Case
Motion booster dannelsen af nervebaner efter en hjerneskade, men præcis hvordan?
Et nyt forskningsprojekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond skal kortlægge nogen af de mindste bestanddele i centralnervesystemet for at få en større forståelse af, hvad motion gør ved skadede nerveceller. Landsformand for foreningen Hjernesagen mener, at ny videnskabelig dokumentation kan være med til at sikre en ordentlig og effektiv genoptræning efter hjerneskade.
Uden på vores nerveceller sidder nogen særlige membranproteiner kaldet Repulsive Guidance Molecules (RGM). Disse molekyler er med til at styre og guide udviklingen af forbindelser mellem nervecellerne i hjernen og rygmarven.
De frastøder simpelthen nervetrådene og sørger på den måde for at styre forgreningerne. Det er især en fordel, mens hjernen er under udvikling, hvor det er vigtigt, at der ikke sker uhæmmet mængde af forgreninger.
Omvendt er det vigtigt, når hjernen eller rygmarven skal regenerere efter en skade, at RGM-proteinerne ikke hæmmer netværksdannelsen.
Med midler fra Danmarks Frie Forskningsfond skal danske og japanske forskere zoome ind på disse membran-proteiner for at finde ud af, hvordan deres aktivitet i skadet nervevæv bliver påvirket af motion.
- Vi kan se, at der er en opregulering af de her RGM-proteiner i områder, hvor der er sket en skade på hjernen eller rygmarven, fortæller Toke Isaksen fra Aarhus Universitet
Opreguleringen betyder, at genopbygningen af nerveforbindelser bliver hæmmet og forsinket. Hvorfor kroppen reagerer på den måde, ved man ikke.
Man ved til gengæld, at motion er med til at booste dannelsen af nervebaner efter en hjerneskade eller rygmarvsskade. Måske ved at motionen hæmmer aktiviteten af RGM-proteinerne.
Forskergruppen på Osaka University i Japan, som Toke Isaksen skal arbejde sammen med, har gennem deres forskning udviklet et antistof, som binder sig til RGM-proteinerne.
- De har afprøvet det på mus med rygmarvsskade, og her man kan se, at når de får antistoffet, så mindskes aktiviteten af RGM-proteinerne, og så kommer musene sig faktisk hurtigere, fortæller Toke Isaksen.
Nu skal Toke Isaksen finde ud af, om motion kan gøre noget af det samme som antistoffet. Nemlig mindske aktiviteten af RGM-proteinerne og på den måde sikre hurtigere rehabilitering.
Landsformand for foreningen Hjernesagen Lise Beha Erichsen mener, at projektet er relevant for at sikre genoptræning, der virker hurtigst og bedst:
- Det er meget interessant, hvis man kan få en større forståelse af, hvordan genoptræning genopbygger hjernen. Videnskabelig dokumentation kan måske være med til at understrege vigtigheden af en ordentlig genoptræning efter hjerneskade, og at man kommer hurtigt i gang med den, siger hun.
Projektet kan give en større viden om, hvilke processer i hjernen der bliver påvirket af motion, hvordan de bliver påvirket, og hvad det betyder for hjernens evne til at genopbygge sig selv.
Derudover skal forskerne også undersøge, om motionens effekt på hjernevævet bliver endnu større, hvis man samtidig regulerer aktiviteten i RGM-proteinerne.
I første omgang skal forskerne undersøge motionens påvirkning af RGM-proteinerne hos mus med rygmarvsskade.
Modtager
Toke Jost Isaksen
Osaka University
Projekt
The function of Repulsive Guidance Molecules in the neurobiological effects of regular physical exercise
Bevilget beløb
1.312.056 kr