Stor kropsstørrelse på forskellige tidspunkter af livet er forbundet med en øget risiko for mange typer af kræft. Ligeledes er, med få undtagelser, stor kropsstørrelse ved fødslen (som følge af hurtig vækst i livmoderen) forbundet med øget risiko for mange typer af kræft som voksen. Blandt voksne er der en kraftig sammenhæng mellem overvægt og fedme, og risikoen for at få kræft eller for at dø. Endvidere er der en sammenhæng mellem voksenfedme og det metaboliske syndrom, og mellem det metaboliske syndrom og risikoen for at få kræft. Selvom det er højst tænkeligt at fedme i barndommen påvirker den senere risiko for at få kræft, så ved vi det faktisk ikke. Vi vil derfor ved hjælp af de Københavnske skolelægejournaler, som indeholder oplysninger om mere end 329.000 børn, undersøge hvordan kropstørrelse og vækst i barndommen, voksen kropstørrelse, det metaboliske syndrom påvirker risikoen for at få bryst-, tarm-, livmoder- og prostatakræft. Denne forskning vil undersøge de veje hvorigennem barndommens kropsstørrelse, voksen kropstørrelse og det metaboliske syndrom kan øge risikoen for kræft, den vil gøre det muligt at identificere grupper af børn, som har en øget risiko for at opleve helbredsproblemer i voksenalderen, på grund af overvægt eller andre ændrede vækst mønstre i barndommen. Denne forbedrede identifikation af risiko grupper, vil gøre det muligt at lave mere målrettet forebyggelse i det tidlige liv, endnu inden barnet er blevet svært overvægtigt.