Projekter vi har finansieret

I 2021 er det 500 år siden, at hollandske kolonister slog sig ned på Amager efter officiel indbydelse fra kong Christian II. Denne begivenhed markerer begyndelsen på et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på sproglig og social integration i danmarkshistorien. På dansk grund udviklede kolonisterne snart deres eget unikke sprog, amagerhollandsk, som de fortsatte med at benytte internt i over 300 år, hvilket overgår de fleste andre indvandrersprogs levetid. Trods denne bemærkelsesværdige tilblivelseshistorie har hidtidig forskning i amagerhollandsks sproglige egenart været ret beskeden, ligesom spørgsmålet om sprogets lange levetid endnu står ubesvaret hen. Formålet med nærværende projekt er at gennemføre en undersøgelse af amagerhollandsk med fokus på sproget dels i sociolingvistisk belysning, dels i mere snæver lingvistisk optik. Med digitale hjælpemidler vil projektet tillige fastlægge amagerhollandsks forhold til andre germanske sprog (nedertysk, nederlandsk og dansk) og identificere sprogkontakten mellem amagerhollandsk og majoritetssproget dansk. Ud fra disse data vil den sociolingvistiske del af undersøgelsen udforske en særlig religiøs/liturgisk variant af amagerhollandsk samt omfanget af den opbakning, som denne havde hos de danske myndigheder og i det amagerhollandske samfunds egne institutioner. Projektet søger på denne måde at belyse spørgsmålet omkring amagerhollandsks lange levetid og den særlige rolle, som det har spillet som immigrantsprog i danmarkshistorie.

Hvordan ser den kulturelle offentlighed ud i dag, og hvordan har den ændret sig igennem tiden? Hvilke aktører præger avisernes debatsider, hvem bliver fremhævet med omtale i navnesektionen, og hvilke emner og debatter har været fremherskende siden fødslen af den moderne avis? Forskningsprojektet "Kulturelle offentligheder" undersøger navne- og debastoffet i danske aviser fra 1908 til 2018 fra Partipressen over Omnibuspressen til Segmentpressen. Projektet er tværfagligt og trækker på teorier og metoder fra kommunikationsvidenskab, medievidenskab, kulturvidenskab og retorik.

Man investerer i disse år massivt i teknologi til at håndtere, bearbejde og udnytte de store mængder af visuel data, som det er blevet muligt at lagre og tilgå. Digitale redskaber gør det muligt at analysere og visualisere billeder på nye måder bl.a. ved brug af kunstig intelligens, således at oplevelsen af både det enkelte billede og dets visuelle relationer til andre billeder bliver udvidet og udfordret. Den kunsthistoriske fagtradition har et stort potentiale i forhold til at justere, kvalificere og udvikle teori og metoder i forhold til visuelle fænomener i det digitale humaniora. Projektet bidrager til feltet Digital Art History ved at udvikle og nuancere billedanalytiske metoder, billedteori og -begreber i forhold til digitalt baserede visualiseringer af malerier. Maleriet har historisk set været omdrejningspunkt for teoriudvikling, og projektets teoretiske og empiriske undersøgelser tager udgangspunkt i maleriet, da dets iboende spænding mellem materialitet/illusion og væren/repræsentation bliver sat på spidsen i de digitale bearbejdninger. De digitale visualiseringer af maleriet re-aktualiserer dermed fundamentale kunsthistoriske problemstillinger som forholdet mellem betragter og værk, original og kopi samt definitionen af maleriet som genre. Projektet bidrager til, at den kunsthistoriske fagtradition bliver inddraget aktivt i at forme de teknologiske redskaber, at stille spørgsmål og at angive retninger.

