Projekter vi har finansieret

Det danske ’hockeystavs scenarie’ for grøn omstilling viser, at vi kun kan indfri de ambitiøse grønne målsætninger, hvis skaber innovative socio-tekniske løsninger, der grundlæggende forandrer vores landbrug, byområder, transportsystemer, energy- og produktionssektor og forbrugsmønstre. Ny forskning viser, at samarbejde mellem relevante og berørte parter fra den offentlige og private sektor er en vigtig drivkraft for skabelse af innovative grønne løsninger. FN anbefaler i forlængelse heraf, at medlemslandene etablerer netværk og partnerskaber for at nå de nye verdensmål gennem tværsektorielt samarbejde. Den danske regering har ligesom regeringer og organisationer i andre lande taget handsken op, og forsøger at samskabe innovative grønne løsninger gennem inddragelse af offentlige myndigheder, private firmaer, foreninger og borgere. Der er dog ikke særlig meget viden om, hvordan man organiserer, styrer og leder samarbejdsdrevet innovation af løsninger, der bidrager til at indfri de grønne verdensmål. Det råder dette forskningsprojekt bod på ved at udvikle og teste en ny styringsmodel for grøn omstilling. Det sker gennem en kombination af danske og udenlandske casestudier, hvor vi undersøger, hvilke faktorer (finansiering, ledelse, organisering osv.), der hæmmer og fremmer samskabelse af innovative grønne løsninger. Målet er at finde frem til alternative styringsveje til den grønne omstilling og tilbyde råd og vejledning til dem, der skal skabe den grønne omstilling.

Reduktion af drivhusgasemissioner er afgørende for Danmarks grønne omstilling, men effektive verifikationsmetoder baseret på målinger mangler stadig. På det europæiske plan, genererer Integrated Carbon Observation System (ICOS) data til at estimere den kontinentale drivhusgasbalance. For at generere de nødvendige data til at måle den danske drivhusgasbalance, foreslår vi, at der etableres mast-baserede observationssystemer til måling af den atmosfæriske udveksling af drivhusgasser på landskabsskala (50- 100 km2). Vi tager en veletableret atmosfærisk fluxmålingsteknik bogstaveligt talt til et højere niveau og måler udledningen af alle relevante drivhusgasser med den højest mulige målekvalitet. Det analytiske målesystem er baseret på eksisterende kommercielle høje telemaster og måleteknik. Der udvikles metoder til at generere månedlige datadrevne oversigter over drivhusgaskilder og -dræn. Målesystemer vil blive etableret i et landdistrikt på Sjælland samt et forstadsområde til København. Metoden kan opskaleres til at dække repræsentative landskaber i Danmark, hvilket, i kombination med ICOS-tilgangen, vil øge nøjagtigheden af de nationale estimater af drivhusgasudledninger betydeligt, og gøre det muligt for de danske myndigheder at demonstrere effektiviteten af deres imødegåelsesindsats.

Visionen i Progress er at udvikle en ny proces, der tillader fremstilling af “grøn” ammoniak i små decentrale anlæg. I dag fremstilles ammoniak i store industrielle anlæg ud fra naturgas. Den årlige globale CO2 emission herfra overstiger 480 millioner ton. I Progress vil vi forsøge at udvikle en ny vej til ammoniak, der kun baserer sig på fornybare ressourcer, hvorved fremstillingen kan blive CO2 neutral eller endog CO2 negativ. Energi-inputtet vil primært være i form af elektricitet, der kan komme fra vindmøller eller solceller. Hjertet i processen er en elektrokemisk celle baseret på protonledende keramer, der tillader brint ekstraktion, i form af protoner, ud fra biogas eller vanddamp med høj effektivt (>90%). Ideen er at anvende protonerne direkte til ammoniak syntese på selve elektroden i den elektrokemiske celle. Hvis dette kan lade sig gøre, kan det revolutionere feltet. I projektet adresseres en række kritiske spørgsmål, hvor nye komponenter kræves, eller hvor vores viden er utilstrækkelig. Specifikt er målene; 1) at udvikle en ny syntese-vej baseret på proton ledende celler, hvor polariseringen, og dermed reaktanternes aktivitet, nøje styres og ”cykles” over tid, hvilket forventes at kunne øge ydelsen markant, 2) at identificere og afprøve nye katalysatorer til syntesen, 3) ud fra ab-initio modellering og spektroskopiske studier af overfladerne under drift, at identificere de optimale driftsbetingelser, 4) at udvikle ny elektroder og celler til den cykliske proces.

