de børn, som er identificeret som særligt mentalt sårbare ved 9-10 måneder. Indsatsen består af 6 sessioner, hvor en særligt uddannet sundhedsplejerske hjælper forældrene til at opfange, forstå, og håndtere barnets sårbarhed. Projektet udføres primært i 11/22 interventions/ kontrol kommuner.

Digitalisering står højt på dagsordenen i den offentlige sektor, blandt andet som middel til at effektivisere arbejdsprocesser gennem fx automatisering af administrativ sagsbehandling. Men mange digitaliseringsprojekter indfrier i praksis ikke de forventede effektiviseringsløfter. Projektet udfordrer forklaringer om at manglende effektivisering kun handler om dårlig planlægning, fejlslagen implementering eller sågar strategisk misrepræsentation og tilbyder i stedet en mere nuanceret forståelse af de nye opgaver, der følger i kølvandet på digitaliseringsprojekter. Den bærende tese er, at der opstår oprydnings-, kompensations- og merarbejde såsom fejlretning, forskydning af opgaver, datahåndtering, osv. Dette beskriver vi som usynligt arbejde, fordi det kun i begrænset omfang fremgår af formelle funktionsbeskrivelser, budgetter og business cases ifm. digitaliseringsprojekter. Gennem casestudier kortlægger projektet usynligt arbejde og undersøger, hvilken værdi denne type arbejde har i praksis.

Hvordan stamceller specialiserer sig og hvordan kroppen fortæller dem, at det er tid til at specialisere sig, er centrale spørgsmål i biologien. For at forstå disse spørgsmål er det nødvendigt at forstå, hvordan celler signalerer til hinanden og hvordan de signaler de modtager bliver tolket af de kerneproteiner, som styrer geners aktivitet. Signalvejen NOTCH er, via kerneproteinet HES1, en vigtig regulator af stamceller i bugspytkirtlen under fosterudviklingen – hvis NOTCH og HES1 er tændt deler stamcellerne sig, men hvis de slukkes specialiserer cellerne sig. Man har hidtil ment, at HES1 forhindrer modningen af en given celletype ved at hæmme udtrykket af ét enkelt ”nøglegen” der, når det er udtrykt, aktiverer en kaskade af sekundære gener arrangeret i et ”genregulatorisk (GR) netværk”, som giver en specialiseret celle dens egenskaber. Vi har for nyligt kortlagt de gener, hvis aktivitet i fosterets bugspytkirtel styres af HES1 proteinet, og vores analyser af cellepopulationer tyder på, at HES1 ikke kun regulerer nøglegener i toppen af forskellige GR-netværk, men faktisk virker dybt ind i disse GR-netværk ved at hæmme de sekundære gener direkte også. Vores data tyder også på, at HES1 sammen med et andet kerneprotein, NGN3, forhindrer opståen af tarmceller i bugspytkirtlen. I dette projekt undersøger vi, hvordan HES1 og NGN3 virker på enkeltcelleniveau, og hvordan kontrol af de enkelte gener i de forskellige GR-netværk bidrager til regulering af cellespecialisering.

Vi kender ikke årsagen til, at bakterier laver kroniske infektioner i mennesker, selvom de er følsomme for den antibiotika, der gives. I projektet undersøger vi i tværsnitsundersøgelser og over tid (longitudinalt) de grundlæggende mekanismer hos bakterierne og i patienternes immunforsvar der gør, at bakterierne ikke udryddes af antibiotikabehandlingen. I opspyt fra patienter med forskellige stadier af kroniske bakterielle lungeinfektioner undersøger vi bakteriernes samlede genaflæsning, samtidig med at vi i blodprøver stimulerer immuncellerne og derefter aflæser både det lokale og det cirkulerende cellerespons og korrelerer dette til typen af immunceller der aktiveres ved infektionen. Projektet kan give os svar på hvilke mekanismer bakterierne benytter for at skjule sig for immunsystemet, og dermed undgå udryddelse fra kroppen. Vi vil også kunne påvise de immunologiske defekter, såvel lokalt som cirkulerende, som gør at patienternes immunsystem ikke fungerer normalt, men ineffektivt hvilket medfører at bakterierne kan etablere sig kronisk.

Data about people's interaction, relationships, and activities are collected on a daily basis by online networking platforms. Such data can be represented in the form of graphs. The availability of such data allows public sector and private organizations to gain advantages that lead to value creation through marketing, advertising, understanding human behavior, and predicting or preventing the ensuing of future trends. Yet, in order to process such graph data efficiently and derive value from them, we need specialized techniques. We aim to address the following questions: o How can one tune the content of a message that propagates in a network, so as to maximize its achieved spread, depending on the preferences and interests of the people involved? In reverse, which members of that network should one influence to block such a diffusion? In case a message consists of multiple parts, how should those parts be assigned to different starting nodes, so as to make sure that as many people as possible received all parts eventually? The results of this project will be usable by public and private organization that aim to harness social media data in order to gain knowledge, value, and exercise influence on developing current trends.

Et af de gennemgående træk i den vestlige idéhistorie er en konsekvent nedvurdering af menneskets kropslighed. Som modsætning til det fornuftige, det guddommelige, det åndelige og det evige er kroppen blevet identificeret med det dyriske, det jordiske og det beskidte. Nedvurderingen af kroppen har desuden fungeret som ideologisk grundlag for repræsentationen af kvinder, ikke-hvide, koloniserede, fattige og andre marginaliserede grupper som værende tættere på det kropslige og det naturlige, dvs. det, der skal tæmmes og domineres. I de seneste årtier har en lang række forskere imidlertid gjort op med denne tendens ved i stigende grad at rette opmærksomheden mod kroppens betydning for alle aspekter af menneskelivet. I dette postdoc-projekt vil jeg bidrage til denne ‘kropslige vending’ ved at udvikle et teoretisk perspektiv, der har hidtil har været fraværende i diskussionerne om menneskets kropslighed: et marxistisk perspektiv. På baggrund af en kritisk læsning af Karl Marx’s skrifter samt nyere strømninger inden for marxistisk feminisme og marxistisk økologi vil jeg konstruere en teori om kroppen, der vil sætte os i stand til at forstå de kropslige aspekter af den menneskelige historicitet—dvs. dét ved mennesket, der gør det til et historisk væsen—samt reproduktionen af sociale hierarkier af kroppe i kapitalistiske samfund.

Den islamiske tradition og islamisk religiøs praksis er centreret omkring eksistensen af en række helligsteder, hvoraf de to vigtigste naturligvis er byerne Mekka og Medina, der ifølge islamisk tradition udgjorde den geografiske ramme for profeten Muhammads liv og levned. Som sådan kunne man måske tro, at Koranen, den tidligste muslimske, skriftlige kilde vi har til islams opståen, ville være fuld af referencer til disse steder. Men faktum er, at Koranen indeholder meget få referencer til konkrete historiske steder og begivenheder, og således er Mekka fx kun nævnt en enkelt gang i hele Koranen. I den senere islamiske tradition finder man imidlertid en udtalt interesse i detaljerede beskrivelser af Muhammads profetiske karriere i henholdsvis Mekka og Medina, ligesom de enkelte suraer i Koranen inddeles i mekkanske og medinensiske og kontekstualiseres i forhold til de begivenheder, der angiveligt udspillede sig i Muhammads liv i de givne perioder. Med andre ord kan man altså tale om en udvikling, der synes at gå i retning af det stedsfokuserede og stedsforankrende. Dette projekt har til formål at belyse denne udvikling ud fra en grundlæggende hypotese om, at denne stedslige forankring af den islamiske tradition og etableringen af en ’hellig geografi’ spiller en afgørende rolle i dannelsen af en kollektiv hukommelse om traditionens egen oprindelse. Projektet vil således anvende teorier fra henholdsvis spatialitetsstudier og hukommelsesstudier.

Det yderste højre har i løbet af de seneste år fået en stadigt mere fremtrædende rolle i global politik og den offentlige debat. Det er dog sjældent man finder en egentlig definition af, hvad det yderste højre er, ligesom der yderst sjældent trækkes tråde til det yderste højres længere historie og integrerede plads i Europas politiske historie. Gennem studier af det moderne yderste højres opkomst med Den Franske Revolution (1789-97) og deres reception vil dette projekt give en definition af det yderste højre. Projektet vil analysere tekster og taler fra Den Franske Revolution med henblik på at forstå det yderste højre som en særlig 'suverænitetsform': som en særlig opfattelse af, (1) hvem der skal bestemme, (2) hvilket politisk system der skal til for at denne gruppe kan bestemme og (3) hvorfor det er retfærdigt, at det netop er denne gruppe, der skal bestemme. Den Franske Revolution er afgørende fordi det er her, vi for første gang ser det yderste højre opgive den gamle monarkisme og forsøge at opfinde et nyt sprog og nye idéer, der er tilpasset en moderne, parlementarisk stat. Projektet vil derfor fokusere på innovationer og udviklinger af højrefløjs-politik og -teori. Projektet vil ydermere trække tråde til moderne højrefløjs-ideologer for at undersøge hvilke grundidéer, der går igen, og som dermed kan siges at være fundamentet for det yderste højres opfattelse af politik. En sådan undersøgelse er absolut nødvendig, hvis vi skal forstå, hvad det yderste højre er.

De naturlige tal har eksisteret så længe som mennesket, og dog er der stadigvæk en masse vi ikke ved om dem. For eksempel er det endnu uvist præcis hvordan primtallene er fordelt blandt de naturlige tal - deres fordeling lader til både at være tilfældig og kaotisk, mens de på samme tid udviser et væld af overraskende mønstre. For at studere disse fænomener er det givtigt at studere såkaldte zetafunktioner. En central opdagelse i det tyvende århundres talteori er at zetafunktioners egenskaber kan indfanges ved brug af et “måleværktøj” kaldet en kohomologiteori. Der findes mange forskellige kohomologiteorier og nærværende projekt handler om en ny måde at opnå indsigt i disse, ved brug af redskaber og ideer fra algebraisk topologi. Topologisk cyklisk homologi (TC) er et eksempel på en kohomologiteori der kommer fra topologi. Det særlige ved TC er at den indeholder information om en masse andre kohomologiteorier, hvilket gør det til et meget spændende værktøj. Projektet studerer en særlig måde at inddele TC på, en såkaldt motivisk filtration. Den motiviske filtration er indtil videre kun kendt når det underliggende rum ikke har singulariteter. Problemet er dog at singulariteter ofte opstår i talteori, så projektets første målsætning er at udvide vores forståelse til denne bredere kontekst. Projektets anden målsætning er at gøre TC til en mere fleksibel kohomologiteori ved at indføre en seks-operationsformalisme denne kontekst.

Artificial intelligence, machine learning og big data. Disse begreber er mange sikkert stødt på, f.eks. når medierne beretter om, hvordan en computer er i stand til at besejre selv de bedste skakspillere eller diagnosticere kræft tidligt i et sygdomsforløb. Ofte kan en machine learning-algoritme ses som et værktøj til at gennemskue sammenhængen mellem en række faktorer og et udfald ud fra et datasæt. Computeren behøver derefter kun faktorerne for at spå om udfaldet. F.eks. kan man forsøge at spå om, hvorvidt en person udvikler kræft eller ej ud fra informationer i patientjournalen. På trods af at computeren forhåbentlig ofte vil spå de samme udfald, hvis den har fundet en sammenhæng ud fra et lignende datasæt, vil det ikke altid være tilfældet - så hvilken prædiktion skal vi tro på? I mere klassiske statistiske modeller kan man give præcise betingelser, der sikrer, at prædiktionerne er tæt på hinanden for store nok datasæt samt kvantificere stikprøveusikkerheden. Målet med dette projekt er at udlede lignende resultater for nogle af de populære machine learning-algoritmer (herunder random forests) ved hjælp af avancerede metoder inden for statistik og sandsynlighedsteori. Disse vil bidrage til en bedre forståelse for, hvornår og hvordan machine learning-algoritmerne virker samt forbedre muligheden for at vurdere den usikkerhed, der er forbundet med brugen af disse. Projektet vil foregå i samarbejde med førende forskere inden for statistik og machine learning.

Kemiske reaktioner på overflader har stor betydning for vores miljø og kan eksempelvis påvirke luftkvaliteten, hvilket har indflydelse på menneskers helbred. Disse overflader findes overalt i naturen og er typisk en overgang fra en vandig fase til luftfasen, eksempelvis skyer, tåge, partikler, søer, floder og havets overflade. Nye studier har vist, at denne grænseflade mellem vand og luft kan øge reaktionshastigheder og fuldstændig ændre hvilke produkter der dannes af som følge af kemiske reaktioner. Meget af naturligt forekommende organisk materiale i atmosfæren findes i partikler. De organiske molekyler sætter sig ofte på overfladen af partiklerne, hvor der kan ske unikke reaktioner, blandt andet når de absorberer solens lys. Jeg ønsker at undersøge de kemiske processer på overflader med miljømæssig relevans ved brug af både eksperimentelle og computersimulations metoder. Jeg planlægger at bygge instrumenter, der særligt egner sig til spektroskopi af vandige overflader. Derudover vil jeg bruge computersimulationer til at hjælpe med at bestemme, hvilke mekanismer der styrer reaktionerne og for nemmere at kunne forstå de data, vi får ud af vores forsøg. Baseret på mine tidligere erfaringer med at forene computer simulationer og eksperimentel spektroskopi regner jeg med, at jeg i disse studier vil opdage nye reaktionsveje, som vil have indflydelse på miljøet. Dette vil resultere i en større forståelse af hvorledes reaktioner på vandige overflader spiller en rolle i verden.

Flade organiske molekyler er vigtige byggesten i moderne elektronik, for eksempel i OLED-skærmene i de nyeste smartphones. At molekylerne er todimensionelle giver dem særlige elektroniske egenskaber, da elektroner bevæger sig anderledes i flade molekyler på grund af kvantemekanikkens love. Der findes imidlertid særlige endimensionelle organiske molekyler, alkyner og cumulener, hvor elektronerne kan bevæge sig todimensionelt igennem molekylerne. Man kan forestille sig, at disse lineære molekyler fungerer ligesom en ledning, hvor elektronerne bevæger sig i en spiral rundt om ledningen. I mit projekt vil vi undersøge, i hvilket omfang disse og lignende lineære molekyler kan udvise brugbare elektroniske egenskaber svarende til dem, som allerede udnyttes i de flade molekyler. Dette vil i praksis foregå ved hjælp af kvantemekaniske modeller og avancerede computer simuleringer af molekylernes elektroniske egenskaber, heriblandt hvordan molekylerne pakker sig i krystaller, og hvor gode de er til at lede strøm. Den viden, vi opnår i dette projekt, vil indgå i udviklingen af nye molekylbaserede materialer, som for eksempel kan indgå i fremtidens elektronik.

Dette projekt undersøger det hidtil underbelyste spørgsmål om statslige aktørers digitale informationskampagner, der har til formål at tale folk fra at migrere til EU. Det forstår sådanne kampagner som regeringers strategier for at kontrollere nationale grænser og samtidig præsentere sig selv som ´humanitære´ aktører. Specifikt stiller projektet følgende spørgsmål 1) Hvilke former for information disseminerer disse kampagner til hvilke målgrupper? 2) Hvilke ligheder og forskelle er der mellem kampagner på tværs af EU og hvordan kan de forklares i relation til migrationspolitik inden for EU? Projektet undersøger disse digitale informationskampagner på tværs af fem lande med forskellige (geo-) politiske positioner i EU (Østrig, Danmark, Tyskland, Grækenland, Italien) på komparativ vis. Der anvendes flere metoder så som ekspertinterviews med ansatte i migrationsagenturer, indholdsanalyse af kampagnematerialet, og social netværksanalyse til at ’tracke’ statslige netværk og aktører, der er involverede i udbredelse af information. Selvom effekten af sådanne informationskampagner fortsat er tvivlsom, giver de anledning til spørgsmål om neutralitet i offentlig kommunikation og EU regeringers ansvar med hensyn til asylrettigheder. Ved at adressere disse spørgsmål bidrager projektet til en bedre forståelse af informationskampagner som en af de strategier for migrationsmanagement, der er blevet anvendt i stigende grad siden den europæiske ´migrationskrise´ i 2015/16.

Boligkøb er den vigtigste økonomiske beslutning, de fleste mennesker træffer i deres liv. Den primære finansieringskilde for husholdninger i forbindelse med boligkøb er pengeinstitutter og realkreditinstitutter. De specifikke typer af boliglån, som disse institutioner tilbyder, har en væsentlig betydning for den enkeltes trivsel livet igennem. Dette projekt undersøger, hvordan strukturen på og forandringer i realkreditmarkedet påvirker både enkeltpersoner og den generelle sociale velfærd. Mere specifikt vil vi besvare to fundamentale spørgsmål: 1) Hvilke faktorer påvirker samhandelsbetingelserne, dvs. prissætning og andre detaljer i kontrakter for realkreditlån, samt relationerne mellem enkeltpersoner og institutioner, og 2) hvordan enkeltpersoner og institutioner reagerer på strukturelle og lovmæssige ændringer på realkreditmarkedet. Vi analyserer dette mønster i forholdet til finansielle institutioner og fordelingen af udbyttet i disse i realkreditmarkedet ved hjælp af modellen “two-side stable matching model with transferable utility”.

Populistiske partier og bevægelser vinder frem over hele kloden. De hævder at repræsentere folket og dets interesser overfor økonomiske og politiske eliter, men anklages samtidig for at udgøre en fundamental trussel mod det liberale demokrati.Det har imidlertid vist sig svært at definere populismen og dens forhold til det liberale demokrati, der ligeledes hævder at repræsentere folket og dets interesser. Mit projekt forsøger at forstå forskellene på dem og deres indbyrdes forhold med udgangspunkt i, hvad jeg hævder er deres forskellige forståelser af folket. Jeg går historisk til værks og rekonstruerer folkebegrebets dobbelthed med udgangspunkt i tidlige moderne politisk tænkning og forsøger dernæst at vise, hvordan de to forskellige forståelser af folket giver anledning til modstridende forståelser af demokrati og folkestyre, der spiller populister og tilhængere af det liberale demokrati ud mod hinanden den dag i dag.

Serotonin 2A receptor stimulation med det psykedeliske stof psilocybin er en ny lovende behandling for affektive sygdomme som eksempelvis depression. Administration af psilocybin foregår traditionelt med brug af musik som støtte til de psykoaktive effekter af stoffet. Musik kan fremkalde en bred vifte af følelser og ændre måden vi tænker og føler om os selv, hvilket kan bidrage til at skabe en tryg og meningsfyldt oplevelse med stoffet. Der er imidlertidigt brug for en bedre forståelse af de hjernemæssige forhold bag synergien mellem musik og psykoaktive effekter af psilocybin, da dette kan informere os om musikkens kliniske anvendelighed i psykedelisk terapi. Med dette studie vil jeg undersøge ændringer i hjernens funktion som følge af påvirkning med psilocybin og musik, målt med funktionel magnetisk resonans-billeddannelse. Jeg vil yderligere undersøge sammenhængen mellem disse ændringer og mængden af serotonin 2A receptorer i hjernen før stoffet indtages, målt med positron emission tomografi. Internationale partnere i studiet er verdensførende forskere fra Psychedelic Research Group ved Imperial College London, hvor jeg vil tilbringe 12 måneder med at udvikle mine forskningsmæssige og kliniske kompetencer. Blandt andet som autoriseret psykolog i deres kliniske studier, som er de første af deres slags. Med dette studie, håber jeg, at kunne bidrage til fundamentet for yderligere forskning i behandling for affektive sygdomme med psykedelisk terapi understøttet af musik.

