Projekter vi har finansieret

Børn tilegner sig en forståelse af, hvem de er i relation til samfundet gennem leg. Dette projekt følger børns hverdagsliv og lege i daginstitution, hjemme og på gaden i et ghettoområde, for at beskrive, hvordan sociale normer og værdier forstås, fortolkes og forandres gennem børns lege. Baggrunden for projektet er det øgede politiske fokus på tidlige indsatser for udsatte børn i ghettoområder, og ghettoplanens fokus på børns i udsatte boligområders sociale værdier og inklusion i børnefællesskaber. Selvom forskning viser, at dagtilbud af høj kvalitet kan gøre en positiv forskel for børn i udsatte boligområder, vurderes det at op til hvert tredje barn er i risiko for at komme ind i en negativ udvikling og få brug for støtte fra sociale myndigheder. Derfor undersøger projektet, hvordan børn i deres lege skaber oplevelser af at høre til i sociale fællesskaber, og hvordan forskellige værdier i institutioner og hjem påvirker deres muligheder for at bryde med marginalisering og social arv. Metodisk er projektet baseret på feltarbejde, interviews med børn og forældre. Projektet indskriver sig i et forskningsfelt med interesse for, børns egne perspektiver på deres hverdagsliv, og bidrager med ny viden om børns lege i udsatte boligområder i et socialt og politisk perspektiv.

Danske og globale virksomheder engagerer sig i stigende grad i humanitære problemer verden over. Senest har migrationskrisen fået en lang række virksomheder til, i samarbejde med regeringer og NGO’er, at yde humanitær hjælp til flygtninge. Blandt andet har både isproducenten Ben & Jerry’s og Tech-giganten Google indgået partnerskaber med humanitære organisationer med det formål at gøre migrationsruter mindre risikable. Men hvordan hjælper det egentlig flygtninge, at vi køber mere is? Og gør smartphone apps det mere sikkert at migrere? Dette projekt undersøger, hvordan humanitært arbejde i migrationskrisen praktiseres, når det sker i samarbejde med virksomheder. FNs Verdensmål har sat fokus på virksomheders ansvar for at bidrage til at løse globale udfordringer, men vi mangler viden om, hvordan virksomheders nye rolle som humanitære aktører påvirker måden humanitære problemer og migrationsudfordringer løses på. Gennem etnografiske casestudier af NGO-virksomhedspartnerskaber i migrationskrisen undersøger projektet samspillet mellem de daglige praksisser i partnerskaberne og de forståelser der skabes af migrationskrisen som et bestemt humanitært problem. Disse indsigter vil danne udgangspunkt for en diskussion af, hvordan virksomheder kan påvirke måden migration reguleres og humanitære udfordringer håndteres. Projektet bidrager til ny viden om hvilken politisk magt virksomheder får, når de bliver humanitære aktører, og humanitært arbejde bliver en profitabel forretningsmulighed.

Hvad betyder Verdensarvsstatus for små trossamfund og brugen af deres fortid? Prestigen ved Verdensarv er stor, da den betyder en særlig anerkendelse af et stykke bygget eller levende kulturarv, men er samtidigt en katalysator for større bevågenhed og indblanding fra organisationer, offentlige institutioner og turister, der indgår i brugen, oplevelsen og forvaltningen af disse som kulturarv. Dette projekt undersøger hvordan anerkendelsen som Verdensarv påvirker dagliglivet og historieforståelsen i tre beslægtede historiske byer og deres lokale trossamfund, før og efter Verdensarv. I et internationalt perspektiv belyser projektet effekterne af Verdensarv i Christiansfeld, der i 2015 blev optaget UNESCOs Verdensarvsliste for sin velbevarede bykerne fra 1700-tallet, grundlagt af den Herrnhutiske Brødremenighed, som stadig lever i byen. Dette fører også projektet til de to brødremenighedsbyer i Bethlehem, USA og Herrnhut, Tyskland, hvor lokale brødremenigheder, i kølvandet på Christiansfelds optagelse, er begyndt at søge om deres egne pladser på Verdensarvslisten. Ved at undersøge forventningerne før og erfaringerne efter Verdensarv i disse byer vil projektet bl.a. belyse spændinger mellem lokale, nationale og globale interesser og processer i forbindelse med kultur- og Verdensarvsudpegninger. Projektet ønsker dermed at udvide forståelsen af, hvordan forskellige aktører forstår, skaber og forvalter beslægtede kulturarvsfænomener i et både lokalt og internationalt perspektiv.

