Projekter vi har finansieret

Virtual Reality (VR) er et lovende nyt medie med stort potentiale indenfor sundhed, uddannelse, arkitektur, journalistik, sociale netværk, spil, film og endnu uopdyrkede former for underholdning. Men trods VR-teknologiens snart 50-årige historie, findes der kun sporadisk forskning i brugen af VR til at fortælle historier og det specikke spørgsmål om, hvordan man kan påvirke og styre brugerens opmærksomhed og blik; brugeren kigger hen. Dette spørgsmål er centralt, eftersom både skabere og brugere af VR ofte beklager sig over at man nemt kigger i den forkerte retning, og dermed går glip af det centrale indhold i en VR-oplevelse. ”LOOK!”-projektet søger at udfylde denne mangel i vores viden om VR ved at identificere, evaluere, og udvikle nye måder at styre brugerens blik i VR. Projektet skaber dermed vigtig grundforskning, der også kan fungere som konkrete retningslinjer for best practices. Projektets resultater vil dermed være anvendelige for både forskere, VR oplevelsesdesignere, softwareudviklere, spiludviklere og filmskabere. På baggrund af en kognitiv tilgang til VR, vil ”LOOK!” fokusere på de mest konstante aspekter af VR-oplevelsen: menneskelig perception og psykologi. Ved at kombinere eye-tracking studier og billedanalyse med studier af eksisterende medier, og med design-baseret forskning, vil ”LOOK!” afdække og validere medie-specifikke principper for at påvirke og styre brugerens blik og opmærksomhed i VR, på tværs af en lang række anvendelsesområder.

Fremkomsten af moderne teknologier som 3D-printning, kunstig intelligens, robotter og biologisk manipulation er i fuld gang med at ændre måden, hvorpå krige bliver ført. Det stiller store krav til militære organisationers evne til at tilpasse sig den teknologiske udvikling. International forskning har dog i det seneste årti ikke afspejlet den stigende vigtighed af dette spørgsmål. Projektet undersøger derfor, hvordan militære organisationer succesfuldt tilpasser sig ny teknologi. Ved at kombinere indsigterne fra hidtidig forskning om innovation i militære organisationer med Neoklassisk Realisme vil projektet opstille en teoretisk model til at analysere, hvordan både strategiske, kulturelle, politiske og organisatoriske faktorer påvirker tilpasningsprocessen og ultimativt bestemmer, om den militære tilpasning er succesfuld eller ej. Med afsæt i den teoretiske model vil projektet analysere fire historiske cases af det amerikanske militærs erfaringer med at implementere ny teknologi. Analysen vil danne grundlag for en diskussion af, hvordan politiske beslutningstagere og militære organisationer mest hensigtsmæssigt kan tilpasse sig nutidens revolutionerende teknologiske udvikling.

Fra fortegnelse til UNESCO: kulturarvsliggørelsen af immateriel kultur i Danmark. ”Mangler der noget dansk?” Dette spørgsmål stillede dagbladet Politiken til sine læsere i sommeren 2015. Dermed satte de gang i diskussionen om, hvorvidt Danmark skal søge om at blive optaget på UNESCOs internationale lister over immateriel kulturarv – og i så fald med hvad. I efteråret 2017 åbnede kulturminister Mette Bock for første gang op for, at danske forslag kunne indsendes til UNESCOs lister. Dette projekt følger to kandidater – Højskolehistorisk Forening og de to mindretalsorganisationer Bund Deutscher Nordschleswiger og Sydslesvigsk Forening fra grænselandet – fra de begynder arbejdet med deres ansøgning, til den bliver afleveret til Kulturministeriet til endelig udvælgelse. Ved bl.a. at se på spændingen mellem lokale, nationale og globale interesser er hensigten at komme nærmere en forståelse af de forhandlinger og processer, der er impliceret i kulturarvsadministrationen i Danmark. Projektet ønsker derved at bidrage med nye indsigter i, hvordan immateriel kulturarv forstås, skabes og forvaltes i Danmark.