Retsopgør er ofte fokuseret på fysisk vold og krænkelser. I mange konfliktsituationer er er den fysiske vold dog den mindst fremtrædende rettighedsoverskridelse. Hvor fysisk vold ofte kendetegner intensive perioder af krig eller kamp om kontrol, er ødelæggelsen af sundhedssystemer, adgang til uddannelser, værdige liv og overlevelsesmuligheder af mere langvarig karakter og ofte med mere kroniske konsekvenser. Krænkelser af økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder kan umiddelbart synes mindre dramatiske, men de påvirker således hele befolkninger og samfund på en måde, der er ødelæggende på både kort og lang sigt. Med udgangspunkt i konflikterne i Syrien og Irak undersøger dette forskningsprojekt de økonomiske, kulturelle og sociale rettigheders status med henblik på det kommende retsopgør i landene.

Projektet vil vise, hvordan der gennem det 20 århundrede er opbygget en kultur omkring vand, som blandt andet tager for givet at vi har brug for 2-300 liter vand i døgnet for at leve et normalt liv. Projektet foreslår, at denne kultur er opbygget gennem en række "vandregimer", og undersøger to sådanne regimer, der grundlæggende har skabt den moderne bys forhold til vand. De afgrænses til et "liberalt regime" og et "velfærdsregime", der dækker årtierne omkring 1900, henholdsvis omkring Anden Verdenskrig. I undersøgelsen af disse regimer ser vi på samspillet mellem teknologier, herunder "mikroteknologier" på grænsen mellem hverdag og netværk (W.C, badekar, vaskemaskiner, svømmehaller); vi inddrager praksisser omkring vand i hjemmet og offentligt (badning, vask, vanding osv), og endelig de forestillinger og normer, som vand blev omdrejningspunkt for (renlighed, hygiejne, sundhed). Videre har projektet den hypotese, at vandkulturen gennem de forskellige hydroregimer påvirkede medborgerskab og social distinktion i byen, et forhold vi kalder materiel politik.

Danske kropsaktivister som for eksempel journalisten Ida Rud – eller Tykke Ida - er i de seneste år begyndt at dukke op i mediebilledet. I dokumentarer og talkshows på TV og i damebladene får disse kvinder plads til at udbrede deres kamp imod ’perfekthedskulturen’ og diskriminering af tykke mennesker, samt til at fortælle om hvordan det er at leve i en tyk krop. Mange af disse aktivister har startet deres virke på det sociale medie Instagram – hvor en feministisk subkultur af tykke kvinder er opstået. Her udvikler de et miljø hvor de deler billeder og erfaringer og støtter op om hinanden. Dette forskningsprojekt er interesseret i at forstå hvordan denne subkultur har fået adgang til mainstreammediers interesse – og dermed har fået lov til at påvirke hvordan der tales om tykke mennesker i disse medier. Projektet vil derfor undersøge to grupper: de journalister som skriver om og inkluderer kropsaktivisterne i deres respektive medier, og gruppen af Instagram-følgere der udgør den subkultur som aktivisterne udspringer af. Projektet vil undersøge hvordan denne bevægelse af aktivister bruger de nye muligheder som det sociale medie tilbyder i forhold til at udbrede anderledes billeder af kvindekroppen, til at organisere feministisk modstand mod sexisme og marginalisering – og endelig hvordan Instagram-aktivismen bliver springbræt til andre medier.

Hvordan reagerer kystsamfund, der bliver ramt af naturkatastrofer? Det undersøger forskningsprojektet, Living on the Edge, der udforsker, hvordan små kystsamfund på Agger Tange mellem Nordsøen og Limfjorden klarede sig i perioden ca. 1750-1900. Hårdt vejr og en nøjsom natur er et konstant vilkår i området, som ydermere har været hårdt ramt af storme og oversvømmelser. Mest epokegørende var stormen i 1825, der slog permanent hul på tangen, hvorefter Limfjorden ophørte med at være en brakvandsfjord og i stedet blev et sund med saltvand. Men også andre voldsomme begivenheder bibragte de stedlige indbyggere dilemmaet; skal vi blive og kæmpe med og mod naturens kræfter, eller var det bedre at flytte væk enten permanent eller midlertidigt i håbet om at skabe en mere tålelig tilværelse i mildere egne? Det er projektets hypotese, at indbyggerne i de små bygder gennem århundreder havde tilpasset sig til en livsstil med indtægter fra både fiskeri, småproduktion og landbrug, som gradvist blev afhjulpet og udfordret ved moderniseringstiltag. Således skabtes der i løbet af 1800-tallet en total omkalfatring af kysten, der fik nye diger, høfder, en moderne havn, telegrafvæsen, og moderne meteorologi, men også nye vækkelser med Indre Mission i spidsen. Alt det nye og moderne blev en udfordring for kystsamfundene, der gav grobund for nye socio-økologiske nicher, og projektet vil gennem empiriske undersøgelser udfordre de eksisterende forståelser af samhørighed og fællesskab i kystsamfund.