Udtagning af arealer til udvikling mod naturlige dynamikker kaldes på engelsk "rewilding", og er en del af den grønne omstilling i Danmark. Mens rewilding har positive effekter for biodiversiteten, er klimaeffekterne uklare, særligt grundet manglende viden om hvordan jordbunden påvirkes. Jordbunden indeholder 3-5 gange så meget organisk kulstof som atmosfæren og regulerer mange af de naturlige processer, som bestemmer mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Man har i mange områder mistet kulstof fra jorden som følge af dyrkning af tømmer eller afgrøder. Ved at genoprette de processer, der binder atmosfærisk CO2 som kulstof i jordbunden, håber man at kunne udligne en del af samfundets udledninger fra fossile kilder. Der er dog fortsat stor usikkerhed om dette potentiale, ikke mindst som følge af naturgenopretning. Derfor vil vi undersøge hvordan to rewilding (med og uden store dyr) påvirker jordbundens kulstoflagring og udledning af drivhusgasser. Vi vil undersøge en række danske områder med rewilding for at forstå hvilke biologiske og miljømæssige faktorer, der styrer transformation og lagring af kulstof i jorden på kort og lang tidsskala. Vi vil bruge de nyeste metoder til måling og modellering af jordbundens kulstof, bl.a. ved at følge dets omdannelse fra dødt plantemateriale til drivhusgasser eller langtidsholdbare puljer. Denne viden er vigtig, for at vi som samfund kan vælge optimale naturgenopretningsstrategier til gavn for biodiversitet og klima i den grønne omstilling.

Forbedret sygdomsresistens i hvede er afgørende for en bæredygtig grøn omstilling i jordbruget, herunder at mindske risiko og brug af kemiske pesticider samt øge det dyrkede økologiske areal til mindst 25% i 2030. Traditionel sygdomsresistens mister ofte sin effekt pga. udvikling af nye patogen racer. Der er således konstant brug for at finde ny resistens, herunder resistens mod rustsvampe, som er blevet hyppigere i takt med øget kornareal og milde vintre, som øger chancen for vinteroverlevelse af bl.a. rusts. Ny forskning har vist, at rustmodtagelige sorter af vinterhvede kan udvikle resistens efter en kuldeperiode. Dette fænomen, som vi kalder ’kulde-induceret resistens’, er ikke undersøgt eller udnyttet i vinterafgrøder. Rustsvampenes mulighed for tilpasning til en sådan resistens kendes heller ikke. I forhold til at understøtte den grønne omstilling i landbruget ønsker vi at undersøge: 1) genetisk grundlag for temperatur-induceret resistens overfor gulrust i vinterhvede, 2) udvikling af markører for målrettet udnyttelse af denne form for resistens, 3) risiko for tilpasning samt holdbarhed af temperatur-induceret gulrustresistens i hvede. Projektet er organiseret som et partnerskab mellem Nordic Seed A/S og tre komplementerende forskergrupper ved Aarhus Universitet. Projektet bygger på kendte plantegenetiske ressourcer og metoder, og de molekylære og plantefysiologiske undersøgelser er baseret på en unik samling af meget forskelligartede rustisolater fra hele verden.

Formålet med projektet er at undersøge hvorfor målsætninger om vækst, beskæftigelse og socio-økonomisk udvikling i 3 lande (Sydafrika, Lesotho og Eswatini) i det sydlige Afrika ikke er blevet indfriet. Tøj- og tekstilbranchen anvendes som et eksempel på hvordan den historiske udvikling af branchen har været. Projektet undersøger, hvordan samspillet mellem en række vigtige aktører hhv. har bidraget til eller især modarbejdet indfrielsen af målsætningerne om vækst, beskæftigelse og fattigdomsreduktion. Mens en række studier af virksomheder, fagforeninger, værdikæder, industripolitik og andre regeringsinitiativer hver især har belyst forskellige centrale dele af årsagerne til udviklingen, argumenterer projektet for nødvendigheden af at analysere disse aktører og udviklingsforløb på et integreret, mange-faciliteret måde. Projektet bruger dybdegående empiriske studier over en årrække til at analysere hvordan samspillet mellem tøjproducenter (lokalt og internationalt), medarbejdere, fagforeninger, virksomhedsorganisationer, og regeringer (i de tre lande og internationalt) har resulteret i en afgrænset ’enklave-lignende’ form for udvikling. Projektet bidrager til litteraturen om samspillet mellem virksomheder og udviklingsstudier og forståelsen af enklave-lignende udvikling.

Forskningsprojektet bliver det første af sin art. Det undersøger om visuelle kontrakter er en brugbar løsning til at forenkle udbud som ofte betragtes som komplekse og besværlige. Dette er et problem, da flertallet af offentligt ansatte og små og mellemstore leverandører ofte ikke er advokater. En Visuel kontrakt er en kontrakt, der er brugervenlig (folk forstår dem faktisk), og som man kan bruge til at opbygge solide relationer og forhindre konflikter. Projektet adresserer krydsfeltet mellem udbud og visuelle kontrakter fra et juridisk forskningsperspektiv. At undersøge dette innovative perspektiv er et vigtigt skridt i retning af enklere udbud og dermed mere effektiv brug af skatteydernes penge. For at dette projekt skal nå sine ambitiøse mål, kræver det et internationalt forskningsophold ved University of Western Australia Law School, (UWA). UWAs Professor Camilla Andersen er en førende forsker inden for visuel ret og driver et banebrydende projekt, Comic Book Contracts, der undersøger brugen af tegneseriekontrakter samt udvikler visuelle kontrakter. Opholdet ved UWA vil tjene fire forskellige formål: (1) at udvikle et internationalt samarbejde med førende forskere inden for visuel kontraktinnovation; (2) at få adgang til de unikke data fra Comic Book Contracts-projektet; (3) at få et inspirerende forskningsmiljø til at forberede tidsskriftpublikation, (4) at udarbejde en fælles ansøgning om finansiering med samarbejdspartnere.

