Formidling og publicering

På denne side kan du læse om de generelle retningslinjer, der gør sig gældende for bevillinger i Danmarks Frie Forskningsfond ift. formidling og publicering. Bemærk, at gældende retningslinjer for din bevilling vil fremgå af dit bevillingsbrev. 

Hvad er mit grant ID?

Af dit bevillingsbrev fremgår et særligt grant-ID bestående af fondens funder-ID og dit sagsnummer. Når du registrerer de publikationer, der er affødt af bevillingen, i PURE eller hos forlag m.v., bedes du knytte dit grant-ID til publikationen. Det sikrer, at fonden nemt kan se, hvilke publikationer dit projekt har affødt.

Krav ift. Open Access

Det er et krav, at principperne i ”Open Access-politik for offentlige forskningsråd og fonde” følges. Det betyder, at publicerede videnskabelige artikler, som er resultatet af hel eller delvis finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond, skal gøres frit tilgængelige for alle via grøn Open Access, hvis tidsskriftet tillader det.

Se den fulde ordlyd af politikken og de præcise regler på siden om fondens Open Access-politik

Populærvidenskabelig formidling

Med bevillingen følger også en forpligtelse til at formidle om dit projekt og de opnåede resultater – også ud over videnskabelig publicering. Altså en mere populærvidenskabelig formidling. 

Ved al publicering og formidling i forbindelse med projektet og ved kontakt med pressen skal du sikre, at det klart fremgår, at projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Fonden forventer i den forbindelse, at du, hvor det er relevant, benytter fondens logo, som kan findes her.

Få nyheder fra fonden

Du kan abonnere på nyheder fra fonden ved at tilmelde dig fondens nyhedsbrev.

 Tilmeld dig fondens nyhedsbrev her.

Følg også gerne fonden på LinkedIn. Du må gerne tagge fondens profil her, hvis du laver relevante opdateringer om dit DFF-projekt. Du må også gerne bidrage til at udbrede kendskabet til din forskning eller fonden i det hele taget på andre sociale medier.

Har du spørgsmål?

Kontakt sekretariatet
Hverdage kl. 09.00 - 12.00
Tlf.: +45 72 31 82 00
E-mail: dff-opslag@ufm.dk