Projekter vi har finansieret

Kulturstudier er et open acces, elektronisk og dobbelt fagfællebedømt tidsskrift, som udkommer med to årlige numre. Kulturstudier har en selvstændig redaktionel profil men udgives formelt af Dansk Historisk Fællesråd. Tidsskriftet opstod i 2010 som en videreførelse af tidsskrifterne Fortid og Nutid og Folk og Kultur. Kulturstudier har sin base i de kulturhistoriske museer, universitetsmiljøer og foreninger i Danmark. Tidsskriftet publicerer artikler om etnologi, historie, antropologi og beslægtede felter primært på dansk med et resumé på engelsk. Tidsskriftet hostes på Statsbibliotekets platform (Open Journal System) og er herigennem synligt i diverse artikelbaser og Google Scholar. Kulturstudier har siden 2010 oplevet støt stigende trafik på sin hjemmeside, og redaktionen forventer i 2018 at passere samlet 20.000 downloads og artikelvisninger fra: http://tidsskriftetkulturstudier.dk.

Der findes ingen nøjagtig metode til at forudsige om en ny type af medicinsk behandling eller ydre miljøpåvirkning er skadelig for hjertet, eller kan medføre hjertefejl hos nyfødte. I dag udgør forsøgsdyr grundlaget for sådanne undersøgelser fx i forbindelse med prækliniske studier. Ud over de etiske problemer der er forbundet med brugen af forsøgsdyr, så er forsøgsdyr langt fra perfekte modeller af den menneskelige krop og det menneskelige væv. Fx har retrospektive studier indikeret at kun godt halvdelen af de nye medicinske stoffer, som viser sig at have skadelige bivirkninger ift. hjertet, bliver opdaget i studier af rotter og mus. Mikrofysiologiske systemer er en ny type stamcelle-baseret teknologi, der retter sig mod at fremstille små modeller af det menneskelige væv i laboratoriet. De nuværende modeller af hjertets muskulatur mangler dog muligheder for automatisk at foretage målinger af hjertevævets primære funktioner, dvs. sammentrækningskraft elektrofysiologi. Dette begrænser antallet af stoffer der kan undersøges og vanskeliggør langtidsstudier. Dette projekt har til formål at udvikle levende modeller af hjertemuskulaturen med integrerede fleksible sensorer til at aflæse vævets kernefunktioner. Vi vil genskabe både det voksne hjertevæv samt af hjertemuskulaturen i et foster. For at gøre fremstilling af sådanne bio-hybrid systemer mulig, vil vi udvikle nye 3D print metoder og materialer.

Fremskridt inden for informationsteknologi muliggør en omfattende digitalisering af samfundsmæssige og industrielle processer. Samtidig står transportsektoren over for store forandringer, fx i relation til elbiler, semi-autonome og førerløse biler. Desuden tegner der sig et skifte fra at eje en bil til brug af transport som en service. Projektet handler om at udnytte meget store mængder af data, der beskriver bilernes kørsel, til at understøtte behovet for bedre transport, specifikt grønnere, billigere og mere sikker og forudsigelig transport. Mere specifikt vil projektet etablere og studere et nyt data-intensivt paradigme for, hvordan man udnytter data-spor fra biler til at modellere fremkommeligheden og udledning af drivhusgasser i et vejnetværk på en meget mere nøjagtig og effektiv måde, end det hidtil har været muligt. Trafikken varierer over tid, og forskellige bilister kan desuden have forskellige transporttider på det samme tidspunkt. Derfor er der behov for tidsvarierende og stokastiske modeller. Projektet vil i samarbejde med to virksomheder demonstrere nytten af det nye paradigme i industrielle anvendelser i forhold til ”transportation-as-a-service” og logistik. Desuden vil projektet gøre et prototypesystem, der understøtter paradigmet, offentligt tilgængeligt for på den måde at bidrage til at accelerere åben innovation inden for brugen af big data i transport.

