Risikokommunikatorer taler ofte til offentligheden ved hjælp af almindelig information og statistik. Imidlertid viser forskningen, at dette ikke er effektivt i forhold til at motivere til handling. For det første ser denne tilgang bort fra den vigtige rolle, som følelser spiller i forhold til rationalitet. For det andet er vi sociale væsener, som får værdi fra vores identitet. Vi kæmper med mål og værdier, der spiller op mod hinanden, og ”sandheden” er ikke altid vores primære mål. Vi har tendens til (ubevidst) at undgå eller være mistroisk over for information, der truer vores identitet og nære sociale relationer. At kommunikere emner om risici på en effektiv måde kræver en evidensbaseret tilgang, og dette projekt foreslår brugen af fortællinger. Deres effektivitet ser ud til at være relateret til, hvordan den menneskelige hjerne behandler informationer og følelser. Fortællinger er en særlig underkategori inden for en bredere kategori af narrativer, hvor alle fortællinger er narrativer, men ikke alle narrativer er virkningsfulde fortællinger. Ved at bruge truslen om klimaforandringer som case vil dette projekt undersøge, hvordan strukturen i risiko-narrativer (fortællinger vs. ren information) og den følelsesmæssige forbindelse til fortællingens 'budbringere', som man opfatter som en, man har vigtige værdier tilfælles med, påvirker opfattelsen af risiko, adfærd og virkningsgrad (fornemmelsen af at ens adfærd betyder noget).