Projekter vi har finansieret

Sygdomsfremkaldende bakterier udgør en konstant trussel mod menneskets sundhed, og efterhånden som traditionelle antibiotika svigter bliver infektionssygdomme til stadighed et større problem. Dette projekt ønsker at udforske én af de mekanismer, der sætter bakterier i stand til at overleve antibiotikabehandling. Det viser sig nemlig, at mange bakterier er i stand til at danne giftstoffer mod sig selv og dermed gå i en dvaletilstand, hvor de ikke er så modtagelige for antibiotika. I dette projekt studerer vi en hel ny type af sådanne cellegifte, der er specifik for det cellulære stofskifte i form af stoffet Nikotinamid Adenine Dinucleotid (NAD). Dette stof er centralt for energidannelse i alle celler og ved at nedbryde stoffet kan bakterierne sætte deres energiproduktion i stå og dermed gå i dvale. Metodemæssigt benytter projektet sig af avancerede biokemiske og strukturelle metoder, der giver mulighed for at opnår et detaljeret indblik i den molekylære opbygning af toksinerne. Det forventes at den opnåede viden i fremtiden vil kunne benyttes til at udvikle nye behandlingsmetoder mod svære infektionssygdomme som f.eks. tuberculose.

I den klassiske fysik er vakuum tomt og trist, men i den kvantemekaniske beskrivelse er vakuum spektakulært, fordi selvom det elektromagnetisk felt er nul i gennemsnit, er der fluktuationer omkring nulpunktet. Disse fluktuationer giver anledning til velkendte fænomener, de spiller fx en afgørende rolle i al emission af lys, men det giver også anledning til langt mere opsigtsvækkende effekter. En af de mest besynderlige effekter er Casimir-effekten: Ladningsneutrale objekter tiltrækkes gensidigt på grund af ”trykket” fra vakuumfluktuationer. I dette projekt vil vi bygge på nylige teoretiske gennembrud kombineret med højt udviklet silicium nanoteknologi til at undersøge Casimir-effekten indenfor områder, som ikke hidtil er blevet undersøgt. Vi vil blandt andet udvikle en helt ny målemetode til at bestemme størrelsen af Casimir-kraften, og vi vil bruge Casimir-kraften til at fastholde mekaniske objekter i stabil ligevægt.

mikroRNA er små molekyler der fungerer som afbrydere af udvalgte gener i vores celler. Et enkelt mikroRNA kan regulere over hundrede gener og det er derfor yderst vigtigt at mikroRNAernes produktion er nøje kontrolleret. I løbet af biologiske processer, som fx udvikling fra en type celle til en anden, er der et øget behov for hurtig og præcis regulering af genudtryk og dette kan opnås ved at lave mere eller mindre mikroRNA. mikroRNA bliver lavet gennem en flertrinsproces i cellen hvor lange primære mikroRNA molekyler laves til små funktionelle mikroRNA vha. specifikke proteiner der bestemmer om der skal laves mere eller mindre af det enkelte mikroRNA. Vi har udviklet metoder til at studere denne proces og har identificeret et primært mikroRNA molekyle der skifter funktion i løbet af udvikling af bestemte celletyper, hvilket kan have uforudsete biologiske funktioner. Med dette projekt ønsker vi at kortlægge hvordan skiftet af primært miRNA funktion påvirker de essentielle mekanismer der fører til en korrekt udvikling af de pågældende celletyper og forstå hvor udbredt sådan et skift i molekylær funktion er for korrekt genudtryk.

