Projekter vi har finansieret

Lungekræft er en af de hyppigste årsager til kræftdød hos mænd og kvinder i Danmark. Strålebehandling kan tilbydes med helbredende formål. Imidlertid modtager mange patienter ikke denne behandling på grund af potentielle bivirkninger til strålebehandling i lungerne. I dette projekt introducerer vi en metode til forbedring af strålebehandling ved at udvikle værktøjer til at undgå stråling til det højfunktionel lungevæv og derved forbedring af patientens lungefunktion efterfølgende. Vi vil bruge den eksisterende moderne strålebehandling som et fundament i kombination med nye lungefunktion-skanning til at udvikle skræddesyede behandlingsplaner for patienter med lungekræft. Overordnede mål med projektet er at forbedre behandlingsresultatet for individuelle patienter med lungekræft ved at optimere strålebehandling på en patientspecifik basis.

Ny immunterapeutisk behandling fokuserer på manipulation af T celler (CAR T cells), men denne behandling er risikabel og har stadig relativt høj risiko for at slå fejl. Dette skyldes blandt andet at cellerne mister deres evne til at bekæmpe sygdommene og forsvinder. Vi foreslår at bruge en sikker vaccine mod gul feber til at finde celler, der udtrykker en et bindingsmolekyle på overfladen (T celle receptor, TCR), som er særligt godt til at føre til stærke immunreaktioner. Målet er at udnytte dette molekyle på andre celler og på den måde give dem særlige egenskaber, der kan resultere I bedre behandlinger. Vi vil bruge celler fra raske vaccinerede mennesker, kortlægge deres immunforsvar mod vaccine for at finde det bedste bindingsmolekyler. Disse vil blive testet I cellekulturer og I humaniserede musemodeller. Vores projekt vil være med at åbne døren for mange nye muligheder inden for kontrol og styring af vedvarende gen-terapeutiske behandlinger.

Forestil dig en sang, som du kan udenad. Du kan nemt høre den og synge den inde i dit hoved. Du kan endda forestille dig sangen med lidt anderledes tekster, og hvis du er meget musikalsk, kan du synge den baglæns eller tilføje nye melodiske linjer til den rent mentalt. Dette er et eksempel på, hvor omfattende vores musikalske fantasi kan være. Alligevel ved vi meget lidt om, hvordan hjernen forestiller sig, husker og manipulerer disse musikalske "tanker". For at undersøge dette emne vil jeg i samarbejde med Knight-laboratoriet ved University of California i Berkeley optage aktivitet direkte inde fra hjernen, mens forsøgspersoner udfører en simpel arbejdshukommelsesopgave. Vi vil bruge avancerede machine learning-teknikker til at afkode musikalske billeder fra hjerneaktivitet, og vi vil se på hjernens svingninger for at undersøge mekanismerne bag at huske og mentalt manipulere sekvenser af musikalske lyde. At forstå dette problem vil i høj grad fremme vores viden om hukommelse og lytning, og vores viden om afkoding af lydbilleder fra hjerneaktivitet kan måske hjælpe patienter med kommunikationshandicap.

Porøse materialer finder stor anvendelse i komponenter til passiv støjbekæmpelse og bliver brugt i bl.a. bygninger, køretøjer og maskiner. For at sikre den optimale støjdæmpning, kræver det kendskab til de parametre, som bestemmer de viskose og termiske tab i materialet. Ingen af de eksisterende metoder til måling af disse parametre kan tilvejebringe nøjagtige data. En af årsagerne til dette er at metoderne bygger på en simplificerende antagelse om at materialets opførsel ikke afhænger af retningen på lydbølgen. Det er imidlertid velkendt at porøse materialer har en udpræget retningsafhængighed, som påvirker deres absorption af lyd. Dette projekt vil udvikle nye metoder til karakterisering af lydabsorption, som tager højde for retningsafhængigheden i porøse materialer. Disse metoder vil forbedre vores forståelse af hvordan porøse materialer absorberer lyd og vil sikre grundlaget for designe materialer med de ønskede akustiske egenskaber, og på den måde sikre optimalt støjbekæmpelse. WHO har for nylig fastslået at støjforurening er den anden største miljømæssige trussel mod sundheden i Europa, og projektet bidrager derfor til en sundere og mere bæredygtig verden.

Majoriteten af pacemaker patienterne opereres flere gange med henblik på erstatning af batteriet, på grund af den begrænsede levetid af den konventionelle pacemakers batteri. Teknologien er et innovativ energy-harvester design baseret på piezo-elektricitet, som kan give mulighed for at opnå den krævende mængde elektrisk energi til leadless pacemakers. Energihøstningsmekanismen består af piezoelektriske elementer som benytter vibrationen fra hjertemusklens sammentrækning til at producere elektriciteten og give livslang selvdrevet pacemaker.

Effektelektronik er udbredt i dag i mange anvendelser, såsom vindmøller, solcelleanlæg, elektriske køretøjer osv. Fremskridtene indenfor effektelektronik teknologien er imidlertid blevet begrænset af en stor flaskehals: verifikationen af pålideligheden og den test tid, der skal til for at påvise pålideligheden. I hvert trin af en udviklingsproces skal nye design testes i måneder eller endda år for at bestemme levetiden med tilstrækkelig sikkerhed. For at løse denne udfordring har dette projekt til formål at reducere testtiden med 90% ved at udvikle et helt nyt testkoncept. Ved brug af dybdegående fysisk modellering af udmatnings-mekanismerne i effektelektronikken og skræddersyede data-drevne metoder kan et apparats levetid forudsiges baseret på data ud fra en kortvarig test i stedet for at teste enheden over meget lang tid. Den nye metode skal hjælpe producenterne til at reducere tiden til markedet og test omkostningerne. Desuden er dette nye koncept en ikke-destruktiv test metode. Alle produkter kan endvidere testes, inden de leveres til forbrugerne, mens den konventionelle pålidelighedstest er baseret på en prøveudtagning. Dette vil forbedre produkternes pålidelighed betydeligt og reducere risikoen for at introducere nye produkter på markedet.

