Projekter vi har finansieret

Ifølge Klimarådet, Dansk Industri og andre organisationer findes en stor del af de nødvendige teknologier til Danmarks grønne omstilling allerede i dag, men kun et mindretal af disse er blevet implementeret i praksis. Baggrunden for dette projekt er, at grøn omstilling ikke kun handler om løsninger, men også om de organisationer, der skal indføre dem. I modsat fald vil der nemt opstå en kløft mellem de grønne visioner og den organisatoriske virkelighed. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan organisatoriske grænser (hierarkiske, funktionelle, professionelle, finansielle, juridiske etc.) og deres karakteristika påvirker det daglige arbejde med bæredygtighed. Den eksisterende forskning undersøger sjældent en bredere vifte af organisatoriske grænser, ligesom deres påvirkning af bæredygtighed er underbelyst. Området er centralt, da bæredygtighed ofte kræver koordinering og samarbejde på tværs af enheder, organisationer og sektorer, hvilket f.eks. går dårligt i spænd med rigide organisatoriske grænser (’siloer’). Projektet anvender kvantitative (survey) og kvalitative metoder (casestudier) til at undersøge organisatoriske grænser i forhold til arbejdet med bæredygtighed og grøn omstilling. Desuden spiller en række praktikerworkshops og udviklingen af onlinekursusmoduler en dobbelt rolle som 1) aktiv formidlingsindsats og 2) selvstændig dataindsamlingsmetode.

Hvert år bruges store mængder sukker til fremstilling af biobrændsel som fx bioethanol. Det foregår ved forgæring af sukker, på samme måde som når man laver øl eller vin. Ofte bruges sukker fra planter så som majs eller sukkerrør. Det er et godt alternativ til fossile brændstoffer, men gør fødevarer dyrere og optager store landområder. Hypotesen i dette projekt er, at sukker kan tappes direkte fra levende celler i planter. Det betyder, at man måske ikke behøver at høste, transportere og forarbejde afgrøder for at lave bioethanol. I stedet man man tappe en smule saft fra kartoffelmarker, eller fra de store uudnyttede skove på den nordlige halvkugle der ikke kan bruges til almindelig landbrug. Ved at bruge nåle styret af kunstig intelligens vil vi forsøge at udvinde sukker direkte fra levende celler. Det kan give adgang til en helt ny kilde til bæredygtig energi.

Havbunden i de danske farvande er udsat for et intensivt trawlfiskeri. Fiskeredskaberne bliver trukket hen over bunden og ”pløjer” den øverste del af havbunden op. Disse gentagne forstyrrelser skader havbundens dyre og plante liv, men vi ved ikke, hvordan det påvirker de store lagre af kulstof, der gemmes i havbunden, og vi ved heller ikke, hvordan det påvirker udslippet af klimagasserne metan og lattergas. I dette projekt undersøger vi effekten af bundtrawlingen på havbundens evne til at lagre kulstof og på emissionen af drivhusgasser med det mål, at få en detaljeret viden om hvordan trawlfiskeri påvirker det danske klimaaftryk. Denne viden er en forudsætning for, at forvaltningen af det danske havmiljø kan foregå klimamæssigt forsvarligt, og at Danmark kan blive et klimaneutralt land i 2050. Undersøgelserne kommer til at foregå både direkte i naturen og i laboratoriet, og projektets resultater vil blive brugt i en model til at give et nationalt overblik over trawlfiskeriets klimaaftryk. Resultaterne vil dermed blive bragt direkte i spil i samfundet og være en del af den viden, som den grønne omstilling hviler på.

Personbiler står for 14% af de danske CO2 udledninger, og omstilling til nulemissionsbiler (NEB) er dermed afgørende for det danske reduktionsmål på 70% i 2030. Omstillingen vil være i gang indtil den sidste fossilbil kører af vejen i 2050 eller senere. Der er stor usikkerhed om den fremtidige teknologiske udvikling og om hvordan markedet reagerer på politiske indgreb. Der vil derfor være et løbende behov for afgiftsreformer under omstillingen. Afgiftsreformer besluttes ikke kun ud fra deres effekt på den grønne omstilling, men også ud fra deres effekt på skatteprovenu, mobilitet og ulighed. Disse politikmål er modstridende. Økonomiske modeller er nødvendige for at støtte politikudformningen i at navigere mellem politikmålene. Bilmarkedet er stort og komplekst og derfor udfordrende at modellere. Der er til enhver tid tusind bilvarianter på markedet. Hertil kommer brugtbilmarkedet. Substitutionsmønstrene er komplicerede, eftersom biler er meget forskellige på mange måder. Biler lever 20 år og mange handles adskillige gange i deres levetid. Prisen på brugte biler afhænger af afgiftssystemet. Familierne fordeler deres kørsel på deres biler og bruger NEB til specielle formål. Bilproducenter sætter deres priser ud fra de danske afgifter. Alt dette betyder, at eksisterende modeller lader en del tilbage at ønske. I projektet udvikler vi modeller, der adresserer disse udfordringer. Derved bliver vi bedre i stand til at guide den grønne omstilling.

