Projekter vi har finansieret

Den ydre højrefløj har længe været kendt for at benægte klimaforandringer. Men mens menneskeskabte naturkatastrofer bliver stadigt mere hyppige, vinder en ny klima- og miljøpolitisk bevidsthed frem blandt aktører på den ydre højrefløj. Det betyder ikke, at de nu vedkender sig værdipolitisk liberale løsninger til klimakrisen. De nye ideologiske strømninger – også kaldet øko-fascisme – giver i stedet nyt liv til den bonderomantik og koblingen mellem det lokale landskab og en racemæssig ”ren” befolkning, som også var et bærende element i den tyske nationalsocialisme. De øko-fascistiske idéer afføder racisme og en frygt for invasive arter, herunder dyr, vegetation men også mennesker. Gennem digitalt og fysisk feltarbejde, vil dette PhD-projekt undersøge de nye øko-fascistiske strømninger. Projektet har til formål at vurdere, hvordan øko-fascisme udfordrer demokrati i en verden, hvor miljømæssige kriser og naturkatastrofer vil ændre betingelserne for liv på kloden og føre til massiv migration af dyr, vegetation og mennesker.

Forskningsprojektets formål er at bidrage til en bæredygtig renoveringspraksis, som tager udgangspunkt i det sunde indeklima og byggeskikken i det eksisterende boligbyggeri. I dag opholder danskerne sig 80-90% af tiden indendørs, og over halvdelen af den tid tilbringes i hjemmet. Boligens indeklima har derfor stor betydning for vores sundhed og velbefindende. I nutidig renoveringspraksis er boligernes energiforbrug et stort fokusområde, og der findes et betydeligt potentiale for energieffektivisering i det eksisterende boligbyggeri. Forskning viser imidlertid, at en markant reducering af energiforbruget i boligerne vil give udfordringer på indeklimaområdet. Derfor er det essentielt, at der i kommende renoveringer fokuseres særligt på indeklimaet for at opnå et sundere og dermed mere bæredygtigt resultat. I modsætning til den gængse praksis, vil jeg med dette forskningsprojekt undersøge, hvorledes man med inspiration fra historiske boligtyper kan indarbejde et godt indeklima i kommende renoveringer. For at skabe et videngrundlag til fremtidig praksis og forskning, vil jeg undersøge, hvordan indeklimaet historisk er blevet indtænkt i boligarkitekturen samt identificere arkitektoniske elementer, som fremmer et godt indeklima - passive indeklimaløsninger. Forskningsprojektet udføres gennem en kombination af teoretiske og empiriske studier og munder ud i en række anbefalinger til renovering, som tager afsæt i boligens arkitektoniske kvaliteter og passive indeklimaløsninger.

Tuberkulose (TB) har påvirket verdenssundheden i århundreder. I det 20. og 21. århundrede har man set et generelt fald i TB i hele verden, men ca. 10 mio. mennesker udvikler fortsat TB hvert år, og mange lande er fortsat hårdt ramt. Heriblandt Grønland med en meget høj forekomst af TB. Grønland adskiller sig dog fra andre lande med høj forekomst af TB på flere parametre, der normalt er risikofaktorer for TB, og det er uklart, hvem der faktisk får TB i landet og hvorfor. Afdækning af dette er vigtigt for kunne målrette fremtidige TB interventioner og nå målet, de grønlandske sundhedsmyndigheder har sat, om at udrydde TB inden 2050. Yderligere er der behov for nye interventioner. Vi vil med to registerstudier derfor analysere, hvad risikofaktorerne for at udvikle TB i Grønland er, med særligt fokus på betydningen af socioøkonomiske faktorer, andre sygdomme og begrænset adgang til sundhedsvæsenet samt undersøge, hvordan forekomsten og dødeligheden af TB i Grønland har ændret sig gennem 120 år. Ydermere vil vi foretage et pilotstudie, hvor vi screener befolkningen i et udvalgt område af Grønland for TB med henblik på at evaluere, hvorvidt det vil være en effektiv og gavnlig intervention at implementere i hele landet i fremtiden. Disse studier vil samlet bidrage til at styrke kampen mod TB i Grønland ved at skabe et systematisk dannet vidensgrundlag, der kan medvirke til at guide fremtidige interventioner – interventioner der er behov for, hvis vi vil komme TB i Grønland til livs.

