Projekter vi har finansieret

Der findes tusindvis af kendte og ukendte stoffer, også kaldet metabolitter, i forskellige kropsvæv. Disse metabolitter kan bl.a. sige noget om hvordan vores kost påvirker vores risiko for sygdom samt om hvilke fødevarer vi regelmæssigt indtager. Dette projekt vil belyse hvorfor nogle kostmønstre, fx en middelhavskost, er forbundet med lavere risiko for at udvikle type 2 diabetes samt udvikle en ny metode til at få et objektivt mål for kostindtag i store befolkningsundersøgelser – begge ved hjælp af metabolitter. Vi vil i et stort engelsk befolkningsstudie bruge en ny netværksalgoritme, der kan identificere potentielle kausale netværk af metabolitter der kobler bestemte kostmønstre til senere udvikling af type 2 diabetes. Disse mulige kausale sammenhænge vil blive efterprøvet ved brug af vores genetiske variation til at efterligne et lodtrækningsforsøg. Til slut vil vi genskabe resultaterne i en anden studiepopulation. Til at udvikle et objektivt mål for kostindtag, vil vi udføre et pilotstudie, der over en periode på 3 måneder vil indsamle information om kost gennem selv-rapporteret indtag og vha. flere urin- og hårprøver. Vores hypotese er, at metabolitter fra urin og hår, der repræsenterer indtag af forskellige fødevarer, kan give os et bedre og objektivt bud på vores kostindtag over en længere tidsperiode sammenlignet med selv-rapporteret indtag. Vores vision er, at begge metoder kan anvendes til at belyse hvordan fremtidens kost skal sammensættes.

Forstyrrelser i den humane energimetabolisme er et centralt problem i mange kroniske sygdomme, såsom cancer, diabetes og hjertekarsygdomme. Patienter med genetiske fejl i energimetabolismen er sjældne, men sygdomsmekanismerne kan give os et unik indblik i hvordan den humane energimetabolisme fungerer. Grundet de genetiske fejl i energimetabolismen er væv, som hjerte og muskler, der har et højt energibehov, særligt udsat i disse patienter. For at mindske komplikationer og starte behandlingen tidligt, er disse sygdomme inkluderet i screeningsprogrammer for nyfødte verden over. Det er derfor også vigtigt med gode behandlingsmuligheder for disse patienter og deres familier. Desværre er behandlingsmulighederne stadig begrænsede, da vi ikke kender mekanismerne bag disse sygdomme. Vores forskning i disse sygdomme har for nylig fundet, at immunresponset i disse patienter er påvirket af den forstyrrede energimetabolisme. Derfor ønsker jeg med dette projekt at 1) udvikle de første 2D og 3D hjerte og muskel organmodeller fra patient-specifikke stamceller med genetiske defekter i energimetabolismen, samt 2) undersøge immunresponset i disse organmodeller. Projektet vil give et unikt indblik i sygdomsmekanismerne i sygdomsrelevant væv, samt åbne døren for nye muligheder for behandling af forstyrrelser i energimetabolismen.

Op mod 25% af danske kvinder tager ikke imod tilbuddet om screening for livmoderhalskræft, men 50% af alle livmoderhalskræfttilfælde forekommer hos netop disse kvinder. Sædvanligvis bliver man screenet ved en gynækologisk undersøgelse, hvilket for mange kvinder i sig selv kan være en barriere mod at blive screenet. I et forsøg på at øge screeningsdeltagelsen er screening ved hjælp af urinprøver en lovende mulighed. Ansøger har vist, at kvinder foretrækker urinprøver til screening for livmoderhalskræft, men endnu er testen ikke sikker nok. I et internationalt samarbejde vil ansøger udvikle analysemetoder for at vurdere, om urinprøver til påvisning af infektion med human papillomvirus (HPV) og forstadier til livmoderhalskræft kan opnå samme diagnostiske sikkerhed som celleskrabet taget af lægen. Hvis urinprøver med høj sikkerhed kan påvise HPV samt forstadier, og testen kan identificere de kvinder, der skal udredes og behandles for livmoderhalskræft, så kan vi screene langt flere kvinder i højrisikogruppen for livmoderhalskræft, og gøre det på en mere skånsom måde. Dette kan redde liv og samtidig spare betydelige ressourcer i sundhedsvæsnet. Ansøger er specialist i selvopsamlede prøver til livmoderhalskræftscreening og sammen med forskere fra Antwerpen Universitet, Belgien, og Universitetsklinik for Kræftscreening ved Regionshospitalet Randers vil hun skabe de bedste muligheder for at gennemføre projektet til gavn for det nationale screeningsprogram.

