Projekter vi har finansieret

World Wide Web, som vi kender det i dag, er en af de mest indflydelsesrige opfindelser, der har ændret vores liv radikalt. Det såkaldte Semantiske Web er mindre kendt. En af grundene til at teknologien endnu ikke anvendes bredt, er at grundlaget for det Semantiske Web, Web of Data, helt afhænger af tilgængeligheden af de tjenester, der tilbydes af dataudbydere, og de kan være tilgængelige på et givet tidspunkt eller ikke. RelWeb vil derfor udvikle løsninger til at sænke byrden for dataudbydere og etablere et pålideligt Web of Data, der kan forespørges effektivt på. Da datasæt kan være ufuldstændige eller indeholde fejl, vil RelWeb understøtte opdateringer og især aktivere brugerdrevne opdateringer, hvor en række brugere, der ikke nødvendigvis kender eller stoler på hinanden, er enige om at opdatere bestemt information. Desuden giver RelWeb også mulighed for at spore, hvordan et datasæt er blevet ændret over tid, og hvordan svaret på en forespørgsel blev beregnet.

Hjertekarsygdom er den sygdom i verden der forårsager flest dødfald, hvilket til dels skyldes pattedyrs manglende evne til at gendanne hjertet efter skade. Udvikling af ny terapi er derfor nødvendig, og en af de nyeste strategier er at øge hjertemuskelcellernes evne til at dele sig. FORMÅLET med REPHEART er at forbedre pattedyrhjertets gendannelse efter skade. Således vil REPHEART fastslå, om mus og mennesker i lighed med zebrafisk har hjerteceller som er kendetegnet ved kun at have en kerne og et sæt kromosomer. I zebrafisken kan disse specielle hjerteceller dele sig ved skade og herefter gendanne det ødelagte hjerte. Vi vil sammenligne hjertemuskelceller fra zebrafisk og mus, for at identificere regenerative mekanismer der findes i zebrafisk, men mangler i pattedyr. Vi vil herefter forsøge om vi kan overføre nogle af de mekanismer til pattedyrshjertemuskelcellerne for at teste om de kan genetablere hjertet efter skade. REPHEART vil bruge en ny kombination af state-of-the art teknikker, der omfatter avanceret cellesortering af hjerteceller, hvorefter genprofilering af de enkelte celler anvendes til at lave en direkte sammenlignende analyse mellem arterne. Herefter testes enkelte opdagede geners effekt på deling af pattedyrshjertets muskelceller efter hjerteskade for at forbedre hjertets gendannelse. REPHEART vil bibringe helt ny viden som vi kan udnytte til at forbedre hjerteregeneration i pattedyr. Dette kan på længere sigt åbne op for ny behandling af hjertesygdom.

Som det første af sin slags integrerer projektet ”Rethinking the Choice Process” nye landvindinger i kognitionsforskning, neurovidenskab og økonomi. Projektet involverer ledende internationale forskere og har til formål at udvikle en matematisk model, der beskriver, hvilke produkter forbrugere ser og vælger i f.eks. supermarkeder eller netbutikker. Modellen styrker vores forståelse af de psykologiske processer bag forbrugerbeslutninger og forbedrer vores evne til specifikt at forudsige, hvilke produkter forbrugere vælger. Evnen til at forudsige forbrugeres beslutninger spiller en nøglerolle i socialt ansvarlig markedsføring og offentlig politik og kan være med til at styrke valget af sundere og mere bæredygtige produkter i fremtiden.

Det er i dag muligt via apps og hjemmesider at kortlægge og analysere både individuelle og kollektive CO2-aftryk og spejle sit eget forbrug i disse data. Ikke desto mindre giver denne mulighed sjældent anledning til, at folk omlægger deres hverdagsliv og –forbrug. Der er altså ingen garanti for klimahandling, når klimabevidsthed står alene. Dette forskningsprojekt har som mål at give en antropologisk forståelse af de sociale og kulturelle forhold, der ligger til grund for den fortsatte menneskelige CO2-udledning i vestlige samfund, hvor klimaforandring anerkendes som faktum. Ved brug af kvalitative etnografiske metoder vil vi studere, hvordan folk, som anerkender deres bidrag til klimaforandring, men samtidig lever et liv baseret på en høj udledning af CO2, håndterer denne moralske værdikontrast mellem viden og (manglende) handling. Projektet vil følge fire ”fællesskaber”: a) 'grønne' kristne menigheder, b) beboere i et bysamfund baseret på olieudvinding, c) finansfolk der handler med 'grønne' finansielle produkter, d) 'producenter' af klimadata. Tilsammen kan disse forskelligartede fællesskaber give et bredt billede af, hvordan data og bevidsthed om CO2-udledning påvirker folks selvforståelse og ikke mindst fortællinger om egen rolle i forhold til klimaforandringer og menneskehedens fremtid. Viden om modsætningsforholdet mellem data og den manglende handling, er en forudsætning for at sikre en reel effekt i de tiltag, som har til hensigt at afbøde klimaforandringer.

