Projekter vi har finansieret

Betingelserne for forældreskab er i forandring. Et politisk fokus på tidlig indsats har medført, at danske daginstitutioner har fået til opgave at understøtte forældre i at styrke de yngste børns læring i hjemmet - hjemmelæringsmiljøet. Der er tale om en international tendens, men det er helt nyt i dansk kontekst, at forældre får ansvar for små børns læring, og dermed at familielivet bliver ramme om en institutionel dagsorden. Det skaber nye betingelser for familielivet og for samarbejdet mellem familie og daginstitution og dermed nye betingelser for forældreskab. I projektet problematiserer jeg, at der fokuseres ensidigt på familien som hjemmelæringsmiljø, mens familien som kompleks hverdagslivskontekst, ikke er genstand for forskningsmæssig opmærksomhed. Der mangler således viden om, hvordan institutionelle læringsdagsordener får betydning for familiers hverdagsliv og for forældreskab. Én risiko er, at fokus på hjemmelæringsmiljø forstærker ulighed, fordi forældre har forskellige betingelser for at organisere læringsaktiviteter. Gennem policy analyser, survey og etnografiske studier i danske familier bidrager projektet med viden om forældres perspektiver på, hvordan forældreskab forstås og gøres under forandrede betingelser.

I den matematiske fortolkning af kvantemekanik studerer man såkaldte operatorer på Hilbertrum. Operatoralgebra er en ren matematisk disciplin hvor man blandt andet betragter systemer af disse operatorer kendt som C*-algebraer (udtalt "C-stjerne-algebraer"). En C*-algebra som aldrig bliver kvantesammenfiltret med andre C*-algebraer kaldes amenabel, og dette udgør en rig klasse af matematiske objekter. Klassifikation spiller en vigtig rolle i mange videnskaber, såsom klassifikationen af arter i Biologi, eller det periodiske system i Kemi som klassificerer grundstofferne. Matematik er ingen undtagelse. Klassifikation af amenable C*-algebraer har været en grundsten af forskning indenfor operatoralgebra de sidste 30 år, og har været delt op i to hovedområder: (1) at bevise at mange amenable C*-algebraer kan klassificeres, og (2) at identificere præcis hvilke amenable C*-algebraer der er pæne nok til at kunne blive klassificeret. I 2015 opnåede man et kæmpe gennembrud og klassificerede en stor klasse af amenable C*-algebraer. Det matematiske bevis er utroligt kompliceret, hvilket delvist har hindret dette forskningsområdes videreudvikling. Dette projekt handler om at bringe denne forskning videre, ved at bruge nye banebrydende teknikker til at opnå klassifikation af mere generelle amenable C*-algebraer, ved at klassificere hvordan C*-algebraer relaterer sig til hinanden.

Hvor meget information indeholder et datasæt? Dette er et af de grundlæggende spørgsmål ved dataanalyse. Siden begyndelsen af 2000'erne er spørgsmålet blevet behandlet fra endnu en vinkel. Datasæt er blevet så store, at vi ikke kan behandle dem effektivt på en konventionel måde. Løsningen i "Big Data" tidsalderen er: Gør datasættene små igen. Den afvejning, som "Big Data" -algoritmer udforsker, er mellem at gemme information og reducere størrelsen. For mange klassiske dataanalyseproblemer viser det sig, at det meste af informationen i et datasæt kan lagres på betydeligt mindre plads end hele datasættet. Succesen med disse metoder har resulteret i nye udfordringer. De fleste kompressionsalgoritmer bruger tilfældighed under udførelsen. Er tilfældige beslutninger nødvendige for en effektiv beregning? Og hvis ja, hvor mange? Vi har også indset, at blot at komprimere datasæt i det mest generelle tilfælde ikke længere er praktisk. I stedet ønsker vi at have endnu mindre komprimeringer, der udnytter den specifikke struktur af vores data. Endelig er etiske overvejelser ved dataanalyse blevet vigtige. På trods af at "big data" er en af drivkræfterne i dataanalyse, er etiske overvejelser ved datakomprimering stort set uudforsket. Disse spørgsmål er, hvad projektet "Algoritmiske udfordringer ved Big Data" vil undersøge nærmere.

Forestil dig at du får udleveret et stykke stof og skal finde ud af om der er nok til at klippe nogle bestemte stykker ud, som skal sys sammen til tøj. Kan det lade sig gøre, eller er stofstykket ikke stort nok? Det blev for nylig afgjort af Abrahamsen, Miltzow og Seiferth hvor svært det er for en computer at løse dette pakningsproblem. På den anden side, forestil dig at du får udleveret en plantegning over et museum og skal afgøre hvor mange overvågningskameraer der skal indkøbes og hvor de skal placeres så hele museet overvåges. Dette problem kaldes kunstmuseumsproblemet, og det blev for nylig afgjort af Abrahamsen, Adamaszek og Miltzow hvor svært det er for en computer at udregne den optimale løsning. Det viste sig at pakningsproblemet og kunstmuserumsproblemet faktisk algoritmisk set er præcis lige svære. Dette projekt går ud på at studere nogle af de beslægtede problemer som opstår ved at ændre betingelserne en lille smule. Nogle er pakningsproblemer, hvor man forsøger at få plads til så mange objekter som muligt på mindst mulig plads. Andre er dekompositionsproblemer, hvor man forsøger at beskrive komplicerede former vha. simple former. Flere af problemerne har været studeret i over 40 år og fremskridt kan forventes at tiltrække stor videnskabelig bevågenhed. Problemerne dukker op i praktiske anvendelser relateret til mønstergenkendelse, billedbehandling, computergrafik, og ruteplanlægning, shipping, 3D printning osv.

Kuldioxid (CO2) er et uundgåeligt biprodukt af menneskelige aktiviteter, og det kræver derfor bredere strategier end blot emissionskontrol. Fangst og opbevaring af kulstof betragtes som en bæredygtig tilgang, men er stadig dyrt. Kemiske CO2-fikseringsreaktioner er blevet undersøgt i en udstrakt grad, men er stadig på et stadie, der ikke til svarer de nuværende CO2-emissionsniveauer. Bedre end at fange og opbevarer affald er dog at finde nye applikationer til det, og derved omdanne det til en ressource. Min forskning har været fokuseret på at finde nye katalytiske metoder og materialer til at aktivere substrater, inklusive CO2, til selektive transformationer og absorptionsprocesser. Dermed udviklede vi en ny og lovende CO2 kemi, hvilket førte til flere hidtil uudforskede kapaciteter. På baggrund af denne ekspertise foreslår jeg et banebrydende mål: CO2-udnyttelse i homologeringsreaktioner af aldehyder (RCHO), som kan oplyse os om den præbiotiske kemi af CO2 og livets oprindelse.

De såkaldte "evigheds-kemikalier", per- og polyfluoralkyllerede stoffer (PFAS), findes i vid udstrækning i almindelige forbrugerprodukter som tæpper, tekstiler, brandhæmmende skum, køkkengrej og andre varer. De fluorerede "evigheds-kemikalier" findes overalt i vandmiljøet hvor de forurener drikkevandet for millioner af forbrugere i både Europa og Nordamerika. Eksponering for PFAS kan give forskellige sunhedsskadelige effekter som lav fødselsvægt, forstyrrelse af skjoldbruskkirtelhormoner, nedsat immunforsvar og kræft. En ny dansk undersøgelse viser at eksponering af Covid-19-patienter til et højt niveau af pentafluorbenzoesyre (PFBA) mere end fordobler risikoen for at udvikle alvorlige symptomer. Den nuværende praksis til fjernelse af PFAS er enten ineffektiv eller meget energiforbrugende. Der er derfor et akut behov for at udvikle teknologier, der kan nedbryde de resistente kemikalier på en grøn og bæredygtig måde. I projektet vil der blive udviklet bæredygtige biokul-baserede fotokatalysatorer til PFAS-eliminerende reaktioner ved hjælp af bæredygtig solenergi. De fotokatalytiske materialer, der bruges til at nedbryde PFAS i CataForce-processen genbruges i processen og slut-produktet er rent vand. Ud af CataForce-projektet vil der komme en øko-teknologisk løsning til et rent vandmiljø og det vil have en enorm og positiv effekt på vandmiljøet i EU og i resten af verden.

Multiresistente bakterier udgør en massiv global sundhedstrussel. Derfor er det yderst vigtigt at udvikle alternativer til konventionelle antibiotika, hvilket min forskning vil bidrage til. Et lovende alternativ til traditionel antibiotisk behandling er at blokere kommunikation mellem bakterier, hvilket forhindrer de enkelte bakterieceller i at samarbejde om at forårsage sygdom. En anden tilgang er bakteriofag (fag) terapi hvor man dræber sygdomsfremkaldende bakterier ved hjælp af naturligt forekomne fag vira, der udelukkende angriber bakterier og er harmløse for mennesker. Desværre har bakterier et arsenal af anti-fag forsvarsmekanismer, hvilket er en stor udfordring for effektiv fagterapi. Jeg har imidlertid gjort den banebrydende opdagelse at den sygdomsfremkaldende bakterie Pseudomonas aeruginosa bruger kommunikationsprocessen kaldet quorum sensing til at forudse og advare om forestående fag-angreb og hermed aktivere en række anti-fag forsvarsmekanismer. Med dette projekt vil jeg udvikle fager som både kan undvige disse forsvarsmekanismer og som derudover er i stand til at modivirke at bakterien udvikler ny resistens over for fagerne. Dette studie vil hermed føre til udvikling af mere effektiv fag terapi i kampen mod multiresistente bakterier.

Kender du historien om Daniel og løverne fra Det Gamle Testamente? Den fromme Daniel lever i Babylon og bliver ved med at bede til Gud, selvom det er blevet forbudt. Som straf skal han tilbringe en nat blandt glubske løver, men hans tro redder ham. Dette drama er ikke bare en eventyrlig fortælling, men siger også noget væsentligt om religion og identitet i det fremmede. Mit projekt undersøger de ældste jødiske samfund uden for Palæstina, den såkaldte diaspora. Ødelæggelsen af Jerusalem for godt 2600 år siden medførte, at mange jøder blev spredt ud over Mellemøsten. De bosatte sig i Egypten og i Babylon i det moderne Irak – og blev boende her i generationer. Alligevel rummer de ældste kilder, vi har – tekster i Det Gamle Testamente og nyt arkæologisk materiale – ret modsatrettede opfattelser af, hvordan man skal leve i det fremmede. Projektet anvender nyligt udviklet teori fra moderne diasporastudier til at beskrive og sammenligne forskellige litterære gengivelser af livet i diasporaen. Det gælder især i spørgsmålet om at vende tilbage til slægtens hjemland, om forholdet til magthaverne i det nye land og om religion. Ved at forstå de forskellige syn på at være jøde i det fremmede kan vi blive klogere på jødedommens oprindelse. Samtidig kan studiet af de gamle tekster kaste nyt lys over nogle af de dilemmaer, som religiøse minoriteter står i i dag, når de som Daniel i Babylon skal finde den rette balance mellem tilpasse sig samfundets krav og fastholde hjemlandets kultur.

HIV-infektion kan kontrolleres med antivirale lægemidler men der findes ingen kur. HIV-smittede er derfor underlagt livslang behandling med bivirkningsmæssige, psykosociale og sundhedsøkonomiske omkostninger til følge. Den primære barriere mod en kur er et reservoir af inaktivt virus, der gemmer sig i langlivede celler i immunsystemet. Sådanne latent inficerede celler har en øget resistens mod at undergå celledød, betinget af ændringer i de signaleringsveje, der styrer balancen mellem celledød- og overlevelse. Den centrale komponent i inficerede cellers nedsatte følsomhed for død har vist at være øget aktivitet af anti-celledøds faktoren, BCL-2. Denne faktor kan nu hæmmes ved brug af venetoclax, en BCL-2 hæmmer, der for nylig blev godkendt til behandling af leukæmi. I laboratorie- og museforsøg har vi påvist, at behandling med venetoclax hjælper til at dræbe de celler, som skjuler HIV. I dette kliniske forsøg etableres først en sikker måde at dosere venetoclax til HIV-smittede. Dernæst testes om venetoclax kan fjerne det reservoir af virus, der persisterer trods den normale HIV-behandling, hvilke mekanismer der er involveret samt om der kan identificeres særlige cellulære karakteristika for effekt. Resultaterne vil udgøre en international milepæl i forståelsen og anvendelsen af celledøds-inducerende lægemidler i udviklingen af en kur mod HIV. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem danske og internationale forskere og udføres på Aarhus Universitetshospital.

Fugle er nærmest synonymt med flyvning. Imidlertid ses der gentagne eksempler på fuglegrupper, som gennem deres udviklingshistorie, har mistet flyveevnen. I dette projekt undersøges, hvordan forskellige fuglegrupper, uafhængigt af hinanden har udviklet flyveudygtighed, samt hvordan den manglende flyveevne efterfølgende har påvirket fuglenes populationer og udviklingshistorie. Jeg vil indsamle et omfattende datasæt, bestående af hele genomer fra både flyveudygtige fugle og fra deres flyvedygtige slægtninge. Efter at fuglenes evolutionære slægtskab er blevet bestemt, vil jeg sammenligne (bruge komparative) forskellige genom-metoder til at identificere den molekylære baggrund (basis) for flyveudygtighed hos hver gruppe af flyveløse fugle. Derefter vil det blive vurderet, om alle flyveudygtige fugle er opstået af samme genetiske årsager. Afslutningsvis vil jeg anvende en såkaldt ’Hele-genom’- populationsmodel til at forstå historien om, hvordan forskellige flyveudygtige fugle, hvoraf mange har små populationsstørrelser og kun findes på små oceaniske øer, har klaret sig gennem millioner af år med skiftende miljøforhold.

Hver gang vi spiser et måltid udsendes over 100 forskellige kemiske signaler fra vores mave-tarm-kanal. Disse signaler er afgørende for opretholdelse af kroppens metabolisme så som et normalt blodsukker. Hormonet glukagon er sådan et eksempel. Glukagon bidrager til et normalt blodsukker men er hos personer med diabetes eller leversygdomme forhøjet og dette bidrager til disse sygdomme. Glukagon medierer sine effekter ved at stimulere kroppens celler. Dette kaldes for glukagon receptor signalering. Selvom man har kendt til dette livsvigtige hormon i næsten 100 år så ved vi forbavsende lidt om glukagon receptor signalering hos raske samt særligt hvorvidt sygdomme som diabetes påvirker glukagons signalveje. Målet med dette projekt er at skabe viden om glukagon receptor signalering i celler, dyremodeller og raske personer samt at undersøge hvorvidt disse sygdomme skaber såkaldt resistens mod glukagon, altså nedsat virkning. Vi vil ved at anvende såkaldt state-of the art teknologi i disse undersøgelser undersøge tusindvis af glukagons signalveje i både mus og mennesker. Identifikation af nye signalveje samt forskelle mellem rask og syg vil kunne skabe ny biologisk forståelse for glukagon rolle i vores krops metabolism. Sådanne analyser er ikke tidligere foretaget. I den anden del af projektet vil vi undersøge om man ved at genetablere glukagon virkning kan normalisere kroppens metabolisme. Projektet kan dermed skabe fundament for ny behandling af folkesygdomme som diabetes.

Hvorfor satte Mao Zedong ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” på pensum i den kinesiske folkeskole? Hvorfor omskrev Disney slutningen på ”Den lille Havfrue” i animationsfilmen fra 1989? Og hvordan gik det i det hele taget til, at en dansk eventyrforfatter fra 1800-tallet blev globalt fælleseje? For det er H.C. Andersen, men vi ved ikke hvordan eller hvorfor. Det lader dog til, at hans eventyr i oversættelse og adaptationer bliver tilpasset lokale kulturelle værdier, hvilket går imod en generel antagelse om, at hans popularitet skyldes eventyrenes universelle temaer. Fra de tidligste oversættelser til aktuelle adaptationer af eventyrene vil ”H.C. Andersen som verdenslitteratur” undersøge, hvordan Danmarks kendteste forfatter opnåede global udbredelse. Hvilke kulturelle og sproglige karakteristika forsvandt i de første oversættelser af eventyrene, og hvordan har den åbenhed, det medførte, lettet en transnational overlevering af forfatterskabet, hvor det kunne investeres med ny betydning i nye kulturelle kontekster? Det kan teoretiske perspektiver fra fagfelterne Verdenslitteratur og Kritisk Kulturarvsforskning hjælpe os med at svare på. Med fokus på Andersens indledende berømmelse i Europa og efterfølgende popularisering i de to geo- og kulturpolitiske supermagter USA og Kina vil dette projekt bringe et nyt blik på Danmarks nationalforfatter, der samtidig kan skabe relevante resultater for den internationale forskning i Verdenslitteratur.

Liv, og levende systemer, er afhænging af samspillet mellem tre typer af biopolymerer – proteiner, DNA of kulkydrater. Muligheden for at undesøge rollen af disse tre typer af biopolymerer afhænger af at kunne fremstille dem. Mens der findes standard metoder til at fremstille såvel proteiner som DNA, så eksisterer der ikke en ækvivalent bioteknologisk metode til at producere komplekse kulhydrater og syntetiske metoder er notorisk komplekse. Dette projekt vil udforske brugen af enzym-katalyserede reversible reaktioner kombineret med designede templater til at guide den specifikke dannelse af komplekser kulhydrater. De reversible enzym-katalyserede reaktioner bevirker at alle mulige oligo- og polysaccharider potentielt kan være til stede i en ligevægtsblandingen. Templaten udvælger den/de oligosaccharider, der binder stærkest til templaten og bevirker at netop det stærkest bindende oligosaccharid bliver ophobet i blandingen og at syntesen går i højt udbytte. Foruden den fundamentale forståelse af enzym-katalyseret, templat-medieret syntese af oligo- og polysaccharider er det overordnede mål at udvikle effektive kulhydrat-baserede receptorer for funktionelle molekyler så som lægemidler, smags- og aromastoffer. På den korte bane åbner dette muligheder for at udvikle specifikke nye biokompatible receptorer og på den lange bane for en grundlæggende ny type af bioteknologi.

Overvågning af sikkerheden af lægemidler efter markedsføring er på nuværende tidspunkt primært baseret på analyse af spontane bivirkningsindberetninger. Der er dog flere anerkendte svagheder ved dette system, hvilket kan føre at sikkerhedsproblematikker opdages meget sent eller slet ikke opdages. Der er derfor behov for at udvikle nye metoder til den løbende monitorering af sikkerheden ved lægemidler. I dette projekt ønsker jeg at udvikle nye metoder der, baseret på data fra sundhedsregistre om fx lægemiddelbrug og hospitalskontakter, kan identificere nye og ukendte sikkerhedssignaler. Mere specifikt vil jeg i fire arbejdspakker udvikle og afprøve (i) metoder til, på tværs af alle lægemidler, at opfange sikkerhedssignaler relateret til hjerte-kar-bivirkninger, (ii) metoder til at sammenligne forskellige grupper af lægemiddelbrugere for at få et mere relevant sammenligningsgrundlag, (iii) metoder til at prioritere blandt de sikkerhedssignaler som screeningsstudierne giver anledning til og (iv) infrastruktur der understøtter hurtig replikation af sikkerhedssignaler i eksterne data fra Norge og Holland. Med gennemførslen af dette projekt vil der skabes ny viden, der kan åbne helt nye muligheder inden for forskningen i lægemiddelsikkerhed og som ultimativt kan føre til en bedre overvågning af lægemiddelsikkerheden på globalt plan.

Giver EU-Domstolen omfattende, åbne og bevidst brede svar på juridiske spørgsmål (retsaktivisme)? Eller giver den mere restriktive, begrænsede og snævre svar på sådanne juridiske spørgsmål (retsminimalisme)? Indtil videre har forskning antydet, at førstnævnte er udbredt, men det antages dog uden nogen endelig kvalitativ undersøgelse til støtte for disse påstande. I stedet undersøger dette projekt det andet (uudforskede) begreb – retsminimalisme – og om det er tydeligt i den måde, EU-Domstolen besvarer juridiske spørgsmål, der stilles til den. Retsminimalisme efterlader sager uafklaret og kasserer supplerende argumenter, der er af ringe betydning for løsning af en sag, og en domstol, der begrænser sig til nødvendige juridiske argumenter. EU-Domstolens beslutningskapacitet påvirker og former det moderne samfund utrolig meget på mange måder, som mange folk ikke helt forstår. Domstolene er der for at sikre retsafgørelse på specifikke juridiske spørgsmål. Dette projekt har en hypotese om, at EU-Domstolen beskæftiger sig med retsminimalisme oftere end typisk forstås. Således kan det have spillet ind på EU-Domstolen gennem dens historie, men dette er stort set gået upåagtet hen. Dette forskningsprojekt undersøger EU-Domstolen udføre retsminimalisme og vil komme med nye tanker, analyser og indsigt. Denne analyse vil fremlægge et grundlæggende skifte i tankerne om EU-lovgivning.

I en forbundet verden af individer og systemer, er forbindelser det nødvendige instrument til at forstå komplekse fænomener som fx sygdomsspredning. Disse forbindelser danner store netværk, kendt som ”Knowledge Graphs”. Sådanne ”Knowledge Graphs” kræver komplicerede analyser, som intelligent gennemtrawler netværket og producerer meningsfulde forbindelser. Imidlertid er fageksperter inden for fx sundhed eller samfund typisk ikke dataanalytikere eller har stor viden om brug af data. Konsekvensen er, at fageksperterne ofte anvender en eksplorativ tilgang til at undersøge data, som resulterer i vage søgetermer, der giver utilfredsstillende svar og kræver flere forsøg for at opnå brugbare resultater. Denne ”søg-og-justér” tilgang vanskeliggør hurtige opdagelser, i en tid hvor hastighed er afgørende. Yderligere kan søgemekanismen levere fejlbehæftede svar pga. fejl i data. Dette projekt undersøger både vagheden og fejl i eksplorativ søgning og foreslår i stedet robuste metoder, som ikke påvirkes af fejl i data. For at opnå robusthed, er det brugeren, der tilvejebringer viden, der guider intelligente algoritmer til det det rigtige svar. Projektet vil frembringe algoritmiske metoder til eksplorativ analyse af store netværk som tilpasser sig til søgninger og brugerens upræcision, og er robust i forhold til fejl i sådanne netværk.

MAGIC er baseret på forestillingen om, at en stor del af den samlede globale elektriske energi inden for det følgende årti vil blive brugt af aktiv-front-end (AFE) energi converter interface loads, såsom motordrev, EV-opladere og elektrolysatorer. Da disse belastninger er fleksible i deres energiforbrug, vil de, gennem smart AFE-flåde aggregation være i stand til at modvirke variationen i vedvarende energi og levere net-tjenester i masseskala. I prrojektet antager vi, at hver AFE i stedet for beregningsintensivt centralt cloud-baseret net og load-databehandling i realtid kan lære, og køre, relevante maskinlæringsmodeller. Disse modeller tillader effektiv tilstandsovervågning og grid-understøttende kontrol af hver AFE lokalt, men vil også fungere som aktivatorer for skalerbar cloud-baseret kontrol og overvågning af AFE-flåder. Samlet set vil MAGIC gøre det muligt for AFE-loads at fungere som et solidt fundament for den grønne overgang til 100% vedvarende energi-baserede elnet.

Stivelse og raffineret sukker fra forarbejdede fødevarer udgør en af de største globale udfordringer for stigende udbredelsen af fedme og type 2-diabetes (T2D). På trods af den store betydning disse to globale pandemier spiller for at reducere befolkningens sundhed, økonomisk produktivitet og sundhedssystemets kapacitet over hele verden, er der et stigende behov for stivelsesholdige / sukkerholdige fødevarer og dermed et presserende behov for billige løsninger, der fremadrettet forbedrer ernæringskvaliteten af disse råvarer. Polyfenoliske flavonoider, som findes i næsten alle frugter og grøntsager, har potentialet til at regulere insulin-sukkerindhold, energiforbrug og tarmbakterier, samt flere potentielle fordele for at reducere fedme og T2D. Desværre ødelægges de fleste flavonoider under konventionel fødevareforarbejdning af stivelsesholdige / sukkerholdige fødevarer, og/eller de når ikke helt frem i fordøjelsesystemet til de steder som bevirker kardiometabolisk beskyttelse. Derudover er der et behov for at klarlægge tarmkanalens bidrag til de metaboliske virkninger af flavonoider, i forhold til sygdomme. Dette projekt sigter mod at forstå flavonoidernes oversete biologiske virkning i den øvre og nedre tarm, hvilket kan bruges i en tidlig behandling af metabolisk sygdom og dens komorbiditet.

Tuberkulose (TB) er en stærkt overset sygdom, der hvert år koster 1,4 millioner mennesker livet. Derfor er der et stort behov for mere effektive vacciner. Den nyeste forskning viser, at den centrale barriere for beskyttende immunitet imod TB ligger i at få skabt tæt kontakt imellem T celler og de inficerede celler. Under infektionen dannes der en komprimeret vævsstruktur, kaldet et granulom, hvor de inficerede celler pakkes ind i midten, medens T cellerne er i periferien. Dette er kroppens forsøg på at forhindre bakteriespredning, men udelukkelsen af T celler fra granulomet forhindrer immunsystemet i at eliminere bakterien og forebygge lungesygdom. Præliminære data fra min gruppe viser, at vores nyudviklede TB vaccine kan fremme dannelsen af organiserede strukturer, kaldet iBALT, der minder om små lymfeknuder. Disse sidder ofte inde i granulomet og min hypotese er, at de fungerer som en alternativ rute, en slags bagdør, for T celler, der naturligt trænger ind i lymfeknuder. Hvis det er korrekt, vil dannelsen af iBALT overkomme granulomets barriere og forøge den beskyttende immunitet. I dette Sapere Aude projekt vil jeg samarbejde med førende internationale forskere omkring at definere betingelserne for dannelsen af iBALT samt fastslå iBALT’s rolle i T cellers bevægelse vha. avancerede musemodeller og nye teknikker såsom multiplex imaging og spatial transcriptomics. Hvis projektets hypotese eftervises, vil det lede til et paradigmeskifte i nutidens vaccineudvikling imod

Hjernens dopaminsystem er afgørende for, at vi kan agere fleksibelt og handlekraftigt. Dopamincellerne frigiver dopamin når vi overraskes over noget positivt, så vi lærer af belønning, men også når vi skal igangsætte en bevægelse. Hvor vigtigt systemet er afspejles i Parkinsons sygdom hvor dopamincellerne går til grunde, hvilket fører til alvorlige problemer med bevægelse og motivation. En ny teori foreslår at dopaminceller kan reagere forskelligt på overraskelse, således at nogle er "optimistiske" (de forventer meget belønning og overraskes derfor sjældent positivt) og andre "pessimistiske”. Det er dog stadig uvist om dette også gælder for den menneskelige hjerne. Hvis det er tilfældet, kan teorien muligvis forklare en række symptomer ved Parkinsons sygdom, såsom ligegyldighed, glædesløshed og bevægeforstyrrelser. I dette projekt vil jeg, ved hjælp af MR-skanning, undersøge om der findes "optimistiske" og "pessimistiske" dopaminceller i hjernen. Derudover vil jeg måle tabet af dopamincellerne i patienter med Parkinsons sygdom og undersøge, om det individuelle mønster af celletab kan forklare nogle af deres symptomer. Mine fund vil give os en ny forståelse af hvordan belønning, motivation og bevægelse styres af dopamin og hvorfor patienter med Parkinsons sygdom udvikler deres symptomer. Dette kan forhåbentlig føre til nye behandlingsmetoder i fremtiden og inspirere ny forskning i andre sygdomme som forbindes med forstyrrelser af dopaminsystemet, såsom depression og skizofreni

Turbulente flowstrømme er en hoveddel af mange fysiske processer i naturen og inden for ingeniørvidenskab. Numerisk simulering er et vigtigt værktøj i design og optimering af turbulensrelaterede applikationer. Direkte simulering af turbulens er beregningstungt på grund af behovet for et fint mesh. For at reducere beregningsomkostningerne bliver der på nuværende tidspunkt brugt turbulensmodeller i ingeniørindustrien. De eksisterende turbulensmodeller er deterministiske og baseret på forenklede fysiske antagelser, og derfor har modellerne problemer med at forudsige kompleksiteten i virkelige flowstrømme. Formålet med dette projekt er at indføre et paradigmeskifte i udviklingen af turbulensmodeller fra rene fysiskbaseret modeller til fysiskinformeret datadrevne modeller. Hypotesen er, at en datadrevet model kan modellere den komplicerede fysisk i turbulente flows, og derfor producere et nødagtigt resultat på niveau med eksakte resultater, men med væsentlige lavere beregningsomkostninger. PLTF vil bane vejen for brug af high-fidelity numeriske simuleringer som et muligt teknisk værktøj.

Insekter udgør den største gruppe af levende organismer på jorden og bidrager til økosystemers funktion gennem fx bestøvning af blomster. Vilde bestøvere som fx bier har imidlertid oplevet massiv tilbagegang pga. ødelæggelse af levesteder, ændring af arealanvendelse og mangel på blomster i landskabet. De underliggende mønstre er dog stadig ikke grundigt undersøgt, og især bestøveres historiske fødesøgning på blomster er svært at undersøge. Insekter i naturhistoriske museer indsamlet gennem mere end hundrede år, udgør dog her en vigtig kilde til viden – særligt hvis dette kombineres med moderne DNA sekventerings-teknologi. Dette projekt vil analysere DNA fra pollen på bier i museums-samlinger, og derved genskabe tidligere tiders bestøver-netværk og belyse historiske skift i arternes ressourceforbrug. Dernæst vil digitalisering af historiske planteregistre blive brugt til at forklare, hvordan ændringer i plantediversiteten har påvirket bestøveres anvendelse af blomsterressourcer og potentielt bidraget til deres tilbagegang. Endelig vil miljø-DNA fra nutidige prøver af insekter og blomster blive anvendt til at undersøge effekten af den dokumenterede ændring i plantediversitet på forskellige samfund af bestøvende insekter og deres netværk. Projekt vil øge vores forståelse af ressourceforbrug i forhold til bestøverøkologi og tilbagegang. Denne viden kan i fremtiden anvendes til at undersøge hvordan insekter vil reagere på forandringer i naturen.

Anorexia nervosa (AN) er en psykiatrisk lidelse, der er vanskelig at behandle, som kan blive kronisk, hvis den ikke opdages og behandles tidligt, og som har alvorlig konsekvens for flere aspekter af de ramtes liv. Trods den folkesundhedsmæssige byrde er vi ikke i stand til at identificere personer, der er i fare for alvorlig og vedvarende AN. Dette projekt har til formål at systematisk undersøge genetiske og miljømæssige risikofaktorer forbundet med sværhedsgraden af AN samt sundhedsrelaterede og sociale konsekvenser af alvorlig AN. Baseret på epidemiologiske data fra danske registre (fra diagnosetidspunktet og 5 år frem) vil vi udvikle et kontinuert mål for sværhedsgraden af AN. Vi vil identificere epidemiologiske risikofaktorer for alvorlig og vedvarende AN (målt før diagnosetidspunkt) og undersøge den genetiske risiko forbundet med sværhedsgraden af AN ved hjælp af moderne genomiske metoder samt kombinere genetiske og epidemiologiske data for at udvikle multifaktorielle forudsigelsesmodeller for sværhedsgrad og relaterede konsekvenser. Viden om, hvorvidt forskellige underliggende biologiske processer bidrager til forskellige forløb og udfald, er et vigtigt første skridt i tidlig identifikation af alvorlig AN og individualiseret behandling. Betydningen af dette arbejde når ud over AN: vores foreslåede strategi har potentialet til at bidrage til at identificere genetiske og miljømæssige risikofaktorer forbundet med sværhedsgrad og kronicitet af andre psykiatriske lidelser.

COVID-19 pandemien har vist os hvor forskelligt immunsystemet kan reagere på en infektion i forskellige individer. En række studier peger på, at forskelle i T-cellers respons på infektionen i lungerne er af stor betydning. Normalt er T-celler vigtige for at vedligeholde raskt lungevæv, herunder at at regulere hvilke og hvor mange andre potentielt skadende immunceller der kan passere ind i lungerne. Nye studier har vist at svigt af T-cellernes funktion bidrager til potentielt dødelig lungeskade ved COVID-19. Via en række helt nye og avancerede teknikker undersøger vi derfor om tilsvarende mekanismer er forbundet til lungesvigt hos de mange patienter med andre svære infektioner end COVID-19;. Hermed kan vi afklare T-cellernes og andre immuncellers funktion i lungerne, både hos raske individer og hos respiratorbehandlede patienter indlagt på intensivafdeling. Eftersom en naturlig lokal bakterieflora med stor diversitet er vigtig for at modne og regulere immunceller i lungerne, fokuseres der især på samspillet mellem T-celler og bakterier. Resultaterne vil hjælpe os til at afklare om de mekanismer - eller dele af dem - som man for nylig har påvist ved svært lungesvigt hos patienter med COVID-19 er specifikke for denne sygdom, eller om der er tale om generelle mekanismer for lungesvigt. Dette vil hjælpe os med at forstå sygdomsmekanismerne mere i dybden, og hermed identificere nye biomarkører for sygdom, og potentielt finde nye angrebspunkter for behandling.

Jordpakning anses for en af de alvorligste trusler imod bæredygtig planteproduktion på grund af negativ effekt på både udbytte, udbyttekvalitet og miljø. Pakning af jorden under pløjelaget anses som et særlig stort problem, da skaderne er langvarige og meget vanskelige at genoprette og jordpakning bør derfor forebygges. For at opretholde fødevareproduktion og andre jordøkosystemtjenester, er det vigtigt at have en overordnet forståelse af de naturlige processer, der udbedrer pakningsskader. Ideen med RESCUE-projektet er at identificere de mekanismer der fører til naturlig genoprettelse af jordstrukturen efter pakning. Da mekanismerne er drevet af en række miljøfaktorer, vil projektet anvende langsigtede jordpakningseksperimenter i Europa, der er forskellige med hensyn til klima, jordtype, vegetation og tid efter pakning. Disse eksperimenter vil fungere som en platform til at undersøge hastigheden, omfang, det relative bidrag og samspillet mellem de forskellige mekanismer, der er medvirkende til jordstrukturgenoprettelsen. Projektet involverer samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Agroscope (Schweitz) og de eksperimentelle stationer, der administrerer jordpakningseksperimenterne. Den genererede viden vil danne et grundlag for at estimere de reelle omkostninger til komprimering og til at udvikle stedspecifikke styringsstrategier, der kan fremskynde jordstrukturgenoprettelse efter pakning.

Domesticerede afgrøder giver et større udbytte, når der tilsættes store mænger nitrogengødning. Men denne praksis er ikke effektiv, da en stor del af det tilførte N går tabt via den kraftige drivhusgas ”nitrogenoxid” og som N-udvaskning. En ny generation af afgrøder, hvor rødderne er blevet vænnet til en reduceret gødningsmængde, er nødvendig for at kunne udvikle mere bæredygtige jordbrug. Ved at anvende byg som modelsystem vil dette projekt kombinere forsøg og modellering til at identificere røddernes karaktertræk, som øger planternes nitrogenoptagelse og reducerer nitrogentab i forbindelse med lavt gødningstilsætning. Vi vil bruge domesticerede, vilde og mutantversioner for at klarlægge en gradient inden for forskellige sorter, således vi får en mekanistisk forståelse for sammenhængen mellem fænotypiske karaktertræk, jordens mikrobielle miljø og N-dynamik. Disse økologiske interaktioner vil blive inkorporeret i afgrødemodeller for at kunne forbedre deres prædiktive kapacitet. Disse resultater vil pege i retning af en klimaintelligent (re-) domesticering af nuværende planters genotyper.

Relativistiske elektroner og gammastråling fra lyn. Lyn er et af de mest fascinerende fænomener på jorden, og det er kendt, at lyn på jorden udsender relativistiske elektroner og gammastråling med energier, som er en million gange større end gennemsnitsenergien i lyn og er faktisk de mest energirige partikler på jorden, mere energirige end radioaktive henfaldskæder. Men det er stadig ukendt hvilke processer der producerer disse højenergetiske partikler og hvilke effekter de har på jordens atmosfære. Vi vil udvikle og bruge avanceret computersimulationer for at studere mikrofysik af lyn på jorden og forstå fysikken af produktionen af energirige elektroner og fotoner. Desuden vil vi kombinere disse modeller med kemimodeller for at forstå, om disse partikler kan bidrage til produktion af drivhusgasser på den nuværende jord og om de har katalyseret produktionen af (præ-)biotiske molekyler i atmosfæren af den oprindelige jord for milliarder af år siden og måske bidraget til at skabe muligheder for liv på jorden. Projektets resultater vil ændre vores syn på de mikroskopiske processer i tordenskyer og forklare endeligt hvordan de kan producere så højenergetiske partikler. Projektet vil også skærpe vores forståelse for, om disse højenergertiske partikler bidrager til klimaforandringer, og projektet vil bidrage med at give en ny forklaring på forekomsten af liv på jorden.

Hydrogen sulfide is toxic gas produced by microbes. Controlling H2S production is important for the aquaculture industry, since H2S is extremely toxic for the fish, causing production losses and hindering the growth of aquaculture sector. In this REACT2S-project, I will gather new scientific knowledge on the identity and function of H2S producing microbes and on the biochemical pathways they use for H2S production. I will apply this knowledge to suggest alternative bioreactor design and operational parameters for aquaculture industry to control H2S production.

Naturen har brugt millioner af år på at udvikle biologiske organismers alsidige og robuste sensomotoriske færdigheder. Et eksempel herpå er den stjernenæsede muldvarp som besidder et af de mest følsomme berøringsorganer blandt pattedyr. Dette organ reagerer aktivt på påvirkninger og gør hermed dyret i stand til at navigere og finde føde på trods af dets minimale syn. Forskningsfeltet Soft Robotics (bløde robotter) er inspireret af naturlige organismer og fokuserer på at overføre biologiske organismers egenskaber til robotteknologi. Bløde robotter er som navnet indikerer lavet af bløde materialer og imiterer biologiske organismers form og fleksibilitet hvilket gør robotterne i stand til at tilpasse sig det omgivende miljø. Mit projekt adresserer en signifikant udfordring inden for soft robotics, nemlig hvorledes effektive kontrolalgoritmer kan udvikles og integreres i bløde robotter således at robotterne aktivt kan opfatte det omgivende miljø. Jeg vil udnytte mine kompetencer inden for modellering og fremstilling af bløde materialer til at udvikle en fysisk analog til den stjernenæsede muldvarps berøringsorgan og integrere denne i bløde robotter. Ved brug af korte og hurtige berøringer vil robotterne blive i stand til aktivt at fornemme omgivelserne og dermed navigere i komplekse og dynamiske miljøer.

Nerveceller er den vigtigste celletype i nervesystemet. Nerveceller (neuroner) sender signaler fra en celle til den næste gennem specialiserede forgreninger til nabo neuroner. Mellemrummet mellem to nerveender, synapsen, er så smalt at enkelte proteiner kan bygge bro mellem to nerveceller for at stabilisere synapsen. Ny genetisk forskning viser at et af disse ‘brobygger’ proteiner (ADGRL3) er involveret i ADHD og neuropsykiatriske lidelser, som eksempelvis skizofreni, men man ved endnu ikke hvordan dette protein aktiveres og påvirker nervecellens signaleringsevner. En hypotese går ud på at ADGRL3 kan aktiveres ved hjælp af mekanisk stress der propagerer langs dens brobygger bindinger. I dette projekt vil jeg undersøge denne hypotese ved hjælp af molekylære sensorer som udsender lys i fald ADGRL3 aktiveres og påbegynder en signaleringskaskade inde i cellen. Jeg vil ved hjælp af højt specialiserede mikroskoper og optiske pincetter, der tillader at påvirke ADGRL3 mekanisk, kortlægge sammenhængen mellem ADGRL3’s ‘brobygger’ egenskaber og dets signalerings egenskaber. Denne viden kan potentielt bidrage til at designe forbedrede medicinske strategier mod neuropsykiatriske lidelser.

Samfundet står over for enorme udfordringer for at imødekomme global fødevareefterspørgsel under alvorlige og stigende trusler om klimaændringer. Nye former for modstandsdygtighed i afgrøder er nødvendige for at imødekomme den stigende efterspørgsel, der stiger i takt med mere ekstreme miljøpåvirkninger. For seks år siden identificerede forskere et YUCCA-gen i modelplanten Arabidopsis med to forskellige funktioner. YUCCA-genet producerer et essentielt hormon til vækst og yder også beskyttelse mod tørkestress. Denne nye dobbeltfunktionalitet er aldrig blevet testet i andre plantearter. Dette projekt vil undersøge YUCCA multifunktionaliteten i de vigtige kornafgrøder, byg og sorghum; fra molekylært niveau til marken. Resultaterne af dette projekt vil levere grundlæggende viden om hvordan denne vigtige gruppe af plantegener fungerer og udvikle nye metoder til plantebestandighed til avlsprogrammer.

