Projekter vi har finansieret

Når celler aflæser den information, der ligger gemt i vores gener, så sker det via en RNA-kopi af det enkelte gen. Det er et komplekst system, hvor et gen kan give ophav til mange varianter af RNAet via en proces kaldet alternativ splejsning. Denne proces er en stor bidragyder til kompleksiteten af vores hjerne og er indtil nu mest beskrevet i protein-kodende gener. Vi har for nylig opdaget, at alternativ splejsning ser ud til at forekomme i endnu højere grad i en særlig gruppe af RNA-molekyler, de cirkulære RNAer (circRNA), som produceres fra de samme gener. Vores foreløbige resultater er baseret på en nyudviklet teknik, der kan aflæse meget lange RNA-sekvenser og dermed har potentiale til at kaste lys over splejsningsprocessen for circRNA-molekyler. I dette forskningsprojekt vil vi undersøge omfanget af circRNA-specifik alternativ splejsning under hjernens udvikling i forskellige pattedyr. Formålet med arbejdet er at opnå en dybere forståelse af de mekanismer, der styrer dannelsen af RNA-kompleksitet i højerestående organismer samt om de nye circRNA varianter spiller en funktionel rolle i cellen. Resultaterne vil give en dybere forståelse af de cirkulære RNAers biologi og afdække et hidtil ukendt funktionsniveau for circRNA-specifikke RNA-elementer.

Stress blandt dyr og mennesker er et stigende problem i den moderne verden og giver alt for ofte anledning til sygdom, samt reduceret livskvalitet eller ydeevne. For at forstå de mekanismer, der fører til stress er der behov for en øget forståelse af de cellulære stressreaktioner, som stadig er relativt dårligt belyste. Derudover mangler der stadig gode biomarkører, som kan anvendes i brede undersøgelser af stress på tværs af arter og stresspåvirkninger. Den tilgængelige viden peger imidlertid på, at sådanne markører vil kunne identificeres da de cellulære responser på forskellige stresspåvirkninger ofte ser ud til at være overlappende. I det foreslåede projekt vil vi sammenligne de cellulære reaktioner på kort- og langvarig stress af forskellig grad, samt identificere nye cellulære stressmarkører. Undersøgelserne tager udgangspunkt i foreløbige data, som viser at varme-, kulde- såvel som mekanisk stress i humane celler, bananfluer og zebrafisk fører til en nedsat aktivitet af enzymet, topoisomerase1 (TOP1). Dette peger på TOP1 som en potentiel ny markør for cellulær stress, selvom det endnu er ukendt, hvordan og hvorfor enzymets aktivitet ændres som reaktion på stress. Vi vil belyse mekanismen bag dette og vi vil sammenligne de cellulære reaktioner mod kort- og langvarig stress i forskellige organismer. Vi forventer hermed at belyse nogle af de vigtige cellulære stressreaktioner samt identificere TOP1 som en ny cellulær markør for stress.

Vi vil gerne bidrage med 19 seismometer til det internationale initiativ AdriaArray, der vil undersøge Jordens kappe ned under den Adriatiske plade med flere en 1400 stationer mellem 2022 og 2024. Disse data skal bruges til at kortlægge dybden mellem 300 og 900 kilometer med akustiske metoder. Vi ville gerne finde ud, hvor forskellig bjergarter i kappen er og om der findes dybder hvor særlige bjergarter samles. Teoretiske beregninger peger på at ozenisk skorpe kunne samles i 660 km dybder langs med grænsen mellem den nederste og øverste kappe. Sådan et lag ville betyde alvorlige konsekvenser for globale kappe modeller.

