Projekter vi har finansieret

Parkinsons sygdom (PD) er en hyppig og alvorlig neurodegenerativ synucleinopati, bl.a. forårsaget af deponering af α-synuclein (α-syn) i forskellige nervestrukturer. Sygdommen er karakteriseret ved en langsom progredierende nedbrydning af de motoriske og autonome nervefibre. De motoriske fibre er af betydning for bevægefrihed, hvorimod de autonome fibre regulerer vores organer. Sygdommen starter op til 20 år før kliniske symptomer på PD. På diagnosetidspunktet er mange neuronsystemer således svært og irreversibelt beskadigede. Det er derfor vigtigt, at vi bliver bedre til at opspore PD i prodromalfasen, så vi kan forstå den udløsende årsag, baggrunden for sygdomsprogression og på sigt kan starte forebyggende behandling. Fokus har primært været på REM søvnforstyrrelse som udtryk for en prodromal synucleinopati til PD. Vi har imidlertid vist, at disse patienter allerede har udtalte skader på det autonome nervesystem og nogle hjernestammestrukturer. Med dette projekt vil vi identificere patienterne endnu tidligere, ved at undersøge patienter med svær ortostatisk hypotension som ses ved pure autonomic failure og ved at påvise, at disse patienter har tegn til deponering af α-syn i huden og derfor udgør en prodromal fase af PD. Ved at følge patienterne forventer vi, at de udvikler REM søvnforstyrrelse og efterfølgende PD eller demens. Der anvendes et helt unikt, robust og valideret batteri af funktionelle, histologiske og nuklearmedicinske metoder i kombination med hudbiomarkører

Vanrøgt og misbrug i barndommen er én af de risikofaktorer for psykisk sygdom der kan forebygges. Børn er totalt afhængige af deres primære omsorgspersoner, og kan tåle megen modstand når de har den rette tryghed. Men når ens nærmeste er skyld i den modstand, og måske de som børnene har brug for beskyttelse imod, kan det skabe problemer med vidtrækkende konsekvenser. Sikker tilknytning til de nærmeste omsorgspersoner er nødvendig for sikker tilknytning senere i livet. Blandt patienter i voksenpsykiatrien er vanrøgt og misbrug måske mere hyppigt forekommende end antaget, og med en større betydning for deres mentale helbred. Skanningsstudier af mennesker har vist at personer udsat for vanrøgt eller misbrug, har strukturelle hjerneændringer der måske kan forklares af dette. I tråd med dette har kliniske studier vist at vanrøgt og misbrug ofte træder direkte frem i den kliniske manifestation af psykisk sygdom senere i livet, fx gennem hørehallucinationer. Det er vigtigt at undersøge om personer udsat for vanrøgt og misbrug har et andet og mere alvorligt klinisk forløb af deres sygdom end personer der ikke har været udsat for dette. Er det tilfældet vil det være vigtigt at afdække dette for at kunne gå videre mulige interventionsstudier blandt fx. familier i højrisiko.

Bipolar lidelse (BD) er en kompleks sygdom med en kompleks behandling, der rammer ca. 1-2% af befolkningen. Patienterne oplever ofte nedsat livskvalitet og problemer i familie og med uddannelse og arbejde. Inden for BD er væsentlige årsager til den utilstrækkelige effekt af nuværende behandlingsmuligheder forsinket indgriben på tidlige tegn på depressive og maniske symptomer samt nedsat adhærens til behandling. Den diagnostiske proces samt vurdering af symptomers sværhedsgrad er afhængige af subjektive oplysninger, hvilket peger på et behov for mere objektive målemetoder. Ved at bruge smartphones kan detaljerede data om komplekse psykopatologiske aspekter blive indsamlet over lange perioder på diskret vis og muligvis repræsentere kandidatmarkører til diagnostik og gradering af sygdomsaktivitet, samt give mulighed for tidlig og individualiseret behandling. Vi har tidligere udviklet et smartphone-baseret monitoreringssystem og vist, at data kunne repræsentere markører for sygdom, og som behandling give mulighed for innovative tiltag. Der er dog brug for studier udført med streng metodologi, samt flere randomiserede kontrollerede undersøgelser over effekt, såvel som mulige skadelige virkninger. Vi vil i disse to store studier gennem brug af kombinerede smartphone data identificere en diagnostisk markør for BD samt for sværhedsgrad af sygdom. Vi vil også undersøge effekten af smartphonebaseret behandling hos patienter med BD. Vores mål er at forbedre og målrette behandling af BD.