Siden 2014 har Rusland gentagne gange udvist aggressiv adfærd i form af et bredt spektrum af økonomisk og politisk indflydelse, ukonventionel krigsførelse, samt informations- og cyberoperationer. Dette betegnes også som ”gråzonekonflikt”. De russiske aktiviteter ligger nemlig under tærsklen for, hvad international ret betegner som konventionel krig og befinder sig dermed et sted mellem fredelig sameksistens og væbnet konflikt. Sådanne gråzonekonflikter er et alvorligt problem for NATO, da medlemslandenes fælles juridiske forståelse udfordres af stridigheder om, hvad der er krig og hvad der er fred. Dette truer NATO på selve fundamentet for forsvarsalliancen, nemlig solidariteten blandt medlemslandene. Projektet vil derfor undersøge perspektiverne for NATOs interne forsøg på at nå til enighed om den juridiske linje mellem væbnet konflikt og fred i lyset af de særlige udfordringer, Ruslands øgede brug af gråzonekonflikter forårsager. Dermed vil projektet også skabe ny viden om den rolle, international lovgivning spiller for politiske beslutninger og solidaritet i forsvarsalliancen. Projektet inkluderer tre måneders forskningsophold ved NATOs primære forskningsinstitution, NATO Defence College (NDC) i Rom, som vil resultere i et styrket partnerskab med SDUs Center for War Studies, og et kortere ophold ved NATOs hovedkvarter i Bruxelles. Projektets resultater formidles via en artikel i et førende akademisk tidsskrift og et policy brief.

Kalkmalerierne i de danske kirker udgør et enestående kildemateriale til indsigt i middelalderens livssyn, tro og kultur. Desværre er en betydelig del af malerierne plaget af irreversibel nedbrydning, forårsaget af salte aflejret i kalkpudsen. For at afværge problemet, har man tidligere forsøgt at ekstrahere saltene med kompresser af cellulosepulp. Metoden er dog både ineffektiv og forbundet med fare for at tilføre de behandlede malerier skader, blandt andet på grund af tilførsel af betydelige mængder fugt under behandlingen. I dette projekt ønskes det at undersøge brugen af hydrogeler til ekstrahering af salt fra kalkmalerier. Gelernes fordel er, at fugttilførslen sker langt mere kontrolleret sammenlignet med cellulosepulp, og at der ikke aflejres fibre i kalkpudsen, som efterfølgende kræver mekanisk afrensning. I projektet vil forskellige gelers egenskaber ved saltekstrahering kortlægges, og det vil undersøges hvordan gelernes fysisk-kemiske opbygning påvirker saltoptaget. Desuden vil det undersøges hvilke udfordringer der kan være forbundet med afsaltning ved hjælp af hydrogeler i praksis. Udvikling af en ny effektiv og mere skånsom metode til at ekstrahere salte, vil ultimativt forlænge eksistensen af danske kalkmalerier, så en vigtig kulturarv kan bevares for nutidige og fremtidige generationer.

Mange velfærdprofessionelle giver udtryk for, at de indimellem bliver grebet af afmagt, fordi de ikke forstår borgeren, de skal hjælpe. Dette fordi borgerens tanker, adfærd eller holdninger i situationen overrasker, overvælder eller forundrer i en grad der gør, at den professionelle giver op. Forskningsprojektet handler derfor om at udvikle forskellige former for viden og forståelse, som kan være hjælpsomt ift. at få nye handlemuligheder, når vi ikke forstår borgeren i situationen eller på længere sigt. I projektet undersøger jeg om de videnformer vi anvender i dag, er tilstrækkelige i dette arbejde, eller om vi skal åbne op for andre videnformer, når vi ikke forstår borgen eller situationen. Når vi i disse situationer kun kan forstå, at vi ikke kan forstå borgeren (vi har en sikker ikke-viden), giver denne begrænsning os dog en mulighed for at udvikle et nyt sprog for, hvad der sker i disse situationer og nye veje at gå nye veje sammen med borgeren. Projektet handler derfor om at udvikle forskellige teorier og metoder, der kan hjælpe de professionelle med ikke at give op, så de i stedet hjælper borgeren på helt nye måder. På baggrund af anekdoter om de professionelles afmagt i disse situationer udvikles en etisk refleksionsmodel, som kan være brugbar i den professionelles arbejde. Dette da de ikke må eller kan give op, og fordi borgeren må ses som én der har potentialer til at indgå i samfundet på den ene eller anden måde med den rette hjælp.