Forskning og forskningsbaseret viden er i stigende grad vigtig for vort samfunds sociale og kulturelle udvikling, økonomiske konkurrenceevne, samt helbred og lykke. Derfor, er der kommet en øget opmærksomhed omkring, hvordan uddannelsen af kommende forskere forvaltes, samt hvorledes der i løbet af Ph.d.- uddannelsen skabes koblinger mellem nyskabende forskning og dens samfundsmæssige bidrag. Koblingen mellem forskning og samfund kan især være udfordrende at skabe for de humanistiske Ph.d.-uddannelser. Det er uklart på hvilke måder den humanistiske forskning, i løbet af og efter Ph.d.-uddannelsen, formidles, anvendes, og videreføres i institutioner, organisationer, og virksomheder uden for universitetet. Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan sammenhængen kan øges mellem forskeruddannelse og samfundsmæssigt bidrag. Dette vil foregå gennem analyse af bekendtgørelser og strategipapirer, samt gennem interviews af, og aktionsbaseret forskning i samarbejde med, centrale aktører og beslutningstagere på tværs af niveauer inkluderende: policy-skabere, institutionelle ledere, forskerskoleledere, forskningsprogramledere, ph.d.-vejledere, ph.d.- studerende, samt et udvalg af repræsentanter fra relevante eksterne institutioner, organisationer og virksomheder. Projektet vil bidrage til at højne værdien af den humanistiske ph.d.-uddannelse på danske universiteter ved at udforme en handleplan for sammenfletningen af forskning, Ph.d.-uddannelse, og forskningsrelevante karrierespor.