Det er forskelligt hvordan man udtrykker rumlige relationer på verdens mange sprog. På nogle sprog foretrækker man højre/venstre angivelser, i mange andre beskriver man rumforhold ud fra landskabet, f.eks. opadbakke/nedadbakke, mod kysten/væk fra kysten. Det betyder at talere af sprog der bruger landskabet til at beskrive rumforhold, må kunne tilpasse deres sprogs grammatik til det lokale miljø. Dette projekt undersøger om det er rigtigt, ved at se om forskellige dialekter af et bestemt sprog, nemlig sproget Nahuatl der tales i Mexico i forskellige klimazoner og landskaber, viser tegn på at talerne har tilpasset deres beskrivelser af rumforhold til det lokale landskab. Sproget Nahuatl er særlig interessant at undersøge fordi dets talere især bruger landskabet til at angive retninger og fordi dets grammatik samtidig angiver retningsbøjning på verber. Vi undersøger fire forskellige dialekter af Nahuatl, der tales i helt forskellige landskaber for at se hvordan talerne beskriver rumforhold, og vi sammenligner deres sprogbrug for at se hvordan de hver især har forandret sig siden talerne af det fælles modersprog ankom der hvor deres efterkommere nu bor. Hvis vi finder tegn på sproglig tilpasning til miljøet vil vi opnå vigtig ny viden om hvordan sproget udvikler sig over tid i samspil mellem miljø og sprogbrugere, og hvordan om hvordan mennesker bruger sproget som et værktøj hvormed de organiserer deres samfund og deres forhold til landskab og miljø.

I de første mikrosekunder efter Big Bang, bestod det tidlige Univers af en sydende suppe af elementarpartikler, især kvarker og gluoner, det såkaldte Quark-Gluon plasma (QGP). Lige siden, har kvarkerne og gluonerne været indespærret i de sammensatte objekter som vi i dag kender som bl.a. atomkernens byggesten. Ved at kollidere bly-kerner ved ultrarelativistiske energier i den 27 km lange Large Hadron Collider (LHC) ved CERN, kan vi genskabe væsentlige træk ved det tidlige Univers i et lille “Big Bang”, og studere dets egenskaber under kontrollerede forhold ved CERN i Geneve. De eksperimentelle undersøgelser har afsløret at det plasma af kvarker og gluoner der skabes i det ”lille Big Bang” (QGP) opfører sig som som en næsten perfekt væske. Metoden baserer sig på at studere strømningen af QGP i kollisions geometrier med varierende trykgradienter. Det viser sig at den kan beskrives som en hydrodynamisk strømning med en karakteristisk viskositet. Overraskende har vi for nylig opdaget, at flow-lignede signaler også ses i kollisioner mellem mindre objekter, eksempelvis protoner. Vi må derfor stille os selv de fundamentale spørgsmål: Hvad er det minimale volumen for at danne en dråbe af Quark-Gluon-Plasma?

Dette observationelle studie af ‘astrofysiske transienter’ såsom supernovaer vil ændre vore forestillinger i næsten alle områder af astronomien. Jeg vil studere undersøge om supernovaer er ansvarlige for dannelsen af ‘kosmisk støv, dvs. faste stoffer i det interstellare rum. Gennem studier af supernovaers fysiske egenskaber vil jeg også undersøge om de kosmologiske parametre der beskriver universets udvidelse og struktur kan forbedres således at moderne eksperimenter bedre kan skelne mellem forskellige former for ‘mørk energi’. Endelig vil jeg bidrage til opdagelsen og studiet af helt nye, endnu ukendte, typer af transienter, såsom tilsyneladende gentagne supernova-eksplosioner set gennem ‘gravitationslinse-briller’.