I lyset af den betydelige stigning i den ældre befolkning er det vigtigt, at fokusere både på virkningen af de nuværende rehabiliteringsforløb samt interventioner, der kan minimere den aldersrelateret nedgang i fysisk funktion, understøtte selvstændighed og generelt forbedre ældres formåen på alle tre internationale klassificeringer af funktions-, handicap- og sundhedsniveauer (hhv. ICF-niveauer). Tidligere forskning afslører at muskeltræning og tilstrækkeligt indtag af protein er nøglefaktorer i en vellykket genoptræning af ældre borgere. Nuværende evidens fremhæver dog udfordringer med at få trænet tilstrækkeligt og indtage nok med protein blandt de svageste ældre, hvilket begrænser den potentielle virkning af interventionerne og øger de ældres behov for sundheds- og velfærdsydelser. Dette forskningsprojekt har til formål, at undersøge effekten af individuelle tilrettelagte, strukturerede interventioner gennem en ny konceptuel model til udarbejdelse af træning i kombination med et øget protein indtag, via et 12-ugers randomiseret kontrolleret forsøg, der udføres i en dansk kommune. Projektet udføres i samarbejde med stedets sundhedspersonale for en tættere integration mellem forskning og praksis. Resultaterne af denne undersøgelse vil danne basis for forbedring af nuværende rehabiliterings- og behandlingsstrategier for ældre og kunne føre til samfundsøkonomiske fordele for Danmark.

Dette studie undersøger hvordan lokale regeringer og lokalsamfund påvirkes af klimatilpasning policies. Kina er en vigtig aktør i den globale arena, og Kina som eksempel illustrerer godt de sociale og politiske udfordringer der er omkring tilpasning til klimaforandringerne. Globale klimaforandringer bliver anset for at være en af de største udfordringer i vores tid, ikke mindst kan det ændre verdens naturlige miljø, det kan også transformere den sociale og politiske orden. FNs klima framework faciliterer den globale indsats for at modvirke effekterne af klimaforandringer. Lokale regeringer og lokalsamfund spiller dog en stor rolle i tilpasningen til aktuelle og forventede konsekvenser af klimaforandringerne. Det kan blandt andet lede til lokale interessekonflikter, der skabes via forskellige forståelser af klimaforandring. Dette er et vigtigt aspekt af denne phd.

Af sted med jer! Litteraturlæsning for skolens ældste elever Stedbaseret læsning er en ny litteraturpædagogisk metode til grundskolen, der går ud på, at dansklæreren i stedet for at arbejde med litteratur inde i klasserummet ud fra skemaer og modeller tager eleverne ud af klasseværelset, ud i natur, byrum og samfundsliv for at sætte læseteksterne i forbindelse med den verden, de udspringer fra og handler om. Det kan foregå på steder, hvor teksterne er blevet skrevet, inspireret, læst, diskuteret; hvor de foregår, kunne foregå eller absolut ikke kunne foregå: kirkegårde, voldsteder, parkeringspladser, rådhuse, galgebakker, gravhøje, osv. Stedbaseret læsning kan også kaldes for en udeskoledidaktisk metode. Udeskole er en undervisningsform, der gør brug af verden uden for skolen. Man ved fra undersøgelser i Danmark og udlandet, at udeskole kan fremme børns motivation, læring, bevægelse, trivsel og relationer; at elever er glade for udeskole, og at de efterspørger mere af det. Udeskole bruges mest i indskolingen og på mellemtrinnet. Der er imidlertid grund til at antage, at også de ældste elever kunne have glæde af i større grad at blive undervist i ”den omgivende verden”. Dansklærere i de ældste klasser kan dog ikke altid se idéen med at bevæge sig uden for klasseværelset, for de mangler metoder til at gøre det på en meningsfuld måde. Jeg vil med mit projekt gerne bidrage til at gøre elever til bedre og gladere litteraturlæsere derude - også når de kommer ind igen.

