Dansk er et usædvanligt (svært) sprog

• Kultur og Kommunikation
• Forskningsprojekt 2
• 2017

Den hypotese undersøger et nystartet forskningsprojekt med en international topforsker i spidsen. Forskningsprojektets resultater kan få stor betydning for den måde, hvorpå vi indretter danskundervisningen i skolerne og for vores danskundervisning til udlændinge.

Det har længe undret sprogforskerne, at danske børn er længere om at lære at forstå og tale deres modersmål end andre børn i Europa. I et rigt velfærdssamfund som Danmark, burde børnenes sprogforståelse ikke adskille sig markant fra børn i vores nabolande. Men det gør den.
 
Danske forskere søger nu efter en forklaring i selve sproget. Meget tyder på, at dansk simpelthen er anderledes end andre sprog og sværere at lære at forstå og tale.

»Der er brug for den her type af grundforskning til at give os ny viden om det danske sprog. Det er vigtigt, at vi forstår, hvordan sproget fungerer, før vi udvikler metoder til at løse børnenes sprog- og læseproblemer. Så vi ikke famler i blinde og udvikler interventioner, som måske gør problemerne større,« siger sprogforsker, professor på Aarhus Universitet og Cornell University Morten Christiansen.

Han står i spidsen for forskningsprojektet The Puzzle of Danish, som undersøger, hvordan dansk adskiller sig fra andre sprog, og hvad det betyder for vores måde at kommunikere på. Projektet er i sin opstartsfase lige nu og kører frem til 2020.

Stor betydning for sprogvidenskaben

Ud over dets betydning for sprogundervisningen, kan forskningsprojektet også skabe helt ny viden om det danske sprog. Hvis forskerne har ret i deres hypotese om, at dansk er anderledes og sværere end andre sprog, vil det have kæmpe betydning for sprogforskningen.

»Tidligere har man troet, at alle sprog var lige lette at lære og bruge. Vores resultater kan få stor betydning for videnskaben og gøre dansk til et meget vigtigt sprog inden for sprogvidenskaben,« siger Morten Christiansen.

I forskningsprojektet sammenligner Morten Christiansen og hans danske og norske forskerkollegaer sprogforståelsen hos voksne danskere og nordmænd. Sammenligningen kan give os ny viden om en særlig dansk måde at kommunikere på.

»På dansk har vi en tendens til at sluge endelserne på ord. Vi udtaler ikke konsonanterne tydeligt. På dansk siger vi for eksempel ”gade”, mens man på norsk siger ”gate”. Det gør det sandsynligvis sværere at forstå hinanden kun ud fra ord. Derfor har vi en hypotese om, at vi danskere i højere grad bruger konteksten til at ”gætte”, hvad vi siger til hinanden. Fordi vi ”mumler” mere, bruger vi måske i højere grad den viden, vi har om hinanden og konteksten til at forstå hinanden, når vi taler sammen,« siger Morten Christiansen.

På den måde vil forskningen give os ny viden om et særligt træk ved os danskere – evnen til at aflæse og forstå hinanden.

»Det kan være, at vores lidt utydelige sprog skaber nogle positive ting, som gør danskere anderledes. Måske er vi bedre til at aflæse hinanden, fordi vi har sværere ved at forstå, hvad hinanden siger. Måske er vi mere opmærksomme på hinandens signaler sammenlignet med andre lande,« siger han.

Dansklærerforeningen: Kan blive vigtigt for danskundervisningen

Hos Dansklærerforeningen er man meget begejstrede for Morten H. Christiansens forskningsprojekt. 

»Det er super relevant og meget spændende. Det har forholdsvis længe været kendt, at der nogle forskelle mellem os og andre nordiske lande, når det kommer til at lære at tale sit modersmål. Mange af os har haft mistanke om, at det kan skyldes nogle forskelle i sproget,« siger formand for fællesbestyrelsen i Dansklærerforeningen Jacob Buris Andersen.

 Ikke mindst den del, der handler om, hvad vi danskere eventuelt gør anderledes for at forstå hinanden, er i hans øjne interessant:

 »Der er ingen grund til at tro, at danskere skulle forstå hinanden dårligere end folk i resten af Norden. Idéen om, at vi gør noget for at kompensere, er rigtig interessant. En større viden om, hvordan vi kommunikerer, kan vi i høj grad bruge, især når vi skal undervise folk, der har dansk som andetsprog. Hvis vi kan lære dem noget om de ting, vi gør, når vi kommunikerer, kan vi måske gøre undervisningen bedre,« siger han. 

• Læs "Innovation, refleksion og sammenhængskraft - seks humanistiske forskningscases med impact"