Projekter vi har finansieret

Formålet med dette projekt er at afklare, hvilken genre Markusevangeliet tilhører. Dette er et vigtigt forskningsmæssigt spørgsmål, fordi genren er afgørende for forståelsen af en tekst, og forskere ikke har kunnet enes om, hvilken genre evangeliet tilhører (fx. historieskrivning, biografi, antik roman, etc.). Dette projekt søger at afklare spørgsmålet om Markusevangeliets genre gennem en computerstyret analyse. Ved at indsamle en stor mængde antikke tekster fra sammenlignelige genrer, og oprette et digitalt tekst korpus, kan en algoritme afgøre, hvilke tekster, der minder om hinanden og udviser størst genremæssige ligheder. Genrespørgsmålet kan derved afklares ved hjælp af moderne computerteknologi efterfulgt af kvalificeret fortolkning af data. Denne måde at arbejde på har aldrig tidligere været anvendt inden for nytestamentlig forskning, og kun sparsomt inden for humanistisk forskning. Der ligger enorme forskningsmæssige muligheder i et sådant arbejde, og det kan åbne op for helt nye forskningsområder både inden for det Nye Testamente og i antikke tekster.

Af frygt for migrerende vildsvin der potentielt er smittebærere af svinepest, bemyndigede den danske stat i 2018 opsættelsen af et 70 km langt vildthegn langs den dansk-tyske landegrænse. Hegnet har længe været et omstridt emne blandt svinebønder, miljøorganisationer, politikere og indbyggere i grænseområdet. Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge både de fysiske og samfundsmæssige forandringer i grænselandet som følge af vildthegnet. Projektet vil således analysere hvordan nationale territorier og grænsezoner skabes i samspillet mellem fysisk grænsedragning og diskurser om biosikkerhed. Projektet ønsker at udforske hvordan det danske vildthegn relaterer sig til bredere politiske debatter om grænser, barrierer og migration. Det er projektets hypotese at biosikkerhedsbarrierer såsom det omdiskuterede vildthegn, udover at forårsage en grundlæggende omstrukturering af det fysiske og sociale landskab og en generel øget sikkerhedsliggørelse af grænselandet, også giver vigtige indsigter i de særlige måder hvorpå vilde arter såsom vildsvin fremstilles og politiseres. Sådanne forestillinger åbner op for nye forståelser af folkelige bekymringer omkring migration og sikkerhed, samt giver ledetråde til de politiske initiativer som iværksættes for at imødegå denne usikkerhed.

De unge er flittige, mindre kriminelle, gennemfører uddannelser hurtigere og er i højere grad afstemt efter samfundets forventninger end tidligere generationer. Man må dog ikke tage fejl af dem. Vi er i disse år vidner til, at unges politiske engagement tager fart. Dette dækker ikke kun over en ny klimabevidsthed, men over en langt bredere og stigende interesse for sociale og politiske emner. De unge generationer udfordrer de sociale strukturer og de konventionelle former for politisk engagement. Det, som kendetegner de unge, er, at de er præget af en 'post-politisk ånd', dvs. en indstilling og attitude, som går på tværs af de politiske ideologier, som bryder med parlamentarismen, og som finder løsninger på sociale udfordringer i de unges egen moralske habitus. Dette projekt er en unik mulighed for at komme med fra starten og således undersøge de forståelser, motiver og handlinger, som aktuelt bygges op blandt unge, og som viser sig i deres post-politiske engagement. Projektet vil interviewe 60-70 unge mennesker fordelt på to aldersgrupper: a) 19-årige som lige er blevet myndige, og b) 26-årige som er i færd med at etablere sig på arbejdsmarkedet. Derudover vil projektet benytte datamaterialet fra et internationalt studie gennemført i 2009 og 2016 (The International Civic and Citizenship Education Study), som undersøgte de samme to generationer, da de var 14 år. Projektet har således en sjælden mulighed for at få indsigt i de unges udvikling og politiske dannelse over tid.

