Case
Samfundets love farver vores familiehemmeligheder og omvendt
De fleste familier har en hemmelighed. Noget man ikke taler om. Måske var mormor skizofren, onkel var homoseksuel, eller fætter var adopteret. Nyt forskningsprojekt skal undersøge udviklingen i familiehemmeligheder fra 1920-1980, og hvordan lovgivning og samfundsudvikling hænger sammen med det, vi holder hemmeligt.
- Tværrådslig
- Sapere Aude Forskningsleder
- 2017
Familiehemmeligheder kan binde familier tættere sammen. De kan beskytte medlemmer af familien mod udstødelse af lokalsamfundet og dermed være en måde, familien drager omsorg for sine medlemmer på.
Men de kan også være en undertrykkende magtfaktor, hvor ting holdes hemmeligt for at værne om familiens ære, og hvor løgn og fortielse nærmest kvæler familiemedlemmer og splitter familien.
I et nyt projekt skal lektor på Københavns Universitet, Karen Vallgårda, der i dag modtager knap seks millioner kroner til projektet fra Danmarks Frie Forskningsfond, sammen med sin forskergruppe opnå indblik i vores familiehemmeligheder fra 1920-1980 gennem grundige arkivstudier.
- I min tidligere forskning i skilsmissesager kunne jeg se, at hemmeligheder spiller en stor rolle i familier. Utroskab, incest, børn født uden for ægteskabet og familievold bliver fortiet – eller viden om den slags ting bliver nøje administreret af familiens medlemmer, siger hun.
I Sapere Aude-projektet skal forskerne studere hemmeligholdelse af psykisk sygdom, homoseksualitet, adoption og børn uden for ægteskabet. Og de skal undersøge, hvordan hemmeligholdelse af sådanne tabuer har udviklet sig og spillet sammen med udviklingen i lovgivningen og de sociale normer i samfundet.
- Jeg har i flere år interesseret mig for, hvordan velfærdsstaten styrer os. Måden, staten indsamler og producerer viden om folk på, er med til at forme og styre os. Ingen har før undersøgt, hvordan familiehemmeligheder og velfærdsstatens forvaltning af viden om borgerne spiller sammen, siger Karen Vallgårda.
Forvaltning af hemmeligheder
I projektet vil forskerne udvikle forskningsetiske retningslinjer for, hvordan man kan undersøge og arkivere data om intime aspekter af almindelige menneskers liv på en forsvarlig måde.
- Vi kan jo komme ud i at finde frem til, at nogen er adopteret, som ikke vidste det. Eller vi kan opdage, at den, en person troede, var hans storesøster, i virkeligheden var moren. Hvornår skal vi bevare hemmeligheden, og hvornår skal vi ”afsløre” det? Den slags overvejelser er ikke mindst relevante, hvis der har været tale om vold eller overgreb, siger Karen Vallgårda.
Sådanne etiske retningslinjer er utroligt vigtige ifølge sektionsleder i Det Kgl. Bibliotek, Marianne Holm Pedersen. På biblioteket har man arkiveret flere samlinger med private oplysninger, hvor adgangen er begrænset på forskellig vis. Nogle dele er klausuleret i en årrække, mens andre kun må tilgås af for eksempel forskere.
- De her retningslinjer er interessante både i forhold til, hvordan man laver denne type forskning. Men også i forhold til hvordan de oplysninger, staten indsamler om os i dag, skal gemmes og hvordan skal de være tilgængelige fremover, siger hun.
Den viden, forskerne opnår, vil både kunne fortælle os noget om, hvad hemmeligholdelse betyder for familier og familielivet.
Samtidig kan det give en ny forståelse af de dramatiske samfundsændringer, som fandt sted i Danmark fra 1920-1980 – hvor velfærdsstaten blev skabt, normerne ændrede sig voldsomt, nogle ting aftabuiseredes og mænd og kvinder blev mere ligestillet.
- Statens indsamling af viden om os vokser også i omfang i den periode. Men hvordan har de her udviklinger påvirket familiers behov for hemmeligholdelse på forskellige områder? Hvad har de betydet for familien og samfundet? spørger Karen Vallgårda.
Forskningen vil kunne bruges af både politikere, som skal tage beslutninger om indsamling af viden om borgerne, for eksempel i form af trivselsmålinger i skoler. Men også af praktikere som indsamler og håndterer viden, for eksempel sundhedsplejersker, læger og socialrådgivere.