Design af komplicerede tekniske konstruktioner, som vindmøller eller motorer, presses hele tiden, så de kan yde bedre, i længere tid og med færre omkostninger. Derfor er tilstedeværelsen af ikke-lineær dynamik et stigende problem. Ikke-lineær dynamik kan for eksempel opstå på grund af bolt-samlinger, magnetiske kræfter eller i slanke konstruktioner som gennemgår store udbøjninger f.eks. fra vindpåvirkning. Modsat lineære svingninger, kan ikke-lineære svingninger være et stort problem, fordi der endnu ikke findes robuste og færdigudviklede metoder til forudse hvordan en konstruktion vil opføre sig i sådan en situation. Det er både udfordrende at finde en god matematisk model og dernæst at bestemme parametrene i modellen. Utilstrækkelige modeller kan give uforsvarlige konstruktionsdesign og føre til omkostningsfulde driftsvigt. I dette projekt undersøges potentialet i at bruge dynamisk forstyrrelse (DD) som et middel til at finde modeller der kan beskrive den ikke-lineære opførsel i komplekse konstruktioner. En DD kan være enhver lille ændring, der påvirker systemets vibrationsrespons, som kan tilføjes som en kendt parameter, f.eks. ved at øge massen af konstruktionen nogle få procent. DD-ideen er ny, og dette projekt er første gang ideen bruges til ikke-lineær model-identifikation. Målet er at tilvejebringe et nyt værktøj til at forudse ikke-lineær dynamisk opførsel og øge tilliden til modelforudsigelser af komplekse konstruktioner, til gavn for både videnskab og industri.

For at imødekomme kravene til bæredygtighed, gjort klare gennem De Forenede Nationers 17 verdensmål, sigter Danmark mod en total dekarbonisering af energisektoren inden 2030. Vores samfund afhænger dog af en pålidelig infrastruktur, herunder omkostningseffektiv energiforsyning. Her er vindenergi en naturlig komponent, og Danmark har positioneret sig som verdensledende inden for produktion af møller og drift af parker. Med stadig større møller stiger de samfundsmæssige omkostninger forbundet med svigt af komponenter eller, værre, hele møller. Det er derfor vigtigt at opdage små fejl, fx revner, tidlig, før de eskalerer. Structural Health Monitoring (SHM) kan bruges til at observere vindmøller og forudsige svigt, hvilket muliggør rettidige modforanstaltninger. Nuværende SHM-teknikker er rent datadrevne eller næsten kun baseret på digitale modeller. Datadrevne modeller har ingen ide om det underliggende fysiske system, hvilket vanskeliggør forudsigelse af begivenheder, der ikke før har fundet sted. Digitale modeller mangler omvendt indsigt i responsændringer grundet fænomener, der ikke var forventet. Projektet foreslår derfor en hybrid tilgang, som kombinerer målinger og machine learning med effektive digitale modeller, der opdateres for at inkorporere mulige svigtmekanismer. Model- og måleusikkerheder behandles systematisk. Dette tillader realtidsmonitorering, som kan forlænge levetiden for møller med en forventning om mere omkostningseffektiv vindenergiproduktion.

For at kemiske reaktioner kan forløbe kræves der tilførsel af energi. Denne energi kan eksempelvis komme i form af varme fra omgivelserne og de fleste reaktioner kan fremskyndes ved at temperaturen øges. En anden måde hvorpå kemiske reaktioner kan forløbe hurtigere er ved at tilsætte en katalysator, hvorved energibarriererne sænkes. Jeg vil undersøge brugen af fotokatalysatorer til at overføre energi fra lys til at drive kemiske reaktioner. Ved at levere denne energi direkte til reaktanterne kan reaktioner udføres ved væsentligt lavere temperaturer. Man kan også få adgang til nye reaktioner der ellers ikke ville forløbe, hvilket åbner op for nye muligheder i lægemiddeludviklingen. Jeg vil udvikle en metode der kan bruges til fremstilling af aminer, en vigtig kemisk stofgruppe der hyppigt optræder i lægemiddelstoffer og mange andre vigtige produkter fra den kemiske industri. Her kan brugen af lys som energikilde spare vigtige ressourcer i både produktion og udvikling. Denne metode, photoredoxkatalyse, er meget fremtrædende indenfor grøn kemi. Grøn kemi er en række principper der har til formål at gøre den kemiske industri mere miljøvenlig ved at spare giftige og på andre måder skadelige kemikalier væk.

Når folkeskolens lærere klikker ind på digitale læremidler, møder de ofte læringsrelaterede elevdata i form af grafiske visninger: progressionskurver, benchmarks og kategoriseringer af elever i farverne rød, gul og grøn. Dette projekt undersøger, hvordan digitale læremidlers visninger af data påvirker læreres vurderinger af deres elevers læring. Grafiske visninger kan på den ene side formidle mønstre i data og dermed hjælpe lærere med at tilgå data. På den anden side er grafiske visninger aldrig neutrale, idet de fremmer nogle fortolkninger af data på bekostning af andre. Den voksende anvendelse af kunstig intelligens i digitale læremidler rejser yderligere spørgsmål om, hvorvidt grafiske visninger af elevdata også implicerer en automatisering af vurderinger. Dette projekt vil skabe ny viden herom ved at kortlægge grafiske visninger i danske digitale læremidler og undersøge sammenhængen mellem forskellige typer grafiske visninger og læreres brug af disse visninger. Hvilke værdier og forståelser af læring er indlejret i forskelige visninger? I hvor høj grad er vurderingen allerede foretaget af en computer? Og hvad sker der i praksis, når lærere skal anvende dem? Gennem kvalitative studier af henholdsvis digitale læremidlers grafiske visninger og læreres brug af disse i praksis skaber projektet ny viden om, hvilken rolle digitale læremidler spiller i læreres vurderinger af elevers læring.

