Projekter vi har finansieret

Nyere forskning viser tæt sammenhæng mellem social udsathed og manglende lege-kompetencer. Formålet med dette projekt er teoretisk og empirisk at undersøge, hvordan leg kan bruges som pædagogisk værktøj i inklusionsarbejdet med socialt udsatte børn i alderen 6 til 9 år. Dette med sigte på at forbedre socialt udsatte børns deltagelse i legefællesskaber og deres evne til at indgå i disse fællesskaber. Ved at kombinere teori fra legeforskning, barndomsforskning samt forskning i den inkluderende skole adresserer projektet både legemæssige, personlige og sociale kompetencer. Endvidere vil projektet udvikle måleværktøjet PLAY FACTOR. Målet hermed er at sikre, at børnene bliver hørt i effektmålingen af projektet. Værktøjet vil give pædagoger adgang til viden om børns oplevelser af at føle sig inkluderet i eller udenfor legefællesskaber. For at opnå målet vil vi gennemføre en række interventioner i to folkeskoler via en serie af rammesatte legeeksperimenter i samarbejde med pædagoger, børn, eksterne partnere og forskere. Projektet ventes at føre til nye måder at organisere pædagogiske legeaktiviteter, som vil fordre deltagelse i legefællesskaber. Projektet vil udvikle et inspirationskatalog af nye pædagogiske metoder til inklusion baseret på erfaringer og viden indsamlet under legeeksperimenterne. Metoderne kan bruges på alle skoler med støtte fra det pædagogiske personale. Projektet producerer også en ny teoretisk base for forståelse af leg som metode til inklusion.

Flere internationale undersøgelser har påvist, at medicinstuderende bliver mindre empatiske i løbet af deres lægeuddannelse. Denne udvikling er uheldig for både patienter og læger, idet undersøgelser viser, at patienter får det bedre, når man møder dem med en empatisk attitude, at læger og patienter får færre konflikter med hinanden, at lægerne bliver bedre i stand til at diagnosticere og skræddersy behandlingen, og at læger lider mindre af udbrændthed og stress, når de får mulighed for at være empatiske læger. Vi ønsker at undersøge graden af empati blandt danske medicinstuderende på landets fire universiteter, der befinder sig i henholdsvis starten, midten og slutningen af deres uddannelse. Derudover ønsker vi at undersøge, hvordan empati udvikler sig over tid ved at følge de 1. års studerende igennem deres medicin studie. Studiet giver en unik mulighed for at undersøge relationen mellem uddannelsesmæssige faktorer forbundet til medicinuddannelsen og udvikling i empati. Ved at sammenligne resultaterne universiteterne imellem, vil man kunne udpege nogle forhold ved de specifikke uddannelser, der kan være betydningsfulde i forhold til udvikling i empati, hvilket kan bidrage til at øge evidensen om, hvordan vi i Danmark bedst designer uddannelser, der kan uddanne empatiske, patient-centrerede læger.

Tal fra undervisningsministeriets databank viser, at ca 30% af alle BA-studerende frafalder i løbet af deres studie. Det at læse er en af hovedaktiviteterne på studiet, men mange studerende har problemer med at læse struktureret og anvende læringen; og læsning bliver et nødvendigt onde, der i sidste ende får mange til at droppe ud. Dette projekt undersøger derfor, hvilke udfordringer der opstår blandt 20 pædagog- og eller lærerstuderende, idet de læser digitalt eller analogt i forskellige naturlige kontekster. Formålet er at blive klogere på, hvad udfordringerne består i og betinges af, så der kan tages højde for dette ifm valg af læsemedie, forberedelse og planlægning af undervisningen. Metodisk undersøger projektet dette ved at anvende kognitiv etnografi og fysiologiske data, dvs. video-observation af læsepraksisser, interviews med de studerende om deres læseoplevelser og -baggrunde samt fysiologiske målinger af hjerterytme, puls, bevægelsesmønstre og svedproduktion i hænderne, mens de læser. Målinger giver indikationer af, hvor emotionelle udsving opstår (frustration, begejstring etc.), hvilket kan guide de kvalitative analyser hen til det ’sted’, hvor udfordringerne opleves kropsligt. En systematisk analyse af sådanne kropslige læse-udfordringer, giver mulighed for at uddanne lærere og studerende i, hvordan læsning bedst struktureres og tilrettelægges. Dermed bidrager projektet til at løse den del af frafaldsproblemet, der har med studerenes læsevaner og -tilgang at gøre.

