At bo i en by kan øge risikoen for psykiske sygdomme

Kultur og Kommunikation

International postdoc

2018

Mere og mere forskning peger på, at det at bo i byen, øger risikoen for, at man udvikler psykiske sygdomme. Men hvad er det i byen, der medvirker til, at flere får alvorlige psykiske problemer?

Er det larmen, tempoet, kriminaliteten eller utrygheden i udsatte boligområder. Det skal socialpsykolog Rasmus Hoffmann Birk fra Aalborg Universitet undersøge i sit nye forskningsprojekt.

En større forståelse af problemet kan danne grundlag for mere forskning, som i sidste ende kan gøre os bedre til designe vores byer og by- og boligpolitikker. 

”Optimalt kan det have en konsekvens for, hvordan vi tænker byplanlægning i fremtiden,” siger Rasmus Hoffmann Birk.

Psykiatrifond glade for mere viden

Hos Psykiatrifonden er man glade for dette forskningsprojekt, som kan give større viden om et meget udbredt problem med angst og depression blandt unge. 

”Vi ved fra vores egne undersøgelser, at unge i alderen 16 til 24 år føler sig meget pressede af præstationskrav, og at mange af dem lever med symptomer på angst og depression. Vi har brug for al den viden, vi kan få – for vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi bedst hjælper de unge. Derfor er det godt også at få afdækket, hvilken indflydelse, bylivet kan have på udvikling af psykisk sygdom,”, siger Psykiatrifondens formand psykiater Anne Lindhardt. 

Der findes indikationer på, at den øgede forekomst af psykisk sygdom i byerne hænger sammen med faktorer som fattigdom, eller oplevelser af diskrimination eller utryghed. 

”Når man taler om det her, taler man typisk om urbanitet – altså byliv – som en mulig udløsende faktor. Men det er jo utroligt bredt,” siger Rasmus Hoffmann Birk.

Han vil derfor forsøge at indsnævre og se på byliv i en smallere kontekst – nemlig i et udsat boligområde i London.

I projektet skal han samarbejde med forskere fra King’s College London, Department of Global Health & Social Medicine, som er førende inden for forskning i psykiske sygdomme og byliv.

Han håber dog på et senere tidspunkt at kunne lave lignende studier i Danmark, og det vil ifølge Psykiatrifonden være meget relevant.

”Vi håber, at en lignende undersøgelse kan finde sted i Danmark,” siger Anne Lindhardt. 

En større viden om, hvordan unge mennesker oplever at leve i byen med angst og depression, kan give os en bedre forståelse af, hvilke sociale faktorer i byen der spiller ind på psykiske sygdomme.  

30 unge mellem 16-20 år følges

Rasmus Hoffmann Birk skal ud i socialt udsatte områder i det sydøstlige London, hvor man har fundet en overrepræsentation af mennesker med psykiske sygdomme som angst og depression.

Her vil han lave dybdegående kvalitative interviews med 30 unge mellem 16-20 år, som har haft symptomer på angst eller depression det seneste år. For at forstå hvordan de oplever livet i byen med deres psykiske problemer.

”Hvornår føler de sig i ro, hvornår føler de sig stressede? Hvordan er deres sociale relationer, og hvordan er deres relationer i nabolaget,” siger Rasmus Hoffmann Birk.

Han er også interesseret i at finde frem til, hvordan andre faktorer som for eksempel arbejdsløshed og social marginalisering spiller ind på de unges psykiske helbred.

Han har desuden planer om at udvælge cirka 15 deltagere og tage på en byvandring med dem.

”Her er det planen, at de skal vise mig rundt i deres nabolag og fortælle mig om deres oplevelser af byen. Hvor føler de sig trygge, og hvor føler de sig utrygge. Hvor føler de sig stressede, og hvor slapper de af?” siger han.

Pointen er at undersøge, hvordan de bruger byen, og hvordan den træder frem for dem. Og gennem deres oplevelser komme nærmere en kortlægning af, hvorfor byliv – for nogle mennesker – kan ende i psykiske sygdomme.