Projekter vi har finansieret

Forkalkninger i hjertets kranspulsårer øger risikoen for hjertekarsygdomme. Disse forkalkninger kan medføre forsnævringer i hjertets blodkar og forårsage hjertekramper, samt øge risikoen for blodprop i hjertet. For at kunne undersøge dette, bliver patienter i høj risiko for at have svære forsnævringer undersøgt ved kateterbaseret kranspulsåreundersøgelse (KAG). En række teknologiske fremskridt inden for hjerte-CT, gør at det nu er muligt at undersøge hjertets blodkar for forsnævringer ved hjerte CT samt vurdere betydningen af disse for hjertets blodtilførsel ved avancerede computeranalyser (FFRCT) baseret på hjerte CT. Dette er lidet undersøgt hos patienter med svære kranspulsåreforkalkninger. Projektet har til formål at undersøge hjertesygdomsprognosen hos patienter med svære forkalkninger undersøgt med hjerte CT og FFRCT over de seneste 2 år i relation til fund ved disse undersøgelser. Der tages udgangspunkt i et tidligere projekt, hvor patienter med svære forkalkninger blev undersøgt – FACC-studiet. Patienterne vil nu blive undersøgt ved et registerbaseret studie, hvor der hentes data fra de danske registre for at undersøge, hvilken betydning et givent udfald af FFRCT har for patientens prognose. Hvis FFRCT er lige så god eller bedre end KAG ift. at sige noget om sygdomsprognose hos patienter med svære forkalkninger i kranspulsårene, vil flere patienter i fremtiden med fordel kunne udredes ved ikke-invasiv undersøgelse, med færre risici til fordel for patienterne.

Forsnævring af aortaklappen mellem venstre hjertekammer og kranspulsåren, er den hyppigste hjerteklapsygdom og ses på 6-8% af befolkningen over 65 år. Når hjerteklapforsnævringen bliver tilstrækkelig reduceret vil sygdommen udløse symptomer som åndenød, brystsmerter, svimmelhed og besvimelser. Årsagen til sygdommen er, at hjerteklappen forkalkes. I takt med at levealderen stiger, forventes det at andelen af befolkningen med forsnævring af aortaklappen vil stige. I dag tilbyder man operation til patienter med symptomgivende forsnævret aortaklap. Behandlingen kan foretages enten ved åben hjerteoperation eller ved en skånsom teknik, hvor hjerteklappen indsættes via et ballonkateter fra et blodkar i lysken. I dag tilbydes flere og flere patienter den skånsomme operationsteknik. Formålet med studiet er at undersøge, om nye vurderinger af hjertekammerfunktionen ved ultralydsscanning af hjertet kan bruges til at udvælge patienter, som vil få mest gavn af den beskrevne hjerteklapbehandling, samt undersøge virkning af klapbehandling på hjertekammerfunktionen det første år efter operationen. Vi vil undersøge de 450 patienter der fik lavet kateterbaseret hjerteklapoperation i perioden 2012-2017 på Aarhus universitetshospital. Alle disse patienter har fået lavet en ultralydsskanning af hjertet før indgrebet, og 1 og 12 måneder efter indgrebet. På disse skanninger vil vi lave nye vurderinger, hvor vi kigger mere præcist på hvordan hjertemuskulaturen fungerer.

Diabetes, der debutterer i graviditeten, kaldes graviditetsbetinget diabetes (gestationel diabetes mellitus (GDM)) og er en af de vigtigste risikofaktorer for senere udvikling af type 2-diabetes. Hormonet insulin spiller en afgørende rolle for sukkeroptaget fra blodbanen til kroppens celler. GDM menes at skyldes utilstrækkelig udskillelse af insulin fra bugspytkirtlen og nedsat virkning af insulin. Kvinder med GDM udviser desuden nedsat udskillelse af tarmhormonet glucagon-like peptide 1 (GLP-1), som normaliseres sammen med sukkerstofskiftet efter fødslen. Både føde og galdesyrer stimulerer udskillelsen af GLP-1 fra celler i tarmen. Nedsat udskillelse af GLP-1 spiller formentlig en vigtig rolle i udviklingen af GDM, men mekanismerne bag fænomenet er fortsat ukendte. Graviditet er blevet associeret med nedsat tømning af galdeblæren, hvorfor vi med nærværende studie ønsker at undersøge galdeblæretømning og koncentrationen af GLP-1 i blodet efter et måltid hos kvinder med GDM og hos gravide kvinder med normalt sukkerstofskifte. Vi forventer, at lavere koncentrationer af GLP-1 i blodet hos kvinder med GDM i tredje trimester af deres graviditet skyldes nedsat galdeblæretømning sammenlignet med gravide kvinder med normalt sukkerstofskifte. Resultaterne af vores studie vil bidrage til at forstå mekanismerne bag udviklingen af GDM og dermed øge mulighederne for udvikling af relevant behandling til disse patienter.

