Projekter vi har finansieret

Tidsskriftet Interfaces – A Journal of Medieval European Literatures ønsker at fremme studier af europæisk middelalderlitteratur som går på tværs af traditionelle grænser og sprog. Set som ét felt, snarere end som en række enkeltstående nationallitteraturer, vil den europæiske middelalderlitteratur kunne indgå på en mere tidssvarende måde i diskussionen om global litteratur, samt give fri adgang til den nyeste forskning i den europæiske litterære arv set under ét. Tidsskriftet har siden 2015 skabt et sådant forum og har allerede opnået en stor læserskare verden over. Chefredaktøren er centerleder for et dansk grundforskningscenter (Centre for Medieval Literature, SDU + York) og tidsskriftet udgives i samarbejde med Universitet i Milano. Interfaces er diamond open access (ingen gebyrer hverken for at publicere eller læse artikler) og udgives kun elektronisk på helt ikke-kommerciel basis. Med ansøgningen ønsker vi at konsolidere det endnu meget unge tidsskrift de næste 3 år ved at kunne dække den tekniske del af redaktionen plus et årligt redaktionsmøde.

"Ledetråden vil være det oplysende og det stilfærdigt finurlige." Sådan sluttede redaktionens leder i tidsskriftets første nummer fra 1986. I 1992 fik Passage tilføjelsen "tidsskrift for litteratur og kritik", som præciserer den væsentligste passage, tidsskriftet redaktionelt bevæger sig i, nummer for nummer. Stadig oplysende og med lyst på alle tekster, som kan bringe det bedste med sig af poetiske og akademiske interesser. Passage er fagfællebedømt og bringer kun artikler på højeste faglige niveau. Tidsskriftet strækker sig uden besvær over verdensdele og århundreder og behandler gerne litteraturen sammen med andre kunstarter eller erkendelsesformer, eller sådan som den ser ud i andre medier og former, der ikke er bogen. Ote er numrene bundet sammen af et tema - om kortprosa, essayistik, 60'ernes avantgarde, ny dansk litteratur, penge, telefoner og børnelitteratur. Andre numre er orienteret mod forfatterskaber som James Joyce, Ingeborg Bachmann og Kirsten Thorup. Og så er der de temaløse numre på nettet, der bringer alt det andet, som redaktionen ikke vil undvære at kunne bringe.

Temp er et alsidigt, ambitiøst historiefagligt tidsskrift. Målgruppen omfatter akademisk orienterede historiefaglige miljøer, primært i Danmark og Norden, og historielærere i gymnasieskolen. I redaktionen ser vi Temps særlige rolle som dagsordensættende og ideudviklende. Omkring halvdelen af Temps tryksider er viet til temaer (typisk i form af et årligt temanummer), og det giver optimal mulighed for at introducere historiefagets frontlinjer for læserne. Blandt de kommende temaer er f.eks. ’Tidslighed – om tid som aktørkategori og som historievidenskabelig kategori’. Tværfaglighed er en væsentlig del af Temps faglige profil. Senest har vi således bragt artikler af forfattere med baggrund i litteraturvidenskab, retorik, idehistorie, kunsthistorie, teknikhistorie, videnskabshistorie, sociologi og områdestudier. Hvert nummer af Temp har en debatsektion på 40-50 sider. Det er med til at skærpe tidsskriftets profil som det tidsskrift, hvor helt aktuelle udviklinger i historiefaget debatteres. Temp er solidt og bredt forankret i de historiefaglige miljøer i Danmark. Det videnskabelige råd, som mødes en gang om året og udstikker de overordnede linjer for tidsskriftet, rummer historikere med institutionel tilknytning til samtlige universitære historiemiljøer i Danmark, samt et bredt udsnit af danske museer og kulturinstitutioner. Temp skrives primært på dansk, men har internationalt udsyn. Det udkommer to gange om året og numre, der er mere end et år gamle, er frit tilgængelige.

