Projekter vi har finansieret

Når vi i dag vil måle eller styre den tidslige ændring af noget har vi i bedste fald valget mellem billige, men langsomme elektriske metoder eller ultra-hurtige optiske teknikker, der dog kræver en større udstyrssamling og special-uddannede operatører og som sjældent ses udenfor universiteterne. I projektet vil vi udforske en ny tilgang til at opnå høj kontrollerbar båndbredde, der kombinerer et kompakt optisk system med direkte elektrisk kontrol og som dermed potentielt kan flytte universiteternes tidsopløste værktøjer ud i lægeklinikker og fabrikker eller laserskæreværktøjer ind hjemme 3D printeren. Projektet er baseret på en ny halvlederbaseret bølgelængdejusterbar lasertype som besidder den særlige egenskab at dens bølgelængde kan justeres trinløst således at lysets fase henover hele laserens justeringsinterval har en veldefineret værdi. Sådan tidslig kohærens over en stor båndbredde ses normalt kun i pulsede lasere, men kan nu kontrolleres direkte elektrisk ved at styre et mikromekanisk element i laseren. I projektet vil vi bygge mikroelektromekanisk justerbare mikrokavitetslasere (der kan være nogle hundrede på en fingernegl) og karakterisere deres nye unikke egenskaber. Endelig vil vi kombinere dem med et dispersivt element til at danne meget intense og korte optiske pulser.

Fra et industrielt synspunkt har kulde aktive enzymer et stort potentiale. Der er flere oplagte fordele som f.eks lavere energi forbrug og reduceret risiko for mikrobiel vækst. En af de største begrænsninger for anvendelsen af enzymer ved lave temperaturer er faldet i katalytisk effektivitet som ofte gør den enzymatiske løsning for dyr til kommercialisering. Et kulde aktivt enzym, der er i stand til at opretholde en høj katalytisk effektivitet ved lave temperaturer vil et stort kommercialisering potentiale. I dette projektet vil vi tage udgangspunkt i bakterier fra de arktiske egne der vokser ved -15 ºC. Da enzymer og herunder proteaser er essentielle for vækst vil vi isolere sande kulde aktive proteaser fra disse bakterier. Vi vil bruge disse proteaser til at få en bedre forståelse af de egenskaber, der kendertegner kulde aktive enzymer. For at forstår hvordan disse proteaser driver katalysen ved lave temperature, vil vi undersøge hvordan de strukturelt og funktionelt adskiller sig fra normale proteaser. Herved kan vi finde de parametrene, der påvirker foldning, substratbinding og katalytisk effektivitet ved lave temperature. Det endelige mål ville være produktion af kulde aktive enzymer, der kan konkurrere med den katalytiske effektivitet af normale enzymer.

Projektet har til sigte at undersøge, hvordan forestillinger om seksualitet er blevet en udtalt del af modtagelsen af flygtninge og asylansøgere i Danmark. I foråret 2016 blev det fra politisk side besluttet, at indføre obligatorisk undervisning i dansk ’seksualmoral’ på danske asylcentre. Hvor integration typisk har kredset om tilpasning til institutioner (uddannelse, arbejdsmarked) inddrager dette nye tiltag intimsfæren på en ny måde, ved eksplicit at fremføre en forståelse af seksualitet, som noget der kan integreres. Projektet vil bygge på etnografisk feltarbejde udført på et udvalgt dansk asylcenter med fokus på undervisningsforløb i dansk seksualmoral og arbejde igennem detaljerede sproglige analyser af undervisningssituationer, undervisningsmateriale samt interview med undervisere og deltagere. For at forstå det ideologiske og politiske grundlag for undervisningen i dansk seksualmoral, vil projektet desuden analysere tekster fra massemedierne og politiske dokumenter. •Teoretisk vil projektet bidrage til en udvidet forståelse af, hvordan og på hvilke måder sprog bruges til at binde forståelser af seksualitet, kultur og nationalitet sammen – områder og sammenhænge, der er underbelyst i migrations- og sprogtilegnelsesstudier. •I et anvendt perspektiv vil projektet hjælpe til videre empirisk funderet udvikling af konkret undervisningsmateriale i seksualitet, kultur og integration og øge indsigten i, hvilket konkrete behov, der eksisterer.