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder verden over, og ca. 15 % af alle brystkræft knuder indeholder et proteinstof benævnt HER2, som gør denne kræftform mere aggressiv. Denne såkaldte HER2-positive brystkræft behandles med antistoffer som tillæg til traditionel kemoterapi, hvilket har forbedret prognosen markant. Antistofferne kan imidlertid påvirke hjertet med nedsat hjertefunktion, hvorfor man overvåger hjertes pumpefunktion med skanninger under behandlingen. Den type skanning man traditionelt benytter til dette formål medfører en vis mængde stråling og er ressourcekrævende. Det er imidlertid blevet foreslået tillige at bruge målinger af hjerteblodprøver til denne hjerte overvågning, hvorfor formålet med denne undersøgelse er, at afklare om blodprøvetagning kan erstatte skanninger af hjertet under behandling med antistoffer for HER2-positiv brystkræft. Patienter, der vælger at indgå i undersøgelsen, vil i undersøgelsesperioden få fortaget både skanninger af hjertet og blodprøver, men via lodtrækning vil antistofbehandlingen blive styret enten via skanningerne eller via blodprøverne.

Klinefelter syndrom (KS; 47,XXY) er den hyppigste kønskromosom sygdom, og forekommer hos 1 ud af 660 nyfødte drengebørn. Syndromet er forbundet med en øget sygelighed og dødelighed grundet en lang række sygdomme. De grundlæggende genetiske mekanismer ansvarlig for den kliniske fænotype og variationen i denne er endnu ikke kortlagt. I nyeligt publiceret arbejde, har vi identificeret genetiske ændringer, som kan være relateret til den fænotype som ses hos KS. I nærværende studie, ønsker vi yderligere at belyse og karakterisere de nærmere genotype-fænotype sammenhæng ved KS. Mere specifikt ønsker vi: 1) at belyse om det unikke DNA hypermethylerings mønster som vi har set i perifert blod hos vores KS kohorte er universelt hos KS og således også er tilstede i fænotypisk relevant væv som muskel, fedt- og testis-væv, samt at kortlægge transkriptomet i fænotypisk relevant væv som muskel, fedt- og testis-væv med henblik på at identificere kandidatgener som kan være ansvarlig for fænotypiske træk som ses ved KS; 2) Identificere kadidatgener, nukleotidpolymorfier (SNPs) og kopiantalsvarianter (CNVs) hos KS og belyse deres rolle for den kliniske fænotype ved KS ved hjælp af integrerede analyser af molekylærgenetiske data og kliniske data og 3) at undersøge den biologiske effekt af kandidatgener på organniveau ved hjælp af Zebrafisk modeller.

Hjerterytmeforstyrrelser dækker over et bredt spektrum af tilstande fra helt fredelige ekstraslag til pludselig uventet hjertedød. Med dette projekt ønsker vi at frembringe ny indsigt med det ultimative mål at bedre patientbehandlingen. Fordelt på fire delområder foretages undersøgelser af kliniske og genetiske forhold vedrørende hjerterytmen. Det første delprojekt omhandler det nyfødte barns hjertediagram, normalvariationen beskrives, og den naturlige udvikling de første fire uger af livet kortlægges. I det andet delprojekt undersøges molekylærgenetiske aspekter af specifikke hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt. Kortlægning af arveligheden af hjerterytmeforstyrrelser og pludselig død, samt udbyttet af screening af familiemedlemmer, er fokus for tredje delprojekt. Det sidste delprojekt omhandler et fællesnordisk initiativ til fremme af præcisionsmedicin inden for hjertesygdomme. Denne multifacetterede tilgang rummer stort potentiale for frembringelse af såvel ny indsigt i de underliggende molekylære mekanismer samtidig med der også genereres ny viden der direkte kan appliceres i klinisk praksis.

Patienter med et svækket immunforsvar er mere modtagelige overfor infektioner og har en større risiko for alvorlige og måske dødelige forløb. Vacciner er et af vores vigtigste redskaber til at beskytte disse patienter, så vi kan forhindre sygelighed og dødelighed som følge af infektioner. Men der er brug for mere viden om, hvilke sygdomme, der rammer disse patienter, og hvordan de reagerer på vacciner, så vi dermed kan optimere vores måde at beskytte dem på. Vi vil gennemføre en række studier for at afklare, hvordan to hyppige vaccineforebyggelige infektioner hos voksne med svækket immunforsvar opfører sig: pneumokok og helvedesild (herpes zoster). Ved anvendelse af befolkningsdata tilgængelige fra flere landsdækkende registre vil vi undersøge forekomst, komplikationer, dødelighed og de potentielle gevinster forbundet med vaccination. Vi vil også gennemføre kliniske undersøgelser med henblik på at evaluere effekten af en af de nyere vacciner mod helvedesild hos immunsvækkede patienter. Vi vil inddrage patienter, som har gennemgået en levertransplantation eller får immun-dæmpende medicin på grund af f.eks. en bindevævssygdom (SLE). Pneumokokvaccination vil blive også givet. Vi vil måle cellefordeling og antistoffer før og efter vaccination for at vurdere virkningen af vaccinerne. Vores resultater vil styrke forebyggelsen af sygdomme hos særligt udsatte patienter og understøtte udviklingen af nye vaccinationsretningslinjer for voksne med svækket immunforsvar.