Arbejdet med arkitektur og dens frembringelse omfatter kendskab til mange forskellige medier og arbejdsformer. Det er derfor essentielt, at der på arkitektuddannelsen reflekteres over betydningen af mødet mellem mediernes forskellige egenskaber og muligheder, ikke mindst for derigennem at udnytte potentialerne i den arkitektoniske frembringelsesproces bedst muligt. Dette ph.d.- projekt undersøger systematisk, hvordan oversættelser mellem forskellige medier virker i den arkitektoniske frembringelse med udgangspunkt i fire udvalgte arkitektoniske medier: tekst, tegning, fotografi og model. Disse undersøgelser udføres gennem direkte afprøvning i målrettede undervisningsforløb på arkitektskolen. Projektet bidrager med viden om, hvordan oversættelse mellem medier skaber ny betydning og nye arbejdsformer i frembringelsen af arkitektur. I overensstemmelse hermed vil projektet vise, hvordan denne tilgang til den arkitektoniske proces kan operationaliseres i en arkitekturpædagogisk praksis. Projektets undersøgelser har relevans for de indledende faser i den arkitektoniske produktion, der indgår i arkitektuddannelsen, men også i et større, samfundsmæssigt perspektiv for andre tvær-disciplinære aspekter af arkitekturen, fx byggeprocessen og dens forskellige praksisser. Projektet kan således danne grundlag for udveksling mellem vidensformer i forskellige praksisser og discipliner, og hermed bidrage til formidling af arkitekturens værdiskabelse for samfundet.

Dette projekt studerer betydningen af globale normer i konflikter mellem lokale befolkninger og investorer, der ofte støttes af statslige myndigheder, i to vedvarende energiprojekter i Kenya: Lake Turkana Wind Power Project og Olkaria Geothermal Plant. Vedvarende energi efterspørges i stigende grad i Kenya, som ønsker at udnytte landets store potentiale for vindkraft og geotermisk energi. Til trods for den vedvarende energis mange fordele har den dog også potentielt negative sociale og miljømæssige konsekvenser. De to energiprojekter, som studiet fokuserer på, har haft konsekvenser for lokale befolkningsgrupper, hvoraf nogle opfatter sig som oprindelige folk. I henhold til FNs Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder har mennesker, der opfatter sig selv som oprindelige folk, ret til at få indflydelse på markante menneskeskabte forandringer i deres område, og derfor giver FN-erklæringen dem mulighed for at bekæmpe udefrakommende investeringer. I de to tilfælde har investorer og statslige myndigheder i høj grad betvivlet lokales brug af oprindelige folks rettigheder for at gøre det muligt at få adgang til jord og at genbosætte de, der bor på jorden. Gennem feltarbejde og tekstanalyser undersøger studiet, hvordan de forskellige befolkningsgrupper og interessenter forstår, bruger og udfordrer globale normer for oprindelige folks rettigheder. Samtidig beskriver studiet, hvilke konsekvenser disse sammenstød omkring globale normer har for adgang til jord og bæredygtig udvikling.

Dette Ph.d.-projekt ønsker at undersøge, hvorvidt politiske partier, der kritiserer liberale idéer fastholder deres ideologiske udgangspunkt, når de bliver regeringsbærende. Specifikt vil projektet undersøge de italienske erfaringer med sådanne regeringer og vil fokusere på henholdsvis Mussolinis og Berlusconis regeringer og den nuværende koalitionsregering ledet af 5-stjernebevægelsen og Lega. Disse regeringer har kritiseret og kritiserer normer, der typisk er forbundet med det liberale demokrati, og ved at analysere regeringernes sprogbrug ønsker Ph.d.-projektet at undersøge, hvorvidt regeringerne har udviklet denne kritik i takt med, at de har fået magt.Populærvidenskabelig beskrivelse UK → This PhD project examines whether political parties, which criticise the liberal tenets in the democracies in which they rule, uphold their ideological project once they reach power. The project focuses on the Italian experience with the fascist government (1922-1943), the Berlusconi governments (1994-1995, 2001-2006 and 2008-2011) and especially the current Government of Change (2018-). The project is interested in whether these governments change their critique of liberal and democratic values once in power and this will be examined by analysing the governments on a textual level. Building upon Michael Freeden’s theory of ideologies as being shaped by semantics, this PhD project will analyse whether the governments change their conceptualisation of core-concepts such as democracy, liberalism, the people and the system. This will be done making a diachronic and synchronic analysis of the governments discourse.

Tuberkulose (TB) har plaget mennesket i flere tusinde år og er stadig et stort problem. Sidste år blev over ti millioner mennesker syge af TB, og TB er nu den infektionssygdom, der forårsager flest dødsfald i verden. Danmark har en foruroligende nordisk rekord i smittespredning og huser Nordens største TB udbrud. Vi har langt mere aktiv smittespredning end vores nordiske naboer, og for nyligt har vi observeret spredning af multi-resistente TB stammer blandt etniske danskere. Der er således behov for fornyet fokus på TB, herunder forbedret diagnostik, behandling og kontrol, så smittespredningen standses. I Danmark råder vi over nye avancerede DNA-metoder til undersøgelse af TB, som gør os i stand til at analysere de enkelte bakterier i detaljer vha. såkaldt hel-genom-sekventering. Herved kan vi kortlægge og analysere udbredelsen af TB meget nøjagtigt. I dette studie ønsker vi at kortlægge specifikke risikofaktorer for TB, herunder betydningen af socioøkonomisk status og sammenholde risikofaktorerne med detaljerede oplysninger om smittespredning baseret på hel-genom-sekventering. Et sådant studie er aldrig tidligere gennemført i Danmark. Studiet vil bidrage med detaljeret viden omkring TB risikofaktorer og smittespredning, som kan bruges til at målrette TB kontrollen fremadrettet til gavn for den enkelte TB patient og til gavn for samfundet. Populærvidenskabelig beskrivelse UK → In tuberculosis (TB) low-incidence countries such as Denmark, there are still extraordinary high rates of TB in specific vulnerable and hard-to-reach risk group populations where TB control remains challenging. We will take advantage of comprehensive nationwide Danish register data and Mycobacterium tuberculosis (Mtb) strain collections to describe the molecular epidemiological TB trends in Denmark focusing on risk factors and Mtb transmission dynamics. We will identify TB patients’ demographic characteristics and risk factors, and causes of deaths, and specifically investigate the consequences of low socioeconomic status among TB patients. Data will be compared to a background population and we will use family cohorts for sub-analyses on socioeconomic status as an independent risk factor. Based on whole genome sequencing, changes in Mtb transmission dynamics will be described and linked to identified risk factors to point out new opportunities for TB control in Denmark.