I takt med den voksende ældregeneration er antallet af mennesker, som bliver ramt af demens stigende. Demens medfører et gradvist tab af autobiografiske erindringer dvs. erindringer fra personens liv. Mange mennesker frygter dette mere end noget andet, fordi vores erindringer er tæt forbundet med hvordan, vi opfatter os selv. Reminiscens terapi er en af de mest anvendte interventioner til mennesker med demens. Desværre viser opgørelser, at terapiformen er mindre effektiv end først antaget. Vi mener, at en af årsagerne til dette er, at terapien ofte har været baseret på intuitive principper og ikke systematisk, evidensbaseret hukommelsesforskning. Dette projekt har derfor til formål at undersøge, hvorvidt et reminiscens forløb baseret på nogle grundlæggende hukommelsesprincipper mere effektivt bidrager til at vedligeholde betydningsfulde erindringer og livskapitler og styrke en positiv selvopfattelse sammenlignet med mere traditionel reminiscens terapi. Projektet har derudover til formål at undersøge, om mentalisering (evnen til at forstå sig selv og andre i lyset af mentale tilstande såsom følelser, tanker, og intuitioner) og andre personkarakteristika spiller en rolle i forhold til hvem, der får størst udbytte af interventionen. Projektet er et vigtigt bidrag til et stigende samfundsproblem, der berører mange mennesker og ikke mindst deres pårørende.

I Danmark er 20-25 % af børn og unge overvægtige mens 5 % er svært overvægtige. To tredjedele af dødsfaldene hos voksne med overvægt skyldes hjertekarsygdomme, og nu har ny forskning fundet tegn på begyndende hjertekarsygdom allerede i barndommen hos svært overvægtige. Svækket blodtryksregulering regnes for at være et af de tidligste tegn på hjertekarsygdom hos voksne med overvægt, og ny forskning tyder på at blodtryksreguleringen også er ændret hos børn og unge med overvægt. Dette projekt har til formål at opspore tidlige ændringer i blodtryksreguleringen hos børn med overvægt. Dette vil muliggøre tidlig behandling og forhindre hjertekarsygdom senere i livet. Der vil blive inkluderet 100 børn med overvægt og 50 børn med normal vægt. Det vil give os mulighed for at kortlægge tidlige tegn på begyndende hjertekarsygdom hos børn og unge med overvægt. På den måde kan vi blive bedre til at finde og behandle begyndende hjertekarsygdom og undgå sygdom og død senere i livet.

I Danmark fødes årligt næsten 7000 børn efter fertilitetsbehandling og en stadig højere andel undfanges efter nedfrysning og optøning af befrugtede æg. I en naturlig cyklus modner kvinden kun et æg, men ved behandling med assisteret befrugtning også kaldet in-vitro fertilisation stimuleres kvinden med hormoner til at modne omkring 10 æg. Tidligere lagde man altid det befrugtede æg tilbage i livmoderen i den cyklus, hvor kvinden var blevet hormonstimuleret. I dag er teknikkerne til nedfrysning og optøning af de befrugtede æg så gode, at æggene kan nedfryses og gemmes til oplægning i en senere naturlig ikke hormonstimuleret cyklus. Desværre har børn efter nedfrysning af æg en større risiko for at være large-for- gestational age. Denne undersøgelse er en del af et større projekt, hvor vi vil se på helbred hos 600 børn i alderen 6-8 år. I denne del-undersøgelse vil vi se på metabolisme parametre i blodprøver fra børn født efter hhv. friske- og fryseæg og naturlig konception.

Man har vist at i lande med høj børnedødelighed har barnet en langt bedre chancen for at overleve hvis moderen er vaccineret mod tuberkulose (tb). Her er der tale en helbredsgevinst som må tilskrives en generel gunstig effekt på barnet immunsystem men det er ikke fuldt belyst endnu. I Guinea Bissau i Vestafrika er der en høj forekomst af tb og de seneste 15 år er der opbygget en database med mange tb patienter. Samtidig har man, som noget helt unikt for udviklingslande, gennem de sidste 40 år haft et befolkningsovervågning system. Det giver os muligheden for at kigge specifikt, om en mors reaktion på tb vaccinen spiller en rolle for, om hendes barn får tb. Det vil bidrage væsentlig til vores forståelse ikke alene af tb vaccinationens værdi men også sammenspillet mellem mor og barnets immunologiske status.