Mange museer har i de senere år oplevet, at genstande i deres samlinger har fået betegnelsen illegale, fordi der er fundet beviser for, at de er blevet udgravet og eksporteret fra deres oprindelseslande uden tilladelse. Mange oldsager er derfor blevet leveret tilbage til oprindelseslandet. Men kan oldsager som én gang er defineret som illegale, restitueres som arkæologisk materiale? Forskningsprojektet undersøger, hvordan illegale oldsager kan rekontekstualiseres og dermed genvinde noget af den tabte arkæologiske betydning. Mens den hidtidige forskning har fokuseret på årsager til og konsekvenser af den illegale handel samt metoder til at forhindre det, så fokuserer dette projekt på genstandene og deres forskningspotentiale. De har en værdi som evidens for de kriminelle aktiviteter, og den del af deres historie bliver ofte underkendt i forskningen. I projektet inddrages den del gennem forensisk arkæologisk analyse. Apulien i Italien bruges som case studie, fordi området har været plaget af plyndringer i årtier. Endvidere har Antikmuseet fra Italien indlånt ca. 1,500 fragmenter af apulisk rød-figurskeramik, som blev beslaglagt fra en kunsthandlers varelager i Schweiz i 2014. Projektet undersøger bevismaterialet fra varelaget og kobler med naturvidenskabelige analyser af fragmenterne samt undersøgelser af de illegale udgravninger i området, for på den måde at kortlægge, hvor fragmenterne kan være plyndret, og dermed inddrage dem i kontekstuel arkæologisk forskning.

I disse år investeres der i Danmark og mange andre lande i udviklingen af personlig medicin, som fokuserer på hvordan genetisk variation har indflydelse på sygdomsrisiko, udvikling, og behandlingsrespons. I Danmark er der for nylig oprettet et Nationalt Genom Center, og der arbejdes på at udvikle datainfrastrukturer som kan integrere information om DNA med elektroniske patientjournaler. Samtidig stiger udbuddet af genetiske tests fra private firmaer på det globale marked. Projektet Philosophy of Personalised Medicine in Practice (PROMISE) afdækker hvordan personlig medicin i flere afskygninger får indflydelse på vores sundhedssystem. Projektet har særlig fokus på hvordan personlig medicin udvikles i almen praksis, hvor der er store forventninger til de nye muligheder men også nye udfordringer. Projektet undersøger blandt andet følgende spørgsmål. Hvordan ser praktiserende læger mulighederne og udfordringerne ved personlig medicin? Er det lægens opgave at rådgive om resultater af genetiske tests købt på nettet? Hvilke fordele og ulemper er forbundet med det øgede fokus på genetikkens betydning for udvikling af fremtidige sygdomme? Gennem teoretisk og empirisk analyse præciserer PROMISE baggrunden for både optimisme og bekymringer i debatten om personlig medicin. PROMISE bidrager dermed til en forståelse af hvordan personlig medicin rykker ved dybe spørgsmål såsom sundhedssystemets formål og organisering, samt vores opfattelse af sygdom og sundhed.

Flygtninge har fået betydelig opmærksomhed i europæiske velfærdsstater, især siden flygtningeankomster fra Syrien i 2014 og 2015. Mens politik til forsvar af Danmarks grænser i stigende grad definerer den danske velfærdsstat, har ankomsten af flygtninge intensiveret diskussion om integration af flygtninge i lokalsamfund og forståelsen af Danmark som velfærdsstat. Ved at inddrage flygtninges livsfortællinger og sætte dem i relation til fortællinger om flygtninge i velfærdsstaten, og i relation til de integrations- og uddannelsesforanstaltninger, som flygtninge tilbydes i to kommuner, er det projektets formål at undersøge, hvorvidt og hvordan nye narrativer om den danske velfærdsstat kan konstrueres i skæringspunkter mellem disse fortællinger. Gennem brug af ’storytelling’ som metodologisk udgangspunkt for at inkludere erfaringer og historier som ofte ikke synliggøres og høres, både fra flygtninge og fra ansatte i den kommunale politiske og administrative sfære, identificerer projektet indhold og struktur i flygtninges fortællinger og fortællinger om flygtninge gennem narrative analyser. Projektet bidrager med ny viden om, hvordan disse fortællinger fletter sig ind i hinanden, og hvordan sammenfletningerne kan danne nye spor i narrativet om den danske velfærdsstat. På den måde fremstiller projektet ny viden om velfærdsstatens praksis og historie i en global og ’postmigrant’ situation.

Mogens Pelt, DFF FP1, 2019 Projektet undersøger republikanismens genkomst efter Den franske Revolution. Fokus er på Den græske Revolution og den græsk-franske forbindelse. Den græske Revolution i 1821 var den første fuldbyrdede nationale revolution efter Napoleons nederlag, og det er vores hypotese, at den virkede som en katalysator for republikanismens genkomst, som kulminerede i Julirevolutionen i 1830 i Frankrig og grundlovsbaseret styre, og dermed også som katalysator for parlamentarismes og demokratis sejr ovre store dele af Europa. Vi betragter derfor ikke i perioden 1815-1830 som en blindgyde for republikanske idéer, men som en overgang, der gjorde en ny epoke mulig. Napoleons nederlag i 1815 markerede afslutningen på en epoke med omfattende politiske eksperimenter og enden på en periode, hvor ideer og poltikker fra Den franske Revolution blev afprøvet over store dele af Europa. Men det var også begyndelsen på en ny tid: Wienerkongressens konservative europæiske orden og Den hellige Alliances forsøg på skrue tiden tilbage til før Den franske Revolution. Men hvad skete der med ideerne fra Den franske Revolution? Vores projekt undersøger, hvad der skete med republikanismen – den symbolsk og indholdsmæssige stærkeste udfordring til den nye reaktionære orden. Vi ved, at den på ingen måder var død; at den gik under jorden, levede videre og spredte sig ad hemmelige netværk. Og, at den dukkede op til overfladen med Den græske Revolution.