Nu om dage knytter vi hele tiden kommentarer til vores daglige liv. Selvreferentialitet sætter et stærkt præg på den måde massemedierne forholder sig til kulturel og kunstnerisk aktivitet. Forfattere, kunstnere m.fl. forventes konstant at kommentere deres egne produkter på de sociale medier. I sen90erne gjorde filmindustrien faktisk instruktørkommentarer til en helt ny genre. Men den var nu ikke så ny endda. Trangen til at give mening til sin livshistorie gennem kommentarer er alment menneskelig. Det der ændrer sig, er kanalerne for at udtrykke selvet. Det var middelalderlige intellektuelle som først indså hvor effektive forfatterkommentarer kunne være for at fremme og beskytte deres værker. Dette projekt undersøger opkomsten af denne nye genre, selv-kommentaren, ved eller uden for Europas grænser. Vi vil særligt fokusere på to forfattere, den græske Johannes Tetzes (Konstantinopel, i dag Tyrkisk, cirka 1110-80) og den arabiske Abū al-ʿAlāʾ al-Maʿarrī (Ma'arra, i dag Syrisk, 973-1057). Vores hypotese er at de bekymringer som drev forfattere til at fremme deres egne værker gennem selvkommentarer, kan sammenlignes på tværs af kulturer, og at de som sådan ikke er specielt vestlige. Hertil agter vi at benytte materiale opbevaret på KB i København. Særligt et håndskrift som er kopieret mindre end 50 år efter Al'Ma'arris død vil give mulighed for at se hvordan han forsøgte at kontrollere sit efterliv, og hvordan denne arv rejste gennem århundrederne frem til det nutidens Danmark.

I projektet vil vi introducere flere-dimensionale subexponentiale fordelinger og subexponentiale stationære tidsrækker. Vi vil tilnærmer os problemet gennem undersøgelsen af large devation sandsynligheder. Det er motiveret af den store succes, som man har haft med regulær variierende tidsrækker i ekstremværditeori og statistik. Regulær variierende tidsrækker har nogle uendelige momenter. I litteraturen findes næsten ingen resultater for stationære tidsrækker med subexponentiale fordelinger, som har alle momenter, men sådanne rækker findes i mange anvendelser, f.eks. i den finansielle tidsrækkeanalyse, forsikringsmatematik, stokastiske netværker, anvendt sandsynlighedsregning. Vil vil introducere en klasse af flere-dimensionale fordelinger med moderat-tunge haler og en fleksibel afhængihedsstruktur og undersøge deres egenskaber mht. ekstremale egenskaber.

Amazonas er et af de artsrigeste steder i verden. Det har været en gåde hvordan denne diversitet har udviklet sig i en tilsyneladende ensartet skov med få spredningsbarrierer for dyr og planter. Det er nu klart, at skoven ikke er så ensartet som antaget. Der er store forskelle i jordbunden som påvirker artssammensætning. Det er svært at komme rundt i Amazonas hvilket har begrænset indsigten i udbredelsen af jordbund- og skovtyper. Det vil vi råde bod på med en ny Landsat mosaik hvor vi har elimineret problemer med skydække og lysets skæve refleksion. Vi sammenholder Landsat billederne med jordbundsmosaikken og skovtyper og bruger 1700 prøveflader, hvor vi kender sammensætningen af planterne, til at udlede hvordan skovtyper og planteudbredelser hænger sammen. Sådanne resultater kan forklare hvordan meget artsrige områder er opstået, hvilket har stor betydning for bevarelsen den artsrige Amazonas skov.