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er den hyppigste endokrine lidelse hos kvinder i den fertile alder, samt en af de oftest forekommende årsager til infertilitet. PCOS medfører ofte uregelmæssige eller udeblevne menstruationer, samt forhøjet mandligt kønshormon og som regel stopper udviklingen af ægblærerne, som omringer ægget, allerede på et tidligt stadie uden årsagen er klarlagt. Undersøgelse af de bagvedliggende biologiske mekanismer til den manglende udvikling af ægblærerne og en større forståelse for disse er essentiel for at forstå ætiologien af PCOS og derved optimere behandlingsmuligheder for kvinder med PCOS på fertilitetsklinikkerne. Med fire innovative tiltag ønsker jeg derfor at undersøge de molekylærbiologiske mekanismer, der ligger bagved PCOS, med fokus på to specifikke signaleringsveje, nemlig: IGF og TGFβ, som vides at have stor betydning for funktionen af æggestokke og ægblærer samt opretholdelse af graviditet. Formålet med dette projekt er at undersøge potentielle forskelle mellem de omtalte signaleringsveje i ægblærer, som er ansvarlig for at producere kønshormoner og vækstfaktorer, fra kvinder med eller uden PCOS. Med adgang til humanbiologisk materiale fra PCOS samt normale æggestokke fra forskellige udviklingsstadier, vil jeg isolere og studere diverse celletyper, der støtter modningen af ægget, samt hele ægblærer. Disse undersøgelser vil blive udført på Imperial College, London, hos førende internationale forskere indenfor reproduktionsbiologi.

Nedsat evne til at fjerne glukose (sukker) fra blodet, kaldet insulinresistens, er en risikofaktor for udvikling af en række livsstilssygdomme, herunder type 2 diabetes. Skeletmuskulaturen er det organ, der optager mest glukose og et af de første til at udvikle insulinresistens. Desværre er det uklart hvilke bagvedliggende mekanismer, der forårsager dette. En øget forståelse af disse mekanismer er helt centralt for at bekæmpe insulinresistens. For at opnå indsigt i mekanismerne er udvikling af nye teknikker til at undersøge insulinstimuleret glukoseoptagelse fundamentalt. I dette projekt foreslår jeg, i samarbejde med Professor Martin Gijs fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne og Lektor Thomas E. Jensen fra Københavns Universitet, at udvikle et apparat til måling af glukoseoptagelse i skeletmuskulatur fra mus og mennesker med en markant højere temporal nøjagtighed end hidtil muligt. Dette vil muliggøre undersøgelse af videnskabelige spørgsmål, som vi med vores nuværende metoder til at måle glukoseoptagelse ikke kan besvares. Ved at udtage muskelvævsprøver fra mennesker samt muskler fra mus og holde dem i live i miljøer, der minder om kroppens indre miljø, vil vi kunne manipulere med proteiner, vi tror, er centrale for glukoseoptagelsen, og måle effekten heraf med vores apparat. Vi mener, at dette vil øge vores viden om glukoseoptagelse i skeletmuskel markant og måske endda i en grad, som kan have betydning for udvikling af nye behandlingsmetoder mod insulinresistens.

Antibiotika-resisten er ved at blive et udbredt problem uden simple løsninger og med store potentielle økonomiske og menneskelige omkostninger. En løsning kunne være at identificere nye antibiotika, som bakterier endnu ikke er resistente over for. Den klassiske strategi til at identifcere nye antibiotika er besværlig, og kandidater har ofte problemer med bivirkninger. I dette projekt vil vi istedet drage fordel af de store mængder af data, der er genereret fra menneskelige fæces prøver, da molekyler her må antages at have været til stede i kroppen uden at skade værten. Ved hjælp af medborgerforskning har university of San Diego lavet et datasæt med observationer af både bakterier og molekyler med en størrelse, der gør man ved hjælp af statistiske metoder kan finde bakterier der aldrig optræder på samme tid, og hvilke molekyler der kunne mediere denne negative interaktion. Ved hjælp af dette kan man finde organismer der kan isoleres og producere et molekyle.

Effekt‐halvledere kan beskrives som elektriske omskiftere og bruges til at konvertere strøm fra en form til en anden, for eksempel konvertering fra DC til AC og omvendt. De er kritiske komponenter i mange industrier, herunder tog, elbiler, vedvarende energi og fly. Effekt-halvledere har en høj fejlrate, og fejl er ofte uforudsigelige og katastrofale, hvilket leder til destruktion af hele systemet. I dag sælges effekt-halvleders som sorte bokse, og er ikke I stand til at give en indikation på deres nuværende helbreds status. Projektet vil undersøge brugen af ikke-invasiv sensorer som vil give ‘real time data’ på effekt-halvleder tilstand, så komponenten kan blive stoppet og udskiftet før den sprænger. Projektet vil blive udført som et samarbejde mellem SATIE Laboratory i Frankrig samt med Aalborg University i Danmark.

Bæredygtige teknologier baseret på vedvarende energikilder er helt essentielle for at minimere udledning af CO2 og sikre fremtidige generationers liv her på jorden. Udviklingen af solceller, så solenergi kan omdannes til elektricitet, er derfor helt central. For at opnå en bæredygtig løsning er det dog vigtigt at erstatte brugen af sjældne metaller som ruthenium i solcellernes nuværende design med almindelige og billige fotoaktive metaller. Mangan er et hyppigt forekommende metal her på jorden og har i sit oxidationstrin +I grundlæggende egenskaber som ruthenium. Brugen af mangan(I) er trods dette aldrig blevet undersøgt før, men baseret på indledende forskning fra den schweiziske værtsgruppe, er dette nu et realistisk mål. Jeg ønsker derfor i dette projekt at udforske mangan(I) kompleksers hidtil uudforskede fotofysiske og fotokemiske egenskaber samt at afklare potentialet for at bruge disse i solceller samt til fotoredox katalyse. Der vil i projektet blive syntetiseret nye mangan komplekser med særligt indbyggede lysfølsomme grupper, der vil have til formål at forlænge materialernes fotoaktive levetid og lysfølsomheden. Dette er helt centrale egenskaber for, at energien fra solen kan f.eks. nå effektivt at blive overført til et elektrisk kredsløb eller blive udnyttet til en katalytisk kemisk reaktion. Ultimativt vil de fotoaktive mangan komplekser blive inkorporeret i halvledermaterialer til brug i billigere og mere bæredygtige solceller.

Karbondioxid (CO2) er ikke bare en drivhusgas; det er en brugbar ressource som kan anvendes til syntesen af kemiske byggesten. Når den brugte energi til omdannelsen af CO2 til værdifulde stoffer kommer fra vedvarende energi, er der dannet basis for en grøn og bæredygtig energicyklus. Særligt kunne brugen af intermitterende vind- og solenergi til CO2 omdannelse bruges til opbevaring af energien i kemiske stoffer som f.eks. metanol (MeOH), der er en vigtig komponent i flere industrielle processor og et naturligt brændstof. Derved ville den lagrede energi i MeOH kunne blive frigivet, når efterspørgslen opstår. Projektets mål er at udvikle effektive katalytiske systemer, som kan bruges i skalerbare lys-assisterede flowreaktorer til fotoelektronreduktion af en CO2-strøm til MeOH. Bestråling af lys på en fotokatalysator og elektrokemi vil sammen drive en sådan omdannelse takket være avancerede porøse elektrodelag designet i dette projekt. Meget aktive nanopartikler, bestående af metalorganiske netværk, vil blive groet inde i elektroderne, og den porøse fotokatalysator ovenpå vil give yderligere elektroner og protoner ved at reagere med vanddamp i gasstrømmen. CO2 på gasform, der bliver tvunget ind i disse kompositter, vil blive omdannet til MeOH med høj effektivitet.

Formålet med dette forskningsnetværk er at etablere samarbejdet mellem otte førende institutioner som forsker i hvordan gestus understøtter det talte ord i kommunikationen. Vi vil kigge på håndbevægelser og hovedbevægelser og deres forhold til sproget i ansigt-til-ansigt kommunikation. Vi interesserer os specielt for tre aspekter af denne multimodale interaktion: i) hvilke egenskaber ved interaktionen mellem gestus og tale er sprogspecifikke, og hvilken betydning de har for dels indfødte talere dels sprogbrugere med et andet modersmål; ii) hvordan prominens udtrykkes gennem kombinationer af bevægelsesrelaterede (kinematiske) og prosodiske træk iii) hvordan vi kan bygge computermodeller over multimodal kommunikation med henblik på automatisk genkendelse af gestus og dens betydning.

Formålet med netværket er at fremme internationalt samarbejde mellem forskere i skandinavistiske kulturstudier i Østersøområdet og Centraleuropa. Konkret ønsker netværket at udvikle et tættere samarbejde mellem institutterne for skandinaviske studier ved universiteterne i Vilnius, Poznan, Gdansk, Prague, Budapest og Berlin og deres søsterinstituter i Aarhus og København. Gennem organiseringen af en række fælles aktiviteter tilstræber projektet at udvikle en ny infrastruktur og en ny dagsorden for skandinaviske studier i Europa som fokuserer på den fælles historie og de mangfoldige kulturelle forbindelser mellem Norden og landene i Østersøregionen. Den samlende idé er at undersøge Skandinaviens rolle i et europæisk politisk landskab i forandring, kendetegnet ved EUs krise, voksende nationalisme og modsætningen mellem liberale og illiberale demokratier.

Forskningsnetværket ArTechLaw har fokus på nutidige og historiske sammenhænge mellem kunst, teknologi og jura. Produktionen og receptionen af billedkunst har altid været afhængig af hvilke muligheder og begrænsninger, som skiftende teknologier og retlig regulering har sat for den. Idag giver digitale teknologier en række nye åbninger til at skabe, kopiere og udbrede billedkunst, som igen er med til at bestemme hvilke retninger kunsten tager, og hvordan publikum opfatter kunsten. På samme måde er juraen - først og fremmest ophavsretten - med til at sætte rammer for, i hvilket omfang kunstnere må bruge hinandens værker, og hvordan kunstnere kan sprede og udnytte deres arbejde. Omvendt er kunsten idag - og har historisk set altid været - en vigtig faktor ift. at skabe visionære måder at bruge teknologier på; ligesom at kunsten altid har været med til at udfordre juraen og få retsreglerne til at tilpasse sig skiftende samfundsformer. ArTechLaw-netværket har deltagere med ekspertise i immaterialret, kunstteori, kunsthistorie og 'Digital Humaniora' fra universiteter og kunstakademier i Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, USA, Canada og Australien. Formålet med forskningsnetværket er at opbygge varige samarbejder mellem forskere i de forskellige discipliner, som kan give grobund for innovative forskningsfælleskaber, der går på tværs af traditionelle faglige specialiseringer. Netværkets deltagere vil sammen udvikle metodologier og sætte dagsordner for fremtidig forskning.

Siden midten af 1990erne er World Wide Web (eller bare: web) blevet et stadig vigtigere element i den måde, vi kommunikerer på. Hvis vi vil forstå udviklingen af web som et offentligt rum hvor nationale og tværnationale begivenheder finder sted, så må man som forsker bruge det arkiverede web som historisk kilde, fordi det web, der var online tilbage i fortiden, er forsvundet i dag. Med WARCnet skabes der et tværnationalt interdisciplinært netværk for forskere, som studerer det arkiverede web. Netværket vil undersøge, hvordan nationale webdomæner som fx det danske .dk og det britiske .uk ændrer sig over tid, og hvordan tværnationale begivenheder såsom EU-valg, terroristangreb eller Melodi Grand Prix har udviklet sig på web. De seneste 20 år er der oprettet nationale webarkiver, hvor al webaktivitet er gemt, men der er kun forsket meget lidt i dem, hvilket skyldes: 1) at webarkiver er meget forskellige for andre tekst- og billedsamlinger, og det kræver derfor særlige kompetancer at arbejde med dem, 2) der er ikke ret stor forskningsmæssig opmærksomhed på de historiske kilder, der findes i webarkiver, og 3) der mangler gode showcases, som viser, hvilke nye forskningsresultater, man kan skabe med denne type materialer, som ikke kan skabes med andre kildetyper. For bedre at kunne forstå vigtige dele af vores samtid—og den historiske udvikling—så skal der sættes markant ind for at få det fulde udbytte af den guldgrube af historisk materiale, der findes i nationale webarkiver.

Børn tilegner sig en forståelse af, hvem de er i relation til samfundet gennem leg. Dette projekt følger børns hverdagsliv og lege i daginstitution, hjemme og på gaden i et ghettoområde, for at beskrive, hvordan sociale normer og værdier forstås, fortolkes og forandres gennem børns lege. Baggrunden for projektet er det øgede politiske fokus på tidlige indsatser for udsatte børn i ghettoområder, og ghettoplanens fokus på børns i udsatte boligområders sociale værdier og inklusion i børnefællesskaber. Selvom forskning viser, at dagtilbud af høj kvalitet kan gøre en positiv forskel for børn i udsatte boligområder, vurderes det at op til hvert tredje barn er i risiko for at komme ind i en negativ udvikling og få brug for støtte fra sociale myndigheder. Derfor undersøger projektet, hvordan børn i deres lege skaber oplevelser af at høre til i sociale fællesskaber, og hvordan forskellige værdier i institutioner og hjem påvirker deres muligheder for at bryde med marginalisering og social arv. Metodisk er projektet baseret på feltarbejde, interviews med børn og forældre. Projektet indskriver sig i et forskningsfelt med interesse for, børns egne perspektiver på deres hverdagsliv, og bidrager med ny viden om børns lege i udsatte boligområder i et socialt og politisk perspektiv.

Danske og globale virksomheder engagerer sig i stigende grad i humanitære problemer verden over. Senest har migrationskrisen fået en lang række virksomheder til, i samarbejde med regeringer og NGO’er, at yde humanitær hjælp til flygtninge. Blandt andet har både isproducenten Ben & Jerry’s og Tech-giganten Google indgået partnerskaber med humanitære organisationer med det formål at gøre migrationsruter mindre risikable. Men hvordan hjælper det egentlig flygtninge, at vi køber mere is? Og gør smartphone apps det mere sikkert at migrere? Dette projekt undersøger, hvordan humanitært arbejde i migrationskrisen praktiseres, når det sker i samarbejde med virksomheder. FNs Verdensmål har sat fokus på virksomheders ansvar for at bidrage til at løse globale udfordringer, men vi mangler viden om, hvordan virksomheders nye rolle som humanitære aktører påvirker måden humanitære problemer og migrationsudfordringer løses på. Gennem etnografiske casestudier af NGO-virksomhedspartnerskaber i migrationskrisen undersøger projektet samspillet mellem de daglige praksisser i partnerskaberne og de forståelser der skabes af migrationskrisen som et bestemt humanitært problem. Disse indsigter vil danne udgangspunkt for en diskussion af, hvordan virksomheder kan påvirke måden migration reguleres og humanitære udfordringer håndteres. Projektet bidrager til ny viden om hvilken politisk magt virksomheder får, når de bliver humanitære aktører, og humanitært arbejde bliver en profitabel forretningsmulighed.

Hvad betyder Verdensarvsstatus for små trossamfund og brugen af deres fortid? Prestigen ved Verdensarv er stor, da den betyder en særlig anerkendelse af et stykke bygget eller levende kulturarv, men er samtidigt en katalysator for større bevågenhed og indblanding fra organisationer, offentlige institutioner og turister, der indgår i brugen, oplevelsen og forvaltningen af disse som kulturarv. Dette projekt undersøger hvordan anerkendelsen som Verdensarv påvirker dagliglivet og historieforståelsen i tre beslægtede historiske byer og deres lokale trossamfund, før og efter Verdensarv. I et internationalt perspektiv belyser projektet effekterne af Verdensarv i Christiansfeld, der i 2015 blev optaget UNESCOs Verdensarvsliste for sin velbevarede bykerne fra 1700-tallet, grundlagt af den Herrnhutiske Brødremenighed, som stadig lever i byen. Dette fører også projektet til de to brødremenighedsbyer i Bethlehem, USA og Herrnhut, Tyskland, hvor lokale brødremenigheder, i kølvandet på Christiansfelds optagelse, er begyndt at søge om deres egne pladser på Verdensarvslisten. Ved at undersøge forventningerne før og erfaringerne efter Verdensarv i disse byer vil projektet bl.a. belyse spændinger mellem lokale, nationale og globale interesser og processer i forbindelse med kultur- og Verdensarvsudpegninger. Projektet ønsker dermed at udvide forståelsen af, hvordan forskellige aktører forstår, skaber og forvalter beslægtede kulturarvsfænomener i et både lokalt og internationalt perspektiv.

Arbejdet med arkitektur og dens frembringelse omfatter kendskab til mange forskellige medier og arbejdsformer. Det er derfor essentielt, at der på arkitektuddannelsen reflekteres over betydningen af mødet mellem mediernes forskellige egenskaber og muligheder, ikke mindst for derigennem at udnytte potentialerne i den arkitektoniske frembringelsesproces bedst muligt. Dette ph.d.- projekt undersøger systematisk, hvordan oversættelser mellem forskellige medier virker i den arkitektoniske frembringelse med udgangspunkt i fire udvalgte arkitektoniske medier: tekst, tegning, fotografi og model. Disse undersøgelser udføres gennem direkte afprøvning i målrettede undervisningsforløb på arkitektskolen. Projektet bidrager med viden om, hvordan oversættelse mellem medier skaber ny betydning og nye arbejdsformer i frembringelsen af arkitektur. I overensstemmelse hermed vil projektet vise, hvordan denne tilgang til den arkitektoniske proces kan operationaliseres i en arkitekturpædagogisk praksis. Projektets undersøgelser har relevans for de indledende faser i den arkitektoniske produktion, der indgår i arkitektuddannelsen, men også i et større, samfundsmæssigt perspektiv for andre tvær-disciplinære aspekter af arkitekturen, fx byggeprocessen og dens forskellige praksisser. Projektet kan således danne grundlag for udveksling mellem vidensformer i forskellige praksisser og discipliner, og hermed bidrage til formidling af arkitekturens værdiskabelse for samfundet.

Dette projekt studerer betydningen af globale normer i konflikter mellem lokale befolkninger og investorer, der ofte støttes af statslige myndigheder, i to vedvarende energiprojekter i Kenya: Lake Turkana Wind Power Project og Olkaria Geothermal Plant. Vedvarende energi efterspørges i stigende grad i Kenya, som ønsker at udnytte landets store potentiale for vindkraft og geotermisk energi. Til trods for den vedvarende energis mange fordele har den dog også potentielt negative sociale og miljømæssige konsekvenser. De to energiprojekter, som studiet fokuserer på, har haft konsekvenser for lokale befolkningsgrupper, hvoraf nogle opfatter sig som oprindelige folk. I henhold til FNs Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder har mennesker, der opfatter sig selv som oprindelige folk, ret til at få indflydelse på markante menneskeskabte forandringer i deres område, og derfor giver FN-erklæringen dem mulighed for at bekæmpe udefrakommende investeringer. I de to tilfælde har investorer og statslige myndigheder i høj grad betvivlet lokales brug af oprindelige folks rettigheder for at gøre det muligt at få adgang til jord og at genbosætte de, der bor på jorden. Gennem feltarbejde og tekstanalyser undersøger studiet, hvordan de forskellige befolkningsgrupper og interessenter forstår, bruger og udfordrer globale normer for oprindelige folks rettigheder. Samtidig beskriver studiet, hvilke konsekvenser disse sammenstød omkring globale normer har for adgang til jord og bæredygtig udvikling.