Alt liv på jorden er afhængig af grundstoffet fosfor som næringskilde, der indbygges i både arvemassen DNA og essentielle fedtstoffer i cellernes membraner. I naturlige miljøer er kampen om fosfor ekstrem og landmændene må årligt sprede millioner tons fosfat ud på deres marker for at få afgrøderne til at gro. En række fosforholdige stoffer kaldet fosfonatforbindelser adskiller sig ved at indeholde en direkte, kemisk kobling mellem fosforatomet og et kulstofatom, hvilket gør stofferne yderst stabile. Fosfonatforbindelser har mange, vigtige anvendelsesmuligheder, bl.a. er ukrudtsmidlet RoundUp en sådan forbindelse lige som der findes en række antibiotika baseret på fosfonatkemi. Det viser sig at visse mikroorganismer er i stand til at nedbryde fosfonatforbindelser og udnytte dem som kilde til fosfat. Viden om denne proces er yderst vigtig for at vi kan udnytte stofferne til lægemidler og i den bioteknologiske industri. I dette projekt vil vi afklare den mekanisme, hvormed bakterier omsætter fosfonatforbindelser til fosfat, hvilket i mange tilfælde håndteres af et enzym kaldet C-P lyase. C-P lyase består af flere underenheder og vi forstår p.t. ikke funktionen af hver af disse enheder. I projektet vil vi binde substrater og substratanaloger til C-P lyase og vha. elektronmikroskopi danne modeller af hvordan disse binder til enzymet. Dette vil sætte os i stand til at forstå funktionen af C-P lyase og dermed bedre kunne udvikle nye lægemidler i fremtiden.

Betændelse er et immunrespons påbegyndt af de hvide blodlegemer som et forsvar til at helbrede infektioner hvor mikroberne dræbes af et kemikalie, der også findes i Klorin (Hypochlorsyre, HOCl). Under kroniske betændelsestilstande beskadiger overproduktion af HOCl det omkringliggende væv, hvilket forårsager en række sygdomme, som eksempelvis åreforkalkning, hvor fedt aflejres i arterierne. Åreforkalkning er hovedårsagen til hjertesygdomme og en af de væsentligste dødsårsager på globalt plan. At hæmme dannelsen af HOCl ville derfor være en mulig behandlings metode til at forebygge hjerte kar sygdomme såvel som andre inflammatoriske sygdomme. I dette projekt vil vi undersøge hvorvidt selenocyanat (SeCN) kan udvikles som en ny type medicin til at forebygge de skader der opstår i forbindelse med overproduktionen af HOCl. Dette bygger på vores eksisterende viden om at SeCN omdanner HOCl til et andet kemikalie som udelukkende skader mikrober. Denne ny strategi vil minimere de skader der opstår i forbindelse med kronisk inflammation uden at påvirke de hvide blodlegemers evne til at bekæmpe infektioner. Undersøgelserne vil blive foretaget i forskellige typer celler der naturligt findes i arterievægen, som bliver beskadiget af HOCl under kroniske betændelsestilstande. Den opnåede viden vil være vigtig i forbindelse med udviklingen af nye behandlingsmetoder af åreforkalkning og forebyggelse af hjerteanfald.

Efterhånden som datalækage bliver mere og mere almindeligt, er virksomheder begyndt at overføre mange digitale opgaver til distribuerede, decentraliserede platforme – såsom dataskyer og blockchains – med det formål at undgå single points of failure. Distribuerede systemer er dog stadig følsomme overfor avancerede angreb, der angriber flere maskiner i ét system på én gang. You Only Speak Once (YOSO)(- introduceret i mit seneste paper på Crypto 2021) er et nyt paradigme for sikker, distribueret overførsel af privat data i stor skala. I en YOSO-protokol sender hver maskine højst én besked. Ved at skjule, hvem der sender fremtidige beskeder, kan YOSO-protokoller opnå en hidtil uset kommunikationseffektivitet og samtidig beskytte data mod selv de stærkeste angreb. De to første proof-of-concept YOSO-protokoller tilbyder sikkerhed under urealistiske forhold, eller også lader de sig ikke skalere særlig godt. Formålet med dette projekt er at eliminere disse svagheder ved at bringe YOSO tættere på praksis.

