Hvordan påvirkes havstigninger af Grønlands største gletsjer?

• Tværrådslig
• Sapere Aude Forskningsleder
• 2018

Grønlands største gletsjer hedder Jakobshavn Isbræ og sender hvert år flere millioner ton is ud i Diskobugten. Forskerne ved i dag, at gletsjeren alene bidrager til næsten tre procent af de nutidige globale havstigninger. 

I et nyt forskningsprojekt, som netop har fået støtte af Danmarks Frie Forskningsfond, skal forskere fra fra GEUS (De nationale geologiske undersøgelser for Grønland og Danmark) og DTU undersøge, hvordan gletsjeren har udviklet sig fra år 1900 og frem til nu.

VIDEO: Oplev William Colgan uddybe sit forskningsprojekt her

>

- Afsmeltning og kælving af isbjerge sker naturligt og har altid fundet sted. Derfor vil vi finde ud af, hvordan det har udviklet sig gennem tiden for at se, hvordan gletsjerens bidrag til havstigninger ændrer sig, siger seniorforsker på GEUS, William Colgan, som skal lede det nye forskningsprojekt.

Forskerne vil både genanalysere historiske data om den gigantiske gletsjer. Den type data findes helt tilbage fra år 1900.

Det gør de blandt andet ved at rejse til Jakobshavn Isbræ og lave nye målinger af gletsjerens hastighed og højde holdt op imod data fra den første ekspedition til gletsjeren i 1957. 

Derudover skal de bruge satellitdata omkring gletsjerens hastighed og kælving af isbjerge, og de skal indsamle prøver fra gletsjeren for at finde frem til den øverste is’ tæthed.

Når alle disse data er indsamlet og analyseret, håber forskerne at stå med en tidslinje, som viser, hvordan gletsjerens bidrag til havstigninger har udviklet sig.

- Der mangler viden om, hvordan de store iskapper og gletsjere bidraget til havstigninger før satellitdata blev tilgængelig. FN’s klimapanel (IPCC) efterlyste i deres seneste rapport netop bedre viden om, hvordan isen på langt sigt har udviklet sig og påvirket vandstanden i havet, siger William Colgan.

Forskerne regner med, at den nye og omfattende viden om Jakobshavn Isbræ vil kunne bruges som model til at forstå og forudse, hvordan andre store gletsjere påvirker havstigninger.

Ved at kombinere historiske data med satellitdata, som går tilbage til 1980’erne, og prøver fra gletsjeren vil forskerne opnå et unikt indblik i, om og hvor meget afsmeltningen fra gletsjeren er taget til med den globale opvarmning. 

Den viden vil gøre en institution som IPCC bedre i stand til at lave mere præcise fremskrivninger af konsekvenser af den globale opvarmning. 

Resultater af offentligt finansieret forskning skal ud til befolkningen

I sit forskningsarbejde lægger William Colgan stor vægt på at kommunikere sine resultater ud til offentligheden.

På linje med Danmarks Frie Forskningsfonds ambition har han ambition om altid at publicere sine resultater i open acces tidsskrifter, som ikke kræver login og abonnement for, at man kan læse artiklerne.

- Jeg er meget stor tilhænger af, at vi maksimerer den offentlige finansiering af forskning. Men det kræver også, at vi som forskere arbejder for, at offentligheden faktisk får viden om vores forskning, siger han. 

Efter hans mening burde alle offentligt finansierede forskere være forpligtet til at kommunikere deres resultater på en forståelig måde til offentligheden.

- Jeg mener, vi har en moralsk forpligtigelse til at lave en kort beskrivelse, som folk kan forstå, hver gang vi står med et nyt forskningsresultat. Ellers sidder vi bare og forsker, uden at nogen får noget at vide om det, siger William Colgan.

Han deler selv sine resultater via sin blog og via sociale medier - særligt twitter, hvor han skriver posts både om sine egne resultater og andres inden for feltet klima og is.

Hans råd til andre forskere er, at man for eksempel vælger de tre til fem vigtigste pointer fra ens seneste forskning og stiller dem op på en forståelig måde, som folk finder relevant.

Se de øvrige 2018 Sapere Aude: DFF-Forskningsledere

I et tidligere forskningsprojekt var William Colgan del af en forskergruppe, som skulle udvikle større forståelse af, hvorfor havene stiger forskelligt forskellige steder på kloden, og hvordan stigningerne vil se ud regionalt.

Med de data var det muligt at få forskningen ud til offentligheden ved at formidle, hvordan havene vil stige omkring de enkelte lande - for eksempel Danmark og Norge.