Projekter vi har finansieret

Formålet med mit forskningsprojekt er at foretage en teoretisk funderet undersøgelse af små- og mellemstore virksomheders (SMV) deltagelse i offentlige udbud. I EU skal ordregivende myndigheder opdele store kontrakter i delkontrakter, således SMV'er nemmere kan deltage, men i praksis er det let at afvige fra standardreglen ved at udarbejde en forklaring eller undskyldning, hvilket gør reglen vag. I USA er der omvendt meget specifikke regler for SMV’ers deltagelse i offentlige udbud, herunder at andelen af SMV'er i alle offentlige udbud skal udgøre 23% samt at små virksomheder, der ejes af kvinder, mindretal, socialt og økonomisk dårligt stillede personer mv. skal gives adgang til at deltage i nationens økonomiske opsving. De amerikanske regler er meget klare og specifikke, og målet er således at konkludere, om der er nogle "lessons to be learned" fra amerikansk ret, der med fordel kan inkorporeres i europæisk ret og dermed gøre denne klarere, stærkere og mere brugbar.

De sidste 30 år er huspriserne I en række vestlige lande steget mere end inflationen. Det har betydet, at boligejere har oplevet markante stigninger i deres formue gennem øget friværdi. Det er imidlertid ikke alle, der har fået mere friværdi – mange husejere, særligt i landområder, er sammen med lejere blevet efterladt på perronen, alt imens velstandstoget har buldret derudaf for boligejere i de større byer. Dette projekt undersøger, hvilke konsekvenser den øgede ulighed i boligformuer har for befolknings politiske holdninger og adfærd. Konkret ser projektet på hvordan og i hvilket omfang, de der har fået øgede boligformuer, beskytter disse formuer fra politiske trusler såsom øgede boligskatter. Det undersøges også, hvordan den gruppe der ikke har oplevet stigende velstand reagerer, herunder i hvilket omfang følelsen af ikke at være blevet inviteret til ”boligprisfesten” øger opbakningen til de populistiske strømninger, som er stadig mere udbredte i vestlige demokratier. Projektets fokuserer på to cases: Danmark og USA. To meget forskellige lande som begge har oplevet stigende og mere ulige boligformuer. Formålet med at undersøge både Danmark og USA er at kunne tegne et relativt generelt billede af, hvilke politiske konsekvenser den øgede ulighed på boligmarkedet har haft og vil have i fremtiden.

Hvad tænker politikerne om vælgerne? Når de politiske magthavere skal beslutte, hvordan en kommende pensionsreform skal udmøntes eller hvilket argument, der vil være det mest effektive at hive frem under en politisk debat, tænker de formentlig på, hvordan vælgerne i sidste ende vil reagere. Politikernes forventninger til, hvordan vælgerne vil reagere på det, politikerne gør, spiller en helt central rolle i den politiske proces. Men vi besidder imidlertid meget lidt systematisk viden om, hvad politikerne reelt tænker om vælgernes adfærd—og om politikernes intuitioner stemmer overens med, hvordan vælgerne rent faktisk reagerer i politik. Dette projekt vil som et af de første kortlægge politikernes intuitioner om, hvordan vælgerne reagerer i politik ved at kombinere eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle undersøgelser af vælgernes reaktioner på politiske forslag med parallelle undersøgelser af, hvordan politikerne tror, at vælgerne vil reagere på de samme forslag. Undersøgelserne vil blive fortaget på tværs af forskellige politikområder og i to forskellige lande (Danmark og USA) for at komme så tæt på politikernes generelle intuitioner om vælgerne som muligt. Projektet vil hjælpe med at besvare et af de helt store spørgsmål i moderne, demokratiske samfund: Frygter politikerne vælgernes reaktioner og, i så fald, er politikernes frygt ubegrundet?