Dette projekt undersøger en række filosofiske spørgsmål om forholdet mellem videnskab og politik, der er fundamentale for at forstå arbejdet med at beskytte truede dyrearter og opnå en effektiv artsbeskyttelse. I arbejdet med at beskytte truede arter står man over for den udfordring, at der ikke nødvendigvis er videnskabelig enighed om, hvordan man overhovedet afgrænser disse arter. Dette skaber et dilemma. På den ene side risikerer man, at arter bliver udryddet, hvis man venter med at udvikle artsbeskyttelsesprogrammer, til de videnskabelige uenigheder er blevet afklaret. På den anden side risikerer beskyttelsesforanstaltningerne at ramme forkert, hvis de bliver baseret på en forkert klassifikation. For at kunne håndtere dette dilemma er det nødvendigt at forstå grundlæggende epistemiske spørgsmål, som hvad det er for risici man løber i de to tilfælde, såvel som grundlæggende normative spørgsmål, som hvorvidt den videnskabelige forskning i klassifikation bør være underlagt en overordnet interesse i bevarelse af arter. For at kunne besvare sådanne spørgsmål vil projektet udarbejde en filosofisk ramme for den epistemiske og normative relationer mellem klassifikation og artsbevarelse. Projektet vil således bidrage til den videnskabsteoretiske forskning i værdiers rolle i videnskaben, såvel som til den filosofiske forskning i den biologiske klassifikations grundlagsproblemer. Endelig vil resultater fra projektet kunne give vigtigt input til den debat om artsbevarelse.

Nye medicinsk teknologi præsenterer os hele tiden for nye behandlingsmuligheder, nye dilemmaer og nye måder at eksperimentere med mennesker og dyr. Det får os til at overveje, hvordan vi definerer liv og død, hvordan vi forstår vores krop, og hvordan vi trækker grænser mellem dyr og menneske. Sådanne store spørgsmål påvirker vores følelser. Men måske påvirker følelser også måden hvorpå nye teknologier bliver implementeret og brugt? TechnEmotion er et antropologisk projekt, der undersøger hvordan teknologi og følelse forholder sig til hinanden, når liv og død er på spil og store beslutninger må træffes. Jeg fokuserer på organtransplantation, et område præget af store dilemmaer og ønsket om nye teknologiske løsninger. Mit team og jeg stiller skarpt på donation efter hjertedød, der snart indføres i Danmark, organer i maskiner, livmodertransplantation, anonym nyredonation og forskning i transplantation fra dyr til menneske. Ved at besøge og tale med de patienter, familier og sundhedsprofessionelle der har transplantationsteknologi på tæt hold, giver TechnEmotion ny viden om fremtiden for organtransplantation og en ramme til at forstå forholdet mellem teknologi og følelser. Den viden kan udvikle området her i Danmark og gøre os klogere på, hvordan mennesker føler og tænker om ny medicinsk teknologi. Ikke mindst hvordan teknologien kan bruges på en god og omsorgsfuld måde. Disse resultater vil være brugbare på mange områder af medicinsk teknologi, hvor vores liv og død er på spil.

Videnskab koster mange penge. Når de statslige budgetter bliver strammere og der afsættes færre midler til offentlig forskning, samtidig med at omkostningerne ved at bedrive forskning vokser, så bliver forskerne nødt til at se sig om efter alternative finansieringskilder. Forskningsfinansierende fonde og internationale organisationer fylder derfor stadig mere i landskabet. I den forskningspolitiske diskussion fremstilles det ofte som om ”alle penge er lige gode.” Men det synspunkt overser de ofte komplekse valg, den enkelte forsker må træffe omkring, hvad der skal forskes i og hvordan, og den måde sådanne beslutninger påvirker forskningens overordnede gennemslag i form af teknologiske innovationer og samfundsmæssige fremskridt. I dette projekt vil jeg undersøge, hvordan forskeres adgang til finansieringstyper med forskellige karakteristika påvirker deres forskningsaktiviteter og karrierer. Jeg baserer min analyse på detaljerede data for danske universitetsforskeres finansieringsgrundlag og deres videnskabelige produktivitet og karriereforløb.

Hvordan former befolkningen forventninger om fremtiden og hvordan ændres de over tid? Har befolkningen korrekte forventninger til beskæftigelse, indkomst og formue? Hvordan påvirker disse forventninger, hvordan økonomisk politik påvirker økonomien? Hvor stor forståelse har befolkningen for økonomisk politik og responderer befolkningen til politikændringer som forventet? Besvarelsen af spørgsmålene giver fundamental viden om effekten af økonomisk politik, noget, som er endnu tydeligere i usikre tider som under coronakrisen. Ikke desto mindre, er der sparsom viden om hvordan befolkningens forventninger er dannet, hvad der påvirker dem og hvordan de ændrer sig over tid. Dette projekt er derfor nyskabende, idet vi vil foretage en månedlig spørgeskemaundersøgelse for et panel af befolkningen om deres egen økonomiske situation samt viden om politik og forventninger til begge dele. Vi vil følge panellet over to år. At foretage denne undersøgelse under den nuværende pandemi styrker undersøgelsen, da der forventes betydelige ændringer over de næste år. Vi vil sammenkoble spørgeskemaundersøgelsen med registerdata via Danmarks Statistik, hvormed vi kender personens faktiske økonomiske situation og kan dermed afgøre om personen havde korrekte forventninger. Dette forskningsprojekt vil blive afgørende i udformningen af fremtidig økonomisk politik samt hvordan den kommunikeres til befolkningen i Danmark, både under usikre pandemitider og under mere normale økonomiske omstændigheder.

Projektet undersøger forskelle mellem enkeltpersoner og sociale gruppers opfattelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og teknologiens anvendelse i politisk protest. I projektet antages det ikke, at folks IKT-brug er styret af én enkel logik, men at der er ligeså mange forskellige opfattelser af hvilke muligheder IKT giver, som der er forskellige måder at udnytte disse teknologier på i udøvelsen af protest. Projektet søger ved denne åbne og analytiske tilgang at afdække finkornede, men væsentlige nuancer i anvendelsen af IKT i politisk aktivisme rundt om i verden. Empiriske kvalitative interview og kvantitative sociale mediedata fra Kina, EU og USA understøtter projektets analyser og sørger for at undgå overforenklinger og en homogen forståelse for ’agency’, teknologi og kontekst.

I Danmark har alle borgere lige ret til offentligt finansierede sundhedsydelser. Men hvordan sætter man grænser for behandling, når udgifterne til ny medicin udfordrer de offentlige budgetter? De senere år er der sket en udvikling mod personlig medicin. Dvs. at diagnostik og behandling i højere grad tilpasses den enkelte patients karakteristika, typisk den genetiske profil. Håbet er, at personlig medicin vil mindske overbehandling og dermed de offentlige udgifter. De nye behandlinger er dog ofte så dyre, at det rejser svære spørgsmål om, hvordan adgangen til behandling skal prioriteres. Prioriteringen vanskeliggøres af, at det er svært at bruge gængse videnskabelige metoder til at afgøre behandlingernes effektivitet. Ofte er det også usikkert, hvordan genetiske mutationer er relateret til fysiske symptomer, og dermed hvad regulatorer og klinikere skal lægge vægt på, når de afgør, hvilke patienter som har gavn af behandling. Dette projekt skal skabe ny viden om, hvordan adgang til velfærdsstatslige ressourcer forvaltes i en tid med mere differentieret og udgiftstung behandling. Ved hjælp af fire feltstudier undersøger vi, hvordan klinikere og patienter i praksis træffer beslutninger om at begrænse adgang til eller stoppe behandling. Feltstudierne fokuserer på: 1) Farmakogenetisk behandling af børn med muskelsvind, 2) Gen- og celleterapi for unge med sjældne øjensygdomme, 3) Immunterapi for ældre med lungekræft, og 4) genetisk rediagnosticering af voksne med type 2 diabetes.

De nye FN Verdensmål beskriver udvikling som et vigtigt spørgsmål for unge i hele verden. Men unge har forskelligartede muligheder og udfordringer afhængigt af hvor i verden de befinder sig. Hvilke konsekvenser har denne modsætning mellem et syn på verdens udfordringer, såsom klimaændringer, som forbundne og universelle og oplevelsen af de lokale konsekvenser af udfordringerne som ulige? Og hvordan opfattes den historiske og problematiske hierarkiske opdeling mellem det Globale Nord og det Globale Syd i denne sammenhæng? Dette projekt belyser disse spørgsmål gennem tre delprojekter, der fokuserer på unge i Danmark og Tanzania, to lande der længe har haft et hierarkisk bistandsgiver og -modtager forhold. Der fokuseres på tre kategorier af unge: gymnasieelever, universitetsstuderende og universitetsstuderende i praktik, som alle beskæftiger sig med Verdensmålene. Det er vigtigt at forstå hvordan unge forholder sig til spændingsfeltet mellem bæredygtig udvikling som en universel ambition for alle lande i hele verden og oplevelsen af problematiske hierarkier, ulige magtforhold og opdelinger landene mellem. Projektet opstiller den hypotese, at der i dette spændingsfelt dannes globale forestillinger, der har betydning for de unges opfattelse af deres fremtidige muligheder for at engagere sig i verden politisk, økonomisk og socialt, og at disse forestillinger spiller en vigtig rolle mht. om de unge føler de er i stand til og har et ansvar ift. at adressere verdens udfordringer.

I næsten alle galakser i vores Univers er der i centret et supermassivt sort hul, med en masse fra millioner til milliarder gange vores egen sol, så kompakt at end ikke lys kan undslippe. Når to galakser kolliderer vil hver deres sorte hul finde vej til centret af den nyskabte galakse, hvor de der mødes og begynder at kredse rundt om hinanden. Dette er skabelsen af et såkaldt binært sort hul. Disse massive par er meget svære at se, og de er derfor omgærdet af enorm mystik: Vil de kolliderer? Kan vi ved at observere dem lære noget om deres udvikling, samt det Univers vi lever i? Jeg vil i mit projekt tage det næste store skridt mod løsning af disse fundamentale problemer, ved udvikling af nye supercomputer simuleringer af binære sorte huller dybt begravet i centret af galakser fyldt med gas og stjerner. Med disse simuleringer vil jeg især være i stand til at forudsige hvor, og hvordan disse sorte huller kan observeres, med det klare mål at være den første som direkte observerer disse mytiske objekter.

Stofskiftet hos alle organismer ændrer sig (skalaer) med kropsstørrelsen, men normalt ude af proportion; for en given stigning i kropsstørrelsen øges stofskiftet forholdsvist mindre. Hvorfor stofskiftet stiger sådan, altså ude af proportion med kropsstørrelsen, er et af de største ubesvarede spørgsmål inden for biologien. Mit mål er at besvare hvorfor stofskiftet skalerer som det gør hos dyr, og hvorfor der lader til at være variation i, hvor stejlt stofskiftet skalerer med kropsstørrelsen blandt forskellige arter og over evolutionær tid. Det er et ambitiøst mål, eftersom grunden bag stofskiftets skalering med kropsstørrelsen har været forsket i, i mere end et århundrede, uden et klart svar. Jeg har dog en ny hypotese, som jeg mener kan svare på dette store spørgsmål. Min hypotese er, at stofskiftets skalering bliver formet af dyrs vækst, og især, at variation blandt arter i naturlige selektionstryk på hurtig vækst i det tidlige livstadie – hvor dyr generelt er meget sårbare og derfor har fordel i, at vokse så hurtigt som muligt – forårsager systematisk variation i stofskiftets skalering blandt arter der er udsat for mere eller mindre dødelighed som unge. Jeg vil undersøge dette i fisk, men min hypotese gælder i teorien for alle organismer. En bedre forståelse for stofskiftets skalering med kropsstørrelsen er af stor grundlæggende interesse og især meget vigtigt nu, da den igangværende klimaopvarmning berører og ændrer både stofskiftet og kropstørrelsen af livet på jorden.

Meget menneskelig adfærd er rettet mod at skaffe information, lige fra at læse en bog til at udforske nye planeter. Motivationen for at udforske og lære har gjort det muligt for os at beherske vores omgivelser, opdage og innovere og er en af hovedårsagerne til vores arts hurtige fremskridt. Men selvom mennesker er karakteristisk nysgerrige, adskiller enkeltpersoner sig meget i forhold til hvor meget information vi søger og bruger. Disse forskelle påvirker hvordan vi lærer, og er tydelige fra tidligt i vores udvikling. På trods af dets indvirkning på vores liv og velbefindende er der ringe enighed om, hvordan man definerer, måler eller fremmer nysgerrighed eller om, hvordan det medfører læring. Hvorfor er vi drevet mod at tilegne os ny information? Hvad er de mekanismer i vores hjerne, der bedst forklarer dette? Og hvad er de faktorer, der former hvor nysgerrige individer er? Dette projekt vil undersøge tre potentielle mekanismer, der kan drive informationssøgende adfærd, og hvordan disse mekanismer implementeres i hjernen. Desuden vil disse processer blive undersøgt hos spædbørn i det år, hvor den første aktive informationssøgende adfærd dukker op og er formet af spædbørns interaktion med deres miljø. Dette giver spændende muligheder ikke kun for at afdække, hvordan nysgerrighed fungerer i den menneskelige hjerne og driver læring generelt, men også for hvordan den udvikler sig, og hvilke faktorer der kan påvirke dens udvikling.

Bønnebøger på folkesproget blev produceret i Danmark længe inden Reformationen, der ofte forbindes med indførelsen af dansk i kirken. Disse bønnebøger var ikke kun skrevet på dansk, men også på nedertysk, der havde en særlig stilling i senmiddelalderens Danmark. Dette projekt undersøger, hvor stærkt det nedertyske sprogs stilling egentlig var inden for dansk privatandagt gennem undersøgelser af de danske, nedertyske og tosprogede bønnebøger fra perioden 1350-1600. Havde nedertysk en højere status end dansk i bøgerne? Hvilken nedertysk dialekt blev brugt i andagtsbøger i Danmark: den lybske skriftsprogsnorm eller en anden, måske særlig dansk, variant? Var de danske bønner oversat direkte fra latin eller fra nedertysk? Ved at besvare disse spørgsmål vil projektet oplyse et særligt vendepunkt inden for det danske sprogs kulturhistorie, en tid som kan sammenlignes med den dag i dag, hvor modersmålet og et stærkt, indflydelsesrigt og internationalt sprog bruges side om side.

Projektet DigiSat: Digitale liv i en sydafrikansk township bidrager med ny empirisk viden der kaster lys på de mest presserende udfordringer vi står overfor globalt: digitale liv og energi fremtider, med afgørende betydning for menneskers velbefindende, demokrati og miljø. I takt med at digitale teknologier og infrastrukturer bliver allestedsnærværende sker der gennemgribende ændringer i hvordan stater regulerer, globale IT-virksomheder profiterer, og mennesker bruger, producerer og cirkulerer digitalt medieindhold. Det kræver energi at holde dette digitale-materielle miljø kørende. Med udgangspunkt i mangeårigt antropologisk feltarbejde i den sydafrikanske township Manenberg, genbesøges dette sted med det formål at forstå hvilken betydning digitaliseringen har for lokalbefolkningen. Hér, langt fra Silicon Valley’s forestillinger om uanede teknologiske muligheder, prioriteres en mobiltelefon over brød på bordet: Den forbinder én til muligheder, netværk, og forestillinger for fremtiden. Data er dyrt, og der er jævnligt blackout når det nationale elektricitets-selskab Eskom ikke kan følge med det øgede energiforbrug. Disse bekymringer i forhold til at være ‘forbundet’ er i forgrunden, og demokratiske samtaler om brug af data fra udbydere i baggrunden. Projektet anvender multi-modale og digitale metoder hvorved kontroverser om IT-giganter i Sydafrika, øget energiudvinding og pres på elektricitets-infrastrukturen kortlægges og relateres til digitale hverdagsliv i Manenberg.

EQaB undersøger det komplekse og underbelyste forhold mellem religion og uddannelse. Vores udgangspunkt er at helligskrifter, som Koranen, Bibelen og andre, ikke kun består af trospåstande, men også rummer indirekte og direkte anvisninger for, hvordan disse religiøse tekster skal formidles og indlæres. Denne uudforskede dimension vil i projektet blive undersøgt i en analyse af Koranens egne pædagogiske strategier og i en sammenligning mellem Koranen og Bibelen. Med fokus på formidling og pædagogik leverer projektet som helhed en ny teoretisk tilgang til studiet af religion og uddannelse i især den senantikke periode. Ved at kombinere historiske, systemteoretiske og kulturevolutionære tilgange arbejder EQaB med et begreb om "uddannelsesnormativitet" – dvs. et samfunds eller en religions eget ideal om uddannelse: om dets ideelle lærere, elever og læringssituationer. Dette begreb kan både anvendes til at belyse forskellige historiske udviklingsstadier i forholdet mellem religion og uddannelse og til at nuancere fundamentale, men ubesvarede spørgsmål om Koranens pædagogik, om forholdet mellem Koranen og Bibelen, samt om profeten Muhammad som den eksemplariske lærer. Projektet skriver sig på den måde ind i kulturpolitiske debatter om Koranen, Bibelen, forholdet mellem islam og andre religioner og om lærere som centrale religiøse autoriteter.

Den danske musikbranche har, lige siden Sophie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020, vendt vrangen ud på sig selv og afsløret både voldsomme historier om overgreb og trusler samt hverdagskulturer fyldt med oplevelser af sexisme og forskelsbehandling. Der har tegnet sig et billede af arbejdsmiljøer og infrastrukturer i store dele af det professionelle danske musikliv, hvor sexisme, ulige vilkår og manglende anerkendelse har bidraget til at udelukke talentfulde kvinder fra branchen. Ikke mindst i den rytmiske og populære del af musikbranchen har kønsskævheden i mange år været både tydelig, mærkbar, målbar og offentligt diskuteret, men nu – post-metoo – er der opstået et momentum, hvor både brancheorganisationer og store medieudbydere (bl.a. DR) kræver handling for at skabe en mere divers og demokratisk repræsentation i de fælles satsninger på musikområdet. Sådanne målrettede handlinger kalder på en internationalt orienteret, kvalificeret og kritisk forskning på et område, der hidtil ikke har været undersøgt i en dansk kontekst. Forskningsprojektet Gendering Music Matter (GEMMA) arbejder i krydsfeltet mellem antropologi, musikvidenskab og infrastrukturstudier og vil på den baggrund undersøge og kvalificere diskussionerne om, hvordan kvindelige aktører i den danske musikbranche oplever, navigerer og organiserer sig i et komplekst felt af muligheder, begrænsninger og (sam)arbejdsformer.

Hvad har fiktion og videnskab med hinanden at gøre? Ikke meget vil de fleste nok tænke – videnskab leverer nagelfaste sandheder, som står i modsætning til kunstens og litteraturens opfundne universer. Men fiktionens og videnskabens historier er faktisk forbundne. Frem mod det 18. århundrede, hvor den moderne videnskab opstod, brugte flere videnskabsfolk og filosoffer fiktioner, når de skulle formidle deres videnskabelige idéer. Samtidig opstod fiktion som institutionaliseret og genkendelig genre ved at reflektere over de nye idéer om videnskabelig sandhed knyttet til den videnskabelige revolution. Dette projekt studerer forholdet mellem fiktion og videnskab i centrale filosofiske tekster, romaner og tidsskrifter fra det 18. århundrede og årene, der ledte op til. I projektets studier undersøges det, hvorfor fiktion blev et attraktivt greb for formidlingen af det nye videnskabelige paradigme, og samtidig hvorfor fiktionen havde brug for dette paradigme for at gøre sig genkendelig som genre. Ved at besvare disse spørgsmål vil projektet vise, at den moderne videnskab og fiktionsgenren i den tidlige oplysningstid opstod i et gensidigt samarbejde.

I Danmark har alle borgere lige ret til offentligt finansierede sundhedsydelser. Men hvordan sætter man grænser for behandling, når udgifterne til ny medicin udfordrer de offentlige budgetter? De senere år er der sket en udvikling mod personlig medicin. Dvs. at diagnostik og behandling i højere grad tilpasses den enkelte patients karakteristika, typisk den genetiske profil. Håbet er, at personlig medicin vil mindske overbehandling og dermed de offentlige udgifter. De nye behandlinger er dog ofte så dyre, at det rejser svære spørgsmål om, hvordan adgangen til behandling skal prioriteres. Prioriteringen vanskeliggøres af, at det er svært at bruge gængse videnskabelige metoder til at afgøre behandlingernes effektivitet. Ofte er det også usikkert, hvordan genetiske mutationer er relateret til fysiske symptomer, og dermed hvad regulatorer og klinikere skal lægge vægt på, når de afgør, hvilke patienter som kan have gavn af behandling. Dette projekt skal skabe ny viden om, hvordan adgang til velfærdsstatslige ressourcer forvaltes i en tid med mere differentieret og udgiftstung behandling. Ved hjælp af tre feltstudier undersøger vi, hvordan klinikere og patienter i praksis træffer beslutninger om at begrænse adgang til eller stoppe behandling. Feltstudierne fokuserer på: 1) Farmakogenetisk behandling af børn med muskelsvind, 2) Immunterapi for ældre med lungekræft og 3) Genetisk rediagnosticering af voksne med type 2 diabetes.

At forstå hvordan planetsystemer bliver skabt og udvikler sig, er vigtigt for at blive klogere på, hvordan vores solsystem er blevet til og hvor almindelig en planet som Jorden er. Min forskning har fokus på at udnytte det fantastiske samspil der opstår, når man studerer planeter, som formørker deres værtsstjerne (såkaldte transitter), og værtsstjernen samtidig udviser stjernesvingninger. Igennem denne unikke synergi vil jeg få ny viden om de processer, som udformer de planeter vi observerer uden for vores eget solsystem. Helt konkret vil jeg beskæftige mig med at forstå vigtigheden af fordampning for a) planetsystemers udformning og b) beregningen af hvor sandsynligt det er at finde en kopi af Jorden iblandt alle de eksisterende planeter, som kredser om andre stjerner end vores egen Sol. Fordampning er en proces, hvor det intense lys fra værtsstjernen ”koger” de yderste lag af planeten væk. Jeg vil blive klogere på denne proces ved grundigt at studere en gruppe af planeter, som er større end Jorden, men mindre end Neptun og som kredser ekstremt tæt på deres værtsstjerner – de bliver nemlig reduceret til klippekerner på grund af fordampning. Derudover vil jeg analysere computermodeller for planetdannelse, som ikke inkluderer fordampningsprocessen, for at teste om vores observationer kan genskabes på anden vis. Derved opnår jeg en vigtig test af fordampningsmekanismen.

Havsien forsvinder hurtigt I Arktis I disse år. Klimamodeller forudsiger at så tidligt som 2040 kan Arktis være uden havis om sommeren. For bedre at forstå, hvordan det vil påvirke fremtidens klima, vil vi undersøge havis ændringerne i fortiden nemlig i vores mellemistidsperiode –Holocæn. Iskerner kan berette om fortidens klima; foreksempel kan fortidens temperatur genskabes ved at undersøge vandisotoper. Vi vil undersøge to iskerner fra Arktiske gletschere og i dem måle urenheder, der beretter om fortidens havis udbredelse. De to iskerner repræsenterer det nordiske og det Canadiske ishav. Vi vil også efterprøve en ny metode til at undersøge iskerner for havis ændringer og sammenligne med allerede kendte metoder. Vi kan altså undersøge, hvor hurtigt havisen kan ændre sig. Ved også at undersøge andre urenheder i isen kan vi yderligere efterforske hvilke klimaforandringer sådanne havis ændringer forårsager, så vi kan være forberedte på en fremtid uden sommer havis.

Kvante teknologi er baseret på den kvante-mekaniske version af en klassisk computer byte, kaldet en ‘qubit’. At måle disse ‘qubits’ for at fastslå om hvorvidt deres værdi er 0 eller 1, viser sig dog at være særdeles udfordrende. Dette gøres normalt ved at sende et signal der kobler til qubitten og reflekteres tilbage. Det reflekterede signal skal dernæst analyseres, hvilket i dag oftest bliver gjort ved brug af elektriske kredsløb inspireret af ammeldags radio teknologi. Disse kredsløb er næsten en faktor 1000 gange langsommere end den hastighed vi faktisk kan manipulere vores qubits med. I dette projekt vil vi erstatte disse udaterede kredsløb med moderne machine learning teknikker baseret på stemme genkendelse. Således at det reflekterede signal er ‘qubitten’ der taler, og dermed kan vi programmere en ‘stemme’ genkendelses algoritme der tillader lyn hurtig(realtid!) oversættelse af det reflekterede signal til vores ønskede 1 og 0 tilstande. Som en del af projektet vil vi også søsætte en hjemmeside der vil tillade et bredere publikum at prøve denne ‘stemmegenkendelse’ af qubits. Dette vil blive gjort ved at translatere qubit signalerne til lyde indenfor det menneskeligt hørbare område.

Nerveceller er den vigtigste celletype i nervesystemet. Nerveceller (neuroner) sender signaler fra en celle til den næste gennem specialiserede forgreninger til nabo neuroner. Mellemrummet mellem to nerveender, synapsen, er et minimalt mellemrum der er så smalt at enkelte proteiner kan bygge bro mellem de to nerveceller for at stabilisere synapsen. Ny genetisk forskning viser at et af disse ‘brobygger’ proteiner (ADGRL3) er involveret i ADHD og neuropsykiatriske lidelser, som eksempelvis skizofreni, men man ved endnu ikke hvordan dette protein aktiveres og påvirker nervecellens signaleringsevner. En hypotese går ud på at ADGRL3 kan aktiveres ved hjælp af mekanisk stress der propagerer langs dens brobygger bindinger. I dette projekt vil jeg undersøge denne hypotese ved hjælp af molekylære sensorer som udsender lys i fald ADGRL3 er påvirket af denne mekaniske stress. Denne viden kan potentielt bidrage til at designe forbedrede medicinske strategier mod neuropsykiatriske lidelser.

Det endosomale transportsystem er en celles affaldssorteringssystem, hvor lossepladsen er direkte forbundet med genbrugsstationen gennem veje som transporterer affaldet. Transportsystemet sørger for, at molekyler som sidder i vores cellemembraner, bliver fjernet når de har udtjent deres formål. Fra cellemembranen kan molekylerne blive transporteret til lysosomet, et rum i cellen der fungerer som cellens forbrændingsstation og hvor molekyler nedbrydes. Alternativt kan molekylerne ende på genbrugsstationen og blive sendt tilbage til cellemembranen. Na+/H+ exchanger 6 (NHE6) er et membranprotein som er lokaliseret i endosomerne, skraldebiler i det endosomale transportsystem som står for affaldshåndteringen. NHE6 findes i stor udstrækning i hjernen og virker ved, at det regulerer pH og dermed sørger for, at transporten sker som den skal. Mutationer i NHE6 kan kobles til alvorlige sygdomme som Alzheimers og Christiansons syndrome, men da den molekylære struktur af NHE6 ikke kendes, er sammenkoblingen mellem disse sygdomme og NHE6 ikke klar. Vi vil bestemme og karakterisere den molekylære struktur og funktion af NHE6 og dermed forstå, hvordan dette membranprotein regulerer den endosomale pH i celler i vores hjerne. Ikke alene er projektet vigtigt for vores forståelse af NHE6, det er også vigtigt for vores forståelse af andre, nært beslægtede proteiner som ligeledes spiller en vigtig rolle i menneskets fysiologi og er impliceret i en række alvorlige sygdomme.

Rewilding er en stadig voksende, populær naturgenopretningsteknik i Danmark og resten af ​​Europa. En af måderne, hvorpå rewilding opnås, er ved aktiv genindføring af store dyr. Store dyr påvirker vegetationen og jordbunden via optrampning og fouragering og skaber hermed komplekse miljøer præget af en række mikrohabitater. Dette gør det muligt for alle slags arter at finde forhold, der passer til dem, så en mangfoldighed af arter kan sameksistere. Ud over optrampnings- og fourageringseffekter kan store dyr også forme næringslandskabet. Ved at fouragere på næringsstoffer et sted og transportere og deponere dem på et andet, ændrer store dyr hyppigheden af tab og tilførsel af næringsstoffer og de ruter, langs hvilke næringsstoffer tranporteres. De ændrer også forholdet, hvori næringsstoffer forekommer, ved at holde flere af de nyttige næringsstoffer i deres kroppe, mens de selektivt slipper af med de mindre nødvendige. I dette projekt planlægger vi at kortlægge, i hvilket omfang store dyr gendanner kompleksiteten i næringsstofslandskabet og den måde, hvorpå plantearter reagerer på disse ændrede næringsforhold. Næringsstoffer er så grundlæggende for biodiversiteten og hele økosystemernes funktion, at vi forventer, at en større mangfoldighed i næringsmønstre fører til større mangfoldighed i plantesamfundet med potentielle afledte effekter for mange arter fra insekter til krybdyr til fugle.

Den arktiske kryosfære smelter hurtigt og afsmeltningen øger ferskvandindholdet i det arktiske hav. Både den smeltende indlandsis, gletsjere og den tøende permafrost introducerer betydelige mængder af uorganiske (f.eks. mineralpartikler) og organisk materiale (fx kulstof og næringsstoffer) til det kystnære hav, hvilket kan have konsekvenser for økosystemet og klimaet. Det tilførte organisk materiale kan omdannes lokalt af mikrober, der dermed producerer CO2, som kan være en positiv feedback på klimaændringerne. Potentielt kan det organiske materiale også fordampe til atmosfæren; de flygtige forbindelser i atmosfæren danner aerosoler, som virker skydannende. Skyer kan enten varme eller afkøle klimaet afhængigt af hvordan de dannes. Afstrømning af ferskvand til det arktiske kysthav er steget med 15% i de sidste 3 årtier og vil fortsætte med at stige med den nuværende opvarmning. Derfor er det vigtigt at undersøge konsekvenserne af denne stigning i ferskvandsafstrømning både på land, til havs og i atmosfæren. Dette projekt vil bidrage til den viden, som fundamentalt vil hjælpe med at forbedre klimamodeller i fremtiden.

Koden til at forstå planters tilpasning til landjorden ligger i de biokemiske evner som planterne har udviklet for at overleve og trives over vandet. YUCCA-enzymet er nødvendig for at producere det essentielle plantehormon auxin, men YUCCA har i et studie også udvist en hidtil ukendt thiol-reducerende evne. Denne evne giver planten en bedre modstandsdygtighed overfor tørke. Det er i øjeblikket ukendt, om denne tørkebestandige egenskab findes i flere plantearter og hvornår den først opstod i planter. “YUCCApro: PRævalens og Oprindelse of YUCCA multifunktioner” vil kortlægge hvornår, hvordan og hvorfor denne alternative funktion af YUCCA opstod og afdække sammenhængen til den øgede modstandsdygtighed over for tørke. Resultatet af YUCCApro vil være en omfattende biokemisk og fysiologisk karakterisering af YUCCA funktioner, som vil forbedre hele forståelsen af planters grundlæggende hormon stofskifte og tørke respons.

Vedvarende ulighed i sundhed og sygdom er et tilbagevendende tema i den offentlige debat. Senest er det eksemplificeret i den nuværrende coronakrise, hvor de udsatte boligområder har været ramt af både høj smitte og lav vaccinetilslutning. Årsagerne til den sociale ulighed i sundhed og sygdom er mange. Dette forskningsprojekt fokuserer på mulige adfærdsmæssige årsager og løsninger. F.eks, i hvilken grad skyldes det forskelle i risikovillighed? Hvilken rolle spiller forkerte og fordrejede opfattelser af fordele og ulemper? Og kan vi ved at tage højde for de adfærdsmæssige årsager afhjælpe problemerne? Projektet undersøger dette blandt danske familier med børn, der er diagnostiseret med type 1 diabetes. Dette er en ideel gruppe at undersøge ud fra det forskningsmæssigt perspektiv, da selve diagnosen ikke kan knyttes til livsstilsfaktorer, mens sygdomsbekæmpelsen potentielt kan.

Hvad er meningen med velfærdsstaten? Siden 1990’erne har nogle forskere og politikere talt om velfærdsstaten som en social investor, der strategisk investerer i ’human kapital’. I Danmark øremærkede regeringen i 2015 midler til udvikling af en model (den såkaldte SØM model), som kommuner i dag bruger til at udregne økonomiske konsekvenser af fx stofmisbrugsbehandling til unge. I første omgang er indsatser en udgift, men på lang sigt kan kommunen spare penge, hvis de unges behov for hjælp reduceres, og de kommer i arbejde. Mit forskningsprojekt undersøger, hvad investeringsrationalet betyder i velfærdsservices for marginaliserede borgere. Hvad betyder det for lokale beslutningstagere og velfærdsprofessionelles praksis og etiske overvejelser? Oplever borgerne sig selv som objekter for investering? Og hvad sker der, hvis nogle borgere bliver opfattet som ’dårlige investeringer’? Kan en ikke-intenderet konsekvens af det sociale investeringsparadigme være, at marginaliserede borgere oplever sig selv som stigmatiserede? Projektets videnskabelige bidrag er a) en empirisk undersøgelse af, hvordan det sociale investeringsparadigme omsættes til praksis i velfærdsservices målrettet marginaliserede borgere, og b) teoriudvikling i en international forskningsgruppe, som muliggør en dybere forståelse af subjektive, sociale og etiske konsekvenser af investeringsrationalet som sprog og praksis. Bidragene vil udkomme i videnskabelige artikler og en bog med forskningsgruppens arbejde.

Der er over hele verden en øget interesse for hvordan kolonitiden har påvirket og stadig påvirker vores samfund. Flere og flere – fra det enkelte menneske over virksomheder, museer, universiteter til stater og regioner – undersøger og reflekterer over deres eget forhold til kolonialismens historie. Interessen for kolonialismen kommer bl.a. til udtryk i film og serier (f.eks. Exterminate All the Brutes og Guldkysten), gennem udstillinger, bøger, aktioner mod monumenter over kolonitiden, og gennem staters offentlige undskyldninger for fortidens handlinger. Fire ud af de seks lande, der i 1957 stod bag forløberen for det vi idag kender som EU, var dengang stadig aktive kolonimagter. I 1973, da Danmark og Storbritanien gik med i EU, havde de to lande stadig betydelige interesser og politisk indflydelse i deres tidligere kolonier (som Grønland). ColonyEU vil – baseret på et unikt, historisk arkivmateriale – undersøge hvordan kolonialismen har formet og op gennem tiden påvirket EU-lovgivningen inden for tre vigtige områder: statsborgerskab, arbejdskraftens frie bevægelighed, og frihandel. Ved at koble eksisterende EU-lovgivning med kolonialismens historie, vil ColonyEU gøre os bedre i stand til at forstå og løse udfordringer relateret til diskrimination af EU-borgerne, der er født udenfor EU; migrant-arbejderes usikre situation i EU; samt uligheder i samhandel mellem EU og tidligere kolonier.

In this project, we propose new methods for the tail dependency network analysis with high-dimensional financial and economic data, which will remedy some of the shortcomings of the existing approaches. Firstly, we study the dependence between individuals' extreme events at different tail risk levels. Secondly, we analyse the financial quantile network effect with possible misspecified network structure. Lastly, we generalise the applicability of the theory to time series with a general dependency measure.

Svage stater opfattes som en helt central trussel mod dansk og international sikkerhed. Dette har ført til en øget militarisering af interventioner i svage stater på to måder. For det første har der været et øget fokus på at dæmme op for sikkerhedstruslen fra svage stater ved hjælp af militære interventioner. For det andet er sikkerhedssektorreform, forstået som transformationen af sikkerhedssektoren, inklusiv militær, politi og den dømmende magt, blevet en universelt integreret del af interventioner, der har til formål at opbygge staten. Men de to typer af militarisering af interventioner i svage stater undersøges oftest separat af hinanden. Dette projekt udfordrer dette ved at undersøge de teoretiske og empiriske implikationer af at undersøge eventuelle sammenhænge og gensidige afhængigheder mellem militære intervener og sikkerhedssektorreform. Empirisk fokuserer på projektet på Yemen og Irak.

I Afrika afholder de fleste lande valg, men oftest er disse valg manipulerede og kan ikke kaldes frie, fair og demokratiske. Samtidig dominerer mænd politik - kun hvert fjerde parlamentsmedlem er kvinde. Underrepræsentationen af kvinder har alvorlige konsekvenser, da kvindelige politikere støtter kvinders rettigheder og bidrager til politikker, der løfter kvinder ud af fattigdom. I dette projekt undersøger vi sammenhængen mellem valgmanipulation og underrepræsentation af kvinder. Vi ved, at valgmanipulation, såsom stemmesnyd, stemmekøb og vold mod vælgere og kandidater, oftest udføres af den siddende regering og rammer oppositionen hårdest. Men vi ved meget lidt om, hvordan manipulation rammer individer forskelligt inden for de politiske partier – fx på tværs af køn. Vi argumenterer for, at valgmanipulation rammer kvinder hårdere end mænd. Især i Afrika, hvor traditionelle hierarkier og klientelisme dominerer, har mænd oftere de økonomiske ressourcer og netværk til at udøve manipulation. Med fokus på Uganda og Malawi undersøger vi, om kvindelige kandidater oftere rammes af manipulation og om de reagerer anderledes på manipulation end mænd gør, og eksempelvis er hurtigere til at opgive deres kandidatur. Desuden tester vi, om vælgere er mindre tilbøjelige til at stemme på kvinder, når de forventer, at kvindelige kandidater diskrimineres. Projektet bidrager til at forstå sammenhængen mellem demokrati – baseret på frie og fair valg – og kvinders repræsentation i politik.

Såkaldte ”genome-wide association studies” (GWAS) er store populationsstudier, hvori man søger efter genetiske varianter, som forekommer oftere hos folk med komplekse sygdomme, såsom type 2 diabetes og hjertekar sygdomme, end hos raske mennesker. I dag kender man til flere tusinde varianter, der associerer med forskellige sygdomme. Desværre ved man kun i sjældne tilfælde, hvad den molekylære mekanisme for de fundne genetiske varianter er, idet de ofte befinder sig i dele af genomet, som ikke koder for gener. I dette studie ønsker vi at undersøge, i hvor høj grad de fundne genetiske varianter spiller en rolle for skelet muskulaturens funktion. Vores muskler er vitale for at holde os oprejst og skabe bevægelse, men de spiller også en vigtig rolle i vores energiforbrænding og blodglukose regulering. Endvidere kan vores muskler fungere som et endokrint organ, der kan udskille forskellige stoffer, som påvirker andre væv i kroppen. På den måde kan vores muskler i princippet være med til at regulere sygdomsudvikling i hele kroppen. Vi håber på at kortlægge hvilke sygdoms-associerede genetiske variationer, som udøver deres rolle i musklerne, og finde de stoffer som potentielt medierer denne effekt.

Gennem de seneste årti har forskere afdækket et utal af genetisk risiko faktorer i mentale lidelser, men vi kender fortsat meget lidt til de molekylære mekanismer gennem hvilke miljøet indvirker på udviklingen af psykisk sygdom. Med dette projekt ønsker vi at afklare spørgsmålet om hvorvidt børns omgivelser indvirker på risikoen for at udvikle psykisk sygdom gennem epigenetiske mekanismer? Nuværende analytiske metoder er mangelfulde i forhold til at besvare dette spørgsmål på systematisk vis. Dette projekt vil derfor være det første af sin art til at udvikle en bioinformatisk metode til at undersøge denne problemstilling. Metoden vil adskille miljø-drevne epigenetiske signaler fra genetisk betingede effekter i data fra epigenomiske studier af mentale lidelser. De miljø-drevne epigenetiske signaler vil følgende blive undersøgt systematisk for deres association til neurodevelopmentale karakteristika i en kohorte af 7 og 11 år gamle børn med forhøjet risiko for at udvikler psykisk sygdom. Dette studie vil udvide vores forståelse af de epigenetiske mekanismer, gennem hvilke børns omgivelser bidrager til udviklingen af psykisk sygdom. Projektet vil ydermere betragtelig udvide repertoiret af bioinformatiske epigenetiske værktøjer og dermed bidrage til fremtidig epignetisk forskning.

Menneskets fertilitet afhænger af, at der sker en korrekt udvikling af de såkaldte kimceller, som er forstadiet til ægceller hos kvinder og sædceller hos mænd. Under normal udvikling dør mange kimceller, men man ved ikke hvorfor visse kimceller vælges til at udvikle sig til æg- og sædceller, mens andre elimineres. Denne udvælgelse kunne imidlertid fungere som en vigtig kvalitetskontrol, der fravælger uegnede celler, så defekter ikke spreder sig til næste generation. Dette projekt søger at forstå de kriterier der kræves for at danne æg- og sædceller af høj kvalitet og dermed forstå grundlaget for normal fertilitet. En vigtig del af kimcellers udvikling er en massiv omprogrammering af epigenomet - den unikke kombination af proteiner og kemiske markører, der er ansvarlig for at pakke DNA’et tæt sammen i cellens kerne. Mens DNA’et er ens for alle kroppens celler, er epigenomet specifikt for en celletype – således koder epigenomet for celleidentitet og bevirker at celler kan bevare deres identitet, når de deler sig. Under kimcellers udvikling slettes epigenomet, hvilket skaber et "rent lærred" for de celler, der i sidste ende bliver til kønsceller og er fundamentet for den næste generation. I dette projekt vil jeg teste hypotesen om, at kimceller fravælges, hvis deres epigenom ikke slettes på korrekt vis. Denne viden vil øge vores forståelse af normal fertilitet og kan hjælpe med at udvikle fremtidens behandling af barnløshed.

Mange af kroppens processer styres af hormoner. Hos fosteret er hormonerne med til at styre udviklingen inde i mors mave. Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke hormonbalancen og dermed fosterudviklingen, og vi har set talrige eksempler på langsigtede helbredsmæssige skader i dyreforsøg. Lignende effekter mistænkes i mennesker, men evidensen er mindre klar, fordi vi epidemiologisk set ikke har haft de nødvendige data fra fødselskohorter med lang opfølgning til at belyse de langsigtede konsekvenser. Analysemæssigt har de fleste tilgængelige studier desuden begrænset sig til at undersøge enkeltstoffers virkning, og har ikke inddraget kombinationseffekter af de utallige kemiske stoffer, vi udsættes for på daglig basis. At overse kombinationseffekter medfører risiko for at undervurdere den reelle sundhedsrisiko. Udsættelse for enkeltstoffer i små mængder udgør således sjældent en risiko i sig selv, men kan gøre det i samspil med andre stoffer. I dette projekt anvender vi nyligt udviklede statistiske metoder på en i verdenssammenhæng unik fødselskohorte, med det formål at bestemme de langsigtede helbredskonsekvenser af samtidig udsættelse for en række forskelligartede hormonforstyrrende stoffer i fosterlivet. Det videnskabelige fremskridt genereret i projektet vil muliggøre øget inddragelse kombinationseffekter mere generelt i lovgivningen både nationalt, i EU og internationalt, med det overordnede formål at beskytte gravide, deres kommende børn og befolkningen i øvrigt.