Projektet har til formål at undersøge et unikt modelsystem for admixture mellem vilde og domesticerede arter. De sydasiatiske bovider (ko- og okselignende dyr) er specielle, fordi der i denne region af verden er foregået talrige krydsninger mellem arterne gennem tiderne. Mange af disse krydsninger involverer både tamme arter (såsom tamkvæg) og vilde arter (såsom banteng). I nærværende projekt undersøger vi krydsningshistorien mellem banteng og kvæg. I Indonesien har man faciliteret sådanne krydsninger mellem køer og vilde bovider, af og til for at opnå bestemte resultater ved krydsningen. Dette har ført til særlige "racer" af kvæg, som har unikke tilpasninger og fænotypiske karakteristika, f.eks. tolerance overfor tropisk klima og sygdomme, bedre vækstegenskaber, bedre kødkvalitet osv. Ved anvendelse af fuldgenomsekventering i stor skala og populationsgenetiske metoder vil vi undersøge hvornår, hvor meget og med hvilke specifikke gener sådanne krydsninger har fundet sted. Dette vil føre til en øget forståelse af hvilke naturligt optrædende genvarianter, der med fordel kunne berige tamkvæg besætninger. Vi forventer at dette projekt vil medføre en nytænkning af forudsætningerne for at kunne lave genetisk berigelse - naturlig såvel som ved genmanipulation - af kvæg. Vores forventning er at dette vil medføre en større forståelse for nødvendigheden af naturligt forekommende genvarianter, herunder at beskytte denne diversitet.

Jeg vil udvikle en optisk sensor for ammoniak der kan måle meget lave koncentrationer i opløsninger hvor traditionelt interfererende stoffer er til stede. Denne sensor vil have stor værdi for især akvakultursystemer, hvor ammoniak naturligt ophobes, men er giftigt for dyrerene. Også renseanlæg for spildevand vil kunne bruge denne sensor til en nem overvågning af anlæggenes ammoniakfjernelse. Denne sensor er baseret på at udvikle en ny type detektionsenhed der udnytter en kombination af en specifik ammoniakreceptor med en fluorescerende rapporter. Selektive membraner vil blive benyttet til at udelukke stoffer der normalt interfererer med ammoniakmålinger.

I de seneste årtier er 'global ulighed' blevet et nøglebegreb indenfor en bred vifte af akademisk forskning såvel som i politiske debatter. Dette projekt er en idéhistorisk undersøgelse af global økonomisk ulighed. Dets formål er at belyse de mest betydelige idéhistoriske forskelle, ligheder og forbindelser i måden hvorpå intellektuelle fra det Globale Syd og Globale Nord (Vesten) har henholdsvis begrebsliggjort, forventet, og enten retfærdiggjort eller kritiseret global ulighed fra ca. 1960 til 2010. En central tese er, at steder, forventninger og oplevelser af ulighedens legitimitet (eller mangel på samme) er sammenbundne. For at undersøge dette fokuserer projektet på nordamerikanske, sydamerikanske (særligt argentinske), indiske og afrikanske (særligt ghanesiske) offentlige intellektuelle. Det er en central historisk tese i projektet, at midt-1970erne markerer et historisk vandskel: intellektuelle fra det Globale Nord og Syd gik fra forventninger om en mere lige fremtid imod forventninger om permanent ulighed, nye begreber for ulighed blev udviklet (herunder selve begrebet 'global ulighed', der opstod i starten af 1970erne, men først blev et nøglebegreb i slut-1990erne), og international ulighed blev i stigende grad set som legitim, mens kritikken i stedet rettede sig imod fattigdom. Kort sagt er den globale uligheds idéhistorie en historie om bristede forhåbninger, stadige begrebslige transformationer, og en udvidet tolerancetærskel for ulighed.

Anyoner er en form for partikler, der har meget usædvanlige egenskaber. De kan opstå i grænselaget mellem to halvledere under de rette betingelser. Deres eksistens har udfordret flere grundlæggende fysiske principper og ledt til ny indsigt. Den næste generation af teknologi vil bygge på kvantemekaniske effekter, og det har vist sig, at anyoner også er en lovende platform til at bygge en kvantecomputer. Anyoner er blevet detekteret under ekstreme forhold, men der er stadig meget, vi ikke ved om dem, og der er brug for mere forskning, inden vi kan udnytte dem teknologisk. Vores mål er dels at rykke grænserne for anyonforskning ved at realisere anyoner i systemer, der har andre egenskaber end de systemer, hvor anyoner tidligere er blevet fundet, og dels at udvikle metoder til at opnå mere kontrol over anyoners dynamik, hvilket er afgørende for teknologiske anvendelser. Vi vil undersøge muligheder for at have anyoner i strukturer med forskellige dimensioner, hvilket kan lede til grundlæggende ny fysik. Vi vil også lede efter anyoner i systemer, hvor anyoner kun kan bevæge sig, hvis de aktivt bliver skubbet. Det er et skridt på vejen til at bygge anyonkvantecomputere, der kan operere ved høje temperaturer. Endelig vil vi undersøge, hvordan man skal styre anyonerne i en anyonkvantecomputer for at få de mest pålidelige resultater ud af en beregning, hvis man kræver, at beregningerne er gennemført i løbet af en bestemt tid.