Psykiatriens arkitektur huser et dilemma: Det kan være nødvendigt at våge over en patient, for at beskytte denne mod at skade sig selv eller andre. Men beskyttelsen indebærer også en overvågning, der begrænser den grundlæggende ret til privatliv. Patienternes egen mulighed for at kunne trække sig, eller omvendt træde frem, formes bl.a. af behandlingsmiljøet hverdagsrum – af gårdhaver, sengestuer, vagtstuer, fællesrum, spisekøkkener og sofagrupper. Af planløsninger, størrelsesforhold og bliklinjer. Summen af små og store valg i design- og byggeprocessen giver samfundets forestillinger om mentalt helbred en konkret form. På samme måde former også hospitalsarkitekturen selv betingelserne for den behandling, som foregår i den. Kan psykiatriens arkitektur værne om de indlagte patienters erfaring af at ”umistelige rettigheder” netop ikke kan mistes, selv om de midlertidigt begrænses? Ph.d.-projektet undersøger gennem en arkitektfaglig analyse af psykiatriske hospitaler fra perioden 1846-2018, hvad arkitekturen betyder for det privates stilling i behandlingen af indlagte patienter. Det sker bl.a. med udgangspunkt i recovery-tankegangens tiltro til patientens ressourcer og egen opfattelse af hvad det betyder ”at komme sig. Projektet forsøger at udvikle og præcisere resultaterne af dette studie i et operativt, arkitektonisk vokabular. Hvor meget fylder et privatliv egentligt?

Dette ph.d.-projekt omhandler afrikanske migranter, der efter en årrække i udlandet vender tilbage til Afrika. I modsætning til tidligere generationer af hjemvendte migranter, der var engageret i postkolonial nationalopbygning i den offentlige sektor, vender denne nye generation tilbage med en iværksætterånd og en tro på den private sektor som vejen frem for deres lande. Internationale udviklingsorganisationer og afrikanske regeringer har høje forventninger til de hjemvendte migranter, der anses som værende i en særlig position til at bidrage til socialøkonomisk udvikling. Vi mangler imidlertid viden om hvordan hjemvendte migranter gennem iværksætteri kan bidrage til lokal udvikling i Afrikanske lande. Projektet 'Rethinking development contributions: African returnees' entrepreneurship approaches’ har til formål at generere ny viden om hjemvendte migranters initiativer i den private sektor og deres bidrag til socialøkonomisk udvikling. Projektet bygger på kvalitative casestudier, der undersøger sammenhængen mellem tilbagevendte migranters iværksætteri og udviklingsproblemer i Ghana. Teoretisk trækker projektet på praksisteori samt migrations- og transnational iværksætteri-teori. En dybdegående forståelse for de hjemvendte migrant-iværksætteres erfaringer, strategier og praksisser vil inspirere udviklings- og iværksætteripolitikker, der har til formål at udnytte fordelene ved migranters tilbagevenden.

Atmospheres in the Urban Anthropocene – International and Cross-disciplinary Research Network fokuserer på sammenhænge mellem klimatiske, følelsesmæssige (affektive) og politiske atmosfærer i tre byer, der adskiller sig væsentligt fra hinanden: Aarhus, Danmark, Addis Ababa, Etiopien og Anchorage, Alaska, USA. Netværket består af forskere, kunstere og arkitekter fra Danmark, Frankrig, Tyskland, USA, England og Etiopien. Gennem tre workshops samles empirisk viden om de forskellige aspekter af atmosfæren i byerne. Netværket vil skabe en bedre forståelse af de udfordringer, som urbane miljøer står over for i det Antropocæne. Antropocæn er geologers betegnelse for den nuværende geologiske epoke, hvor menneskers aktivitet har afgørende indflydelse på Jordens systemer, klima og biodiversitet. Netværket vil undersøge en af de mindst forståede udfordringer i det Antropocæne – hvordan mennesker i byer kan få en mere affektiv forståelse af sammenhængen mellem lokal aktivitet og globalt klima.

EurReS-netværket sigter efter udviklingen af en innovative, transnationale ramme for historisk forskning om udfordringer i Europa vedrørende fremskaffelse og brug af naturlige ressourcer. Netværket har fokus på ressource opfattelser og forståelser, ressource geografier, globale ressource cykler, ressource teknologier, ressource politik og påvirkninger af ressource udvinding og brug på miljø, samfund og politik. Netværket samler historiker fra forskellige historiske discipliner og emner fra mere end 10 Europæiske lande. Netværket ønsker at øge historisk viden og forståelse af historisk rødder af nutidige forståelser, praktiker, politik og udfordringer vedrørende naturlige ressourcer i Europa. Specifikke mål omfatter samarbejde til udviklingen af ansøgninger og publikationer.