Borderline personlighedsforstyrrelse er en kompleks og invaliderende psykisk sygdom, som rammer op mod 3% af befolkningen. Personer med borderline har normalt også mindst én anden psykiatrisk lidelse, som fx angst, depression, bipolar lidelse, ADHD eller anoreksi. De har også ofte oplevet enten traumatiske eller stressende begivenheder i barndommen. Både genetiske og miljømæssige faktorer menes at spille en rolle for udviklingen af borderline. I dette ambitiøse projekt, som er baseret på et samarbejde mellem forskere ved Aarhus Universitet in Danmark og forskere ved Karolinska Instituttet i Sverige, bruges data fra danske og svenske registre til at undersøge genernes betydning for borderline. Formålet er at identificere genetiske faktorer, som øger vores risiko for borderline, at bedre forstå de genetiske sammenhænge mellem borderline og andre psykiatriske lidelser, samt at afklare hvordan genetiske og miljømæssige risikofaktorer fungerer alene og i samspil for udviklingen af borderline.

Bakterierne i tarmen kan direkte påvirke, hvordan vores hjerne fungerer; Men der er en lang vej fra tarm til hjerne, så hvordan kan tarmbakterierne gøre dette? Patienter med inflammatoriske sygdomme, der forårsager ændret tarmflora har en høj prævalens af psykiske lidelser, så som depression. Gennem de seneste år har forskningsstudier vist, at tarmfloraens bakterier kan aktivere det medfødte immunsystem; Vi ved også, at et aktiveret immunsystem direkte kan påvirke både mus og menneskers humør. Derfor vil vi undersøge, om der eksisterer en såkaldt tarm-til-immunsystem-til-hjerne signalering, der regulerer emotionelle tilstande, og kan føre til depression under kroniske sygdomme karakteriseret af ændret tarmflora. Vi vil indføre tarmbakterier fra deprimerede patienter med inflammatoriske sygdomme i raske mus, for at inducere en depressiv tilstand i musene. Efterfølgende, vil vi manipulere centrale signal-molekyler mellem tarm og immunsystem for at se, om vi kan fjerne musenes depressive tilstand. Endelig, vil vi bruge de fremmeste hjernebane-teknikker fra Stanford Universitet til at finde de specifikke hjerne-mekanismer ansvarlige for tarm-til-immunsystem-til-hjerne-signalering. Projektet har potentialet til at klarlægge en hidtil ukendt signalering fra tarm til hjerne i depressive tilstande og dermed hjælpe til behandlingen af affektive lidelser under kroniske sygdomme, samt behandlingsresistent depression.

Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme og ca. 1% af børn og kvinder i den fødedygtige alder lever med epilepsi. Psykiske vanskeligheder ses oftere hos børn med epilepsi end blandt andre børn, og er også mere almindelige hos børn, hvor deres mødre har været i behandling med epilepsimedicin under graviditeten. Der findes kun få muligheder for at undersøge disse sammenhænge, men i Danmark og i Norden har vi nogle af verdens bedste betingelser for at lave store befolkningsundersøgelser af konsekvenserne af epilepsi hos børn og mødre. Baggrunden for dette er vores adgang til talrige nationale registre, som indeholder sundhedsdata. I dette projekt, vil vi bruge disse registre til at undersøge hvordan epilepsi og forbrug af epilepsimedicin hos børn under opvæksten og hos deres mødre under graviditeten påvirker børnenes indlæring og psykiske udvikling. Undersøgelsen berører dermed nogle af de områder, der giver anledning til allerstørst bekymring i familier hvor ét eller flere familiemedlemmer har epilepsi. Resultaterne vil skabe ny viden på et højt internationalt niveau og vil kunne hjælpe i behandlingen af gravide kvinder og børn med epilepsi.

Nyren spiller en essentiel rolle i reguleringen af kroppens vand- og saltbalance, hvilket er afgørende for blodtrykket. I nyren er natrium-chloride cotransporteren NCC ansvarlig for finreguleringen af saltreabsorptionen fra urinen over i blodet. Da mængden af salt i blodet er afgørende for blodtryksniveauet, kan patienter med en defekt i NCC f.eks. lide af for højt eller for lavt blodtryk. Det er nyligt blevet påvist, at ekspression af proteinet Fibroblast Growth Factor 1 (FGF1) er øget i nyren hos patienter med forhøjet blodtryk og at mennesker met højere mængde af FGF1 i nyrerne også har højere mængde af NCC. Et andet protein, der foreslås at have en rolle i blodtryksreguleringen, er calcineurin. Calcineurinhæmmere er immunsuppressive lægemidler. En almindelig bivirkning af calcineurinhæmmere er forhøjet blodtryk. Tidligere har vi vist at calcineurinhæmmere fører til en stigning i aktiv (phosphoryleret) NCC. I dette projekt vil vi undersøge rollen af FGF1 og calcineurin i blodtryksregulering, saltudskillelse i nyrerne og regulering af NCC. Vi vil derfor bruge mus som mangler FGF1 eller calcineurin genet samt cellelinjer og primære isolater af nyreceller fra mus og mennesker. Samlet set vil studiet bidrage til en bedre forståelse af kroppens regulering af saltbalancen og blodtrykkket. Klinisk set er dette vigtigt, da forhøjet blodtryk i dag er en udbredt folkesygdom, og en øget forståelse for de molekylære mekanismer kan på sigt forbedre behandlingsmulighederne.

60 millioner mennesker er blinde verden over. Formålet med dette forskningsprojekt er at kunne hjælpe patienter med svær synsnedsættelse eller blindhed med at genvinde synet ved hjælp af mikrospoler. Mikrospoler er nyudviklede mikroskopiske stimulationsenheder, som kan stimulere nerveceller i syns-hjernebarken ved hjælp af magnetisme. Vi vil i samarbejde med forskere på Harvard Universitet og Danmarks Tekniske Universitet undersøge, om stimulation af disse nerveceller kan genskabe synsindtryk og på den måde gøre den ’blinde’ hjerne seende. Hos de fleste blinde er hjernens synsbark velbevaret og synsbarken er derfor et potentielt behandlingsmål for nye stimulationsmetoder. Vi ved dog endnu for lidt om, hvordan mikrospolerne virker. Specifikt ved vi ikke, hvor kraftigt der skal stimuleres eller hvordan nervecellerne vil reagere på stimulationen på kort og lang sigt. For at finde ud af dette, vil vi undersøge hjernefunktionen under stimulation i vågne mus. Projektet vil give os mulighed for at evaluere en ny og lovende teknik, som potentielt kan genetablere synsevnen hos mus, og på sigt hjælpe synshæmmede og blinde patienter.

Atopisk dermatitis, også kaldet børneeksem, er en meget almindelig hudsygdom hos børn med alvorlige konsekvenser for deres livskvalitet, og som giver en øget risiko for også at udvikle andre allergiske sygdomme som astma. Årsagen er ukendt, men tarmens bakterier mistænkes for at spille en væsentlig rolle, da de kan modificere udviklingen af immunsystemet tidligt i livet med langtidsvirkende effekter. Dette er dog stadig uvist, og alt for lidt bliver der forsket i de bagvedliggende mekanismer taget sygdommens omfang i betragtning. I min gruppe har vi fundet specifikke bakterier der er stærkt associeret med en beskyttende fænotype i en musemodel for atopisk dermatitis. Vi ønsker at undersøge effekten af disse bakterier nærmere ved at overføre dem til kimfri mus, der helt mangler bakterier, og til mus der bliver humaniseret med tarmbakterier fra børn med og uden atopisk dermatitis, for 1) at kunne redegøre for om og hvordan tarmbakterier regulerer udviklingen af atopisk dermatitis, og 2) at finde nye måder hvorpå vi kan begunstige børns tarmmiljø så vi effektivt kan hindre at børnene udvikler en lang række af allergier. Dette vil vi gøre ved hjælp af avancerede bioinformatiske og biokemiske analyser som kan belyse fundamentale signaleringsveje i sygdomsudviklingen. Denne forskning er nødvendigt, for at udvikle forebyggelse og nye behandlingsmuligheder der kan bremse den alt for hurtigt voksende epidemi.

DNA er ofte helt centralt bevismateriale i retssager. Desværre må en del DNA-bevismateriale udelukkes fra sager, fordi DNA-sporet ikke kan håndteres med de tilgængelige standardmetoder. Der er dog en kæmpe kløft mellem hvad der bruges ude i retssalene, og hvad der er praktisk muligt for en statistiker som mig. Jeg har optrådt som ekspertvidne i en række sager med DNA-spor, der var blandet af DNA fra omkring fem mennesker. Det var sager hvor standardmetoder ikke var tilstrækkelige, men hvor jeg med min egenudviklede software godt kunne lave de nødvendige analyser. I dette projekt allierer jeg mig med en engelsk ekspert, som til hverdag står for at levere DNA-analyser for det engelske politi. Vi vil udvikle en løsning der på systematisk vis håndterer både traditionelle slægtsskabssager og de sager som man ellers giver fortabt over for: Sager, der involverer en kombination af beslægtede personer og blandede DNA-spor. Et eksempel kunne være en voldtægtssag, hvor man efter en tidlig abort forsøger at etablere hvem der er faderen; her er bevismaterialet et blandet DNA-spor fra moder og foster. Et andet eksempel er DNA-spor, hvor man mistænker at der er DNA ikke bare fra anklagede, men også fra vedkommendes familiemedlemmer. Beslægtede mennesker har en del DNA til fælles og det skal man tage højde for i sin analyse. Her kan standardmetoder ikke bruges til at belyse tilstedeværelsen af anklagedes DNA.

Cirka 21% af danske børn i skolealderen har vanskeligheder med at behandle sensorisk information, hvilket medfører øgede udfordringer i hverdagens aktiviteter, socialisering samt stress for deres familier. Sådanne vanskeligheder er især almindelige i udviklingsforstyrrelser, såsom Autisme og ADHD. Den nuværende diagnose er subjektivt baseret på observationer af adfærd, og da mange af de definerende symptomer overlapper hinanden, er en korrekt diagnose ofte svær at stille. Dette er yderst problematisk, da studier har vist at terapien skal rettes mod den underliggende lidelse. Et direkte mål for den sensoriske behandling er ikke tilgængelig på grund af manglen på forskning, der undersøger forskelle i neurale mekanismer mellem disse lidelser. Som et nyt alternativ hertil kan elektrodeencefalografi måle den elektriske aktivitet i hjernen. Denne teknik er let at anvende, selv hos børn, og kan give indsigt i, hvordan hjernen behandler sensorisk information ved at måle hjerne signaler efter sensorisk stimuli. I dette projekt vil en gruppe af højt kvalificerede nationale og internationale partnere med erfaring inden for pædiatrisk klinisk neurofysiologi, psykiatri, terapi og signalbehandling arbejde sammen for at udvikle en ny metode til at diagnosticere neurofysiologiske anomalier i sensorisk processering baseret på et direkte mål af elektriske hjerneaktivitet som vil optimere valg af behandling og øge mulighederne for et positivt behandlingsresultat.

Nuværende integrerede elektroniske kredsløb er energikrævende samt begrænset i mængden af data de kan behandle på en given tid. Der er derfor interesse for at udvikle nye energieffektive teknologier der tillader flere handlinger på kortere tid, som platforme til integreret fotonik. Optiske metaoverflader er ekstremt tynde todimensionelle arrays af nano-antenner med en hidtil uset evne til at manipulere lys. Selvom disse har vist sig som en alsidig platform til integreret passiv optik, er aktiv indstilling af deres egenskaber stadig vanskeligt. Fase-skiftende chalcogenider (PCCs) er et attraktivt materiale til indstillelige metaoverflader pga. deres egenskaber med hensyn til dramatic index-contrast, stabilitet, omskiftningshastighed og integrationskompatibilitet samt at de ikke er flygtige. Hidtil har aktiv modulering af PCC-baserede metaoverflader stort set været begrænset til optisk skrivning samt termisk blødgøring hvilket kræver ultrahurtigere lasere samt pladskrævende varmeanlæg. I dette projekt vil førende forskere inden for nanofotonik fra Syddansk Universitet i samarbejde med Massachusetts Institute of Technology og Ningbo University udvikle en innovativ eldrevet indstillelig metaoverflade platform med uafhængig fase og amplitude kontrol. Denne vil muliggøre aktiv formgivning af bølgefronter indenfor frekvenser der anvendes til telekommunikation. Hermed åbnes muligheder for udvikling af næste generations intelligent nanofotonik i forskning og industrien.

Kunstig intelligens til analyse af medicinske billeder åbner mange muligheder for sundhedspersonale. Dog viser nylige studier, at algoritmer med høj præcision på benchmarks har skudt genvej til denne præcision ved f.eks at lære sig selv at genkende medicinsk udstyr, der er kommet med på billederne. Derved har algoritmerne fejlet i forhold til anvendelse i den kliniske virkelighed. Jeg mener at metoder der er opmærksomme på metadata kan undgå disse problemer, alligevel bliver metadata ofte ignoreret. Derfor foreslår jeg at systematisk gennemgå metadata-brug i litteratur og benchmarks, studere metoder til at afdække genveje og reducere deres indvirkning, og øge bevidstheden i det medicinske samfund. Mine analyser af medicinsk billeddannende litteratur har tidligere afdækket oversete forbindelser og foreslået metodologiske forbedringer. Mit omfattende forskningsnetværk og opsøgende erfaring vil også bidrage meget til dette projekt.

Virtual reality tillader mennesker at bevæge sig som de gør i den virkelige verden. Den kan derfor bruges til at lære at bevæge sig i simulerede omgivelse, fx realistiske omgivelser (som at lære at lave kirurgi eller at arbejde i rummet) eller i urealistiske omgivelser (som at rejse i mikroskopiske verdener eller at navigere gennem en virtuel udstilling). Selvom der er forsket intensivt i bevægelse i VR så oplevelses de stadig som klodsede og ubehagelige. Bevægelser lært i VR kan heller ikke pålideligt bruges i den virkelige verden. Mit mål er at lave det videnskabelige fundament for at forbedre bevægelse i VR. Jeg vil karakterisere bevægelsesteknikker i VR og derigennem hjælpe forskere med at ræsonnere om dem, udvikle metoder til at evaluere dem og designe værktøjer til at designe dem. Hvis dette lykkedes så vil projektet forbedre hvordan folk bevæger sig i VR og hvor godt bevægelser i VR kan benyttes i den virkelige verden. Derved kan dette projekt have indflydelse på millioner of VR brugere gennem anvendelser i turisme, sport og industri, og på forskning i fx filosofi og medicinsk træning.

Føling vha. sensorer er ekstremt vigtig for mange videnskabelige og industrielle discipliner og sektorer, inklusive farmakologi og diagnostik. Det at reducere størrelsen af sensorer har altid været et vigtigt fokuspunkt for forskningen, da det muliggør en reduktion af prøvestørrelser samt mængden af nødvendige kemikalier i en proces. I nyere tid er behovet for genanvendelige sensorer også blevet mere udtalt pga. udfordringerne for miljøet med produktion og bortskaffelse i forbindelse med massetests. Her foreslår jeg en tilgang, som kombinerer elementer af kemi, mikro-fabrikation, optik og ingeniørvidenskab til at udvikle genanvendelige mikrorobotter til hyberlokal føling – jeg kalder dem ”MicroHeroeS”. MicroHeroeS er ultra miniaturiserede objekter med størrelser mindre end bredden på et hår, og som vil blive fremstillet vha. højopløselig 3D print med to forskellige polymer typer. En hård polymert vil udgøre skellettet og vil tillade os at bevæge robotten med høj rummelig opløsning. En bød polymer vil blive brugt som kemisk aktuator og svulme eller skrumpe i størrelse når den udsættes for forskellige omgiveler, og derved give os information om netop omgivelserne. MicroHeroeS vil således blive brugt til at føle pH og kemiske stoffer i mikrofluide kanaler og omkring cellekulturer, og vil ultimativt give os informationer og en bedre forståelse af forskellige processer på mikroskala.

Alt levende er afhængigt af glykaner, dvs. små kulhydrater, hvor den specifikke struktur afgør deres biologiske funktion. I enzymkatalyseret transglykosylering dannes en ny binding mellem to sukkermolekyler, og metoden har derfor potentiale til at blive en effektiv og sikker metode til at fremstille specifikke, bioaktive kulhydrater, som er eftertragtede i bl.a. medicinal- og fødevareindustrien. I enzymet sker transglykosylering i konkurrence med nedbrydning (hydrolyse) af substratet, så for at opnå en effektiv proces, må enzymet optimeres via protein engineering, hvor nøje udvalgte aminosyrer i enzymet udskiftes. Nye data tyder på, at pH-ændringer påvirker transglykosylering og hydrolyse forskelligt. Projektets mål er at afdække mekanismerne bag dette fænomen, som stadig er ukendte, og at udnytte den nye indsigt til at udvikle en ny metode til optimering af transglykosylering. Jeg vil lede det omhyggeligt sammensatte forskerhold, og i samarbejde med internationale eksperter vil vi anvende nye computermetoder (molecular dynamics; MD) til at undersøge ladningsændringer i det aktive site som følge af ændret pH. Sammenholdt med de eksperimentelle data, projektet indsamler, danner MD-simuleringerne grundlag for at udvikle et nyt og universelt protein engineering-koncept, hvormed mere effektive enzymer kan designes. De optimerede enzymer vil bane vejen for nye processer til fremstilling af fx bioaktive kulhydrater og specifikke glykaner til glykoproteinbaserede medicinalprodukter.

Solenergi er en bæredygtig energikilde, der potentielt vil kunne dække hele verdens energibehov i al fremtid. Det kræver at der investeres massivt i udviklingen af forskellig slags solceller, f.eks. de såkaldte tyndfilmssolceller, som gør det muligt at have bøjelige solceller med høj ydeevne. En solcelles er en halvlederstruktur, og i dets kerne sidder en p-n overgang. I p-n overgangen mødes et såkaldt ”n-type” og et ”p-type” materiale, og sammen skaber de et elektrisk felt, som driver ladningsbærerne ud til elektroderne. p-n overgangen er derfor særdeles vigtig for solcellens funktion. For kommercielle tyndfilmssolceller af p-type materialet Cu(In,Ga)Se2 har man i en årrække brugt en 50 nm tynd CdS film som n-type materiale, og nye p-type materialer anvender også CdS, da det er nemt at påføre og giver et forholdsvis godt resultat. Dog er CdS ikke det bedste valg, både på grund af dets giftighed, men også da det er kommet frem at der foregår visse tab ved overgangen mellem CdS og nye p-type materialer (f.eks. Cu2ZnSnS4). I dette projekt skal vi finde et alternativ til CdS, og vi foreslår (Zn,Mg)O – et materiale som besidder mange lovende fysiske egenskaber og som let kan tilpasses forskellige p-type materialer.

Why do women's travel patterns differ from men's? Research has shown that, day-to-day, women travel shorter distances, visit more places, and have more complex trajectories compared to men, but the reasons why remain unclear. In this project, through the study of a large-scale mobile phone dataset collected world-wide for ~10 million individuals, I will investigate the factors causing the gender disparity in human travel. I will test several hypotheses. First, that the observed differences are partly due to a different perception of safety in public spaces. Secondly, that the differences in travel behaviour is partly explained by the division of labor and parental responsibilities in the household. Understanding the factors causing the gender gap in mobility behaviour will be crucial to address important societal challenges, from planning urban infrastructure and transport that satisfies the needs of women and men to designing policies that ensure equal opportunities.

Serotonin 2A receptor (5-HT2AR) stimulation med det psykedeliske stof psilocybin er en ny lovende behandling for psykiatriske sygdomme. Psilocybin er et bevidsthedsudvidende stof, der kræver særlig psykologisk opmærksomhed og viden om hvordan miljøet påvirker effekten af stoffet. Gældende retningslinjer for administration af psilocybin omfatter brugen af musik som en integreret del af interventionen. Studier peger på, at musik kan anvendes til støtte, strukturere og forløse følelser i ændret bevidsthedstilstand, hvilket kan bidrage til at skabe en tryg og meningsfyldt oplevelse med stoffet. Disse studier er dog primært baseret på observationelle, kvalitative eller på anden måde indirekte data, da ingen studier direkte har testet effekten af musik under intervention med psilocybin. Formålet med dette studie er derfor at teste effekten af musik på oplevet angst og psykologisk indsigt under psilocybin påvirkning samt yderligere på langvarige effekter efter 3 måneder i et randomiseret, kontrolleret design med raske forsøgspersoner. Det beskrevne studie er et tværfagligt samarbejde mellem Neurobiologisk Forskningsenhed, Neurologisk afdeling ved Rigshospitalet, og Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Centre for Psychedelic Research ved Imperial College London er international samarbejdspartner i studiet. Vi forventer at resultaterne fra projektet vil påvirke best practice på området samt bidrage til udvikling af nye behandlingsmuligheder.

Amazonas regnskov har både en reel og en mytisk status i kampen mod klimaforandring og i forskellige befolkningers bevidsthed om klimaet. Fældningen af regnskoven har både lokale konkrete konsekvenser for de folk, der afhænger af dens ressourcer, og globale konsekvenser for klimaet. Entreprenante aktører, som arbejder i feltet mellem klimaforskning og forretningsudvikling, er i dag ved at udvikle nye metoder baseret på den fjerde industrielle revolution til at finde frem til en måde at sikre en bæredygtig udnyttelse af skoven. Initiativet Amazon 4.0 benytter sig af holistiske tilgange til inddragelse af lokale og nationale aktører, og det inddrager nye teknologier til skabelse af viden, monitorering og udnyttelse af skovens egne muligheder. Dette etnografiske projekt undersøger hvordan denne bæredygtige omstilling kan finde sted i praksis, og hvilke konsekvenser den har for konkrete mennesker, der er afhængige af Amazonas hvad enten det er for træ eller afgrøder på nyligt ryddet jord. For danske og europæiske forbrugere bidrager det med at tydeliggøre, hvordan for eksempel produktionen af store dele af den soja, som importeres til dansk kødproduktion, kan gøres mere bæredygtig.

Både nationalt og globalt er husdyrproduktion en væsentlig bidragsyder til udledningen af drivhusgasser på grund af dels ressourceforbruget til foderproduktion dels metanudslip fra husdyr. Det er derfor bydende nødvendigt at finde nye løsninger, der sikrer bæredygtig foderproduktion og øger husdyrbedrifternes effektivitet og dermed mindsker udledningen. En væsentlig udfordring for effektiv husdyrproduktion er kroniske parasitinfektioner hos især kvæg. I dette projekt foreslår vi en ny idé, hvorved biprodukter fra grøn bioraffinering, der i disse år udvikles som en bæredygtig proteinkilde, kan anvendes til naturlig forebyggelse af parasitter. Vi har for nyligt opdaget, at bioraffinering af græs kan skabe en sidestrøm, der indeholder stoffer med høj antiparasitær aktivitet. I det aktuelle projekt søger vi at forstå de fysiske og kemiske processer, der frigør eller danner disse stoffer, og at dokumentere at disse produkter fra sidestrømmen kan bruges til at kontrollere parasitinfektioner. Dette vil øge vækst og produktivitet hos inficerede dyr. Vi vil således definere en innovativ proces, der skaber nye muligheder til forebyggelse af sygdomme hos husdyr som et biprodukt ved produktion af grønt protein til foder. Dette vil sikre en mere effektiv udnyttelse af bioraffineringsprodukter og sideløbende bidrage til bæredygtig produktion og sunde dyr. Vi forventer, at dette nye, cirkulære princip vil yde et væsentligt bidrag til at mindske klimaaftrykket fra moderne husdyrvirksomheder.

Visse gasser, såsom CO2, kan opvarme atmosfæren, og dette kaldes drivhuseffekten. Den globale bevidsthed om drivhuseffekten førte til, vedtagelsen af Parisaftalen i 2015 med målet om at holde den globale gennemsnitstemperaturstigning under 2 ° C over præindustrielle niveauer. Dette skal opnås ved at begrænse den samlede kulstofemission i atmosfæren. Imidlertid fortsætter det atmosfæriske niveau af CO2 med at stige og nåede et nyt højdepunkt i 2020, selvom Covid-19-pandemien har resulteret i et fald i brændstofforbruget. Energiproduktion og industrielle processer er de vigtigste CO2-udledere. Der er forskellige mulige tilgange til fjernelse af CO2 fra industrielle affaldsgasser. Kemiske og fysiske metoder er dyre og anerkendes som miljøfarlige. Biologiske metoder har primært været fokuseret på at indføre eller øge fotosyntetisk kapacitet hos mikroorganismer med henblik på at omdanne CO2 til biomasse. På trods af en enorm indsats har dette ikke resulteret i applikationer i industriel skala. Vi har en grundlæggende forskellig biologisk tilgang, hvor vi ønsker at konstruere termoresistente bakterier til at deponere store mængder CO2 i kalciumcarbonat, meget lig hvad koraller gør. Vores bakterier kan anvendes i forskellige bioreaktorformater og kan let integreres i industrielle systemer til CO2- opsamling. Kalciumcarbonat produceret i vores kulstofopsamlingssystemer kan bruges til produktion af cement og byggematerialer, hvilket genererer merværdi for cirkulær økonomi.

For at imødekomme den grønne omstilling skal vi spise flere plantebaserede fødevarer. Dette projekt vil undersøge hvordan forskellige forarbejdningsprocesser under produktionen af plantebaserede fødevarer påvirker proteinkvaliteten, ved hjælp af en holistisk tilgang, der kobler proteinmodifikationer og -fordøjelighed. Planteproteiner er kendetegnede ved at være mindre fordøjelige end animalske proteiner, delvist pga. deres struktur og tilstedeværelsen af såkaldte antinæringsstoffer. Derfor er forarbejdning af planteproteiner afgørende for at muliggøre en bedre ernæringsmæssig udnyttelse af disse. Men den intensive forarbejdning, der ofte anvendes til produktionen af plantebaserede fødevarer, er ikke bæredygtig, idet der er et højt forbrug af vand og energi. Samtidig kan forarbejdningen resultere i ændringer af proteinerne, som igen kan være med til at hæmme proteinfordøjeligheden. Hvor lidt kan man derfor forarbejde, og dermed mindske klimaaftrykket, og samtidig opnå den bedste ernæringsmæssige kvalitet? Det er det centrale forskningsspørgsmål i dette projekt. I projektet vil vi følge en råvare fra ubehandlet ingrediens til færdigt måltid. Ved hjælp af avancerede teknologier vil det blive muligt for os at overvåge hvordan planteproteinerne ændrer sig undervejs i forarbejdningsprocesserne, hvilke metabolitter der bliver dannet og hvordan alt dette påvirker planteproteinernes fordøjelighed og ernæringsmæssige kvalitet.

Danmark har en ambition om at være carbon-neutral inden 2050. Drivhusgasemissionerne fra det danske landbrug bidrog i 2018 til mere end 30% af det samlede udslip af drivhusgasser i Danmark. For at opnå carbon-neutralitet er der derfor et stort potentiale for at reducere drivhusgasemissioner fra landbruget ved at optimere dyrkningssystemer og management. Samtidigt er menneskers forbrug af landbrugsprodukter under stadig vækst, hovedsageligt grundet den hastigt voksende brug af biomasse til bioraffinaderi. Derfor skal bæredygtige landbrugsøkosystemer nedbringe drivhusgasudledninger uden at gå på kompromis med hverken fødevaresikkerheden eller biomasseproduktion til bioraffinaderi. Nye studier inden for mikrobiologi giver bevis for nogle af de mest banebrydende ideer omkring at udnytte mikroorganismer til bæredygtig biomasseproduktion er en uudnyttet ressource inden for grøn omstilling af landbruget. I denne ansøgning vil vi bruge flere avancerede metoder til at udforske kerneprocesserne for høj biomasseproduktion og lavt drivhusgasudledning med flerårige afgrøder. Vores resultater vil hjælpe med at optimere afgrødemanagement via nye mikrobielle perspektiver.

En fluid (f.eks. vand eller luft) der strømmer langs en fast overflade, påvirker denne overflade med en friktionskraft grundet fluidens viskositet. Denne friktion er kilde til store energitab i mange forskellige industrier. For eksempel forårsager friktion tryktab i vand- og fjernvarmerør, hvilket der kompenseres for vha. af pumper. Friktion er også ansvarlig for størstedelen af energitabet og brændstofforbruget for forskellige typer af fartøjer – især for store skibe. For både skibe og vandrør er såkaldt ’fouling’ et problem. Det medfører stor ruhed på overfladerne og forværrer dermed friktionsproblemet. I dette forskningsarbejde kombinerer vi præcise computersimulationer med eksperimenter for bedre at forstå fysikken bag flow nær meget ru overflader. Derudover forsker vi i innovative måder at reducere friktion på sådanne ru overflader.

Grundvand udgør en strategisk ressource og er den vigtigste kilde til ferskvand til industri, landbrug og drikkevand: 99 % af Danmarks befolkning afhænger af grundvand til deres drikkevandsforsyning. Grundvandsforurening kan have en alvorlig indvirkning på miljøet og den menneskelige sundhed. I Danmark er der mere end 37000 registrerede jordforureninger, og mere end halvdelen af dem findes under overfladen i lavpermeable, porøse jordlag som f.eks. moræneler. En effektiv oprensning af forureninger i de lavpermeable jordlag er en videnskabelig og teknisk udfordring, som kræver udvikling af nye oprensningsteknologier. EK-Rem foreslår, at man anvender elektrisk strøm under jordoverfladen til at skabe ladningsdrevet transport og til at fjerne forurening i svært tilgængelige morenelersaflejringer. Den foreslåede tilgang er baseret på studier af elektrokinetiske transportprocesser og af nedbrydning af forurening. I studierne er anvendt forsøg med innovative, flerdimensionelle opsætninger, der efterligner undergrundens komplekse og heterogene sammensætning. Forskningsmetoden kombinerer eksperimentelle undersøgelser med nye numeriske modelleringskoncepter, der kan anvendes til design og optimering af oprensningsteknologi. Resultaterne fra projektet vil bidrage til den grønne omstilling og vil bidrage til løsningen af en vigtig miljø- og samfundsmæssig udfordring. EK-Rem vil dermed påvirke arbejdet for et stort antal forskere, for industrien og for de ansvarlige offentlige myndigheder

EU’s ambition er at være CO2-neutral i 2050. Dette kræver en massiv ændring af den nuværende globale energi-sektor - en sektor, der som udgangspunkt er finansieret af midler fra udenlandske investeringer. For at nå i mål med CO2-ambitionen, skal diverse miljøtiltag suppleres af ændringer i International Investeringslov (ILL), en lovgivning der i øjeblikket beskytter de traditionelle, fossile energi-producenter. EU er bundet af et såkaldt Energi-charter, hvis hovedformål er at beskytte investeringer, herunder disse indenfor fossil brændstof til en værdi af €2.15 billioner. Brud på denne aftale – eller EU's tilbagetrækning fra denne - vil resultere i enorme erstatningskrav mod værtsstaterne. Vi har derfor brug for et helt nyt blik på ILL aftaler – både i forhold til et miljømæssig perspektiv, men også for at sikre skatteborgerne, der skal bære hovedparten af evt. retlige krav fra investorer. En juridisk styrkelse af den bæredygtige energi-sektor gavner også dansk industris rolle som investor og aktør i konkurrence på det globale marked. ENERGIZE vil - via økonomiske og juridiske analyser – bidrage til ændring af International Investeringslov, der konkret understøtter omstilling til grøn energi. Projektet vil 1) udvikle juridiske guidelines, der kan bruges i energi-retssager i henhold til de nuværende traktater, og 2) udarbejde anbefalinger til hvordan at man bedst beskytter miljømæssige fællesressourcer ved hjælp af reformer og via forhandlinger om nye ILL-traktater

I elektrolyse spaltes vand til oxygen og hydrogen. Hydrogen produceret ved hjælp af grøn elektricitet er et afgørende element i omstillingen til grøn energi, eftersom hydrogen bruges som en energibærer eller indgår i mange nye teknologier der kan omsætte store mængder fornybar energi. Elektrolyse kræver tilstedeværelsen af en effektiv katalysator. Problemet er at de bedste af de kendte katalysatorer tilhører gruppen af sjældne ædelmetaller, såsom Ir, Pt og Ru, hvilket umuliggør en massiv udrulning af elektrolyse, der ellers kunne løse problemet med lagring af grøn strøm fra vindmølle og solceller. Forsøg har imidlertid afdækket at nogle oxid materialer bestående af ikke-sjældne metaller kan virke som effektive katalysatorer, specielt hvis de dannes som blandede oxider af flere metaller. Disse oxider har dog begrænset stabilitet i det korrosive elektrokemiske miljø, og generelt mangler vi forståelse af de grundlæggende principper for deres virkemåde. Dette projekt handler om at forstå de grundlæggende fysiske egenskaber af oxid materialer med gode og stabile katalytiske egenskaber. I projektet vil vi anvende atomart opløst mikroskopi på model katalysatorer til at finde ud af hvordan det atomare arrangement i overfladen af metal oxidet bestemmer dens stabilitet og aktivitet. Det er håbet at vi derved kan kommer nærmere en elektrokatalytisk process der udelukkende anvender materialer med bæredygtigt potentiale.

Det højt industrialiserede samfund vi lever i, udmønter sig i adskillige negative indvirkninger på miljøet: høj CO2 udledning driver global opvarmning og dårlig luftkvalitet imens jord og grundvand forurenes fra især industrielle spildprodukter. Specielt vaskemiddel til diverse processer udgør en dagligvare med relativt stor miljøpåvirkning og er direkte ansvarlig for >225 mio. ton CO2 og 4 mio. ton kemikalier. Rengøringsmidler med enzymer tilbyder en grønnere løsning, idet de er effektive ved lavere temperatur og derved lavere CO2 forbrug. Udfordringerne ved denne metode er, at enzymerne er sensitive overfor temperatur og vil nedbryde sig selv over tid – dette forkorter holdbarheden af vaskemidlet. Formålet med dette projekt er at udvikle nye hybrider bestående af sammensatte enzymer og polymerer som derved vil have bedre stabilitet og aktivitet – og derved en længere holdbarhed sammenlignet med enzymer alene. De nye hybridmaterialer vil blive undersøgt og karakteriseret, først ved hjælp af biofysiske metoder og herefter evalueret af Novozymes A/S.

Adskillige essentielle industrier i Danmark producerer affald med kræftfremkaldende arsen. Eksempelvis leder rensning af arsenforurenet vand på danske vandværker til okkerslam med koncentrationer af arsen, der kan være meget høje (>1 vægt%). Desværre findes der endnu ingen bæredygtig metode til at håndtere dette giftige biprodukt. Dette projekt vil udvikle en række innovative genanvendelsesteknikker, som kan muliggøre cirkulær økonomi for arsenholdigt affald. De udviklede metoder vil blive anvendt til at 1) adskille arsen fra okkerdelen af affaldet; 2) omdanne den udvundne arsen til metallisk form, så den bliver et værdifuldt materiale i produktionen af arsenbaserede halvledere; og 3) bruge okkerdelen til at producere magnetit. Teknikkerne vil blive testet på arsenholdigt affald fra forskellige kilder, f.eks. danske vandværker. Resultater vil understøtte cost-benefit analyser, som skal identificere potentielle markeder for slutprodukterne. Således ønsker dette projekt at afhjælpe både de økonomiske og miljømæssige byrder ved håndteringen af arsenholdigt affald.

Elektrolyse vha. PEM (proton-exchange membrane) teknologien kan omdanne vand til brint og ilt vha. energi fra vedvarende kilder såsom vindmøller og solceller. Den fremstillede brint kan bruges som CO2-neutralt brændstof, mens ilten f.eks. kan bruges til medicinske anvendelser. PEM-teknologien har en række fordele ift. andre elektrolyseteknologier såsom dens kompakthed, høje renhed af de fremstillede gasser samt højere strømtæthed. Udfordringen ved at implementere PEM-teknologien på stor skala er imidlertid, at omkostningerne er meget høje, da en stor del af de materialer, der skal bruges til at fremstille de nødvendige katalysatorer, har lav forekomst og høj efterspørgsel, hvilket gør dem dyre. I HENA-PEM projektet er vores mål at erstatte de nuværende katalysatorer ved at bruge blandinger af adskillige grundstoffer, der er både billige og let tilgængelige til at fremstille nye såkaldte høj-entropi nanopartikler. Ved den negative elektrode (katoden), hvor der dannes brint, vil der blive brugt metalliske høj-entropi legeringer, mens der ved den positive elektrode (anoden) vil blive anvendt høj-entropi oxider som katalysatorer til at danne ilt. Den katalytiske aktivitet af disse nanopartikler vil blive opnået ved at optimere deres grundstofindhold og blandingsforhold på Aarhus Universitet. Efterfølgende vil de optimerede katode- og anodematerialer blive brugt til at samle en hel PEMelektrolysecelle og udføre tests med elektrolyse af vand hos IRD Fuel Cells A/S.

Med dette projekt foreslår jeg en hel ny overfladebehandling af gearstål, så det store problem man i dag har med uforudsigelig revnedannelse (white structure flaking – WSK / white etching cracking - WEC) kan reduceres eller endda helt undgås i en vindmølles levetid. I dag fejler gear og lejer langt tidligere end de lovede 20 år, og reparation of WSK/WEC fejl er pt den største udgift i driften af vindmøller. Min ide er at overfladebehandle gearstål, så det får en heterogen mikrostruktur inspireret af naturens kompositstrukturer. Ved indsætning/cementering tilsættes ekstra kulstof (ved diffusion) til et overfladelag af det i forvejen kulstofholdige stål, hvorved der dannes et heterogent overfladelag med en struktur, der minder om et en krop: Cementit som knogler, Austenit som blødt væv og Martensit som muskler. En sådan struktur en meget modstandsdygtigt over for udmattelse og slid. Mine allerførste forsøg viser, at den nye struktur mindst er 10 gange så modstandsdygtig for udmattelsesfejl end det stål, der bruges i dag. En yderligere fordel ved den nye ide er, at den let kan implementeres industrielt. Projektet fokuserer på at optimere den nye overfladebehandling til drift forhold svarende til en vindmølles, laboratorie testning, detaljeret karakterisering af deformation og evt. skades initiering, hvilket sammen med state of the art finite element beregninger skal klarlægge deformations- og skades mekanismer i den nye heterogene struktur.

Industrielle coatings er essentielle for beskyttelse af feks vindmøller og skibe, og de sprayes normalt på pga de store arealer involveret. For at få coatingen til at være spraybar er der tilsat opløsningsmidler (kaldet volatile organic content (VOC)). Det estimeres, at der årligt udledes 2,4 mio tons af VOC fra industrielle coatings. Disse er skadelige for miljøet, og myndighedsmæssigt forsøges det styre mod under 250 g VOC/L fremfor fuldstændig eliminering af VOC, da der ikke pt findes en reel løsning til at undgå VOC. Overordnet set har VOC funktionen at gøre systemet tilstrækkeligt flydende til homogen påføring. Dernæst damper VOC af, og under denne afdampning dannes der ofte restspændinger, som leder til krakelering, så VOC løser ét problem og introducerer et andet. I dette projekt vil vi udvikle et ny type coating, der ikke indeholder VOC, men i stedet indeholder lavmolekylære polymer-ringe, der vil virke som opløsningsmidler inden hærdning og dermed bevirke spraybarhed samt sikre at malingen ikke løber, altså et såkaldt thixotropisk system. Hovedhypotesen er, at efter hærdning af coatingen vil polymer-ringene inkorporeres fysisk i coatingen, og på grund af den løse, permanente netværks-struktur, vil den hærdede coating kunne afvikle restspændinger autonomt og samtidigt have stor styrke og resistens. Dermed haves en coating, der både er industrielt relevant, miljøvenlig og ikke leder til behov for om-coating pga restspændinger.

Har klimaet et køn? Nej, vil mange nok mene. Ikke desto mindre viser befolkningsundersøgelser tilbagevendende, at kvinder er mere motiverede for, og har lettere end mænd, ved at tage del i den grønne omstilling og omfavne bæredygtige livsstile. Forskningen peger på, at mange af de ubæredygtige forbrugsformer (fx bøffen, bilen, osv.) er kulturelt stærk koblet til maskulinitet. ’Grønne praksisser’ kobles derimod til kvindelighed og kan virke ”umandige” på nogle mænd. Således er der god grund til at kigge på, hvilken betydning køn har i forhold til at forstå, hvad der hhv. hæmmer og muliggør mænds deltagelse i den grønne omstilling. Dette projekt vil gennem fokusgrupper og individuelle interviews med et bredt udsnit af danske mænd, samt analyser af sociale medier, give et indblik i hvilken rolle fremherskende maskulinitetsidealer spiller for mænds engagement i den grønne omstilling og for deres villighed til at ændre egne hverdagspraksisser. Projektet inkluderer endvidere et fokus på mænd, der aktivt har valgt at gå ind i klimakampen for at få indblik i hvilke overvejelser og ræsonnementer der driver denne gruppe samt hvordan de oplever at blive mødt af det opgivende samfund. Ved at inkludere et maskulinitetsperspektiv på klimakrisen, vil projektet producere viden, der kan hjælpe politikere, NGOer og praktikere til at få øje på, og tage højde for, betydningen af køn i deres igangværende og fremtidige klimaindsatser.