Dette ph.d.-projekt har til formål at undersøge og diskutere den politiske og administrative historie om den danske åndssvageforsorg 1929-80. Projektet vil være et væsentligt og originalt bidrag til dansk velfærds- og forvaltningshistorie, idet denne institution i velfærdsstaten ikke tidligere har været genstand for systematisk forskning med udgangspunkt i centraladministrationens arkivalier. Hensigten med projektet er ydermere at identificere, hvordan institutioner er stiafhængige og langsomme til at reagere på krav om forandring samt til, hvilken betydning idéer og fortællinger har på politiske beslutningsprocesser og aktørers handlemuligheder inden for institutioner. Med en systematisk gennemgang af centraladministrations arkivalier vil jeg i denne afhandling sammenligne de politiske beslutningstageres intentioner med lovgivning og ministres udøvelse heraf med den virkelighed, der er beskrevet i arkivmaterialet. Derved bliver det muligt at opnå en forståelse for de beslutninger, der førte til, at åndssvageforsorgen formede sig, som den gjorde. I afhandlingen vil jeg desuden diskutere mine analyseresultater af idéers og fortællingers indflydelse på den politiske beslutningsproces med international forskning om idéers betydning.

Det har stor betydning, hvilke lærere danske skolebørn bliver undervist af i forhold udvikling af deres faglige evner. Forskning peger dog på, at det ikke er tilfældigt hvilke elever der bliver undervist af hvilke lærere. Den viden der foreligger på området peger i høj grad på, at de skoler som har de højeste andele af udsatte elever oftere bliver fravalgt af de mest erfarne lærere. Omvendt søger lærere ofte hen på skoler som har mange elever fra ressourcestærke hjem. Der tegner sig dermed en ulighed i den måde som lærere fordeler sig på skoler idet at lærere oftere fravælger de skoler, der har allermest brug dygtige lærere og oftere søger hen imod skoler med elever der i forvejen klarer sig godt. Dette projekt vil undersøge, hvilke træk ved skoler der har betydning for at tiltrække dygtige lærere. Projektet vil yderligere undersøge, hvordan forskelle i skolers evne til at tiltrække dygtige lærere har betydning for, hvor godt elever klarer sig fagligt. Ved at anvende internationale datasæt, såsom PISA, er det muligt at undersøge, hvordan skolers evne til at tiltrække dygtige lærere er forskellig på tværs af lande, og dermed også om nogle lande er hårdere ramt af denne problemstilling end andre. Projektet vil også benytte dansk registerdata, med det formål at undersøge, hvorvidt der kan findes en kausal effekt af skolers evne til at tiltrække dygtige lærere på elevers faglige evner.

Udviklingen af vacciner er en tidskrævende proces, og det vil sandsynligvis tage et til to år at udvikle en ny vaccine fra et givent virus udbrud. For at undgå karantæner, rejse restriktioner, forsamlingsforbud og andre restriktioner er der derfor brug for en beskyttelses strategi, der kan blive sat i gang umiddelbart efter et virus udbrud. En potentiel strategi er at optræne det enkelte individs medføde immunitet – ”trained immunity”. Dette projekt har til formål at undersøge hvordan vi kan aktivere det medfødte immunforsvar. Dette vil blive gjort ved at undersøge forskellige immunstimulatorer, der bruges i vaccineproduktionen til at aktivere immunforsvaret. Jeg vil udarbejde en computer model (AI), som indeholder en stor mængde data fra forskellige immunologiske og bioinformatiske forsøg, der vil kunne give os en bedre forståelse for hvordan vi aktiverer og opretholder trained immunity. Modellen vil give en indikation af hvilke immunstimulatorer, der giver det bedste respons. Jeg vil undersøge mekanismen bag disse immunstimulatorer samt deres evne til at give beskyttelse i f.eks. influenza og COVID-19. Det overordnede formål bag denne ansøgning er derfor at udvikle en forebyggende behandling, der giver en bred viral beskyttelse. Dette vil blive opnået ved aktivering af det medfødte immunforsvar – trained immunity. En model, udviklet vha. bioinformatik, vil blive brugt til at udvælgelse de bedste immunstimulatorer til aktiveringen af trained immunity.

Forskning i det pædagogiske felt har det seneste årti udpeget relationskompetence som afgørende for udviklingsstøttende samspil mellem den professionelle og barnet. Der mangler imidlertid mere viden om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan relationskompetence målrettet kan udvikles gennem uddannelse. Projektet har derfor til formål at undersøge, hvordan relationskompetence udvikles blandt pædagogstuderende i løbet af deres praktik. På sigt skal projektet bidrage til udvikling af pædagoguddannelsen og skabe et kompetenceløft hos fremtidige pædagoger til gavn for målgruppens trivsel og læring. Undersøgelsen tager afsæt i den teoretiske antagelse, at relationskompetence i højere grad end det hidtil har været tilfældet må betragtes som et i sandhed relationelt fænomen, altså som noget der ikke alene bunder i personlige psykologiske egenskaber, men muliggøres i samspillet mellem kropslige, affektive, intersubjektive, rumlig-fysiske, sociale og kulturelle faktorer. Ph.d.-projektet vil derfor bl.a. gennem fænomenologisk videoanalyse og etnografiske feltstudier undersøge, hvilke mønstrer og rytmer i det komplekse relationelle landskab, der gør det muligt at få øje på og så at sige at gå i takt med barnet.