Læsning påvirker vores måde at tænke på, både fordi læsning er et redskab til at lære om verden, men også fordi selve det at læse bliver til en vane, som ændrer vores hjerne. Når vi først har lært at læse kan vi f.eks. ikke lade være med at læse et ord, og vi opbygger en forventning om at handlinger går fra venstre mod højre. Vi læser med øjnene og forskning har vist at læsning ændrer hjernens bearbejdning af synsindtryk. Men læsning bygger også på vores hørelse, når vi skal koble skrifttegn med sproglyde. Selv drevne læsere omdanner skrift til lyd inde i hovedet. Jo bedre læsere vi er, des mere har vi øvet os på at putte forskellige sproglyde i kasser der passer med bestemte bogstaver og ord. I dette projekt undersøger vi hvilke ændringer læseerfaringer skaber i de områder af hjernen der bearbejder lydindtryk. Projektet undersøger om der er forskelle i den måde hjernen organiserer bearbejdningen af toner alt efter hvor meget man har læst. Vi undersøger også om der er forskel i organiseringen af sproglyde i hjernen alt efter hvor meget man har læst. Spørgsmålet er, om alfabetets kasser med bogstaver har sat aftryk i hjernens lydbearbejdning. Til at understøtte dette udvikler vi et testbatteri, som bruges til at måle hvor dygtig og erfaren en læser forsøgspersonen er.

Frygt er en forsvarsmekanisme der er udviklet for at beskytte organismer mod fare, men nogle arter, inklusive mennesker, opsøger frivilligt situationer der tillader dem at lege med frygt. Eksempelvis elsker børn at blive jagtet for sjov af forældre der lader som om de er monstre, og rigtig mange mennesker opsøger frivilligt gyserunderholdning. Dette besynderlige fænomen, som vi kalder ”rekreativ frygt”, er dårligt beskrevet i forskningen. Dette forskningsprojekt sætter sig for at kortlægge rekreativ frygt. Dels undersøges det hvordan mennesker bruger rekreativ frygt i løbet af deres liv, dels foretages eksperimentelle studier hvor forsøgspersoner udsættes for forskellige frygt-stimuli (i form af gysercomputerspil og andet), og dels foretages et studie i et kommercielt spøgelseshus. Disse undersøger vil afdække hvornår, hvordan og hvorfor folk opsøger rekreativ frygt, samt hvad der karakteriserer rekreativ frygt på et psykologisk, adfærdsmæssigt og fænomenologisk plan. Desuden vil forskningsprojektet give viden om hvad der sker, når rekreativ frygt går galt – eksempelvis når en gyserfilm bliver for uhyggelig og man må forlade biografen eller slukke fjernsynet. Projektet giver dermed værdiful viden om et uhyre udbredt men empirisk underbelyst fænomen.

Funktionen af celler i planter, dyr og mennesker, omsætningsprocesser i jord, luft og vand, medicins virkemåde, produktion af kemiske stoffer, samt analyse ved hjælp af massespektrometri: disse er alle eksempler på situationer, som involverer store og komplekse netværk af kemiske reaktioner. På grund af størrelsen og kompleksiteten er der et kraftigt behov for bedre computer-baserede metoder til at analysere sådanne netværk. I dette projekt vil vi udvikle og kombinere teorien og algoritmerne bag to stærke beregningsmæssige platforme til sådanne analyser: MØD, som baserer sig på en formel metode kaldet graf-transformation, og Kappa, som baserer sig på såkaldt concurrency theory. De deler et fælles fundament i kategori-teori, men de har forskellige styrker: MØD har et højt detaljeniveau i modelleringen af molekyler og kemiske reaktioner, mens Kappa er udviklet til at studere reaktionsstier (pathways) i netværk. Ved at udvikle og kombinere disse egenskaber vil man blive i stand til studere og beregne løsninger til flere typer spørgsmål end det er muligt nu, og på større netværk.