Bestemte mikroorganismer kan omdanne kuldioxid (CO2) og elektricitet til værdifulde organiske kemiske stoffer ved en proces kaldet mikrobiel elektrosyntese (MES). Denne nye bioteknologi er meget interessant for Danmarks grønne omstilling, da den både kan bidrage til reduktion af vores CO2-udledning og til opbevaring af elektrisk energi fra vedvarende energikilder i kemiske bindinger. Raterne af MES er dog desværre stadig lave, og der er endnu ikke fuld forståelse af de involverede processer i denne bioteknologi. Formålet med MES-MODEL er at udvikle en matematisk model til at beskrive de relevante processer og forudsige udkommet af MES. Vi vil anvende denne model til at undersøge, hvordan mikroorganismerne præcist bruger elektriciteten, med det ultimative mål om at bestemme hvilke forhold der kræves for at optimere MES. Med MES-MODEL vil vi bidrage med den første teoretiske beskrivelse af MES og udvikle et vigtigt værktøj for en vidensbaseret optimering af MES. MES-MODEL vil bygge på den komplementære ekspertise af tre forskellige forskningsgrupper fra Danmark og Tyskland.

Dette projekt vil undersøge indvirkningen af klimaændringer på indfødte, der bor på fjerntliggende øområder med særligt henblik på at se hvor effektivt beskyttet disse indfødte er retsligt. Millioner af indfødte lever steder, hvor truslen for klimaforandringer er så presserende, hvor vandstande stiger og permafrost smelter, at det bliver en direkte trussel ift. deres fødevaresikkerhed og personlige sikkerhed. Ved at udføre casestudier og feltophold i Grønland og på Cook-øerne, vil dette projekt kortlægge hvor ansvaret for dette ligger, afsløre hvordan ansvaret vil kunne implementeres lokalt, og give en tiltrængt klarhed omkring lovgivningen for de indfødte samfund, kommunale- og nationale myndigheder, samt potentielle investorer for områderne. Bygget på den nyeste forskning vil projektet kortlægge samtlige lag i klimatilpasningslovningen gældende for de to caseområder, Cookøerne og Grønland, via et post-kolonialt perspektiv og ved hjælp af principper udviklet af fødevaresuverænitets-bevægelsen.

Dette projekt fokuserer på udvikling og test af nye materialer til at hjælpe med kontrol af varme i bygninger. Opvarmning og nedkøling af bygninger udgør en signifikant del af den globale energiproduktion i henholdsvis koldt og varmt klima der resulterer i udledning af kuldioxid (CO2) og bidrager til den globale opvarmning. Varmeoverførsel gennem vinduer udgør et væsentligt bidrag til forebyggelige tab, og bedre løsninger til varmekontrol af solenergi vil føre til reduceret energiforbrug og kuldioxid (CO2) udledning. Her vil nye materiale koncepter til brug i vinduesdesign blive udforsket. Materialer vil blive designet, bygget og testet, som absorberer og kan konvertere usynligt infrarødt sollys til varme og samtidigt tillade synligt lys at passere igennem ved at bruge metal/dielektriske nanopartikler, og som kan reagere dynamisk på intensiteten af sollyset. Det er forventet at disse materialer vil give nye funktionelle muligheder til design af dobbelt- og tre-lags glasvinduer med forbedret ydelse. Nanostrukturerede materialer med forbedret blokering af direkte sollys eller indirekte overførsel af solenenergi og forbedret køling af vinduesoverflader er relevante i brug til design af vinduer i varmt klima. Alternativt er materialer med forbedret udvinding af solenergi inde i bygninger relevante i køligt klima.

Landbrug og fødevareproduktion er blandt de store syndere, når det kommer til klima - og miljøpåvirkning. Påvirkningen kan eksempelvis reduceres ved at øge produktionen af nye planteproteinkilder. Græs er en yderst lovende proteinkilde da det både har en næringsprofil velegnet til foder- og fødevarebrug, men kultivering af græs har en lang række andre fordele. Græs har høj produktionskapacitet, begrænset behov for gødning og pesticider, foruden evne til at binde kulstof og reducere næringsstoftab. Modsat klassiske planteproteiner, der udvindes fra oplagringsorganer som frø og rodknolde, udvindes proteinet fra saften af frisk-høstet græs/blade. Den helt store udfordring herved er at græsser også indeholder en lang række bioaktive stoffer, såkaldte fytokemikalier, der kan reagere med proteinerne og ændre deres egenskaber og funktion. Disse interaktioner er i dag ikke specielt velkarakteriserede og kan herudover drastisk nedsætte proteinets kvalitet og funktion, og derigennem anvendelighed og værdi. I PhyPro ønsker vi at få en bedre forståelse af disse reaktioner. Dette gøres gennem karakterisering af proteiner og fytokemikalier på molekylært niveau. Herefter anvendes denne viden til at udvikle simple og kontrollerede modelsystemer, hvor reaktioner studeres. Ved gradvist at øge kompleksiteten i modelsystemerne vil vi undersøge hvordan reaktionerne konkurrerer og ikke mindst hvordan vi, med grøn teknologi, kan forebygge reaktioner med negativ indflydelse på en selektiv måde.

Udbredelsen af vedvarende energi fra vindmøller og solceller samt elektrificeringen af transportsektoren kræver systemer til at lagre den producerede strøm, indtil der er behov for den. Dette vigtige bidrag til den grønne omstilling kræver nye fremskridt inden for batteriteknologi. Lithium-ion batterier har haft stor succes, senest anerkendt med Nobelprisen i kemi i 2019, men der er behov for yderligere forbedringer ift. sikkerhed, ydeevne, effektivitet, levetid og pris. I dette projekt er fokus på den midterste ionledende del af batteriet, som ønskes fremstillet som et fast stof i stedet for en væske for bl.a. at forbedre sikkerheden. Denne ændring har dog en væsentlig bivirkning, idet evnen til at lede lithium-ioner forringes, hvilket til dels kan løses ved at anvende et amorft (uordnet) fast stof. Amorfe materialer er dog generelt udfordret af lav brudsejhed, dvs. manglende evne til permanent deformation uden brud. Dette kan føre til hurtig udbredelse af revner, der begrænser batteriets levetid og effektivitet. Projektet sigter mod at forstå revnedannelse og udbredelse på atomart niveau i amorfe ionledende materialer, herunder sammenhængen mellem brudsejhed og ionledning. Computersimuleringer, maskinlæring samt avancerede røntgen-baserede målemetoder vil blive anvendt til at forstå de strukturelle omdannelser, der sker på atomart niveau, når en revne vokser. Denne viden kan anvendes til at designe nye amorfe strukturer, der kan indgå i fremtidens faststof batterier.

Hvert år køber den offentlige sektor i Danmark varer og tjenester i ca. 380 mia. kr. Størrelsen af de offentlige indkøb gør udbud til et vigtigt - og nødvendigt - værktøj til bekæmpelse af klimaændringer. Både internationalt og nationalt er offentlige indkøb udvalgt som et vigtigt middel til at reducere den offentlige sektors klimaaftryk. Der foregår endda overvejelser om at gøre grønne krav obligatoriske både på EU plan og national plan. På trods af det politiske fokus er der meget lidt viden om, hvordan offentlige indkøb kan anvendes til at sikre en grøn dagsorden bedst muligt. Det overordnede mål med PROCUREGREEN er at producere ny indsigt i, hvordan offentlige indkøb kan bidrage til en grøn omstilling. Projektet vil afdække, hvordan grønne krav lovligt kan tages i betragtning i offentlige kontrakter, og undersøge nationale data om, hvordan grønne krav bliver anvendt i udbud. Særligt vil PROCUREGREEN undersøge, hvordan offentlige myndigheder kan sikre, at leverandører også lever op til de grønne krav der er angivet i kontrakterne. I sidste ende vil projektet hjælpe med at forstå, hvordan offentlige myndigheder kan bruge de offentlige indkøb til at bekæmpe klimaforandringer.

Overgang fra dyrebaserede proteiner til plantebaserede proteiner i fødevarer er godt for bæredygtighed og vores sundhed. Frø af bælgfrugter har op til 40% protein og udgør en bæredygtig og sund alternativ proteinkilde. Måden man i dag ekstraherer frøproteiner på, er hovedsagelig ved brug af fysisk-kemiske metoder, som har en miljøpåvirkning, af samme omfang som produktionen af kød- og mælkeproteiner. Projektet, Seedstruction, har til formal, at vise hvordan vi kan ekstrahere frøproteiner fra ært ved brug af enzymer inspireret af den mobilisering der naturligt sker i frøet under spiring. Først vil vi studere plantens mekanisme til at bruge, dvs. mobilisere lagringsproteiner under frøspiring. Vi vil identificere, udtrykke og karakterisere de relevante enzymer ved at tage gensekvenserne fra ærtens arvemasse og indsætte dem i bakterier. På den måde kan vi producere store mængder enzym som tillader karakterisering og videre forskning. Vi vil således bruge de producerede enzymer til at udvinde lagerproteinerne, altså ”maden”, fra tørre frø, og dermed udforske måder til enzymatisk frigivelse og høst af proteiner fra hele frø på en bæredygtig måde. Et vigtigt trin i denne proces, er at kunne gøre det med meget lidt vand og i stedet anvende strømning i, eller blanding, af frø og enzymblandingen, for at forøge kontakten mellem enzymer og frøcellerne. Vi vil bruger ærter som en prototype, da ært er en anerkendt og anvendt kilde til plantebaserede proteiner.

Der bliver for tiden publiceret omfattende dokumentation for at bildeling kan bidrage til bæredygtig mobilitet. Bildeling kan være med til at reducerer traffikpropper, forurening, transportomkostninger, og på sigt den samlede bilpark. Desuden har bildeling potentiale til at forbedre mobiliteten for et dårligere stillet segment af befolkningen. Der er imidlertid centrale planlægningsudfordringer, der først må løses. Tilgængeligheden af delebiler udfordres af hyppige ubalancer i bilflåden. Det overordnede mål med dette projekt er at udvikle radikalt nye rebalanceringsmetoder baseret på forebyggende og dynamiske prisstrategier, så serviceniveauet og den kommercielle levedygtighed af delebilstjenester forbedres. Disse metoder baseres på avancerede stokastiske optimeringsteknikker.

Byggeriet fremhæves ofte som en af de største bidragsydere til miljøforringelser grundet dets store forbrug af ikke-fornybare ressourcer og udledning af CO2. Valg af byggematerialer spiller derfor en afgørende rolle i branchens grønne omstilling. Hidtidige tiltag har især fokuseret på udvikling af beregningsværktøjer, der synliggør produkters miljøbelastning gennem hele dets livscyklus. Disse tiltag er med til at tilvejebringe et rationelt beslutningsgrundlag for valg af materialer. Imidlertid er miljøbelastninger blot en af flere parametre, der ligger til grund for valg af materialer. Hvis der ikke er foretaget et materialevalg i entreprisekontrakten, er dette som udgangspunkt overladt til entreprenøren. Her spiller økonomi, kendskab og tilgængelighed til materialer, eksisterende lovgivning, viden og udførelsespraksis en rolle. Imidlertid ved vi meget lidt om, hvordan disse mange forskellige strukturelle, lovgivningsmæssige og kulturelle forhold spiller sammen i praksis og påvirker valget af materialer. Projektet undersøger m, hvordan beslutninger og materialevalg træffes og retfærdiggøres i samspillet mellem forskellige aktører og interesser. For at belyse den overordnede problemstilling gennemføres der casestudier af projekter i flere entreprenørvirksomheder med forskellige størrelse og profil, og der trækkes på institutionel teori, social praksisteori og ny-pragmatiske indsigter for at forstå, hvordan forbrugsmønstre er etableret og kan ændres.

Individuel menneskelig adfærd er blandt de største trusler mod klima og miljø (fx brug af engangsplastik, kødforbrug). Derfor har man forsøgt med interventioner til at fremme miljø- og klimafremmende adfærd (MKFA) på individuelt niveau. På den ene side har flere af disse interventioner vist sig at være effektive (fx ved øgning af viden om klima- og miljøspørgsmål, og ved 'nudging'). På den anden side er de positive effekter i bedste fald små set i forhold til de langsigtede mål. I dette projekt foreslår jeg, at en personaliseret pro-klima og miljøundervisning har de største, positive effekter på (langvarig) MKFA. Specifikt foreslår jeg at matche interventionsmateriale - fx at give information om positive sociale normer (hvad andre mennesker laver) og sætte specifikke mål for sig selv - med menneskers personlighedskarakteristikker (deres grundlæggende træk, motiver i livet og værdier). Jeg vil teste effekten af denne intervention sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke modtager nogen intervention, og med tre andre generelle/generiske interventionsgrupper (informationsbaseret, sociale normer samt generel miljø- og klimarelateret undervisning inklusiv målsættende adfærd og engagement). Jeg tror, at tilpasning af interventioner til folks personlighed er et vigtigt led i at motivere folk til at udvise mere MKFA i det lange løb, fordi one-size-fits-all interventioner overser kerneforskelle mellem mennesker.

De danske mejerier producerer flere millioner liter spildevand, der indeholder betydelige uønskede mængder organiske og uorganiske stoffer såsom kulhydrater, aminosyrer, fosfater og nitrater. Dette projekt vil give en grundlæggende forståelse af hvordan vi kan bruge disse forurenende stoffer som næringsstoffer til at dyrke mikroalger, der således vil producere store mængder flerumættede fedtsyrer (PUFA) og antioxidanter (carotenoider) der kan anvendes som sunde fødevareingredienser. Projektet vil besvare en række grundlæggende videnskabelige spørgsmål, såsom 1) Hvilke mikroalger er i stand til effektivt at optage næringsstoffer fra mejerispildevand? 2) Kan vi forædle disse mikroalger til at optage kulhydrater fra spildevand? 3) Kan biosyntese af PUFA og antioxidanter i mikroalgerne styres via sammensætningen af spildevandet? og 4) Hvordan ekstraheres PUFA og antioxidanter fra algecellerne med højt udbytte og i stabil form ved brug af nye miljøvenlige metoder? Resultaterne af projektet vil give nøgleviden til grønnere behandling af spildevand generelt og især fra danske mejerier og samtidig tilføre værdi til spildevandet.

Det Taktile Internet (TI) forudses at omfatte kommunikation af følesans. Et telerobotsystem med haptisk feedback gør brugere i stand til at involvere sig i et fjernmiljø og udføre opgaver uden fysisk tilstedeværelse, hvorved mange rejser kan undgås. TIs anvendelser spænder bredt, især et omfattende udvalg af industrielle processer og ydelser kan udføres gennem telerobotsystemer, f.eks. i farlige omgivelser. Et åbent spørgsmål i TI er kravet om 1ms end-to-end latenstid, som begrænser den maksimale kommunikationsafstand til 150 km, selv under ideelle forhold. En lovende tilgang til at overkomme begrænsningen fra lysets hastighed er at skabe en lokal model som approximerer fjernmiljøet, men det er udfordrende at virkeliggøre effektive og pålidelige modelopdateringer i realtid med det nuværende databehandlingsparadigme. Projekt eTouch stræber efter at realisere dette ved hjælp af edge-intelligens for telerobotservices, som kan drage fordele fra både parametriske og ikke-parametriske modelleringsmetoder for at maksimere modellens stabile fase og minimere overgangsfasen og derved væsentligt forbedre systemets stabilitet og transparens. Forskningsholdet består af eksperter i Edge Computing, telerobotteknologi og Machine Learning, som samarbejder med forskere i verdensklasse fra TUM og TUD og industrielle interessenter. Forskningsresultaterne forventes at være et gennembrud for Taktile Internet, hvilket vil have omfattende direkte og indirekte indvirkning på den grønne omstilling.

Cirkulær økonomi er vigtigt for grøn omstilling. Omstillingen til en cirkulær økonomi kræver, at virksomheder anvender nye forretningsmodeller baseret på ideer om genbrug. Hele forsyningskæden skal omstilles fra en ’lineær’ til en ’cirkulær’ kæde. De retlige konsekvenser heraf er i dag usikre, og usikkerheden kan udgøre en barriere for omstillingen. CirCus vil identificere de retlige risici indbygget i nye forretningsmodeller og udvikle retlige løsningsmodeller, der understøtter cirkulær økonomi. Projektet fokuserer på kontrakter og ansvarsstandarder som grundlæggende redskaber for omstillingen. Det er hypotesen, at basale retlige koncepter på disse områder udfordres af den cirkulære økonomi og kræver nye løsninger. Mangelsvurderingen af et produkt foretages traditionelt med udgangspunkt i den enkelte købers behov, mens mangelsvurderingen i en cirkulær kontraktskæde må foretages ud fra en bredere vurdering af anvendelsesbehovet i hele kæden. Ligeledes indebærer cirkularitet behov for intensiveret samarbejde og informationsdeling mellem parterne, hvorved kontraktsrets- og ansvarsrettens helt basale antagelser om adskilte risikosfærer mellem parterne udfordres. Med udgangspunkt i case studier af 1) cirkulære byggeaftaler, 2) cirkulære forbrugskæder og 3) offentlige anskaffelsessystemer, og med inddragelse af økonomisk, virksomhedsteoretisk og politologisk ekspertise er projektets formål at udvikle nye kontrakts- og ansvarsmodeller til en cirkulær kontrakt- og ansvarsret.

Da Hans Christian Ørsted for 200 år siden opdagede elektromagnetismen ved hjælp af en magnetisk kompasnål, blev fundamentet for vores moderne civilisation lagt. Permanente magneter spiller i moderne tid en afgørende rolle for elektrificeringen af vores samfund, da det er magneter, som om-danner bevægelse til strøm og vice versa. I det forslåede projekt vil de nyeste videnskabelige metoder blive anvendt til at opbygge nye keramiske magneter med forbedrede egenskaber. Det sker ved at styre materialet på flere længdeskalaer, fra den atomare over nanometerskala og op til mikrome-terskala, da de endelige egenskaber af magneterne bestemmes af egenskaberne på samtlige længde-skalaer. Kontrolleret hierarkisk opbygning af materialer er nøglen til nye og forbedrede magneter, som kan være medvirkende til at fremskynde grøn omstilling inden for energiproduktion i vindmøl-ler, energibesparelser i bilindustrien og energilagring i svinghjul. Svinghjul kan også bruges til hur-tig og effektiv opladning af elbiler uden store investeringer i el-nettet. Projektet er en fælles indsats mellem Aarhus Universitet, Rutherford Appleton Laboratories (UK), University of Alabama (USA) og MAXlab (Sverige). Teknologisk Institut er inkluderet som industriel partner for at tage potentielle forskningsresultater fra laboratoriet til en industriel skala.

For at muliggøre opnåelse af CO2-neutralitet blandt andet via ”grøn strøm” skal moderne effektelektroniske systemer/apparaterne udbredes til alle typer af elektriske applikationer, og deres elektromagnetiske kompatibilitet til el-nettet ser ud til at blive en stor udfordring. Det har allerede resulteret i flere kritiske forstyrrelser, der har fået elnettet til at fungere på en uforudsigelig og uønsket måde, da apparaterne har haft et højt niveau af elektromagnetiske uforenelighed. CLEAN-Power projektet vil sikre en langt bedre elektromagnetisk kompatibilitet for den næste generation af effektelektronik systemer og muliggøre en gnidningsløs overgang til "grøn strøm" for at nå målene for den grønne omstilling inden 2030 (100 % vedvarende energi i Danmark). Dette vil gøre forbedre effektiviteten af de anslåede 32 Petawatts af det globale elforbrug inden 2030. En massiv udrulning af næste generations effektelektroniske systemer, som er kompatible med el-nettet, forventes at kunne bringe op til 35 % besparelser af elforbruget frem til 2030. CLEAN-Power projektet vil være et forskningsmæssigt spring fremad for dansk og international videnskab ud fra tre aspekter.1-Udvikling af multi-fysiske matematiske modeller af nye effekthalvleder-komponenter til at vurdere deres uforenelighed med el-nettet.2-Helt nye kompatibilitets optimeringsmetoder for effektelektroniske apparater.3-Intelligent styring af selvtilpassende effektelektroniske systemer som kan opfylde fremtidens elnet-krav.

Lattergas er en kraftig drivhusgas og medvirker til nedbrydning af ozonlaget. Udledningen af lattergas til atmosfæren stiger som følge af menneskelig aktivitet. Som en del af den grønne omstilling er der derfor brug for en detaljeret forståelse af de processer, der producerer lattergas. Havet er en væsentlig kilde til lattergas i atmosfæren, og specielt kystnære områder med iltsvind udviser høje lattergasemissioner. Danske farvande med høj kvælstoftilførsel og tilbagevendende iltsvind kan potentielt være en betydelig kilde; men der findes indtil nu yderst få målinger af lattergas i danske farvande, så emissionen er ikke kendt. I dette projekt vil vi udforske lattegas' dynamik eksperimentelt ved at kortlægge den tidslige og rumlige variation i koncentrationen og bestemme rater, reaktionsveje og kontrollerende faktorer for produktion og forbrug af gassen. Desuden vil vi bestemme, hvilke mikroorganismer, der producerer lattergas, og analysere deres stofskifte. Undersøgelserne vil give det første estimat af lattergasemissionen fra danske farvande samt en detaljeret mekanistisk forståelse af lattergas' dynamik. Denne forståelse kan bruges til forudsigelse af, hvordan emissionen påvirkes af forskellige miljøændringer og bidrage til forvaltningsmæssige tiltag med henblik på at reducere udslippet af lattergas fra havmiljøet.

BioMan bidrager til at øge biogasproduktion fra gødning med avanceret bioteknologi der anvender metanogen-aerob-metanogen skift i biofilmreaktorer. Der implementeres en ny teknologi hvor den det aerobe procestrin køres med en biofilm der indeholder svampe, der er kendt for deres unikke evne til at nedbryde svært nedbrydelige materialer (såsom træ og halm). I de samme processer er det planlagt at fjerne antimikrobielle stoffer (antibiotika, der bruges til at holde husdyrene sunde og som vækstfremmere samt baktericider, der bruges til at desinficere stalde mellem forskellige vækstfaser. Antimikrobielle stoffer er indeholdt i husdyrgødningen i store mængder (mg/kg) og udgør et alvorligt miljøproblem, da de kan akkumuleres i jord og transporteres yderligere i miljøet og bidrage til forurening af drikkevandsressourcerne. Derudover kan de have skadelige virkninger på ikkemålorganismer og være involveret i at inducere antimikrobiel resistens via deres tilstedeværelse i miljøet, hvilket kan føre til alvorlige konsekvenser i sundhedssystemet (hospitaler). Projektet vil fokusere på at forstå de metaboliske egenskaber ved de innovative biofilmsystemer i projektet.

I dette forskningsprojekt vil jeg i samarbejde med professor Shoubhik Das fra Antwerpen Universitet udvikle den første metode til at omdanne CO2 til brugbare kemikalier under så milde betingelser at det på sigt kan kommercialiseres. Vi vil bruge såkaldt homogen katalyse til at opgradere CO2 fra at være et miljøskadeligt molekyle til at blive til industrielt værdifulde produkter. Dette kan lade sig gøre, og endda under hidtil usete milde og økonomisk rentable betingelser, fordi vi vil få to typer katalysatorer til at samarbejde. Den ene katalysator vil aktivere CO2 under meget milde betingelser, men kan ikke i sig selv omdanne CO2. Den anden katalysator vil omdanne CO2, men da den ikke selv formår at aktivere CO2 skal man i dag bruge meget barske betingelser for at opnå omdannelsen. Når de to katalysatorer samarbejder får man et system, der kan både aktivere og omdanne CO2 under meget milde betingelser.

I dette projekt undersøger og udvikler vi grøn omstilling i dagtilbud som et spørgsmål om verdensomsorg. Det er en stor udfordring at få den kommende generation til at blive en del af løsningen snarere end en del af problemet i forhold til klima, biodiversitet og forurening, og en endnu større udfordring, at de voksne som skal opdrage børnene i den retning, ikke selv er optimale rollemodeller. Ved at fokusere på uddannelsessystemets yngste i dagtilbud har vi mulighed for at påvirke børnenes grundlæggende indstilling til naturen, da de stadig er i gang med at orientere sig i verden og forstå hvad der er vigtigt at passe på og hvorfor. Samtidig er dagtilbuddet den del af uddannelsessystemet der har den tætteste kontakt til familierne som er vigtige allierede i forhold til at styrke den grønne omstilling. Men småbørn er sårbare overfor klima-angst og håbløshed, så vi skal inddrage dem med forsigtighed i de problemer de forrige generationer har skabt for dem og påtage os ansvaret for at vise at den grønne omstilling kan lykkedes. Det er helt centralt at børnene opdrages til at forstå sig selv som en del af naturen snarere end som forbrugere af den og derfor er kodeordet omsorg. Verdensomsorg. Sammen med pædagoger, forvaltning og forældre vil vi udvikle og undersøge hvordan man kan opdrage til verdensomsorg i dagtilbud og udpege muligheder og udfordringer for en bæredygtig pædagogik i dagligdagens praksis, aktiviteter, projekter, vaner og strukturer.

Den største udfordring for at gennemføre den grønne omstilling er nu energilagring. Modeller af et elnet i 2050 som er CO2 neutralt og kun er baseret på grønne energikilder viser at det mest optimale mix af lagringsteknologier næsten udelukkende vil bestå af batteri- og brintlagringsteknologier. Projektet er relateret til forskning i en radikalt ny hybrid teknologi som kan både producere brint og fungere som et batteri. Dette sker ved hjælp af vandopløselige molekyler som vil være baseret på enten jern, mangan eller titanium som er ekstremt billige grundstoffer og som produceres i så store mængder at de ville kunne udfylde det behov som der er i 2050 (TWh). Det ultimative mål med projektet er at løse nogle af de grundlæggende udfordringer ved teknologien og bane vejen for fremtidig opskalering. Hvis projektet når sine mål, vil det potentielt kunne være en gamechanger for priseffektiv el lagring og brintproduktion.

Grøn omstilling er i vid udstrækning afhængig af massiv udvikling af offshore vindenergi. Det er fortsat nødvendigt at arbejde med at reducere omkostningerne og endnu vigtigere at formindske den miljømæssige påvirkning, som offshore vindenergi har, for at nå de nødvendige produktionsniveauer. De største bidrag til levetidsomkostningen (Levelized Cost of Energy - LCoE) i forhold til produktion kommer fra energiproduktionen, som er bestemt af placeringen af turbinerne, og det elektriske system, dvs. de komponenter der opsamler elektriciteten fra vindturbinerne og transporter den til land. Selvom de i høj grad påvirker hinanden, er paradigmet i dag at designe dem separat, hvilket fører til alt for dyre løsninger. Projektet har som mål at forbinde de to ved at udvikle de nødvendige modeller og metoder for integreret og samtidig optimering af energiproduktion og elektriske systemer. Projektet benytter avancerede optimeringsteknikker og udnytter styrken af kunstig intelligens. Resultatet er omkostningseffektive løsninger og et fordelagtigt skifte i designparadigme.

De nuværende proteinkilder kan ikke på en bæredygtig måde møde behovet for protein i vores kost i fremtiden. Mikroalger har potentialet til at kunne blive en miljømæssig bæredygtig og sund kilde til protein. Ingen anden proteinkilde har et lige så højt indhold af protein pr. kg råvare. Imidlertid har en række udfordringer indtil nu forhindret en udbredt dyrkning af mikroalger i industriel skala i Danmark. Nogle af de vigtigste udfordringer er, at der skal udvikles nye vækstbetingelser for mikroalgerne for at øge væksthastigheden, ligesom udbyttet og biotilgængeligheden af protein og vitaminer skal forbedres. MASSPROVIT vil benytte forædlingsteknikker, som er kendt fra planteverdenen, til at udvikle mikroalgestammer, der vokser hurtigt og kan give et højt udbytte og høj biotilgængelighed af proteiner og vitaminer. MASSPROVIT vil også optimere dyrkningsbetingelserne med henblik på at opnå en optimal sammensætning af mikroalgerne i forhold til deres indhold af essentielle aminosyrer, omega-3 fedtsyrer, vitamin D og K2. Endelig vil MASSPROVIT beregne det miljømæssige fodaftryk, herunder CO2 fodaftrykket, ved den optimerede produktion af mikroalgerne og sammenligne det med CO2 fodaftrykket fra soja- og animalske protein. Disse beregninger kan danne grundlaget for udvikling af en ny sundheds- og miljømæssig mere bæredygtig plantebaseret nordisk diæt.

Drænede organiske lavbundsjorde frigiver store mængder CO2. Når jordene vådlægges opnås en kraftig reduktion af CO2-emissionen på op til 15 tons/ha om året! Problemet er at vådlægning kan give et stort udslip af fosfor (P), der er bundet til jernoxiderne i jorden, hvilket resulterer i eutrofiering af vandmiljøet. De nuværende metoder til beregning af P udvaskning er usikre og fører til fejl i administrationen af lavbundsområder. PhosCarb-projektet griber fat i denne problemstilling ved at kortlægge og kvantificere samtlige processer der bestemmer P dynamikken og frigivelsen i vådlagte lavbundsjorde. Store mængder P er i spil! Op til 500 kg P per hektar kan i løbet af få uger frigives fra jernoxider og enten udvaskes eller omdannes til andre P-former. Vi bruger nye feltmetoder (litterbags, jern stripes) til bestemmelse af mikrobiel jernreduktion og den tilhørende netto P-frigivelse. I laboratoriet undersøger vi omsætningen mellem P puljerne med særlig fokus på mikrobers kobling af P frigivelsen med kulstofomsætning i jorden og deres betydning for genbinding af fosfat i jordeen. I det sidste trin af projektet anvendes felt- og laboratoriedata sammen med hydrologisk kortlægning til modellering af Pudvaskningen og kortlægning hot-spots med høj P udvaskning. Det udviklede kortlægningsværktøj forbedrer udpegning af lavbundsarealer, der kan vådlægges, da P-hot-spot-arealerne kan udpeges præcist, og der kan sættes ind med filterteknologier der kan modvirke P-udvaskningen.

Bølgeenergi kan blive en central del af grøn omstilling og interessant i forbindelse med havvindmøller, idet de to teknologier kan dele infrastruktur. Forskningsprojektet har til formål at optimere det eksisterende bølgeenergianlæg Crestwing med henblik på at forbedre dets hydrodynamiske egenskaber samt produktionsomkostninger, drift og vedligehold. Projektet er et samarbejde mellem DTU, Aarhus Universitet, Harvard, samt virksomheden Crestwing Aps.

Klimarådet og flere interesseorganisationer peger på vådlægning af lavbundsjorde som et effektivt virkemiddel til reduktion af drivhusgasser til opnåelse af regeringens klimamålsætning om 70% reduktion i 2030. Lavbundsjorde er lavtliggende og naturligt våde jorde med et højt organisk indhold. Gennem de sidste 150 år er mange af disse jorde drænet for at øge deres værdi som landbrugsjord. Denne afdræning resulterer dog i en betydelig emission af primært kuldioxid (CO2), som frigives til atmosfæren og bidrager til klimaændringer. Der er et tæt samspil mellem grundvandstanden i lavbundsjorde og deres emission af både kuldioxid og metan (CH4). Samspillet er dog komplekst og varierer i tid og rum, og desuden er effekterne af ekstremsituationer som oversvømmelse og tørke underbelyst. PEACEprojektet vil foretage en detaljeret beskrivelse af den tidslige og rumlige variation i grundvandsstanden i danske lavbundsjorde vha. satellitdata og fysisk-baserede hydrologiske modeller. Desuden vil klimaændringers indvirken på grundvandsstanden i lavbundsjordene samt dennes feedback på drivhusgasemissioner under vådlægning blive undersøgt. Der vil være fokus på hvordan den tidslige dynamik og fremtidige ekstreme klimahændelser påvirker emissioner. Resultaterne vil bidrage til vores forståelse af drivhusgasemissioner under nuværende og fremtidig klima-variabilitet, og vil udgøre et værdifuldt langsigtet input til den dansk vådlægningsstrategi for lavbundsjorde i en Grøn Omstilling.

Dominerende ideer om grøn omstilling er låst fast i et udviklingsparadigme hvor fremskridt og innovation baseres på vækst i produktion og forbrug. Derfor har etablerede videns- og policy institutioner svært ved at forestille sig og udvikle brugbare løsninger på nutidens globale klimaudfordringer. Dette projekt undersøger alternativer der gør op med sådanne etablerede logikker. Projektet undersøger initiativer der udlever bæredygtig innovation på en måde der er radikalt anderledes og som baserer sig på en holistisk forståelse af samspil mellem miljømæssig bæredygtighed og mere participatoriske måder at organisere økonomi og politik. Dette samspil er underbelyst i eksisterende akademisk litteratur. Ved at undersøge hvordan sådanne positive samspil forsøges realiseret i praksis, vil vi skabe ny viden der udfordrer vores etablerede forståelser om grøn omstilling og samtidig stimulerer vores evne til at forestille os og udvikle nye løsninger. Konkret vil dette ske gennem komparative feltstudier i Indien, Syd Afrika og Danmark. Sammenligningen på tværs af traditionelle Nord og Syd skel tager afsæt i kritikken af, at den vestligt funderede vækstbaserede økonomiske model har medvirket til de globale klimaudfordringer. Derfor undersøger vi både vestligt funderede alternativer og alternativer med rod i andre filosofiske syn på relationen mellem menneske og natur.

Udnyttelse af insekter til produktion af foder og fødevarer, er et oplagt supplement til traditionel landbrugsproduktion. Der er et stigende behov for produktion af animalsk protein, med en mindre miljøbelastning, for at imødekomme det stigende pres på Jordens ressourcer fra en voksende befolkning. Insekter er velegnede idet de kræver mindre plads og vand end traditionelle husdyr, og konverterer energi fra diæter til biomasse langt mere effektivt end pattedyr (der bruger en stor del af den akkumulerede energi til varme). Endeligt er insekter, som f.eks. den sorte soldater flues larver (Hermetis illucens) i stand til at udvikle sig på organiske overskuds eller affaldsprodukter af lav kvalitet, hvilket øger denne produktions værdi i et cirkulært økonomi perspektiv. Dette projekt har til formål at bane vejen for en rentabel og bæredygtig stor-skala dyrkning af den sorte soldater fIue, ved at svare på følgende uafklarede spørgsmål: 1) Hvor stort er potentialet for at optimere væksten ved at bruge forskellige diæter og manipulere mikrobiomet (de associerede mikroorganismer, f.eks. i tarmen) i forskellige genetiske stammer af den sorte soldater flue? 2) Hvor stort er potentialet for at reducere udledningen af drivhusgasser ved at bruge forskellige diæter og manipulere mikrobiomet i forskellige genetiske stammer af den sorte soldater flue? 3) Hvilke barrierer findes hos forbrugerne ift. disse nye produkter, og hvilken kommunikation vil mest effektivt nedbryde disse barrierer?

Kan klimahensyn blive en del af folks ferievaner, og hvad skal der til for at bæredygtige vaner bliver en del af vores fælles forestillinger om det gode liv? Det er de spørgsmål, dette projekt vil udforske og dermed levere resultater der kan bidrage til en grøn omstilling af såvel hverdags- som ferieliv – og samtidig bidrage til den videnskabelige forståelse af grøn omstilling. Der er brug for omfattende teknologisk udvikling for at vi kan gennemføre den grønne omstilling og indfri de ambitiøse danske mål for reduktion af drivhusgasudledningerne. Men vi klarer aldrig den grønne omstilling uden sociale og kulturelle ændringer, altså ændringer i folks normer og adfærd. Netop ferielivet er ét af de områder, hvor der er brug for bæredygtig omstilling. Flyrejser til nære og fjerne destinationer, krydstogter og andre af de hidtil dominerende ferieformer er alle ansvarlige for store og hastigt stigende CO2-udledninger, men samtidig er ferie- og rejselivet forbundet med væsentlige kulturelle og sociale værdier. Det er derfor vigtigt at forstå de processer, hvorigennem forestillingerne om den gode ferie ændres, og de processer hvorigennem klima- og bæredygtighedshensyn bliver integreret i menneskers livsverden. Projektet fokuserer således på uformelle læringsprocesser som et centralt element i udviklingen af nye forestillinger og kompetencer vedrørende ferielivet. Samtidig fokuserer projektet på sociale og konventionelle mediers rolle i omstillingsog læringsprocesser.

Det er for nylig blevet påvist at bakterier kan være sociale og samarbejde om fælles opgaver. Dette åbner mulighed for, at bakterier i fællesskab kan udføre funktioner, de ikke enkeltvis er i stand til. Når bakterier lever i komplekse samfund, som eksempelvis i menneskets tarm eller på planterødder, vil de således både have mulighed for at samarbejde og konkurrerer, men omfanget og betydningen af disse modsatrettede interaktioner er ikke kendt. Det er derfor vigtigt at udvikle metoder til at studere hvordan bakterierne påvirker hinanden i sådanne miljøer. I dette projekt vil vi undersøge komplekse bakterie samfund på planterødder. Vi vil anvende de nyeste teknologier til at studere bakteriers aktivitet og fysiske placering i det mikroskopiske miljø, bakterierne lever i. Dette vil muliggøre studier af, hvilke bakterier der hjælper hinanden, hvilke der konkurrerer, samt hvilke bakterier der har en nøglefunktion for at mikrobielle samfund etableres og fungerer optimalt. Vi vil gennem dette forskningsprojekt etablere en grundlæggende forståelse af de bakterielle interaktioner, der er afgørende for om der etableres et funktionelt mikrobielt samfund på planterødder. En sådan basal forståelse kan bruges til at udvikle ny grøn teknologi til at modvirke effekten af klimaændringer og sikre en øget og stabil planteproduktion.

Den grønne omstilling og verdens voksende energibehov kræver udvikling af nye, bæredygtige energiteknologier, der udleder mindre CO2. Dette projekt omhandler udvikling af effektive solceller baseret på organiske molekyler. Når en foton fra sollys absorberes i et molekyle skabes der en energirig elektron, som kan udnyttes i en solcelle til at drive en elektrisk strøm. I bestemte, organiske materialer kan elektronens energi nogle gange omfordeles til to elektroner ved såkaldt singlet fission. På den måde kan den samme foton skabe to energirige ladninger og man taler om at kvanteeffektiviteten er fordoblet. Det kan udnyttes i solceller, hvor man har opnået effektforbedringer på op til 45%. Imidlertid er der ingen som med sikkerhed ved hvordan processen foregår og derfor er det vanskeligt at forudsige hvordan man skal lave materialer, som er velegnede til singlet fission. I projektet vil vi skabe helt nye rammer for at kunne bruge fri-elektron røntgenlaser (XFEL) teknikker til at undersøge sammenhængene mellem ladnings- og energioverførselsprocesser i organiske halvledende materialer med ultrahurtig tidsopløsning på atomare længdeskalaer. Sammen med en ny kombination af avancerede kvantekemiske beregninger, vil det give os nøglen til at skabe bedre modeller af hvordan materialerne leder ladninger og energi, og dermed skabe grundlaget for design af næste generations bæredygtige materialer uden tungmetaller til fotovoltaiske systemer.

OrganicES vil ved hjælp af vedvarende energi i en elektrokemisk proces udvikle højværdi kemikalier fra biomasse. I dag fremstilles kemikalier, det være sig fra alt fra medicin til maling, ud fra olie og gas, men som led i den grønne omstilling kan elektrokemi blive en nøglespiller i udviklingen af bæredygtig kemisk produktion. Elektrokemiske reaktioner tilfører energi til at danne nye bindinger, og det vil OrganicES udnytte ved elektrokemisk at fremstille ethylenglykol, som i dag bl.a. indgår i fremstillingen af plastik. Herved fås en mere effektiv proces, som desuden er mere produktspecifik. Udfordringen er at forstå og kontrollere, hvordan de elektrokemiske reaktioner forløber på elektrodeoverfladerne helt ned på atomar skala, således at man kan adskille og optimere de enkelte reaktionstrin på forskellige elektroder, og derved fremstille højværdi kemikalier ved at udnytte den elektriske energi optimalt. I OrganicES kombinerer vi teori og eksperimenter for at forstå, hvordan den elektrokemiske omsætning sker, og vi vil udvikle elektroder og katalysatorer til anvendelse i en ny proces til fremstilling af ethylenglykol under brug af vedvarende energi. Den opnåede viden og konceptet vil være af værdi i en række andre organisk-kemiske synteser og dermed bidrage til, at vedvarende elektrisk energi kan integreres mere bredt i kemiske processer

Dette forskningsprojekt udgør en etnografisk undersøgelse af miljøkriminalitet. Projektet undersøger den ulovlige udvinding af metaller til brug i teknologiske produkter og belyser den irregulære minedrifts relation til den grønne omstilling. Forskningsprojektet følger mineralernes bevægelsen fra oprindelsesland (Ghana) til teknologiske produkter og efterfølgende teknologisk affald, der dumpes i det samme område. Det stiller således skarpt på en af de måder, som vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der profiterer af forurening og udnyttelse af økosystemer. Miljøkriminalitet er en af tidens mest destruktive og drastisk voksende slags kriminalitet. Som kriminalitetsform estimeres det på nuværende tidspunkt at være den fjerde største kriminelle sektor – og til at vokse to til tre gange hurtigere end den legale globale økonomi. Men på trods af, at det både er én af de mest profitable og hurtigst voksende former for organiseret kriminalitet, kender vi meget lidt til de sociale, politiske og legale dynamikker, der understøtter den. ILLECO udbedre den manglende viden og etablerer et knudepunkt for den dansk miljøkriminologisk forskning.