Netværkets mål er at tilvejebringe samtaler og dialog om global miljøretfærdighed i skæringspunktet mellem den akademiske verden og civilsamfundsorganisationer, særligt aktivister og NGOer. Hensigten er at styrke miljøhumaniora i Danmark og miljøhumanioras forbindelse til civilsamfundet. I den forbindelse vil netværket udvikle værktøjer og begreber rettet mod en ny samfundsrettet miljø-humaniora og herigennem forbinde Danmark med verden. Med fokus på global retfærdighed, udforsker og omdefinerer netværket grænserne mellem videnskabernes og civilsamfundets involvering i miljø- og omstillingsproblematikker. Netværket undersøger nye interventionsformer og understreger derigennem humanioras centrale placering i forhold til at begrebsliggøre og synliggøre den økologiske krises komplekse samspil mellem det humane og den non-humane omverden. Netværket bygger på to komplementære ideer: 1) At humaniora bliver teoretisk beriget gennem kontakt og samarbejde med aktuelle former for miljøaktivisme og civilsamfundsengagement; 2) At humanistisk forskning kan bidrage til offentlige miljødebatter og omstillingstiltag.

Grønt guld – om forskning i levende cellefabrikker og at finde veje til fremtidens bæredygtige metabolismer. Hvordan kan celler fra gær og bakterier hjælpe os med at skabe bærebygtige bioteknologier? Og hvilke forbindelser er der imellem cellulære livsformer og nationale interesser i at fremme Danmarks lederskab i en emergerende bioøkonomi? Med afsæt i et etnografisk feltarbejde vil dette projekt følge forskeres arbejde med at etablere celler fra gær og bakterier som levende fabrikker, der kan konvertere biomasse fra industrielt landbrug til bio-baserede kemikalier. Formålet er at tilvejebringe viden om hvordan forskning i cellers metabolisme baserer sig på konkrete teknikker, teknologier og metoder, hvor celler bliver resourcer til menneskelige formål. Derudover sætter projektet fokus på den infrastruktur, der knytter sig til forskningen i cellefabrikker og særligt betydningen af sammenfletningen imellem grundforskning i cellulære livsformer, biotech startups og nationale interesser i en bæredygtig bioøkonomi. Hvilke muligheder giver denne særlige indretning af forskning for skabelsen af viden om celler i relation til bæredygtighed? Og hvordan kan der åbnes et rum for en bredere diskussion af de bioetiske spørgsmål, som forskning i cellefabrikker rejser? Denne viden skal bygge bro imellem forskning og praksis ved at bidrage til en vigtig diskussion om betydningen af de etiske, sociale og økonomiske aspekter af forskning i celler og indretningen af en bæredygtig bioøkonomi.

Autisme spektrum forstyrrelser (ASF) er neurologisk baserede udviklingsforstyrrelser, der er forbundet med sociale, kommunikative og adfærdsmæssige vanskeligheder. Personer med ASF kan også have svært ved at genkende ansigter og animerede objekter som eksempelvis dyr. Disse vanskeligheder forklares ofte som en følge af de sociale vanskeligheder. I det aktuelle projekt udfordrer vi denne forståelse. Vi antager, at problemer med ansigts- og objektgenkendelse ikke (alene) afspejler de sociale vanskeligheder, men derimod en grundlæggende forskel i, hvordan personer med ASF opfatter visuelle indtryk sammenlignet med personer uden ASF. Vi afprøver denne antagelse gennem en serie af eksperimenter, der tager udgangspunkt i en teori om visuel genkendelse, vi har udviklet de seneste år. Eksperimenterne vil belyse om, og i givet fald hvordan, personer med ASF adskiller sig fra personer uden ASF med hensyn til opmærksomhedsfunktioner og visuel genkendelse af ansigter og objekter. Hvis vores antagelse understøttes, åbner det for en alternativ forståelse af ASF, hvori de sociale vanskeligheder ikke nødvendigvis er primære, men kan fortolkes som sekundære følger af et mere grundlæggende karakteristika ved den måde, som mange individer med ASF opfatter verden på visuelt. Dette har betydning for vores grundlæggende forståelse af ASF, og kan få betydning for den fortsatte udvikling af redskaber til at støtte personer med ASF.

Skyggefølsomme planter reagerer på skygge ved at øge væksten for at maksimere lysoptaget. Denne reaktion er uønsket i afgrødeplanter, fordi ressourcer omdirigeres fra produktion af f.eks. kerner til at forlænge stilke. For en bæredygtig landbrugsproduktion er det yderst vigtigt, at vi lærer at udrede komplekse signalnetværk for at forbedre plantens ydeevne under suboptimale forhold, især i lyset af faldende tilgængelighed af landbrugsarealer. Denne ansøgning vil undersøge transkriptionelle ændringer, der hidtil har været skjult i genomet, samt afkode nye feedback-regulatoriske moduler. Ved hjælp af komparativ genomforskning med modelplanten Arabidopsis og afgrødeplanten tomat vil vi identificere hovedregulatorer for skyggeunddragelse. Afkobling eller forbedring af feedbackmoduler, der virker i skygge, kan føre til mere skyggetolerante afgrødeplanter.