Projekter vi har finansieret

Dette forskningsprojekt omhandler migration og mobilitet på overgangen til yngre stenalder (bondestenstenalderen) omkring 4000 f.Kr. Denne periode var genstand for en af de mest dramatiske og omfattende forandringer af folks livsvilkår vi kender i forhistorien. Nye DNA-studier af de første bønder har i de seneste år vist at agerbruget, og dermed følgende ændringer i livsgrundlag, social organisering og rituel praksis, blev indført til Europa via migranter fra Mellemøsten. Dermed skulle man tro at introduktionen af agerbruget var forklaret én gang for alle, men agerbrugets indførelse og migration kan ikke kun forklares ved hjælp af DNA-studier. Vi hævder, at den fortolkning som fremsættes i DNA-studierne undlader et essentielt kildemateriale i form af de arkæologiske vidnesbyrd, og at de helle ikke tager højde for de sociale dimensioner, der ligger i migrationsprocessen. Vores forskning vil vise hvilken påvirkning migration havde på samfundene i et langtidsperspektiv. Ændrer karakteren af kontakterne sig og ser vi forandringer i den materielle kultur over tid? For at afklare forskningsspørgsmålet vil vi fokusere på de netværk og kontakter, der eksisterede mellem Sydskandinavien, England og Irland. Agerbruget blev introduceret til disse områder på samme tid og de var udsat for meget ensartede processer. Via forskningsprojektet vil vi afdække hvordan disse områder og deres forbindelser udviklede sig i århundrederne efter agerbrugets indførelse.

Projekt undersøger det nye data-arbejde, der i stigende grad udøves i det danske sundhedsvæsen som resultat af digitalisering, og som er en forudsætning for at kunne nå ambitionerne om et data-drevet sundhedsvæsen, der leverer øget kvalitet og effektivitet. Dette data-arbejde er fortløbende i udvikling, men er stort set ubemærket og ubeskrevet. Endvidere er fordelingen af dette nye data arbejde mellem professioner fortsat uafklaret og dynamisk. Projektets mål er derfor dels, at synliggøre data-arbejde og den viden og de kompetencer, dette kræver, dels at beskrive betydningen af det nye data arbejde for eksisterende og nye professioners udvikling. Projektet bygger på en eksplorativ, empirisk tilgang baseret på kvalitative og etnografiske metoder, og består af tre komplementære delprojekter: 1) undersøgelse af data-arbejde i en eksisterende data-arbejds profession – lægesekretærer, 2) undersøgelse af et centralt data arbejde sted – en sundhedsdata Business Intelligens enhed, og 3) Udarbejdning af et nationalt overblik over data-arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Projektets mål er at bygge bro mellem forskning i IT, kreativitet og design for at undersøge og forklare, hvordan analoge og digitale værktøjer indgår i og påvirker, hvordan man arbejder med ideer i kreative arbejdsprocesser. Ideer er en helt central drivkraft i kreative processer. I de kreative erhverv bruger mange derfor en række analoge og digitale værktøjer til at eksternalisere, holde styr på, udvikle og samarbejde omkring ideer. Til trods for det ved vi forbavsende lidt om, hvordan disse værktøjer indgår i og påvirker den kreative proces. Vores indledende studier vist, at de nuværende værktøjer ofte kommer til kort, når det handler om at understøtte denne type arbejde. Nutidens digitale værktøjer er bygget på funktionelle principper som præcision, effektivitet og minimering af fejl. Det har været meget succesfuldt ift. at understøtte rutinepræget arbejde, men i dag anvendes IT i en lang række kreative processer, hvor disse grundprincipper kommer til kort. Der er brug for en ny forståelsesramme. I modsætning til størsteparten af IT-forskning tager projektet derfor udgangspunkt i et humanistisk perspektiv, fordi vi ønsker at belyse, hvordan IT indgår i, påvirker, og transformerer kreative processer i praksis. I projektet vil førende, internationale forskere således bidrage til at studere og analysere, hvordan arbejdet med ideer udspiller sig i tre anerkendte, kreative organisationer: Studio Olafur Eliasson, Dokk1 og Designit.