Før industrialiseringen optog bjergforvitring al CO2 produceret af vulkaner, men de naturlige reaktioner kan ikke følge med længere. I naturen produceres der molekyler fra planter, dyr, svampe og alger, der kan kontrollere opløsningen af sten og frigive næringsstoffer eller fremstille nye mineraler såsom muslingeskaller. Vores idé er at udnytte disse biomolekyler til at konvertere affald til et værdifuldt produkt og samtidigt fjerne CO2. Kulsyre består af vand med opløst CO2. Bygningsaffald, for eksempel brugt stenuld, danner en basisk opløsning, når det forvitrer. Når den neutraliseres med kulsyren, dannes nye mineraler, der binder CO2 permanent i karbonater, som vi kender fra kridt. For at accelerere denne proces vil vi anvende biomolekyler fra alger, såkaldte geokatalysatorer, der kan få stenuld-affaldet til at opløses hurtigt, og samtidig kan de dannede mineraler bruges som bindemiddel i lav-CO2 beton. Arbejdet vil foregå på en skala, der går fra atomer til centimeter med specialudviklede instrumenter. Projektet med stenuld er første skridt på vejen. Ambitionen er at skabe geokatalysatorer, der kan få CO2 til at reagere med affaldsbeton og ligeledes øge effektiviteten af CO2-fangst med basalt (sort vulkansk klippe der dækker 8% af jordens overflade). Basalt-CO2-fangst kan ændre klimaudfordringen på verdensplan og den langsigtede effekt af projektet er øget global bæredygtighed med samtidigt økonomisk potentiale.

Det danske ’hockeystavs scenarie’ for grøn omstilling viser, at vi kun kan indfri de ambitiøse grønne målsætninger, hvis skaber innovative socio-tekniske løsninger, der grundlæggende forandrer vores landbrug, byområder, transportsystemer, energy- og produktionssektor og forbrugsmønstre. Ny forskning viser, at samarbejde mellem relevante og berørte parter fra den offentlige og private sektor er en vigtig drivkraft for skabelse af innovative grønne løsninger. FN anbefaler i forlængelse heraf, at medlemslandene etablerer netværk og partnerskaber for at nå de nye verdensmål gennem tværsektorielt samarbejde. Den danske regering har ligesom regeringer og organisationer i andre lande taget handsken op, og forsøger at samskabe innovative grønne løsninger gennem inddragelse af offentlige myndigheder, private firmaer, foreninger og borgere. Der er dog ikke særlig meget viden om, hvordan man organiserer, styrer og leder samarbejdsdrevet innovation af løsninger, der bidrager til at indfri de grønne verdensmål. Det råder dette forskningsprojekt bod på ved at udvikle og teste en ny styringsmodel for grøn omstilling. Det sker gennem en kombination af danske og udenlandske casestudier, hvor vi undersøger, hvilke faktorer (finansiering, ledelse, organisering osv.), der hæmmer og fremmer samskabelse af innovative grønne løsninger. Målet er at finde frem til alternative styringsveje til den grønne omstilling og tilbyde råd og vejledning til dem, der skal skabe den grønne omstilling.

Reduktion af drivhusgasemissioner er afgørende for Danmarks grønne omstilling, men effektive verifikationsmetoder baseret på målinger mangler stadig. På det europæiske plan, genererer Integrated Carbon Observation System (ICOS) data til at estimere den kontinentale drivhusgasbalance. For at generere de nødvendige data til at måle den danske drivhusgasbalance, foreslår vi, at der etableres mast-baserede observationssystemer til måling af den atmosfæriske udveksling af drivhusgasser på landskabsskala (50- 100 km2). Vi tager en veletableret atmosfærisk fluxmålingsteknik bogstaveligt talt til et højere niveau og måler udledningen af alle relevante drivhusgasser med den højest mulige målekvalitet. Det analytiske målesystem er baseret på eksisterende kommercielle høje telemaster og måleteknik. Der udvikles metoder til at generere månedlige datadrevne oversigter over drivhusgaskilder og -dræn. Målesystemer vil blive etableret i et landdistrikt på Sjælland samt et forstadsområde til København. Metoden kan opskaleres til at dække repræsentative landskaber i Danmark, hvilket, i kombination med ICOS-tilgangen, vil øge nøjagtigheden af de nationale estimater af drivhusgasudledninger betydeligt, og gøre det muligt for de danske myndigheder at demonstrere effektiviteten af deres imødegåelsesindsats.

Visionen i Progress er at udvikle en ny proces, der tillader fremstilling af “grøn” ammoniak i små decentrale anlæg. I dag fremstilles ammoniak i store industrielle anlæg ud fra naturgas. Den årlige globale CO2 emission herfra overstiger 480 millioner ton. I Progress vil vi forsøge at udvikle en ny vej til ammoniak, der kun baserer sig på fornybare ressourcer, hvorved fremstillingen kan blive CO2 neutral eller endog CO2 negativ. Energi-inputtet vil primært være i form af elektricitet, der kan komme fra vindmøller eller solceller. Hjertet i processen er en elektrokemisk celle baseret på protonledende keramer, der tillader brint ekstraktion, i form af protoner, ud fra biogas eller vanddamp med høj effektivt (>90%). Ideen er at anvende protonerne direkte til ammoniak syntese på selve elektroden i den elektrokemiske celle. Hvis dette kan lade sig gøre, kan det revolutionere feltet. I projektet adresseres en række kritiske spørgsmål, hvor nye komponenter kræves, eller hvor vores viden er utilstrækkelig. Specifikt er målene; 1) at udvikle en ny syntese-vej baseret på proton ledende celler, hvor polariseringen, og dermed reaktanternes aktivitet, nøje styres og ”cykles” over tid, hvilket forventes at kunne øge ydelsen markant, 2) at identificere og afprøve nye katalysatorer til syntesen, 3) ud fra ab-initio modellering og spektroskopiske studier af overfladerne under drift, at identificere de optimale driftsbetingelser, 4) at udvikle ny elektroder og celler til den cykliske proces.

Udtagning af arealer til udvikling mod naturlige dynamikker kaldes på engelsk "rewilding", og er en del af den grønne omstilling i Danmark. Mens rewilding har positive effekter for biodiversiteten, er klimaeffekterne uklare, særligt grundet manglende viden om hvordan jordbunden påvirkes. Jordbunden indeholder 3-5 gange så meget organisk kulstof som atmosfæren og regulerer mange af de naturlige processer, som bestemmer mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Man har i mange områder mistet kulstof fra jorden som følge af dyrkning af tømmer eller afgrøder. Ved at genoprette de processer, der binder atmosfærisk CO2 som kulstof i jordbunden, håber man at kunne udligne en del af samfundets udledninger fra fossile kilder. Der er dog fortsat stor usikkerhed om dette potentiale, ikke mindst som følge af naturgenopretning. Derfor vil vi undersøge hvordan to rewilding (med og uden store dyr) påvirker jordbundens kulstoflagring og udledning af drivhusgasser. Vi vil undersøge en række danske områder med rewilding for at forstå hvilke biologiske og miljømæssige faktorer, der styrer transformation og lagring af kulstof i jorden på kort og lang tidsskala. Vi vil bruge de nyeste metoder til måling og modellering af jordbundens kulstof, bl.a. ved at følge dets omdannelse fra dødt plantemateriale til drivhusgasser eller langtidsholdbare puljer. Denne viden er vigtig, for at vi som samfund kan vælge optimale naturgenopretningsstrategier til gavn for biodiversitet og klima i den grønne omstilling.

Forbedret sygdomsresistens i hvede er afgørende for en bæredygtig grøn omstilling i jordbruget, herunder at mindske risiko og brug af kemiske pesticider samt øge det dyrkede økologiske areal til mindst 25% i 2030. Traditionel sygdomsresistens mister ofte sin effekt pga. udvikling af nye patogen racer. Der er således konstant brug for at finde ny resistens, herunder resistens mod rustsvampe, som er blevet hyppigere i takt med øget kornareal og milde vintre, som øger chancen for vinteroverlevelse af bl.a. rusts. Ny forskning har vist, at rustmodtagelige sorter af vinterhvede kan udvikle resistens efter en kuldeperiode. Dette fænomen, som vi kalder ’kulde-induceret resistens’, er ikke undersøgt eller udnyttet i vinterafgrøder. Rustsvampenes mulighed for tilpasning til en sådan resistens kendes heller ikke. I forhold til at understøtte den grønne omstilling i landbruget ønsker vi at undersøge: 1) genetisk grundlag for temperatur-induceret resistens overfor gulrust i vinterhvede, 2) udvikling af markører for målrettet udnyttelse af denne form for resistens, 3) risiko for tilpasning samt holdbarhed af temperatur-induceret gulrustresistens i hvede. Projektet er organiseret som et partnerskab mellem Nordic Seed A/S og tre komplementerende forskergrupper ved Aarhus Universitet. Projektet bygger på kendte plantegenetiske ressourcer og metoder, og de molekylære og plantefysiologiske undersøgelser er baseret på en unik samling af meget forskelligartede rustisolater fra hele verden.

Formålet med projektet er at undersøge hvorfor målsætninger om vækst, beskæftigelse og socio-økonomisk udvikling i 3 lande (Sydafrika, Lesotho og Eswatini) i det sydlige Afrika ikke er blevet indfriet. Tøj- og tekstilbranchen anvendes som et eksempel på hvordan den historiske udvikling af branchen har været. Projektet undersøger, hvordan samspillet mellem en række vigtige aktører hhv. har bidraget til eller især modarbejdet indfrielsen af målsætningerne om vækst, beskæftigelse og fattigdomsreduktion. Mens en række studier af virksomheder, fagforeninger, værdikæder, industripolitik og andre regeringsinitiativer hver især har belyst forskellige centrale dele af årsagerne til udviklingen, argumenterer projektet for nødvendigheden af at analysere disse aktører og udviklingsforløb på et integreret, mange-faciliteret måde. Projektet bruger dybdegående empiriske studier over en årrække til at analysere hvordan samspillet mellem tøjproducenter (lokalt og internationalt), medarbejdere, fagforeninger, virksomhedsorganisationer, og regeringer (i de tre lande og internationalt) har resulteret i en afgrænset ’enklave-lignende’ form for udvikling. Projektet bidrager til litteraturen om samspillet mellem virksomheder og udviklingsstudier og forståelsen af enklave-lignende udvikling.

Forskningsprojektet bliver det første af sin art. Det undersøger om visuelle kontrakter er en brugbar løsning til at forenkle udbud som ofte betragtes som komplekse og besværlige. Dette er et problem, da flertallet af offentligt ansatte og små og mellemstore leverandører ofte ikke er advokater. En Visuel kontrakt er en kontrakt, der er brugervenlig (folk forstår dem faktisk), og som man kan bruge til at opbygge solide relationer og forhindre konflikter. Projektet adresserer krydsfeltet mellem udbud og visuelle kontrakter fra et juridisk forskningsperspektiv. At undersøge dette innovative perspektiv er et vigtigt skridt i retning af enklere udbud og dermed mere effektiv brug af skatteydernes penge. For at dette projekt skal nå sine ambitiøse mål, kræver det et internationalt forskningsophold ved University of Western Australia Law School, (UWA). UWAs Professor Camilla Andersen er en førende forsker inden for visuel ret og driver et banebrydende projekt, Comic Book Contracts, der undersøger brugen af tegneseriekontrakter samt udvikler visuelle kontrakter. Opholdet ved UWA vil tjene fire forskellige formål: (1) at udvikle et internationalt samarbejde med førende forskere inden for visuel kontraktinnovation; (2) at få adgang til de unikke data fra Comic Book Contracts-projektet; (3) at få et inspirerende forskningsmiljø til at forberede tidsskriftpublikation, (4) at udarbejde en fælles ansøgning om finansiering med samarbejdspartnere.

Siden 2014 har Rusland gentagne gange udvist aggressiv adfærd i form af et bredt spektrum af økonomisk og politisk indflydelse, ukonventionel krigsførelse, samt informations- og cyberoperationer. Dette betegnes også som ”gråzonekonflikt”. De russiske aktiviteter ligger nemlig under tærsklen for, hvad international ret betegner som konventionel krig og befinder sig dermed et sted mellem fredelig sameksistens og væbnet konflikt. Sådanne gråzonekonflikter er et alvorligt problem for NATO, da medlemslandenes fælles juridiske forståelse udfordres af stridigheder om, hvad der er krig og hvad der er fred. Dette truer NATO på selve fundamentet for forsvarsalliancen, nemlig solidariteten blandt medlemslandene. Projektet vil derfor undersøge perspektiverne for NATOs interne forsøg på at nå til enighed om den juridiske linje mellem væbnet konflikt og fred i lyset af de særlige udfordringer, Ruslands øgede brug af gråzonekonflikter forårsager. Dermed vil projektet også skabe ny viden om den rolle, international lovgivning spiller for politiske beslutninger og solidaritet i forsvarsalliancen. Projektet inkluderer tre måneders forskningsophold ved NATOs primære forskningsinstitution, NATO Defence College (NDC) i Rom, som vil resultere i et styrket partnerskab med SDUs Center for War Studies, og et kortere ophold ved NATOs hovedkvarter i Bruxelles. Projektets resultater formidles via en artikel i et førende akademisk tidsskrift og et policy brief.

Kalkmalerierne i de danske kirker udgør et enestående kildemateriale til indsigt i middelalderens livssyn, tro og kultur. Desværre er en betydelig del af malerierne plaget af irreversibel nedbrydning, forårsaget af salte aflejret i kalkpudsen. For at afværge problemet, har man tidligere forsøgt at ekstrahere saltene med kompresser af cellulosepulp. Metoden er dog både ineffektiv og forbundet med fare for at tilføre de behandlede malerier skader, blandt andet på grund af tilførsel af betydelige mængder fugt under behandlingen. I dette projekt ønskes det at undersøge brugen af hydrogeler til ekstrahering af salt fra kalkmalerier. Gelernes fordel er, at fugttilførslen sker langt mere kontrolleret sammenlignet med cellulosepulp, og at der ikke aflejres fibre i kalkpudsen, som efterfølgende kræver mekanisk afrensning. I projektet vil forskellige gelers egenskaber ved saltekstrahering kortlægges, og det vil undersøges hvordan gelernes fysisk-kemiske opbygning påvirker saltoptaget. Desuden vil det undersøges hvilke udfordringer der kan være forbundet med afsaltning ved hjælp af hydrogeler i praksis. Udvikling af en ny effektiv og mere skånsom metode til at ekstrahere salte, vil ultimativt forlænge eksistensen af danske kalkmalerier, så en vigtig kulturarv kan bevares for nutidige og fremtidige generationer.

Mange velfærdprofessionelle giver udtryk for, at de indimellem bliver grebet af afmagt, fordi de ikke forstår borgeren, de skal hjælpe. Dette fordi borgerens tanker, adfærd eller holdninger i situationen overrasker, overvælder eller forundrer i en grad der gør, at den professionelle giver op. Forskningsprojektet handler derfor om at udvikle forskellige former for viden og forståelse, som kan være hjælpsomt ift. at få nye handlemuligheder, når vi ikke forstår borgeren i situationen eller på længere sigt. I projektet undersøger jeg om de videnformer vi anvender i dag, er tilstrækkelige i dette arbejde, eller om vi skal åbne op for andre videnformer, når vi ikke forstår borgen eller situationen. Når vi i disse situationer kun kan forstå, at vi ikke kan forstå borgeren (vi har en sikker ikke-viden), giver denne begrænsning os dog en mulighed for at udvikle et nyt sprog for, hvad der sker i disse situationer og nye veje at gå nye veje sammen med borgeren. Projektet handler derfor om at udvikle forskellige teorier og metoder, der kan hjælpe de professionelle med ikke at give op, så de i stedet hjælper borgeren på helt nye måder. På baggrund af anekdoter om de professionelles afmagt i disse situationer udvikles en etisk refleksionsmodel, som kan være brugbar i den professionelles arbejde. Dette da de ikke må eller kan give op, og fordi borgeren må ses som én der har potentialer til at indgå i samfundet på den ene eller anden måde med den rette hjælp.

Den ydre højrefløj har længe været kendt for at benægte klimaforandringer. Men mens menneskeskabte naturkatastrofer bliver stadigt mere hyppige, vinder en ny klima- og miljøpolitisk bevidsthed frem blandt aktører på den ydre højrefløj. Det betyder ikke, at de nu vedkender sig værdipolitisk liberale løsninger til klimakrisen. De nye ideologiske strømninger – også kaldet øko-fascisme – giver i stedet nyt liv til den bonderomantik og koblingen mellem det lokale landskab og en racemæssig ”ren” befolkning, som også var et bærende element i den tyske nationalsocialisme. De øko-fascistiske idéer afføder racisme og en frygt for invasive arter, herunder dyr, vegetation men også mennesker. Gennem digitalt og fysisk feltarbejde, vil dette PhD-projekt undersøge de nye øko-fascistiske strømninger. Projektet har til formål at vurdere, hvordan øko-fascisme udfordrer demokrati i en verden, hvor miljømæssige kriser og naturkatastrofer vil ændre betingelserne for liv på kloden og føre til massiv migration af dyr, vegetation og mennesker.

Forskningsprojektets formål er at bidrage til en bæredygtig renoveringspraksis, som tager udgangspunkt i det sunde indeklima og byggeskikken i det eksisterende boligbyggeri. I dag opholder danskerne sig 80-90% af tiden indendørs, og over halvdelen af den tid tilbringes i hjemmet. Boligens indeklima har derfor stor betydning for vores sundhed og velbefindende. I nutidig renoveringspraksis er boligernes energiforbrug et stort fokusområde, og der findes et betydeligt potentiale for energieffektivisering i det eksisterende boligbyggeri. Forskning viser imidlertid, at en markant reducering af energiforbruget i boligerne vil give udfordringer på indeklimaområdet. Derfor er det essentielt, at der i kommende renoveringer fokuseres særligt på indeklimaet for at opnå et sundere og dermed mere bæredygtigt resultat. I modsætning til den gængse praksis, vil jeg med dette forskningsprojekt undersøge, hvorledes man med inspiration fra historiske boligtyper kan indarbejde et godt indeklima i kommende renoveringer. For at skabe et videngrundlag til fremtidig praksis og forskning, vil jeg undersøge, hvordan indeklimaet historisk er blevet indtænkt i boligarkitekturen samt identificere arkitektoniske elementer, som fremmer et godt indeklima - passive indeklimaløsninger. Forskningsprojektet udføres gennem en kombination af teoretiske og empiriske studier og munder ud i en række anbefalinger til renovering, som tager afsæt i boligens arkitektoniske kvaliteter og passive indeklimaløsninger.

Tuberkulose (TB) har påvirket verdenssundheden i århundreder. I det 20. og 21. århundrede har man set et generelt fald i TB i hele verden, men ca. 10 mio. mennesker udvikler fortsat TB hvert år, og mange lande er fortsat hårdt ramt. Heriblandt Grønland med en meget høj forekomst af TB. Grønland adskiller sig dog fra andre lande med høj forekomst af TB på flere parametre, der normalt er risikofaktorer for TB, og det er uklart, hvem der faktisk får TB i landet og hvorfor. Afdækning af dette er vigtigt for kunne målrette fremtidige TB interventioner og nå målet, de grønlandske sundhedsmyndigheder har sat, om at udrydde TB inden 2050. Yderligere er der behov for nye interventioner. Vi vil med to registerstudier derfor analysere, hvad risikofaktorerne for at udvikle TB i Grønland er, med særligt fokus på betydningen af socioøkonomiske faktorer, andre sygdomme og begrænset adgang til sundhedsvæsenet samt undersøge, hvordan forekomsten og dødeligheden af TB i Grønland har ændret sig gennem 120 år. Ydermere vil vi foretage et pilotstudie, hvor vi screener befolkningen i et udvalgt område af Grønland for TB med henblik på at evaluere, hvorvidt det vil være en effektiv og gavnlig intervention at implementere i hele landet i fremtiden. Disse studier vil samlet bidrage til at styrke kampen mod TB i Grønland ved at skabe et systematisk dannet vidensgrundlag, der kan medvirke til at guide fremtidige interventioner – interventioner der er behov for, hvis vi vil komme TB i Grønland til livs.

Dette ph.d.-projekt har til formål at undersøge og diskutere den politiske og administrative historie om den danske åndssvageforsorg 1929-80. Projektet vil være et væsentligt og originalt bidrag til dansk velfærds- og forvaltningshistorie, idet denne institution i velfærdsstaten ikke tidligere har været genstand for systematisk forskning med udgangspunkt i centraladministrationens arkivalier. Hensigten med projektet er ydermere at identificere, hvordan institutioner er stiafhængige og langsomme til at reagere på krav om forandring samt til, hvilken betydning idéer og fortællinger har på politiske beslutningsprocesser og aktørers handlemuligheder inden for institutioner. Med en systematisk gennemgang af centraladministrations arkivalier vil jeg i denne afhandling sammenligne de politiske beslutningstageres intentioner med lovgivning og ministres udøvelse heraf med den virkelighed, der er beskrevet i arkivmaterialet. Derved bliver det muligt at opnå en forståelse for de beslutninger, der førte til, at åndssvageforsorgen formede sig, som den gjorde. I afhandlingen vil jeg desuden diskutere mine analyseresultater af idéers og fortællingers indflydelse på den politiske beslutningsproces med international forskning om idéers betydning.

Det har stor betydning, hvilke lærere danske skolebørn bliver undervist af i forhold udvikling af deres faglige evner. Forskning peger dog på, at det ikke er tilfældigt hvilke elever der bliver undervist af hvilke lærere. Den viden der foreligger på området peger i høj grad på, at de skoler som har de højeste andele af udsatte elever oftere bliver fravalgt af de mest erfarne lærere. Omvendt søger lærere ofte hen på skoler som har mange elever fra ressourcestærke hjem. Der tegner sig dermed en ulighed i den måde som lærere fordeler sig på skoler idet at lærere oftere fravælger de skoler, der har allermest brug dygtige lærere og oftere søger hen imod skoler med elever der i forvejen klarer sig godt. Dette projekt vil undersøge, hvilke træk ved skoler der har betydning for at tiltrække dygtige lærere. Projektet vil yderligere undersøge, hvordan forskelle i skolers evne til at tiltrække dygtige lærere har betydning for, hvor godt elever klarer sig fagligt. Ved at anvende internationale datasæt, såsom PISA, er det muligt at undersøge, hvordan skolers evne til at tiltrække dygtige lærere er forskellig på tværs af lande, og dermed også om nogle lande er hårdere ramt af denne problemstilling end andre. Projektet vil også benytte dansk registerdata, med det formål at undersøge, hvorvidt der kan findes en kausal effekt af skolers evne til at tiltrække dygtige lærere på elevers faglige evner.

Udviklingen af vacciner er en tidskrævende proces, og det vil sandsynligvis tage et til to år at udvikle en ny vaccine fra et givent virus udbrud. For at undgå karantæner, rejse restriktioner, forsamlingsforbud og andre restriktioner er der derfor brug for en beskyttelses strategi, der kan blive sat i gang umiddelbart efter et virus udbrud. En potentiel strategi er at optræne det enkelte individs medføde immunitet – ”trained immunity”. Dette projekt har til formål at undersøge hvordan vi kan aktivere det medfødte immunforsvar. Dette vil blive gjort ved at undersøge forskellige immunstimulatorer, der bruges i vaccineproduktionen til at aktivere immunforsvaret. Jeg vil udarbejde en computer model (AI), som indeholder en stor mængde data fra forskellige immunologiske og bioinformatiske forsøg, der vil kunne give os en bedre forståelse for hvordan vi aktiverer og opretholder trained immunity. Modellen vil give en indikation af hvilke immunstimulatorer, der giver det bedste respons. Jeg vil undersøge mekanismen bag disse immunstimulatorer samt deres evne til at give beskyttelse i f.eks. influenza og COVID-19. Det overordnede formål bag denne ansøgning er derfor at udvikle en forebyggende behandling, der giver en bred viral beskyttelse. Dette vil blive opnået ved aktivering af det medfødte immunforsvar – trained immunity. En model, udviklet vha. bioinformatik, vil blive brugt til at udvælgelse de bedste immunstimulatorer til aktiveringen af trained immunity.

Forskning i det pædagogiske felt har det seneste årti udpeget relationskompetence som afgørende for udviklingsstøttende samspil mellem den professionelle og barnet. Der mangler imidlertid mere viden om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan relationskompetence målrettet kan udvikles gennem uddannelse. Projektet har derfor til formål at undersøge, hvordan relationskompetence udvikles blandt pædagogstuderende i løbet af deres praktik. På sigt skal projektet bidrage til udvikling af pædagoguddannelsen og skabe et kompetenceløft hos fremtidige pædagoger til gavn for målgruppens trivsel og læring. Undersøgelsen tager afsæt i den teoretiske antagelse, at relationskompetence i højere grad end det hidtil har været tilfældet må betragtes som et i sandhed relationelt fænomen, altså som noget der ikke alene bunder i personlige psykologiske egenskaber, men muliggøres i samspillet mellem kropslige, affektive, intersubjektive, rumlig-fysiske, sociale og kulturelle faktorer. Ph.d.-projektet vil derfor bl.a. gennem fænomenologisk videoanalyse og etnografiske feltstudier undersøge, hvilke mønstrer og rytmer i det komplekse relationelle landskab, der gør det muligt at få øje på og så at sige at gå i takt med barnet.

DIS/PLACE undersøger de materielle levn fra Luftwaffes hovedkvarter under 2. Verdenskrig og de tyske flygtninge fra især efterkrigstiden i Skanderborgs Dyrehave. Baseret på en arkæologisk udgravning er formålet at kaste lys på et kapitel i danskernes historie, som hidtil har været underbelyst. Det tyske Luftwaffe slog sig ned i Skanderborgs Dyrehave under 2. Verdenskrig hvor de dannede sig et beskyttet hovedkvarter bag pigtråd og med bunkere og skyttegrave, samt barakker til de udstationerede soldater. I krigens sidste måneder kom en massiv flygtningestrøm til Danmark fra bl.a. Østpreussen, civile der flygtede fra det sovjetiske pres fra Østfronten. Omkring 250.000 tyske flygtninge opholdt sig i Danmark frem til 1948. Barakkerne i Dyrehaven blev brugt til at huse en del af disse flygtninge og pigtråden omkring lejren skulle stadig holde lejren isoleret og beskyttet fra vredladne danskere. Præmisserne bag pigtråden må dog formodes at have ændret sig væsentligt i takt med magtforholdet fra tiden hvor Luftwaffe husede lejren og til flygtningene boede der. Dyrehaven i Skanderborg giver os en unik mulighed for at se nærmere på hverdagen i begge lejre. Indtil videre har emnet kun været belyst igennem historiske kilder og mundtlige overleveringer, uden at der er taget højde for de fortællinger som den materielle verden kan bidrage med til et mere nuanceret narrativ om tyskerne i Danmark under og efter krigen.

Hvad synes du om, at algoritmer ser på dig? Mere end nogensinde er algoritmer overalt omkring os, de sporer din bils bevægelse på gaden eller registrerer dit ansigt, når du kommer ind på et fodboldstadion. I dag gør brugen af kunstig intelligens det muligt at analysere billeder og videoer, hvad der kaldes Computer Vision. Problemet er, at disse teknologier kan have negative virkninger i samfundet, da de fremhæver uligheder og intensiverer overvågningen. Den måde hvorpå disse algoritmer oprettes, er også problematisk, da virksomheder muligvis bruger billeder, som vi uploader til internettet til at træne deres algoritme uden vores godkendelse. Selvom det er sandt, er algoritmer ikke en "black box", som vi ikke har nogen kontrol over. Dette forskningsprojekt fokuserer på at studere, hvordan aktivister og kunstnere trodser magten ved Computer Vision og finder måder at skabe taktiske modstandsdygtighed over for deres funktion. For det første undersøger det hvordan aktivister i Danmark og Storbritannien kæmper mod implementeringen af nummerpladegenkendelse (ANPG), hvor de smart kameraer bruges f.eks. af politiet til at overvåge biler på gaden. For det andet studerer det hvordan kunstnere skaber alternative datasæt til træning af Computer Vision, og forestiller sig det således ud over udvindingen af ​​vores personlige data. Endelig skaber projektet en konceptuel ramme for at forstå, hvordan disse og andre bottom-up modstande kan støtte en ansvarlige udvikling af kunstig intelligens.

Forholdet mellem blomsterne og bierne er kendt som naturens længstvarende kærlighedsaffære. I dette projekt undersøger jeg, hvordan en gruppe af biavlere, gartnere og planteforædlere i Oplysningstiden opdagede den fordelagtige udveksling mellem insekter og planter for første gang. Projektets grundtese er, at insektbestøvning først kunne observeres, idet en række redskaber, teknikker og praksisser blev udviklet, der kunne gøre denne usynlige relation synlig. Jeg kalder samlingsstedet for disse teknikker for ’laboratoriet i æblelunden’ med henvisning til, at observationer af insektbestøvning ofte fandt sted i æblelunde, hvor bistader stod side om side med frugttræer. Her havde iagttageren mulighed for at overvære insekterne udfolde sig i deres miljø over længere tid og derved observere nogle af naturens skjulte sammenhænge. Gennem samarbejde med forskere på Humboldt-Universität zu Berlin vil jeg forfine dette metodiske greb samt gennemføre et omfattende arkivarbejde i både England og Tyskland. Hvor Oplysningstiden ofte bliver anset som klassifikationens tidsalder, der opdelte naturen i riger og arter, fortæller projektet den oversete historie om, hvordan 1700-tallets naturhistorikere søgte at etablere relationer frem for skel mellem naturens skabninger og deres miljø. På denne måde bidrager projektet til en større historie om fremkomsten af idéen om økosystemer.

I et varmere Arktis optager øget biomasse kulstof (C) og modarbejder global opvarmning. I nogle arktiske områder, som har oplevet øget forekomst af ekstreme varmeperioder midt om vinteren, ser man dog nedgang i plantevækst, men hvad der binder de to fænomener sammen er uvist. I dette projekt tester jeg, hvordan vinter-varmeperioderne påvirker kvælstof (N)-kredsløbet i to arktiske tundraområder og undersøger, om tab eller mikrobiel binding af N under varmeperioderne kan betyde øget N-begrænsning for planter og være årsag til dårligere plantevækst. Jeg undersøger desuden hvilke vegetationstyper, der er mest følsomme overfor vinteropvarming, og hvorfor. Resultaterne forbedrer vores forståelse af N-kredsløbet i arktiske vintre og gør, at vi bedre kan forudsige fremtidens tundravegetation og hvordan tundraen påvirker den globale drivhusgasbalance.

Kortfinnede makohajer er store hajer, der findes i alle offshore tempererede og tropiske farvande over hele verden. De er en af de hurtigste hajer og kan svømme med op til 70 km/t takket være deres endotermiske stofskifte. Imidlertid trues kortfinnede makohajer af overfiskeri (de menes at være den næstmest fangede oceaniske haj, hovedsageligt som bifangst eller på grund af deres værdifulde finner) og klimaændringer, og IUCN har for nyligt klassificeret dem som truede. Mit projekt sigter mod at fremstille værktøjer, der kan forudsige fremtiden for makohajer i det nordlige Atlanterhav. Først vil jeg se på store og små migrationer af makohajer. Jeg vil benytte mig af eksisterende data, men jeg vil også indsamle data med høj opløsning for makohajer i Nordatlanten. For det andet vil jeg, baseret på mine resultater og på eksisterende viden, opbygge en model for distributionen af makohajer i Nordatlanten. Kombineret med fremskrivninger af klimaændringer og fiskeridata vil denne model hjælpe mig til at forudsige den fremtidige distribution af makohajer. Jeg vil undersøge forskellige fiskeriforvaltningstiltag og på bagrund af min model være i stand til at vurdere disses effektivitet i beskyttelsen af makohajer. I sidste ende vil jeg dele mine resultater med ICCAT’s (Den Internationale Kommission for Bevaring af Tunfisk fra Atlanterhavet – som også arbejder med makohajer) gruppe for hajarter for derved at bidrage til bedre informerede beslutninger om fremtiden for makohajer.

Der er overvældende evidens fra astronomiske og kosmologiske observationer for, at hele 85 procent af alt stof i universet er de endnu ukendte mørkt stof partikler, der ikke udsender lys (ingen elektromagnetiske vekselvirkninger) og dermed er usynlige for teleskoper. Mørkt stof har både katalyseret dannelse af galakser og større stukturer i universet og er idag ansvarlig for deres stabilitet. De seneste års målinger af mørkt stofs tæthedsfordeling i det indre af galakser tyder på, at der, mod oprindelig forventning, er stærke vekselvirkninger mørkt stof partikler imellem, såkaldt Self-Interacting Dark Matter (SIDM). Stærke vekselvirkninger giver typisk anledning til sammensatte partikler - f.eks. er protonen sammensat af stærkt vekselvirkende kvarker, og protonens masse skyldes denne stærke kernekraft. Vi vil vise, at en helt ny stærk vekselvirkning i naturen kan være en naturlig oprindelse af både mørkt stof og Higgs partiklen som sammensatte af de samme nye elementarpartikler med særlige konsekvenser for de spøgelsesagtige neutrinoer, som flere billioner af strømmer igennem os hver eneste sekund uden vi mærker dem. Det manglende (mørke) stof og stabilitet af strukturer som galakser (uden mørkt stof), minder om de manglende masse- og stabilitetsproblemer af atomet i Rutherfords atommodel i begyndelsen af 1900-tallet, der ledte til paradigmeskift i fysikken med opdagelsen af Einsteins specielle relativitetsteori og Bohrs kvantemekanik.

Kulhydrater er en familie af molekyler, der er essentielle for centrale aspekter af immunforsvaret og funktionen af lægemidler. 2-Deoxyglykosider er en klasse af kulhydrater, der er hyppigt forekommende i biologisk aktive naturstoffer og lægemidler. Grundet vigtigheden af 2-deoxyglykosider, har kemikere i en årrække forsøgt at syntetisere disse, men kun med meget begrænset succes. Dette forskningsprojekt vil udvikle en reaktion, der er inspireret af naturens enzymer, som forventes at kunne danne 2-deoxyglykosider fra en bred vifte af udgangsstoffer. Dette vil give mulighed for en dybdegående undersøgelse af denne type forbindelser, hvilket hidtil har repræsenteret en stor udfordring og derfor er meget underudforsket. Det forventes, at en sådan reaktion vil kunne videreudvikles til udelukkende at finde sted under tilstedeværelsen af phenoler og dermed danne phenoliske 2-deoxyglykosider, der er centrale elementer i flere typer antibiotika. Det er kendt, at små ændringer i kulhydratstrukturen på et antibiotika har betydelige konsekvenser for effekten af lægemidlet, og forskere har derfor stor interesse i at syntetisere mange forskellige varianter af disse. Den phenoliske 2-deoxyglykosyleringsmetode vil kunne danne basis for at bekæmpe eksempelvis antibiotikaresistens, der i dag udgør en stor sundhedstrussel på globalt plan, og dermed vil den nye reaktion kunne tilbyde en løsning på en aktuel, medicinalkemisk udfordring.

Hvert år anmeldes over 100.000 hjemmesider til hotlines, som verden over kæmper mod, at billeder af seksuelle overgreb på børn udbredes digitalt. Antallet af anmeldelser er også herhjemme stigende - både før og især under COVID. Det er dog kun en brøkdel af anmeldelserne, der kan efterforskes af politiet. Dermed risikerer seksuelle krænkelser af børn, kvinder og seksuelle minoriteter at blive overset. Ved at samarbejde med hotlines i Belgien og Danmark undersøger dette forskningsprojekt indholdet i anmeldelser, som ikke kan efterforskes. Projektet undersøger hvordan smuthuller i lovgivningen om “børnepornografi” kan udnyttes til digitalt misbrug af børn, samt om anmeldelserne indeholder beviser på digitale sexkrænkelser af voksne. Derudover interviewes tidligere anmeldere for at forstå hvordan internetbrugere identificerer ulovlige billeder blandt internettets mange former for pornografi. Danmark var det første land til at frigive billedpornografi og derfor er danske data velegnede til at undersøge skellet mellem ulovlige og lovlige billeder af seksualitet. Omvendt har Belgien været drivkraft for den europæiske lovgivning om børnemisbrug, og her findes derfor den ekspertise, som kan bidrage til at analysere data. Digital kriminalitet etablerer nye gråzoner, som projektet kaster lys over gennem et multidisciplinært samarbejde mellem juridisk fakultet på Ghent Universitet, kommunikationsstudier på Antwerpen Universitet og sociologisk institut på Københavns Universitet.

Ved første øjekast har en økonomisk recession og det at blive forældre ikke meget til fælles. Men både mødet med en recession og med forældreskabet udgør begivenheder, som har potentialet til drastisk at påvirke vores job, og den løn vi får for at varetage dem. Vi ved fra tidligere studier, at begge disse begivenheder har meget forskellige effekter på hhv. kvinder og mænd: Mænd er typisk i større risiko for at miste deres arbejde under en recession end kvinder, og i modsætning til mænd har kvinder store løntab, når de bliver forældre. Selvom disse kønsspecifikke effekter af recessioner og forældreskab er veldokumenterede, ved vi mindre om, hvorfor mænd og kvinder påvirkes så forskelligt af de to begivenheder. I dette projekt undersøger jeg derfor, om såkaldte opgavespecifikke færdigheder kan forklare de forskellige konsekvenser af recessioner og forældreskab for hhv. mænd og kvinder. Skifter kvinder f.eks. til at bruge færre ledelsesfærdigheder og flere sociale færdigheder på arbejdet, når de bliver mødre? Hvad sker der med afkastet til disse færdigheder, når man bliver forælder? Og ændrer virksomheder i finansielle vanskeligheder deres efterspørgsel efter opgavespecifikke færdigheder på en måde, som rammer mænd hårdere end kvinder? Jeg undersøger mekanismerne bag de kønsspecifikke effekter af forældreskab og recession ved brug af økonometriske metoder og et nyudviklet datasæt, som matcher danske jobopslag med danske registerdata.

Nedsat arbejdshukommelse er et hyppigt men også ofte overset symptom hos patienter med depression. På nuværende tidspunkt ved vi derfor kun lidt om, hvilken rolle forstyrrelser i arbejdshukommelse spiller i udviklingen og opretholdelsen af den depressive tilstand. Jeg vil her anvende data fra store epidemologiske populationsstudier samt data fra Positron Emission Tomography (PET) hjerneskanningsstudier til at udforske to grundlæggende spørgsmål omkring arbejdshukommelse og dets rolle i depression: 1) udgør nedsat arbejdshukommelses tidligt i livet en risikofaktor for senere udvikling af depression og 2) hvilken sammenhæng er der mellem hjernens serotoninsystem og arbejdshukommelsesfunktioner, og er der forskelle på sammenhængen i den raske og depressive hjerne? Fundene fra disse studier vil ikke blot styrke vores forståelse af arbejdshukommelse i depression men kan på sigt også bidrage til identifikationen af nye behandlingsmål og potentielt guide fremtidige forebyggende tiltag mod depression.

Forekomsten af fedme er stigende over hele verden og er forbundet med alvorlige helbredsproblemer og øget dødelighed. En vigtig årsag til fedme er en ubalance mellem energiindtag gennem den mad vi spiser og energiforbrug gennem f.eks. fysisk aktivitet. Glucose-dependent insulinotropic polypeptide (GIP) udskilles fra tarmen når vi spiser mad, og tidligere studier peger på, at GIP kan signalere gennem regioner i hjernen og dermed påvirke vores fødeindtag og stofskifte. Dette gør GIP til et meget spændende mål for udvikling af lægemidler mod fedme. For at være i stand til at udvikle sådanne lægemidler optimalt, skal vi udvide vores viden om de nøjagtige virkninger af GIP i hjernen, og hvordan dette kan påvirke udviklingen af fedme. Jeg vil undersøge dette ved hjælp af genetisk modificerede zebrafisk- og musemodeller. Resultaterne af disse undersøgelser vil hjælpe fremtidig udvikling af fedmebehandlinger.

Der findes tusindvis af kendte og ukendte stoffer, også kaldet metabolitter, i forskellige kropsvæv. Disse metabolitter kan bl.a. sige noget om hvordan vores kost påvirker vores risiko for sygdom samt om hvilke fødevarer vi regelmæssigt indtager. Dette projekt vil belyse hvorfor nogle kostmønstre, fx en middelhavskost, er forbundet med lavere risiko for at udvikle type 2 diabetes samt udvikle en ny metode til at få et objektivt mål for kostindtag i store befolkningsundersøgelser – begge ved hjælp af metabolitter. Vi vil i et stort engelsk befolkningsstudie bruge en ny netværksalgoritme, der kan identificere potentielle kausale netværk af metabolitter der kobler bestemte kostmønstre til senere udvikling af type 2 diabetes. Disse mulige kausale sammenhænge vil blive efterprøvet ved brug af vores genetiske variation til at efterligne et lodtrækningsforsøg. Til slut vil vi genskabe resultaterne i en anden studiepopulation. Til at udvikle et objektivt mål for kostindtag, vil vi udføre et pilotstudie, der over en periode på 3 måneder vil indsamle information om kost gennem selv-rapporteret indtag og vha. flere urin- og hårprøver. Vores hypotese er, at metabolitter fra urin og hår, der repræsenterer indtag af forskellige fødevarer, kan give os et bedre og objektivt bud på vores kostindtag over en længere tidsperiode sammenlignet med selv-rapporteret indtag. Vores vision er, at begge metoder kan anvendes til at belyse hvordan fremtidens kost skal sammensættes.

