Projekter vi har finansieret

I den offentlige og faglige samtale om sharia er der mildest talt mange anledninger til misforståelser og fejlslutninger. Dette projekt demonstrerer at sharia forstået som Islamisk ret, etik og praksis, især som det observeres blandt muslimer i Danmark og Europa, i meget mindre grad end antaget er et produkt af et fromt og intellektuelt arbejde med koranen og den islamiske tradition. Tværtimod er der klart belæg for at tale om at sharia som regler, forventinger, normer og praksis er mindst ligeså meget et produkt af sin kontekst. Yngre generationer af muslimer udfordrer de eksisterende konventioner og kaster sig ud i en aktiv, levende og nærværende tolkning af de guddommelige intentioner. De intuitive og 'naturlige' forståelse af meningen med de store spørgsmål bliver styrende for den moral og praksis, der lægges for dagen. På den måde er eksempelvis køn og ligestilling, klima og bæredygtighed, rettigheder og retfærdighed samt statens og samfundets forventninger klart med til at flytte muslimers forståelse af meningen med de guddommelige budskaber. Ligestilling mellem kønnene er så naturligt et ideal, at det selvfølgelig også må have været det til alle tider. Hvis gud har skabt verden, så må det jo være meningen at mennesker skal passe på den. Og så fremdeles. Projektet rusker op i både fordomme og forældede hypoteser omkring islam og sharia, og demonstrerer hvordan de store sociale kræfter udenfor islam flytter både mening og forståelse af ret og uret, rigtig og forkert.

Det moderne samfunds internetsikkerhed er truet af kvantecomputere, som vil være i stand til at afkode nutidens krypterede beskeder. Når fortrolige data fra kritisk infrastrukturer f.eks. regering, militær, banker eller firmaer til en hver tid nemt kan falde i de forkerte hænder, vil det have ødelæggende konsekvenser for samfundet som helhed. Kvantenøglefordeling (QKD) tilbyder en løsning til dette problem baseret på kvantefysiske love og principper. For at bruge QKD skal to parter, Alice og Bob, udveksle kvantetilstande via laserlys for at fordele en nøgle, som man matematisk kan vise, kun er kendt for Alice og Bob og ingen andre. Ideelt set vil enhver aflytning på fiberkablet, der sender lyset mellem Alice og Bob, blive opdaget. For at muliggøre omfattende implementering af QKD i telecom netværk, skal QKD signalet kombineres med telekommunikations signaler til dataoverførsel. Stærke telekommunikations signaler genererer dog støj, hvilket ikke kan skelnes fra støjen fra en angribende snushane. Det støjniveau, som nuværende QKD systemer accepterer, er ikke højt nok til, at man vil kunne implementere QKD i den eksisterende telecom infrastruktur. I dette projekt vil jeg gøre brug af specielle kvantetilstande, såkaldte klemte kvantetilstande, for at udvikle en nye teknik inden for kvantenøglefordeling, der vil forøge støjtolerancens dramatisk og muliggøre integration i telecom netværk. Denne nye teknik vil derudover også reducere systemets strømforbrug.

Det er 2025. Sabina er data science forsker og starter et nyt projekt. Projektet er om talegenkendelse for dansk, som skal bruges af virtuelle assistenter. Hendes gruppe byggede en ny server-infrastruktur med nyeste hardware og større skala. Målet er at behandle flere data og forbedre sprogmodeller for alle forskere i projektet. Sabina er først begejstret om den nye, meget dyre og mere energikrævende, server-infrastruktur. Men så finder hun ud af, at den ny infrastruktur ikke forbedrer hendes resultater i forhold til den gamle infrastruktur, som gruppen har haft i årevis. Derudover er hun nødt til at dele infrastrukturen med andre forskere i gruppen. De diskuterer at købe endnu mere hardware, som betyder flere penge og større energiforbrug. Sabina er ked af det, at hendes data science ikke er bæredygtig. Men så husker hun RAD (Resource-Aware Data Science) projektet. Hun så en video af Pinar Tözün som trendede på LinkedIn. Hun downloader og installerer RAD software, som forbedrer hendes resultater markant på den nye server-infrastruktur. Desuden bliver deling af denne serverinfrastruktur mere effektivt blandt alle forskere i hendes gruppe. Tal været RAD kan Sabina og hendes gruppe fortsætte med at udvikle deres data science projekter på en bæredygtig måde.

Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge geologiske processer der fandt sted på Jorden for omkring tre milliarder år siden og som er bevaret i form af bjergarter i det sydvestlige Grønland. Hidtil har stort set al forskning antaget at de pladetektoniske processer man observerer i nutiden også fandt sted dengang. Den nyeste forskning på området giver dog anledning til at kigge nærmere på de antagelser man har gjort i tidligere studier af Grønlands ældste bjergarter. Jeg vil i dette projekt dels indsamle helt nye geokemiske data som mangler for at få afdækket alle relevante parametre. Desuden vil jeg modellere både de magmatiske og metamorfe processer og integrere informationen fra disse i en helt ny termodynamisk model. Denne information skal bruges til at teste en alternativ forklaring på de observerede bjergarter i regionen, hvilket kan give os et mere præcist billede af Jordens tidligste geologiske udvikling og hvorledes kontinenterne er opstået. Dette har desuden implikationer for vores forståelse for planters generelle udvikling og for de geologiske processer der danner grundlaget for liv.

Hjernen styrer et rigt repertoire af bevægelser: spille klaver, kaste en bold eller blot knappe en skjorte. Ingen af disse komplekse bevægelser kan realiseres af et enkelt område i hjernen. De kan kun opstå, når hjernen samordner aktivitet fra forskellige regioner. De samordnede aktivitetsmønstre, der opstår, påvirker hvilke hjerneområder, der kan kommunikere med hinanden, og disse selvorganiserede mønstre ændrer sig løbende baseret på situationen. Det er i øjeblikket uklart, hvordan aldring og erfaringer påvirker stabiliteten og fleksibiliteten af disse aktivitetsmønstre. Det begrænser vores evne til optimalt at understøtte individuelle patienters behov ved en lang række motoriske lidelser. For at få indsigt i hvordan samspillet mellem aldring og erfaring ændrer aktivitetsmønstre mellem forskellige hjerneområder vil jeg bruge funktionel billeddannelse til at kortlægge interaktioner mellem alder, indlæring og netværksfleksibilitet i hjernen. Disse resultater suppleres med ikke-invasiv hjernestimulering, der undersøger om nogle specifikke kommunikationsmønster er særlig gavnlig for sund aldring. Mine fund vil markant forbedre vores forståelse af, hvordan dynamiske tilpasninger i hjernenetværk ændrer sig i løbet af livet.

Forskning og forskningsbaseret viden er i stigende grad vigtig for vort samfunds sociale og kulturelle udvikling, økonomiske konkurrenceevne, samt helbred og lykke. Derfor, er der kommet en øget opmærksomhed omkring, hvordan uddannelsen af kommende forskere forvaltes, samt hvorledes der i løbet af Ph.d.- uddannelsen skabes koblinger mellem nyskabende forskning og dens samfundsmæssige bidrag. Koblingen mellem forskning og samfund kan især være udfordrende at skabe for de humanistiske Ph.d.-uddannelser. Det er uklart på hvilke måder den humanistiske forskning, i løbet af og efter Ph.d.-uddannelsen, formidles, anvendes, og videreføres i institutioner, organisationer, og virksomheder uden for universitetet. Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan sammenhængen kan øges mellem forskeruddannelse og samfundsmæssigt bidrag. Dette vil foregå gennem analyse af bekendtgørelser og strategipapirer, samt gennem interviews af, og aktionsbaseret forskning i samarbejde med, centrale aktører og beslutningstagere på tværs af niveauer inkluderende: policy-skabere, institutionelle ledere, forskerskoleledere, forskningsprogramledere, ph.d.-vejledere, ph.d.- studerende, samt et udvalg af repræsentanter fra relevante eksterne institutioner, organisationer og virksomheder. Projektet vil bidrage til at højne værdien af den humanistiske ph.d.-uddannelse på danske universiteter ved at udforme en handleplan for sammenfletningen af forskning, Ph.d.-uddannelse, og forskningsrelevante karrierespor.

Nanoplastik (<1 µm) – hvor udbredt er det, og hvilke virkninger har det på miljø og mennesker? Det vides ikke i dag, fordi analytiske metoder er begrænsede, og fordi mulige effekter på biologiske systemer er stort set ukendte. Meget vides efterhånden om mikroplastik, men den store forskel er, at nanoplastik potentielt kan påvirke intracellulære mekanismer. Jeg bruger en ny systemisk tilgang, Trinal Oviparous Omics Model (TriOOL), til at afdække komplicerede detaljer ved cellulære optagelsesmekanismer, adsorptionsegenskaber, embryonale effekter og toksicitetsmekanismer af nanoplastik. Mit projekt bygger på stærke tværfaglige teknologier, der vil udforske grænser for nanoplastiks effekter ved at integrere avanceret bioimaging (ned til 50 nm), avancerede omics, risikomodellering og hvirveldyrsembryoner fra 3 forskellige klasser (fisk, padder, fugle). Mit team vil give hidtil uset indsigt i effekter af nanoplastik og lancere et nyt kapitel i fare- og risikovurdering af nanoplastik.