Malerier på lærred udgør en betydelig andel af kunst i Danmark - en kunstform benyttet af alle fra Guldaldermalerne til Skagensmalerne og frem til nutidige kunstnere, som portrætmaleren Thomas Kluge. Hovedparten af værker fra disse kunstnere er fuldendt med et lag fernis, efter traditionel maleteknik. Fernis misfarves med tiden og tilslører de oprindelige farver og kompositioner. Malerierne mister derved læsbarhed, autenticitet, og værdi, hvorfor det er almindelig praksis i malerikonservering at afrense misfarvet fernis. Til fernisafrensning bruges i stigende grad geler, især fordi de er mindre toksiske end traditionelle organiske opløsningsmidler. Imidlertid mistænkes geler for at efterlade skadelige materialer, medvirkende til nedbrydning af malerierne. Ydermere, kan forsøg på at fjerne gelerne forårsage irreversibelt skade af maleriernes originale farvelag. Igennem et tværfagligt og internationalt samarbejde mellem Kunstakademiets Skole for Konservering, Danmarks Tekniske Universitet, kunstmuseet Tate i London, og University of Leeds, vil vi undersøge hvorvidt og hvorledes lærredsmalerier skades at fernisafrensning med geler. Samtidig vil vi identificere den mest optimale metode til fernisafrensning, til gavn for fremtidig bevaring af kunst i Danmark.

Parallelle religiøse retssystemer – i Tyskland, ja, men i Danmark? I Danmark har det siden reformationen været fremmed at forestille sig, at der skulle eksistere en religiøs ret, parallelt med det sekulære retssystem. Men mange trossamfund har faktisk en intern orden af retlig karakter. Det har de, bl.a. fordi de er led i en større, transnational struktur. Tilsvarende ønsker nogle mennesker at kunne følge religiøse normer som retlige i deres daglige liv. Ingen af disse måder at tænke parallelle retssystemer er fremmed i Tyskland. I dette komparative projekt undersøges, via et godt 3 måneder langt forskningsophold i Tyskland, hvad der er den juridiske baggrund for religiøs ret dér, og hvordan religiøs ret legitimeres, men også udfordres. Projektet giver adgang til databaser, biblioteker og centrale forskningsmiljøer. Formålet er at sammenligne danske forhold med tyske og bredere Europæiske, både teoretisk og empirisk. Formålet er endvidere at styrke fremtidigt forskningssamarbejde. Forskningsopholdet forventes at resultere i to publicerede videnskabelige artikler.

Formålet med dette projekt er at forstå, hvordan og i hvilken grad den nye socioøkonomiske bølge i den offentlige sektor – cirkulær økonomi, deleøkonomi og samskabelse – er medieret gennem en fundamental anden økonomi end pengeøkonomien, nemlig gaven og dens økonomi. Mens pengeøkonomien udgøres af den økonomiske transaktion (rettigheden til en serviceydelse mod betaling af skat), så inddrager gaveøkonomien ofte mange andre ressourcer i form af private og offentlige aktører samt borgere og brugere og er organiseret gennem forpligtelsen til at give, til at modtage, og til reciprocitet i denne udveksling. I det omfang vi kan forstå, hvordan den socio-økonomiske bølge er medieret gennem denne gaveøkonomi, så kan vi både få et indblik i hvordan nye former for ’public value’ er ved at opstå gennem andre former for horisontale organiseringer end den hierarkiske-funktionelle, der følger pengene og dens budgetter, og hvordan den økonomiske gaverationalitet sammen med pengeøkonomien aftegner nye økonomiske konflikter og hybrider i den offentlige sektor. Gennem disse indsigter er det desuden formålet at udvikle nye måder at opfatte og skabe ’public value’, gennem gaveøkonomiske former og nye organisatoriske principper. Fordelen i gaveøkonomien består i at denne ’public value’ i princippet er dobbelt, dvs. den værdi der er forbundet med at indgå i relationer (fællesskab) og outputværdien af relationerne (Fællesskabelse).