I Danmark er ca 40% af nyretransplanationer med levende donor. Brug af levende donor giver den bedste prognose for den nyresyge, men betyder også kirurgisk fjernelse af en velfungerende nyre hos en i øvrigt rask person. Selvom den tilbageblevne nyre i en vis grad kompencerer for den fjernede nyre, vil der ske et fald i den samlede nyrefunktion. Studier har rejst mistanke om, at dette medfører øget langtidsrisiko for at få bla forhøjet blodtryk og nyresvigt. For at kunne rådgive potentielle donorer bedst muligt, er det vigtigt, at man kender omfanget af eventuelle langtidskomplikationer i forbindelse med fjernelse af en rask nyre. Da kronisk nyresvigt er vist at øge risikoen for hjertekarsygdomme, ønsker vi at gennemføre et landsdækkende registerstudie, der sammenligner forekomsten af atrieflimmer (forkammerflimmer i hjertet) hos personer, der har doneret deres ene nyre i perioden 1996-2016, sammenlignet med forekomsten i den generelle danske befolkning samt, hvis muligt, forekomsten blandt en sammenlignelig gruppe af danske bloddonorer. Studiets resultater vil betyde, at potentielle donorer bedre kan informeres of eventuelle risici ved nyredonation. Hvis der påvises en sammenhæng mellem nyredonation of atrieflimmer, vil vi identificerer faktorer, der øger risikoen, samt, som næste skridt, se på om donorer med atrieflimren eventuelt har et mildere forløb af deres atrieflimren end andre patienter med atrieflimmer.

Der undersøges om eksponering af organiske kemikalier ”Persistent Organic Pollutants” (POPs) tidligt i graviditeten forårsager nedsat fostervækst pga. påvirkning af moderens hormoner i 810 førstegangsfødende kvinder fra Aarhus. Studiet undersøger specifikke hormoner (østrogener og androgener og thyroid hormoner), der er essentielle for fosterudviklingen. Den statiske sammenhæng mellem POP og hormonniveauer i den gravide kvinde og fostervækst klarlægges. POP er hormonforstyrrende og mistænkes for at kunne forstyrre fostervæksten. Der fokuseres på perfluoredede stoffer (PFAA) og organoklor stoffer som PCB og pesticider. Disse POP er svært nedbrydelige og ophobes i miljø, dyr og mennesker i hhv. organer og fedt. PFAA benyttes som flammehæmmere, imprægnering af tekstiler og mademballage pga. deres vand- og olieafvisende egenskaber. PCB er i dag forbudt. Tidligere epidemiologiske studier er ofte begrænset ved lavt antal deltagere, inklusion af kvinder, der har født tidligere, samt POP målt sent i graviditeten, der er potentielle bias. Studiet bidrager med afgørende viden for gravide kvinders POP eksponering, hormon balance og fostervækst ved justering for kendte årsager til bias. Det vil underbygge en plausibel årsagssammenhæng og danne ståsted for de kommende studier af gravides POP eksponeringer. Samfundet høster øget viden af stoffernes hormonforstyrrende egenskaber, så legale produktionsrestriktioner kan etablereres for at beskytte mod yderligere POP-produktion og eksponering.

Personlighed kan forstås som forskelle i væremåde, der er med til at gøre os til unikke individer. Personlighed kan beskrives af den anerkendte femfaktormodel, som måler fem karaktertræk: neuroticisme, ekstraversion, åbenhed, samvittighedsfuldhed og venlighed. Resting-state funktionel magnetisk resonans skanning (rs-fMRI) er en hjernescanningsmetode, der måler kommunikationen i hjernens netværk. Studier med fMRI har vist, at hjernenetværket default mode network (DMN) bidrager til jeg-opfattelse, social adfærd, motivation, og følelsesmæssige tilstande såsom angst. Et nyligt fMRI studie har vist, at personlighedsfaktoren åbenhed er positivt forbundet med kommunikation i DMN. Resultater fra et andet studie viste, at åbenhed er koblet til øget hjernekommunikation imellem DMN og kognitive kontrolsystemer, hvorved personer, der scorer højt på personlighedsfaktoren åbenhed, har bedre kreative egenskaber. På trods af disse glimrende enkeltstående studier, ved man kun ganske lidt om, hvordan personlighed hænger sammen med kommunikationen i hjernens netværk (inklusive DMN). Dette har vi en unik mulighed for at råde bod på ved at undersøge hjernescanninger og personlighedstest for 258 raske forsøgspersoner i en eksisterende database. Samlet set vil vi med dette projekt fremskaffe spændende ny viden om, hvordan hjernens aktivitet ligger til grund for personlighed – hvorfor vi er som vi er. Resultaterne vil også øge forståelsen af personlighedsforandringer som følge af hjernesygdom.