Forstyrrelser i den humane energimetabolisme er et centralt problem i mange kroniske sygdomme, såsom cancer, diabetes og hjertekarsygdomme. Patienter med genetiske fejl i energimetabolismen er sjældne, men sygdomsmekanismerne kan give os et unik indblik i hvordan den humane energimetabolisme fungerer. Grundet de genetiske fejl i energimetabolismen er væv, som hjerte og muskler, der har et højt energibehov, særligt udsat i disse patienter. For at mindske komplikationer og starte behandlingen tidligt, er disse sygdomme inkluderet i screeningsprogrammer for nyfødte verden over. Det er derfor også vigtigt med gode behandlingsmuligheder for disse patienter og deres familier. Desværre er behandlingsmulighederne stadig begrænsede, da vi ikke kender mekanismerne bag disse sygdomme. Vores forskning i disse sygdomme har for nylig fundet, at immunresponset i disse patienter er påvirket af den forstyrrede energimetabolisme. Derfor ønsker jeg med dette projekt at 1) udvikle de første 2D og 3D hjerte og muskel organmodeller fra patient-specifikke stamceller med genetiske defekter i energimetabolismen, samt 2) undersøge immunresponset i disse organmodeller. Projektet vil give et unikt indblik i sygdomsmekanismerne i sygdomsrelevant væv, samt åbne døren for nye muligheder for behandling af forstyrrelser i energimetabolismen.

Op mod 25% af danske kvinder tager ikke imod tilbuddet om screening for livmoderhalskræft, men 50% af alle livmoderhalskræfttilfælde forekommer hos netop disse kvinder. Sædvanligvis bliver man screenet ved en gynækologisk undersøgelse, hvilket for mange kvinder i sig selv kan være en barriere mod at blive screenet. I et forsøg på at øge screeningsdeltagelsen er screening ved hjælp af urinprøver en lovende mulighed. Ansøger har vist, at kvinder foretrækker urinprøver til screening for livmoderhalskræft, men endnu er testen ikke sikker nok. I et internationalt samarbejde vil ansøger udvikle analysemetoder for at vurdere, om urinprøver til påvisning af infektion med human papillomvirus (HPV) og forstadier til livmoderhalskræft kan opnå samme diagnostiske sikkerhed som celleskrabet taget af lægen. Hvis urinprøver med høj sikkerhed kan påvise HPV samt forstadier, og testen kan identificere de kvinder, der skal udredes og behandles for livmoderhalskræft, så kan vi screene langt flere kvinder i højrisikogruppen for livmoderhalskræft, og gøre det på en mere skånsom måde. Dette kan redde liv og samtidig spare betydelige ressourcer i sundhedsvæsnet. Ansøger er specialist i selvopsamlede prøver til livmoderhalskræftscreening og sammen med forskere fra Antwerpen Universitet, Belgien, og Universitetsklinik for Kræftscreening ved Regionshospitalet Randers vil hun skabe de bedste muligheder for at gennemføre projektet til gavn for det nationale screeningsprogram.

Design af komplicerede tekniske konstruktioner, som vindmøller eller motorer, presses hele tiden, så de kan yde bedre, i længere tid og med færre omkostninger. Derfor er tilstedeværelsen af ikke-lineær dynamik et stigende problem. Ikke-lineær dynamik kan for eksempel opstå på grund af bolt-samlinger, magnetiske kræfter eller i slanke konstruktioner som gennemgår store udbøjninger f.eks. fra vindpåvirkning. Modsat lineære svingninger, kan ikke-lineære svingninger være et stort problem, fordi der endnu ikke findes robuste og færdigudviklede metoder til forudse hvordan en konstruktion vil opføre sig i sådan en situation. Det er både udfordrende at finde en god matematisk model og dernæst at bestemme parametrene i modellen. Utilstrækkelige modeller kan give uforsvarlige konstruktionsdesign og føre til omkostningsfulde driftsvigt. I dette projekt undersøges potentialet i at bruge dynamisk forstyrrelse (DD) som et middel til at finde modeller der kan beskrive den ikke-lineære opførsel i komplekse konstruktioner. En DD kan være enhver lille ændring, der påvirker systemets vibrationsrespons, som kan tilføjes som en kendt parameter, f.eks. ved at øge massen af konstruktionen nogle få procent. DD-ideen er ny, og dette projekt er første gang ideen bruges til ikke-lineær model-identifikation. Målet er at tilvejebringe et nyt værktøj til at forudse ikke-lineær dynamisk opførsel og øge tilliden til modelforudsigelser af komplekse konstruktioner, til gavn for både videnskab og industri.

For at imødekomme kravene til bæredygtighed, gjort klare gennem De Forenede Nationers 17 verdensmål, sigter Danmark mod en total dekarbonisering af energisektoren inden 2030. Vores samfund afhænger dog af en pålidelig infrastruktur, herunder omkostningseffektiv energiforsyning. Her er vindenergi en naturlig komponent, og Danmark har positioneret sig som verdensledende inden for produktion af møller og drift af parker. Med stadig større møller stiger de samfundsmæssige omkostninger forbundet med svigt af komponenter eller, værre, hele møller. Det er derfor vigtigt at opdage små fejl, fx revner, tidlig, før de eskalerer. Structural Health Monitoring (SHM) kan bruges til at observere vindmøller og forudsige svigt, hvilket muliggør rettidige modforanstaltninger. Nuværende SHM-teknikker er rent datadrevne eller næsten kun baseret på digitale modeller. Datadrevne modeller har ingen ide om det underliggende fysiske system, hvilket vanskeliggør forudsigelse af begivenheder, der ikke før har fundet sted. Digitale modeller mangler omvendt indsigt i responsændringer grundet fænomener, der ikke var forventet. Projektet foreslår derfor en hybrid tilgang, som kombinerer målinger og machine learning med effektive digitale modeller, der opdateres for at inkorporere mulige svigtmekanismer. Model- og måleusikkerheder behandles systematisk. Dette tillader realtidsmonitorering, som kan forlænge levetiden for møller med en forventning om mere omkostningseffektiv vindenergiproduktion.

For at kemiske reaktioner kan forløbe kræves der tilførsel af energi. Denne energi kan eksempelvis komme i form af varme fra omgivelserne og de fleste reaktioner kan fremskyndes ved at temperaturen øges. En anden måde hvorpå kemiske reaktioner kan forløbe hurtigere er ved at tilsætte en katalysator, hvorved energibarriererne sænkes. Jeg vil undersøge brugen af fotokatalysatorer til at overføre energi fra lys til at drive kemiske reaktioner. Ved at levere denne energi direkte til reaktanterne kan reaktioner udføres ved væsentligt lavere temperaturer. Man kan også få adgang til nye reaktioner der ellers ikke ville forløbe, hvilket åbner op for nye muligheder i lægemiddeludviklingen. Jeg vil udvikle en metode der kan bruges til fremstilling af aminer, en vigtig kemisk stofgruppe der hyppigt optræder i lægemiddelstoffer og mange andre vigtige produkter fra den kemiske industri. Her kan brugen af lys som energikilde spare vigtige ressourcer i både produktion og udvikling. Denne metode, photoredoxkatalyse, er meget fremtrædende indenfor grøn kemi. Grøn kemi er en række principper der har til formål at gøre den kemiske industri mere miljøvenlig ved at spare giftige og på andre måder skadelige kemikalier væk.

Når folkeskolens lærere klikker ind på digitale læremidler, møder de ofte læringsrelaterede elevdata i form af grafiske visninger: progressionskurver, benchmarks og kategoriseringer af elever i farverne rød, gul og grøn. Dette projekt undersøger, hvordan digitale læremidlers visninger af data påvirker læreres vurderinger af deres elevers læring. Grafiske visninger kan på den ene side formidle mønstre i data og dermed hjælpe lærere med at tilgå data. På den anden side er grafiske visninger aldrig neutrale, idet de fremmer nogle fortolkninger af data på bekostning af andre. Den voksende anvendelse af kunstig intelligens i digitale læremidler rejser yderligere spørgsmål om, hvorvidt grafiske visninger af elevdata også implicerer en automatisering af vurderinger. Dette projekt vil skabe ny viden herom ved at kortlægge grafiske visninger i danske digitale læremidler og undersøge sammenhængen mellem forskellige typer grafiske visninger og læreres brug af disse visninger. Hvilke værdier og forståelser af læring er indlejret i forskelige visninger? I hvor høj grad er vurderingen allerede foretaget af en computer? Og hvad sker der i praksis, når lærere skal anvende dem? Gennem kvalitative studier af henholdsvis digitale læremidlers grafiske visninger og læreres brug af disse i praksis skaber projektet ny viden om, hvilken rolle digitale læremidler spiller i læreres vurderinger af elevers læring.

Projektet tager afsæt i den stigende grad af etnisk diversitet på gymnasier i Danmark, og de problemer det associeres med, som opdelinger i ”brune og hvide gymnasier”, ”ghetto gymnasier” og frafald. Hvilken betydning har den stigende diversitet for elevers og underviseres deltagelse i den pædagogiske praksis? På hvilke måder håndteres, at éns gymnasium defineres som et ghetto-gymnasium? Hvilke grupperinger blandt elever gør sig gældende og hvordan forhandles de af underviserne? Studier viser, at elever og gymnasier udvikler sig i en segregeret retning, så der både fremkommer etnisk opdelte studiemiljøer samt gymnasier. Projektet har til formål at udforske, hvad der ligger bag disse opdelinger ved at se nærmere på undervisere og elevers erfaringer med diversitet og forskellighed. Projektet arbejder ud fra en formodning om, at der foregår forskellige differentieringsprocesser i forhold til elever og skoler, og at den kropsliggjorte differentiering, her forstået som racialisering, må tænkes ind som en del af problematikken. Et blik på eksisterende forskning på feltet i Danmark viser, at dette aspekt ofte er underbelyst, selvom at narrativer fra unge peger på, at det har stor betydning for deres uddannelsesveje og -erfaringer. Projektet søger derfor, på basis af feltarbejde på to forskellige gymnasier, at besvare spørgsmålet om, hvordan racialiserede differentieringer informerer og former pædagogiske interaktioner imellem elever og undervisere i gymnasier?

Idealet om den gudfrygtige stat voksede sig stærkere i løbet af 1600-tallet. Gudfrygtighed skulle gennemsyre regenter såvel som undersåtter. Det skulle tjene til at nå det altoverskyggende mål for alle kristne: frelsen i det hinsides. En del af at være gudfrygtig bestod i udryddelse af alt syndigt og alle falske kristne. Hekse tilhørte sådanne falske kristne, for i det skjulte havde de afstået deres dåb og indgået en pagt med Djævelen selv. Udryddelsen af hekse burde således være en pligt for enhver gudfrygtig konge. Projektet undersøger i hvilket omfang forfølgelsen af hekse indgik i bestræbelserne på at skabe et gudfrygtigt dansk kongerige, 1600-1660. Kongeriget Danmark var i 1600-tallet mere udstrakt end i dag, idet det foruden Danmark med Grønland bestod af Hertugdømmerne, Norge, Island og de svenske besiddelser. Der var strenge love mod hekseri for hovedlandet, men provinserne havde forskellig grad for selvbestemmelse og forskellige jurisdiktioner. Fælles var, at det var verdslige magthavere, som tog sig af hekseforfølgelserne. Gennem tre delprojekter søger projektet at klarlægge, hvilke forpligtelser konge, rigsråd og rigets lensmænd havde i sager om hekseri, og hvordan de tog del i hekseprocesserne. Ved at undersøge magthaverne bryder projektet med det sidste halve århundredes nedefra-perspektiv i nordisk hekseforskning, hvor heksen og dens omgivelser har været i centrum, og arbejder i stedet ud fra et statsopbygningsperspektiv.

Gennem en række kvalitative og kvantitative studier undersøges læring af fejl i offentlig digitalisering i sundhedssektoren. Læring af fejl adresseres som et socialt fænomen der indebærer at personer deler viden om årsager til og løsninger på fejl og dermed udvikler fælles ekspertise. Det kan imidlertid være en stor udfordring at dele erfaringer med fejl grundet disses uønskede og komplekse natur. Der er ingen tvivl om, at offentlig digitalisering er kommet for at blive. Dog er der i nyeste tid eksempler på, hvordan digitale systemer i bl.a. sundhedssektoren medfører fejl med ret så store og udbredte negative konsekvenser. Vi har derfor brug for at vide mere om, hvordan vi gennem læring af sådanne fejl kan være med til at forbedre digital ekspertise og løsninger. Projektet bidrager med en ny teoretisk forståelse af, hvordan fejl og relateret læring udvikles på interagerende interpersonelle, digital system og institutionelle niveauer. Derved kan vi opnå viden om, hvordan umiddelbart lokale, individuelle fejl og relateret læring udvikles som del af større, integrerede systemer af mennesker, teknologier og overordnede strategier. Spørgsmål, vi særligt fokuserer på at besvare, er 1) hvordan digitalt medieret viden påvirker medarbejdere, ledere, patienter og IT-udvikleres læring af fejl og udvikling af ekspertise og 2) hvordan læring af fejl påvirkes af og påvirker lokale og institutionelle strategier og holdninger til fejl i offentlig digitalisering.

I Europa har public service-tv (PSTV) stor kulturpolitisk betydning for målet om at sikre oplyste medborgere, og derfor er universal adgang til indholdet og mangfoldighed i udbuddet af indhold centrale PS-værdier. Dette mål udfordres af en transnational on-demand-mediekultur, der bygger på algoritmisk personalisering, som anvendes af globale, kommercielle streamingtjenester. PSTV i Danmark har taget konkurrencen om publikum op ved at tilbyde egne streamingtjenester. Projektet spørger derfor, om det er muligt at tilpasse PS-værdierne til en digital æras individualiserede og fragmenterede publikum. Spørgsmålet belyses med fokus på sendefladen, der spiller en central rolle i den teoretiske forståelse af tv som et alene tidsstruktureret medie, der skaber oplevelser af samtidighed og socialitet for publikum, og hvor de tidslige strukturer og den redaktionelle sammensætning af sendefladen er afgørende for realiseringen af PS-værdierne. Projektet undersøger, hvordan streaming skaber et fokus på tv som et rum-struktureret medie, der formodes at udvikle et komplekst samspil mellem tids- og rum-strukturer i sendefladetilrettelæggelsen, hvilket har konsekvenser for forståelsen af ’tv’, af publikum og af realiseringen af PS-værdierne. Det undersøges gennem to empiriske analyser hos DR og TV 2. Dels en kvantitativ og kvalitativ analyse af sendefladens forandringer i samspillet med streamingtjenesten; dels en analyse af forandringerne af produktionskulturen hos programlægningen.

Reassembling the Ghetto er et projekt om de boligområder, vi i Danmark definerer som ghettoer. Udgangspunktet er dansk litteratur, film, tv og musik: Vi ser på, hvordan de nye boligområder dukker op i litteratur og levende billeder i 1960erne som utopier om det gode liv, hvordan dette forandrer sig afgørende fra 1970erne og frem, og vi ser på, hvordan forfattere, filmskabere og rappere i vores egen tid har beskrevet det at vokse op blandt betonblokkene, og hvordan bestemte steder skaber bestemte former for især kønsidentitet. Det er en vigtig historie i sig selv, det er et bidrag til historien om den danske velfærdsstats historie, men forskningsprojektet kan også komme med input til samtidens diskussioner om, hvad ghettoer overhovedet er. De beskrives jo gerne som ”parallelsamfund”, men set fra dansk litteratur, film, tv og musik virker det misvisende. Disse boligområder var oprindeligt som taget ud af den unge velfærdsstats inderste drømme om velfærd og social retfærdighed, den samme velfærdsstat er massivt til stede i dem i dag, og de tilsyneladende meget særlige former for kønsidentitet man kan finde i fx rap eller Prinsesser fra blokken, afspejler tendenser i hele samfundet. De marginaliserede ’ghettoer’ er en central del af samfundet, og vil man for alvor gøre noget ved de problemer, der uomtvisteligt findes i dem, skal man have fat i hele samfundet – og os alle sammen. Her kan kulturens fortællinger og billeder hjælpe med at forstå både de store sammenhænge og en selv.

I de seneste år er kunstig intelligens (AI) blevet et storpolitisk emne og genstand for enorme investeringer. I kølvandet på denne udvikling er der især i Europa opstået en ny og efterspurgt ekspertise, som vi i dette projekt kalder ’AI-etik’. AI-etik udtrykker dog tilmed en forestilling om en fremtid, hvor Europa har opnået teknologisk suverænitet og skabt en ansvarlig og menneskecentreret AI baseret på europæiske værdier. Ved at kortlægge og studere den tiltagende institutionalisering og iscenesættelse af AI-etik i Europa, søger projektet at skabe en kritisk forståelse af de etiske overvejelser og retningslinjer, der indlejres i forestillingen om Europæisk AI samt hvilke aktører, der aktivt bidrager til dette arbejde og således til grundlæggelsen af fremtidens etiske og normative fundament. Projektet anvender både kvantitative og kvalitative metoder og er teoretisk funderet i forskningsfeltet Science and Technology Studies (STS), der i de seneste år har udviklet en detaljeret begrebsramme til at forstå, hvordan sociotekniske forestillinger og dermed nye sociale ordener og normative strukturer virkeliggøres. Projektet vil blandt andet resultere i et interaktivt kort, der illustrerer væsentlige temaer, diskurser og aktører i den fortløbende udvikling af en europæisk AI-etik. Derudover vil projektet udfolde tre dybdegående, etnografiske analyser af det faktiske arbejde med AI-etik i krydsfeltet mellem nationale og internationale aktører og den private og offentlige sektor.

‘Ansigtsblindhed’ (prosopagnosi) er en tilstand der kendetegnes af, at man ikke kan genkende ansigter. Man har kendt til ansigtsblindhed efter hjerneskade i lang tid, men det er for nylig blevet klart, at nogle mennesker aldrig udvikler evnen til at genkende andre ved deres ansigter – de har medfødt ansigtsblindhed. Dette projekt handler om den medfødte form. Man kan undersøge ansigtsblindhed ved forskellige tests og eksperimenter, for at finde ud hvordan ansigter opfattes og huskes. Der er også lavet studier med hjerneskanninger, for at finde ud, hvilke hjerneområder der ikke fungerer optimalt hos ansigtsblinde. Indtil nu er der dog ingen, der har taget udgangspunkt i ansigtsblindes egne oplevelser af, hvad der sker når de kigger på et ansigt eller forsøger at huske det. I dette projekt vil vi lave dybdegående interviews med ansigtsblinde, med henblik på at få en omfattende beskrivelse af, hvad de oplever når de ser på ansigter, og når de forsøger at forestille sig dem eller huske dem. Målet er at nå frem til en mere fundamental karakteristik af ansigtsblindhed, der ikke kun er baseret på eksperimentelle tests, men hvor oplevelsen er i centrum. Ved at analysere de ansigtsblindes fortællinger som sine oplevelser, og sammenligne det de fortæller med teorier om ansigtsgenkendelse, vil vi kunne beskrive fænomenet i meget mere detalje, end tidligere studier. Samtidig vil projektet give grundlag for at stille helt nye spørgsmål om ansigtsblindhed.

Oxytocin (OT) er kendt som kærlighedens hormon og er fremkaldt ved nær kontakt. Effekten på social interaktion går langt ud over dette. Eksperimenter har vist at syntetisk OT gør voksne mere tillidsfulde, hjælpsomme og interesserede i andre mennesker. Nyfødte retter deres opmærksomhed mod andre mennesker øjeblikkeligt. Denne meget tidlige interesse for andre, er sandsynligvis meget nyttig til indlæring, da det meste af det små børn skal lære, læres fra andre. Interessen for andre står i modsætning til spædbørns bevidsthed om sig selv. Det er først omkring 11⁄2år at et spædbarn forstår, at det er et distinkt individ, der også kan være genstand for andres opmærksomhed. Som modtagere af omfattende kontakt har spædbørn et særlig højt niveau af OT i det første 11⁄2 leveår. Dette rejser to indbyrdes forbundne hypoteser: 1) at det naturligt høje niveau af OT spiller en rolle i spædbørns interesse for andre mennesker, og 2) at ved faldet af OT-niveauet, begynder børn at vende deres fokus indad og udvikle selvbevidsthed. Dette projekt vil teste disse hypoteser ved at undersøge, om der er en sammenhæng mellem OT- niveau og tests, som vi har udviklet for at vurdere om spædbørn er mere orienteret mod sig selv eller mod andre. Projektet vil være et af de første til at undersøge neurokemiske mekanismer, der ligger til grund for typisk udviklende socialkognition, der er afgørende for at skabe et fundament hvorpå ætiologien for atypisk socialkognition kan undersøges.

Hovedparten af jordens dyrearter er vekselvarme og derfor stærkt påvirket af temperaturer i deres miljø. De tiltagende klimaændringer har forøget interessen for studier af temperaturtilpasninger, og det er vigtigt at undersøge hvorvidt kapaciteten af disse tilpasninger vil kunne sikre biodiversitet og bestande i fremtiden. Klimaændringerne i Arktis forventes langt at overstige andre områder, men selv om det bliver varmere, kan dette paradoksalt nok også føre til øget kuldepåvirkning af dyr, der overvintrer i eller på jorden pga. manglende snedække, samt øget frekvens af fryse-tø cykler. Vi vil undersøge fysiologiske tilpasninger til kulde, fryse-tø cykler og varme i en lille regnorm (Enchytraeus albidus), der er nedbryder af opskyllet tang på strande. I forskningsprojektet vil vi undersøge den genomiske signatur af evolutionær tilpasning til ekstreme temperaturforhold inden for et ektotermisk dyr, som findes udbredt langs en udstrakt klimatisk gradient (fra Spanien til højarktis). Ved at undersøge variationen i enkelt-nukleotid-polymorfi i gener med kendt funktion vil vi undersøge genomisk tilpasning, der korrelerer med intraspecifik variation i både habitat-klima og tolerance over for temperaturstress, hvilket giver os mulighed for at identificere gener og molekylære pathways, der er vigtige for stresstolerance hos Enchytraeus. Dermed får vi ny viden om fysiologiske mekanismer, evolutionære betingelser og hvorvidt til fremtidig tilpasning til klimaændringer er mulig.

Planter forsvarer sig mod insektangreb ved at frigive klima-relevante flygtige organiske forbindelser (VOC) til luften. Insektangreb på planter leder dels til en direkte frigivelse af forskellige VOC'er fra det skadede plantevæv, og dels til en øget planteproduktion af nye VOC’er. Den samlede effekt af insekter på VOC frigivelse fra planter er sandsynligvis betydelig, i hvert fald periodevis, men dette er ikke endnu inkluderet i økosystemmodeller. I dette projekt undersøger vi hvordan planteædende insekter påvirker VOC-udslip i den skandinaviske birkeskov, hvor forekomsten af planteædende insekter stiger i takt med at klimaet bliver varmere. Temperaturen i de arktiske egne stiger nemlig dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Vi vil bruge de mest avancerede metoder til at kvantificere VOC-udslippet fra en birkeskov i Nordsverige mens vi også moniterer mængden af planteædende insekter og ændringer i temperatur og lysintensitet. Som noget helt nyt, udnytter vi naturlige variationer i mængden af insekter for at estimere betydningen af insektforsagede planteskader for udledningen af VOC'er på økosystem-niveau. Vi bruger dataen indsamlet i feltmålinger til at forbedre vores modeller af den regionale VOC-udslip. Vi bruger modellering også for at analysere effekten af VOC-udslip på luftkvaliteten og klimaet ved at sammenligne effekter med og uden insektpåvirkning og med forskellige klimascenarier.

Vi lever i en tid, hvor vi for første gang i historien kan observere ekstreme tyngdebølger fra kollisioner af fjerne sorte huller i Universet. Kollisionerne af sorte huller er helt enormt energirige, for når de to sorte huller smelter sammen, udstråles der en energi, som svarer til flere gange Solens masse. Vi kan også regne ud, at tyngdestrålingen fra sådanne begivenheder er så kraftig, at den totale udstråling af tyngdebølger i et kort øjeblik er kraftigere end udstrålingen af lys fra samtlige stjerner i Universet. Gennem målinger af tyngdebølger og en fornyet teoretisk indsats, har vi nu for første gang en unik mulighed for at få en helt ny forståelse af tyngdekraften og den indre struktur af sorte huller. På baggrund af den nuværende status for konventionel teoretisk analyse indenfor tyngdekraftsbølgefysik og på grund af kravet om nye præcise analytiske forudsigelser, foreslår vi at etablere et nyt knudepunkt for sådan forskning her i Danmark. Ved at bruge know-how, indsigt og opfindsomhed fra partikelfysikken har vi komponeret et dristigt projekt, der kan supplere de eksisterende teoretiske metoder og dramatisk øge deres effektivitet. Tiden er moden, og vi vil danne en højtydende, energisk gruppe, som kan skabe de nye nødvendige ideer, og som vil sikre en solid baggrund for fremtidige opdagelser i gravitationsbølge-astrofysik.

Fedme er defineret som en voldsom stigning i mængden af fedtvæv. Ekspansionen forstyrrer fedtcellernes evne til at optage sukker og fedt, og mængden af disse stiger i blodet. Næringsstofferne ender med at blive lagret andre steder i kroppen, hovedsageligt i leveren, hvor fedtstofferne har en toksisk effekt. Selvom ”fedtlever” er en af de hyppigste årsager til udvikling af type 2 diabetes (T2D), kan tilstanden i dag ikke kureres. Ophobningen af fedt i leveren kontrolleres ud over niveauet af fedtstoffer i blodet også af hormoner udskilt af fedtceller, såkaldte adipokiner. Med dette forskningsprojekt vil vi identificere og karakterisere adipokiner, der er involveret i udvikling af fedtlever, ved at studere en unik dyremodel samt gøre brug af flere state-of-the-art teknikker. Vores forskningsresultater indtil nu viser med al tydelighed, at et nedsat niveau af ubiquitin ligasen MDM2 i fedtvæv fører til voldsom fedme, en dramatisk nedsat insulin følsomhed og fedtlever i mus, som er fodret med en fedme-inducerende kost. Modsat det forventede, har disse mus et nedsat niveau af fedtstoffer i blodet. Ydermere er der ingen ændringer i kendte adipokiner, der kan forklare fedtleveren. Samlet tyder de data på, at der må være en ubalance i et ukendt samspil mellem fedtvæv og lever ved nedsat MDM2 niveau. Et samspil som vi vil blotlægge med dette projekt. Vores håb er, at projektet kan være et første skridt på vejen til udvikling af ny medicin, som kan bruges i kampen mod fedtlever og T2D.

Metal-organic frameworks (MOFs) er en gruppe af krystallinske materialer, som ofte er ekstremt porøse. MOF består af metal centre forbundet til hinanden med organiske lænker. MOFs har udvist en lang række lovende, og spændende egenskaber for mange anvendelser såsom gasopbevaring og –separation, katalyse, energiopbevaring og fotonik. Inden for de seneste år har forskere opdaget at udvalgte MOFs kan smeltes og omdannes til glastilstanden med stor strukturel uorden. På trods af betragtelig udvikling indenfor MOF glasforskningen er glasdannelsesmekanismen langt fra at være forstået. For at udvide forståelsen af denne mekanisme vil dette projekt fokusere på MOF glas’ strukturelle udvikling i både det strukturelle lokalmiljø (distancer mindre end 0,8 nanometer) og mellemliggende miljø (mellem 0,8 og 2 nanometer), samt hvordan porøsiteten ændres som funktion af kemisk sammensætning, temperatur og tryk. Disse studier vil medføre at vi kan opsætte kriterier til forudsigelse af, hvilke MOFs der kan smeltes og omdannes til glas, samt hvilke MOFs der ikke kan. Disse kriterier bliver afgørende for forståelsen af glasdannelsen af MOFs, deres glasovergang såvel som design af fremtidens nye MOF glas med funktionaliteter, som kan tilpasses til forskellige applikationer.

Inden for teoretisk højenergifysik, hvor man beskæftiger sig med at forstå naturens mindste bestanddele, spiller begrebet dualitet en central rolle. Dualitet refererer til muligheden af at opnå en fuldstændig beskrivelse af et fysisk system ved at kombinere to tilsyneladende inkompatible beskrivelser. En sådan dualitet mellem partikler og strenge har ført til talrige vigtige opdagelser inden for så forskellige emner som sorte hullers fysik og partikeleksperimenter ved CERN og har givet en alternativ beskrivelse af fascinerende faststoffysiske systemer så som fraktionelle topologiske isolatorer og nye to-dimensionale materialer, som f.eks. grafen. I partikel-streng dualiteten arbejder man med en meget høj grad af symmetri, mens det er velkendt at fysiske systemer typisk indeholder defekter og grænseflader, der kan have stor indflydelse på systemernes opførsel. I projektet vil vi bryde symmetrien af dualitetsbeskrivelsen og bestemme, hvorledes energi og impuls kan transporteres gennem grænseflader og forbi defekter, og vi vil udvikle en ny såkaldt ``bootstrap’’ metode til at analysere systemernes egenskaber.

Havet har voksende betydning som kilde til bæredygtige resurser. Der høstes årligt over 20 millioner tons tang fra havbrug især i Asien, men også på vore breddegrader. Tang kan anvendes til foder og gødning i landbruget og som energikilde. Tangs cellevægge er opbygget af fibre svarende til, men kemisk forskellige fra cellulose i landplanter og miljøvenlig nedbrydning heraf kræver nye enzymer. I nogle tangtyper udgør alginat 40% af tørstoffet. Mennesker indtager årligt omkring 40000 tons alginat som fortykningsmiddel i fødevarer eller indkapsling af medicin, kosttilskud, m.m. Der er behov for at finde flere alginatnedbrydende enzymer og forstå deres virkemåde bla for at fremstille bestemte oligosaccharider til anvendelse i kemisk synteser og nedbrydning af bakteriefilm i cystisk fibrose patient-lunger. Visse bakterier, der lever på tang, har alginatnedbrydende enzymer og vi har fundet lignende enzymer i nogle få tarmbakterier, som kan omdanne alginat til stoffer der er gavnlige for os mennesker. I projektet skal der findes nye alginatnedbrydende enzymer, dels vha kunstig intelligens til at lede i databaser efter strukturelle træk fra disse enzymer, dels ved at undersøge indsamlede marine bakterie og lede i et genkatalog over mere end 1500 bakterier fra fæces. Vi vil finde frem til effektive enzymer og vha af eksperimentelle og computerbaserede teknikker undersøge deres struktur og virkningsmekanisme samt afdække hvordan de spiller sammen i nedbrydning af forskellige alginater.

Stabile kemiske forbindelse kan betragtes som dale i et energilandskab, hvor termodynamiske parametre som grundstofsammensætning, temperatur og tryk udgør koordinaterne. For kemiske forbindelser af typen lanthanid-nitrider, findes et stort område af potentielle nitrogen-rige forbindelser, som stort set er uudforsket. Forklaringen er, at det kræver meget ekstreme betingelse for at bryde bindgerne i nitrogen-molekyler, men under højt tryk ændres landskabet markant. Hypotesen er, at talrige eksotiske forbindelser venter på at blive opdaget. De kan tænkes at byde på helt nye måder at danne kemiske bindinger end man normalt observerer i nitrider. Koblet med metaller fra serien af lanthanider, som er notoriske for deres alsidige og stærke magnetiske egenskaber, er fundamentet lagt spændende opdagelser i en bredere forstand end ekstrem kemi. For at studere materialerne under tryk, bruges særlige diamant trykceller. Prøven i trykcellen beskydes med fokuserede laserstråler for at varme prøven til flere tusinde grader, så selv de højeste tinder i energilandskabet overkommes. Samtidig skydes der med intense Røntgenstråler, som afslører den atomare struktur mens prøven er tryksat og opvarmet. På den måde kan de kemiske processer følges og optimeres undervejs, ikke ulig hvordan en god kok smager på maden under tilberedningen. Velbekomme.

Dinitrogenoxid (N2O, lattergas) er en af de kraftigste drivhusgasser der forekommer naturligt, og havet udgør en tredjedel af den totale N2O emission til atmosfæren. N2O produceres biologisk af mikroorganismer via nitrifikation og denitrifikation hvori lave iltkoncentrationer begunstiger N2O produktionen. Derudover formodes N2O-forbrug udelukkende at ske via denitrifikation og er begrænset til anoxiske forhold. Der er dog havområder, hvori N2O er undermættet i det oxiske overfladevand, hvilket tyder på en hidtil ukendt konsumering af N2O. Tre forskellige pathways kan være ansvarlig for denne fjernelse af N2O, (i) en ilt-tolerant denitrifikation, (ii) mikroorganismer der optager N2O via N2-fiksering, eller (iii) en oxidation til nitrit. Disse muligheder er kun blevet demonstreret indirekte, derfor har dette projekt til formål at karakterisere og kvantificere hvilken pathway der er ansvarlig for fjernelsen af N2O i havoverfladen, hvad den kontrollere og reaktion på klimaforandringerne, der kombinerer rene kulturundersøgelser og inkubationer med naturlige samfund, metagenomisk og -transkriptomisk minedrift i havområder med N2O konsumering.

Bindinger mellem atomer er grundlaget for kemi. Til trods for dette, så er der mange par af grundstoffer, der aldrig er blevet bragt til at danne kemiske bindinger indbyrdes. I dette projekt udvikles en metodik, der kan føre til realisering af mange af de hidtil ukendte kemiske bindinger. Ved at karakterisere disse nye ”sammensmedede” bindinger strukturelt, vha. spektroskopi og teoretisk vil vi opnå fundamental indsigt i den kemiske binding. I tilgift, så vil introduktionen af nye bindinger også give mulighed for at lave meterialekemiske fremskridt ved at optimere f. eks. magnetiske, katalytiske eller elektroniske egenskaber. Konkret efterstræber vi de første eksempler på bindinger mellem møntmetallerne guld og sølv på den ene side og tunge grundstoffer som de sjældne jordarter og uran på den anden side. Hvis det lykkes at fremstille molekyler med disse ukendte bindinger vil det på samme tid give nogle konkrete studieobjekter, der vil vække nysgerrigheden i mange kemikere, men vigtigere endnu, så vil det bekræfte vores metodik til sammensmedning af bindinger og derved åbne meget vide horisonter for videre gennembrud.

Globale klimaforandringer ændrer betingelserne for livet i havene: temperaturen stiger, iltfattige områder spreder sig, primærproduktionen af havets encellede planter forandres, etc.. Vi har en god videnskabelig forståelse af disse fysiske og kemiske processer og deres betydning for encellede planktonorganismer. Vi har derimod sværere ved at forudsige havenes fremtidige potentiale for at producere fisk for at kunne ernære den voksende globale befolkning. Ydermere vil vi også gerne vide noget om forandringer i hvilke typer fisk der dominerer fremover: bliver der flere små fisk – som sild og brisling – eller bliver der flere store fisk, som tun? Bliver der flere bund-levende fisk som torsk, eller flere pelagisk fisk, som makrel? Og vil vi kunne udvikle nye ressourcer, såsom tiarmede blæksprutter? At forberede os på de kommende ændringer i havene kræver forudsigelser fra globale matematiske modeller, på samme måde som vi bruger matematiske modeller af epidemier til at designe de optimale tiltag for samfundet. I ”Future Oceans” vil vi udvikle en matematiske model og lave scenarier for de globale ressourcer til fiskeri. Modellen vil blive anvendt til at understøtte rapporterne i de tvær-nationale paneler omkring klimaforandringer (IPCC) og biodiversitet og økosystemer (IPBES).

Små isolerede populationer er i fare for at uddø p.gr.a. kombinerede effekter af indavl og demografiske og økologiske faktorer, og problemerne forventes at blive forstærket af klimaforandringer. Indavl kan kun imødegås gennem naturlig migration eller aktiv transplantation ("genetic rescue") fra ubeslægtede populationer. Transplantation indebærer dog risiko for andre problemer, "udavlsdepression", i tilfælde af store tilpasningsmæssige eller andre genetiske forskelle mellem modtager- og donorpopulationer. Vi vil gøre brug af den revolutionerende udvikling indenfor genomforskning og bioinformatik og specifikt teste brugbarheden af en metode til at identificere indavl ("runs of homozygosity", ROH), baseret på analyse af genomiske data fra forskellige fiskearter og -populationer med forskellig demografisk historie, inklusiv nylige flaskehalse. Vi vil dernæst fokusere på den truede sommerfugl hedepletvinge (Euphydryas aurinia), hvor habitatfragmentering kan have ført til isolation og indavl. Vi vil sekventere genomer og analysere ROH med henblik på at detektere indavl, samt estimere genflow og divergenstid samt lokal selektion og tilpasning mellem populationer. Disse data kan direkte bruges til at vurdere, om der er behov for genetic rescue, og om det er risikofrit eller der er fare for "udavlsdepression". Projektet vil således anvise nye veje for brug af genomiske data til at forvalte og bevare truede arter og populationer.

Elektronerne i atomer, molekyler og materialer er de partikler, som får stof omkring os til at ’hænge sammen’. Det er elektronerne, der bestemmer at to ilt atomer går sammen og laver den molekylære ilt, som vi alle indånder. Det er elektronerne, der er i spil i computerchips i lab tops og mobiler og søger for, at elektronik virker. Men hvordan bevæger elektronerne sig egentligt rundt? Og hvordan kan vi styre deres bevægelse? Det er de spørgsmål, som dette projekt kredser om. Spørgsmålene belyses ved at skyde korte laserpulser ind på materialer. Laserpulserne sætter gang i bevægelse af elektronerne på en tidsskala som er ufattelig kort – tidsskalaen er attosekunder. Et attosekund forholder sig til 1 sekund, som 1 sekund forholder sig til universets levealder. Hvor utroligt det end måtte lyde, så kan vi nu studere elektronerne på attosekund tidsskala. Vi kan så at sige optage en film af deres bevægelse. Det er vigtigt at vide, hvordan elektronerne bevæger sig. Det er vigtigt at kontrollere deres bevægelse. Indsigt i dette vil nemlig i fremtiden kunne bruges til at udvikle nye elektroniske komponenter, der er meget hurtigere end dem, vi har i dag – og hvem vil ikke gerne have en hurtigere bærbar?

Den teoretiske evolutionære proces ”progenese” er accepteret som den fremherskende vej til livsformer af mikroskopisk størrelse og / eller bibeholdt larveudseende: Eksempler er axolotlen, en padde, der har bibeholdt gællerne; tudsefiskens dværghanner; en række mikroskopiske dyregrupper; og mennesker som udsættes for hormonforstyrrende stoffer, der forårsager tidlig pubertet, mindre vækst eller sågar hjerneskader. Larven fra den knogleædende dybhavsorm Osedax modnes ligeledes hurtigt til en mikroskopisk dværghan med larvalt udseende, når den registrerer en voksen huns hormoner. Vi har nu opnået, at holde disse exceptionelle dyr i kultur og vil via en bedre forståelse af deres udviklingsproces søge indsigt i den genetiske orkestrering af progenese. Ved at sekvensere en række udviklingsstadier, vil vi generere kvantitative profiler af aktiverede og undertrykte gener og dernæst korrelere disse geners udtryk med en detaljeret beskrevet udviklingslinje af kønsorganer og organsystemer. Hermed vil vi kunne identificere genetiske nøgleaktører og nærmere definere signifikante stadier i den hanlige og hunlige udvikling. Dette vil endelig give os mulighed for at teste, om den hanlige progenese virkelig starter med en tidlig kønsmodning efterfulgt af en opbremsning i organernes udvikling og vækst, og om denne opbremsning sker synkront i alle organsystemer - som forudsagt i den bredt accepterede, men dårligt dokumenterede progenese-teori.

Tandhvaler, såsom marsvin og delfiner, har ekstremt god hørelse, som de bruger til at kommunikere, orientere sig og finde bytte med. Studier af deres hørelse har indtil videre kun været muligt med trænede dyr i fangenskab. Der vides ikke, om deres hørelse er den samme når de er i bevægelse og dykker til store dybder. Det lykkedes for nylig for os for første gang at få fysiologisk data på et trænet marsvin (Phocoena phocoena) i bevægelse. Her udvider vi dette projekt til også at inkludere vilde dyr af to forskellige arter tandhvaler. Vi samarbejder med danske forskere med lang erfaring med at indfange vilde marsvin, hvor vi kan sætte en datalogger fast med sugekopper. Dataloggeren indsamler hørelsesdata over nogle timer eller dage. Vi samarbejder også med amerikanske forskere som ligeledes har lang erfaring med at indfange vilde øresvin (Tursiops truncatus). Her bliver vores datalogger brugt til at indsamle data om hørelse fra vilde delfiner for første gang. Dette åbner for første gang op mulighederne ved at studere hvordan hørelse fungerer i vilde, frit svømmende tandhvaler.

Vi ønsker at forstå de blå lyn som ofte ses i toppen af tordenskyer, og som kan slå langt op i stratosfæren til 50 km højde. Vi har ikke kendt til dem så længe, og forstod først hvor meget blå aktivitet man kan se i toppen af en tordensky, da den danske astronaut, Andreas Mogensens, videofilmede et tordenvejr fra Den International Rumstation i 2015, Vi har siden, med the Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM), set et væld af storme med blå aktivitet. ASIM er ledet of DTU Space og blev sendt op i 2018. Med projektet vil vi undersøge, hvordan de blå lyn hænger sammen med den mere almindeligt kendte lynaktivitet, hvilke forhold i atmosfæren, der generer dem og hvordan de påvirker mængden af ozon og andre drivhusgasser i atmosfæren.