Dette Ph.d.-projekt ønsker at undersøge, hvorvidt politiske partier, der kritiserer liberale idéer fastholder deres ideologiske udgangspunkt, når de bliver regeringsbærende. Specifikt vil projektet undersøge de italienske erfaringer med sådanne regeringer og vil fokusere på henholdsvis Mussolinis og Berlusconis regeringer og den nuværende koalitionsregering ledet af 5-stjernebevægelsen og Lega. Disse regeringer har kritiseret og kritiserer normer, der typisk er forbundet med det liberale demokrati, og ved at analysere regeringernes sprogbrug ønsker Ph.d.-projektet at undersøge, hvorvidt regeringerne har udviklet denne kritik i takt med, at de har fået magt.Populærvidenskabelig beskrivelse UK → This PhD project examines whether political parties, which criticise the liberal tenets in the democracies in which they rule, uphold their ideological project once they reach power. The project focuses on the Italian experience with the fascist government (1922-1943), the Berlusconi governments (1994-1995, 2001-2006 and 2008-2011) and especially the current Government of Change (2018-). The project is interested in whether these governments change their critique of liberal and democratic values once in power and this will be examined by analysing the governments on a textual level. Building upon Michael Freeden’s theory of ideologies as being shaped by semantics, this PhD project will analyse whether the governments change their conceptualisation of core-concepts such as democracy, liberalism, the people and the system. This will be done making a diachronic and synchronic analysis of the governments discourse.

Tuberkulose (TB) har plaget mennesket i flere tusinde år og er stadig et stort problem. Sidste år blev over ti millioner mennesker syge af TB, og TB er nu den infektionssygdom, der forårsager flest dødsfald i verden. Danmark har en foruroligende nordisk rekord i smittespredning og huser Nordens største TB udbrud. Vi har langt mere aktiv smittespredning end vores nordiske naboer, og for nyligt har vi observeret spredning af multi-resistente TB stammer blandt etniske danskere. Der er således behov for fornyet fokus på TB, herunder forbedret diagnostik, behandling og kontrol, så smittespredningen standses. I Danmark råder vi over nye avancerede DNA-metoder til undersøgelse af TB, som gør os i stand til at analysere de enkelte bakterier i detaljer vha. såkaldt hel-genom-sekventering. Herved kan vi kortlægge og analysere udbredelsen af TB meget nøjagtigt. I dette studie ønsker vi at kortlægge specifikke risikofaktorer for TB, herunder betydningen af socioøkonomisk status og sammenholde risikofaktorerne med detaljerede oplysninger om smittespredning baseret på hel-genom-sekventering. Et sådant studie er aldrig tidligere gennemført i Danmark. Studiet vil bidrage med detaljeret viden omkring TB risikofaktorer og smittespredning, som kan bruges til at målrette TB kontrollen fremadrettet til gavn for den enkelte TB patient og til gavn for samfundet. Populærvidenskabelig beskrivelse UK → In tuberculosis (TB) low-incidence countries such as Denmark, there are still extraordinary high rates of TB in specific vulnerable and hard-to-reach risk group populations where TB control remains challenging. We will take advantage of comprehensive nationwide Danish register data and Mycobacterium tuberculosis (Mtb) strain collections to describe the molecular epidemiological TB trends in Denmark focusing on risk factors and Mtb transmission dynamics. We will identify TB patients’ demographic characteristics and risk factors, and causes of deaths, and specifically investigate the consequences of low socioeconomic status among TB patients. Data will be compared to a background population and we will use family cohorts for sub-analyses on socioeconomic status as an independent risk factor. Based on whole genome sequencing, changes in Mtb transmission dynamics will be described and linked to identified risk factors to point out new opportunities for TB control in Denmark.

Malerier på lærred udgør en betydelig andel af kunst i Danmark - en kunstform benyttet af alle fra Guldaldermalerne til Skagensmalerne og frem til nutidige kunstnere, som portrætmaleren Thomas Kluge. Hovedparten af værker fra disse kunstnere er fuldendt med et lag fernis, efter traditionel maleteknik. Fernis misfarves med tiden og tilslører de oprindelige farver og kompositioner. Malerierne mister derved læsbarhed, autenticitet, og værdi, hvorfor det er almindelig praksis i malerikonservering at afrense misfarvet fernis. Til fernisafrensning bruges i stigende grad geler, især fordi de er mindre toksiske end traditionelle organiske opløsningsmidler. Imidlertid mistænkes geler for at efterlade skadelige materialer, medvirkende til nedbrydning af malerierne. Ydermere, kan forsøg på at fjerne gelerne forårsage irreversibelt skade af maleriernes originale farvelag. Igennem et tværfagligt og internationalt samarbejde mellem Kunstakademiets Skole for Konservering, Danmarks Tekniske Universitet, kunstmuseet Tate i London, og University of Leeds, vil vi undersøge hvorvidt og hvorledes lærredsmalerier skades at fernisafrensning med geler. Samtidig vil vi identificere den mest optimale metode til fernisafrensning, til gavn for fremtidig bevaring af kunst i Danmark.

Parallelle religiøse retssystemer – i Tyskland, ja, men i Danmark? I Danmark har det siden reformationen været fremmed at forestille sig, at der skulle eksistere en religiøs ret, parallelt med det sekulære retssystem. Men mange trossamfund har faktisk en intern orden af retlig karakter. Det har de, bl.a. fordi de er led i en større, transnational struktur. Tilsvarende ønsker nogle mennesker at kunne følge religiøse normer som retlige i deres daglige liv. Ingen af disse måder at tænke parallelle retssystemer er fremmed i Tyskland. I dette komparative projekt undersøges, via et godt 3 måneder langt forskningsophold i Tyskland, hvad der er den juridiske baggrund for religiøs ret dér, og hvordan religiøs ret legitimeres, men også udfordres. Projektet giver adgang til databaser, biblioteker og centrale forskningsmiljøer. Formålet er at sammenligne danske forhold med tyske og bredere Europæiske, både teoretisk og empirisk. Formålet er endvidere at styrke fremtidigt forskningssamarbejde. Forskningsopholdet forventes at resultere i to publicerede videnskabelige artikler.

Formålet med dette projekt er at forstå, hvordan og i hvilken grad den nye socioøkonomiske bølge i den offentlige sektor – cirkulær økonomi, deleøkonomi og samskabelse – er medieret gennem en fundamental anden økonomi end pengeøkonomien, nemlig gaven og dens økonomi. Mens pengeøkonomien udgøres af den økonomiske transaktion (rettigheden til en serviceydelse mod betaling af skat), så inddrager gaveøkonomien ofte mange andre ressourcer i form af private og offentlige aktører samt borgere og brugere og er organiseret gennem forpligtelsen til at give, til at modtage, og til reciprocitet i denne udveksling. I det omfang vi kan forstå, hvordan den socio-økonomiske bølge er medieret gennem denne gaveøkonomi, så kan vi både få et indblik i hvordan nye former for ’public value’ er ved at opstå gennem andre former for horisontale organiseringer end den hierarkiske-funktionelle, der følger pengene og dens budgetter, og hvordan den økonomiske gaverationalitet sammen med pengeøkonomien aftegner nye økonomiske konflikter og hybrider i den offentlige sektor. Gennem disse indsigter er det desuden formålet at udvikle nye måder at opfatte og skabe ’public value’, gennem gaveøkonomiske former og nye organisatoriske principper. Fordelen i gaveøkonomien består i at denne ’public value’ i princippet er dobbelt, dvs. den værdi der er forbundet med at indgå i relationer (fællesskab) og outputværdien af relationerne (Fællesskabelse).

Hvad forklarer udbredelsen af indvandrerfjendtlige holdninger, og hvorfor er holdningsklimaet omkring indvandrerspørgsmål i dag så uforsonligt? Jeg argumenterer for, at moralske bekymringer fylder mere og mere i den politiske diskurs, og at dette er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor flere udtrykker indvandrerfjendtlige og ubøjelige holdninger. Dette udfordrer de to dominerende forklaringer i den akademiske litteratur: økonomiske bekymringer og kulturelle bekymringer. Disse forklaringer kommer til kort, idet indvandrerkritiske syn i dag ikke kun gør sig gældende blandt økonomisk trængte eller konservativt indstillede. For mange er fjendtligheden ikke primært baseret i en frygt for, at ”de tager vores jobs” eller at ”de ikke integrerer sig i vores kultur” men snarere, at ”de” ikke respekterer vores grundlæggende principper for rigtigt og forkert (fx kønsligestilling eller individets autonomi). Projektet undersøger udbredelsen af moralske bekymringer i politisk og offentlig diskurs i USA og Danmark. I tillæg undersøges det, om politiske forsøg på at gøre moralske bekymringer mere saliente bevirker, at borgerne bliver mere indvandrerfjendtlige. Det dansk-amerikanske perspektiv muliggør en vurdering af de generelle og specifikke trends i relation til betydningen af moralske appeller. Ambitionen er at bidrage til en bedre forståelse af drivkræfterne bag indvandrerfjendtlige holdninger, hvilket er centralt for at kunne bløde op for det konfliktfyldte debatmiljø, vi ser i dag.

Over de sidste årtier har samarbejdet på tværs af den offentlige sektor samt med private virksomheder og frivillige organisationer vundet frem, ligesom sammenskabelse med borgere er blevet mere udbredt. Denne udvikling kan forstås som fremkomsten er en ny tilgang til at skabe sammenhæng i det offentlige, som i forskningslitteraturen omtales som ’New Public Governance’. Men det står fortsat uklart, hvad der karakteriseres denne nye tilgang, hvor udbredt den er på tværs af forskellige dele af den offentlige sektor og på tværs af lande, og i hvilke sammenhænge den kommer frem. Det planlagte studie har til formål at adressere dette videnshul igennem en sammenlignede undersøgelse af nyere sundhedsreformer i Danmark og New Zealand. I begge lande findes der vigtige eksempler af indsatser som baseres på samarbejde og partnerskaber, men samtidig er landenes politiske system og sundhedsvæsenet indrettet på meget forskellig vis. Undersøgelsen støtter sig på specifikt udvalgte, allerede eksisterende studier samt interviews med politisk-administrative beslutningstagere og forskere i begge lande for at besvare de følgende to spørgsmål: Hvad er beskaffenheden og udbredelsen af den nye styringstilgang i Danmark og New Zealand? Hvordan påvirker indretning af det politiske system og sundhedsvæsenet, hvordan tilgangen udformer sig? Dermed giver det planlagte studie nye indsigter i forudsætningerne for nye tilgange til at skabe sammenhæng i den offentlige sektor.

Kvinder tjener stadig markant mindre end mænd. Dette gælder selv i Skandinavien, som ellers længe har været en frontløber i at sikre bedre muligheder for kvinder i at balancere karriere og familie. Samtidig er en række af de historiske årsager til lønforskellene mellem mænd og kvinder kraftigt reduceret. Kvinder er i dag er generelt bedre uddannet end mænd og åbenlys løndiskrimination er for længst gjort ulovlig. Disse forhold peger på, at årsagerne til det resterende løngab mellem mænd og kvinder skal findes et andet sted. Særligt er ny økonomisk forskning begyndt at undersøge betydningen af kønsroller og norms. Med dette projekt bidrager jeg til denne nyere forskning ved at undersøge to overordnede spørgsmål. For det første, hvorfor er kønsroller stadig så traditionelle, fx i forbindelse med barselsorlov? Kan vi sige noget om, hvor disse forskellige kønsroller stammer fra? Er det fx relateret det opdragelse, som mænd og kvinder har fået? For det andet, kan vi på nogen måde ”værdisætte” disse kønsroller? Når par fx typisk fordeler hovedparten af barslen til kvinder, er det så en fordelingen, som parrene er villig til at ”betale” for? Svarene på disse spørgsmål er relevante i forhold til mange af de politiktiltag, som er blevet eller er ved at blive implementeret i en række lande. Fx øremærket barsel til mænd, kvindekvoter i bestyrelser mv. Mange af disse tiltag sigter på at ”tvinge” mere lige kønsroller i gennem, hvorvidt dette er god politik er fortsat et åbent spørgsmål.

Artrose (slidgigt) er den hyppigste ledsygdom i befolkningen og knæleddet er et af de hyppigste led, som er ramt af sygdommen. I Danmark lider 987.000 mennesker af artrose og det koster samfundet mere end 11,5 milliarder kroner årligt. Mekanisk belastning i knæleddet spiller en vigtig rolle i både udvikling og progression af knæartrose, og nu har ny forskning vist, at det er muligt at undersøge ændringer i belastningsmønstret i knæleddet ved at undersøge knoglemineraltæthedsratioen i tibia (underbensknoglen) med Dual-energy x-ray absoptiometry (DXA). Knæartrose er karakteriseret ved forhøjet knoglemineraltæthed, og forskning har konsistent vist en positiv sammenhæng mellem knoglemineraltæthed og knæatrose. Kliniske retningslinjer giver træning en stærk anbefaling i behandlingen er knæartrose, og forskning viser god effekt på smerte, funktion og forbrug af smertestillende medicin. Dette projekt har til formål at undersøge om en 8-ugers målrettet træningsintervention har potentiale til at ændre belastningsmønstret i knæet målt som knoglemineraltæthedsratio i tibia med DXA. Hvis der påvises en sammenhæng mellem en reduktion i knoglemineraltæthed og en træningsintervention, kan det potentielt give indsigt i den smertestillende effekt træning har på knæatrose, og danne grundlag for fremtidig forskning.

Almindelig sæson influenza og potentielle pandemier truer folkesundheden. Vi har brug for robust og rettidig overvågning af influenzas dødelighed for at vurdere risikoen og foretage passende prioritering af interventioner, der værner om folkesundheden. På verdensplan, bliver der brugt forskellige metoder og data til at estimere influenzas dødelighed. Dette vanskeliggør sammenligning og koordination mellem nationer. Derfor vil vi, på Statens Serum Institut, sammenligne to forskellige metoder til at estimere influenzas dødelighed i Danmark, USA og mindst et andet Europæisk land. Det vil ske i samarbejde med Stanford University og the US Centers for Disease Control and Prevention, hvilket vil forbedre vores forståelse af hvordan man kan overvåge influenzas dødelighed på et globalt niveau. Således vil vi adressere en essentiel folkesundheds diskussion og forbedre rettidigheden af vores overvågning af influenzas dødelighed - og dermed fremme folkesundheden.

Resultaterne fra dette studie vil give et indblik i effekten af regelmæssig brug af probiotikum på oral sundhed. Specifikt vil simultan registrering af kliniske og mikrobiologiske data give et detaljeret billede af den potentielt gavnlige effekt af regelmæssig brug af probiotikum på vedligeholdende af oral sundhed. Således vil data fra indeværende studie tilvejebringe solid videnskabelig dokumentation, som tandlæger og tandplejere i fremtiden kan benytte, når de skal råde og vejlede patienter om brugen af probiotikum som eventuelt supplement til regelmæssig hjemmetandpleje.

Forkalkninger i hjertets kranspulsårer øger risikoen for hjertekarsygdomme. Disse forkalkninger kan medføre forsnævringer i hjertets blodkar og forårsage hjertekramper, samt øge risikoen for blodprop i hjertet. For at kunne undersøge dette, bliver patienter i høj risiko for at have svære forsnævringer undersøgt ved kateterbaseret kranspulsåreundersøgelse (KAG). En række teknologiske fremskridt inden for hjerte-CT, gør at det nu er muligt at undersøge hjertets blodkar for forsnævringer ved hjerte CT samt vurdere betydningen af disse for hjertets blodtilførsel ved avancerede computeranalyser (FFRCT) baseret på hjerte CT. Dette er lidet undersøgt hos patienter med svære kranspulsåreforkalkninger. Projektet har til formål at undersøge hjertesygdomsprognosen hos patienter med svære forkalkninger undersøgt med hjerte CT og FFRCT over de seneste 2 år i relation til fund ved disse undersøgelser. Der tages udgangspunkt i et tidligere projekt, hvor patienter med svære forkalkninger blev undersøgt – FACC-studiet. Patienterne vil nu blive undersøgt ved et registerbaseret studie, hvor der hentes data fra de danske registre for at undersøge, hvilken betydning et givent udfald af FFRCT har for patientens prognose. Hvis FFRCT er lige så god eller bedre end KAG ift. at sige noget om sygdomsprognose hos patienter med svære forkalkninger i kranspulsårene, vil flere patienter i fremtiden med fordel kunne udredes ved ikke-invasiv undersøgelse, med færre risici til fordel for patienterne.

Forsnævring af aortaklappen mellem venstre hjertekammer og kranspulsåren, er den hyppigste hjerteklapsygdom og ses på 6-8% af befolkningen over 65 år. Når hjerteklapforsnævringen bliver tilstrækkelig reduceret vil sygdommen udløse symptomer som åndenød, brystsmerter, svimmelhed og besvimelser. Årsagen til sygdommen er, at hjerteklappen forkalkes. I takt med at levealderen stiger, forventes det at andelen af befolkningen med forsnævring af aortaklappen vil stige. I dag tilbyder man operation til patienter med symptomgivende forsnævret aortaklap. Behandlingen kan foretages enten ved åben hjerteoperation eller ved en skånsom teknik, hvor hjerteklappen indsættes via et ballonkateter fra et blodkar i lysken. I dag tilbydes flere og flere patienter den skånsomme operationsteknik. Formålet med studiet er at undersøge, om nye vurderinger af hjertekammerfunktionen ved ultralydsscanning af hjertet kan bruges til at udvælge patienter, som vil få mest gavn af den beskrevne hjerteklapbehandling, samt undersøge virkning af klapbehandling på hjertekammerfunktionen det første år efter operationen. Vi vil undersøge de 450 patienter der fik lavet kateterbaseret hjerteklapoperation i perioden 2012-2017 på Aarhus universitetshospital. Alle disse patienter har fået lavet en ultralydsskanning af hjertet før indgrebet, og 1 og 12 måneder efter indgrebet. På disse skanninger vil vi lave nye vurderinger, hvor vi kigger mere præcist på hvordan hjertemuskulaturen fungerer.

Diabetes, der debutterer i graviditeten, kaldes graviditetsbetinget diabetes (gestationel diabetes mellitus (GDM)) og er en af de vigtigste risikofaktorer for senere udvikling af type 2-diabetes. Hormonet insulin spiller en afgørende rolle for sukkeroptaget fra blodbanen til kroppens celler. GDM menes at skyldes utilstrækkelig udskillelse af insulin fra bugspytkirtlen og nedsat virkning af insulin. Kvinder med GDM udviser desuden nedsat udskillelse af tarmhormonet glucagon-like peptide 1 (GLP-1), som normaliseres sammen med sukkerstofskiftet efter fødslen. Både føde og galdesyrer stimulerer udskillelsen af GLP-1 fra celler i tarmen. Nedsat udskillelse af GLP-1 spiller formentlig en vigtig rolle i udviklingen af GDM, men mekanismerne bag fænomenet er fortsat ukendte. Graviditet er blevet associeret med nedsat tømning af galdeblæren, hvorfor vi med nærværende studie ønsker at undersøge galdeblæretømning og koncentrationen af GLP-1 i blodet efter et måltid hos kvinder med GDM og hos gravide kvinder med normalt sukkerstofskifte. Vi forventer, at lavere koncentrationer af GLP-1 i blodet hos kvinder med GDM i tredje trimester af deres graviditet skyldes nedsat galdeblæretømning sammenlignet med gravide kvinder med normalt sukkerstofskifte. Resultaterne af vores studie vil bidrage til at forstå mekanismerne bag udviklingen af GDM og dermed øge mulighederne for udvikling af relevant behandling til disse patienter.

Over en million børn på verdensplan fødes hvert år med hjerneskade - ofte på grund af iltmangel under fødslen. Den eneste nuværende behandling for disse nyfødte er nedkøling af hjernen. Køling er vist sikkert og effektiv, men omkring 50 % af alle nyfødte, som bliver kølet vil stadigvæk erhverve sig alvorlige komplikationer herunder blive udviklingshæmmet eller dø. Der er derfor brug for undersøgelser af, hvorfor køling ikke altid virker. Nye rottestudier har vist at inflammation hos den nyfødte, f.eks. grundet infektion erhvervet i moderen eller under fødslen, ikke blot øger følsomheden overfor iltmangel, men også fjerner den beskyttende effekt af køling i hjernen. Dette betyder potentielt, at en stor procentdel af vores nyfødte modtager en behandling uden effekt, da iltmangel ofte opstår i forbindelse med infektiøse tilstande. Flere studier har vist, at rotteforsøg ikke altid kan overføres til mennesker, mens griseforsøg ofte kan. Formålet med vores studie er derfor at undersøge effekten af køling hos nyfødte grise udsat for inflammation forud for iltmangel. Hvis køling viser sig at være foruden beskyttende effekt i hjernen, skal andre behandlinger undersøges for at bringe den optimale behandling af vores nyfødte til klinikken.

