Projekter vi har finansieret

I Danmark er alkohol den dominerende årsag til skrumpelever, og ca. 8000 danskere lever med alkoholrelateret skrumpelever. Vi har i en række studier vist, at disse patienter har øget risiko for få en lang række akutte og kroniske sygdomme, herunder blodpropper i hjernen, i benene og i lungerne - men der er en væsentlig undtagelse: blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt, AMI). Faktisk har de en lavere risiko for AMI end såkaldt ”almindelige danskere”, bortset fra at deres risiko er let forhøjet i perioden efter, at de har fået konstateret skrumpelever. Vi vil prøve at forstå det mønster, og vi foreslår, at patienter med alkoholrelateret skrumpelever får AMI af andre årsager end almindelige danskere: De får det pga. akut forværring i skrumpelever (fx pga. blødning fra mave-/tarmkanalen eller infektion) snarere end pga. åreforkalkning, som generelt er den hyppigste årsag. Vi har to hypoteser: 1) Indlæggelser pga. komplikationer til skrumpelever medfører en kortvarig stigning i risikoen for AMI. 2) Risikoen for at få AMI efter indlæggelse for en infektion er højere for patienter med alkoholrelateret skrumpelever end for andre patienter. Vi vil bruge data fra danske sundhedsregistre til at belyse disse hypoteser, og håbet er, at vi kan bedre forståelsen af årsager til AMI blandt patienter med alkoholrelateret skrumpelever. Det kunne fx på sigt medføre, at vi begynder at tilbyde kortvarig blodfortyndende behandling til patienter indlagt med komplikationer til skrumpelever.

Opretholdelse af tilstrækkelig blodtilførsel til at dække det lokale iltbehov er afgørende for en persons fysiske formåen og for at undgå udvikling af sygdom. I dette projekt vil vi undersøge, hvordan ophobningen af affaldsstoffer fra stofskiftet påvirker blodkarrenes diameter – og dermed blodtilførslen – samt hjertets og muskulaturens funktion. Vi vil vurdere, i hvilket omfang effekten af affaldsstofferne på hjerte og kredsløb påvirker udholdenhed under løb – både akut og under længere tids træning. Forsøgene vil blive udført på mus, hvor proteiner af betydning for at registrere den lokale koncentration af affaldsstoffer kan manipuleres, så deres funktion kan afklares. Det er håbet, at vores fund kan bidrage til at bedre den fysiske formåen og mindske sværhedsgraden af symptomer hos patienter med hjerte- og kredsløbslidelser.

Operation er den 3. vigtigste årsag til dødsfald i verden. Komplikationer efter kirurgi er ofte betingede af, at kredsløbet til hele kroppen eller et enkelt organ har været utilstrækkeligt. Således er lavt blodtryk under og efter operation forbundet med komplikationer efter operation, og der er derfor stor fokus på opretholdelse af optimalt blodtryk under operation. Man ved dog ikke, hvilket blodtryk, der er det optimale. Det er sandsynligt, at det optimale blodtryk er forskelligt for forskellige patienter, og i så fald vil det være hensigtsmæssigt at skræddersy blodtryksbehandling til den enkelte patient. Vi vil med dette forsøg fokusere på patienters natteblodtryk, da det er forventningen, at man kan tåle at blive opereret med det blodtryk, som man sover med om natten. Vi vil undersøge, om den kendte sammenhæng mellem blodtryk under operation og komplikationer efter operation hænger sammen med den enkelte patients natteblodtryk, og at man således bedre kan tåle et lavt blodtryk under operation, hvis man normalt har et lavt blodtryk om natten. Vi vil inkludere 300 patienter, der skal opereres for karkirurgiske lidelser, undersøgelsen og indsamle natteblodtryk, hvileblodtryk, blodtryk under og efter operation. Efterfølgende vil vi sammenholde disse blodtryk med de komplikationer, der kommer efter operation. Hvis vi finder en sammenhæng, vil det være første skridt mod en skræddersyet blodtryksbehandling, som kan hjælpe mange patienter i Danmark og verden over