Mange, men langt fra de fleste, tal kan udtrykkes som et forhold mellem hele tal. Disse tal kaldes rationale tal. Rationale tal er løsninger til en førstegradsligning med heltalskoefficienter. Selv hvis et tal ikke er løsning til en førstegradsligning med heltalskoefficienter, er det muligt, at det er løsning til en ligning af højere grad. I dette tilfælde kaldes tallet et algebraisk tal. Tal, der ikke er algebraiske, kaldes transcendente tal. Kvadratroden af 2 er et eksempel på et tal, der ikke er rationalt, men som alligevel er algebraisk. Tallet pi er et eksempel på et transcendent tal. Der er mange tal, der optræder i matematikken, hvor vi ikke ved, om tallet er rationalt eller ej, og det er ofte meget svært at afgøre. Endnu sværere bliver det, når vi prøver at afgøre, om et tal er transcendent. I dette projekt studerer vi kriterier, der medfører, at tal med en bestemt type repræsentation ikke kan være rationale eller enddog ikke kan være algebraiske. Vi vil primært se på tal, der kan repræsenteres som en uendelig sum af led, der er givet ved algebraiske (eller rationale) tal. Vi vil også kigge på andre repræsentationer af tal. Det helt store åbne problem i dette forskningsprojekt er et spørgsmål om Riemanns zeta-funktion, der optræder i mange dele af matematikken og specielt i talteorien. Det har været kendt siden 1700-tallet, at funktionsværdierne er transcendente i lige heltal, men de ulige gemmer stadig på store mysterier.

IT-systemer består i dag af adskillige distribuerede enheder, der kommunikerer ved at udveksle beskeder. Den stigende kompleksitet af disse systemer udgør en stor udfordring i forhold til at programmere dem korrekt. Ny forskning har indikeret, at "session types" kan være med til at specificere, hvordan systemer kommunikerer med hinanden og derved mindske fejl i kommunikationen. Formålet med dette projekt er at studere grundlaget for "session types" ved hjælp en såkaldt bevisassistent (på engelsk ”proof assistant”). En bevisassistent er et værktøj, der gør det muligt at bevise egenskaber ved et programmeringssprog. Dette projekt har som mål at formalisere teorien om session types i en bevisassistent, og dermed lægge fundamentet for korrekt integration af maskin-kontrollerede session types i veletablerede mainstream programmeringssprog.

I min forskningsgruppe interesserer vi os for stoffet gamma-hydroxysmørsyre (GHB) - et naturligt forekommende stof i hjernen men også med mange anvendelser. Stoffet er mest kendt som misbrugsstoffet Fantasy, der anvendes som rekreativt stof i nattelivet. Stoffet er endvidere et kendt lægemiddel til behandling af søvnlidelsen narkolepsi. Siden 1980’erne har man vidst, at GHB binder til bestemte områder i hjernen og genkendes særlig kraftigt af et bestemt protein, som dog indtil nu har været ukendt. Vi har for nylig identificeret dette bindingsprotein ved at benytte særligt designede prober, og vist at det er et meget kendt og betydningsfuldt enzym i neuroner, nemlig enzymet calcium/calmodulin-afhængig protein kinase II alpha (CaMKIIa). CaMKIIa er centralt involveret i læring og hukommelse i pattedyr. Således står vi nu overfor at etablere en helt ny sammenhæng mellem GHBs molekylære bindingssted og nervecellers aktivitet. Det ansøgte projekt omhandler molekylære mekanismer af GHB-lignende stoffer på CaMKIIa via den nyligt identificerede bindingslomme. Ved brug af biokemiske, biofysiske og strukturbiologiske metoder vil vi bestemme præcist hvordan GHB-lignende stoffer virker og undersøge, om de kan regulere genfejl i CaMKIIa. Projektet er baseret på et internationalt samarbejde med eksperter indenfor feltet. Vi forventer, at projektet vil afdække nye muligheder indenfor lægemiddeludvikling i hjernens sygdomme.

Transport af tubulin ind i cellens fimrehår: Fimrehår er tynde strukturer på overfladen af vores celler, der fungerer som motorer i bevægelse af cellen eller cellens omgivelser. Derudover findes også ubevægelige fimrehår, de såkaldte primære cilier, der fungerer som sensorer eller antenner, der modtager signaler fra omgivelserne og organiserer mange af cellens signaltransduktionsmekanismer. Vores celler bruger en mekanisme ved navn intraflagellær transport (IFT) til at bygge og vedligeholde cilier. Den vigtigske byggesten i cilier er tubulin molekylet, som kan polymerisere til aflange strukturer, der er nødvendige for cilium formation og stabilitet. Uden korrekt IFT af tubulin kan cellens cilier ikke dannes korrekt hvilket kan resultere i en række sygdomme/syndromer så som blindhed, sterilitet og cyster i nyrerne. I dette forskningsprojekt vil vi afdække, hvordan tubulin molekylet specifikt genkendes og transporteret af IFT systemet. Til dette vil vi benytte os af biokemiske samt struktur- og celle-biologiske metoder. Denne forskning vil føre til en bedre forståelse af hvordan celler konstruerer cilie organeller og hvad der går galt på det molekylære niveau i ciliopati sygdomme hvor cilier ikke dannes korrekt.

Store molekylære komplekser af store proteiner spiller en helt essentiel rolle i mange biologiske processer, som for eksempel i immunforsvaret, som beskytter mod infektioner og fremmede eller unormale celler. Immunforsvaret genkender og angriber bakterier og virus, der trænger ind i kroppen, og det beskytter os dermed mod sygdomme. For at forstå, for eksempel, hvordan immunforsvaret fungerer på molekylært niveau er det nødvendigt at kende strukturen af de komplekser, der er involveret, samt ændringer i strukturen, når komplekserne aktiveres. Dette projekt vedrører en røntgenspredningsteknik (kendt som SAXS), som kan udføres direkte på komplekserne i vand, og som sammen med elektron-mikroskopi, er den væsentligste metode til bestemmelse af strukturen af store biologiske komplekser. Der vil blive udviklet en programpakke til analyse af SAXS-data fra store biomolekylære komplekser baseret på helt nye beregningsmetoder, der vil gøre analysen mere præcis og pålidelig.

Kunstig intelligens (AI) beskæftiger sig med at gøre maskiner i stand til at foretage "intelligente valg". Indenfor AI-planlægning, der er den gren af kunstig intelligens der vedrører intelligente agenter, autonome robotter og ubemandede køretøjer, bygger de "intelligente valg" på at finde en strategi, der ud fra en beskrivelse af verden, de ønskede mål, og de mulige handlinger, opnår de givne mål. At finde disse strategier er et meget komplekst problem, og det bliver derfor ofte løst ved at transformere problemet til et boolean satisfaction (SAT) problem, som kan løses effektivt ved hjælp af moderne såkaldte SAT solvers. Ved første øjekast er det overraskede, at den overstående metode overhovedet er effektiv, da det forventes at være umuligt at løse SAT problemet i polynomiel tid (dette er den berømte P ≠ NP formodning). På trods af dette kan de SAT problemer der fremkommer i AI-planlægning løses særdeles effektivt; selv høj-dimensionale problemer med mere end 1.000.000 variable. Dette formodes at skyldes, at det kun er en meget lille klasse af SAT problemer, der er svære at løse (kræver eksponentiel tid), og at disse problemer ligger på grænsefladen hvor SAT problemet går fra at være underrestringeret til at være overrestringeret. Formålet med dette projekt er at lave et matematisk bevis for gyldigheden af denne berømte formodning, der er kendt som "the satisfiability conjecture".

Hukommelsen er essentiel for vores identitet og evne til at lære. Årtiers forskning har vist at erindringer lagres i et netværk af forbindelser imellem hjerneceller, såkaldte synapser. Hukommelse bygger på styrkelse af forbindelser der bliver brugt, og henfald af forbindelser der ikke bliver brugt. Men hvordan sker dette på molekylært plan? I dette projekt vil vi undersøge en mekanisme der fører til styrkelse af synapser. For at en forbindelse imellem hjerneceller kan blive stærkere, kræver det at synapserne tiltrækker de proteiner der udgør deres molekylære maskineri. Vi vil teste en hypotetisk mekanisme der kan forklare hvordan proteiner bliver tiltrukket til aktive synapser, og forsøge at forstå hvilke proteiner der bliver rekrutteret. Potentielt kan denne hypotese bidrage til at forstå hundredevis af forskellige proteiners funktion. Projektet kan dermed hjælpe os med at forstå hvordan kommunikation imellem nerveceller bliver omsat til de varige ændringer af hjernens forbindelser, der ligger til grund for vores hukommelse.

Kvasarer er nogle af de mest fascinerende objekter vi kender i Universet. De er en slags kosmiske fyrtårne, som lyser så kraftigt, at vi ret nemt kan finde dem og studere lyset fra dem, selv om de er mange milliarder lysår borte. Den kraftige lysudsendelse skyldes, hvilket virker noget paradoksalt, tilstedeværelsen af super-tunge sorte huller med masser på adskillige milliarder gange solens masse. Disse sorte huller skaber populært sagt så dybe huller, at normalt stof kan blive enormt varmt og lysstærk ved at falde ned i dem. Imidlertid er det gradvist blevet klart, at traditionelle metoder til at lokalisere kvasarer på himlen har meget store huller i nettet. Specielt findes der mange kvasarer, hvis optiske farver er blevet røde p.g.a. tilstedeværelsen af store mængder støv-partikler, enten i kvasarens værtsgalakser eller i materiale lyset fra kvasaren passerer undervejs. Sådanne kvasarer er særlig nemme at overse med sædvanlige metoder, da disse metoder beror på, at kvasarer er mere blå end stjerner. I projektet vil vi bruge en ny metode som ikke udvælger kvasarer ud fra deres farver, men i stedet ud fra deres (manglende) bevægelse på himmelkuglen. ESAs Gaia satellit måler i disse år mange milliarder "stjerners" egenbevægelse på himlen. Ved at vælge de "stjerner", der står helt stille kan vi finde kvasarerne blandt stjernerne på en ny og mere komplet måde. I projektet vil vi særligt udnytte denne metode til at bygge et repræsentativt katalog over mere end 15000 kvasarer.

The field of cryptography evolves in a non-linear way, where attacks against conventional techniques launch a new wave of ideas that make the next generation of systems more secure. Every new generation of cryptographic algorithms and implementations is more secure than the previous one that ended up being replaced. Most of public-key cryptography relies on the performance of modular arithmetic involving large numbers to be efficient. However, conventional algorithms to perform these operations are serialized and cannot make full usage of resources available in modern processors. Alternatives for these algorithms are known and estimated to be more efficient in theory, but mysteriously fail to perform well in practice. We want to find out why and optimize these algorithms in a way that they can deliver the expected performance in practice without sacrificing security or correctness. This project deals with the challenges of discovering new algorithms and implementation techniques to accelerate modular arithmetic of cryptographic interest, with a sharp focus on developing formal verification for correctness and implementation security guarantees. We aim to improve performance of state-of-the-art cryptographic algorithms so even small devices can benefit from their security guarantees without spending much resources.

Mange funktioner i cellerne hos pattedyr er reguleret af hormoner og andre signalmolekyler. Cellens budbringere er receptorerne, som sidder uden på cellen og registrerer tilstedeværelsen af disse signalmolekyler. Receptorerne igangsætter herefter en signaleringskaskade, som fører til den regulerede effekt inde i cellen. En udbredt receptormedieret effekt er når særlige hormoner eller andre proteiner skal sendes ud af en celle og ind i blodbanen, eller når særlige proteiner skal ud til overfladen af cellen. Denne proces hedder exocytose og reguleres ofte af receptorer, der igangsætter en kaskade ved hjælp af en gruppe af proteiner, der hedder G-proteiner. Receptorne hedder derfor G-proteinkoblede receptorer. Det er velkendt at disse G-proteiner øger koncentrationen af et signalmolekyle inde i cellen, som hedder cyklisk AMP (cAMP) og man har længe troet, at det var dette molekyle, som i mange tilfælde igangsætter exocytosen. Vi undersøger i særdeleshed regulering af en vandkanal i nyren, som hedder aquaporin-2 (AQP2) som er nødvendig for opretholdelse af vandbalancen hos pattedyr, og dette protein sendes til cellens overflade af receptoren for ’tørsthormonet’ (antidiuretisk hormon, ADH). I dette projekt undersøger vi hvordan helt andre signaleringsveje end cAMP regulerer denne proces. Vores resultater kan ændre måden, vi opfatter receptorernes signaleringskaskader i en lang række sammenhænge.

Data mining metoder, der anvendes på forskellige problemstillinger fra forskellige områder af ikke-ekspert brugere, vil typisk give et eller andet resultat, selv om der ikke er nogen egentlige eller tydelige mønstre eller fakta at uddrage fra de foreliggende data. Det er derfor svært for brugeren, ja selv for eksperter, at vurdere resultaternes gyldighed og anvendelighed. Så selv om en metode rapporterer klynger eller ekstreme observationer til brugeren, har brugeren ikke pålidelige teknikker til at vurdere gyldigheden af sådanne resultater. Denne mangel på pålidelighed kan gøre efterfølgende skridt og konklusioner fejlbehæftede eller meningsløse. Dette projekt sigter mod at forbedre de teoretiske teknikker til forståelse af data mining, hvilket har praktisk relevans i forbindelse med at sikre en bedre forståelse af evalueringsprocedurerne til klyngedannelse, forbedring af ensembler og evaluering af detektion af ekstreme observationer, samt identifikation af relationer mellem datasætegenskaber og metodekvalitet.

Ion kanaler er små molekylære kontakter, der regulerer strømmen af ladede partikler, kaldet ioner, henover cellers membran. Denne aktivitet er meget vigtig for talrige kropslige funktioner, så som hjerterytmen, muskelsammentrækning og udskillelse af hormoner. Der findes hundredevis af forskellige typer ion kanaler i menneskekroppen. Omkring 60 af dem tilhører den type af kanaler, der aktiveres af ændringer i spændingen henover cellemembranen. En af disse, ”the sodium leak channel”, lader til at være særlig vigtig, fordi a) det er den eneste i hele denne familien af ion kanaler, som konstant er aktiv (dvs. lækkende), og b) knockout af denne ionkanal er dødelig i mus og mutationer i ionkanalen hos mennesker forårsager meget alvorlige sygdomme og fører ofte til tidlig død hos patienterne. Tidligere har det ikke være muligt at studere denne kanal i detaljer, fordi den ikke kunne udtrykkes uden for vævsprøver. Min gruppe har dog for nyligt fundet ud af, hvordan denne kanal kan udtrykkes og har, i samarbejde med andre, løst ionkanalens 3D struktur. Dette gennembrud gør os nu i stand til, ved hjælp af en bred vifte af nye teknologier, endelig at lave detaljerede studier af denne, fysiologisk set, meget relevante ionkanal. Dette vil hjælpe os til en bedre forståelse af, hvorfor denne ionkanal er så forskellig fra andre beslægtede ionkanaler, og i særdeleshed, hvorfor den lækker. Dette vil fremme evnen til målrettet at kunne ramme denne vigtige lækkende kanal farmakologisk.

Når stof rammes af ioniserende stråling, så finder almindeligt en lang række af forskellige processer sted på molekylær skala, hvoraf mange stadig er ukendte. For eksempel vanddråber, der bestråles af ultraviolet lys eller energiske partikler op i atmosfæren, bliver til små reaktorer, hvor kemisk reaktion finder sted, som har en indvirkning på vores klima. Når levende væv bestråles af røntgenstråler til kræftbehandling, beskadiges celler direkte ved ionisering af vitale biomolekyler og indirekte ved sekundære reaktioner. I dette projekt vil vi studere en bestemt klasse af indirekte ioniseringsprocesser - resonans interatomært eller intermolekylært henfald (’resonant interatomic/molecular Coulombic decay, RICD). Denne proces er sandsynligvis særlig effektiv, men indtil videre er der kun gennemført få eksperimenter for bedre at forstå den. Vi vil bruge helium og vand nanodråber som modelsystemer og bestråle dem ved ekstrem ultraviolet synkrotronstråling. Ved hjælp af en speciel metode (coincidence-detektion) kan vi detektere alle partikler, der er skabt i denne RICD proces, og måle deres energi. På denne måle forventer vi at opdage nye varianter af den RICD proces, der ikke er rapporteret før; og vi vil karakterisere dem i detaljer for bedre at forstå, hvor hurtigt de går, og hvad produkterne er. Denne viden kan hjælpe med at forbedre klimamodeller og finde bedre måder at behandle kræft ved strålebehandling.

Bælgplanter kan ved hjælp af symbiose med jordbakterier fiksere luftens kvælstof, så det bliver tilgængeligt for planten. For at det kan lade sig gøre, skal jordbakterierne først inviteres indenfor i plantens celler. Derefter danner planten nye strukturer kaldet rodknolde, hvor kvælstoffiksering finder sted. Bælgplanter og jordbakterier kommunikerer med hinanden ved hjælp af kemiske signalstoffer. Når bælgplanten modtager signaler fra kompatible bakterier, ændrer den sit genudtryksmønster for at forberede sig på og tillade bakteriel infektion. Tidligere studier har vist, at mange planteceller ændrer deres genudtryksmønster, men at der kun dannes kun infektionstråde i ganske få af cellerne. Det har gjort det svært at undersøge, hvad der egentlig sker i præcis de celler, hvor der dannes infektionstråde. I projektet vil vi udnytte en ny teknologi, der gør det muligt at adskille enkeltceller ved hjælp af væskemanipulation på mikroskopisk niveau (microfluidics) for derefter at karakterisere deres genudtryksmønstre ved hjælp af sekventering. Samlet set kaldes proceduren for enkelt-celle-sekventering, og den gør det muligt for os at isolere og undersøge præcis de celler, hvor infektionen finder sted. Projektet vil derfor kunne afsløre de genudtryksændringer, der er nødvendige for kontrolleret bakteriel infektion og dermed give os et grundlag for at forstå, hvordan planten regulerer infektion på enkeltcelleniveau.

Kiralitet spiller en afgørende rolle for mange naturligt forekommende processer. Af den grund er kirale molekyler genstand for en lang række af videnskabelige studier og er af stor betydning for den farmaceutiske industri og bioteknologi. Kirale molekyler kommer i to varianter (venstrehåndede og højrehåndede) som strukturmæssigt kun adskiller sig ved at være spejlbilleder af hinanden. Selvom denne forskel umiddelbart kan virke uskyldig, kan den faktisk betyde forskellen på liv og død! Fra et mere fundamentalt fysisk synspunkt er de to varianter også forskellige. For det første pga. den såkaldte elektrosvage vekselvirkning vil de kvantemekaniske energiniveauer i de to varianter være lidt forskellige. For det andet og mere dramatisk vil nogle svingende dipolmomenter have fuldstændig modsat fase i forhold til det elektromagnetiske felt, der benyttes til at skabe dem. I det foreliggende projekt er det målet at udføre spektroskopi på ét enkelt kiralt molekyle med perspektivet at udnytte den sidste fysiske egenskab til at bestemme om et enkelt kiralt molekyle enten er venstrehåndet eller højrehåndet. På en længere tidsskala er det sandsynligt at forskningsresultaterne kan danne baggrund for nye kirale testmetoder til den farmaceutiske industri og bruges i forbindelse med en noget speciel dateringsteknik baseret på at måle kiraliteten af aminosyrer.

Bakterielle infektioner bliver tit behandlet med antibiotika der skader deres DNA, men bakterierne har et kraftfuldt system, der hedder SOS, som giver dem mulighed for at reagere på DNA-skade og at komme sig fra eksponering for disse antibiotika. Dette system bidrager til det voksende problem ift. resistensudvikling, for det øger sandsynligheden for mutationer, der forårsager antibiotikaresistens. Til gengæld kan nogle komponenter af SOS-systemet, ved overudtryk, nedbringe antibiotikaresistens. Vi har fundet et nyt gen, der er en del af SOS-systemet i Caulobacter crescentus, hvis overudtryk medfører en lavere tolerance overfor DNA-skade. Dette gen, som hedder higC, er beskrevet som en transkriptionsfaktor, men vi ved ikke, hvilke andre gener det regulerer. Vores hypotese er, at higC regulerer et sæt gener, der kan tvinge bakterierne til at undergå celledød, når SOS-systemet er aktiveret. I dette projekt vil vi undersøge hvordan higC kan øge bakteriernes sensibilitet overfor antibiotika, om higC kan virke på samme måde i andre bakterier (inklusive patogene) og hvordan higC kan regulere sit eget udtryk samt andre genes udtryk. Resultaterne forventes at forbedre vores forståelse af bakteriernes forsvar mod DNA-skade og belyse nye måder at øge effektiviteten af DNA-målrettet antibiotika.

I de sidste par år er Lipidflipaserne (P4 ATPaserne), som er meget relevante for både dyre- og plantecellers korrekte funktion, blevet undersøgt i flere studier. P4 ATPaserne er primære aktive transportører, der translokerer et lipidmolekyle fra den ydre til den cytosoliske side af en biologisk membran. Denne transport er essentiel for mange celle funktioner. P4 ATPase-dysfunktion fører til metabolske, neurodegenerative sygdomme hos mennesker, mens P4 ATPaser er involveret i planters forsvar mod patogener, samt planters tilpasning til temperaturændringer og korrekt udvikling. På trods at deres store betydning, er mange aspekter af P4 ATPasernes funktion stadig dårligt karakteriseret eller ikke undersøgt. Den mest relevante af P4 ATPasernes mekanisme er, hvordan lipidsubstratet transporteres over membranen. Formålet med dette projekt er at generer ny viden som vil kaste lys over P4 ATPasers transportmekanisme. Vi vil karakterisere mindst én P4 ATPase både på et strukturelt og biokemisk niveau. Vi vil fokusere på to plante P4 ATPaser med næsten identiske aminosyre sekvenser, men som transporterer to forskellige substrater. Denne lighed i sekvens og forskel i substrat gør disse to proteiner til et fantastisk udgangspunkt for at få en dybdegående forståelse af de molekylære mekanismer hvormed P4 ATPaser genkender deres substrat.

I mennesker, dyr og planter nedarves det genetiske arvemateriale på lineære kromosomer, hvis ender danner særlige telomer strukturer, som beskytter kromosomerne mod nedbrydning og hjælper til deres duplikering i S-fasen af cellecyklus. Telomerer er særligt vanskelige for cellen at duplikerer, fordi de danner strukturer, som blokerer for DNA polymerasen. Med dette studie, vil vi undersøge Mte1/ZGRF1 proteinets rolle i duplikering af telomerer og konsekvenserne for cellens overlevelse, når Mte1/ZGRF1 er muteret. Ved at sammenligne Mte1 i gær med ZGRF1 i menneske celler kan vi identificere generelle evolutionært besvarede mekanismer for beskyttelse of cellens arvemateriale.

Elektron optik virker ved at udsende, styre og fokusere elektroner inde i et vakuumkammer, og dette er princippet bag mange vigtige videnskabelige instrumenter. I det atomart tynde nanomateriale grafen bevæger sig elektronerne sig så ubesværet, at det minder om et to-dimensionalt vakuum kammer. Det viser sig at hvis vi danner elektriske felter med nanomater præcision, kan vi definere linser, spejler og reflektorer og lave grafen om til et to-dimensional optisk system, der måske kan bruges til at lave mikroskoper og andre instrumenter. Der er mange ubesvarede spørgsmål og problerm, og i Tr2DEO vil angribe to af disse. For det første vil vi lave verdens mest præcise linser ved at udnytte en ny krystallografisk ætseteknik der kan omskabe almindelige litografiske mønstre til langt mere præcise og perfekte strukturer - disse vil vi forsøge at bruge som masker til at lave ultrapræcise elektronlinser. For det andet vil vi for første gang afprøve en ny metode til at afsløre hvordan elektron strålen bevæger sig igennem 2D "mikroskopet". Her bruger vi ultrakorte optiske pulser til at sætte kortvarige (ca 10-100 femtosekund) strømme igang, som vi så vil udlæse ved hjælp af en ny optisk puls, der kommer med en kontrolleret forsinkelse i forhold til den første. Ved at måle strøm-respons som funktion af tidsforsinkelse, kan vi ved at sammenligne med teoretiske beregninger, afsløre hvordan elektronstrålen opfører sig i det 2D elektron system.

Hvordan bevæger atomer sig i processer såsom kemiske reaktioner og vibrationer i molekyler og faste stoffer? Er det muligt at “filme” sådanne processer? Det viser sig, at sidstnævnte er vanskeligt, da det ville kræve et kamera, der vil kunne tage et billede hvert 100 femtosekund hvis den atomare bevægelse skal opfanges (ét femtosekund er en meget kort tid, kun 0,000000000000001 sekund). Kameraet vil derudover skulle kunne fokusere på atomare afstande. På trods af det, burde det nu være muligt at optage ”molekylære film” som følge af fremkomsten af kraftfulde lasere, der kan udsende korte røntgenpulse med 100 femtosecond varighed. I dette projekt vil vi gøre brug af sådanne lasere (røntgenlaserne FLASH og XFEL i Hamborg) med det formål at optage realtidsfilm af den atomare bevægelse i faste stoffer. Vi vil opnå det ved at benytte en eksperimentel teknik kendt som røntgen fotoelektronsdiffraktion. Teknikken er oprindelig designet til at tage statiske billeder af atomare strukturer. Tidsopløsning opnåes ved at bruge en pulserende røntgenlaser. Etableringen af denne tidsopløste røntgen fotoelektronsdiffraktionsteknik vil give os et redskab til at studere mange processer i både fysik og kemi ved at optage “film” af atomernes bevægelse.

Mindst, størst, lavest, højest, kortest, længst! Konkurrencer er på dagsordenen overalt i verden hver dag. Ekstremal problemer er en matematisk formulering af konkurrencer. De simpleste ekstremal problemer handler om at finde polynomier som er mindst (eller størst) under givne forudsætninger. F.eks: bestem et polynomium af given grad med minimal norm på en given begrænset mængde. Svaret afhænger både af den valgte norm og af den begrænsede mængde og kan kun i specielle tilfælde findes eksakt. For reelle polynomier af en reel variable er problemet velbeskrevet med en omfattende teoridannelse, eksempelvis for ortogonale-, Chebyshev-, Bergman- og Fekete-polynomier. For polynomier af en kompleks variabel stiller det sig helt anderledes. Teorien for ekstremale polynomier af en kompleks variabel er meget mindre udviklet. Her kommer dynamikken af komplekse polynomier på banen. Karakteristisk for dynamikken af et polynomium er Julia mængden, som også er kendt som det sted hvor polynomiets dynamik er kaotisk. Målet med dette projekt er at kæde formen og de analytiske egenskaber ved Julia-mængderne hørende til extremale polynomier sammen med de tilsvarende egenskaber for den begrænsede mængder der er med til at definere disse polynomier. Det forventes at en sådan sammenkædning vil bidrage til bedre polynomials approksimationer og til udviklingen af den numeriske analyse generelt.

Ikke alle gener i menneskeceller producerer ’messenger RNA’, som indeholder ’koden’ til at lave proteinstoffer med vigtige cellulære funktioner. Tusindvis af gener producerer udelukkende RNA, der i sig selv udfører vigtige funktioner uden at kode for noget protein. Indtil for nyligt har man troet, at alle cellulære RNA’er var lineære, dvs. en streng med en bestemt sekvens, men vi har i samarbejde med andre forskere, fundet ud af, at cellen indeholder tusindvis af hidtil oversete cirkulære RNA-molekyler. Den cirkulære form gør at disse molekyler kan regulere en række livsvigtige processer. Vi har vist, at når stamceller, dvs. celler, der kan udvikle sig til alle typer celler (muskel, lever, hjerte eller hjerneceller), bliver stimuleret til at udvikle sig til hjerneceller, udtrykkes disse cirkulære RNA’er i store mængder. Vi har nu afdækket, at mindst to af disse cirkulære RNA’er har betydning for korrekt dannelse af hjerneceller, men vi ved endnu ikke hvordan det sker. Dette projekt vil undersøge, om der findes flere cirkulære RNA’er, som påvirker dannelsen af hjerneceller, og ikke mindst, hvordan dette sker ned til den molekylære detalje. Vi vil benytte en række helt nye såkaldte sekventeringsteknologier og teknikker til elegant at manipulere med cellens genom. Vores analyser vil øge forståelsen af cellens regulatoriske mekanismer markant og give mulighed for udvikling af medicin i forbindelse med hjernesygdomme, hvor disse processer ikke fungerer korrekt.

Lærer vi af vores erfaringer? Eller er vores adfærd uløseligt knyttet til vores intelligens og opdragelse? Og hvis vi lærer, hvad lærer vi så i virkeligheden? Simpelthen hvordan vi skal håndtere den konkrete situation, vi befinder os i, eller er vi i stand til at tyde kompleksiteten i vores omgivelser og finde den bedste måde at løse situationen på, og dernæst overføre vores erfaringer til nye kontekster. Gennem laboratorieeksperimenter og online eksperimenter studerer vi, hvordan læringsprocessen udvikler sig i det menneskelige sind. For at gøre dette vil vi indsamle og analysere data om øjenbevægelser (på engelse eye-tracking), som er et hyppigt anvendt værktøj til at studere den proces hvorigennem mennesker ræsonnerer strategisk. Vi vil også indsamle oplysninger om folks beslutninger for at undersøge, hvordan specifik information påvirker menneskelig adfærd. I projektet vil vi specifikt undersøge, om og hvordan individer kan blive mere strategiske gennem læring, hvilke typer af erfaringer der har indflydelse på læring, hvorvidt det er muligt at tilskynde mennesker til at blive mindre strategiske samt hvilke typer af læring der kan overføres på tværs af situationer. Hvordan læring udvikles, og især hvordan information indsamles, anvendes og sidenhen overføres på nye situationer, er stadig en uklar proces, som kun har været studeret i ringe omfang. Forskningsteamet vil være baseret på Syddansk Universitet og vil samarbejde med IMT School For Advanced Studies i Lucca, Italien

Udviklingslande er særligt hårdt ramt af den globale opvarmning. Ikke mindst fordi hovedparten af udviklingslandenes befolkning er beskæftiget i landbruget, som rammes direkte af stigende temperaturer. I dette projekt undersøger vi om nye landbrugsteknologier, især fremavlingen af nye typer afgrøder, har været med til at afhjælpe de negative konsekvenser af klimaforandringerne. Ved at sammenholde viden om klimaforandringer på lokalt niveau de sidste 50 år med tilsvarende detaljeret viden om effekterne af at adoptere nye afgrødesorter, vil vi kortlægge hvordan samspillet mellem klima og teknologi har påvirket indkomster, demografi og sundhed i udviklingslandene. Baseret på resultaterne vil vi beregne i hvor høj grad målrettede investeringer i landbrugsteknologi kan være med til at afhjælpe nogle af klimaforandringernes negative konsekvenser.

Mange borgere er bekymrede over en langsom og skurrende opløsning af den offentlige sfære i en endeløs mangfoldighed af kulturelle sekter, der afviser alt, hvad vi plejede at have til fælles. Hver sekt ser ud til at kunne svare på alt, og dog er det blevet meget vanskeligt at orientere sig kulturelt. Kernen i disse bekymringer er det problem, at alt, hvad vi gør som borgere og forbrugere i dag, kontrolleres for etisk korrekthed og virtuositet. Radikale veganere fortæller os, at selv økologisk mælk ikke er etisk nok. Klimaforskere fortæller os, at det at spise en pølse ødelægger jorden. Diversitetsaktivister advarer om, at hilsenen 'Glædelig jul' kan få andre til at føle sig ekskluderede. Intet virker etisk nok i disse dage. Dette begynder at påvirke virksomheder meget negativt, da de kan få svært ved at drive deres forretning, hvis for mange stemmer fortæller dem, hvordan de skal være etiske. I dette projekt vil vi finde ud af, om vores fælles offentlige sfære er i opløsning, fordi der stilles for mange etiske krav fra grupper, der opfører sig som religiøse sekter. Hvis dette er tilfældet, er vi nødt til at finde ud af, hvad organisationer kan gøre for at undslippe de nye kulturelle sekter og religioner.

Vi lever in en stigende antagonistisk verden. Når verden indvarsler en ny æra af internationale relationer, gennemgår folkeretten en grundlæggende transformation. Folkeret ligner en smeltedigel af forskellige regionale narrativer, som fremmes af magtfulde stater. Folkerettens regionaliseringsproces og tabet af fælles fundamentale værdier i folkeretten kan undergrave den eksisterende internationale retsorden. Dette projekt har til formål at dekonstruere og undersøge faktorer, der ligger til grund for sådanne regionaliseringstendenser, som fremmes af Rusland og Kina. Med udgangspunkt i historiske studier, internationale relationer og komparativ international ret, vil projektet undersøge den fælles russiske-kinesiske indsats for at undergrave den vestlige menneskerettighedsorienterede doktrin om folkerettens universalitet og deres skift til en alternativ suverænitetsfokuseret folkeretsdoktrin. Dette vil ske gennem en analyse af teorien (hvordan folkeret fortolkes af Kina og Rusland) og praksis (hvordan folkeret anvendes af Kina og Rusland) kombineret med sammenligning med de vestlige tilgange til folkeret. Projektets samfundsmæssige værdi ligger i de anbefalinger, der vil blive udviklet om, hvordan man gør det internationale samfunds indsats for at styrke den eksisterende internationale retsorden mere effektiv i lyset af den igangværende regionalisering af folkeretten. Projektet vil reflektere over fremtiden for folkeretten, som er påvirket af nye hegemoner som Kina og Rusland.

Den globale finansielle krise har i mange lande, herunder Danmark, ført til anvendelse af makroprudentiel politik, der regulerer husholdningers adgang til realkreditlån. Formålet med denne regulering er at begrænse husholdningernes gæld og gøre økonomien mere modstandsdygtig overfor finansielle kriser. Selvom formålet med denne regulering er at øge den finansielle stabilitet, er der ingen garanti for, at reguleringen virker for alle typer af økonomiske eller finansielle chok. Den nuværende Covid-19-pandemi er et eksempel på en økonomisk krise, der ikke har udgangspunkt i de finansielle markeder, som f.eks. bolig- eller aktiemarkedet, og som har medført betydelige indkomstchoks på grund af nedlukningen af den økonomiske aktivitet. Under økonomiske kriser med indkomstchok, kan den makroprudentielle regulering begrænse husholdningernes evne til at anvende deres opsparing til at modvirke indkomstchok, f.eks. fordi afbetalingskrav på realkreditlån binder husholdningernes opsparing i illikvide aktiver som boliger. Husholdningerne kan således være nødsaget til at reducere deres forbrug, hvilket vil underminere den makroøkonomiske økonomiske stabilitet. I dette projekt udvikler vi en ny makroøkonomisk model baseret på registerdata fra Danmark til at evaluere konsekvenserne af makroprudentiel politik for den økonomisk stabilitet. Projektet vi samtidig skabe viden om velfærdseffekterne af makroprudentiel regulering for forskellige samfundsgrupper, som kan informere den politiske debat.

Indvandrerentreprenørskab har i de senere år fået betydelig opmærksomhed fra både beslutningstagere og populær presse over hele verden. Indvandrere fra ikke-vestlige lande (dvs. flygtninge) klarer sig dårligere med hensyn til beskæftigelse sammenlignet med indfødte. Dog er en relativt stor del af beskæftigede ikke-vestlige indvandrere selvstændige og de er samtidig mere tilbøjelige til at ansætte andre ikke-vestlige indvandrere i deres firmaer. Disse data fremhæver den rolle som selvstændige virksomheder har, som en vigtig kanal der faciliterer indkomstdannelse, økonomisk deltagelse og integration på arbejdsmarkedet for indvandrere. Dette forslag har til hensigt at undersøge, om og hvordan eksponering for indlæringsmuligheder i det miljø, som indvandrer bor, påvirker udvælgelsen af selvstændig virksomhed og hvorvidt de får succes.

De senere år er der fra politisk hold kommet et stigende fokus på forældreskabet, og på hvilke kompetencer og pligter forældre forventes at have i dagens samfund. Dette projekt undersøger de fremherskende forventninger til opdragelsespraksisser, og måden hvorpå forældre i dag bliver mødt med forskellige typer af forventninger og krav; dels i form af nye politiske tiltag, der sigter mod at løfte kompetencer og udbedre angivelige usikkerheder hos nutidens forældre; dels via forsøg på at få forældre til at ændre adfærd ved hjælp af politisk ’nudging’ eller via implementering af universelle forældrekurser i landets kommuner, der skal hjælpe forældre til at udvikle sig og guide dem til at handle på bestemte måder. Udover at undersøge de normative forventninger til familier og forældre, som disse viser sig både i den politiske og offentlige debat og i forskellige institutionelle kontekster, undersøger projektet normer og praksisser blandt danske forældre, og deres sociale, moralske og emotionelle oplevelser af at skulle drage omsorg for og opdrage børn i en tid kendetegnet ved øget bevågenhed samt nye forventninger og krav.

I 2019 udsendte en gruppe internationale forskere en advarsel om den forestående klimakrise. De peger blandt andet på ’overbefolkning’ som en afgørende hindring for en bæredygtig fremtid. Budskabet om ’færre børn’ har vakt genklang blandt visse unge klimaaktivister, som har sat ”fødselsstrejke” på dagsordenen, bl.a. på de sociale medier, med det formål at få deres regeringer til at handle på klimaforandringerne. Samtidig har den danske Sundhedsstyrelse foreslået at indføre ’prækonceptionel rådgivning’ til alle kvinder i alderen 18-30 år med det formål at få danske unge til at forholde sig til deres fertilitet – en problemstilling som tidligere er blevet formidlet i den opsigtsvækkende kampagne ’Har du talt dine æg i dag?’ og DR1 programmet ’Knald for Danmark’ (2015). Udover at imødekomme problemer med infertilitet hos den enkelte, reflekterer disse tiltag også en national bekymring for det faldende befolkningstal og den afledte ’ældrebyrde’, som truer det danske velfærdssamfund. ReproCitizen undersøger, hvordan disse reproduktive dilemmaer udfolder sig i en dansk kontekst og ser særligt på, hvordan unge ansvarliggøres i forhold til både deres egen fertilitet og vores fælles fremtid. Gennem en kortlægning af nationale kampagner og mediedebatter såvel som kvalitative interviews med unge danskere udforsker ReproCitizen, hvordan klimakrisen såvel som det øgede fokus på fertilitet påvirker de unges forestillinger om et ansvarligt bæredygtigt og reproduktivt liv.

Dette projekt undersøger 'smart cities' og deres indvirkning på urbant borgerskab. Projektet har særligt fokus på nye former for og forhandlinger af borgerskab som opstår som konsekvens af 'smart city' initiativer. Projektet arbejder ud fra antagelsen om at nye urbane visioner producerer forandring og reaktioner blandt byboere når deres identitet, og hverdagspraksiser udfordres og transformeres. Sådanne processer er særligt udtalte i byer karakteriseret ved stor socio-økonomisk og politisk ulighed. Analytisk og metodisk undersøger projektet de urbane forandrings- og forhandlingprocesser foranlediget af 'smart city' initiativer gennem tre operative niveauer: Borgerskab, Visioner, og Governance. Projektet er udgjort af tre case studier i meget ulige byer som samtidig har en stærk ambition om global anerkendelse: Johannesburg, Mumbai, og Nairobi. Projektet er komparativt og undersøger globale processer gennem tre forskellige byer med tilsvarende sociale, kulturelle og politiske historier. Det inviterer til teoriudvikling om urbanisme og social forandring med afsæt i lokal forskellighed, men tilsvarende processer og erfaringer med visioner om forandringer og forhandlinger over tilhørsforhold.

Samfundsforskere har i stigende grad betonet samspillet mellem religion og politik, herunder i studier af demokratiseringsprocesser og økonomisk udvikling. Men betydningen af dette samspil er blevet ignoreret – eller i hvert fald negligeret – i en af de seneste årtiers mest prominente forskningsdagsordener, nemlig studiet af ”the Rise of Europe”. Denne litteratur beskæftiger sig med de historiske årsager til, at det moderne demokrati, den moderne retsstat og den moderne markedsøkonomi opstod i Europe, og forskere har søgt tilbage til høj- og senmiddelalderen for at identificere rødderne til disse udviklinger. Middelalderens Europa var imidlertid en dybt religiøs kontekst, hvor den katolske kirke var allestedsnærværende. Eksempelvis har ny forskning demonstreret, hvordan politisk repræsentation og politisk samtykke – de to principper parlamenter eller repræsentative institutioner historisk er baseret på – blev udviklet inden for kirken og efterfølgende spredt af gejstlige til sekulære politiske sammenhænge. Historikere har ligefrem argumenteret for, at det ikke giver mening at adskille sekulære og gejstlige udviklinger i studiet af middelalderen. CORE forsøger på den baggrund at bringe religion ind i studiet af ”the Rise of Europe”. Vi gør dette ved at kode et nyt datasæt over udviklinger i middelalderens byer og analysere dette samt anden relevant data ved hjælp af sofistikerede kvantitative og kvalitative metoder.

Graviditetsdiabetes er en af de hyppigste komplikationer til graviditet i Danmark. Omfattende studier har vist, at stressende livsbegivenheder i barndommen såsom dødsfald, alvorlig sygdom og alkoholmisbrug i familien kan påvirke kroppens immunforsvar og hormonbalance, og at sådanne stressbelastninger er forbundet med en øget risiko for type 2 diabetes som voksen. Hvorvidt stressende livsbegivenheder også påvirker risikoen for graviditetsdiabetes, er endnu ukendt. Formålet med projektet er at undersøge om stressende livsbegivenheder i barndommen øger risikoen for graviditetsdiabetes blandt gravide kvinder i Danmark, samt at afdække i hvor høj grad denne sammenhæng skyldes depression og overvægt. Vi vil desuden undersøge om stressende livsbegivenheder er relateret til fødselskomplikationer blandt kvinder med graviditetsdiabetes. Projektet er baseret på informationer fra de danske registre og inkluderer knap 200.000 gravide kvinder født i perioden 1980-2001. Blandt disse kvinder har mere end 4500 fået diagnosen graviditetsdiabetes. Projektet udgør en unik mulighed for at kortlægge betydningen af stressende livsbegivenheder i barndommen for udviklingen af graviditetsdiabetes. Resultaterne vil fremme vores muligheder for at identificere grupper af kvinder, der vil have størst gavn af forebyggende indsatser. Projektets resultater vil desuden bidrage til arbejdet med at udvikle effektive indsatser for at forebyggende udviklingen af type 2 diabetes senere i livet.