Risikokommunikatorer taler ofte til offentligheden ved hjælp af almindelig information og statistik. Imidlertid viser forskningen, at dette ikke er effektivt i forhold til at motivere til handling. For det første ser denne tilgang bort fra den vigtige rolle, som følelser spiller i forhold til rationalitet. For det andet er vi sociale væsener, som får værdi fra vores identitet. Vi kæmper med mål og værdier, der spiller op mod hinanden, og ”sandheden” er ikke altid vores primære mål. Vi har tendens til (ubevidst) at undgå eller være mistroisk over for information, der truer vores identitet og nære sociale relationer. At kommunikere emner om risici på en effektiv måde kræver en evidensbaseret tilgang, og dette projekt foreslår brugen af fortællinger. Deres effektivitet ser ud til at være relateret til, hvordan den menneskelige hjerne behandler informationer og følelser. Fortællinger er en særlig underkategori inden for en bredere kategori af narrativer, hvor alle fortællinger er narrativer, men ikke alle narrativer er virkningsfulde fortællinger. Ved at bruge truslen om klimaforandringer som case vil dette projekt undersøge, hvordan strukturen i risiko-narrativer (fortællinger vs. ren information) og den følelsesmæssige forbindelse til fortællingens 'budbringere', som man opfatter som en, man har vigtige værdier tilfælles med, påvirker opfattelsen af risiko, adfærd og virkningsgrad (fornemmelsen af at ens adfærd betyder noget).

Mængden af genanvendt plast i højkvalitetsprodukter er stadig ekstrem lav på trods af betydelige fremskridt inden for materiale- og produktionsteknologi. Formålet med dette projekt er at tage hånd om denne langsomme udvikling af værdikæden ved at undersøge, hvad der holder virksomheder fast i en ”vent-og-se” position i stedet for at sætte sig ind på førersædet og undersøge samt udvikle genanvendelsesmuligheder inden for plast. Konkret vil vi undersøge fænomenet om defensiv beslutningstagen, som berører beslutningsadfærd, der beskytter individuelle interesser i stedet for at bidrage til overordnede organisatoriske og samfundsmæssige mål. Defensiv beslutningstagen opstår, når virksomheder ikke udnytter muligheder for genanvendt plast, da de opfatter denne muligheder som risikable for deres forretning på trods af store miljø- og samfundsmæssige fordele. Denne risikoopfattelse hviler dog på beslutningstagerens egen subjektive fortolkning af fakta og usikkerheder forbundet med genanvendelsesmulighederne, samt deres villighed til at udforske åbne spørgsmål. Gennem dette projekt vil vi udvikle politiske anbefalinger og designprincipper, som kan hjælpe virksomheder til at tage førersædet og udvikle en mere positiv opfattelse af mulighederne inden for genanvendelig plast og derved accelerere udviklingen af en stærk værdikæde inden for genanvendelig plast.

Amazonas regnskov har både en reel og en mytisk status i kampen mod klimaforandring og i forskellige befolkningers bevidsthed om klimaet. Fældningen af regnskoven har både lokale konkrete konsekvenser for de folk, der afhænger af dens ressourcer, og globale konsekvenser for klimaet. Entreprenante aktører, som arbejder i feltet mellem klimaforskning og forretningsudvikling, er i dag ved at udvikle nye metoder baseret på den fjerde industrielle revolution til at finde frem til en måde at sikre en bæredygtig udnyttelse af skoven. Initiativet Amazon 4.0 benytter sig af holistiske tilgange til inddragelse af lokale og nationale aktører, og det inddrager nye teknologier til skabelse af viden, monitorering og udnyttelse af skovens egne muligheder. Dette etnografiske projekt undersøger hvordan denne bæredygtige omstilling kan finde sted i praksis, og hvilke konsekvenser den har for konkrete mennesker, der er afhængige af Amazonas hvad enten det er for træ eller afgrøder på nyligt ryddet jord. For danske og europæiske forbrugere bidrager det med at tydeliggøre, hvordan for eksempel produktionen af store dele af den soja, som importeres til dansk kødproduktion, kan gøres mere bæredygtig.

