Projekter vi har finansieret

I dette projekt benytter vi en ny tilgang til forskning af diskriminerende holdninger og hvad vi synes vi ved om disse. Vi bruger nye digitale datakilder, som vores online liv producerer, og kombinerer dem med register- og surveydata. Ved hjælp af data fra onlinesøgninger vi sigter mod at finde ud af, i hvilket omfang surveydata er en pålidelig kilde til at undersøge diskriminerende holdninger, og hvilken indflydelse uærlige svar i surveys har på den eksisterende viden om spredningen af diskriminerende holdninger. Projektet viser nye metoder til at undersøge diskrimination og giver ny viden om, hvorhenne og i hvilket omfang diskriminerende holdninger er udbredt i samfundet.

I en tid hvor underholdning og politik i stigende grad går hånd i hånd, er også humor blevet en del af den måde politik udøves på nationalt og internationalt. Nogle forskere taler ligefrem om en humoriseringen af politikken, hvor grænsefladerne mellem seriøs politik og det komiske begynder at udviskes. Selvom politisk humor kan åbne for kritisk tænkning, sætte spørgsmålstegn ved det vedtagne og skabe stærke fællesskaber, så kan humor også approprieres af illiberale regimer, så disinformation og forskyde det politiske ansvar. HumourME vil derfor undersøge hvordan humor spiller sammen med, og mod, magt i en region vi sjældent forbinder med humor. Vi sætter fokus på humorens politiske rolle i Mellemøsten, hvor konservative normer og repressive styreformer ofte dominerer, men hvor humoren også bruges såvel af de siddende regimer som af civile grupper i opposition. Humoren som forskningsfelt kan give os et særligt indblik i de subtile forandringsprocesser der ofte går under radaren i den arabiske verden, såvel som de nye måder som regimer og befolkninger søger at henvende sig til, og mobilsere det internationale samfund på. Gennem feltarbejde og interviews i Saudi Arabien og Libanon vil vi undersøge hvordan humoren (gen)forhandler relationen mellem dem og hvilke konsekvenser det har for regimernes anseelse og borgernes politiske manøvrerum. Herigennem vil vi uddrage en række generelle trends for forholdet mellem humor og magt i en tid præget af autoritære styres genkomst.

Er multikulturalisme dårligt for kvinder? Med denne provokerende bogtitel udløste Susan Okin og andre førende akademikere en livlig debat om de spændinger, der kan være i moderne vestlige samfund mellem stræben efter ligestilling mellem kønnene og forsvaret af multikulturalisme. I multikulturelle samfund støtter en ikke ubetydelig brøkdel af befolkningen kønsnormer, der tildeler mænd og kvinder ulige roller, f.eks. ift. den tid, hvert køn bør bruge på ulønnet pasning og husarbejde. Hvis et samfund fremmer politikker, der presser på for ligestilling mellem kønnene, vil dette uundgåeligt skabe en konflikt med værdierne og traditionerne for dem, der kommer fra kulturer præget af mere ulige kønsnormer. Men er disse kønsnormer virkelig så vedholdende og svære at ændre? Eller er det muligt, at de naturligt kan tilpasse sig det lokale sociale og institutionelle miljø, efterhånden som enkeltpersoner løbende udsættes for love og institutioner, der etablerer lige kønsroller (f.eks. egalitære love vedr. forældreorlov) og normer, der simpelthen er forskellige fra deres egne (f.eks. værdier og traditioner hos naboer og arbejdskolleger)? Ved at udføre decision-making forsøg med migranter og indfødte i Danmark såvel som med internationale studerende på et universitet i De Forenede Arabiske Emirater vil dette projekt frembringe hård data, der gør det muligt at belyse disse vigtige spørgsmål om køn og multikulturalisme i vores samfund.

