Projekter vi har finansieret

Dette projekt omhandler opdagelsen og forståelsen af nye hydroxylerede molekyler isoleret fra forskellige fedtholdige væv. Disse molekyler kan i fremtiden potentielt hæmme type II diabetes. For at forstå hvorledes denne molekylære-effekt fungerer er det nødvendigt at forstå relationen mellem molekylets struktur og biologiske aktivitet. Dette gøres ved molekylært at skære funktionelle grupper af molekylet og sætte dem ind på en ny position. Herefter, testes den biologiske aktivitet. Dette vil, når flere strukturer er afprøvet, give værdifuld viden om hvilke elementer der har den Diabetes II hæmmende effekt. Denne information kan derefter bruges til at forstå mekanismerne bag Diabetes II og potentielt bidrage til udviklingen af nye medikamenter og behandlingsformer.

Det kræver en umådelig stor neural kapacitet at have et godt syn. Øjnene modtager konstant enorme mængder information, som efterfølgende behandles af vores centralnervesystem (CNS). Selvom uvæsentlig information bliver filtreret fra, er omkring en tredjedel af vores hjerne stadig optaget af at behandle synsindtryk. Og på grund af hvirveldyrhjernens utrolige kompleksitet er det en umulig opgave at identificere og undersøge de basale neurale elementer involveret i behandlingen af en specifik information. Denne opgave løses bedre, ved at undersøge mere simple systemer. Et tilsyneladende ideelt synssystem til sådanne undersøgelser findes hos en gruppe af specialiserede vandmænd, Kubomeduserne. Kubomeduser udmærker sig ved at have 24 øjne (hvoraf 8 er kameraøjne som hos pattedyr) fordelt på fire såkaldte rhopalier. Kubomeduserne har endvidere et komplekst visuelt styret adfærdsmønster, men bemærkelsesværdigt sker omdannelsen af den store mængde synsinformation via et relativt simpelt CNS. Dette unikke system giver mulighed for at følge behandlingen af visuel information, på enkelt celle niveau, fra øjet og gennem nervekredsløbene i hjernen. Dette gøres ved at indlejre en ny type af genetisk designede aktivitetsmarkører, som består af fluoroscerende proteiner kædet sammen med nervecellernes egne ionkanaler, i nervecellemembranerne. Ved at anvende forskellige synsstimuli, kan vi herefter definere de aktive neurale elementer i billedanalysen.

Autoimmune sygdomme opstår når vores immunforsvar angriber kroppens egne celler og væv, og forårsager skader på disse.Systemisk lupus erythematosus (SLE) er en autoimmun sygdom karakteriseret ved dannelsen af antistoffer mod DNA og de proteiner, som DNA normalt er bundet til. Sygdommen udvikles gennem en kombination af miljømæssige påvirkninger og nedarvet modtagelighed. Det har længe været kendt, at medfødte fejl i en del af immunsystemet kaldet komplementsystemet medfører over 90% risiko for udvikling af SLE. På trods af denne stærke sammenhæng er den bagvedliggende årsag endnu ukendt. Jeg har opstillet en helt ny hypotese for betydningen af komplement i SLE, som jeg vil undersøge i samarbejde med Professor Michael C. Carroll ved Immune Disease Institute, Boston Children's Hospital, og Harvard Medical School. Her vil jeg undersøge samspillet mellem komplement og en nyligt opdaget signaleringsvej i immunceller. Jeg vil også anvende en banebrydende ny teknik, der muliggør at se ind i levende væv, til at studere immunsystemets fejlhåndtering af auto-antigener i lymfeknuderne, hvor de skadelige immunreaktioner påbegyndes. Selvom medfødte fejl i komplementsystemet er uhyre sjældne, ses erhvervede defekter meget ofte hos patienter med SLE, og dette menes at være en vigtig komponent i sygdomsudviklingen. Projektet er vigtigt både for forståelsen af SLE og autoimmunsygdomme generelt.