Hvert år dør flere hundrede tusinde af leverkræft forårsaget af kronisk hepatitis C virus (HCV) infektion. Det er derfor afgørende at forhindre de omkring to millioner nye smitte tilfælde der opstår hvert år. Selvom der fornyligt er udviklet effektiv behandling, kan kun en effektiv vaccine nedsætte antallet af associerede leverkræft tilfælde. Vores nyeste forskning viser at en nyligt opdaget HCV-lignende virus hos rotter (RHV) er en god infektionsmodel for vaccine afprøvning, og at den kan studeres i både mus og rotter i laboratoriet. Lignende modeller har været afgørende for fremskridt i udviklingen af vacciner mod human papillomavirus (HPV; livmoderhalskræft) og HIV, der som HCV er meget vanskelige at udvikle beskyttende vacciner imod. Parallelt med sådanne dyremodeller er laboratoriebaserede kultursystemer vigtige, idet de f.eks. er nødvendige for at vurdere hvorvidt en vaccine stimulerer neutraliserende antistoffer; en formodentlig essentiel del af en HCV-vaccine. I dette projekt er formålet at udvikle sådanne kultursystemer for RHV og bruge disse til funktionelle studier af virus samt til at udvikle neutralisations-assays. Ved at integrere kultursystemet med rotte- og muse-modeller opnås et komplet system til afprøvning af vaccinekoncepter. Modellen vil være ideel til præklinisk afprøvning af vaccinebeskyttelse, inden et vaccinekoncept afprøves i mennesker; noget der er vanskeligt givet infektionens alvorlighed samt adgang til afprøvning i kohorter med høj smitterisiko.

Omkring 20 % af alle danske børn og unge har børneeksem, og 10 % har det ind i voksenlivet. Sygdommen skyldes et overaktivt immunforsvar, og selvom om mange vokser fra eksemet, har det vist sig, at det overaktive immunforsvar følger med resten af livet. Tidligere undersøgelser viser, at par med nedsat fertilitet og kvinder med endometriose ligeledes har et overaktivt immunforsvar. Derfor vil vi undersøge, om mænd og kvinder, der i barndommen havde børneeksem, går senere i pubertet, har dårligere sædkvalitet, er længere tid om at blive gravide og oftere har brug for hjælp til at blive gravide end mænd og kvinder uden børneeksem. Derudover vil vi undersøge, om kvinder, der har haft børneeksem, har større risiko for at udvikle endometriose og polycystisk ovariesyndrom. Endelig vil vi også afdække, om eventuelt behandlingen af børneeksem har betydning for børnenes senere reproduktive helbred. I vores projekt vil vi bruge en landsdækkende fødselskohorte kaldet Bedre Sundhed i Generationer (BSIG) og danske registre til at undersøge dette. Resultaterne fra projektet forventes at kunne bidrage til tidligere opsporing og behandling af f.eks. barnløshed, såfrem resultaterne viser, at patienter med atopisk dermatitisk er specielt udsatte herfor.

Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, hvilket fører til total insulinmangel. Hjørnestenen i behandlingen er derfor injektioner med eksogent insulin, hvilket er livsafgørende, men øger samtidigt risikoen for hurtigt faldende blodsukker og farligt lave blodsukker. Vi har i tidligere studier vist, at lavt blodsukker i forbindelse med hvile kan føre til hjerterytmeforandringer (QTc forlængelse), som er forenelige med øget risiko for pludselig død. Pludselig død på grund af lavt blodsukker er en sjælden men frygtet komplikation hos især unge patienter med type 1 diabetes, hvor vi fortsat ikke ved om det er en underliggende sårbarhed hos de ramte individer, en underliggende situation, eller begge dele som skal til for at et tilfælde med lavt blodsukker skal ende fatalt. Formålet med dette kliniske studie, som består af to delstudier, er at undersøge for hjerterytmeforandringer og andre effekter på hjerte-kar systemet (koagulation, oxidativ stres) ved forskellige former for lavt blodsukker, (træningsrelateret lavt blodsukker vs. lavt blodsukker i hvile) og ved forskellige faldhastigheder i blodsukker (hurtigt vs. faldende). Resultaterne fra dette studie, vil forhåbentlig bidrage til bedre forståelse for sammenhængen mellem akutte forandringer i blodsukkerniveauer og risikoen for hjerterytmeforstyrrelser og dermed på sigt føre til bedre og mere sikker diabetesbehandling.

Fagfællebedømmelse af videnskabelige artikler, såkaldt peer review, er vigtigt for at sikre artiklernes kvalitet. Der er dog risiko for, at bedømmerens personlige holdninger og interessekonflikter kan få indflydelse på selve bedømmelsen af artiklen og dermed hvilke studier og resultater, der publiceres. Både finansielle interessekonflikter og ikke-finansielle interessekonflikter kan have betydning. Finansielle interessekonflikter kan opstå, når bedømmeren har økonomisk samarbejde med et firma, hvis lægemiddel indgår i det forsøg, vedkommende skal bedømme. Ikke-finansielle interessekonflikter kan opstå, når bedømmeren tilhører en særlig faggruppe, der har præference for en bestemt behandling, f.eks. når psykiatere eller psykologer skal bedømme et forsøg af antidepressiva overfor psykoterapi. Talrige videnskabelige studier har vist, at forskere med interessekonflikter oftere drager positive konklusioner i deres artikler i forhold til forskere uden interessekonflikter. Men interessekonflikter hos peer reviewere er dog sparsomt undersøgt. I fire studier vil vi undersøge, hvordan sundhedsvidenskabelige tidsskrifter håndterer peer revieweres interessekonflikter, hvor hyppigt interessekonflikter forekommer blandt peer reviewere, og hvorvidt deres interessekonflikter er associeret med bedømmelsen af artiklerne. Resultaterne fra studierne kan på sigt føre til bedre retningslinjer hos tidsskrifterne, og dermed øge kvaliteten af de videnskabelige artikler og sikre en fair bedømmelse.

Omtrent halvdelen af vores genom udgøres af genetiske parasitter, såkaldte ‘Transposable Elements (TEs)’, som ved aktivering kan mobiliseres og forårsage genome mutation/instabilitet. TE ekspression holdes derfor normalt i skak ved hjælp af DNA methylering. Under udvikling af det tidlige embryo, sker der imidlertid en cellular re-progammering, som involverer de-methylering af genomet, hvorfor andre mekanismer til opretholdelse af TE kontrol må være tilstede. Ved preliminære analyser har vi fundet en forbindelse imellem en RNA nedbrydnings-pathway og TE transkriptions-repressoren ’human silencing hub (HUSH)’. Vi ønsker i dette projekt at kapitalisere på denne nye opdagelse ved at kortlægge, hvorledes transkriptionelle og post-transkriptionelle aktiviteter samarbejder om at opretholde TE kontrol under den tidlige embryonale udvikling. Da embryonale stamceller indeholder stort potentiale i regenerativ medicin, sygdomsmodellering, drug screening og celle-baserede terapier, vil vore resultater have stor betydning for applikation af stamceller.

Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens. På trods af, at vi forstår sygdommen bedre og bedre, findes der ikke nogen lægemiddelstoffer, der kan bremse sygdommens forløb. Vi ved, at hjernens omsætning af glukose er reduceret hos patienter med Alzheimers sygdom, også flere år før symptomerne på sygdommen indtræder. Vi ved dog ikke præcist hvilken rolle det spiller, men det kan muligvis føre til at nerveceller går til grunde. Et nyligt videnskabeligt studium har vist, at såkaldt mellemlange fedtsyrer som kosttilskud kan mindske symptomerne hos patienterne, men den underliggende mekanisme er ukendt. Med dette projekt ønsker vi at afdække mekanismen. Vores hypotese er, at særligt fedtsyren dekanoat gør hjernecellernes kraftværk, mitokondrierne, mere effektive og gør dermed hjernens astrogliaceller i stand til, at hjælpe nervecellerne med at opretholde deres omsætning af glukose – som jo ellers er nedsat. Dermed kan dekanoat måske udskyde demenssymptomerne hos patienterne. Projektet vil gøre brug af helt nye og avancerede modelsystemer for Alzheimers sygdom og det er vores håb, at projektet vil lede os til en bedre forståelse af denne frygtelige sygdom og de nye og lovende behandlingsmuligheder der ligger i de mellemlange fedtsyrer.

Hvert år opereres imellem 700-800 voksne og børn for tilstande der skyldes udiagnosticeret- eller for sent diagnosticeret hoftedysplasi da 85 procent af tilfældene ikke bliver opdaget i tide. Dette projekt fokuserer på at forebygge kirurgisk behandling af hoftedysplasi igennem bedre diagnosticering Hoftedysplasi er en vækstforstyrrelse i hofteleddet, hvor ledskålen og lårbenshovedet er underudviklet, hvilket medfører ustabilitet, smerter ved gang og i værste fald fuldstændig udskridning af hoften. Hvis hoftedysplasi opdages før barnet er fyldt 6 måneder kan den med stor succes behandles blot med en simpel bandage eller skinne. I takt med at barnets alder stiger ved diagnosetidspunktet, bliver kirurgisk behandling tiltagende nødvendigt. Den eksisterende undersøgelsesstrategi i Danmark består af en simpel undersøgelse af hoften udført af jordemoderen og den praktiserende læge, derudover tilbydes udvalgte børn med forøget risiko for hoftedysplasi en ultralydsscanning af hoften. Projektet vil supplere undersøgelsen hos jordemoderen med en nyudviklet ultralydsundersøgelse af alle børn. Undersøgelsen kan opfange næsten alle patienter med hoftedysplasi og vi forventer derfor at kunne reducere antallet af oversete børn med lidelsen drastisk. Vi forventer med dette projekt at kunne undgå smertefulde forløb og behandlinger for 700 patienter om året, samt at generere en samfundsøkonomisk besparelse på 35 millioner kroner pr år i reduktionen af behandlinger alene

Kalcium spiller en central rolle i mange fysiologiske og cellulære processer i kroppen. Det er således essentielt at have en tæt regulering af kalcium koncentrationen i blodet, hvilket primært sikres af ’calcium-sensing receptoren’ (CaSR) der aktiveres af kalcium-ioner. CaSR aktivering regulerer primært kalcium homeostasen via negativ regulering af frisætning af parathyroideahormonet (PTH) fra biskoldbruskkirtlerne og øget kalcium udskillelse fra nyrerne. Sygdomme der giver nedsat nyrefunktion kan sekundært føre til hyperparatyroidisme der kan behandles ved øget CaSR aktivering. Der er godkendt tre forskellige lægemidler til behandling af sekundær hyperparatyroidisme som positivt modulerer CaSR. Lægemidlerne har dog en række bivirkninger der begrænser deres brug. Ansøger har udviklet ’nanostoffer’ der er små antistoffer fra lamaer der positivt modulerer CaSR på samme vis som de godkendte lægemidler. Nanostofferne har dog en række potentielle fordele i forhold til eksisterende lægemidler. I indeværende projekt vil vi videreudvikle nanostofferne og karakterisere deres virkningsmekanisme, farmakologiske profil og terapeutiske potentiale. Nanostofferne vil kunne anvendes som nye unikke redskaber til at kortlægge receptorens funktion og vil potentielt kunne blive udviklet til nye lægemidler med færre bivirkninger end de eksisterende behandlinger.

Nitrat findes i grøntsager, kød og drikkevand. Der er en stigende mængde forskning der peger i retning af, at nitrat måske nedsætter vores risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme, demens og diabetes. Men samtidigt er indholdet af nitrat med al sandsynlighed en af de væsentligste årsager til, at forarbejdet kød øger risikoen for udvikling af kræft i tyk- og endetarm. Der er således ingen tvivl om, at nitrat er kontroversielt i forhold til vores sundhed. Men om netto-effekten er god eller dårlig, om det har en betydning hvorfra nitratet stammer (f.eks. grøntsager eller kød) eller om vores øvrige livsstil spiller ind på om nitrat øger eller nedsætter risikoen for sygdom, ved vi alt for lidt om. I det foreslåede studie, vil vi se på hvordan nitrat påvirker risikoen for udvikling af en række sygdomme blandt 57,000 danskere. Vi vil beregne hvor meget nitrat de får fra deres kost og se på indholdet af nitrat i de vandboringer de får deres drikkevand fra. Desuden vil vi undersøge, om nitrat er mindre skadeligt hvis man f.eks. får mange vitaminer i sin kost eller omvendt, om nitrat er værre hvis man f.eks. er ryger. Ingen tidligere studier har haft mulighed for at tegne et så detaljeret billede af samspillet mellem indtag af nitrat fra forskellige kilder, den øvrige livsstil og risiko for udvikling af sygdom.

Nye teknikker til kortlægning af den menneskelige arvemasse (genom) har for nyligt påvist, at der i mange områder finde store forskelle i genomets sekvens og struktur fra person til person. Det estimeres at hver person i gennemsnit har over 22.000, såkaldte nedarvede strukturelle variationer i forhold den velkendte reference sekvens. Da størstedelen af disse hidtil har været ukendte, ved vi stadig meget lidt om deres biologiske betydning. Dette projekt vil undersøge omfanget og de molekylære mekanismer hvormed sådanne strukturelle variationer påvirker tyktarmens normale biologi og risikoen for at udvikle tarmkræft. Dette opnås ved at bruge nye sekventeringsteknikker til at identificere og kortlægge strukturel variation i personer med tarmkræft, hvor både deres normale væv og kræftvæv er blevet molekylærbiologisk karakteriseret. Derved kan vi sammenholde bestemte strukturelle variationer med biologiske karakteristika i personernes tarm eller kræft. Projektet vil i detalje undersøge de molekylære mekanisme, hvormed struktureller variationer udøver deres effekt. Dette involverer bl.a. analyse af genomets tredimensionelle struktur. Samlet vil projektet give ny mekanistisk indsigt i, hvordan strukturel variation påvirker arvemassens foldning og gen-udtryk i både normal og kræft væv i personer med forskellig genetisk baggrund. Dette vil, på sigt, kunne bidrage til at tilrettelægge f.eks. sygdomsbehandling ud fra personens genom.

Lungekræft var dødsårsagen for 3700 danskere i 2018. Dette kan reduceres med 25-30% med screening for at finde sygdommen mens den kan kureres. Lav-dosis CT scanning af lungerne er den eneste teknologi, der kan anvendes på større dele af befolkningen, men er ikke implementeret. Det skyldes at selv de bedste algoritmer udpeger 15-20% af befolkningen over 50 år som i risiko, men alligevel ikke fanger 40-60% af de, der senere udvikler lungekræft. Algoritmerne anvender alder og i høj grad selvrapporteret information om rygevaner til at udregne risiko. For både at forbedre algoritmernes evne til at udelukke dem, der ikke får lungekræft, men også forbedre evnen til at finde dem, der får lungekræft, foreslår vi at implementere en biomarkør for rygeinduceret celleskade, DNA methylering, der måles i blodprøver. Vi foreslår derfor et studie af 13.578 deltagere af Herlev/Østerbroundersøgelsen for at 1) Teste hypothesen om at DNA methylering i individer, der ifølge nuværende algoritmer skulle indkaldes til screening, kan reducere screeningsbyrden med 30%. 2) Udforske om DNA methylering sammen selvrapporteret helbred og livsstil, kliniske parametre fra objektiv undersøgelse og gængse blodprøver kan opdage flere lungekræft-tilfælde uden at øge screeningsbyrden. Vi tror, at dette projekt vil resultere i bedre screeningskriterier og omkostningseffektivitet. Dermed vil indførelsen af livsreddende screening for lungekræft i Danmark blive langt mere realistisk end idag.

Personer diagnosticeret med psykiske sygdomme har en øget risiko for at udvikle fysiske sygdomme samt en højere risiko for tidlig død. Både før og efter diagnosen har personer med psykiske sygdomme derudover en større sandsynlighed for at have lav socioøkonomisk status. Det er dog endnu uvist i hvilken grad socioøkonomisk status kan forklare den øgede dødelighed samt forekomst af fysiske sygdomme blandt personer med psykisk sygdom. For at undersøge denne sammenhæng vil vi bruge anonymiseret information om hospitalsbesøg, dødsfald og socioøkonomisk status i den danske befolkning over en 20-årig periode. Dette projekt, SocioMental, vil være det første, der inkluderer information om socioøkonomisk status hos både individet (f.eks. indkomst og uddannelse), familien og individets nabolag (f.eks. gennemsnitsindkomst, befolkningstæthed, antallet af bilejere, osv.). SocioMental vil bidrage med ny viden om det komplekse samspil mellem psykisk sygdom, socioøkonomisk status og øgede sygelighed og dødelighed.

Strålebehandling er relevant for halvdelen af alle kræftpatienter. Partikelterapi er den nyeste og mest skånsomme form for strålebehandling. Sammenlignet med traditionel røntgenstråling med fotoner afsætter partikler dosis i et meget velafgrænset område. Partikelterapi medfører derfor færre bivirkninger for mange patienter. Men selv med partikelterapi kan der opstå problemer med bivirkninger på grund af skader på det normale væv, og det er derfor i stor fokus at finde bestrålings metoder der kan være endnu mere skånsomme overfor det normale væv. I dette forskningsprojekt vil vi biologisk teste en ny eksperimentelle metode til at gøre partikelterapi endnu mere skånsom. FLASH er en ny, eksperimentel og potentielt meget lovende teknologi, hvor strålebehandling gives med ultrahøj dosishastighed. Hidtil er FLASH kun afprøvet med elektronbestråling, hvor det er lettest at opnå en ultrahøj dosishastighed, men FLASH med protoner vil have en klar fordel i en betydeligt bedre dosisfordeling, der nøje kan tilpasses tumorens form. Vi vil undersøge de biologiske effekter komparativt på normal væv og tumor væv, effekten i forskellige positioner i proton strålen, samt effekten af at give behandlingen fordelt på flere fraktioner. Målet er at få det nødvendige præ-kliniske data for at kunne opstarte FLASH terapi til patientbehandling Forskningen foretages ved Dansk Center for Partikelterapi (DCPT), Aarhus Universitetshospital.

Menneskets tarm indeholder billioner af gavnlige bakterier, der under ét kaldes tarmmikrobiota. Tarmbakterierne har stor indvirkning på vores helbred. Det gælder immunitet, neurobiologi og ikke mindst mange forskellige stofskifteprocesser. Fornylig har vi identificeret et nyt hormon, som dannes af hyppigt forekommende tarmbakterier, Ruminococcus torques. Bakteriehormonet har i sin kemiske opbygning og virkningsprofil en vis lighed med et kendt hormon, som bliver dannet i muskelceller i forbindelse med akut træning. Muskelhormonet hedder irsin og det har en række vævsopbyggende effekter. Det ny opdagede bakteriehormon kalder vi RUCILPE (Ruminococcus Irisin-like Peptide). Vores foreløbige studier viser, at RUCILPE cirkulerer i blodet, det binder til samme receptor som irisin gør, og det stimulerer fedtcellers evne til at omsætte energi til varme og stimulerer knoglecellers stofskifte. Det fremlagte forskningsprojekt er originalt og tilstræber at klarlægge de effekter, som et af de først opdagede hormoner, der bliver produceret af menneskets tarmbakterier har på cellers, mus’, rotters og menneskers metabolisme (stofskifte). Endvidere tilstræber projektet at belyse, om det bakterielle hormon eller de bakterier i menneskets tarm, som producerer det, har potentialet og perspektivet for at udvikles til et lægemiddel eller et probiotikum til behandling eller forebyggelse af hyppige sygdomme som type 2 diabetes, fedme og osteporose.

Formålet med dette studie er at danne et tværfagligt, systematisk, dybdegående grundlag til revision af en dansk lovgivning om rugemoderskab. Lovgivningen blev udfærdiget i 1980’erne og begrænser behandlingstilbuddet til par, der er permanent ufrivilligt barnløse. Hermed dannes der grobund for social ulighed i et moderne samfund. Rugemoderskab i forskellige lande er gennem tiden beskrevet fra medicinsk side som en sikker løsning og antropologisk velbeskrevet med de svære etiske og juridiske dilemmaer, det lægger grunden til. Sammenkoblingen mellem de to verdener i en dansk kontekst mangler og reelt er viden om de 2-3000/år af danske par, der er permanent ufrivilligt barnløse minimal. Ligeså er viden om deres brug af rugemoderskab indlands som udlands. Denne sammenkobling skal laves, for at vi reelt har en fagligt tværgående viden, som vi som samfund kan tage stilling ud fra. Forskergruppen består af læger indenfor fertilitet, fødsler og folkesundhed, antropologer og sociologer og sammen kan vi generere evidensbaseret viden om dette skyggefelt indenfor fertilitet. Fertilitetslovgivningen er i rivende udvikling på andre områder og senest med lovliggørelse af dobbeltdonation (donation af både æg -og sædcelle) i 2018, er sidste fertilitetstekniske skridt taget inden legitimering af sundhedsfaglig assistance ved rugemoderskab. Derfor er det vigtigt, at dette studie gennemføres nu, for at opnå et fagligt fundament for loven og præge den allerede igangværende samfundsdebat.

Folinsyremangel kan føre til forskellige sygdomme blandt andre fødselsdefekter, aldersbetinget demens og adskillige typer af kræft. Det vides dog ikke hvordan folinsyremangel forårsager så bred en vifte af sygdomme. En gruppe af såkaldte ”fragile sites” i det menneskelige genom er karakteriseret ved abnorm udvidelse af repetitive CGG trinukleotid gentagelser (TNGs) ved mangel på folinsyre. Ifølge vores forrige studie forårsager folinsyremangel TNG udvidelse ved Fragile X syndrom genet hvilket fører til fejl under kromosomdeling og mitotisk DNA syntese (MiDAS). Vi foreslår at andre regioner i det menneskelige genom der indeholder lange CG-rige TNG sekvenser ligeledes er følsomme overfor folinsyremangel. I dette projekt vil vi kortlægge alle regioner i det menneskelige genom der er følsomme overfor folinsyremangel ved at bruge MiDAS som markør i celler der bliver groet uden folinsyre. Vil vi også analysere hvordan en region i genomet med lange CG-rige TNG sekvenser som er til stede i alle individer opfører sig under folinsyremangel. Dette studie vil tillade os at lokalisere hvilke regioner i det menneskelige genom der er følsomme overfor folinsyremangel og om hvordan folinsyremangel påvirker replikation og adskillelse af en specifik region i genomet. Denne viden vil gøre os i stand til at definere mekanismerne der ligger til grund for de alvorlige lidelser forårsaget af folinsyremangel og derved give os en platform for udvikling af nye behandlingsmuligheder.

En udposning på legemespulsåren i maven er en livstruende tilstand, hvis den brister. Forebyggende behandling består af en risikabel og dyr operation. Derfor tilbydes det kun til store udposninger, da størrelsen er den eneste brugbare risikomarkør. Halvdelen af de opererede ville dog aldrig have bristet, og mindre udvidelser brister af og til. Der er derfor behov for bedre og mere individuel risikovurdering. Vi vil derfor indhente omfattende data fra medicinske journaler og CT-skanninger fra opererede for at udvikle en formel bestående af flere risikofaktorer for bristning til at gøre risikovurderingen mere individuel. Det kan dog ikke tage stilling til den enkelte udposnings vægstyrke og det kraft den påvirkes af. Fra bilindustrien kendes ”car crash”-simulation, hvor man deler en genstand op i små terninger og kender terningens styrke og hvilken kraft der rammer den, kan man forudsige hvordan den vil opføre sig. Det er også udviklet til CT skanninger af udposninger på legemespulsåren. Den er desværre også for upræcis. Vi vil derfor forsøge at forbedre den ved at teste brudstyrken på mere end 100 vægprøver og lave en forudsigende formel af den målte styrke baseret på fundene af de først indsamlede data, og indbygge den i den matematiske CT model. Herved samles al relevant information i en individualiseret prædiktionsmodel til bestemmelse af en patients individuelle bristningsrisiko, hvorved såvel menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger kan reduceres.

Stigningen i astma, type 1 diabetes, multipel sklerose og de to inflammatoriske tarmsygdomme colitis ulcerosa og Crohn’s sygdom har været betydelig de seneste 20 år. Årsagerne til denne stigning er langt fra afklaret. Gener er vigtige, men stigningen har været så markant, at udefrakommende faktorer, herunder faktorer i miljøet, må være af afgørende betydning. Resultater fra mindre undersøgelser tyder på, at de nævnte inflammatoriske sygdomme deler risikofaktorer. En opvækst på landet sammenlignet med i byen ser ud til at mindske risikoen, tydeligst for de yngste fødselskohorter. Forskellen mellem by og land har været tilskrevet luftforurening, men også den nedsatte mængde og diversitet af mikroorganismer i byen sammenlignet med på landet. Det sidste kan teoretisk øge risikoen for inflammatoriske sygdomme, da studier tyder på, at immunforsvaret behøver stimulation fra ikke-sygdomsfremkaldende mikroorganismer for at udvikle sig normalt. I dette studie undersøger vi effekten af en opvækst på landet sammenlignet med i byen for hele den danske befolkning. Vi vil indhente information om bopæl, medicin, og diagnoser i de danske registre, og dette vil gøre os klogere på, om der er en sammenhæng mellem bopæl i barndommen og inflammatorisk sygdom i voksenlivet. Projektet vil bidrage med vigtig viden om de bagvedliggende årsager til astma, type 1 diabetes, multipel sklerose og inflammatoriske tarmsygdomme, så disse i fremtiden kan forebygges med effektive sundhedsindsatser.

Højt kolesterol er en af hovedårsagerne til hjertekarsygdomme og øger risikoen for kræft. De nuværende behandlingsmuligheder er begrænset til at hæmme syntesen af kolesterol, men kræftceller får ekstra kolesterol via øget optagelse, og der er ingen effektive strategier til at fjerne eksisterende kolesterol i behandling af åreforkalkning. Vi identificerede for nylig en ny autofagi-medieret proces, der nedbryder kolesterol i celler. Vores data antyder, at kolesterol eksporteres og derved fjernes fra cellen via denne proces, hvilket potentielt kan give nye terapeutiske strategier til at fjerne overskydende kolesterol. Dette projekt sigter mod at karakterisere autofagi-medieret fjernelse af kolesterol og dets potentiale til at modvirke tumorvækst. Indsigt i disse mekanismer kan danne grundlag for udvikling af terapi til behandling af øget kolesterol, hvilket er en lovende strategi for kræftbehandling.

Under pandemien med coronavirus forventes regeringer verden over at håndtere ikke kun sygdomsbyrden af COVID-19, men også dennes påvirkning på aspekter udover helbred. Ikke-helbredsrelaterede faktorer, såsom den økonomiske og psykiske byrde dominerer faktisk ofte den politiske diskussion. Til trods for dette, er de nuværende forskningsmetoder ikke i stand til systematisk at estimere sygdommes påvirkning af flere ikke-helbredsrelaterede faktorer på tværs af sygdomme. Dette studie vil levere et proof of concept til systematisk at måle oplevet sygdomsbyrde for et sæt af forskellige sygdomme i Danmark på tværs af fem dimensioner: økonomisk-, social-, psykologisk-, fysisk-, samt sundhedsvæsenets og velfærdens påvirkning. Projektet vil have samfundsmæssig betydning, da der leveres en sammenlignelig målestandard for byrde og herved muliggøres prioritering.

Brystkræft hos præmenopausale kvinder har en ringere prognose sammenlignet med brystkræft hos postmenopausale kvinder. På diagnosetidspunktet er en tredjedel af alle brystkræftpatienter præmenopausale. To tredjedele af alle brystkræftpatienterne kan hormonbehandles med lægemidlet tamoxifen. Fem- til 10-års behandling med lægemidlet halverer risikoen for tilbagefald af brystkræft. Før man opstarter tamoxifenbehandling, undersøger man i dag, om kræftknuden er hormonfølsom, men fraset denne måling er det i dag ikke muligt at bestemme om tamoxifen vil have en gavnlig effekt. Tamoxifen kan give alvorlige bivirkninger, hvilket kan betyde at en del kvinder stopper deres behandling tidligere en planlagt. Andet medicin og genetiske faktorer kan have indflydelse på graden af bivirkninger, og derved også på hvem der stopper eller færdiggør tamoxifenbehandlingen. Ved anvendelse af danske landsdækkende sygdomsregistre har vi allerede indsamlet information og tumorvæv til et eksisterende studie på præmenopausale brystkræftpatienter. Vi skal nu undersøge om andet receptpligtig medicin og genetiske forskelle er associeret med risikoen for afbrudt behandling (tidlig stop af tamoxifen) hos præmenopausale kvinder og tilbagefald af brystkræft. Bedre viden omkring faktorer som påvirker længden af tamoxifen behandling er først step i retningen af kliniske og adfærdsmæssige interventioner som kan være med til forbedre overlevelsen efter brystkræft samt forbedre livskvaliteten.

Insulinfølsomhed (IS) er en af de vigtigste faktorer, der er involveret i patogenesen af type 2 diabetes (T2D). IS er ikke kun den stærkeste prædiktor for T2D, men også et vigtigt og uudnyttet terapeutisk fokus. IS kan estimeres ud fra forskellige undersøgelser, såsom fastende prøver og en oral glukosetolerance test (OGTT). Helgenoms associations studier (GWAS) har identificeret genetiske varianter, der er forbundet med IS, hovedsagelig baseret på måling af fastende insulin. Der mangler dog GWAS af forskellige OGTT-baserede indeks til estimering af insulinfølsomhed (ISI) for at finde nye genetiske varianter og muliggøre sammenligning på tværs af forskellige ISI. Derfor har vi til formål at opløse heterogenitet i insulinfølsomhed ved store detaljerede genetiske associationsstudier af ISI baseret på OGTT. Vores hypotese er, at forskellige estimater af insulinsensitivitet fanger forskellige genetiske aspekter af insulinvirkningen, og at genetiske undersøgelser kombineret med vævs- og cellespecifikke funktionelle genomiske studier delvis kan opløse heterogeniteten i insulinresistensen og T2D. Projektet vil give en dybere indsigt i genetikkens indflydelse på insulinfølsomhed, T2D og kardiovaskulær sygdom. Etablering af celle- og vævsspcifikke polygene risikoscore vil opløse dele af kompleksiteten bag insulinfølsomhed og T2D og dermed medvirke til præcisionsmedicin i T2D.

Kroppens indre døgnrytme gør det muligt at tilrette vore kropsfunktioner til et 24-timers døgn. Døgnrytmen styres fra det indre ur, som er en lille samling af nerveceller i den del af hjernen, der hedder hypothalamus. Nyere undersøgelser har dog vist, at der også er findes døgnrytmeregulerende nerveceller andre steder i hjernen. Specielt de nerveceller, der findes tæt på hjernens overflade i hjernebarken, er interessante, idet studier på både mus og mennesker har vist en klar sammenhæng mellem ændrede døgnrytmer i hjernebarken og udvikling af depression. Som et skridt på vejen mod bedre behandlingsformer, er det derfor vigtigt at finde ud af, hvordan hjernebarkens døgnrytmer reguleres. Vi ved, at hjernebarken modtager et signal fra det indre ur, men selve signalvejen er ukendt. Vi ved også, at det indre styrer den naturlige døgnrytme i vores stresshormon, som dannes i binyren. Vi har for nyligt vist, at netop stresshormon kan styre nervecellers døgnrytme. Vores hypotese er derfor, at døgnrytmen i stresshormon styrer hjernebarkens døgnrytme. Vi har etableret en dyremodel i rotter, hvor vi først inaktiverer det indre ur, så alle rytmer i kroppen forsvinder, hvorefter døgnrytmen i stresshormon genetableres ved hjælp af en lille indopereret pumpe. Hvis den nye rytme i stresshormon kan genetablere hjernebarkens døgnrytme, har vi påvist en funktionel sammenhæng, der vil være en vigtig brik i vores forståelse af hjernens døgnrytme-regulerende system og relateret sygdomsudvikling.

Fedme og type 2 diabetes, er et stigende problem i den vestlige verden. Gennem de seneste årtier har man diskuteret hvad den mest optimale kost til vægttab og vægtvedligeholdelse er, men mere og mere tyder på at den afhænger af vores individuelle forskelligheder, hvoraf forklaringen sandsynligvis skal findes i tarmen. Fornyligt har vi i 4 uafhængige studier re-analyseret resultaterne og fundet at overvægtiges vægttab på en kost med mange fibre og fuldkorn kan forudsiges ved at opdele personer efter deres mikrobielle enterotype. Disse resultater kan få stor betydning for behandlingen af fedme, men kræver yderligere resultater fra et kontrolleret interventionsstudie før det kan udbredes. Dette ønsker vi at gøre her på Institut for Idræt og Ernæring, da vi både er førende inden for vægttabsforskning med brug af enterotyper og har stor erfaring med at udføre kost-interventionsstudier samt har opbygget stærke internationale samarbejder som muliggør state-of-the-art analyser. Vores hypotese er at personer, som har et mikrobiom domineret af Prevotella bakterier, taber sig mere effektivt på en kost rig på kornfibre end personer, som er domineret af Bacteroides bakterier. Sammen med ledende eksperter inden for human metabolisme og mikrobiologi forventer vi, at resultaterne vil bidrage med essentiel viden, så vi i fremtiden vil kunne tilbyde personer der lider af fedme en mere personlig kostanbefaling, der vil resultere i et større vægttab.

Livstruende tarmbetændelse optræder hyppigt hos for tidligt fødte børn og er vanskelig at forebygge. Vi har tidligere observeret, at transplantation af donor afføring har en beskyttende effekt mod tarmbetændelse. På opsigtsvækkende vis har vi for nyligt vist, at den gavnlige effekt øges markant, hvis bakterierne fjernes fra donor afføringen. Det mener vi skyldes tilstedeværelsen af såkaldte bakteriofager (fager). Fager er virus partikler der inficerer bakterier men ikke celler hos f.eks. pattedyr. I dette projekt sigter vi efter at finde frem til de specifikke fager, som vi mener er afgørende for behandlingen, isolere og karakterisere disse, samt teste om de er i stand til på egen hånd at forebygge tarmbetændelse. Det kan lade sig gøre ved indledningsvist at isolere de sygdomsfremkaldende bakterier, der findes i det syge tarmvæv som bortopereres hos børn med tarmbetændelse. Herefter screener vi de talrige fager som befinder sig i afføringen hos raske spædbørnsdonorer for evnen til at inficere og dræbe sygdomsfremkaldende bakterier. Ved hjælp af en laboratorieteknik kan vi identificere og isolere disse fager og blande dem sammen til en effektiv cocktail. Denne cocktail undersøger vi afslutningsvist ved brug af tidligt fødte spædgrise, som i lighed med tidligt fødte børn udvikler spontan tarmbetændelse. Projektet vil kunne bidrage til udviklingen af en ny type af forebyggende behandling til for tidligt fødte børn og dermed reducere forekomsten af livstruende tarmbetændelse.

Den alvorlige hjernelidelse etylmalonisk encefalopati er en arvelig sygdom som påvirker spædbørns udvikling. Sygdommen er meget sjælden men har alvorlige symptomer blandt andre hjerneskader, udblødninger, kronisk diarré og meget andet og sygdommen leder typisk til barnets død inden for de første 10 år. I dag findes ingen behandling som kan kurere patienterne. Sygdommen forekommer pga. nedarvingen af et defekt enzym ETHE1, som har til formål at fjerne sulfidgas, der forekommer naturligt i kroppen, men som også kan være meget giftig. Sygdommen er kompliceret, men med avancerede metoder har det været muligt for ansøgeren og kollegaer grundigt at undersøge de kemiske effekter som den har i patienterne. Med denne viden har vi fundet frem til næringsstoffer og farmakologiske præparater som vi mener kan modvirke sygdommen. Vi er nu klar til at afprøve dem i celler fra patienterne og senere i en musemodel med samme sygdom, i håbet om at vi i sidste ende kan bidrage til en virksom behandling for patienterne. Sulfid-gassen er også involveret i andre mere almindelige sygdomme så for at hjælpe med at forstå hvordan den påvirker os i både helbred og sygdom, ønsker vi også at undersøge detaljeret hvad som sker med den i det biologiske materiale vi har fra mus og mennesker. Projektet vil på denne måde både komme til at bidrage med bredere forståelse og forhåbentligt med bedre behandlingsmuligheder til patienterne med denne dødelige sygdom.

Nylige studier har fremsat hypoteser om at børn af mødre, med autoimmune sygdomme under graviditeten, har en øget risiko for forskellige fysiske sygdomme senere i livet. Gennem de seneste adskillige årtier, har der været en stigning i antallet af børn født af mødre med autoimmune sygdomme. Derfor er det vigtigt at kende de skadelige virkninger autoimmune sygdomme under graviditeten har på barnets senere fysiske helbred. Indtil videre er de videnskabelige beviser på populationsplan meget præliminære. Vi vil benytte data fra 35 nationale registre fra de fem nordiske lande til at etablere det største kohortestudie nogensinde omfattende 8,8 millioner mor-barn-par. Dette giver en enestående mulighed for at udforske eventuelle sygdomsspecifikke sammenhænge mellem autoimmune sygdomme i graviditeten og børnenes fysiske helbred senere i livet. Opfølgningsperioden vil gå fra fødslen til 40-års alderen hos børnene for at kunne observere såvel korttids- som langtidseffekter. Styrken ved at benytte kombinerede data, fra alle fem nordiske lande, vil kunne skaffe os den bedst mulige empiriske viden inden for forskningsfeltet og resultaterne vil kunne få vigtige konsekvenser for såvel børnenes som mødrenes sundhed. Studiet vil give information om den eventuelle programmeringsrolle specifikke autoimmune sygdomme har på fostret under graviditeten i helt op til 40-års alderen hos børnene og give mulighed for udvikling af bedre forebyggelsesstrategier med start i det tidlige børneliv.

Adaptiv T celle terapi (ACT) er en immunterapeutisk behandlingsform hvor T celler ekspanderes udenfor kroppen og efterfølgende geninjiceres i patienten. Mens ACT har revolutioneret behandlingen af kræft i blodceller, har der praktisk talt ingen effekt været set i behandlingen af solide kræftformer udover et begrænset antal malignt melanom patienter. Den manglende behandlingseffekt er forårsaget af de forsvarsmekanismer der, i solide kræftknuder, direkte modvirker den terapeutiske effekt af ACT. For at opnå terapeutisk effekt af skal cellerne være i stand til at overleve og proliferere i patienten, og samtidigt skal de kunne modvirke den immunsuppression, der eksisterer i kræftknuder, samt opretholde deres aktivitet for at forhindre recidiv af sygdom. Der er derfor et stort behov for behandlingsstrategier der kan understøtte den terapeutiske effekt af ACT. Dette projekt sigter mod at ændre det immunologiske mikro-miljø i kræftknuder så ACT-behandling supporteres og derved bliver en effektiv behandlingsform. Projektets omdrejningspunkt er en gel-baseret lægemiddelsteknologi (ImmunoGel) der kan injiceres med stor nøjagtighed direkte i kræftknuder og lokalt frigive lægemidler og specifikke peptidsekvenser som genkendes af de injicerede T celler og stimulerer dem til at dele sig. Præliminære prækliniske studier har indikeret at ImmunoGel teknologien kan være en mulig løsning til at sikre behandlingseffektivitet af ACT til solide kræftsygdomme.

Baggrund: Træning har vist sig at være både sikker og effektiv hos patienter med hofteslidgigt. I særdeleshed har neuromuskulær træning (som set i GLA:D behandling) og styrketræning vist god effekt på blandt andet smerte og funktion. Men ingen studier har tidligere sammenlignet disse træningsformer hos patienter med hofteslidgigt. Man har påvist at patienter som deltager i et træningsforløb og får en god effekt heraf, typisk mister den gavnlige effekt efter 9 til 18 måneder. Booster træningspas, som er enkelte træningspas fordelt over tid efter et træningsforløb, er bevist at kunne forlænge effekten af træningsforløbet. Formål: Formålet med dette forskningsprojekt er at sammenligne den hyppigst anvendte træningsbehandling for patienter med slidgigt i hoften; neuromuskulær træning med en anden anerkendt træningsform; progressiv styrketræning. Derudover undersøges det, om man kan forlænge effekten af træningen ved at tilføje såkaldte boosters det efterfølgende år. Anvendelse og relevans: Hvis det viser sig at progressiv styrketræning har større effekt end neuromuskulær træning, er det oplagt at ændre praksis, således patienter med hofteslidgigt tilbydes den mest optimale træningsform. Hvis booster træning kan forlænge den positive effekt af træningen vil man kunne indkalde til enkelte træninger efter træningsforløbet, for at vedligeholde effekten og udskyde eller overflødiggøre operation for nogle, samt spare penge for samfundet og højne livskvalitet for patienten

Dopamin er en neurotransmitter af særlig betydning for indlæring i relation til belønning. Dette omfatter også den indlæring, der kan drive ukontrolleret indtag af stoffer som kokain. Ny forskning tyder på, at indlæringen kan medieres af kun en lille fraktion – et såkaldt ”ensemble” (2-5 %) – af neuroner i den hjernedel, vi kalder striatum, og at disse ved ændret genudtryk og synaptiske modifikationer kan