Antibiotikaresistens hos bakterier spredes med alarmerende hast og er en af de største trusler mod menneskets sundhed. De fleste antibiotika er baseret på naturstoffer isoleret fra dyrkbare mikroorganismer og en af hindringerne for udviklingen af nye antibiotika er, at vi kan dyrke mindre end 1 % af bakterier fra miljøet. De resterende >99 %, såkaldt ”mikrobielt mørkt stof”, repræsenterer en stort set uudnyttet pulje af bioaktive stoffer. Formålet med dette projekt er at isolere nye antibiotika fra denne pulje. Vi vil målrettet kortlægge det biosyntetiske potentiale i et bredt udvalg af mikrobiomer fra forskellige naturlige miljøer ved at analysere sammensætningen af gener associeret med bioaktivitet. Denne kortlægning vil lede os imod de miljøer der huser de mest lovende mikrobiomer. Efterfølgende vil vi mærke mikroorganismers biosyntese-gener med fluorescerende stoffer, hvilket vil gøre os i stand til at isolere de celler der bærer evnen til at producere antibiotika uden at dyrke dem. Vi kan derefter udtrykke generne kodende for antibiotikaproduktion i dyrkbare organismer og derved få adgang til nye antibiotika. Med dette Sapere Aude projekt vil jeg etablere mig selv som en ung forskningsleder ved DTU. I den proces vil jeg samle en stærk gruppe af forskere, ph.d.-studerende og specialestuderende og igennem samarbejde med internationale eksperter og yderligere forskningsbevillinger vil jeg skabe en voksende gruppe med et højt fagligt niveau.

Den globale opvarmning, moderne dyrkningsmetoder i landbruget og global transport af biologisk materiale betyder at flere patogene mikroorganismer og nye potentielle værter kommer i kontakt med hinanden. Fugleinfluenza og Ebola er nogle af de seneste eksempler på vira der har foresaget høj dødelighed efter at have skiftet fra fugle og flagermus til mennesker, men generelt ved vi meget lidt om hvorfor nogle patogene mikroorganismer skifter vært mens andre ikke er istand til det. I dette projekt vil vi i laboratoriet skabe kunstige værtsskift ved at tvinge patogene svampe der naturligt kun inficerer græshopper til at inficere sommerfuglelarver, og ligeledes tvinge patogene svampe fra sommerfuglelarver til at inficere græshopper. Dette vil gøre os i stand til at følge ændringerne i de patogene svampe igennem alle faser af disse kunstige værtsskift fra den første kontakt, gennem flere passager i de nye værtsarter til svampene forventes at vise begyndende tilpasning til den nye vært. Disse forsøg vil blandt andet kortlægge om patogen variation efter et værtsskift skyldes de samme og potentielt forudsigelige evolutionære ændringer, og hvilken rolle allerede tilstedeværende genetiske variation spiller for svampepatogeners sandsynlighed for at lave et værtsskifte. En bedre forståelse af de fundamentale genetiske ændringer som et værtsskift kræver har vidtrækkende perspektiver for vores forståelse af og mulighed for at forudsige svampesygdommes værtsskift.

Halvdelen af verdens arter lever i tropisk regnskov. Denne enestående biologiske mangfoldighed gør det særligt vigtigt at forstå og beskytte regnskoven; en naturtype som er under stort pres fra menneskelig aktivitet. Grunden til regnskovens mangfoldighed er imidlertid stadig uklar. Det formodes at evolutionære processer er ansvarlige, men vi ved endnu ikke om der er særlige spilleregler for evolutionen i regnskov. I dette projekt vil vi bruge planter til at undersøge, hvad det er, der er anderledes i regnskoven . Ved hjælp af computeren vil se på regnskoven i fuleperspektiv, og analysere store nye datasæt som beskriver planternes udbredelse og slægtskab statistisk for at besvare nogle helt væsentlige spørgsmål: Er regnskovene så mangfoldige bare fordi de ligger i troperne hvor der er varmt og fugtigt, eller er der mere end det? Er det fordi nye plantearter bliver dannet hurtigere, eller fordi de gamle uddør mindre nemt? Gælder dette alle planter, eller er der nogle vækstformer som spiller en nøglerolle? Kan der nogensinde blive for "trængt" i regnskoven, til at der kan opstå flere arter? Hvad sker for regnskovens evolution når klimaet ændrer sig? Er klimaforandringer nogensinde gavnlige, eller altid skadelige? Hvor store klimaændringer kan regnskovens evolutionære processer tåle? Projektets resultater vil give helt nye indblik i regnskovenes gådefulde liv, og hvor følsomt det mon er overfor nutidens store menneskeskabte globale forandringer.