Projektet tager afsæt i den stigende grad af etnisk diversitet på gymnasier i Danmark, og de problemer det associeres med, som opdelinger i ”brune og hvide gymnasier”, ”ghetto gymnasier” og frafald. Hvilken betydning har den stigende diversitet for elevers og underviseres deltagelse i den pædagogiske praksis? På hvilke måder håndteres, at éns gymnasium defineres som et ghetto-gymnasium? Hvilke grupperinger blandt elever gør sig gældende og hvordan forhandles de af underviserne? Studier viser, at elever og gymnasier udvikler sig i en segregeret retning, så der både fremkommer etnisk opdelte studiemiljøer samt gymnasier. Projektet har til formål at udforske, hvad der ligger bag disse opdelinger ved at se nærmere på undervisere og elevers erfaringer med diversitet og forskellighed. Projektet arbejder ud fra en formodning om, at der foregår forskellige differentieringsprocesser i forhold til elever og skoler, og at den kropsliggjorte differentiering, her forstået som racialisering, må tænkes ind som en del af problematikken. Et blik på eksisterende forskning på feltet i Danmark viser, at dette aspekt ofte er underbelyst, selvom at narrativer fra unge peger på, at det har stor betydning for deres uddannelsesveje og -erfaringer. Projektet søger derfor, på basis af feltarbejde på to forskellige gymnasier, at besvare spørgsmålet om, hvordan racialiserede differentieringer informerer og former pædagogiske interaktioner imellem elever og undervisere i gymnasier?

Idealet om den gudfrygtige stat voksede sig stærkere i løbet af 1600-tallet. Gudfrygtighed skulle gennemsyre regenter såvel som undersåtter. Det skulle tjene til at nå det altoverskyggende mål for alle kristne: frelsen i det hinsides. En del af at være gudfrygtig bestod i udryddelse af alt syndigt og alle falske kristne. Hekse tilhørte sådanne falske kristne, for i det skjulte havde de afstået deres dåb og indgået en pagt med Djævelen selv. Udryddelsen af hekse burde således være en pligt for enhver gudfrygtig konge. Projektet undersøger i hvilket omfang forfølgelsen af hekse indgik i bestræbelserne på at skabe et gudfrygtigt dansk kongerige, 1600-1660. Kongeriget Danmark var i 1600-tallet mere udstrakt end i dag, idet det foruden Danmark med Grønland bestod af Hertugdømmerne, Norge, Island og de svenske besiddelser. Der var strenge love mod hekseri for hovedlandet, men provinserne havde forskellig grad for selvbestemmelse og forskellige jurisdiktioner. Fælles var, at det var verdslige magthavere, som tog sig af hekseforfølgelserne. Gennem tre delprojekter søger projektet at klarlægge, hvilke forpligtelser konge, rigsråd og rigets lensmænd havde i sager om hekseri, og hvordan de tog del i hekseprocesserne. Ved at undersøge magthaverne bryder projektet med det sidste halve århundredes nedefra-perspektiv i nordisk hekseforskning, hvor heksen og dens omgivelser har været i centrum, og arbejder i stedet ud fra et statsopbygningsperspektiv.

Gennem en række kvalitative og kvantitative studier undersøges læring af fejl i offentlig digitalisering i sundhedssektoren. Læring af fejl adresseres som et socialt fænomen der indebærer at personer deler viden om årsager til og løsninger på fejl og dermed udvikler fælles ekspertise. Det kan imidlertid være en stor udfordring at dele erfaringer med fejl grundet disses uønskede og komplekse natur. Der er ingen tvivl om, at offentlig digitalisering er kommet for at blive. Dog er der i nyeste tid eksempler på, hvordan digitale systemer i bl.a. sundhedssektoren medfører fejl med ret så store og udbredte negative konsekvenser. Vi har derfor brug for at vide mere om, hvordan vi gennem læring af sådanne fejl kan være med til at forbedre digital ekspertise og løsninger. Projektet bidrager med en ny teoretisk forståelse af, hvordan fejl og relateret læring udvikles på interagerende interpersonelle, digital system og institutionelle niveauer. Derved kan vi opnå viden om, hvordan umiddelbart lokale, individuelle fejl og relateret læring udvikles som del af større, integrerede systemer af mennesker, teknologier og overordnede strategier. Spørgsmål, vi særligt fokuserer på at besvare, er 1) hvordan digitalt medieret viden påvirker medarbejdere, ledere, patienter og IT-udvikleres læring af fejl og udvikling af ekspertise og 2) hvordan læring af fejl påvirkes af og påvirker lokale og institutionelle strategier og holdninger til fejl i offentlig digitalisering.