Dette projekts første formål er at undersøge sociale forskelle i dødelighed i 1880ernes København. I 1890erne blev store sociallove vedtaget i Danmark (offentligt støttede sygekasser og alderdomsforsørgelse uden fattighjælpsvirkning) samtidig med at kampen mod alle slags urenhed og smitte i den tætbefolkede by intensiveres for at forebygge fattigdommens følger: fejlernæring, sygdom og tidlig død. Historikere er enige om at dette gør 1890erne skelsættende i den danske velfærdsstats historie. Ved at undersøge sociale mønstre i dødeligheden årtiet før med nye individbaserede metoder, og sammenligne med andre storbyer (her Madrid), kan etableres ny viden om, hvordan de basale vilkår for mennesker var i tiden lige før disse store samfundsinvesteringer. Dermed får vi viden, som den senere udvikling i befolkningens sundhed og levevilkår kan bedømmes ud fra. Projektets langsigtede formål er at udvikle metoder, der gør det arbejdsmæssigt muligt at udnytte de mange unikke kilder til hver enkelt danskers livsløb siden 1700-tallet. Dette materiale har hidtil kun været analyseret på aggregeret niveau i stor skala. Dette projekt er et pilotprojekt, der bringer de seneste års internationale metodeudvikling i samspil med de danske kilder, så beskrivelser af det enkelte menneskes levede liv kan genopstå i individbaserede databaser efter at have været anonyme massedata i statistikken siden deres indsamling. Hermed åbnes for forskning i mange nye social- og kulturhistoriske problemstillinger. Læs mere om projektet

Kvælstoffiksering er en vigtig kilde til tilgængeligt kvælstof (N) i N-begrænsede økosystemer som boreal skov, og subarktiske og arktiske økosystemer. Adskillige mos-arter koloniseres af N2 fikserende cyanobakterier i disse økosystemer, og kvælstoffiksering kan udgøre halvdelen af det totale N input fra omgivelserne. Globale klimamodeller inddrager dog ikke det input via N2 fiksering som hidrører fra mos-cyanobakterie interaktionen i nordlige økosystemer, og udelader dermed halvdelen af N fluxen. Vi ønsker at tilvejebringe vigtig information vedr. det naturlige kvælstofkredsløb ved (1) at identificere de faktorer som styrer N2 fikseringen i mos-cyanobakterie interaktionen, og (2) ved at karakterisere interaktionen mellem mosserne og cyanobakterierne. Vi vil opnå dette gennem to parallelle delprojekter: (1) Effekten af abiotiske faktorer på N2 fiksering vil blive kvantificeret i felt- og laboratoriestudier. Undersøgte faktorer inkluderer: kvælstof- og fosfortilgængelighed, skiftevis tørring og genvædning, samt forhøjet temperatur og CO2-niveau. (2) Ved at placere mos-cyanobakterie forholdet langs et mutualisme-parasitisme continuum. Her kvantificeres N og C udvekslingen mellem mosser og cyanobakterier ved at følge de stabile isotoper af N og C (15N2, 13CO2) i organismernes C- og N-puljer. Læs mere om projektet

Forskningsprojektet har til formål at reducere energiforbruget i fremtidens trådløse kommunikation med udvikling af en ny antenne-teknologi baseret på aktive metamaterialer. Traditionelle antenner i bærbart udstyr er rundstrålende, idet de udsender lige meget energi i alle retninger og ikke blot i retningen af den modtager, der kommunikeres med. Det ville reducere energiforbruget væsentligt, og dermed behovet for batteri-genopladning, hvis antennen var mere retningsbestemt (direktiv) og samtidig kunne tilpasse (adaptere) retningen af udstrålingen i forhold til modtageren. Da antenner til stedse mindre bærbart udstyr skal være meget små, har dette ikke tidligere været teknisk muligt. Der er imidlertid sket betydelige forsknings-fremskridt for metamateriale-antenner ved Danmarks Tekniske Universitet, som vil kunne muliggøre små antenner, der er både super-direktive og adaptive. Forskningsprojektets centrale idé er at udvikle et aktivt metamateriale, som overkommer de væsentlige begrænsninger for hidtil kendte passive metamaterialer, og derefter integrere dette aktive metamateriale i en antenne. Det aktive metamateriale kan opfattes som en kugleflade omsluttende den rundstrålende antenne, og ved at aktivere forskellige dele af kuglefladen kan udstrålingen styres i retning af modtageren. Projektet indeholder såvel et studium af den fysiske vekselvirkning mellem radiobølger og aktive metamaterialer som en syntese af aktive metamaterialer og selve antenneudviklingen.