Personer ansat i højrisikojobs fx i militæret eller ved politiet har øget risiko for udsættelse for traumatiske oplevelser i tjenesten og som følge deraf at udvikle psykiske lidelser. Flere års forskning har desuden vist, at stressbelastninger i barndommen ligeledes medfører øget sandsynlighed for at udvikle psykiske lidelser i voksenlivet. Meget forskning tyder på, at stressbelastninger i barndommen i kombination med højrisikojobs kan øge denne risiko yderligere. For de berørte individer er konsekvenserne store, og for samfundet kan udgifter til tabt arbejdsfortjeneste som følge af stressbelastninger i barndommen og arbejdsrelaterede traumer være betragtelige. I dette forskningsprojekt vil vi med udgangspunkt i registerdata for militært udsendte, politibetjente og en civil sammenligningsgruppe a) estimere forekomsten, graden og varigheden af stressbelastninger i barndommen på tværs af populationerne, b) estimere sammenhængen mellem stressbelastninger i barndommen og psykiske lidelser i voksenlivet på tværs af populationerne og c) undersøge, om stressbelastninger i barndommen og traumatiske oplevelser i professionelle sammenhænge interagerer og dermed øger risikoen for psykiske lidelser yderligere. Resultaterne fra projektet vil kunne implementeres i fx politiet og forsvaret til målretning af forebyggelsesindsatser til dem, der er i høj risiko for at udvikle psykiske lidelser som følge af stressbelastninger i barndommen og traumeeksponering i arbejdslivet.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) er blevet kritiseret for at repræsentere en problematisk form for “distanceret retfærdighed”, hvor lokale ofre ikke inddrages tilstrækkeligt i ICC’s retsprocesser. Derfor igangsatte ICC, i samarbejde med det danske udenrigsministerium, projektet “Access to Justice” i 2017. Målet var at adressere kritikken af ICC ved at bringe retssagen mod Dominic Ongwen, en tidligere general i oprørsgruppen Lord’s Resistance Army, tættere på Ongwens ofre i Norduganda. Det skete gennem aktiviteter i ofrenes lokalområder, f.eks. fremvisning af videoer fra retssagen og dialogmøder. En evaluering viser, at ofrene generelt var positive overfor projektet. Dataen viser dog også, at inddragelsen af ofrene har forøget deres forventninger til den nu forestående udmåling af erstatning, samt skabt bekymring for, om nogle uretmæssigt vil positionere sig som ofre for at modtage erstatning. Der er således potentiale for lokal frustration og konflikt, hvis de øgede forventninger ikke indfries, eller hvis erstatningen opleves fejlagtigt fordelt. Gennem kvalitative og kvantitative metoder, vil dette DFF-projekt følge udviklingen af de lokale sociale dynamikker og opfattelser af retfærdighed, der vil udspille sig i kølvandet på “Access to Justice” projektet, med særligt fokus på ofrenes oplevelse af erstatningsudmålingen. Projektet vil bidrage med unik viden om mulige langvarige konsekvenser ved at bringe internationale retsprocesser tættere på lokale ofre.

Genetic hauntings undersøger, hvordan udbredelsen af kommercielle og let tilgængelige gentests til brug i hjemmet udfordrer den måde, som vi forstår sygdom, sundhed og helbred på i dag. Siden introduktionen af kommercielle hjemmegentests i 2007 har millioner af mennesker benyttet sig af firmaers tilbud om at fortælle dem om deres genetiske ophav og/eller risici for på sigt at udvikle visse sygdomme. Muligheden for at opnå et overblik over potentielle fremtidige sygdomsforløb uden om sundhedssystemet er med til at ændre de forestillinger og fortællinger, der knytter sig til sygdomme og deres temporale, relationelle og handlingsmæssige aspekter. I projektet undersøger vi to centrale brugergruppers oplevelser af og fortællinger om genetisk hjemmetestning: 1) individer der på baggrund af en familiehistorie præget af alvorlig sygdom benytter sig af gentest og 2) biohackere der udnytter den nyeste genteknologi i forsøget på at optimere deres kroppes sundhedstilstand. I bestræbelsen på at analysere subjektive gentestnarrativer introduceres og udvikles begrebet ‘sundhedshauntologi’. Et sundhedshauntologisk perspektiv hjælper med at forstå, hvordan sygdom i dag grundet bl.a. populariseringen af gentestteknologier i stigende grad forstås og fortælles som allerede tilstedeværende på trods af fraværet af en diagnose. Projektet undersøger dermed en kulturel transformation, hvor sygdom forskydes til et præ-diagnostisk domæne og sygdomsfortællinger begynder inden symptomer manifesterer sig.

Biskop Eusebios af Cæsarea skrev historie, da han i begyndelsen af 300-tallet udgav det første værk om den kristne kirke på hovedsproget græsk. Eusebios’ "Kirkehistorie" opnåede enorm succes og er i dag en af vores vigtigste kilder til oldkirken. Men hvordan så kristen historieskrivning ud før Eusebios og mens han levede? I dette projekt foretages den første omfattende undersøgelse af tidlig kristen historiografi. Formålet er at rekontekstualisere kristnes littære aktivitet i den græske kultur i det romerske imperium. Denne nye fortolkningsmodel skaber flere perspektiver på det uopdyrkede materiale: udviklingen af kristen historiografi; kristnes tætte men uudforskede forhold til tidligere og samtidige historieskrivere; og de hidtil uopdagede retoriske metoder og strategier hvormed kristne kristeliggjorde fortiden og samtidig gjorde den mere overbevisende for samtidige læsere. Dette projekt afklarer alle disse forhold ved komparative, filologiske og historiografiske analyser. Det er teoretisk funderet i bl.a. "transformation theory", som giver ny terminologi til at beskrive de kristnes revision af eksisterende skrifter fra kendte historikere som Herodot og Thukydid. Projektet bidrager med ny viden om kristen historieskrivning specifikt, antik historieskrivning generelt, og den kulturelle dialog mellem kristne og ikke-kristne i en central historisk epoke. Det har potentialet til at ændre på vores opfattelse af kristendommens intellektuelle og kulturelle rødder.