Diabetisk nyresygdom er en alvorlig komplikation til diabetes med meget store konsekvenser for såvel den enkelte patient som for samfundet. Diabetisk nyresygdom er den største enkeltstående årsag til nyresvigt i Danmark, men indtil nu har årsagerne til at nogle patienter udvikler denne komplikation i vidtgående grad været ukendte. Vi ved, at iltmætningen i nyrevævet er af stor betydning for udviklingen af nyresygdom. Denne viden stammer fra nyrebiopsier i laboratoriet, men lokal og global iltmætning i en hel, fungerende nyre i en patient har indtil for få år siden ikke været mulig at belyse. Nye landvindinger inden for magnetisk resonans-skanning, gør nu, at man kan udføre meget præcise målinger af nyrens iltmætning, helt uden at tage biopsier. Skanningen kaldes BOLD-MRI (Blood Oxygen Level Dependent Magnetic Resonance Imaging). På denne måde er det muligt at blive klogere på, hvilke underliggende patofysiologiske mekanismer, der driver udviklingen af nyresygdomme hos diabetikere. I dette studie måler vi nyrens iltmætning med BOLD-MRI hos type 2 diabetikere med stor hjerte-kar risiko og sammenligner med en matched kontrolgruppe uden diabetes. Gennem øget viden om sygdomsmekanismer opnås bedre mulighed for bedre forebyggelse og behandling af diabetisk nyresygdom.

Hvert år rammes 15 millioner mennesker af slagtilfælde, som fører til 5 millioner dødsfald. 8 ud af 10 slagtilfælde skyldes en blodprop i hjernen. Der er sket store fremskridt i behandlingen heraf, og oftest fjernes blodproppen inden for få timer. Til trods for dette oplever én ud af fire patienter, at hjernegennemblødningen efter behandlingen er nedsat, hvilket yderligere forværrer hjernefunktionen og symptomerne. Den uhensigtsmæssige mekanisme bag dette er ikke klarlagt, men synes at skyldes en konstriktion af blodkarrene i området, hvor der tidligere var en blodprop. Overaktivering af flere typiske signaleringsveje, der medfører blodkarkonstriktion er forsøgt påvist – uden succes. Vi foreslår en ny mekanisme med en signaleringsvej i muskelceller i hjernens blodkar. Nyere forskning har vist, at denne signaleringsvej kan føre til blodkarkonstriktion og, at dens aktivitet er øget i hjerneblodkarrene efter et slagtilfælde, hvorfor vi mener, at den er af stor interesse. Vores samarbejdspartnere fra USA har udviklet et lægemiddel, der kan hæmme denne signaleringsvej. For at eftervise hypotesen vil vi modellere et slagtilfælde i mus for at undersøge aktiviteten af den formodede signaleringsvej og se, om blodkarkonstriktionen og dermed symptomforværringerne forsvinder ved at hæmme signaleringsvejen med lægemidlet. Klarlægning af denne fundamentalt nye mekanisme vil sætte os i stand til at forbedre prognosen af slagtilfælde i patienter og således foreslå en ny behandlingsstrategi.

Et stigende antal patienter får indopereret enten en pacemaker eller ICD (Implantable Cardioverter Defibrillator). En pacemaker bruges til at behandle hjerterytmeforstyrrelser med langsom hjerterytme, mens en ICD-enhed er en avanceret pacemaker, som kan give et elektrisk stød for at stoppe anfald af livstruende karakter og genoprette normal hjerterytme. Anlæggelsen af pacemakeren eller ICD-enheden foregår ved et mindre operativt indgreb, og dermed er der risiko for procedure-relaterede komplikationer. Derfor skal fordelene ved at få indopereret en PM eller ICD-enhed opvejes i forhold til risikoen for at få komplikationer. Det har stor klinisk relevans at få afklaret, hvilke faktorer som kan forudsige de procedure-relaterede komplikationer. Vores hypotese er, at risikoen for at få komplikationer kan forudsiges ud fra patienternes kendte sygdomme/komorbiditeter. Formålet med projektet er, at undersøge om antal kendte sygdomme hos patienterne er associeret med øget risiko for komplikationer og dødelighed i løbet af de første 12 måneder efter implantationen af pacemaker eller ICD-enhed. Dette gøres ved brug af danske registre inklusiv Pacemaker og ICD-registeret i perioden 2000-2017.

