Case

3D animationer kan hjælpe politiet med efterforskning af drab

Ved at kombinere to teknologier digitalt kan retsmedicinere nu langt mere præcist oplyse politiet om kvæstelser og dødsårsager. Med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond lykkedes det postdoc Chiara Villa at skabe denne nye metode.

Foto af MRI-skanningsmaskine
Adobe Stock
  • Teknologi og Produktion
  • Tidligere virkemiddel » Individuelle postdoc
  • 2014

I retsmedicinen er det afgørende at fastslå hvorfor og hvordan en person døde. De retsmedicinske undersøgelser afdækker den sand­synlige dødsmåde, og kan hjælpe politiet med at løfte bevisbyrden eller afvise en mistanke eller anklage. Det kan have direkte betydning for udfaldet af en retssag.

Det kan være nødvendigt at rekon­struere hændelsesforløbet ved et dødsfald for at fastslå, om der er tale om et drab eller en ulykke og om den formodede drabsperson har været i stand til at udføre forbrydelsen.

"I dag benytter politiet dukker eller bruger en person med samme fysiognomi som ofret, når de rekon­struerer et hændelsesforløb. Jeg ville gerne skabe en ny metode, hvor en 3D model for det specifikke offer med de rigtige kropsproportioner, og de konkrete eksterne og interne skader, kan indgå i rekonstruktionen i stedet," fortæller Chiara Villa, post doc på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet.

I projektet kobler Chiara Villa data fra to forskellige kilder: CT- og MRI-skanninger, som viser de indre strukturer i kroppen, samt data fra fotogrammetri, som er præcise opmålinger af kroppens ydre baseret på fotografier af den afdøde krop. På den måde har hun udviklet en metode til at skabe én samlet visualisering af personen, som både viser kroppens indre og ydre læsioner og kvæstelser.

Det gør det muligt at lave en fuld 3D animation af den afdøde, som kan bruges til at lave bevægelige animationer. Politiet kan bruge animationen til at rekonstruere den situation, der mest sandsynligt førte til døden, for eksempel faldretning samt skud-, stik- og slagvinkler.

Fordi animationen afspejler offerets egen kropsstørrelse og individuelle læsioner, kan det give en langt mere præcis vurdering af hændelsesforløbet, end det ellers er muligt.

Samtidig kan animationen gemmes i et elektronisk arkiv, og politiet kan gå tilbage og undersøge den digitale krop, hvis der kommer nye oplysninger i en sag. Også selvom den afdøde er blevet begravet for længst.

Teknologien er allerede i nogle tilfælde blevet afprøvet af det danske politi, som har brugt den til at rekon­struere situationer.

Resultaterne med 3D animation af den afdøde har banet vejen for et nyt opfølgende projekt, der skal gøre det muligt også at genskabe gernings­steder i nøjagtige 3D modeller.

"Næste trin er at kombinere 3D modellen af offeret med en 3D model af gerningsstedet. Man kan få meget vigtig information ved at kombinere omgivelsernes virkelige dimensioner med offerets specifikke fysiognomi," fortæller Chiara Villa.

Kombinationen gør det muligt for politiet at afprøve forskellige scenarier ved en forbrydelse, så de kan belyse hvad der har været muligt eller ikke muligt i forbindelse med dødsfaldet, til at efterprøve forskellige vidneforklaringer.

Metoden kan også bruges i andre situationer. For eksempel i sager om sportsulykker og arbejdsrelaterede ulykker, hvilket kan få stor betydning for både forebyggelse og ansvarsplacering. Det gør teknologien interessant også for private og offentlige virksomheder og for forsikringsbranchen.

Fotogrammetri

Fotografier af kroppen fra forskellige vinkler sættes sammen, så der dannes en 3D-model af kroppens overflade. Modellen kan dokumentere kroppens udvendige mål.

CT & MR scanning

Skanninger registrerer kroppens præcise opbygning, og kan afsløre placering og omfang af indre skader på kroppen. Det kan f.eks. synliggøre et projektils bane gennem kroppen.

3D model


Data fra de to teknologier er samlet i en 3D model, som afspejler offerets kropsbygning og de indre og ydre skader.

3D modellen kan bevæges og potentielt indsættes i et 3D-miljø baseret på gerningsstedet.

Animationen kan bruges til at afprøve scenarier, der kan be- eller afkræfte forskellige teorier.