I mange af vores organer sker der store udsving i pH, det vil sige, ændringer i koncentration af protoner. Det gælder f.eks. maven og bugspytkirtlen under måltider, og det gælder nerveceller under aktivitet i hjernen. Endnu større ændringer i pH ses i visse sygdomme. F.eks. har kræftknuder en meget sur pH, som vides at bidrage til udviklingen af sygdommen. Man ved at vigtige processer i vores celler er reguleret af fysiologisk relevante ændringer i pH i og udenfor cellen, men hvilke mekanismer det involverer, er ikke klart. Et muligt link er negativt ladede fedt-molekyler i cellemembranen: Fordi protoner er positive ladede (H+), vil pH-ændringer ændre fedtmolekylernes ladning, og dette kan påvirke cellens funktion. Endvidere viser vores pilotforsøg at hvis man vænner celler til at leve ved sur pH som i kræftknuder, ændrer de fundamentalt deres fedt-stofskifte. Formålet med dette projekt er at teste den hypotese at pH-inducerede ændringer i de negativt ladede fedt-molekyler ligger til grund for mange af de effekter, pH-ændringer har i celler, og at et surt miljø skaber permanente ændringer i cellers fedtstofskifte, der hjælper dem til at gro og overleve. Projektet vil undersøge: (i) Hvordan pH regulerer pattedyrs-cellers membran-fedtmolekyler og fedtstofskifte; og (ii) Hvordan dette signaleringsnetværk regulerer pH-afhængige processer som cellevækst og overlevelse. Resultaterne vil bidrage til forståelsen af både raske cellers reaktioner på pH, og pHs rolle i sygdomsudvikling.

Mange unge flytter fra landet mod byerne, men vi ved for lidt om de unge, der vælger at blive boende i yderkommuner (populært også kaldet Udkantsdanmark). Mobilitetsforskningen har bidraget med betydelig kvantitativ viden om in- og udmigration fra landområder. Der er dog et presserende behov for kvalitativ viden om, hvorfor unge mænd og især kvinder bliver boende i yderkommuner, og hvordan deres hverdagsliv, lokale tilhørsforhold og fremtidsperspektiver former sig i lyset af en centralisering af uddannelses- og arbejdsudbud. Vi udfylder dette videnshul på baggrund af kvalitative livsforløbsstudier, idet vi tre gange interviewer 40 unge i alderen 17-22-år bosat i yderkommuner, der er kendetegnet ved en høj andel af udsatte unge, lavt uddannelsesniveau, en kønsskæv - og aldrende befolkning. De unge, som vi interviewer, er marginaliseret i forhold til uddannelse og arbejdsmarked, og vi undersøger, hvordan sted og lokalitet på forskellig vis har betydning for, at de frivilligt eller ufrivilligt bliver boende, samt deres fremtidsforestillinger og sociale mobilitet. Vi gør brug af deltagende kvalitative metoder (mobile-probes, mikro-etnografiske ’hverdags’- vandringer etc.), der er særligt egnede til at belyse, de unges perspektiver på tilhørsforhold og mobilitet/immobilitet. Nationale anbefalinger til styrkelse af yderkommunerne udvikles på baggrund af to workshops, hvor unge og lokale aktører diskuterer forskningsresultaterne.

På trods af årtiers forskning i evidensbaseret politik har vi begrænset empirisk viden om hvordan, hvorfor og med hvilke effekter ministerier bruger evidens. En årsag er, at forskellige studier har fokuseret på standarderne for evidens eller på vidensanvendelse, men sjældent forbundet de to empirisk. Den begrænsede viden om effekter af evidensstandarder på beslutningstagning udgør et anseeligt videnshul internationalt og i Danmark. Forskningsprojektet undersøger derfor hvorfor og hvordan evidensstandarder påvirker vidensanvendelse i to danske ministerier. Baseret på modstridende antagelser i tidligere forskning, undersøger vi om henholdsvis højere eller lavere evidensstandarder resulterer i mere vidensanvendelse. Vi tester antagelserne på beskæftigelsesministeriets politik om aktiv beskæftigelse, der sætter høje og eksplicitte kvalitetsstandarder og på børne- og undervisningsministeriets politik om folkeskolen, der sætter lavere og mere inkluderende standarder. Ved at teste antagelserne på grundlag af dokumentanalyse, interviews og surveys over perioden 2017-2022 bidrager forskningsprojektet med ny og vigtig viden om hvorfor, hvordan og med hvilke effekter ministerier lærer af og bruger evidens.