Både nationalt og globalt er husdyrproduktion en væsentlig bidragsyder til udledningen af drivhusgasser på grund af dels ressourceforbruget til foderproduktion dels metanudslip fra husdyr. Det er derfor bydende nødvendigt at finde nye løsninger, der sikrer bæredygtig foderproduktion og øger husdyrbedrifternes effektivitet og dermed mindsker udledningen. En væsentlig udfordring for effektiv husdyrproduktion er kroniske parasitinfektioner hos især kvæg. I dette projekt foreslår vi en ny idé, hvorved biprodukter fra grøn bioraffinering, der i disse år udvikles som en bæredygtig proteinkilde, kan anvendes til naturlig forebyggelse af parasitter. Vi har for nyligt opdaget, at bioraffinering af græs kan skabe en sidestrøm, der indeholder stoffer med høj antiparasitær aktivitet. I det aktuelle projekt søger vi at forstå de fysiske og kemiske processer, der frigør eller danner disse stoffer, og at dokumentere at disse produkter fra sidestrømmen kan bruges til at kontrollere parasitinfektioner. Dette vil øge vækst og produktivitet hos inficerede dyr. Vi vil således definere en innovativ proces, der skaber nye muligheder til forebyggelse af sygdomme hos husdyr som et biprodukt ved produktion af grønt protein til foder. Dette vil sikre en mere effektiv udnyttelse af bioraffineringsprodukter og sideløbende bidrage til bæredygtig produktion og sunde dyr. Vi forventer, at dette nye, cirkulære princip vil yde et væsentligt bidrag til at mindske klimaaftrykket fra moderne husdyrvirksomheder.

Visse gasser, såsom CO2, kan opvarme atmosfæren, og dette kaldes drivhuseffekten. Den globale bevidsthed om drivhuseffekten førte til, vedtagelsen af Parisaftalen i 2015 med målet om at holde den globale gennemsnitstemperaturstigning under 2 ° C over præindustrielle niveauer. Dette skal opnås ved at begrænse den samlede kulstofemission i atmosfæren. Imidlertid fortsætter det atmosfæriske niveau af CO2 med at stige og nåede et nyt højdepunkt i 2020, selvom Covid-19-pandemien har resulteret i et fald i brændstofforbruget. Energiproduktion og industrielle processer er de vigtigste CO2-udledere. Der er forskellige mulige tilgange til fjernelse af CO2 fra industrielle affaldsgasser. Kemiske og fysiske metoder er dyre og anerkendes som miljøfarlige. Biologiske metoder har primært været fokuseret på at indføre eller øge fotosyntetisk kapacitet hos mikroorganismer med henblik på at omdanne CO2 til biomasse. På trods af en enorm indsats har dette ikke resulteret i applikationer i industriel skala. Vi har en grundlæggende forskellig biologisk tilgang, hvor vi ønsker at konstruere termoresistente bakterier til at deponere store mængder CO2 i kalciumcarbonat, meget lig hvad koraller gør. Vores bakterier kan anvendes i forskellige bioreaktorformater og kan let integreres i industrielle systemer til CO2- opsamling. Kalciumcarbonat produceret i vores kulstofopsamlingssystemer kan bruges til produktion af cement og byggematerialer, hvilket genererer merværdi for cirkulær økonomi.

For at imødekomme den grønne omstilling skal vi spise flere plantebaserede fødevarer. Dette projekt vil undersøge hvordan forskellige forarbejdningsprocesser under produktionen af plantebaserede fødevarer påvirker proteinkvaliteten, ved hjælp af en holistisk tilgang, der kobler proteinmodifikationer og -fordøjelighed. Planteproteiner er kendetegnede ved at være mindre fordøjelige end animalske proteiner, delvist pga. deres struktur og tilstedeværelsen af såkaldte antinæringsstoffer. Derfor er forarbejdning af planteproteiner afgørende for at muliggøre en bedre ernæringsmæssig udnyttelse af disse. Men den intensive forarbejdning, der ofte anvendes til produktionen af plantebaserede fødevarer, er ikke bæredygtig, idet der er et højt forbrug af vand og energi. Samtidig kan forarbejdningen resultere i ændringer af proteinerne, som igen kan være med til at hæmme proteinfordøjeligheden. Hvor lidt kan man derfor forarbejde, og dermed mindske klimaaftrykket, og samtidig opnå den bedste ernæringsmæssige kvalitet? Det er det centrale forskningsspørgsmål i dette projekt. I projektet vil vi følge en råvare fra ubehandlet ingrediens til færdigt måltid. Ved hjælp af avancerede teknologier vil det blive muligt for os at overvåge hvordan planteproteinerne ændrer sig undervejs i forarbejdningsprocesserne, hvilke metabolitter der bliver dannet og hvordan alt dette påvirker planteproteinernes fordøjelighed og ernæringsmæssige kvalitet.