I dette projekt undersøger jeg, hvilke mekanismer der kan forklare, hvorfor uddannelse forebygger kriminel adfærd, og hvordan effekterne af disse mekanismer kan variere afhængigt af personlighedstræk. Ifølge danske undersøgelser har unge uden en ungdomsuddannelse større sandsynlighed for at begå kriminalitet end unge med en ungdomsuddannelse. Men hvorfor har unge uden en ungdomsuddannelse højere sandsynlighed for at begå kriminalitet? Er det fordi den unge sidder i et klasselokale under opsyn af en lærer og derfor har mindre mulighed for at begå kriminalitet, fordi den unge får ny viden, der gør det mere omkostningsfuldt at begå kriminalitet, eller fordi den unge får opfyldt sine uddannelsesmæssige forventninger? Der findes flere teorier om, hvordan uddannelse påvirker kriminalitet, men inden for forskningen mangler der empiriske undersøgelser, der kan underbygge eller så tvivl om teorierne. Derudover er det muligt, at disse mekanismer kan påvirke unge forskelligt afhængigt af de unges personlighedstræk, hvilket ikke er undersøgt. Mere omfattende viden om, hvordan uddannelse påvirker kriminalitet blandt udsatte unge, er vigtig for at forebygge kriminalitet i samfundet, og styrke vilkårene for de enkelte unge på kanten til kriminalitet. Undersøgelsen er ekstra relevant netop nu, fordi aktuelle ændringer i uddannelsessystemet har betydning for udsatte unges uddannelsesvilkår - herunder indførelsen af karakterkrav på ungdomsuddannelserne og afskaffelsen af modtageklasser.

Hvis man skyder en kort laserpuls ind i et dielektrisk materiale (altså et elektrisk isolerende materiale som for eksempel glas eller vand) ændres materialets optiske egenskaber lynhurtigt. Den korte puls anslår et stort antal elektroner, så materialet fra at være gennemsigtigt nu pludseligt nærmest opfører sig som et metal – et såkaldt "plasmaspejl". Det er således velkendt, at materialet herefter vil reflektere og absorbere en efterfølgende laserpuls. I dette projekt undersøges imidlertid det nyligt opdagede og ganske overraskende fænomen, at under de rette forhold ændres "spejlet" til en "forstærker" for den efterfølgende puls. Forstærkningen skyldes flerfoton-stimuleret emission, et fænomen, som er forudsagt teoretisk kort efter laseren blev opfundet, men som hidtil har været meget vanskeligt at observere. Dette nye fænomen kan potentielt revolutionere den måde, vi opfatter vekselvirkningen mellem lys og materialer på, og den nyopdagede forstærkningsmekanisme kan måske føre til helt nye typer af lasere. Et kombineret teoretisk og eksperimentelt samarbejde mellem universiteterne i Kassel, Kaiserslautern og Aarhus skal kortlægge mekanismen bag denne nye form for laserforstærkning. Gennem et systematisk studie af processen i en række forskellige materialer (og med forskellige tykkelser) vil projektet opnå viden om dens generelle baggrund, samt afdække potentielle anvendelsesmuligheder.

Dette projekt analyserer effekterne af “arbejder sortering” i arbejdsmarkedet. Sortering refererer til den sammenhæng der er mellem arbejder heterogenitet (fx i form af evner) og firma heterogenitet (fx i form af virksomhedens evne til at bruge arbejdere bedst muligt) i de matches (jobs) som eksisterer i økonomien. Projektet analyserer hvordan matchet mellem arbejdere og firma påvirker firmaerne produktivitet. Derudover undersøges det hvordan den stigende sortering som der er blevet dokumenteret i både dansk og internationale studier kan linkes til generel udvikling teknologi udvikling, disruption og globalisering. Stigende sortering påvirker økonomien både positivt (i form af fx højere produktion) og negativt (i form af stigende lønulighed). Derfor kan stigende sortering kræve yderligere politik tiltag fx. for at håndtere den stigende lønulighed, men at designe sådanne tiltag kræver en dybere forståelse af hvad der forårsager ændringer i arbejder sorteringen og hvordan sortering påvirker økonomien.