Kreditkortgæld er stærkt voksende i den fattige befolkning i Latinamerika. Det sker i takt med at store detailkæder i stigende omfang tilbyder kreditkort, der fungerer som en kassekredit, og som især er målrettet kvinder. Gennem etnografisk feltarbejde i Brasilien og Chile, to lande med stærke kreditindustrier, undersøger dette projekt to sider af de usikre udlåns udbredelse. På den ene side undersøger projektet fattige kvinders bestræbelser på at få adgang til kredit og deres daglige udfordringer med gæld, og på den anden side ser projektet nærmere på udbyderne, der konstant udvider kreditmarkedet med udviklingen af nye finansielle teknologier og algoritmer til kreditvurderinger. Projektet vil skabe ny viden om, hvordan det øgede behov for kredit ændrer vilkårene for menneskers liv i fattigdom og udgør en ny kilde til økonomisk forarmelse. Dertil kommer at den øgede gæld påvirker den ulighed mellem kønnene, som den økonomiske krise i Latinamerika allerede har forstærket særligt i kølvandet på COVID-19-pandemien. Teoretisk udvider projektet begrebet ekstraktivisme til også at omfatte finanssektoren, der gennem kommodificering af kvinders data og gæld fremdyrker et nyt finansielt marked baseret på marginaliserede grupper, som ikke tidligere har haft adgang til kredit i den formelle sektor.

Er det etisk acceptabelt at nægte visse borgere adgang til visse boligområder, eller er dette i modstrid med retten til fri bevægelse? Bør tidligere straffede borgere nægtes adgang til at kunne bo i udsatte boligområder, eller vil det være at betragte som en ekstra straf? Er det etisk acceptabelt af nægte visse gruppe af unge mennesker adgang til dele af byen (fx i parker og indkøbscentre)? Hvornår er ’gated communities’ etisk problematisk? Etiske spørgsmål af denne type bliver mere og mere aktueller og relevante i forhold til rets- og boligpolitik. Det er derfor påfaldende og problematisk, at en systematisk analyse af argumenter for og i mod denne type kriminelt præventive tiltag, stort set, er ikke-eksisterende i den internationale faglitteratur inden for Jura, Moralfilosofi og Statsvidenskab. Projektet søger at råde bod på denne mangel. Men ambitionen er også at forbedre beslutningsgrundlaget for politikere, bygherrer, byplanlæggere, designere og arkitekter når der skal træffes beslutninger der vedrører kriminalpræventive tiltag via design og byplanlægning. Tiltag som i den internationale faglitteratur bliver kaldt Situational Crime Prevention (SCP). Projektet vil også inddrage bland andet Arkitetsskolen i København og Det Kriminalpræventive Råd, som løbende kommentatore. Ideen er her at nogle etiske guidelines som beslutningstagere, kan anvende i forhold til etiske refleksioner over eksisterende og mulige former for SCP praksis.

Kinas Kommunistiske Parti efterstræber i dag at skabe moralske borgere og et moralsk samfund. Af denne årsag, har den kinesiske stat ikke alene revolutioneret sin digitale overvågning af befolkningen, kinesiske borgere opfordres nu også til at angive hinanden for umoralsk adfærd. Dette forskningsprojekt undersøger denne nye højteknologiske statsmoralisme. Projektet undersøger, hvordan den praktisk udfolder sig ved hjælp af etnografisk feltarbejde blandt "grid managers", som har til opgave at opretholde harmoniske relationer på gadeplan, og ved hjælp af interviews med deltagere i cases om moralsk angiveri. Vi spørger, hvordan statens moralistiske projekt tiltrækker deltagere, hvordan projektet diskuteres i kinesiske medier, og hvordan statsmoralismen påvirker det etiske liv og sociale relationer på et samfundsplan. Det er projektets hypotese, at hverdagslivet rummer talrige pragmatiske og kyniske måder, at omgå den højteknologiske statsmoralisme, men at den samlede samfundsmæssige effekt stadig kan være skadelig, såsom ved at underminere den sociale tillid. Vi ønsker med projektet at bidrage med ny empirisk viden til den offentlige debat om lov og moral, frihedsrettigheder, og den fremtidige brug af digital teknologi i demokratiske såvel som autokratiske stater.