CPR-registeret giver dansk forskning unikke muligheder

Sundhed og Sygdom

Forskningsprojekt 1

2019

I 2008 modtog forsker ved Statens Seruminstitut, Anders Hviid, en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt, som havde til formål at undersøge sammenhænge mellem brugen af lægemidler under graviditeten og fosterskader. Da gravide kvinder af etiske årsager typisk ikke inkluderes i kliniske forsøg, er der mange af de lægemidler som kvinderne anvender i vid udstrækning, der ikke er testet ved brug i graviditet. ”Det er i tilfælde som disse, at vores fantastiske folkeregister sammen med vores sundhedsregistre giver os mulighed for at undersøge kvinderne i et observationsstudie. Vi kan finde de gravide kvinder i registret, se hvilke lægemidler de har brugt, samt hvilke negative effekter, de har haft” fortæller Anders Hviid.

Størrelse, kvalitet og uafhængighed

CPR-registerets størrelse er ifølge Anders Hviid en af de store fordele. I Danmark har forskere mulighed for at inddrage så godt som et helt lands befolkning, hvilket er vigtigt i epidemiologisk forskning. ”Det kan være svært at matche, selv for amerikanerne. De skal ud og rekruttere til sådanne observationsstudier, og det er både tidskrævende og dyrt. Vi får det hele serveret på et sølvfad” forklarer han. 

De danske register data er historisk indsamlet, og det giver forskeren mulighed for at rekonstruere en tidslinje for de personer, de studerer. ”Vi kan se hvornår de gravide har været i kontakt med sundhedsvæsnet, hvad der er blevet registret ved deres graviditet og hvilken medicin, de har fået. Vi har derfor højkvalitetsdata på hvad der er sket og hvornår,” fortæller Anders Hviid. På den måde kunne han i sit studie kæde eventuelle misdannelser ved fosteret sammen med den enkelte graviditet og lægemiddelbrug.

Der kan være en masse metodiske svagheder ved at indsamle data på én gang, men brugen af CPR-registeret sammen med de enestående sundhedsregistre sikrer, at data er indsamlet uafhængigt. ”Det er et kvalitetsstempel i epidemiologisk forskning” fortæller han.

Bedre egnet til nogle områder end andre

Misdannelser er en type oplysninger, som er velregistreret i register sammenhæng. Sådanne oplysninger anvendes ifølge Anders Hviid med stor hyppighed i dansk forskning, og sådan har det været i mange år. Men der er også områder, hvor register data er sværere at anvende. ”Der er nogle situationer, hvor det kan være svært at skille indikation og lægemiddel fra hinanden. Når en person anvender et lægemiddel, er der jo som regel en grund til det” forklarer han. Et eksempel er ved brugen af antidepressive lægemidler. ”Der er forsket meget i antidepressiver, også i forhold til om disse har negative effekter ved brug under graviditet, men det er svært at adskille den underlæggende depression eller angst fra lægemidlerne” fortæller han.

Men i forhold til Anders Hviids eget studie, er der ingen tvivl om, at det ikke været muligt at udføre uden CPR-registeret: ”Vi har omkring en million kvinder med i vores studie, og hvis vi skulle have lige så mange uden at bruge CPR-registeret, ville det være helt umuligt. Det ville kræve at vi inviterede over en million kvinder, hvorefter vi skulle følge dem, og indsamle oplysninger. Det kan man simpelthen ikke realistisk forestille sig kunne finde sted”.

Internationalt kvalitetsstempel

I studiet af sammenhængen mellem lægemiddelbrug og fosterskader var der ikke nogen lægemidler, som gav anledning til bekymring. Anders Hviids forskning er sidenhen blevet publiceret i tidsskriftet New England Journal of Medicine, som er meget anderkendt internationalt. ”Det er et kvalitetsstempel, ikke bare for os, men også for registrene” fortæller han.

Bevillingen til studiet har givet Anders Hviid anledning til at forske videre i gravides lægemiddelbrug og sammenhæng med fosterskader. Han har efterfølgende undersøgt forskellige vaccineproblemstillinger og mulige bivirkninger. Eksempelvis anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man bliver influenzavaccineret under graviditeten, hvilket har givet anledning til at undersøge bivirkninger ved dette. Sidste år publicerede han desuden en artikel i New England Journal of Medicine, som omhandlede HPV-vaccination af gravide. ”Det er meget unikt for Danmark at vi har registrering af vaccination på landsplan. Det har vi kunnet drage nytte af” fortæller han.