Langtidseffekter af medicin til ADHD-børn dokumenteres

Samfund og Erhverv

Sapere Aude Forskningsleder

Med sin Sapere Aude: DFF-Forskningslederbevilling har professor Marianne Simonsen i spidsen for en gruppe danske og udenlandske økonomer og læger undersøgt, hvilken betydning det har for børn med diagnosen ADHD og deres omgivelser, at de får medicin. Forskningen viser, at børn med ADHD får færre hospitalsbesøg, og der er mindre sandsynlighed for, at de senere i livet kommer i kontakt med politiet, hvis de får medicin på grund af deres ADHD-diagnose. En vigtig viden for alle implicerede.

ADHD rammer mange flere end patienten selv

Som en ekstra nyskabende dimension har Marianne Simonsen også undersøgt, hvilken betydning et barn med ADHD kan have for omgivelserne, både med og uden medicinering. Det er kun gjort i meget begrænset omfang tidligere. Økonomiprofessoren og hendes forskningsteam dokumenterer, at ældre søskende klarer sig dårligere i skolen, når deres mindre søskende har ADHD. Også barnets klassekammerater får dårligere resultater, og forældre har sågar større risiko for at blive skilt, hvis de har et barn, der diagnosticeres med ADHD.

Det er vigtig viden, når der skal tages stilling til, om et barn med diagnosen ADHD skal have medicin eller ej. ”Resultaterne omkring effekten af medicin er vigtig, bl.a. fordi der er væsentlige bivirkninger for nogle ved at tage medicinen. Derfor skal man kun gøre det, hvis den forventede gevinst er tilstrækkelig stor. Både den enkelte patient og forældrene fortjener at have den viden. Men også læger, der udskriver medicinen, og politikere, der f.eks. fastsætter regler for tilskud, bør vide, om der er en gavnlig effekt eller ej. Hvis man ved, at hele familien er mere sårbar, hvis et barn har ADHD, kan man bedre tage forholdsregler. På samme måde med klasselæreren, der skal inkludere et barn med ADHD. Her skal man også have fokus på de andre børns trivsel og kunnen og allokere passende ressourcer,” siger Marianne Simonsen og pointerer samtidig, at der findes andre behandlingsformer for ADHD, hvis effekt ikke har indgået i projektet.

Effekter på det lange sigt

Forskerne er nået frem til resultaterne ved at udnytte registerdata, der giver mulighed for at følge de samme børn fra fødslen og hele livet. For at afdække effekterne af medicinsk behandling har de gjort brug af to såkaldt kvasi-eksperimentelle metoder. Den ene metode udnytter, at børnene kan følges over tid, så man kan sammenligne antallet af ulykker, før barnet behandles, med antallet af ulykker efter barnet behandles. Bagefter sammenlignes udviklingen i ulykker med den tilsvarende udvikling for børn med ADHD, der ikke behandles. Den anden metode udnytter, at læger i forskelligt omfang anvender farmakologisk behandling, og at der er tilfældighed i, hvilken læge et barn med ADHD møder. To børn med ADHD i samme sværhedsgrad kan derfor få forskellig behandling, alene fordi de møder to forskellige typer læger. På den måde kan man sammenligne udfald for børn, der møder forskellige typer behandlinger. ”En af styrkerne ved vores projekt er, at vi kan udtale os om effekter af medicinering på længere sigt, fordi der ikke er frafald fra registrene,” forklarer Marianne Simonsen.

Jeg bruger meget ofte mine egne eksempler i undervisningen. Det er min oplevelse, at de studerende synes, at det er rigtig spændende, for så kan de jo mærke mig og se, hvad man kan bruge metoderne til.

MARIANNE SIMONSEN

Professor i økonomi, Aarhus Universitet

Projektet viser, at en tidlig indsats mod ADHD har positive effekter for barnet senere i livet og dermed potentielt kan spare samfundet for store udgifter. Blandt andre forældre, læger, lærere og beslutningstagerne kan inddrage den viden, når beslutninger om det enkelte ADHD-ramte barn skal træffes, eller større retningslinjer fastlægges.