I 2020 vedtog Folketinget en “nærhedsreform” af dansk politi. Efter årtier med centralisering skal politiet nu tættere på borgerne igen. I udsatte boligområder rammer nærhedsreformen ind i en kompleks social virkelighed, hvor relationerne mellem beboere og lokalpoliti er kendetegnet ved en ambivalent blanding af kontrol og omsorg. Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan nærhedsreformen påvirker de eksisterende relationer mellem betjente og beboere i udsatte boligområder. For at forstå hvordan politiarbejde udspiller sig på mikroniveau, har vi udviklet et projektdesign baseret på etnografiske metoder. Vi undersøger, hvordan både beboere og betjente er påvirket af tidligere oplevelser og andre sociale relationer, når de indgår i relationer med hinanden. Det kan være oplevelser med krig og forfølgelse, voldelige sammenstød i løbet af arbejdslivet og sociale forpligtelser til familie, naboer og kollegaer. Teoretisk trækker projektet på litteratur om intimitet og på antropologiske begreber om mennesket som et socialt og relationelt væsen. Målet er at udvikle en ny teoretisk tilgang, der anskuer politiarbejde som en særlig form for intime sociale relationer og belyser, hvordan disse relationer påvirkes af politiske reformer. Udviklingen af denne tilgang vil udgøre et bidrag til den internationale forskning om politi og udsatte boligområder.

Danske sygehuse bruger i stigende grad robotteknologi til at assistere og aflaste de ansatte i forskellige former for arbejde. Et argumentet for at automatisere arbejde med robotter er, at nogle robotter kan udføre en opgave bedre eller hurtigere end mennesker, eller at robotter kan overtage såkaldt trivielt arbejde. I teorien vil det aflaste og spare tid for personalet, som kan frigøres til andre opgaver. Imidlertid er forskningen på området næsten udelukkende baseret på laboratoriestudier eller spørgeskemaundersøgelser, og derfor ved vi meget lidt om, hvad der faktisk foregår, når robotter anvendes til at automatisere og overtage en del af det daglige arbejde på sygehuse. Vi mangler således viden om, hvordan robotterne påvirker arbejdet, resultatet af arbejde, og hvordan personalets oplever robotteknologi i arbejdet. Ligeledes mangler vi viden om hvordan lokale indførelser af robotteknologi er påvirket af de forestillinger og interesser politikere og ledelser på sygehusene har om automatisering og robotter. Projektet vil skabe ny viden på dette område ved hjælp af feltarbejde og interviews udført på to danske sygehuse i to regioner, som omfatter to typer af robotter og forskellige fagprofessionelle i deres arbejde med og omkring robotterne. Projektet omfatter også studier af nationale, regionale og lokale dokumenter, der beskriver strategier og ideer om muligheder i robotteknologi og automatisering.

Formålet med dette projekt er at undersøge sammenhængen mellem udviklingen i korte og lange renter og makroøkonomisk usikkerhed. Forventningerne til hvordan renterne vil opføre sig i fremtiden spiller en væsentlig rolle for beslutningerne i banker, husholdninger, virksomheder, pensionsselskaber, centralbanker og regeringer. Ny forskning indikerer imidlertid, at risikopræmierne for statsobligationer opfører sig forskelligt alt efter hvilken usikkerhedstilstand makroøkonomien befinder sig i. Finansielle kriser og corona COVID-19 pandemien er eksempler på begivenheder der øger den makroøkonomiske usikkerhed. Den eksisterende litterature antager, at afhængigheden mellem renterne og makroøkonomien er lineær og uafhængig af niveauet for den makroøkonomiske usikkerhed. Vi vil bidrage til litteraturen ved at slække på begge disse begrænsende antagelser. Vi vil indføre en ny ikke-lineær model for korte og lange renter der tillader afhængighed af den makroøkonomiske usikkerhed. Da valutakursen mellem to lande afhænger af renterne i begge lande vil vi endvidere udvide modellen til det internationale tilfælde. Den foreslåede forskning vil bidrage til bedre beslutninger om lån, gæld, opsparing, investeringer osv. under makroøkonomisk usikkerhed. Projektets fokus på renter og valutakurser er relevant for samfundet som helhed.

Vores demokrati bygger på ideén om, at de folkevalgte repræsenterer os. Når kandidater og folkevalgte chikaneres, forhindres de i at udføre deres politiske virke, hvilket skader valgenes integritet, den demokratiske legitimitet og repræsentativiteten. DIPAS undersøger omfanget og konsekvenserne af chikane i dansk politik med kvalitative og kvantitative metoder. I projektets første del undersøger vi, i hvilken grad kandidater og folkevalgte oplever fysisk, psykisk og seksuel chikane i kampagner, kommunalbestyrelser og Folketing, i de politiske partier og i den offentlige debat. Dernæst undersøger vi, hvilken betydning chikane har for kandidaternes muligheder for at føre valgkampagne og de folkevalgtes muligheder for at repræsentere vælgerne. I denne del af projektet fokuserer vi særligt på, om de kandidater og folkevalgte, der er udsat for chikane, bruger værdifuld tid og ressourcer på at undgå chikane. Desuden undersøger vi, om chikane har betydning for, hvilke emner, politikere taler om og hvilke aktiviteter de deltager i og om, hvorvidt chikane påvirker deres politiske ambitioner. Ved at inddrage regler, procedurer og kulturen i partier, kommunalbestyrelser og Folketing bidrager vi med løsninger på problemer med chikane i politik. Hermed bidrager DIPAS til en styrkelse af det danske demokrati.