Over en million børn på verdensplan fødes hvert år med hjerneskade - ofte på grund af iltmangel under fødslen. Den eneste nuværende behandling for disse nyfødte er nedkøling af hjernen. Køling er vist sikkert og effektiv, men omkring 50 % af alle nyfødte, som bliver kølet vil stadigvæk erhverve sig alvorlige komplikationer herunder blive udviklingshæmmet eller dø. Der er derfor brug for undersøgelser af, hvorfor køling ikke altid virker. Nye rottestudier har vist at inflammation hos den nyfødte, f.eks. grundet infektion erhvervet i moderen eller under fødslen, ikke blot øger følsomheden overfor iltmangel, men også fjerner den beskyttende effekt af køling i hjernen. Dette betyder potentielt, at en stor procentdel af vores nyfødte modtager en behandling uden effekt, da iltmangel ofte opstår i forbindelse med infektiøse tilstande. Flere studier har vist, at rotteforsøg ikke altid kan overføres til mennesker, mens griseforsøg ofte kan. Formålet med vores studie er derfor at undersøge effekten af køling hos nyfødte grise udsat for inflammation forud for iltmangel. Hvis køling viser sig at være foruden beskyttende effekt i hjernen, skal andre behandlinger undersøges for at bringe den optimale behandling af vores nyfødte til klinikken.

Formålet er at undersøge om mål af muskulaturen i hjertets venstre forkammer målt ved ekkokardiografi kan forudsige risikoen for, at patienter med atrieflimren får tilbagefald efter behandling med radiofrekvensablation (RFA). Man kan i dag behandle atrieflimren med RFA. Ved RFA brændes der med et kateter et lille arvævsområde i hjertemuskulaturen, som får rytmeforstyrrelsen til at stoppe og resulterer i, at patientens hjerte atter genoptager en regelmæssig og normal rytme. Der er dog mange patienter, som får tilbagefald af atrieflimren efter radiofrekvensablation. Det er uklart, hvilke patienter der har størst risiko for tilbagefald. Nyere mindre studier har vist, at specifikke mål og analyse af hjertets venstre forkammer med ekkokardiografi kan udpege højrisiko patienter og dermed forbedre behandlingen af disse. Projektet er bygger på data fra 1823 patienter med atrieflimren, der i perioden 2011 til 2018 er blevet behandlet med RFA på Gentofte Hospital. Forud for behandlingen har patienterne fået undersøgt deres hjerte med ekkokardiografi. Disse analyseres både med almindelig ekkokardiografisk analyse samt en nyere analysemetode kaldet 2D-speckle tracking. Det undersøges derefter om analyserne kan forudsige hvem der får tilbagefald og hvem der ikke gør. Denne prognostiske viden vil kunne forbedre patienternes muligheder for at få den rette behandling, overlevelse, samt at få en forbedret levevis efterfølgende.