Aldrende befolkninger overalt i verden anses for at være en af dette århundredes store udfordringer. De offentlige budgetter kommer under pres, med omfattende konsekvenser for sundhedsudgifter, pensionsordninger og landenes økonomiske vækst. ’Befolkningsaldring’ betegner den stigning i andelen af ældre, som er en uundgåelig konsekvens af faldet i fertilitet og – i endnu højere grad – befolkningens øgede gennemsnitlige levetid. Sidstnævnte er resultatet af, at den individuelle dødelighed er betydeligt lavere i dag, end den var tidligere. Formen på kurven over den individuelle dødelighed kan bestemmes af ’aldringsraten’. Formålet med dette projekt er derfor at opstille avancerede, demografiske modeller og samt at udarbejde en metode til bestemmelse af aldringsraten. Ved at kende aldringsraten kan vi forbedre vores forståelse af aldringsprocessen og dermed udvikle mere præcise strategier for, hvordan man håndterer aldrende befolkninger.

Immunsystemet har som formål at bekæmpe infektioner og er også involveret i at detektere og eliminere beskadiget/unormalt ”selv”. Det er de seneste år blevet klar, at DNA er et meget immunaktiverende molekyle. Studier i cellekultur har ført til identifikation af en række DNA receptorer i celler, men betydningen af disse receptorer i levende organismer er endnu ikke kendt. Et samarbejdsprojekt mellem en gruppe i USA og værtslaboratoriet for det foreslåede projekt har ført til etablering af de første mus med mangel på specifikke gener i DNA genkendelses-systemet, hvilket nu muliggør studier i levende organismer. Med fokus på leveren vil vi klarlægge rollen for DDX41 og STING (2 foreslåede nøgleproteiner i DNA genkendelses-maskineriet) under infektion og cancer. Der vil blive anvendt musemodeller for Hepatitis B virus og hepatocellulært karcinom. Ved at kombinere værtslaboratoriets tekniske og teoretiske ekspertise i innat immunologi og virologi med ansøgerens ekspertise indenfor hepatologi, immunologi og dyremodeller har projektet som målsætning at bidrage med den første beskrivelse af rollen for specifikke DNA receptorer i kroppens forsvar mod faresignaler stimuleret af hhv endogent og exogent DNA. En sådan viden vil have betydning for fremtidig udvikling af immunmodulerende behandling cancer og kroniske infektioner.

Der er en opfattelse af, at et ugunstigt fostermiljø har betydning for senere udvikling af type 2 diabetes (T2D), da lav fødselsvægt er forbundet med en øget risiko. På nuværende tidspunkt mangler der dog betydelig viden om de underliggende molekylære mekanismer. Foreliggende projekt vil koordinere gennemførelsen af en omfattende integrativ fysiologisk undersøgelse, som involverer ex vivo undersøgelser af stamceller fra voksne personer, som er født med lav fødselsvægt, samt kontrolpersoner. Det vil undersøges, om personer med lav fødselsvægt har en nedsat fedtvævsfunktion, ved et design med høj kulhydrat-overfodring i 6 uger. Endvidere vil undersøgelser af stamceller fra fedtvæv søge at afklare, om der er en metabolsk hukommelse af et ugunstigt fostermiljø, udtrykt ved epigenetiske mærker. Ambitionen er at vise på et fysiologisk og molekylært niveau, hvorfor et ugunstigt fostermiljø øger risikoen for at udvikle T2D i voksenlivet.