Formålet er at undersøge om mål af muskulaturen i hjertets venstre forkammer målt ved ekkokardiografi kan forudsige risikoen for, at patienter med atrieflimren får tilbagefald efter behandling med radiofrekvensablation (RFA). Man kan i dag behandle atrieflimren med RFA. Ved RFA brændes der med et kateter et lille arvævsområde i hjertemuskulaturen, som får rytmeforstyrrelsen til at stoppe og resulterer i, at patientens hjerte atter genoptager en regelmæssig og normal rytme. Der er dog mange patienter, som får tilbagefald af atrieflimren efter radiofrekvensablation. Det er uklart, hvilke patienter der har størst risiko for tilbagefald. Nyere mindre studier har vist, at specifikke mål og analyse af hjertets venstre forkammer med ekkokardiografi kan udpege højrisiko patienter og dermed forbedre behandlingen af disse. Projektet er bygger på data fra 1823 patienter med atrieflimren, der i perioden 2011 til 2018 er blevet behandlet med RFA på Gentofte Hospital. Forud for behandlingen har patienterne fået undersøgt deres hjerte med ekkokardiografi. Disse analyseres både med almindelig ekkokardiografisk analyse samt en nyere analysemetode kaldet 2D-speckle tracking. Det undersøges derefter om analyserne kan forudsige hvem der får tilbagefald og hvem der ikke gør. Denne prognostiske viden vil kunne forbedre patienternes muligheder for at få den rette behandling, overlevelse, samt at få en forbedret levevis efterfølgende.

DNA vacciner er en relativt ny type vacciner baseret på cirkulære DNA molekyler (plasmider), som fremstilles i bakterier. Et gen, som koder for en beskyttende komponent fra det virus, man ønsker at vaccinere mod, indsættes i plasmidet. Når dette efterfølgende injiceres i muskulaturen på dyr eller mennesker, vil de muskelceller, som optager plasmidet, begynde at producere vaccine proteinet (antigenet). Dette aktiverer nu immunforsvaret, så at man bliver modstandsdygtig overfor virussygdommen. Konceptet er attraktivt både økonomisk og sikkerhedsmæssigt, da det er væsentligt lettere at fremstille plasmid DNA end at lave selve vaccine antigenet i laboratoriet, og plasmid DNA, der koder for et vaccine antigen, er uskadeligt og uden bivirkninger. Men på grund af svag eller manglende effekt, er det kun ganske få DNA vacciner, som i dag anvendes kommercielt. En af disse er rettet mod en virus infektion hos laks som opdrættes i Canada. I Danmark har vi udviklet en tilsvarende eksperimentel vaccine mod en virusinfektion hos regnbueørreder. Begge disse vacciner er giver hurtig og langvarig beskyttelse efter blot en enkelt vaccination. De underligende mekanismer er kun delvist klarlagt, og vi vil i dette projekt anvende de nyeste teknologier til klarlægning af baggrunden for vaccine effektiviteten på molekylært niveau. Denne viden vil vi efterfølgende bruge til yderligere at optimere virkningsgraden samt til at udvikle strategier for få ellers uvirksomme DNA vacciner til at fungere.

De teknologier der bliver anvendt under graviditeten, fødsler og på neonatalafdelinger har betydning for, hvordan død af fostre og spædbørn finder sted og bliver håndteret. En teknologi som fosterdiagnostik, der siden 2004 er blevet tilbudt alle gravide kvinder i Danmark, har ændret hvilke fostre, der dør, mens kølevuggen – en vugge med kølelegeme – har skabt mulighed for, at familier kan tilbringe længere tid med deres afdøde spædbarn. Teknologierne er både knyttet til bestemte normer for hvornår et liv er værd at leve, og til normer for hvordan afsked og sorg kan og bør gøres. Da senaborter og spædbarnsdød i stigende grad medieres af teknologi, rejser vi i dette projekt spørgsmålet: Hvordan er teknologi med til at forme døden, når den indfinder sig ved livets begyndelse? Ved hjælp af en kombination af etnografiske og juridiske metoder vil vi belyse de teknologiske og juridiske praksisser, der i dag fører til senaborter og opstår i forbindelse med død af børn født med meget svære misdannelser. Samtidig vil vi undersøge, hvordan mænd og kvinder, der har mistet et barn eller som har afsluttet en graviditet, lever med de teknologiske valg og beslutninger, der blev taget i forbindelse med at døden opstod og den døde krop blev håndteret. Gennem formidling af projektets viden til praktikere og i medier, skal projektet bidrage til bedre omsorg for forældre, der har mistet et barn, og kvinder og mænd, der får foretaget en senabort.

Formålet med dette projekt er elektrokatalytisk total mineralisering af svært nedbrydelige organiske forurenende stoffer, som pesticider og lægemidler, i kontamineret vand. Denne muliggøres af vores nylige opdagelse af en biomimetiske ikke-heme jernkatalysator, der kan elektroaktiveres til dannelse af en exceptionel reaktivt jernbaseret oxidant. Dette giver mulighed for design af ny teknologi til "oxidativt polering" af forurenet spildevand. Den samme katalysator er også en yderst effektiv aktivator af H2O2 med konsekvent fremstilling af både den ovennævnte jern-baserede oxidant og hydroxyradikaler. Dette unikke dobbelt oxiderende system muliggør fremstillingen af en elektrokemisk strømningscelle, hvori O2 reduceres ved katoden for at give H2O2, som derefter kan aktiveres af katalysatoren med samtidig dannelse af to kraftige oxidanter til ødelæggelse af de organisk forurenende stoffer. I et unikt konsortium med metalorganiske syntetiske kemikere og kemiske ingeniører vil vi (i) undersøge substrat bredde inklusiv de pesticider der forårsager nedlukning af vandværker i Danmark eg. desphenylchloridazon, BAM, atrazin osv., (ii) immobilisere jern katalysatoren ved at funktionalisere karbon-baserede materialer. Resultatet vil være proof-of-principle dokumentation for elektrooxiderende enheder til vandrensning med total mineralisering af kontaminanter og leder op til et projekt med en elektrokemisk flowcelle system.

Dette projekt undersøger, hvordan polarisering i Tyrkiet skaber nye brudflader blandt tyrkiske migrantbefolkninger i Europa og hvordan det udfordrer etablerede europæiske medborgerskabstraditioner. I de seneste år er Tyrkiet blevet ramt af kupforsøg, undtagelsestilstand og økonomisk krise. Forandringerne puster til gamle spændinger, skaber nye fraktioner og tvinger tyrkere til at vælge side i forhold til et tiltagende autoritært styre. Tyrkiske valgkampagner, statsfinansierede moskeer og efterretningsoperationer medvirker til, at spændingerne forplanter sig blandt tyrkiske migrantbefolkninger i Europa. Projektet undersøger hvilke nye alliancer og fraktioner der opstår blandt tyrkiske migranter og deres efterkommere i Europa. Vi belyser hvordan disse spændinger formes af de sociale og institutionelle infrastrukturer i forskellige nationale kontekster. Og vi udforsker hvordan nye eller forstærkede konflikter blandt tyrkiske migrantbefolkninger påvirkes af, afprøver og potentielt forandrer nationalt forankrede ideer om medborgerskab. Projektet bygger på antropologisk feltarbejde i tyrkiske moskeer, privatskoler og kulturforeninger i Danmark, Tyskland og England. Projektets komparative design gør det muligt at fremhæve det generelt europæiske og det karakteristisk nationale i hver af de tre lande samt at belyse den transnationale dimension af tyrkiske migrant-organisationer.

I 2021 er det 500 år siden, at hollandske kolonister slog sig ned på Amager efter officiel indbydelse fra kong Christian II. Denne begivenhed markerer begyndelsen på et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på sproglig og social integration i danmarkshistorien. På dansk grund udviklede kolonisterne snart deres eget unikke sprog, amagerhollandsk, som de fortsatte med at benytte internt i over 300 år, hvilket overgår de fleste andre indvandrersprogs levetid. Trods denne bemærkelsesværdige tilblivelseshistorie har hidtidig forskning i amagerhollandsks sproglige egenart været ret beskeden, ligesom spørgsmålet om sprogets lange levetid endnu står ubesvaret hen. Formålet med nærværende projekt er at gennemføre en undersøgelse af amagerhollandsk med fokus på sproget dels i sociolingvistisk belysning, dels i mere snæver lingvistisk optik. Med digitale hjælpemidler vil projektet tillige fastlægge amagerhollandsks forhold til andre germanske sprog (nedertysk, nederlandsk og dansk) og identificere sprogkontakten mellem amagerhollandsk og majoritetssproget dansk. Ud fra disse data vil den sociolingvistiske del af undersøgelsen udforske en særlig religiøs/liturgisk variant af amagerhollandsk samt omfanget af den opbakning, som denne havde hos de danske myndigheder og i det amagerhollandske samfunds egne institutioner. Projektet søger på denne måde at belyse spørgsmålet omkring amagerhollandsks lange levetid og den særlige rolle, som det har spillet som immigrantsprog i danmarkshistorie.

Hvordan ser den kulturelle offentlighed ud i dag, og hvordan har den ændret sig igennem tiden? Hvilke aktører præger avisernes debatsider, hvem bliver fremhævet med omtale i navnesektionen, og hvilke emner og debatter har været fremherskende siden fødslen af den moderne avis? Forskningsprojektet "Kulturelle offentligheder" undersøger navne- og debastoffet i danske aviser fra 1908 til 2018 fra Partipressen over Omnibuspressen til Segmentpressen. Projektet er tværfagligt og trækker på teorier og metoder fra kommunikationsvidenskab, medievidenskab, kulturvidenskab og retorik.

Man investerer i disse år massivt i teknologi til at håndtere, bearbejde og udnytte de store mængder af visuel data, som det er blevet muligt at lagre og tilgå. Digitale redskaber gør det muligt at analysere og visualisere billeder på nye måder bl.a. ved brug af kunstig intelligens, således at oplevelsen af både det enkelte billede og dets visuelle relationer til andre billeder bliver udvidet og udfordret. Den kunsthistoriske fagtradition har et stort potentiale i forhold til at justere, kvalificere og udvikle teori og metoder i forhold til visuelle fænomener i det digitale humaniora. Projektet bidrager til feltet Digital Art History ved at udvikle og nuancere billedanalytiske metoder, billedteori og -begreber i forhold til digitalt baserede visualiseringer af malerier. Maleriet har historisk set været omdrejningspunkt for teoriudvikling, og projektets teoretiske og empiriske undersøgelser tager udgangspunkt i maleriet, da dets iboende spænding mellem materialitet/illusion og væren/repræsentation bliver sat på spidsen i de digitale bearbejdninger. De digitale visualiseringer af maleriet re-aktualiserer dermed fundamentale kunsthistoriske problemstillinger som forholdet mellem betragter og værk, original og kopi samt definitionen af maleriet som genre. Projektet bidrager til, at den kunsthistoriske fagtradition bliver inddraget aktivt i at forme de teknologiske redskaber, at stille spørgsmål og at angive retninger.

Retsopgør er ofte fokuseret på fysisk vold og krænkelser. I mange konfliktsituationer er er den fysiske vold dog den mindst fremtrædende rettighedsoverskridelse. Hvor fysisk vold ofte kendetegner intensive perioder af krig eller kamp om kontrol, er ødelæggelsen af sundhedssystemer, adgang til uddannelser, værdige liv og overlevelsesmuligheder af mere langvarig karakter og ofte med mere kroniske konsekvenser. Krænkelser af økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder kan umiddelbart synes mindre dramatiske, men de påvirker således hele befolkninger og samfund på en måde, der er ødelæggende på både kort og lang sigt. Med udgangspunkt i konflikterne i Syrien og Irak undersøger dette forskningsprojekt de økonomiske, kulturelle og sociale rettigheders status med henblik på det kommende retsopgør i landene.

Projektet vil vise, hvordan der gennem det 20 århundrede er opbygget en kultur omkring vand, som blandt andet tager for givet at vi har brug for 2-300 liter vand i døgnet for at leve et normalt liv. Projektet foreslår, at denne kultur er opbygget gennem en række "vandregimer", og undersøger to sådanne regimer, der grundlæggende har skabt den moderne bys forhold til vand. De afgrænses til et "liberalt regime" og et "velfærdsregime", der dækker årtierne omkring 1900, henholdsvis omkring Anden Verdenskrig. I undersøgelsen af disse regimer ser vi på samspillet mellem teknologier, herunder "mikroteknologier" på grænsen mellem hverdag og netværk (W.C, badekar, vaskemaskiner, svømmehaller); vi inddrager praksisser omkring vand i hjemmet og offentligt (badning, vask, vanding osv), og endelig de forestillinger og normer, som vand blev omdrejningspunkt for (renlighed, hygiejne, sundhed). Videre har projektet den hypotese, at vandkulturen gennem de forskellige hydroregimer påvirkede medborgerskab og social distinktion i byen, et forhold vi kalder materiel politik.

Danske kropsaktivister som for eksempel journalisten Ida Rud – eller Tykke Ida - er i de seneste år begyndt at dukke op i mediebilledet. I dokumentarer og talkshows på TV og i damebladene får disse kvinder plads til at udbrede deres kamp imod ’perfekthedskulturen’ og diskriminering af tykke mennesker, samt til at fortælle om hvordan det er at leve i en tyk krop. Mange af disse aktivister har startet deres virke på det sociale medie Instagram – hvor en feministisk subkultur af tykke kvinder er opstået. Her udvikler de et miljø hvor de deler billeder og erfaringer og støtter op om hinanden. Dette forskningsprojekt er interesseret i at forstå hvordan denne subkultur har fået adgang til mainstreammediers interesse – og dermed har fået lov til at påvirke hvordan der tales om tykke mennesker i disse medier. Projektet vil derfor undersøge to grupper: de journalister som skriver om og inkluderer kropsaktivisterne i deres respektive medier, og gruppen af Instagram-følgere der udgør den subkultur som aktivisterne udspringer af. Projektet vil undersøge hvordan denne bevægelse af aktivister bruger de nye muligheder som det sociale medie tilbyder i forhold til at udbrede anderledes billeder af kvindekroppen, til at organisere feministisk modstand mod sexisme og marginalisering – og endelig hvordan Instagram-aktivismen bliver springbræt til andre medier.

Hvordan reagerer kystsamfund, der bliver ramt af naturkatastrofer? Det undersøger forskningsprojektet, Living on the Edge, der udforsker, hvordan små kystsamfund på Agger Tange mellem Nordsøen og Limfjorden klarede sig i perioden ca. 1750-1900. Hårdt vejr og en nøjsom natur er et konstant vilkår i området, som ydermere har været hårdt ramt af storme og oversvømmelser. Mest epokegørende var stormen i 1825, der slog permanent hul på tangen, hvorefter Limfjorden ophørte med at være en brakvandsfjord og i stedet blev et sund med saltvand. Men også andre voldsomme begivenheder bibragte de stedlige indbyggere dilemmaet; skal vi blive og kæmpe med og mod naturens kræfter, eller var det bedre at flytte væk enten permanent eller midlertidigt i håbet om at skabe en mere tålelig tilværelse i mildere egne? Det er projektets hypotese, at indbyggerne i de små bygder gennem århundreder havde tilpasset sig til en livsstil med indtægter fra både fiskeri, småproduktion og landbrug, som gradvist blev afhjulpet og udfordret ved moderniseringstiltag. Således skabtes der i løbet af 1800-tallet en total omkalfatring af kysten, der fik nye diger, høfder, en moderne havn, telegrafvæsen, og moderne meteorologi, men også nye vækkelser med Indre Mission i spidsen. Alt det nye og moderne blev en udfordring for kystsamfundene, der gav grobund for nye socio-økologiske nicher, og projektet vil gennem empiriske undersøgelser udfordre de eksisterende forståelser af samhørighed og fællesskab i kystsamfund.

Nu om dage knytter vi hele tiden kommentarer til vores daglige liv. Selvreferentialitet sætter et stærkt præg på den måde massemedierne forholder sig til kulturel og kunstnerisk aktivitet. Forfattere, kunstnere m.fl. forventes konstant at kommentere deres egne produkter på de sociale medier. I sen90erne gjorde filmindustrien faktisk instruktørkommentarer til en helt ny genre. Men den var nu ikke så ny endda. Trangen til at give mening til sin livshistorie gennem kommentarer er alment menneskelig. Det der ændrer sig, er kanalerne for at udtrykke selvet. Det var middelalderlige intellektuelle som først indså hvor effektive forfatterkommentarer kunne være for at fremme og beskytte deres værker. Dette projekt undersøger opkomsten af denne nye genre, selv-kommentaren, ved eller uden for Europas grænser. Vi vil særligt fokusere på to forfattere, den græske Johannes Tetzes (Konstantinopel, i dag Tyrkisk, cirka 1110-80) og den arabiske Abū al-ʿAlāʾ al-Maʿarrī (Ma'arra, i dag Syrisk, 973-1057). Vores hypotese er at de bekymringer som drev forfattere til at fremme deres egne værker gennem selvkommentarer, kan sammenlignes på tværs af kulturer, og at de som sådan ikke er specielt vestlige. Hertil agter vi at benytte materiale opbevaret på KB i København. Særligt et håndskrift som er kopieret mindre end 50 år efter Al'Ma'arris død vil give mulighed for at se hvordan han forsøgte at kontrollere sit efterliv, og hvordan denne arv rejste gennem århundrederne frem til det nutidens Danmark.

I projektet vil vi introducere flere-dimensionale subexponentiale fordelinger og subexponentiale stationære tidsrækker. Vi vil tilnærmer os problemet gennem undersøgelsen af large devation sandsynligheder. Det er motiveret af den store succes, som man har haft med regulær variierende tidsrækker i ekstremværditeori og statistik. Regulær variierende tidsrækker har nogle uendelige momenter. I litteraturen findes næsten ingen resultater for stationære tidsrækker med subexponentiale fordelinger, som har alle momenter, men sådanne rækker findes i mange anvendelser, f.eks. i den finansielle tidsrækkeanalyse, forsikringsmatematik, stokastiske netværker, anvendt sandsynlighedsregning. Vil vil introducere en klasse af flere-dimensionale fordelinger med moderat-tunge haler og en fleksibel afhængihedsstruktur og undersøge deres egenskaber mht. ekstremale egenskaber.

Amazonas er et af de artsrigeste steder i verden. Det har været en gåde hvordan denne diversitet har udviklet sig i en tilsyneladende ensartet skov med få spredningsbarrierer for dyr og planter. Det er nu klart, at skoven ikke er så ensartet som antaget. Der er store forskelle i jordbunden som påvirker artssammensætning. Det er svært at komme rundt i Amazonas hvilket har begrænset indsigten i udbredelsen af jordbund- og skovtyper. Det vil vi råde bod på med en ny Landsat mosaik hvor vi har elimineret problemer med skydække og lysets skæve refleksion. Vi sammenholder Landsat billederne med jordbundsmosaikken og skovtyper og bruger 1700 prøveflader, hvor vi kender sammensætningen af planterne, til at udlede hvordan skovtyper og planteudbredelser hænger sammen. Sådanne resultater kan forklare hvordan meget artsrige områder er opstået, hvilket har stor betydning for bevarelsen den artsrige Amazonas skov.