DNA vacciner er en relativt ny type vacciner baseret på cirkulære DNA molekyler (plasmider), som fremstilles i bakterier. Et gen, som koder for en beskyttende komponent fra det virus, man ønsker at vaccinere mod, indsættes i plasmidet. Når dette efterfølgende injiceres i muskulaturen på dyr eller mennesker, vil de muskelceller, som optager plasmidet, begynde at producere vaccine proteinet (antigenet). Dette aktiverer nu immunforsvaret, så at man bliver modstandsdygtig overfor virussygdommen. Konceptet er attraktivt både økonomisk og sikkerhedsmæssigt, da det er væsentligt lettere at fremstille plasmid DNA end at lave selve vaccine antigenet i laboratoriet, og plasmid DNA, der koder for et vaccine antigen, er uskadeligt og uden bivirkninger. Men på grund af svag eller manglende effekt, er det kun ganske få DNA vacciner, som i dag anvendes kommercielt. En af disse er rettet mod en virus infektion hos laks som opdrættes i Canada. I Danmark har vi udviklet en tilsvarende eksperimentel vaccine mod en virusinfektion hos regnbueørreder. Begge disse vacciner er giver hurtig og langvarig beskyttelse efter blot en enkelt vaccination. De underligende mekanismer er kun delvist klarlagt, og vi vil i dette projekt anvende de nyeste teknologier til klarlægning af baggrunden for vaccine effektiviteten på molekylært niveau. Denne viden vil vi efterfølgende bruge til yderligere at optimere virkningsgraden samt til at udvikle strategier for få ellers uvirksomme DNA vacciner til at fungere.

De teknologier der bliver anvendt under graviditeten, fødsler og på neonatalafdelinger har betydning for, hvordan død af fostre og spædbørn finder sted og bliver håndteret. En teknologi som fosterdiagnostik, der siden 2004 er blevet tilbudt alle gravide kvinder i Danmark, har ændret hvilke fostre, der dør, mens kølevuggen – en vugge med kølelegeme – har skabt mulighed for, at familier kan tilbringe længere tid med deres afdøde spædbarn. Teknologierne er både knyttet til bestemte normer for hvornår et liv er værd at leve, og til normer for hvordan afsked og sorg kan og bør gøres. Da senaborter og spædbarnsdød i stigende grad medieres af teknologi, rejser vi i dette projekt spørgsmålet: Hvordan er teknologi med til at forme døden, når den indfinder sig ved livets begyndelse? Ved hjælp af en kombination af etnografiske og juridiske metoder vil vi belyse de teknologiske og juridiske praksisser, der i dag fører til senaborter og opstår i forbindelse med død af børn født med meget svære misdannelser. Samtidig vil vi undersøge, hvordan mænd og kvinder, der har mistet et barn eller som har afsluttet en graviditet, lever med de teknologiske valg og beslutninger, der blev taget i forbindelse med at døden opstod og den døde krop blev håndteret. Gennem formidling af projektets viden til praktikere og i medier, skal projektet bidrage til bedre omsorg for forældre, der har mistet et barn, og kvinder og mænd, der får foretaget en senabort.

Formålet med dette projekt er elektrokatalytisk total mineralisering af svært nedbrydelige organiske forurenende stoffer, som pesticider og lægemidler, i kontamineret vand. Denne muliggøres af vores nylige opdagelse af en biomimetiske ikke-heme jernkatalysator, der kan elektroaktiveres til dannelse af en exceptionel reaktivt jernbaseret oxidant. Dette giver mulighed for design af ny teknologi til "oxidativt polering" af forurenet spildevand. Den samme katalysator er også en yderst effektiv aktivator af H2O2 med konsekvent fremstilling af både den ovennævnte jern-baserede oxidant og hydroxyradikaler. Dette unikke dobbelt oxiderende system muliggør fremstillingen af en elektrokemisk strømningscelle, hvori O2 reduceres ved katoden for at give H2O2, som derefter kan aktiveres af katalysatoren med samtidig dannelse af to kraftige oxidanter til ødelæggelse af de organisk forurenende stoffer. I et unikt konsortium med metalorganiske syntetiske kemikere og kemiske ingeniører vil vi (i) undersøge substrat bredde inklusiv de pesticider der forårsager nedlukning af vandværker i Danmark eg. desphenylchloridazon, BAM, atrazin osv., (ii) immobilisere jern katalysatoren ved at funktionalisere karbon-baserede materialer. Resultatet vil være proof-of-principle dokumentation for elektrooxiderende enheder til vandrensning med total mineralisering af kontaminanter og leder op til et projekt med en elektrokemisk flowcelle system.