Menstruation er et fænomen, der er omgærdet af stigma og tabuisering, og som indtil nu har været rammesat som hygiejniske spørgsmål, der må håndteres ved blot at give adgang til hygiejneprodukter, som en måde at beskytte kvinders ret til privatliv og værdighed. Denne snævre rammesætning overser dog menstrualitet som en naturlig og vital livsrejse, og understøtter uforvarende opfattelsen af, at menstruation er skamfuldt og må skjules eller undertrykkes. Den snævre forståelse af menstruation som et hygiejnespørgsmål overskygger andre menneskerettigheder af afgørende betydning, fx retten til ikke-diskrimination og kvinders ret til at få den fornødne kompetence til at forstå menstruationscyklussen som markør for en række sundheds- og sygdomstegn. Projektet undersøger, hvordan menneskerettigheder kan bruges som løftestang til at skabe et mere positivt narrativ om menstrualitet, der er fri for stigma, og som dermed bidrager til et overset og underudviklet aspekt af kvinders ret til sundhed. Gennem en kritisk analyse af udvalgte internationale og nationale retskilder, samt reguleringen (eller manglen på regulering) af multinationale virksomheder, der producerer produkter til personlig hygiejne, vurderes den hidtidige menneskeretlige rammesætning af menstrualitet med henblik på at identificere denne rammesætnings mangler. Dette giver projektet grundlag for at konceptualisere en sammenhænge ret til menstruationssundhed som er i tråd med WHO’s brede forståelse af sundhedsbegrebet.

Hvordan beslutter vælgere, hvad de vil stemme i folkeafstemninger? For den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, undersøger DKOPT-DEF projektet, hvorvidt danske vælgere stemmer på baggrund af deres EU holdning, om de bliver påvirket af argumenter fra politiske eliter, og i givet fald, hvilke type. Projektet vil bidrage til vores forståelse af vælgeradfærd i folkeafstemninger, og særligt i en kontekst hvor der er store eksterne sikkerhedstrusler.

Selv om kvinder generelt har et værre helbred end mænd, så er kvinders levetid normalt længere end mænds. Til trods for medfødte biologiske faktorer tilskrives denne forskel mellem mænds og kvinders overlevelse ofte kønsforskelle i de offentlige sundhedsinvesteringer. Der er dog ingen resultater, der entydigt forklarer, hvordan sundhedsinvesteringerne fordeler sig på hhv. mænd og kvinder, som udsættes for pludselig sygdom som fx et hjertetilfælde. Går kvinder mere til lægen? Eller tager kvinder mere receptpligtig medicin, end mænd gør? Er der forskel på, hvordan mænd og kvinder ændrer deres vaner i forhold til fx rygning, alkohol eller motion? Dette projekt vil besvare disse spørgsmål gennem en systematisk undersøgelse af disse forskelle. Viden om disse forskelle kan hjælpe beslutningstagere og sundhedspersonale med at nedbringe skellet mellem mænds og kvinders overlevelse og kan bidrage til bedre helbred og overlevelse for begge køn.

Risikoaversion er et mål for en persons holdning til risiko og en af ​​de mest centrale egenskaber ved menneskelig adfærd. Det er yderst vigtigt for modellering af folks adfærd inden for næsten alle områder inden for økonomi og finansiering, men alligevel, fordi det er iboende svært at måle, er empirisk forskning om effekten af ​​individers risikopræferencer på faste politikker begrænset. Vores foreslåede projekt sigter mod at udfylde dette hul. Ved hjælp af danske registreringsdata planlægger vi at undersøge, hvordan fordelingen af ​​talent til virksomheder påvirkes af individers risikopræferencer, og hvordan sådanne matchende beslutninger påvirker virksomhedens politikker og resultater. Især udnytter vi det faktum, at et bredt sæt uventede individuelle sundhedschok tidligere har vist sig at påvirke en persons holdning til risiko. Vi spørger først, om flere risikovillige medarbejdere vælger at arbejde for mere økonomisk stabile virksomheder, og for det andet, hvis kvinder (der har vist sig at være mere risikovillige end mænd) sorterer i virksomheder med forskellige niveauer af risikoeksponering.