Indkøbscentraler, som afholder udbud på vegne af offentlige ordregivere, står for en stor andel af de samlede offentlige indkøb. I Danmark handles der årligt for 12 mia, kr. via Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), og der findes mange andre indkøbssamarbejder. Samlede indkøb skaber besparelser i den offentlige sektor, og tendensen er derfor stigende. Der er dog også ulemper ved store indkøb: Store kontrakter gør det vanskeligt for SMV’er at deltage i konkurrencen om opgaverne, da der ofte er tale om langvarige aftaler med få leverandører. For at kunne deltage må de gå sammen for at kunne byde på opgaven, hvilket kan være problematisk, da der er risiko for, at dette vil blive betragtet som karteldannelse. Forskningsprojektet vil for det første analysere de juridiske rammer for, hvordan indkøbscentralers aftaler sikrer ligebehandling af virksomheder og tilstrækkelig konkurrence om opgaven. For det andet vil projektet behandle det konkrete udbuds betydning for virksomhedernes muligheder for at samarbejde uden at komme i strid med konkurrencereglerne. Dette kan være med til at skabe sikkerhed for de virksomheder, der byder i offentlige udbud, og dermed bedre priser. Endeligt vurderes forholdet mellem indkøbscentraler og de offentlige ordregivere, der anvender aftalerne, ift. deres indbyrdes ansvar − herunder reglerne for, hvordan kontraktværdien estimeres, og hvem der bærer risikoen for, at udbudsreglerne er overholdt ved kontraktindgåelse.

Hvorfor er nogle samfund mere uddannede, rigere og mindre konfliktfyldte end andre? Det er et mysterie inden for samfundsvidenskaberne hvorfor socioøkonomiske forskelle ikke udlignes over tid. Religion kan være en vigtig del af svaret. Vores hypotese er at religion påvirker personers beslutninger i en grad så det kan forklare forskelle på tværs af samfund. Vi fokuserer på graden af religiøsitet, altså hvor meget folk tror på gud eller hvor meget religion fylder i deres liv, frem for forskelle på tværs af trosretninger. Vi kan ikke udføre et laboratorie eksperiment med dosering af religiøsitet til nogle testsamfund fremfor andre - men vi kan gøre noget der ligner: For at identificere den kausale effekt af religiøsitet anvender vi et såkaldt naturligt eksperiment – eksempelvis jordskælv eller COVID-19 – som eksogent fordeler høj religiøsitet til nogle samfund. På den måde kan vi isolere effekten af religiøsitet fra andre faktorer. Vi kombinerer data for naturkatastrofer på tværs af hele kloden med forskellige data for religiøsitet og socioøkonomiske faktorer. Studier der inddrager religion i makroøkonomiske spørgsmål er del af det voksende felt religionsøkonomi, og det har potentiale til at rykke markant ved vores viden om årsagerne til socioøkonomiske forskelle på tværs af kloden.

3D print i plastic er i dag i en rivende udvikling, og det skyldes ikke mindst den nyligt udviklede printproces, der kaldes Volumetric vat polymerization additive manufacturing (VVPAM). Det specielle ved den proces er, at den giver en hidtil uset grad af geometrisk frihed samtidig med, at den har potentialet for at producere defektfrie emner hurtigt. Dette kræver dog, at vi får endnu bedre indsigt i, hvad der rent faktisk sker under processen, og det kan kun opnås ved at kombinere nøje tilrettelagte eksperimenter med avanceret computersimulering. Dette projekt drejer sig således om at skabe grundlaget for det sidste, nemlig at udvikle den første computermodel, der kan beskrive VVPAM processen for derved at få et virtuelt værktøj, der kan bruges til at forbedre selve konstruktionen af printeren, men også selve printstrategien. En sådan model vil være skelsættende for hele vores forståelse af, hvordan digitale værktøjer kan bruges til at forbedre fremstillingsprocesser samtidig med, at den vil have stor betydning for udviklingen af computermodeller for andre 3D printprocesser.