Blodprop i hjertet er den hyppigste hjerte-kredsløbskomplikation, der opstår inden for 30 dage efter en operation. Med mere end 300 millioner operationer udført årligt på verdensplan, bliver flere millioner mennesker hvert år ramt af denne tilstand. Det er en diagnose, der kan være vanskelig at opdage. Uden systematiske blodprøvetagninger af hjertemarkører hos højrisikopatienter i dagene efter en operation, vil en stor del af tilfældene forblive uopdaget. Problemet er, at vi for nuværende har svært ved at identificere sådanne højrisikopatienter. Derudover har de operations-relaterede blodpropper i hjertet en højere 30-dages dødelighed end de spontant opståede. Formålet med dette studie er at sammenligne blodprop i hjertet mellem de kirurgi- og ikke-kirurgi relaterede tilfælde. Vi vil udføre et kohortestudie, der inkluderer alle tilfælde af blodprop i hjertet i perioden 2000-2019. Denne kohorte underopdeles efterfølgende i en eksponeret (operation inden for 30 dage) og ikke-eksponeret (ingen operation). Oplysninger om risikofaktorer, prognostiske faktorer og udfald indhentes fra forskellige danske databaser. Dette studie vil forbedre vores evne til at identificere de patienter, der vil have den største gavn af at blive overvåget mere intensivt i dagene efter en operation. Desuden vil studiet bidrage til den kliniske viden om hvilke følgesygdomme, der kan forekomme i årene efter kirurgi-relateret blodprop i hjertet, og hvorvidt dette adskiller sig fra spontane blodpropper.

Diabetes, og specielt diabetisk nyresygdom, er tæt forbundet med udvikling af hjertekarsygdom. Søvnapnoe kan både være et symptom på og forstærke udviklingen af hjertesygdom hos diabetikere. Resultatet er forkalkninger i kredsløbet, stive blodkar og hos nogle hjertesvigt. Vi ønsker på den baggrund at undersøge sammenhængen mellem søvnapnoe og tegn på hjertekarsygdom. Natlig søvnapnoe er dog underdiagnosticeret hos diabetikere pga. dårlig sammenhæng mellem symptomer og den faktiske mangel på ilt. Mange diabetikere har formentlig natlig iltmangel uden at vide det. I studiet vil patienter tilknyttet klinikken for diabetisk nyresygdom på Aarhus Universitetshospital blive undersøgt for søvnapnoe; 40 patienter med svær søvnapnoe sammenlignes med 40 patienter uden søvnapnoe. Begge grupper får lavet måling af forkalkningen i hjertets kranspulsårer vha. CT- skanning mens hjertets pumpekraft undersøges med ultralyd (ekkokardiografi) og stivheden i hovedpulsåren måles med små tryksensorer. Vi sammenligner grupperne og vurderer om der er øget forkalkningsgrad eller ikke erkendte tegn på hjertesvigt ved svær søvnapnoe. Perspektivet er at diabetespatienter skal screenes for søvnapnoe og patienter med søvnapnoe skal undersøges nærmere for hjertesygdom også selv om de ikke umiddelbart har symptomer på dette.

Hjerneceller kommunikerer med hinanden ved at frigive transmitterstof fra deres celleudløbere. Transmitterstoffet opfanges af andre hjerneceller. Frigørelsen af transmitterstof sker ved fusion af små membran-’bolde’ med plasmamembranen, hvilket kræver dannelse af SNARE-proteinkomplekset. Munc18-1 er et protein som spiller en afgørende rolle for at regulere kompleksdannelsen og transmitterstoffrigørelsen. Mutationer i genet for Munc18-1 (kaldet STXBP1) medfører epileptisk encefalopati, kendetegnet ved alvorlige epileptiske anfald og intellektuelt handicap. Patienterne er ofte ataksiske og mange er ude af stand til at tale og gå. Vores hypotese er, at mutationerne påvirker balancen mellem aktiverende og hæmmende kommunikation i hjernens kredsløb. For at teste vores hypotese vil vi sammenligne den elektriske aktivitet af hjernekredsløb fra dyremodeller med og uden en mutation af STXBP1-genet. Vores resultater vil kaste lys på patofysiologien af epileptiske encefalopatier, hvilket kan bane vej for nye behandlingsmuligheder.

Akademisk kvarter er et humanistisk forskningstidskrift med en profil, der efter internationale forhold er enestående, idet fokus er på humanistisk forskning generelt uden en specifik hovedinteresse. Hvert nummer, hvoraf der udkommer to årligt, er forsynet med et tema, der belyses ud fra humanistiske fagfelter og forskellige humanistiske metoder. Temaerne undersøger dermed en bred interaktion i en global verden mellem humanistiske fagtraditioner samt væsentlige samfunds- og naturvidenskabelige input. Der er nu publiceret 419 artikler online med open access, og ca. en tredjedel er internationale bidrag. Nylige forskningstemaer har været Ikoner, Fritid, Sundhed, Udfordringer til kunst og humaniora, Netværk, Virkelighed og Gå/Walking. Hver dag er det unikke antal visits på hjemmesiden - http://www.akademiskkvarter.hum.aau.dk/ - gennemsnitligt ca. 100.