Modern biology has a tremendous potential to use the new DNA sequencing technology to sequence genomes of all the species that surround us. We have already obtained genome sequence data for over 100 000 species, including humans. However, in order for our knowledge of these genome sequences to “come to life”, we need to understand the message encoded in the DNA. For a large portion of genes in these sequenced genomes we do not know their role or function. In this project we are testing an exciting idea that the evolutionary age of genes can be used to predict their function. Biologists know how to make evolutionary trees. Based on genome sequence data, we can reconstruct the tree of life starting with the first unicellular living organisms, all the way to presently living species. Our method, called genomic phylostratigraphy, can assign the origin of all genes to some point on the evolutionary tree. For example, we can show that all cancer-related genes appeared at the same time when multicellular animals appeared. That makes sense, since single cell animals cannot have cancer. In the same way, from the evolutionary age of genes of unknown function, we can predict what functions or processes they are involved in. If successful, this means we can bring the “dark matter” of genomic DNA sequences to light. By doing so we will be able to better understand various diseases, discover new antimicrobials, and better understand the complex phenomenon of life.

De fleste vigtige biologiske molekyler på Jorden, som f.eks. DNA, aminosyrer og sukkerstoffer, er kirale. Et molekyle er kiralt når dets to spejlbilleder ikke kan overlejres - ligesom menneskets højre og venstre hånd. I naturen findes stoffer typisk kun i én kiral form; f.eks er næsten alle sukkerstoffer højrehåndede mens aminosyrer er venstrehåndede. Denne præference er en af naturens store gåder. Hvor kommer den fra? Er det bare tilfældigt? Vi vil studere effekten af kiralitet på kemiske reaktioner i atmosfæren. Vi vil fokusere på en nyopdaget type reaktioner kaldet hydrogen skift. Denne har vist sig at være central i oxidationen af de udledte organiske forbindelser og dermed partikeldannelse. Vi vil kombinere kvantemekaniske beregninger med eksperimenter for at påvise at kirale forskelle kan forekomme i denne type atmosfæriske reaktioner. Vores indledende teoretiske beregninger har indikeret at den kirale forskel kommer af små variationer i forekomsten af hydrogenbindinger i de radikaler, som indgår i hydrogen skift reaktionerne. Studier af kiral udvælgelse i disse atmosfæriske hydrogen skift reaktioner repræsenterer et uudforsket område, som vil forbedre klimamodeller og potentielt kunne bidrage til forståelse af naturens kirale udvælgelse.

Begrebet afstand er allestedsnærværende i vores hverdag, og den matematiske teori om metriske rum giver en abstrakt måde at håndtere afstandsbegrebet på. Teorien giver en meget generel ramme som dækker næsten alle tænkelige afstandsbegreber, og en del af målet i dette projekt er at undersøge egenskaberne af metriske rum som ser ens ud når man ser dem på stor afstand - de såkaldt kvasi-isometriske rum. Ydermere vil vi undersøge de langt mere uudforskede kvante-metriske rum, der, som navnet antyder, er tæt knyttet til den matematiske teori der ligger til grund for kvante-mekanikken. For de kvante-metriske rum er afstandsbegrebet dog langt mere subtilt end det er for klassiske metriske rum, og det er ukendt om nogle af de mest fundamentale eksempler på kvante-rum faktisk tillader et naturligt kvante-afstands-begreb, og en del af projektet er at afklare dette.

I dette projekt vil vi studere en række spørgsmål i grænselandet mellem teoretisk datalogi og spilteori. Vi vil undersøge spilteoretiske og økonomiske ligevægte ud fra et beregningsmæssigt perspektiv og derved kunne opnå ny forståelse for hvorledes markeder fungerer. Vi vil studere raffineringer af Nash ligevægtsbegrebet med den tese at beregningsmæssige udfordringer bør tages i betragtning i evalueringer af sådanne løsningsbegreber. Et relateret løsningbegreb vi vil studere fra et beregningsmæssigt perspektiv er såkaldte evolutionære stabile strategier der finder anvendelse i biologi.

Svingninger optræder overalt i vores daglige liv. I et mekanisk vægur svinger pendulet frem og tilbage i årtier. Og en metronom svinger meget præcist for netop at give den rigtige takt den den udøvende musiker. Den kendte Hollandske fysiker Huygens opdagede 350 år siden, at når to vægure hænger tæt på hinanden tenderer de til at synkronisere, dvs. at svinge fuldstændig i takt med hinanden. Han opdagede også, at hvis de hænger langt fra hinanden vil denne synkronisering ikke optræde. Med andre ord kobler de to ure til hinanden gennem svingninger i væggen, som altså er stærkest når de to ure et tættest på hinanden. Det samme vil ske med to metronomer stående på et flygel: de vil tendere til at svinge helt i takt, hvis de står tæt ved hinanden. I dette projekt tager vi denne analogi helt ned på celleniveau. Det viser sig, at mange celler under stress vil reagere ved at koncentrationen af nogle proteiner i cellen vil svinge op og ned i dagevis, med en periode på nogle timer. Vi har gennem de sidste år arbejdet med kolleger, der viser, at ved at svinge et helt andet protein i en vandig opløsning omkring cellen, er det muligt at koble de to svingninger til hinanden. Ganske overraskende og utroligt! I dette projekt forfølger vi netop denne ide ved at undersøge, om det er muligt at ændre gene-produktionen af helt bestemte gennem ved at svinge en protein omkring cellen. Første undersøgelser tyder på at det er rigtigt, og vi vil undersøge en sådan gen-kontrol med fysikkens metoder.

RNA-bindende proteiner spiller en central rolle i cellen og defekter i binding er årsag til mange forskellige sygdomstyper. RNA-bindende proteiner har traditionelt været svære at studere og der findes kun relativt sparsom information om deres struktur og hvordan de genkender deres RNA bindingspartnere. Fornyligt har karakteriseringsmetoden cryo-elektron mikroskopi (cryo-EM) vundet frem pga. teknologiske fremskridt indenfor detektorer og dataanalyse. Med cryo-EM kan man nu producere meget detaljeret information om strukturen af biologiske molekyler, men desværre med den begrænsning at man ikke kan studere små proteiner. I dette projekt vil vi studere RNA-bindende proteiner ved at organisere dem på RNA stilladser konstrueret med RNA origami metoden. RNA origami er en ny teknologi, hvor man ligesom i japansk papirfolde-kunst, folder et enkelt molekyle til en vilkårlig figur. RNA origami kan nu bruges til at organisere små RNA-bindende proteiner, hvilket vil gøre dem synlige for cryo-EM analyse. Hvis projektet lykkes vil det åbne op for analysen af et væld af RNA-protein komplekser og give os ny fundamental indsigt i denne vigtige gruppe af proteiner.

Der er langt flere muligheder for opbrud i tre partikler end for opbrud i to partikler. Det gælder også i kvantefysik og det er først i det seneste årti at fysikere er begyndt at få et overblik over hvilke måder atomkerner kan henfalde på ved at udsende f.eks. to protoner: man har set de ekstreme grænser hvor de to protoner udsendes samtidigt eller efter hinanden med lang tidsinterval imellem, men teorien forudsiger mellemsituationer burde findes. Dette projekt har identificeret to lovende systemer, henfaldene af kernerne 22Al og 26P, som det først nu er muligt at lave detaljerede studier af. Eksperimenter der måler deres henfald vil foregå på NSCL i USA, mens hovedparten af dataanalysen og de opfølgende teoretiske studier vil foregå på Aarhus Universitet i samarbejde med forskere i Madrid og Göteborg.

Ubiquitin (Ub) er et lille protein, som produceres i store mængder i alle celler. Vedhæftning af individuelle Ub-molekyler eller kæder heraf til andre cellulære proteiner, kaldet ubiquitinering, sker via en enzymatisk tre-trins proces og er en effektiv reguleringsmekanisme, der benyttes i stor udstrækning af celler til at kontrollere funktionen af talrige proteiner. Ubiquitinering er tillige en alsidig modifikation, idet der kan dannes otte forskellige typer Ub-kæder, som alle forekommer i cellen og har forskellige funktionelle implikationer for det modificerede protein. Hvor funktionen af nogle af disse Ub-kæder er velbeskrevet, ved vi endnu kun meget lidt om andre typer Ub-kæder, især de såkaldte K27-kæder, grundet mangel på metoder og reagenser der muliggør specifikke studier af denne type protein-modifikation. Dette projekt stiler mod at opnå første og basale indsigter i den biologiske funktion af protein-regulering via K27-Ub kæder. For at opnå dette mål vil vi udvikle et cellebaseret system, der muliggør kontrolleret inaktivering af ubiquitinering via K27-kæder, og etablere reagenser for specifik genkendelse af disse kæder. Efterfølgende vil vi anvende disse nye værktøjer i detaljerede studier af de cellulære processer og proteiner, der reguleres af K27-Ub kæder samt konsekvenserne af at hæmme denne modifikation. Projektet vil give vigtige første indsigter i den biologiske funktion af protein-modifikation via K27-Ub kæder, et centralt ubesvaret spørgsmål i cellebiologi.

I lyset af den øgede bakterielle resistens mod konventionelle antibiotika, tiltrækker nanopartikler opmærksomhed som mulige antibiotika, med fordele relateret til endnu ikke udviklet bakteriel resistens, samt muligheden for selektivt at udløse antimikrobielle egenskaber. Adskillige mekanismer for den antibakterielle aktivitet hos nanomaterialer er blevet foreslået herunder direkte destabilisering af membranen, generering af reaktive oxygenforbindelser (eng: reactive oxygen species), samt opvarmning induceret ved enten belysning eller magnetfelter. På trods af en anseelig bevismængde der demonstrerer antimikrobiel effekt overfor forskellige patogener, mangler der studier, der undersøger den underliggende mekanisme herfor. I det nuværende projekt er fokus derfor på at undersøge modificerede mesoporøse silicium nanopartiklers membraninteraktioner for at klarlægge betydningen af (i) partikel topografi, (ii) fotokatalytiske effekter, (iii) fototermiske effekter, samt (iv) synergetiske effekter og forbedret selektivt gennem kombinationen af disse materialer of antimikrobielle peptider (AMPs). Herigennem sigter projektet efter at give et mekanistisk fundament for yderligere udvikling af potente og selektive nanopartikel/AMP lægemidler.

microRNAs are small regulatory molecules found in all higher organisms, and in humans more than 2000 different microRNAs have been identified. MicroRNAs have the ability to bind to protein-coding RNAs. Upon this binding (known as base-pairing), the protein-coding RNA is subjected to degradation, and thereby the expression of the protein is prevented. This is used by the cells to ensure timely and accurate protein expression. Consequently, malfunction in miRNA expression has been implicated in various diseases, such as cancer and neurological disorders. It has been established, although typically neglected, that two microRNAs targeting the same protein-coding RNA exert a synergistic effect if they bind close to each other, while a single microRNA only have a subtle impact on protein expression. Thus, the observed changes upon perturbed microRNA expression likely reflect the cooperative effects of two (or more) microRNAs and explains why two seemingly identical microRNA targets sites behave differently upon changes in miRNA expression. In other words, microRNA context determines microRNA efficacy. This proposal will study these cooperative effects of microRNAs and disclose key regulatory networks in human cells governed by cooperative pairs of miRNAs. Moreover, the output from this proposal will establish guidelines, rules and an online target prediction service to enable a more profound understanding of the regulatory impact of miRNAs in health and disease.

Ribosomer er ansvarlige for proteinsyntese i alle levende celler. Hvis celler skal fungere optimalt antages det ofte at ribosomerne derfor må være meget stabile både strukturelt og funktionelt. Ændringer forventes at skabe mindre aktive ribosomer og derfor svækket vækst. Dette argument har været vigtigt i forbindelse med at ribosomalt RNA anses for at være en stabil markør for den enkelte art. I dette projekt udfordrer vi dette 'dogme' i biologien. Vi har observeret at i bakterier, som igennem mange år er udsat for antibiotikabehandling (f.eks. i patienter med kroniske infektioner), finder man hyppigt mutationer i ribosomkomponenter - heriblandt fjernelse eller tilføjelse af 3-6 aminosyrer i ribosomale proteiner. Sådanne mutationer resulterer i reduceret væksthastighed men vi antager at det vil være muligt at isolere hurtigt voksende bakterier efter et stykke tid uden antibiotika. Herefter kan man så gentage processen - tilsætning af antibiotika, langsom vækst af resistente bakterier og ny selektion for hurtig vækst. Ved at lede specielt efter mutationer i ribosom gener vil det således være muligt efter flere cykluser af selektion at fremdyrke helt nye ribosomvarianter, som stadig fungerer i den pågældende mikroorganisme.

Den klassiske bølgeligning beskriver udbredelsen af bølger med konstant hastighed i et ikke-krummet rum. Hvis vi generaliserer til et rum med krumning får vi en ikkelineær version af bølgeligningen. Løsningerne kaldes i de tilfælde wave maps. Bevægelsen af en streng på overfladen af en kugle kan tilnærmes med en sådan wave map. På den anden side er wave map konceptet også tæt forbundet med en berømt type flade i geometri, nemlig flader med konstant negativ krumning. Disse flader blev opdaget i det 19. århundrede i bestræbelsen på at finde realiseringer af den hyperbolske plan i rummet. En berømt sætning af Hilbert viste, at alle disse forsøg nødvendigvis resulterer i dannelsen af singulariteter. Det har som konsekvens, at der ikke findes nogen global teori for konstant negativt krummede flader i rummet, fordi den klassiske definition ikke giver mening, når fladerne indeholder singulariteter. Dette projekt undersøger en naturlig generalisering af konstant negativt krummede flader, som netop defineres via wave maps. De tillader en global teori fordi singulariteterne nu indgår naturligt i selve definitionen. Wave map tilgangen vil derfor også åbne op for den globale analyse af nogle af de vigtige flader med singulariteter, som typisk opstår i fysiske modeller af universet, og denne analyse udgør en essentiel del af dette projekt.

Lavvandede søer udgør den mest hyppige type søer ikke kun i Danmark men også globalt. Disse søer er også en vigtig kilde af drivhusgasser så som kuldioxid, metan og lattergas, og en stigende drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren fører til ændringer af Jordens klima. Vi vil forstå hvordan drivhusgasfrigivelsen fra disse søer påvirkes af fremtidige klimaændringer samt en stigende næringssaltbelastning. Begge faktorer kan føre til en stigende drivhusgasfrigivelse som igen fører til temperaturstigninger. Vi gør brug af en enestående eksperimentelle opstilling ved Aarhus Universitet for at undersøge denne sammenhæng. Opstilling består af 24 kunstige søer, hvoraf 8 følger omgivelsestemperaturen, i 8 søer holdes temperaturen ca 2 grader og i de restende 8 søer ca. 4 grader over omgivelsestemperaturen. Desuden tillsattes ekstra næringssalte til halvdelen af søerne. Dette resulterer i søer med høj såvel som med lav næringssaltbelastning. Vi vil bestemme drivhusgasfrigivelse samt antal og aktivitetsstatus af de bakteriegrupper som er ansvarlig for produktion og forbrug af drivhusgasserne ved de forskellige behandlinger. Vores resultater vil hjælpe os til at forstå sammenhæng mellem stigende temperaturer, næringssaltbelastning og drivhusgasfrigivelse og dermed forbedre vore forudsigelser af hvordan drivhusgasfrigivelsen ændres i fremtiden og endnu mere vigtigt hvordan forskellig forvaltningspraksis vil påvirke drivhusgasfrigivelsen fra denne dominerende type søer.

Hvordan kan vi lave en intens laser pulse med høj frekvens og kort varighed mest effektivt? Det er det videnskabelig spørgsmål, som bliver belyst i dette projekt. Det er relevant at undersøge dette, fordi sådanne pulser vil tillade os at opnå nye indsigter i den kvantemekaniske verden og samtidig vil laser pulserne på længere sigt være utrolig brugbare i industri og sygehusvæsen. Helt simpelt går projektet ud på at lave teoretiske modeller for, hvad der sker, når en intens laserstråle rammer ind i et materiale, som enten er meget ordnet i sin struktur (f.eks. krystal) eller meget uordnet (f.eks. væske). En af de ting, som sker, er, at der udsendes lys med andre egenskaber end det lys, som er i den laser puls, der blev sendt ind. Vi vil i projektet undersøge, hvordan et materiales egenskaber påvirker dannelsen og udsendelsen af lys og ligeledes, hvad det dannede lys fortæller os om materialets egenskaber og den ultrahurtige bevægelse af dets kerner og elektroner. Disse undersøgelser vil bringe os i stand til at foreslå forskellige måder, hvormed vi opnår vores mål – altså at lave en intens laser puls med høj frekvens og kort varighed.

Havets mikroalger og de vandlopper der ”græsser” på dem, indgår i et dynamisk samspil i bunden af den marine fødekæde. En økologisk vigtig gruppe af mikroalger, kaldet kiselalger, står alene for en lige så stor del af den globale fotosyntese som de tropiske regnskove. Kiselalgerne græsses af vandlopper, der igen er føde for organismer som fisk og hvaler højere oppe i havets fødekæde. Visse kiselalger producerer giftstoffer der ophobes i fødekæden. Samspillet mellem kiselalger og vandlopper er af betydning for algernes giftproduktion og derfor for hele det marine fødenet. Vi vil bruge samspillet mellem giftige kiselalger og vandlopper til at studere mikroalgers forsvarssystemer mod græsning, samt til at forstå kiselalgers giftproduktion. Vi vil undersøge betydningen af ændringer af miljømæssige faktorer på algernes forsvar (deres giftproduktion) og undersøge giftstoffernes effekt på vandlopperne. Målet er at forstå mikroalge-græsser-samspillet, og vi vil bruge en blanding af fysiologiske, affærds- og funktionelle genomstudier til at besvare spørgsmål som: Hvordan er påvirker en kombination af græsning og ændringer i fysisk-kemiske miljøforhold giftproduktionen? Vil begrænsning af for eksempel næring og lys tvinge cellerne til at vælge mellem at bruge energi til vækst eller forsvar? Er der omkostninger ved at have en giftproduktion? Har kiselalgernes gift en effekt på græssende vandloppers adfærd?

I dette projekt udvikles optiske sensorer bestående af ultratynde, nanostruktureret trampoliner. Ved at grave submikrometer riller på ultratynde, dielektriske filmer vil disse trampoliner blive til spejle der reflekterer lys ved nogle bestemme bølgelængder. Ved at sende laserlys gennem to sådanne parallelle spejle separeret med kun få mikrometer og ved at måle på deres vibrationer vil man kunne bestemme f.eks. små ændringer i tryk eller brydningsindeks af den indfangede gas mellem spejlene. Sådanne optiske sensorer vil have en bred vifte af direkte anvendelser inden for fotonik, biofysik og medicin.

Molekylers luminescens afhænger af deres mikromiljø, det gælder emissionsspektre som kvanteudbytter. Nogle miljøer tænder så at sige for lyset, mens andre slukker. Særligt er ioner følsomme, da de binder enkelte vandmolekyler stærkt eller let polariseres af nærliggende ladninger. I dette projekt ønskes en detaljeret beskrivelse af ioners lysudsendelse baseret på gasfasespektroskopi på skræddersyede systemer. Disse inkluderer en, to eller flere fluoroforer, hvor afstande fastlægges af lineære broenheder, og ”punktladninger” introduceres som kvarternære ammoniumgrupper. Ideen er at bestemme Förster-afstande præcist for FRET-par, samt hvordan molekylegeometri dikterer elektronisk kommunikation imellem fluoroforer. Foruden lineære systemer vil vi studere komplekse strukturer i to og tre dimensioner med høj symmetri. Spektroskopi på isolerede ioner er ikke trivielt grundet lille iontæthed og begrænset adgang til ionerne. I Aarhus er problemet løst med instrumentet LUNA (LUminescence iNstrument in Aarhus). Ioner dannet med electrospray lagres og masseselekteres i en Paul-fælde med cylindergeometri og en ”gennemsigtig” net-elektrode. Fem procent af det udsendte lys opsamles og detekteres, betydeligt mere end muligt for andre. Projektet kombinerer state-of-the-art luminescens-eksperimenter (AU) med avanceret syntese (KU) og bibringer fundamental viden om fluoroforers spektroskopiske egenskaber alene og i et miljø, særlig vigtig viden for brugen af fluoroforer i molekylær biologi.