DIS/PLACE undersøger de materielle levn fra Luftwaffes hovedkvarter under 2. Verdenskrig og de tyske flygtninge fra især efterkrigstiden i Skanderborgs Dyrehave. Baseret på en arkæologisk udgravning er formålet at kaste lys på et kapitel i danskernes historie, som hidtil har været underbelyst. Det tyske Luftwaffe slog sig ned i Skanderborgs Dyrehave under 2. Verdenskrig hvor de dannede sig et beskyttet hovedkvarter bag pigtråd og med bunkere og skyttegrave, samt barakker til de udstationerede soldater. I krigens sidste måneder kom en massiv flygtningestrøm til Danmark fra bl.a. Østpreussen, civile der flygtede fra det sovjetiske pres fra Østfronten. Omkring 250.000 tyske flygtninge opholdt sig i Danmark frem til 1948. Barakkerne i Dyrehaven blev brugt til at huse en del af disse flygtninge og pigtråden omkring lejren skulle stadig holde lejren isoleret og beskyttet fra vredladne danskere. Præmisserne bag pigtråden må dog formodes at have ændret sig væsentligt i takt med magtforholdet fra tiden hvor Luftwaffe husede lejren og til flygtningene boede der. Dyrehaven i Skanderborg giver os en unik mulighed for at se nærmere på hverdagen i begge lejre. Indtil videre har emnet kun været belyst igennem historiske kilder og mundtlige overleveringer, uden at der er taget højde for de fortællinger som den materielle verden kan bidrage med til et mere nuanceret narrativ om tyskerne i Danmark under og efter krigen.

Hvad synes du om, at algoritmer ser på dig? Mere end nogensinde er algoritmer overalt omkring os, de sporer din bils bevægelse på gaden eller registrerer dit ansigt, når du kommer ind på et fodboldstadion. I dag gør brugen af kunstig intelligens det muligt at analysere billeder og videoer, hvad der kaldes Computer Vision. Problemet er, at disse teknologier kan have negative virkninger i samfundet, da de fremhæver uligheder og intensiverer overvågningen. Den måde hvorpå disse algoritmer oprettes, er også problematisk, da virksomheder muligvis bruger billeder, som vi uploader til internettet til at træne deres algoritme uden vores godkendelse. Selvom det er sandt, er algoritmer ikke en "black box", som vi ikke har nogen kontrol over. Dette forskningsprojekt fokuserer på at studere, hvordan aktivister og kunstnere trodser magten ved Computer Vision og finder måder at skabe taktiske modstandsdygtighed over for deres funktion. For det første undersøger det hvordan aktivister i Danmark og Storbritannien kæmper mod implementeringen af nummerpladegenkendelse (ANPG), hvor de smart kameraer bruges f.eks. af politiet til at overvåge biler på gaden. For det andet studerer det hvordan kunstnere skaber alternative datasæt til træning af Computer Vision, og forestiller sig det således ud over udvindingen af ​​vores personlige data. Endelig skaber projektet en konceptuel ramme for at forstå, hvordan disse og andre bottom-up modstande kan støtte en ansvarlige udvikling af kunstig intelligens.

Forholdet mellem blomsterne og bierne er kendt som naturens længstvarende kærlighedsaffære. I dette projekt undersøger jeg, hvordan en gruppe af biavlere, gartnere og planteforædlere i Oplysningstiden opdagede den fordelagtige udveksling mellem insekter og planter for første gang. Projektets grundtese er, at insektbestøvning først kunne observeres, idet en række redskaber, teknikker og praksisser blev udviklet, der kunne gøre denne usynlige relation synlig. Jeg kalder samlingsstedet for disse teknikker for ’laboratoriet i æblelunden’ med henvisning til, at observationer af insektbestøvning ofte fandt sted i æblelunde, hvor bistader stod side om side med frugttræer. Her havde iagttageren mulighed for at overvære insekterne udfolde sig i deres miljø over længere tid og derved observere nogle af naturens skjulte sammenhænge. Gennem samarbejde med forskere på Humboldt-Universität zu Berlin vil jeg forfine dette metodiske greb samt gennemføre et omfattende arkivarbejde i både England og Tyskland. Hvor Oplysningstiden ofte bliver anset som klassifikationens tidsalder, der opdelte naturen i riger og arter, fortæller projektet den oversete historie om, hvordan 1700-tallets naturhistorikere søgte at etablere relationer frem for skel mellem naturens skabninger og deres miljø. På denne måde bidrager projektet til en større historie om fremkomsten af idéen om økosystemer.