Er kvinder dårligere undervisere end mænd – ifølge de studerende? Projektet undersøger, om der er kønsforskel i studerendes evalueringer af undervisere på de videregående uddannelser. En række udenlandske studier har påvist, at kvindelige undervisere evalueres dårligere end mandlige. Vores projekt undersøger, om der findes en sådan forskel i Danmark og hvilke mekanismer der i så fald ligger bag. Er der eksempelvis en sammenhæng mellem forskelle i den måde, som mænd og kvinder underviser på og de evalueringer de får af studerende? Projektet analyserer: 1) Faktiske undervisningsevalueringer på de samfundsfaglige uddannelser på Aarhus Universitet, 2) Et eksperiment, hvor studerende lytter til en præsentation med en kønsneutral stemme og hvor forskellige grupper af studerende får forskellige information om underviserens køn og herefter evaluerer præsentationen 3) Observationer af undervisning på Aarhus Universitet og VIA University College, hvor den mulige betydning af forskellige tilgange til undervisning kan undersøges.

Studio-baseret undervisning involverer studerende i at lære igennem skabende og eksperimenterende materialeanvendelse, efterfulgt af refleksion over processen. Denne form for undervisning er meget almindelig på videregående design uddannelser, men den har også spredt sig til andre former for uddannelser, som Handelshøjskoler og tekniske fag. De former for tænkning som læres i studio-baseret undervisning minder om dem, som er på færde i entreprenørskab. Det er derfor muligt at studio-baseret undervisning kan hjælpe med til at skabe entreprenante måder at tænke på, hvilket potentielt kan forklare hvorfor designstuderende så ofte starter egen virksomhed. Projektet undersøger hvordan studio-baseret undervisning påvirker entreprenante måder at tænke på, og hvorvidt dette har en langsigtet effekt på studerendes karrierevalg og på opstart af egen virksomhed. Dette undersøges såvel på en designskole, en handelshøjskole, og på professionsbacheloruddannelser. Dette vil lede til anbefalinger for hvordan man kan anvende studio-baseret undervisning til at fremme entreprenørskab på de videregående uddannelser.

Internationalisering af vores uddannelser er populært, men hvad sker der, når man internationaliserer? I dette projekt undersøger vi seks instrumenter, der bruges til internationalisering på de videregående uddannelser: Indgående mobilitet, udgående mobilitet, engelsksproget undervisning, internationale linjer, internationale forskere og "internationalisation at home". Først undersøges instrumenterne hver for sig, vi ser bl.a. på, hvad der bliver "den rigtige viden", når man underviser på engelsk. Hvad "den gode studerende" er, når man har studerende fra hele verden. Hvordan det påvirker pædagogikken, når internationale forskere underviser. Dernæst kigger vi på tværs af instrumenterne for at undersøge, hvordan internationalisering påvirker opfattelsen af kvalitet, relevans og læring på de videregående uddannelser. Sidste del af projektet er rettet mod praktikere og kommer med forslag til, hvordan de forskellige instrumenter kan forbedres og i hvilke sammenhænge de bedst kan bruges. Den analytiske tilgang er geografisk. Det vil sige, at vi undersøger spørgemålene: Hvad vil det sige at være international, hvorhenne? Hvad bliver fremhævet som universel viden, der er relevant hvor som helst? Samt hvordan påvirker internationalisering eksisterende globale hierarkier? Projektet er vigtigt, fordi internationalisering bliver stadig mere politiseret: Fra neoliberal side kræves arbejdskraft med globale kompetencer, mens nationalkonservative er imod den stigende brug af engelsk.