Når du har modtaget en bevilling

Når din ansøgning er blevet behandlet i Danmarks Frie Forskningsfond, modtager du kort tid herefter en besked om, hvorvidt din ansøgning er blevet bevilliget midler eller ej. Denne besked vil fremgå i e-grant. 

Hvis du har fået bevilling vil det blive offentliggjort på fondens hjemmeside sammen med andre projekter, der har fået bevilling under det givne virkemiddel. Der vil ofte gå lidt tid fra du har fået besked i e-grant om, at du har fået bevilling, og til bevillingen offentliggørelse på hjemmesiden. I denne mellemliggende periode vil du blive bedt om at holde information om din bevilling fortrolig.

Du vil modtage besked fra fonden i e-grant, når dit bevillingsbrev foreligger. Der kan gå 1-2 måneder fra efter beslutningen er truffet inden brevet er klar. Bevillingsbrevet indeholder information om bevillingen, herunder økonomiske forhold, påkrævet dokumentation, retningslinjer mv.

Har du spørgsmål?

Kontakt sekretariatet
Hverdage kl. 09.00 - 12.00
Tlf.: +45 72 31 82 00
E-mail: dff-opslag@ufm.dk