Incitamenter og markedstænkning er udbredt til mange dele af vores samfund. Opbakningen til sådanne tiltag kan findes både hos klassiske økonomer som Adam Smith og i hver tids økonomiske lærebøger. Der synes noget næsten selvfølgelig over at mindske nogle typer af adfærd ved at øge omkostningerne herved, samt at fjerne knapheden på visse goder ved at øge den pris vi tilbyder for det. Alligevel er det i nogle sammenhænge meget kontroversielt, at anvende markedsmekanismer og incitamenter. Det ser vi ved betaling til rugemødre og organdonorer. Projektet skal afdække hvor og hvordan vi kan skelne mellem markeder der er problematiske, og de der ikke er.

Hypermobilitet er defineret som evnen til at overstrække led udover det forventede. I vores seneste undersøgelse af danskere rapporterede 36% at have hypermobile knæ. Det svarer til ca. 1.700.000 voksne i Danmark. Heraf havde halvdelen knæproblemer og betydeligt værre symptomer end personer uden hypermobile knæ. Hypermobile knæ medfører ofte kroniske smerter, nedsat bevægeevne og livskvalitet, samt øget risiko for artrose. De bagvedliggende årsager for udvikling af knæsymptomer er ikke klarlagt, men senernes stivhed og nedsat muskelarbejde spiller en væsentlig rolle. Sædvanlig behandling består typisk af balancetræning og lette øvelser, men mange patienter har fortsat ondt. Tung styrketræning har lignende fordele som lette øvelser til at reducere knæsmerter og forbedre balance og stabilitet i knæet, men er markant mere effektiv til at øge musklernes størrelse, forbedre nerveforbindelsen, og øge senestivheden, alle vigtige faktorer for at opnå et stærkt og stabilt knæ i hverdagen. I et nyligt pilotprojekt fandt vi at tung styrketræning hos unge kvinder med smertefulde hypermobile knæ gav en betydelig reduktion i knæsmerter efter træningen. Derfor er dette studies formål at undersøge effekten af superviseret tung styrketræning sammenlignet med sædvanlig praksis hos voksne med hypermobile knæ til forbedring af smerter, livskvalitet, muskelstyrke og senestivhed.

Projektets grundvidenskabelige formål er at undersøge relationen mellem opmærksomhedskontrol og hukommelseskontrol. Hukommelseskontrol afspejler vores evne til at undertrykke minder, som vi helst vil glemme, og i dette projekt undersøges for første gang hypotesen, at god opmærksomhedskontrol er afgørende for at kunne holde de uvelkomne minder ude af tankerne. Projektets andet formål er at undersøge, hvorvidt træning af opmærksomhedskontrol og hukommelseskontrol hjælper unge patienter med OCD. Et af kernesymptomerne ved OCD er gentagne, uønskede tvangstanker, som mange ikke har held med at kontrollere trods ihærdige forsøg. Vi vil udvikle en kognitiv træningsopgave i form af en smartphoneapp, der gradvist øger kontrollen over hukommelse og opmærksomhed igennem en halv times daglig træning i en uge. Studier peger på, at øget hukommelseskontrol gør det lettere at regulere sine følelser, og at forbedret følelsesregulering fører til færre OCD-symptomer såsom tvangstanker. Vi undersøger derfor, hvorvidt øget opmærksomheds- og hukommelseskontrol forbedrer følelsesregulering og symptomer blandt OCD-patienter ved at afprøve effekten af træningsopgaven, når denne gives som et supplement til en gruppe unge OCD-patienters adfærdsterapeutiske behandling, mens de andre patienter fortsætter terapi som vanligt. Projektet udføres et stærkt nationalt og internationalt samarbejde med Psykiatrisk Center, København; University of Cambridge; samt Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.