Borgerne har på daglig basis en række små og store oplevelser med den offentlige sektor. De ser den lokale folkeskole på vej til arbejde, læser om den kommunale forvaltning i avisen og oplever service på egen krop, når de skal på hospitalet. Projektet undersøger, hvordan dette sammensurium af indtryk oversættes til de holdninger, borgerne har til den offentlige sektor, og de handlinger, de foretager, når de interagerer med det offentlige. Projektet undersøger således, hvordan borgerne finder ud af, om en konkret offentlige service er god eller dårlig, hvordan de tilskriver ansvar for offentlige services, og hvordan vi kan få borgerne til at tænke og handle mere konstruktivt i forhold til den offentlige sektor ved at rykke på deres tanker om kvalitet og ansvar. Projektet tilgår disse spørgsmål fra et tværfagligt sigte, der inddrager psykologisk teori i studiet af borgerne og den offentlige sektor. Hermed får projektet blik for de mange bevidste og ubevidste faktorer, der påvirker borgernes syn på det offentlige. En unik kombination af ugentlige spørgeskemaundersøgelser, borgerpaneler, danske registerdata samt en række felteksperimenter giver projektet et detaljeret grundlag for at forstå, hvordan borgerne opfatter, tænker og handler i relation til offentlige services. Med afsæt i den viden kan vi komme nærmere en offentlig sektor, der har bedre blik for faktiske levende mennesker.

Kompakte Astrofysiske Objekter og Neutrinoer Nogle af de mest ekstreme begivenheder i Universet er de voldsomme supernova-eksplosioner der indtræffer når massive stjerne dør. Andre er par af stjerner, der når de dør kan efterlade to neutronstjerner eller en neutronstjerne og et sort hul. De kan danne et par, der roterer ind mod hinanden for til sidst at smelte sammen. Mekanismen bag dette kosmiske fyrværkeri er fuld af mysterier, men de betragtes som nogle af de mest betydningsfulde kilder til Universets tungere elementer. De kunne ultimativt fortælle os om livets oprindelse. Neutrinoer er fundamentale elementarpartikler der udskydes i kaskader fra kompakte kilder. Udover at drive kildens dynamik, vekselvirker neutrinoer meget svagt. De bærer dermed information fra de dybeste lag i kilderne, lag der ellers ikke kan studeres direkte. Dette projekt stiler mod at benytte neutrinoer som unikke kilder til information om den underliggende produktionsmekanisme af de eksplosive begivenheder. Min forskning vil specifikt afklare den vigtige rolle neutrino-oscillationer spiller i kildens dynamik, samt i processen med skabelsen af tunge elementer.

Cancer immunterapi kan helbrede cancerpatienter, men mindre end 50% af de behandlede patienter har gavn af de nuværende tilgængelige behandlinger. Vores viden om effektor-delen af immunsystemet er stagneret over de seneste 10 år. Baseret på vores præliminære data er vores hypotese at nogle undertyper af T-celler udskiller IEMs (”immune effektor molecules”) der både kan være tumor-dræbende eller medføre tumor-vækst. I dette studie vil vi anvende en integreret interdisciplinær tilgang, ved brug af ”dry and wet” lab teknikker, til at belyse hvilke IEMs der anvendes af effektor armen i det adaptive immunsystem i tumor mikromiljøet. Vi vil først generere et bibliotek af IEMs via bioinformatiske metoder. Dernæst vil vi, ved hjælp af en verdens-unique biobank der immiterer immun-genkendelse af cancer celler i individuelle cancerpatienter, screene et stort panel af immun effektor T-celler for at identificere hvilke IEMs der bliver produceret af immunsystemet efter genkendelse af humne cancerceller. Til sidst vil vi belyse disse IEMs rolle i tumor mikromiljøet. Vores resultater vil bane vejen for nye former for cancer immunterapi der blokerer hæmmende molekyler frigivet af T–celler efter genkendelse af humane cancere.