Dette forskningsprojekt bidrager til det større forskningsspørgsmål omkring i hvilket omfang deltagere på de finansielle markeder påvirker realøkonomiske udfald. I særdeleshed er vi interesserede i finansielle analytikere som informerer investorer (såsom investeringsfonde) omkring den nuværende situation samt fremtidige udsigter for virksomheder. Analytikere er informationsmellemled fordi de aflytter og evaluerer børsnoterede virksomheders aktiviteter, skriver anbefalingsrapporter og fastsætter indtjeningsprognoser. Projektet består af to underprojekter, som adresserer følgende forskningsspørgsmål: Først undersøger vi om øget dækning fra finansielle analytikere har indflydelse på virksomhedsstrategier med hensyn til skabelsen af ny forskningsbaseret viden. Involvering i forskningsarbejde kan være en vigtig aktivitet for virksomheder i frembringelsen af højinnovative produkter (for eksempel, nye medicinske lægemidler), men denne aktivitet er også meget risikabel for virksomhederne. Dernæst analyserer vi analytikeres rolle i virksomheders produktmarkedsstrategier og fokuserer specielt på opbyggelse af brand gennem varemærker. Finansielle analytikere kan give virksomhederne incitament til at forfølge en mere aggressiv brandingstrategi, hvilket ultimativt kan have effekt på forbrugeradfærd og konkurrenceintensitet. Empirisk adresserer vi disse forskningsspørgsmål ved hjælp af store datasæt om børsnoterede virksomheder i USA.

Populist leaders always talk about ‘the people’, claiming to be the ones who represent them. The question is: how are those people? And do all populists refer to the same, when they talk about ‘the people’? The key argument of this project is that we must consider ‘the people’ in relation to the space in which they act if we want to understand the difference between populisms. This means that ‘the people’, according to populist politicians and parties, have different characteristics, depending on whether they are from the North or the South, whether they are urban or from the countryside, and whether they are primarily seen as acting, living and working within the national space or as citizens of Europe, for example. The project analyzes these differences through case studies of left- and right-wing political parties in Denmark, Greece, Spain and the UK. The analysis covers speeches, protests, actions and discourses of the parties in offline and online spaces.

Illegalt tilegnede mineraler udgør en voksende milliard dollar-sektor i mange afrikanske lande. Projektet undersøger den politiske økonomi af illegal minedrift, og hvordan udvinding af guld samt fordeling af værdien i samfundet påvirker magtrelationerne og statsdannelse i samfundet på tværs af statslige og ikke-statslige institutioner og aktører. Projektet undersøger særligt hvordan forbundne formelle og uformelle processer påvirker statsmagten og politiske stabilitet. Dette sker ved at statslige og ikke-statslige, offentlige og private aktører: (i) tillader og støtter adgang til arealer af ulovlig minedrift; (ii) legitimerer udvinding og omfordeling af guld fra ulovlige miner, og; (iii) udfordrer og forandrer flere formelle statslige institutioners tilsigtede mål og autoritet. Det overordnede mål er at forklare den rolle en enkelt, vigtig vare spiller i organizationen af politisk og økonomisk magt i Ghana, som er et spirende liberalt afrikansk demokrati, men som også har betydelige og mange politiske udfordringer med illegal guldminedrift som er meget udbredt.

I takt med at produktionssystemer i de seneste tre årtier er blevet globaliserede ses nye former for ulighed og nye vindere og tabere overalt i verdenen. Det blev forventet, at virksomheder, landmænd og medarbejdere i det Globale Syd ville få glæde af at deltage i de globale produktionssystemer i håbet om, at de med tiden ville kunne skabe mere værdi og bedre jobs. Til en vis grænse er dette ikke sket. Uligheden i fordelingen af tilføjet værdi mellem aktører i det Globale Syd og aktører i det Globale Nord består. PIPS vil undersøge hvordan magtfulde virksomheder bruger deres indflydelse på de globale produktionssystemer og hvilken slags og kombination af magt de anvender. For at gøre dette vil PIPS analysere hvorledes fire typer af magt anvendes og kombineres for at fastholde uligheden, og vi vil præsentere nye løsninger til at adressere Nord-Syd ulighed i de globale produktionssystemer for offentlige myndigheder og sociale bevægelser.