Cellekernen i eukaryote celler består yderst af kernemembranen, som fysisk adskiller vores kromosomer fra resten af cellen og skærmer og beskytter cellernes DNA. Hvis cellekernen deformeres ved mekanisk påvirkning, såsom under celle-migration, kan dette forårsage brud på kernemembranen og resultere i DNA-skader og ukontrolleret lækage af molekyler mellem kernen og resten af cellen. Celler overvinder og overlever dette ved aktivt, at reparere skader, hvilket involverer bøjning, afskæring og lukning af kernemembranen. Vores seneste forskning tyder på, at proteiner som styrer reparationen af cellers omgivende cellemembran også er involveret i kernemembranreparation, hvilket indbefatter annexin proteiner og aktin cytoskelettet. Selvom reparation af kernemembranen spiller en afgørende rolle for at opretholde og beskytte cellers DNA vides der meget lidt om selve reparationssystemet. Formålet med dette projekt er, at undersøge de grundlæggende mekanismer bag kernemembranreparation i eukaryote celler.

Evolution i havbundens mikrobielle samfund. Mikroorganismer er kendt for deres evne til hurtig evolution og tilpasning i forhold til deres miljø. Alligevel er det uklart, om denne egenskab også kan komme til udtryk i naturlige miljøer, herunder havbunden, hvor miljøet er komplekst og næringsforsyningen ringe, og hvor mikroorganismerne derfor vokser langsomt. På grund af sedimentation bliver mikroorganismerne i havbunden til stadighed omlejret fra det energirige overfladelag (0-25 cm dybde) til det energifattige dybere lag. Min hensigt er at bestemme de økologiske og evolutionære dynamikker, som styrer sammensætningen af mikrobielle samfund i takt med denne omlejring. Min hypotese er, at det netop er i denne overgang, at de processer virker, som bestemmer artssammensætningen ned gennem havbunden. I min undersøgelse vil jeg fokusere på og forsøge at besvare tre fundamentale spørgsmål: 1) Hvor hurtigt vokser og nedbrydes populationer? 2) Hvor stor er populationernes effektive, formeringsdygtige størrelse? 3) Hvilke mekanismer fører til de genetiske ændringer , som er basis for evolution, og hvor hurtigt sker ændringen? Besvarelsen af disse spørgsmål er nødvendig for at forstå, hvordan havbundens mikrobiom reagerer på ændringer i miljøet, og hvordan naturlige mikrobielle samfund udvikles. – Og dermed også for forståelsen af disse samfunds funktion i økosystemet.

For at en celle kan kommunikere med den omgivende verden skal den kunne sanse et udefrakommende signal og omsætte dette til et intra-cellulært respons. En vigtig klasse af membran-bundne receptorer (de såkaldte single-pass transmembrane receptorer) er ansvarlig for at transmittere en stor del af disse udefrakommende signaler. Vores viden om hvordan denne gruppe af receptorer virker er meget begrænset og dette studie søger af forstå de grundlæggende receptor signalerings-mekanismer. Ved hjælp af specialiserede miniature antistoffer (nanobodies) vil vi manipulere signaleringen fra disse receptorer. Nanobodies har den fordel at de er små og meget høj-affine bindende proteiner som nemt kan kobles sammen for dermed at danne bi-specifikke molekyler. Vi har udviklet nanobodies mod en lang række plante receptorer som er involveret i symbiotisk kommunikation med bakterier. Vi vil bruge disse nanobodies til at manipulere LysM receptorerne i plante-membranen for at forstå hvordan disse virker og signalerer. Med vores nanobodies kan vi kontrollere hvilke receptorer der er aktive i membranen og styre støkiometrien af receptorer-komplekser og vi håber dermed at kunne afdække de grundlæggende signalerings-mekanismer for denne klasse af receptorer.

g-hydroxysmørsyre (GHB) er en naturlig forekommende kemisk forbindelse i hjernen på dyr og mennesker. På trods af en udbredt anvendelse af GHB både som lægemiddel og misbrugsstof har flere fundamentale spørgsmål stået ubesvaret med hensyn til virkningssted og funktion. Vi har for nylig identificeret bindingsproteinet for GHB, og vist at det er et meget kendt og betydningsfuldt enzym i neuroner og er centralt involveret i bl.a. læring og hukommelse. Derudover er ændret funktion af dette enzym forbundet med en lang række sygdomme og sygdomstilstande f.eks. Alzheimers og Parkinsons sygdom, hvilket gør enzymet til en potentiel markør til tidlig diagnostisk anvendelse samt lægemiddeludvikling indenfor disse sygdomme. Positronemissionstomografi (PET) er en vigtig billeddannelsesteknik, der kan anvendes til at følge ændringer af et specifickt protein i hjernen, hvis et egnet isotopmærket sporstof er tilgængelig. Det overordnede mål for projektet er at afdække potentialet for enzymet som markør for de omtalte sygdomme. Dette mål vil vi opnå ved at udvikle PET-sporstoffer, der kan binde til GHB bindingsstedet og synliggøre enzymet. Projektet vil involvere en iterative proces med kemisk udvikling af relevant ligander baseret på en unik platform af in-house udviklede ligander, farmakologisk evaluering, radiosyntese samt in vivo evaluering.

Vi lever i videns tid, hvor takket være videnskabs og ingeniør fremskridt, tror vi at alt er kendt eller kan være studeret. Tværtimod, på grund af kompleksiteten som er en del af livet, så kæmper vi stadigvæk med at studere selv enkle biologiske systemer. I datologi, studerer og modellerer vi store systemer dagligt, som massive distribuerede systemer (tænk for eksempel alle computere som er tilsluttet til internettet). Som følge af dette, har man forslået flere tilgange til at holde modeller i en overskuelig størrelse. Dette er gjort ved brug af en koncept af 'model reduktion', en operation som transformerer en model til en mindre model, men bevarer egenskaber som er af speciel interesse. Dette projekt vil skabe nye teknikker til reduktionen af modeller af biologiske systemer, og gøre det muligt at modellere og studere systemer som var uoverskuelige før. Dette vil blive gjort ved at bruge en ny datologisk perspektiv i dette problem. Dette har også en potentiel effekt både i industrien og i den akademiske verden.

Diskontinuiteter er nøglehorisonter i marine sedimenter og de repræsenterer længerevarende perioder uden aflejring på havbunden. I forbindelse sedimentationsafbrydelsen sker der ofte en cementering af havbunden og det kan ses, som brudflader i sedimentære bjergarter. Forståelsen af dannelsen og udbredelsen af disse hærdningshorisonter er essentielle i forbindelse med udnyttelsen af ressourcer (hydrokarboner, geotermale), da de ofte styrer væske/gas migrationen i undergrunden. Formålet med dette studie er, at belyse den laterale udvikling af hærdningshorisonter for at få en bedre forståelse af deres dannelse, samt de primære aflejringsmiljøer, som kontrollerer deres fysiske egenskaber. Feltarbejdet er planlagt i Atlasbjergene i Marokko, som er kendt for deres fantastiske og meget omfattende blotninger (>100 km lange) af marine aflejringer fra Mellem Jura.

Dette projekt undersøger en hidtil overset proces i kvælstofomsætningen i oceanernes iltminimumszoner. Kvælstof er det vigtigste begrænsende næringsstof for livet i oceanerne; en begrænsning, der skyldes at anaerobe bakterielle processer, denitrifikation og anammox, omdanner kvælstof fra biotilgængelig form, især nitrat, til kvælstofgas. En tredjedel af denne omsætning skønnes at foregå i iltminimumszonerne, hvor de befordres af iltfrie forhold i vandsøjlen. Ny forskning tyder imidlertid på, at de kvælstoffjernende bakterier må konkurrere med nitritoxiderende bakterier, der modvirker kvælstoffjernelsen ved at gendanne nitrat. Dette er overraskende, da nitritoxiderende bakterier er kendt som obligat aerobe og derfor ikke skulle kunne trives under iltfrie forhold. Projektet kombinerer in-situ-målinger med nyudviklede instrumenter med biogeokemiske og genomiske undersøgelser for at kortlægge nitritoxidationens fordeling, økofysiologi og mikrobiologiske grundlag. Herved opnår vi en detaljeret forståelse for nitrits nøglerolle i reguleringen af balancen mellem kvælstoffjernelse og regenerering af nitrat. Resultaterne er vigtige for forståelsen af det marine kvælstofkredsløb i dag og hvordan dette kan ændre sig i fremtiden, hvor iltminimumszonernes udbredelse forventes at vokse.

Arvematerialet, DNA’et, i vores celler udsættes konstant for en lang række skadelige stoffer. Nogle af de hyppigste skader skyldes reaktive iltforbindelser, der dannes som et biprodukt under cellernes almindelige stofskifte. Hvis disse skader ikke fjernes effektivt gennem cellens DNA reparation, kan det medføre, at cellen mister sin funktion, ældes meget hurtigt eller omdannes til en kræftcelle. Formålet med dette projekt er at få større indsigt i reguleringen af en DNA reparationsmekanisme, hvis eksistens forskere først for nylig er blevet opmærksom på. Mere specifikt vil vi undersøge reguleringen af enzymet NEIL2, som er et både unikt og meget vigtigt DNA reparations-enzym, idet det blandt andet, modsat de fleste andre enzymer, kan reparere ilt-beskadiget DNA i celler, der er meget aktive, men som ikke deler sig. Det gælder for eksempel hjernens neuroner. I forskningsprojektet vil det dels blive undersøgt, hvordan cellerne regulerer mængden af NEIL2-enzym, der produceres, og desuden vil vi undersøge, hvordan modifikation af enzymet påvirker enzymets aktivitet, herunder dets evne til at samarbejde med andre proteiner i cellen. Endelig vil vi også undersøge, om modifikation af enzymet påvirker enzymets placering i cellen, da korrekt placering kan være afgørende for, at enzymet kan udføre sin tiltænkte opgave på rette tid og sted. Den opnåede viden vil bibringe helt nye perspektiver til forståelsen af cellers vedligeholdelsesmekanismer og reguleringen af disse.

Differentiering af inducerede pluripotente stamceller (iPSCs) til neuroner og andre hjerne-celler, er blevet et unikt værktøj til at studere molekylære mekanismer der ligger til grunde for neuronal udvikling. Imidlertid er flertallet af neurale cellesystemer 2D monolagskulturer, som er af begrænset anvendelse til undersøgelse af centrale nerve funktioner, f.eks. synaptisk transmission, som er frigivelsen af neurotransmittere fra en presynapse til en postsynapse for at lede et signal videre. Synaptic transmission er meget vigtig for mange af de avancerede karakteristika der er ved humane hjerner, såsom avanceret indlæring. Grunden til at 2D monolagskulturer har begrænset anvendelighed er, at de ikke udvikler fuldt funktionelle synapser og så mangler man metoder til isolering af funktionelle nerve-terminaler (synaptosomer) fra disse kulturer. Udviklingen af hjerne-organoider fra humane iPSC'er muliggør sådanne funktionelle undersøgelser. BO'er ligner kompleksiteten af tidlige hjerne udvikling, herunder 3D-vækst, flere slags celletyper samt udvikling af funktionelle synapser. Desuden er synapserne afskærmet fra omgivelserne hvilket muliggør effektiv isolering af synaptosomer og karakterisering af synaptisk transmission. I det pågældende projekt vil vi lave BOs og isolere synaptosomer fra disse vhja densitets gradient centrifugering og efterfølgende karakterisere de molekylære signaleringsmekanismer der kontroller synaptisk transmission vhja proteomics, PTMomics og Bioinformatik.

Geologiske data viser, at det globale havniveau var ca. 130 m lavere under den sidste istids maximum for 20 tusind år siden, samt at Nordamerika og Scandinavien var dækket af tykke iskapper der nu er væk. I modsætning hertil ved vi næsten intet om klimaet og isens udbredelse i det østlige Sibirien, et område der er kendt som den nordlige ”kuldepol”. Dette skyldes bl.a., at der kun findes meget få kvantitative aldersbestemmelser af istidsaflejringerne i dette enorme område. Det er således uvist om området var dækket af store sammenhængende iskapper for 20 tusind år siden, eller om isdækket var begrænset til lokale bjerggletschere. Denne manglende viden smitter af på vores generelle forståelse af istidens klima og relaterede ændringer i det globale havniveau. Med dette projekt vil vi 1) teste hypotesen om, at det østlige Sibirien var dækket af store sammenhængende iskapper for 20 tusind år siden, samt 2) bestemme ændringer i isens udbredelsen under den sidste istid. Dette vil vi gøre ved, at indsamle prøver fra området og bestemme alderen af nøje udvalgte istidsaflejringer vedbrug af den kosmogene isotop 10Be. Vi vil også måle en kombination af forskellige kosmogene isotoper i prøver fra grundfjeldet og kombinere denne information med tyngdemålinger fra rummet og GPS-data fra jordoverfladen. Denne kombination af nye metoder vil afsløre om der var store iskapper i det østlige Sibirien for 20 tusind år siden og øge vore fundamentale forståelse af istidens klima.

Vores DNA er pakket sammen inden i cellerne. Helikaser er motorproteiner, der har den helt centrale opgave, det er, at åbne DNA op og gøre den tilgængelig for forskellige processer i cellerne. DNA kan foldes i forskellige strukturer udover den berømte dobbelt-helix. Disse alternative strukturer kan virke som en vejspærring for helikaserne. Den komplicerede molekylære dans mellem DNA-strukturer og helikaser bidrager dermed til funktionen og sundhedstilstanden af vore celler. Trinene i denne dans er meget dynamiske, dvs tidsafhængige, og for at se dem vil vi anvende forbløffende forbedringer af enkelt-molekyle måleteknikker. Disse fremskridt gør det muligt at følge individuelle molekyler, et ad gangen, og opnå et direkte indblik i DNA strukturerer og de komplicerede vekselvirkninger mellem DNA og proteiner med høj rumlig og tidslig opløsning. Vi vil studere hvordan en specifik helikase, der er forbundet med en genetisk sygdom, genkender og behandler vigtige ikke-dobbelt-helix DNA strukturer. Både helikasen og DNA strukturerne kan udgøre mulige mål for lægemidler, forudsat vi forstår deres vekselvirkning. Målet med dette projekt er at opnå denne forståelse.

Insekter udgør næsten tre 3/4 af klodens dyrearter og denne artsrigdom kan i høj grad tilskrives insekters fysiologiske tilpasninger. Det er særligt insekternes evne til at udholde kulde- eller varme-stress der tillader at insekter er repræsenteret i næsten alle verdens økosystemer. Da mange insekter er af stor økonomisk og økologisk betydning er det derfor også vigtigt at forstå de fysiologiske tilpasninger der er bestemmende for deres temperaturtolerance. Forskning i vores gruppe har hjulpet til at kortlægge de væsentligste fysiologiske processer der bestemmer insekters kuldetolerance. I modsætning til dette ved man meget lidt om de fysiologiske processer der afgør hvorfor nogle arter er tolerante over for varme, mens andre er meget følsomme for varmestress. Målet for dette projekt er derfor at karakterisere hvorledes kapaciteten af en række fysiologiske processer, på organ og celle niveau, ændres under varmestress i arter der er hhv. varmefølsomme og varmetolerante. Disse undersøgelser vil inkludere målinger af hjerte, muskel, nerve og nyre funktion, samt målinger af hvorledes mitokondrier og enzymer responderer på stressfulde høje temperaturer. Med disse studier håber vi at etablere en ”fysiologisk model” der bl.a. kan bruges til at forstå hvorledes insekter vil påvirkes af de pågående klimaforandringer.

Grønlandshajers biologi, fysiologi og migrationsmønstre: På grund af deres ekstrem lange levetid på mindst 272 år antages grønlandshaj-hunner ikke at blive kønsmode før de er mindst 150 år gamle og har opnået en længde på omkring 4 meter. Det formodes endvidere at en kuld kun består af 7-10 levendefødte unger. Selv om populationstørrelsen og alderssammensætningen af grønlandshajer er ukendt, er det kendt at hajarter med lave vækstrater og lavt reproduktionspotentiale er yderst sårbare med hensyn til fiskeri. Vi tilstræber at opnå en dybere forståelse af den grundlæggende biologi, fysiologi og migrationsmønstre hos den langlevende og genetisk diverse Grønlandshaj ved hjælp af 1) satellit- og akustiske tags til at studere migrationsmønstre af kønsmodne hunner, samt undersøge hvor mange under drægtige hunner kan have, 2) måle deres metaboliske rate med henblik på at kvantificere deres energiske behov, og 3) udføre kardiologiske og muskelstudier for at belyse den fysiologiske baggrund for deres aerobe svømningskapacitet. Disse oplysninger vil være af afgørende betydning for den langsigtede bæredygtige forvaltning af denne IUCN-rød listede "nær truede", langsomt voksende og stærkt sårbare art.

Machine Learning er videnskaben bag kunstig intelligens og succesfulde nye teknologier så som automatisk oversættelse, selvkørende biler, computerspil m.m. Der er en gennemgående begrænsning for alle gængse machine learning algoritmer, alt fra Support Vector Machines (SVMs) over Neurale Netværk til Deep Learning. De er alle baseret på antagelsen om at det nye data de anvendes på kommer fra same sandsynlighedsfordeling som det data hvorpå de er trænet. Den tekniske betegnelse for denne antagelse er i.i.d (independently identically distributed), altså at datapunkterne er uafhængige og identisk fordelt. Grundlaget for i.i.d antagelsen forklares som værende "delvist historisk og delvist en essentiel del af de matematiske udfordringer ved at arbejde med alt andet end et fast antal uafhængige stokastiske variable" [Robbins, 1952]. På trods af udbredelsen holder antagelsen ikke i mange virkelige problemstillinger. For eksempel i spamfiltrering kommer spam-emails ikke fra en fast fordeling, men er aktivt designet af spammere til at omgå filtrene. Vores mål er at udvikle en teori om statistisk læring for data der ikke er i.i.d, og endda kan modarbejde læringsalgoritmen.

Ferroelektriske materialer er karakteriseret ved en særlig orden af de elektriske ladninger på den atomare skala. Atomerne er arrangeret i et periodisk gitter og alle gitterpunkter har elektriske dipoler der peger i samme retning. Dette resulterer i en makroskopisk polarisation der kan forstås som dipol-tætheden i materialet. Typisk vil sådanne materialer give anledning til en domæne-struktur, hvor de enkelte domæners polarisation peger i forskellige retninger. Grænsen mellem to domæner kaldes en domænevæg og hvis polarisationen i to tilstødende domæner er ortogonal på domænevæggen vil der være overskydende ladning som betyder at domænevæggen bliver ladet. Fysikere har i lang tid antaget at sådanne ladede domænevægge må være ustabile grundet de store elektriske felter de giver anledning til. Ikke desto mindre er ladede domænevægge ofte blevet observeret eksperimentelt og deres eksistens forekommer stadig noget gådefuld. I det nærværende projekt vil vi udfordre dette mantra og vise at ladede domænevægge nemt stabiliseres hvis der tages højde for tilstedeværelsen af de urenheder der altid er til stede i materialer. Nøglen til at forstå stabiliteten er at kvantemekanikken giver en øvre grænse for hvor store felter der kan eksistere mellem to domænevægge. De ladede domænevægge udgør desuden en ideel realisering af et to-dimensionelt metal og vil vil undersøge de fundamentale egenskaber af sådanne systemer ved hjælp af kvantemekaniske computersimuleringer.