Inden for uddannelsesforskningen har der de seneste årtier været en øget interesse for, hvordan man i højere grad kan tage højde for den sproglige mangfoldighed, der præger nutidens samfund, og hvordan man kan drage nytte af elevernes sproglige ressourcer, når de skal lære nye sprog. Denne flersprogethedsdidaktik, den såkaldte pluralistiske tilgang til sprog, etablerer forbindelser mellem sprog med henblik på at styrke elevernes kommunikative kompetence samt udvikle deres sproglige opmærksomhed. Projektet undersøger, hvordan minoritets- og majoritetselever på forskellige uddannelsestrin udvikler sproglig opmærksomhed, når de undervises i en flersprogethedsdidaktik, der bygger bro mellem dansk, underviste fremmedsprog i skolen, elevernes førstesprog samt andre sprog. Undersøgelsen foretages som et etnografisk feltstudie på to folkeskoler og to gymnasier og søger at afdække overgange fra indskoling over mellemtrin til udskoling i folkeskolen og videre til forløbet Almen Sprogforståelse i gymnasiet. Projektet vil gennem denne empiriske undersøgelse bidrage til en konceptualisering af minoritets- og majoritetselevers udvikling af sproglig opmærksomhed gennem en flersprogethedsdidaktisk tilgang. Samtidig vil projektet bidrage med en ny sprogdidaktik, der integrerer elevernes førstesprog, øger samarbejdet mellem sproglærere og skaber større sammenhæng i sprogundervisningen på tværs af uddannelsessystemet.

Hvordan lød fortiden, og hvordan kan vi rekonstruere dens lyde på museumsudstillinger? Lyde har fundamental indflydelse på hvordan vi oplever et sted, men det er aldrig blevet forsøgt at bruge lyde og støj, hørelse og lytning i studier af hoffets historie. I SOUND vil vi studere soundscapes og hverdagsliv ved hoffet i Rosenborg ud fra den soniske histories perspektiv. Vi vil undersøge lyde som genereres af mennesker på tværs af sociale klasser og køn (kongelige familier, tjenere, elskerinder, handlende), af dyr, mekaniske genstande (klokker, vogne, køkkenredskaber, våben), kunstneriske lyde (musik, underholdning) og naturlige lyde (vand, vind, ild). Indtil for nylig har den historiske forskning været veltalende, men temmelig tunghør; ligesom museer har været overvejende tavse. Vi vil udfordre de perspektiver på steder som primært baseres på det visuelle, og som dermed er fikseret, umiddelbar og som implicerer afstand og et perspektivisk blik. Som kontrast er lyd ’immersiv’ og dynamisk; den bevæger sig gennem rummet og involverer derfor tid og mennesker som lydskabere. Lyd tvinger også fokus over på den menneskelige krop som en af dens væsentligste kilder, og giver os anledning til at undersøge spørgsmål om køn såvel som om sociale, kulturelle og politiske betydninger. Et af dette projekts resultater vil være realiseringen af en udstilling med soundscapes på Rosenborg i 2023 med det formål at formidle historie henvendt til publikums ører, ikke kun deres øjne.

Selvom det i Danmark er en politisk og samfundsmæssig målsætning, at alle uanset social baggrund gennemfører en ungdomsuddannelse, falder andelen af ’unge med forældre uden uddannelse’ i uddannelsessystemet. Negative virkninger af social arv er en vedholdende udfordring for den danske velfærdsstat, ikke mindst i forbindelse med udsatte unges fastholdelse i uddannelse. Det er der mange og komplekse årsager til. Ikke kun økonomiske. Også individuelle forudsætninger, kognitive og kulturelle ressourcer har betydning for om et individ afslutter en uddannelse og finder fodfæste på arbejdsmarkedet. En vigtig kulturel ressource er sprog – fokusset for denne undersøgelse. Projektet Speaking Up vil undersøge empirisk, hvordan det at tale en lokal dialekt eller multietnisk ungdomssprog indvirker på unge menneskers fastholdelse i uddannelsessystemet og på social mobilitet. Projektet skal følge lærer- og pædagogstuderende og deres lærere og studievejledere i Odense, Jelling og Hjørring med henblik på at besvare spørgsmålene: Hvordan begrænser og/eller former sprog individers muligheder for at gennemføre en uddannelse og ændre social position? Hvad er konsekvensen af at tale anderledes end rigsdansk, når man starter på en uddannelse?

Formålet med projektet er at undersøge hvilken rolle bevidste oplevelser af menneskers egne bevægelser spiller i tilegnelsen af nye færdigheder. Mennesker har ofte klar oplevelse af deres bevægelser. Men en række forsøg har vist, at man ikke nødvendigvis behøver en bevidst oplevelse af sine bevægelser for at kunne udføre specifikke handlinger. Det er lidt af et paradoks, at menneske på den ene side har en oplevelse af bevægelse og samtidig at denne ikke lader til at have noget specifikt formål. Vi vil undersøge hvordan forskellige aspekter af en bevægelse, som eks. kraft, hastighed, position, bevægeudslag og timing af en bevægelse er repræsenteret i den motoriske hjernebark. Vi vil undersøge om forsøgsdeltagere har bevidst erkendelsemæssig tilgang til denne information, og vi vil teste om denne kan benyttes til at forbedre bevægelserne og tilegne sig nye færdigheder, og endelig se hvilken indflydelse manipulationer af bevægelserne har på evnen til at forbedre bevægelserne. Projektet består ad to dele et Phd-projekt i filosofi og et i neurovidenskab. Filosofiprojektet har til formål at undersøge de bagvedliggende antagelser om bevidsthedens funktionelle rolle, og neurovidenskabsprojektet skal gennem eksperimenter undersøge informationen i den motoriske hjernebark, den bevidste tilgang til denne informations og teste om bevægelser kan indlæres på baggrund af den bevidste oplevelse af bevægelserne.