Minoritetsrättigheter är nu inskrivna i EUs grundlag enligt Lissabonfördraget, men de är alltjämt kontroversiella. En stor fråga är just vilken grupp som räknas som en minoritet och vilka grupper som överhuvudtaget har en viss moralisk ställning som skulle kunna ge gruppens medlemmar särskilda rättigheter. Det här projektet tar sin utgångspunkt i kulturell evolutionsteori och undersöker ifall medlemskap i minoriteter som t.ex. olika samiska och romerska grupper i Norden, skulle kunna förklaras genom en kulturell kedja av reproduktion (där, lite förenklat, beteende kopierats från en viss förebild som i sin tur kopierats från en tidigare förebild o.s.v). Frågan är om man även kan förklara grunden till vissa grupprättigheter med en sådan modell. En möjlighet är att det görs tack vara den solidaritet och samhörighet som uppstår i en sådan kulturell kedja. En annan möjlighet är att det är den återkommande underordning eller förtryck som gruppen i en kedja utsätts för över tid kan förklara varför det är aktuellt att tilldela grupprättigheter. Eller kanske en kombination av de två. Projektet kombinerar forskning i vetenskapsteori och politisk teori.

Formentlig er ingen anden krig så veldokumenteret rent visuelt, som krigen i Syrien. Fotos, videoer og posts på sociale medier har været en instrumentel del af krigen, såvel som dens dokumentation. Gennem længere tid er Syrien etableret som et topos for global refleksion og engagement via billeder af folk, der går på gaden i protest mod det syriske regime, billeder af lemlæstelse og ødelæggelse, og af mennesker, der i stort antal flygter fra denne tragedie. Denne enorme flod af visuelle billeder kræver en dybere afkodning, hvis vi skal forstå, hvad Syrien var, er og er ved at blive ud over den umiddelbare død og ødelæggelse. Den enorme visuelle dokumentation af den syriske krig til trods, så er de aktuelle processer, hvorved nogle billeder kommer til at indfange og kropsliggøre, hvad Syrien er for syrere selv kraftigt understuderet. Netop dette tager nærværende etnografiske forskningsprojekt op ved at undersøge, hvordan Syrien bliver gen-samlet, gen-kaldt og gen-fremstillet på tværs af individuelle og kollektive visuelle repræsentationsformer. Med dette forskningsprojekt afsøges det, som betegnes en arkivering af og for fremtiden. En udforskning af, hvordan disse arkiver aktivt dannes af syrere selv i disse år vil tillade projektet at tilgå, hvordan ikke bare krig, krise og konflikt, men også fred, forsoning og sameksistens foreligger som fremtidsmuligheder for gentænkningen af Syrien. Projektet vil hermed bidrage til en teoretisering af, hvordan fremtiden tænkes i nutiden.

Arktis er et af verdens skrøbeligste økosystemer, og de nuværende globale klimaforandringer er en realitet. Temperaturstigningernes negative påvirkning af havisens udbredelse gør, at Arktis i de kommende årtier forventes at være blandt Jordens hårdest ramte egne. Nærværende studie vil bidrage med nødvendig viden om, hvordan den arktiske fauna kan forventes at blive påvirket. Dette vil ske ved at åbne et vindue direkte ind i fortiden og undersøge, hvordan arktiske økosystemer klarede sig gennem tidligere tiders klimaændringer. Vi vil undersøge en unik samling af hundredevis af forhistoriske knogler og tænder fra tre arktiske havpattedyr: isbjørn, narhval, hvidhval, indsamlet på tværs af arktis. Prøverne er op til 50.000 år gamle, og giver derved et indblik i arternes populationsdynamik over længere tid. Materialet undersøger vi med de nyeste metoder inden for fossilt DNA og stabil isotop analyse. Data vil blive sammenholdt med DNA fra nulevende bestande af de tre arter og forhistoriske klimadata fra op til tre km dybe boringer i den arktiske is, der nøjagtigt viser, hvornår og hvordan klimaet tidligere har ændret sig. Ved at kombinere data fra flere arter tilpasset en arktisk levevis, vil vi undersøge paraleller og forskelligeheder, og dermed bidrage til en nuanceret forståelse af, hvordan den arktiske fauna har og vil klare sig gennem de store miljøændringer der forudsiges i den nærmeste fremtid.