Infektioner forårsaget af biofilm-dannende bakterier er et stort problem fordi bakterier i biofilm er beskyttede imod den inficeredes immunforsvar og resistente overfor antibiotika. Forskningsprojektet vil benytte en avanceret ny metode baseret på DNA sekvensering til at opnå viden om de molekylære mekanismer som er involveret i biofilm-associeret antibiotika resistens. Denne viden kan bruges til udvikling af nye behandlings-procedure og ny medicin til behandling af infektioner forårsaget af biofilm.

Blockchain based cryptocurrencies are open decentralised systems for financial transactions among users, meaning that anybody is allowed to join the system to either use of it or support its operation. There is a popular belief that these systems have strong privacy guarantees, preserving users' anonymity and keeping transaction data secret. However, most cryptocurrencies have no privacy guarantees, allowing any third party to track transactions among users. In fact, this very feature has been used by law enforcement agencies to track and shut down criminal organisations that used cryptocurrencies for financial transactions, such as in the Silkroad case. On the other hand, a few cryptocurrency protocols (such as Zerocash) provide a high level of anonymity where it is not possible to obtain any information about the amounts and users involved in transactions written on the blockchain. While such protocols solve the privacy issues in classical cryptocurrencies, they introduce regulatory problems, as they do not allow for lawful tracking of financial transactions. The aim of this project is to design cryptographic financial transaction systems that are both privacy preserving and accountable using modern cryptographic protocol techniques. Such systems should preserve users' anonymity while still allowing for law enforcement agencies to track suspected illegal transactions when given proper judicial authorisation, being compatible with current financial and legal regulations.

Naturen frembringer de mest utrolige molekyler og mennesket har i årtusinder anvendt dem til behandling af sygdomme. Først i form af ekstrakter og senere ved isolation af de rene stoffer. Disse naturstoffer er i dag helt centrale i blandt andet medicinsk kræftbehandling og til behandling af infektioner. Stoffernes strukturer er blevet evolutionært forfinet over millioner af år og derfor ser man ofte at naturstoffer er ultra-specifikke i deres vekselvirkning med biologiske makromolekyler, såsom proteiner. Det er den egenskab, der giver stofferne deres medicinske "edge" og som muliggør deres brug som molekylære værktøjer til at forstå processer i cellen, idet man så at sige kan tænde og slukke for dem ved at tilsætte molekylet. Der er dog typer af naturstoffer hvis biologiske aktivitet man stort set ikke forstår og de såkaldte ionoforer er så afgjort det mest prominente eksempel. Stofferne virker ved at forstyrre balancen af ioner imellem de forskellige dele af cellen og selvom dette virker til at være en tilsyneladende uspecifik aktivitet, så har forskellige ionoforer helt forskellige egenskaber: nogle er f.eks. cytotoksiske, mens andre ikke er. Projektet sigter mod at skabe helt grundlæggende indsigt i hvordan ionoforer virker i eukaryote celler og vil primært gøre brug af organisk kemiske teknikker til at konstruere særlige molekylære rapportere som f.eks. kan sladre om ionoforers specifikke lokalisation i celler samt hvordan stofferne påvirker ion-koncentrationer i cellen.

Bakterier i vandsøjlen er essentielle for omsætningen af næringsstoffer og kulstof, og dermed for produktiviteten i havet. Bakteriernes vækst er normalt begrænset af tilgængeligheden af f.eks. kulstof, kvælstof eller fosfat, men i et helt nyt banebrydende studie fandt vi for første gang, at Vitamin B1 (kaldt B1) eller byggestene til B1 kunne begrænse bakteriers vækst i Østersøen. Derudover indikerede genetisk undersøgelser, at dette er gældende generelt i verdenshavene. B1 er et vitamin som behøves af alle celler, men det har ikke før været anset som begrænsende for vækst af bakterier eller højere organismer i havvand. I dette studie vil vi undersøge om B1 er begrænsende for bakteriers vækst i kystnære farvande i Danmark (Roskilde fjord og Storebælt) og ved USA's østkyst. De tre lokaliteter prøvetages over et år. DNA ekstraheres fra biomasseprøver og der laves omfattende sekvensering (metagenomics) for at kortlægge gener for syntese eller optag af B1. Derudover laves forsøg der tester, hvorvidt bakteriernes produktion og enzymaktivitet begrænses af tilgængeligheden af B1. Endelig udføres der isolat-forsøg for at kortlægge, hvilken energimæssig fordel der er ved B1- optage fremfor syntese. Det samlede projekt vil kortlægge hvorvidt B1 er begrænsende for bakterievækst i kystnære farvande. Hvis det er tilfældet har tilgængeligheden af dette vitamin omfattende konsekvenser for bakterierne men også omsætningen af næringsstoffer og dermed for produktionen af højere organismer.

Hvornår indvandrede det moderne menneske til Centraleuropa? I dag er det almindeligt anerkendt, at det moderne menneske udvandrede fra Afrika og indtog Europa og Lilleasien, men præcist hvordan og hvornår debatteres livligt. I Kostenki (Rusland) har man fundet et skelet fra en 37.000 år gammel mand, som genetisk set er europæer. Det betyder, at vi nu ved, at den genetiske opsplitning mellem europæere og asiater er sket for mere end 37.000 år siden. Udover skelettet har man fra Kostenki også arkæologiske fund, der peger på, at det moderne menneske slog sig ned i Centraleurasien for mere end 41.000 år siden, men præcis hvornår vides ikke, da konventionel C-14 datering ikke er nøjagtig for så gamle prøver. I stedet for C-14 datering vil projektet anvende optisk stimuleret luminescens (OSL) til at datere de arkæologiske sedimenter fra Kostenki for at fastslå, hvornår det moderne menneske begyndte at leve her. I modsætning til C-14 datering kan OSL datere begivenheder, der ligger mere end 150.000 år tilbage i tiden. I OSL datering bestemmes hvornår et sandkorn sidst har set sollys, dvs. hvornår det blev begravet. Det er derfor muligt også at datere lag uden organisk materiale mellem forskellige arkæologiske fund og derved afgøre, om en adskillelse i tid mellem forskellige arkæologiske lag kan skyldes geologisk erosion.

Evnen til at skelne, om information er sand og relevant, er central for skabelsen af ny viden, innovation og samfundets generelle virke. Udbredelsen af fake news, nyheder der kan verificeres som falske, og misinformation, i form af bl.a. pseudo-videnskab, udgør således en grundlæggende udfordring, der kan forhindre, at folk træffer beslutninger på et informeret grundlag. Den enorme eskaleringen i tilgængelig af data og informationskilder, som it-revolutionen har medført, ligger et stort pres på de traditionelle redaktionelle kanaler, der har til hovedopgave at være grundige og kritiske, når de vurderer nye oplysninger. Dette har motiveret opråb omkring nødvendigheden af at redesigne informations-økosystemet for det 21. århundrede (Lazer et al., Science, 2018). Vores projekt vil bidrage til denne dagsorden ved at bruge økonomisk teori til at udvikle algoritmer, der kan identificere pålidelige informationskilder og beskrive, hvordan forskellige oplysninger udbredes i samfundet.

Since the end of the Cold War and with the Global War on Terrorism, armed forces have had to adapt their recruitment to the needs of peace-enforcing missions. While the human costs of these missions in terms of soldier and civilian casualties is large, very little is known about how soldiers recruited under different systems perform. Denmark has a mixed system of conscription and volunteering for military service, and this variation, together with information on soldier and unit performance while deployed, makes Denmark uniquely informative. To estimate the causal relationship between recruitment system and soldier and squad effectiveness, we use econometric methods. Although eventual deployment is voluntary, the military recruitment draft lottery identifies initial conscripts from volunteers, and the quasi-random variation of events during missions identifies effects of squad composition.

Researchers in industrial economics have devoted particular attention to the estimation of markups, i.e. the ratio of price over marginal costs. Given the fact that markups measure the deviation from perfect competition, it has important welfare implications, what makes its measurement extremely relevant for policy makers. Markup dynamics also plays an important role in neo-keynesian macroeconomic models. However, the current methodologies do not allow researchers to compute markups at very disaggregated levels. In this project, we propose to develop a novel methodology adapted to the use of rich micro data that deals with the presence of multi product firms. As such, it will go back to an old literature in production economics that suggested to exploit joint information from the primal and dual Solow residuals. These papers were not always rigorous though in their use of econometric methods and data availability was still scarce. Computing capabilities were also quite limited at the time. Our analysis will exploit the more recent econometric advancement in the estimation of production and cost functions to precisely estimate marginal costs at the firm-product level, and aggregate the micro level estimate at the macro level. As such, it will permit various analyses regarding the determinants of markups as well as an understanding of the drivers of markup dynamics and its macroeconomic implications.

Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande har de skandinaviske veje til demokrati været mere fredsommelige og har udmøntet sig i mere demokratiske systemer med større opbakning blandt politiske eliter og den almene befolkning. Projektet undersøger, om denne exceptionelle udviklingsvej oprindeligt har noget at gøre med et større mål af lighed på landet og upartiske statsinstitutioner, som har reduceret de politiske uenigheder og skabt et grundlag for en mere konsensusorienteret politik. På den baggrund har de politiske eliter udviklet en tradition for gensidig tolerance og mådeholdenhed ift. underminering af demokratiske spilleregler, og den almene befolkning har udviklet stærke demokratiske normer, som betyder, at demokratiet i højere grad værdsættes på grund af anerkendelse af grundlæggende demokratiske procedurer end politikkens indhold og konsekvenser.

De nuværende EU-regler om asyl og grænsekontrol er ikke effektive. Det har stået klart siden mere end 1 million migranter i 2015 krydsede Unionens ydre grænser. EU's medlemsstater har derfor siden starten af 2016 forhandlet om en reform af disse regler, og forhandlingerne er nu i den afsluttende fase. Uanset udfaldet er det givet, at danske politikere i de kommende år skal træffe en række svære beslutninger om Danmarks fremtidige deltagelse i EU-samarbejdet om asyl, grænsekontrol og udsendelse af udlændinge. Dette skyldes, at Denmark – i lighed med en række andre medlemsstater – i stadig stigende grad er begyndt egenhændigt at tage initiativer for at kompensere for EU-reglernes ineffektivitet. Flere af disse initiativer er kommet til verden på et uoplyst retligt grundlag og er derfor på kant med EU-retten eller menneskeretten. Den danske grænsekontrol er et eksempel herpå. Et andet eksempel er forslaget om oprettelse af udsendelsescentre uden for EU’s grænser, som regeringerne i Danmark og Østrig er ved at udarbejde i fællesskab. Projektet har til formål at foretage en dybdegående retlige analyse af de scenarier, der er tilgængelige for Danmark i relation til EU-samarbejdet om asyl, grænsekontrol og udsendelse af udlændinge. Derved skaber projektet et informeret beslutningsgrundlag for den politiske beslutningsproces på disse områder.

Forskningsprojektet FAIM undersøger, hvordan regulering af markeder i udviklingslande påvirker landenes fattigste grupper. FAIM bruger Kenya som caseland. De kenyanske myndigheder har indført en række forskellige tiltag, som skal sikre et velfungerende marked, der kan bidrage til en høj vækst - f.eks. en konkurrencelov. Ser man på den generelle økonomiske udvikling i Kenya - målt som BNP pr indbygger - har der været en markant stigning siden år 2000. Imidlertid er BNP pr. indbygger ikke en god målestok, når vi skal afklare, hvordan markedsreguleringen har påvirket de fattigste grupper - herunder de grupper, der ikke har et overskud, som de kan sælge, og som derfor ikke er en del af Kenyas markedsøkonomi. For at afklare dette, bruger FAIM fødevaresikkerhed som målestok: hvilken indflydelse har markedsregulering på fattige gruppers adgang til mad? Det er et spørgsmål, som hidtil ikke er besvaret i den akademiske forskning. Gennem en kombination af juridisk, antropologisk og økonomisk metode følger FAIMs forskere produktion og distribution af majs og cassava; to vigtige afgrøder for den kenyanske befolkning. Undersøgelsen belyser, hvordan markedsreguleringen påvirker adgangen til mad både på landet og i by. På denne vis bidrager FAIM til vores forståelse af, hvordan markedsøkonomiske tiltag påvirker samfundets fattigste. Denne bedre forståelse vil bl.a. gøre det muligt fremover at udforme reguleringen på en måde, som bedst muligt tager højde for konsekvenserne for de fattigste.

Hvilken rolle spiller valutahandleres geografiske placering samt sammensætningen af nationale versus internationale handlere for valutakursen, og hvilke implikationer har ’intradag’-valutabevægelser for store og små åbne økonomier som hhv. Euro-området og Danmark? Dette projekt søger at belyse disse spørgsmål ved at opdele 24-timers FX afkast i ’intradag’-komponenter, som kan skelne mellem afkast fra transaktioner, der sker om natten eller om dagen. Lokale finansielle markeder åbner og lukker i takt med at folk går på arbejde om morgenen og kommer hjem om aftenen. Derfor vil det i løbet af et døgn variere, hvem der er de dominerende FX markedsdeltagere, og det styres af den geografiske placering af de lokale markeder. Dokumenteringen af en robust geografisk afhængighed i FX afkast vil udgøre et signifikant bidrag til litteraturen og i praksis have betydning for finansielle investorer og institutioner, herunder små, mellemstore og store virksomheder, centralbanker og daghandlere.

Populisme fylder meget i debatten. Til forskel fra folkelighed, som for de fleste er positivt har populisme som regel negative konnotationer. Populisme er dog langt fra et entydigt fænomen, og populistiske partier og bevægelser har stået for meget forskellige politiske synspunkter, både i forhold til demokrati, til 'fremmede' og til mere traditionelle spørgsmål om økonomisk lighed og omfordeling. Det forhold der går igen i alle former for populisme er at 'folket' står i en stærk konflikt med 'eliten'. Dette projekt undersøger to centrale danske erfaringer med konflikt mellem folk og elite, nemlig Socialdemokratiets overgang fra klasse- til folkeparti (frem til programmet "Danmark for folket"), og dannelsen og konsolideringen af Dansk Folkeparti fra bruddet med Fremskridtspartiet til i dag. Formålet er at undersøge hvordan 'folket' fremstilles og hvad der afgrænses som det ikke-folkelige: hvem er eliten, og for Dansk Folkepartis vedkommende, hvem er 'de fremmede'? Det bliver undersøgt dels i forhold til den klassiske skelnen mellem højre og venstre, dvs økonomisk lighed og omfordeling. Dels i forhold 3 aspekter af demokrati, nemlig folkesuveræniteten, deltagelse og aktivisme i folket samt inklusion og eksklusion af de der ikke hører til folket. For at sætte disse to analyser ind i en bredere historisk sammenhæng, undersøger vi den danske begrebshistorie om klyngen af begreber omkring folket, det folkelige og populisme fra Grundlovens indførsel i 1849 til nu.

Klimaforskere er begyndt at se på mulige teknologier som kan tænkes at køle jorden ned i det tilfælde den globale opvarmning begynder at løbe løbsk. En af disse - ofte kaldet den 'kunstige vulkan' fordi den indebærer, at man pumper svovl op i stratosfæren hvor det (ligesom ved vulkanudbrud) danner en solskærm af partikler, der køler jorden ned - kunne også tænkes at skabe problemer af sikkerhedspolitisk art. Der forskes i, om såkaldt 'stratospheric aerosol injection' (SAI) får uønskede bivirkninger på miljøet, men man mangler at se systematisk på, om det også kunne skabe internationale konflikter, så som uenighed om 'termostaten': hvor koldt skal det være, og hvor mange risici/bivirkninger kan man acceptere? Hvordan beslutter vi at gøre det overhovedet? Tilmed bliver det sandsynligvis militæret der skal enten udføre SAI, eller beskytte dem, der gør det, så en militarisering af en 'global vejr-maskine' kunne give problemer. Dette projekt undersøger i) hvordan geopolitiske forestillinger er allerede bygget ind i de teknologiske planer og forsøg med SAI; ii) Hvordan man allerede i FN er i gang med at diskutere og forberede hvordan en evt udvikling af SAI kan styres af verdenssamfundet; og iii) hvordan militære og sikkerhedspolitiske tænketanke og planlæggere regner med en 'kunstig vulkan' kunne påvirke sikkerhedspolitikken. Teamet bag projektet har allerede gode kontakter blandt NGOer og videnskabsfolk og vil nu kortlægge hvad vi ved - og ikke ved - om sikkerhedspolitik og SAI

I de senere år er der i en række vesteuropæiske lande kommet omfattende politisk såvel som forskningsmæssig fokus på, hvorvidt indvandrerbefolkningen (særligt fra ikke-vestlige lande) tilpasser sig modtagerlandets fremherskende normer og værdier. En proces som ofte omtales som socio-kulturel integration. Denne interesse skal ikke mindst ses i lyset af en fremherskende antagelse om, at indvandrerbefolkningens socio-kulturelle tilpasning er en vigtig forudsætning for opretholdelsen af social sammenhængskraft. Formålet med dette projekt er, at få en dybere forståelse af disse processer ved at fokusere på, hvordan asylansøgeres forståelse af centrale værdier som demokrati, kønsligestilling samt normer om opdragelse formes i asylmodtagelsen. For mange asylmodtagere strækker denne "venteperiode" sig over en årrække og i den periode opholder de sig i et system, som på flere måder er med til at forme deres forståelse af det samfund de forsøger at blive en del af. Projektet baserer sig således på en antagelse om, at denne periode i asylansøgernes liv er af afgørende betydning for, hvilken forståelse de danner sig af det land de forsøger at blive en del af og dermed også efterfølgende udsigter til at blive integreret. Projektet baserer sig på en dybdegående komparativ analyse af asylmodtagelse i Sverige og Danmark: To udbyggede velfærdsstater som har en række forhold tilfælles men som også adskiller sig på centrale områder.

Globale logistiske netværk er i hastig udvikling. I den forbindelse er havne vigtige knudepunkter for transport, fordi de forbinder hav og land. De senere år er afrikanske havne blevet genstand for stigende opmærksomhed. Det bevidnes af den måde særligt ikke-vestlige stater som Kina og visse Golf-lande investerer massivt i at bygge og udvide havne på Afrikas Horn. Flere af investeringsprojekterne indebærer også etablering af flådebaser. Således synes samarbejdsaftalerne at tilføre en sikkerhedsliggørelse af havnene med konsekvenser for hele regionen. Denne udvikling har hidtil været genstand for sparsom forskning. POLITIES søger at råde bod på dette. Med specifikt udgangspunkt i De Forenede Arabiske Emiraters investeringer i Doraleh havn i Djibouti og Berbera havn i Somaliland, søger projektet at svare på, hvilke former for politisk orden der udvikles i mødet mellem de afrikanske havnestater, Emiraternes investeringsprojekter og de private aktører, der implementerer dem. Projektet indebærer feltarbejde i Djibouti og Somaliland, samt i Emiraterne, blandt offentlige og private aktører der er involveret i havneprojekterne på Afrikas Horn.

Kommuner, regioner og civilsamfund skaber i disse år nye velfærdsløsninger på tværs af sektorer gennem samskabelse. Det gør de med et fælles mål om at styrke social inklusion, hæve effektiviteten og forbedre kvaliteten i den offentlige velfærd. Forskningen viser, at samskabelse rummer potentialer til at nedbryde grænser mellem organisationer, og i højere grad inddrage brugere og frivillige i opgaveløsningen. Men vi mangler viden om, hvordan samskabelse kan fungere som en model for udvikling og levering af velfærd til marginaliserede borgere. Derfor undersøger vi, hvordan professionelle, frivillige og brugere skaber indsatser for borgere, der lever med komplekse sociale og psykiatriske udfordringer. Professionelle, frivillige og brugere vil ofte have meget forskellig adgang til ressourcer som viden, ekspertise og autoritet, hvilket har stor betydning for deres muligheder for deltagelse. For hvordan påvirker samskabelse eksempelvis mødet mellem professionelle og borgere, når frivillige og marginaliserede brugere forventes at være aktive medskabere af de sociale og psykiatriske indsatser? Og hvordan forhandler deltagerne viden, roller og opgaver i den daglige praksis, når regionale, kommunale og frivillige indsatser er samlet under samme tag? Det vil vi undersøge nærmere for at bidrage med vigtig viden om mulighederne og konsekvenserne ved at anvende samskabelse til at understøtte social inklusion af marginaliserede borgere.