Projektet “Total hengivenhed” undersøger den rolle følelser og fortællinger spiller i dannelsen af radikal religion, og leverer en analyse af fremkomsten af radikal religion i antikken og de forskellige formater total hengivenhed-fortællinger fik i jødedom og kristendom i oldtiden. Dermed leverer projektet også en analyse af de historiske rødder, som radikal religion tog i perioden frem til tidlig middelalder, før fremkomsten af Islam. Vi vil opbygge en ny tilgang til fænomenet radikal religion; en tilgang som fokuserer mere på intern gruppedynamik og på narrative tiltrækningsdynamikker end på forholdet mellem radikale grupper og samfundet. Vores hypotese er at følelser og fortællinger om total hengivenhed kan være med til at forklare den intensitet, som præger engagementet i radikal religion, og dele af den tiltrækningskraft den har. De grundlæggende religiøse fortællinger fra jødedom og kristendom kan være med til at historisere de fortællinger og følelser som præger total hengivenheds-plots, og spore nogle afgørende udviklingslinjer. Vi analyserer primært religiøse fortællinger, som idealiserer total hengivenhed til en guddom og som fortæller om en altomsluttende følelsesmæssig binding i perioden fra ca. 520 f.v.t.-450 e.v.t.

Ekkolokaliserende flagermus jager ved aktivt at udsende kraftig ultralydsskrig og benytte information i de returnerende ekkoer til at danne et akustisk billede af deres omgivelser. En sådan aktiv sansning tillader disse små og ukendte, men økologisk vigtige rovdyr at finde og fange deres insektføde i nattens mørke. På trods af, at der er over 1000 arter af ekkolokaliserende flagermus, så ved vi stadigt meget lidt om, hvordan disse flyvende pattedyr bruger lyd til at jage og navigere i naturen. Formålet med BATSOUND er derfor at forstå, hvordan ekkolokaliserende flagermus på mindre end et sekund kan finde, følge og fange små hurtige byttedyr i luften ved at bruge et lynhurtigt feedback system bestående af kraftige ultralydsskrig og et meget følsomt høresystem. Vi vil kaste lys over den proces ved at bruge helt ny-udviklede og meget små dataloggere på 2.6 gram, der kan optage flagermusenes bevægelsesadfærd, deres udsendte ekkolokaliseringskald, og de svage returnerende ekkoer fra deres byttedyr, hvilket giver os en enestående mulighed for at forstå, hvordan strømmen af ekko-information styres via lydudsendelsen, og hvordan flagermus bruger ekkoinformation til at regulere deres fangstadfærd under en hel nats jagt. I laboratoriet vil vi bruge den information til via computere at manipulere den ekkoscene trænede flagermus bruger til at løse stillede opgaver, og dermed afdække, hvordan deres unikke aktive sansesystem fungerer.

Planter og dyr lever side om side, og mange interagerer med hinanden. Dette samspil mellem arter har ofte udviklet sig over millioner af år. Samspillet findes ikke kun mellem enkelte arter, men i større såkaldte økologiske netværk, hvor alle arter i et område interagerer med hinanden. Sådanne økologiske netværk har været intensivt studeret gennem de sidste årtier. På trods af dette er der stor uenighed om, hvilke mekanismer der styrer disse netværk. Dette projekt sigter mod at identificere den relative betydning af øers areal og isolation, klima og nutidige menneske skabte habitat ændringer for økologiske netværk. Projektet sigter specifikt mod at forstå, om arternes grad af specialisering og sårbarhed i økologiske netværk er iboende i arterne, eller om de styres fortrinsvis af det miljø de lever i. Projektet er forskningsmæssigt udfordrende og vil integrere klassisk ø-biogeografi med moderne teknikker indenfor økologisk netværksteori. Det vil give en forskningsmæssig erkendelse indenfor evolutionær økologisk og biogeografisk teori og en forståelse af betydningen af areal størrelse og isolation, habitats ændringer og klimaet for økologiske netværk og arters sameksistens. I en tid, der er præget af menneskeskabt habitats ødelæggelse og klimaændringer, har projektet dermed også stor samfundsmæssig relevans.