Vores skeletmuskler er vores krops største organ og er helt nødvendige for, at vi kan bevæge os. Musklerne er også det sted, hvor det meste af sukkeret fra den mad vi spiser bliver optaget. Musklerne er dermed helt centrale - både for at vi kan klare os selv i hverdagen, men også for at holde os sunde og raske. Der er rigtig mange sygdomme, hvor musklerne bliver svage og ikke kan optage sukkeret fra maden normalt. Det gælder for eksempel sukkersyge og kræft, men ses også efterhånden som vi ældes. Man ved ikke hvilke mekanismer, der er skyld i dette muskelsvind. Det vides heller ikke, om der er en direkte årsagssammenhæng mellem muskelsvind og nedsat evne til at responderer på hormonet insulin. Med dette projekt vil jeg undersøge hvilke molekylærer mekanismer, som bestemmer vores muskler styrke og størrelse. Mere specifikt vil jeg undersøge, hvorfor mange former for kræft medfører muskelsvind, og om dette kan have en sammenhæng med musklernes evne til at respondere på insulin. Mine tidligere studier har vist, at små molekyler kaldet GTPaser er yderst vigtige i disse processer. For nyligt opdagede jeg et helt nyt muskelmolekyle, som kan bremse aktiviteten af disse GTPaser. Jeg tror, at dette molekyle, som hedder GDIα, er helt nødvendig for at vores muskler fungerer optimalt. Skulle jeg identificere nye molekyler, som regulerer vores muskler, kunne dette have gavn for mange, ikke mindst patienter med kræft og sukkersyge, samt ældre med muskelsvind.

Normal hjernefunktion afhænger ikke kun af nerveceller, men også af hjernens forskellige støtteceller. En type af støtteceller, oligodendrocytten, muliggør hurtig signaloverførelse mellem nerveceller ved at vikle sin specialiserede cellemembran omkring nervecellernes udløbere og derved danne såkaldte myelinskeder. Vi ved, at aktive nerveceller fremmer dannelse af myelinskeder – og at oligodendrocyttens dannelse af nye myelinskeder er tæt forbundet med læring. Det er derfor nærliggende, at forstyrret kommunikation mellem disse to celletyper kan føre til sygdom i hjernen. Visse neurodegenerative sygdomme og psykiatriske lidelser, heriblandt svær depression og skizofreni, er forbundet med ændringer i hjernens hvide substans, som netop er områder, der indeholder meget myelin. Men det er et åbent spørgsmål, om dette er en sygdomsårsag eller en konsekvens heraf. Projektets formål er at opnå ny viden om de molekylære mekanismer, der er ansvarlige for kommunikationen mellem nerveceller og oligodendrocytter. Vi sigter dels imod at identificere nye molekyler, men også imod at forstå funktionen af specifikke molekyler på grænsefladen mellem de to celletyper. En del af sidstnævnte er for nylig, gennem genetiske studier, blevet sat i forbindelse med psykisk sygdom. Projektet kan derfor potentielt føre til en øget forståelse af sygdomsmekanismer for psykiatriske lidelser, samt føre til identifikation af nye molekyler, der kan danne baggrund for udvikling af nye typer af lægemidler.

Sygdomme som sklerose følges oftest af spasticitet og rysten. Mange patienter søger lindring ved brug af marihuana og rapporterer en klar mindskning af symptomerne. Vores foreløbige undersøgelser tyder på at kroppens egenproducerede cannabinoider aktiverer astrocytter i rygmarven, som efterfølgende frigiver signalstoffer, der hæmmer aktiviteten af spinale motoriske netværk. Vi vil udforske virkningsmekanismen ved at undersøge hvordan kroppens egne, såvel som tilførte cannabinoider, påvirker astrocytter og nervecellers kemiske og elektriske signaler i rygmarven. Herefter vil vi undersøge hvordan denne cellulære mekanisme påvirker spasticitet. Vi vil undersøge dette ved at kombinere elektrofysiologi og multifoton imaging i både in vivo og in vitro præparationer. Vores opdagelser kan medvirke til udvikling af ny medicin mod spasmer.

Faktum er, at er behandling af den progressive MS (SPMS) ineffektiv. Vi vil identificere de molekyler ansvarlig for heling i hjernen af patienter med multiple sklerose (MS) i forhold til at finde behandling. Ved brug af de nyeste metoder undersøger vi menneskehjernen, som kun få har adgang til. Det gør vores studie banebrydende og fører os et skridt nærmere valide svar på gåden om SPMS. For nylig har vi undersøgt RNA i hjernen hos patienter med SPMS. Vi fandt molekyler, der kan have betydning for heling. Blandt disse var TGFb-R2 central og forbundet til en reparationsspecifik reguleringsmolekyle FoxF2 i astrocyt-cellen. Desuden observerede vi, at astrocyt-cellerne har et forskelligt RNA-mønster i heling vs kronisk skadende læsioner. For at finde den astrocyt-celle ansvarlig for heling, vil vi isolere tusindvis af celler i reparerende og kronisk skadende hjernelæsioner. Vi vil undersøge genkombinationer i celler, som har TGFb-R2 og FoxF2. Det kan afsløre deres unikke funktion, der fremmer heling eller skade. Vi vil også undersøge rollen af TGFb-R2 og FoxF2 i heling ved at bruge dyremodeller. Vi vil også undersøge hvilke molekyler er reguleret af Foxf2 i astrocyt-celler for de kan være potentielle behandlingsmål. Vores mål er at nå frem til at forstå hvordan heling foregår i menneskehjernen og bruge det data for behandling af SPMS.

Den ekstracellulære calcium sensor (CaSR) spiller en afgørende rolle for konstant at opretholde en stabil calciumkoncentration i blodet. Arvelige og erhvervede mutationer i CaSR-genet har tydeliggjort, at CaSR ikke kan fuldt kompenseres af andre proteiner. funktionen af CaSR er ikke kendt udenfor glandula parathyroidea og nyren og Sædceller er særegne mht. signalering, da de ikke kan danne proteiner og derfor afhængige af andre signalsystemer specielt intracellulært calcium . Sædceller er særligt følsomme for ændringer i koncentrationen af ekstracellulær calcium eller pH, og det er vist, at den ekstracellulære calciumkoncentration i testikel-, epididymal- og sæd-væsken ændrer sig fra 20% til 300% af normale serum calciumniveauer. Vi har påvist CaSR i sædcellen, og vores studier har vist, at CaSR her registrerer ændringer i calcium og titrerer effekten på sædcellesignalering. CaSR synes at være uundværlig for normal calciumfølsomhed i sædcellerne, da vi kan vise, at sædceller fra en mand med inaktiverende mutation i CaSR-genet havde kraftig reduceret følsomhed for ekstracellulær calcium. Vores mål med dette projekt er at klarlægge CaSR signaleringsvej, biologiske funktion og betydning for spermatogenese og fertilisering. Tilgangen er translationel og omfatter arbejde med humane sædceller og vævsvæskemålinger fra reproduktive organer hos mænd som kombineres med analyser af mus hvor vi genetisk har fjernet CaSR specifikt fra deres sædceller.

Menneskets voksende gennemsnitsalder betyder, at en række aldersrelaterede neuronale sygdomme som f.eks. Alzheimer og Demens bliver mere udbredte. I dag findes der ikke helbredende medicin for disse sygdomme, men deres udvikling kan i mange tilfælde bremses, hvis de opdages i tide. Fælles for denne gruppe sygdomme er en forudgående latensperiode, hvor patienten ikke har symptomer, men hvor tydelige ændringer foregår på molekylært niveau i kroppen. Vi har for nyligt opdaget, at der i blodet og spinal væske i hjernen hos mennesker med Alzheimer’s sygdom sker specifikke ændringer i indholdet af cirkelære RNA molekyler (circRNAer) – et biomolekyle vi gennem de sidste 5 år har bidraget væsentligt til at forstå betydningen af. Ved hjælp af yderst sensitive metoder udviklet i vores laboratorium, kan vi i dag karakterisere og følge udviklingen af circRNAer i blod og spinalvæske i mennesker og målet med dette projekt er at undersøge en større gruppe af patiener med Alzheimer samt inddrage yderligere 3 neurodegenerative sygdomme, Amyotrophic lateral sclerosis (ALS), mild cognitive impairment (MCI) and multiple sclerosis (MS) i analysen. Målet for projektet er at etablere circRNA som en forbedret biomarkør til opdagelse af neurodegenerative sygdomme i et meget tidligt stadium. Desuden forventer vi, at identifikationen af nye circRNA vil afdække ny viden om disse sygdomme samt adgang til nye terapeutiske behandlinger.

Omkring 300 000 danskere har angina pectoris og hos mange skyldes symptomerne småkarssygdom, som også er forbundet med en dårlig prognose. Forbedret behandling af småkarssygdom kræver bedre viden om sammenhæng mellem hjertets funktion, biomarkører i blodet og prognose. Vi har undersøgt omkring 2000 kvinder med kroniske brystsmerter uden forsnævring i kranspulsårerne og påvist at en stor del har småkarssygdom. Vi har foretaget grundige undersøgelser af deres hjertes funktion i hvile og under stress og vil nu koble den viden med analyser af et stort antal biomarkører i blodet. Vi er specielt interesseret i protein markører for betændelse og for fibrose, fordi disse vil kunne medvirke til at afsløre de underliggende mekanismer bag udvikling af småkarssygdom. Vi vil integrere denne viden i statistiske modeller som kan forudsige prognosen hos patienterne og dermed hjælpe til at identificere de patienter der har mest brug for behandling. Projektet udføres i samarbejde mellem flere kardiologiske afdelinger og biostatistisk ekspertise. Der er internationalt stigende interesse for småkarssygdom i hjertet. Dette projekt er det eneste internationalt som har mulighed for at koble oplysninger om småkarssygdom i en stor gruppe patienter med analyse af biomarkører og oplysninger om prognose via registre. Forskningsprojektet repræsenterer derfor en unik mulighed og vil på sigt kunne føre til mere målrettet behandling af brystsmerter forårsaget af småkarssygdom.

Multipel sclerose (MS) er en sygdom hvor kroppens egent immunforsvar angriber hjernens celler. Sygdommen er kendetegnet ved skader i hjernens ’ledningsnet’, kaldet hvid substans som tydeligt kan ses på magnetisk resonans (MR) hjernescanninger. Det viser sig dog, at MS også forårsager betydelig skade på hjernes grå substans. Foreløbige undersøgelser har vist at denne type af skade muligvis kan bruges som et bedre diagnostisk og prognostisk redskab. Betydningen af specifikke, lokale skader er dog er stadig uklar, da konventionelle hjernescanningsmetoder kun til en vis grad kan kortlægge skaderne. Formålet med dette projekt er at gøre brug af den nyeste ultra-højfelts MR scanner, med en feltstyrke på 7 tesla, til at undersøge udbredelsen og betydningen af skader i hjernens grå substans, forårsaget af MS. Ved at teste patienternes motoriske- og sensoriske funktion kan vi igennem strukturel og funktionel billeddannelse af hjernen, begynde at forstå præcis hvad denne type af skade betyder for den enkelte patient. Målet er i sidste ende at kunne stille en tidligere og bedre diagnose af MS samt bedre at kunne forudsige hvordan sygdommen vil udvikle sig for den enkelte patient.

Den stigende forekomst af hospitalsinfektioner forårsaget af MDR (’multi-drug resistant’) og XDR (’Extensively drug resistant’) varianter af bakterien Pseudomonas aeruginosa skyldes primært et lille antal såkaldte epidemiske højrisikokloner. Disse kloner – som også kaldes ’high-risk clones’ (HiRiCs) - er særdeles udbredte på hospitaler over hele verden, og er svære at behandle med tilgængelige antibiotika på grund af deres resistens fænotyper. Det er endnu ikke kendt hvordan og hvorfor bestemte kloner udvikler HiRiCs mens andre ikke gør. Formålet med projektet er at teste hypotesen om, at variationer i to specifikke genetiske systemer (CRISPR-Cas-systemet og O-antigen biosyntese gener) ligger til grund for udviklingen af HiRiCs. Vi foreslår, at disse variationer ændrer virulens, antibiotika resistens fænotyper, samt evnen til at erhverve fremmed genetisk materiale, og at disse fænotypiske ændringer dermed sætter scenen for HiRiC evolution og succes. Disse hypoteser vil blive testet både eksperimentelt og ved brug af sammenlignende analyser af HiRiC genom sekvenser. Projektet forventes at bidrage med en bedre forståelse af hvilke genetiske faktorer i P. aeruginosa der har betydning for udvikling af HiRiC. Denne viden kan bruges til at forbedre indsatsen for at bremse den fortsatte spredning af HiRiCs samt at gøre det muligt at identificere potentielle fremtidige HiRiCs.

Akut myeloid leukæmi er en aggressiv form for blodkræft som kan opdeles i flere undertyper. En speciel aggressiv AML undertype er karakteriseret ved kromosom forandringer, som medfører at tumorcellerne producerer såkaldte MLL-fusionsproteiner. Disse fusionsproteiner, som er sat sammen af en del af MLL1 proteinet og et af flere end 70 forskellige fusionspartnere, er ansvarlige for udtrykket af et specifikt genekspressionsprogram af særlig aggressiv karakter. Forskning har afdækket, at MLL-fusionsproteiner virker ved at stimulere læsningen af de gener som udgør dette genekspressions program. Derimod ved vi stort set intet om hvordan MLL-fusionsproteinet finder frem til de rigtige gener, og formålet med vores projekt er at forstå dette. Vi vil først finde ud af, hvilke af de mange kontrol elementer i vores arvemasse som MLL fusionsproteinerne genkender, og hvorvidt binding til disse medfører ændringer i DNA`ets struktur. Vi vil dernæst identificere de faktorer i vores celler, som sørger for at rekruttere MLL-fusionsproteiner til kontrolelementerne og teste, om man kan hæmme dette ved at fjerne disse faktorer. Endelig vil vi identificere de kontrolelementer som er vigtigst for udvikling af MLL-fusionsprotein drevet AML, samt teste hvorvidt deres hæmning har et muligt behandlingspotentiale. Vores projekt vil således tilvejebringe ny vigtig viden om de molekylære mekanismer som ligger bag udviklingen af AML – viden som vi håber med tiden kan bruges til udvikling af ny kræftmedicin.

Formålet med dette projekt er at undersøge årsager til forstyrret pubertetsudvikling og infertilitet blandt mænd for at kunne styrke forebyggende indsatser og øge det reproduktive helbred i fremtidige generationer. Specifikt undersøges pubertetsudvikling, sædkvalitet og reproduktionshormoner efter fosterets udsættelse for: o Livsstilsfaktorer som alkohol, koffein og tobak o Smertestillende håndkøbsmedicin o Kosttilskuddene D-vitamin og folinsyre o Kunstige hormoner som p-piller og hormoner indgivet ved fertilitetsbehandling Opfølgningsstudiet benytter data fra fødselskohorten ’Bedre sundhed i generationer’. Fosterets udsættelse for livsstilsfaktorer, medicin og hormoner bliver høstet fra spørgeskemabaserede interviews udført under graviditeten i 1996-1999. Information om pubertet og mandlig reproduktivt helbred stammer fra henholdsvis pubertetsopfølgninger på 7000 drenge og et sædkvalitetsstudie blandt 1000 voksne sønner fra kohorten. Data om pubertetsudvikling er indsamlet ved selvrapporteringer om penislængde, kønsbehåring, alder ved stemme i overgang og skægvækst. Mandligt reproduktivt helbred inkluderer konventionelle sædkvalitetsmål samt reproduktionshormoner. De statistiske modeller der anvendes giver justerede gennemsnitlig månedlig forskel i alder ved opnåelse af pubertetsmilepæle samt justeret gennemsnitlig sædkvalitet og niveau af reproduktionshormoner i forhold til fostrets udsættelse for livsstilsfaktorer, medicin og hormoner.

Målet er at teste hypotesen om mulige stimulation med medicin, af endogene skeletal (mesenkymale) stamceller (MSC) for at kunne forbedre knogle-regenerering. Vi vil hæmme produktion af en protein som hedder legumain (lgmn), der produceres i en stor mængde i knoglevæv via MSC og som fungerer som knogledannelse hæmmer. Vi vil bestemme de terapeutiske fordele ved at hæmme produktionen af legmn i MSC for at kunne forbedre knogle regenerering i mus modeller af knogleskørehed og ikke healende knoglebrud. Begge er meget relevant kliniske problemer som rammer mange ældre mennesker. Vi vil også måle legmn niveau som en markør til overvågning af knogle regenereringsevne i en stor antal af ældre personer hvor knoglemasse og knoglestyrke er kendt. Disse undersøgelser har potentiale til at udvikle nye strategier for effektive terapi rettet mod kroppens egne stamceller for at øge knogleregenerering ved patienter med knogleskørhed og hos patienter med ikke-healende knoglebrud.

Om en gravid kvinde skal anvende en given medicin under graviditeten eller ej, er en afvejning af fordele og ulemper, og det er ofte ikke muligt at give et sikkert svar. Dette skyldes at gravide kvinder ikke deltager i de kliniske lægemiddelafprøvninger og, at man derfor i mange tilfælde er henvist til studier af kvinders medicin forbrug i den virkelige verdens mere ukontrollerede rammer. I mange af den slags studier, sammenligner man kvinder der har brugt en bestemt type medicin under graviditeten med kvinder der ikke har anvendt denne type medicin. Dette er en forsimpling, der dækker over mange komplicerede medicin forbrugs mønstre. Forskellige kvinder bruger forskellige doser af medicinen, starter og stopper på forskellige tidspunkter i graviditeten, og bruger måske andre typer af medicin samtidigt. I dette projekt ønsker vi at undersøge brugbarheden af forskellige metoder der bedre tager højde for disse ”naturalistiske” medicin forbrugs mønstre. Vi tager udgangspunkt i de unikke danske sundhedsregistre, og fokuserer på den konkrete problemstilling om brug af antidepressiver i graviditeten udgør en risiko for barnet.

I sjældne graviditeter angribes det ufødte barn af antistoffer fra moderen fordi barnet opfattes som fremmed af moderens immunsystem. Hvis barnets lever angribes kan det ende med en komplet ødelæggelse af leveren. Det medfører en meget alvorlig forringelse af barnets evne til at stoppe blødninger og ender - trods forsøg på behandling - ofte med døden, fordi behandlingen uden viden om årsagen ikke retter sig mod barnets egentlige problem, som er moderens skadelige antistoffer. Sygdommen kaldes på engelsk for 'Gestational Alloimmune Liver Disease', som forkortes GALD. Diagnosen stilles på en vævsprøve fra barnets læbe eller fra barnets lever. Det er svært og tidskrævende at stille diagnosen og det kan først gøres når barnet er født. Målet for vores projekt er at identificere præcist hvilke leverproteiner, der rammes af moderens antistoffer. Med den viden kan vi lave en test, der på en simpel blodprøve fra moderen påviser de antistoffer, der forårsager GALD, og vi kan dermed allerede i løbet af graviditeten forudsige, om der er risiko for at barnet rammes af GALD. Vi vil endda i nogen tilfælde kunne påvise antistofferne før moderen bliver gravid. En succesfuld identifikation af målet for antistofferne vil kunne redde livet for børn med GALD ved at stille diagnosen i tide og muliggøre rettidig anvendelse af kendt og meget virksom forebyggelse og behandling. Med vores projekt bliver det endnu sikrere at få raske og sunde børn.