Case
Innovationsøkosystemer som Silicon Valley kortlægges i nyt dansk-amerikansk forskningsprojekt
Internationalt forskningsprojekt finasieret af Danmarks Frie Forskningsfond skal undersøge effekten af de strategier, virksomheder bruger for at blive en del af store innovationsøkosystemer som Silicon Valley og MIT/Kendall Square. Forskningen vil have kæmpe værdi for danske virksomheder og universiteter, som ønsker at blive en del af de eftertragtede innovationssystemer rundt omkring i verden.
I et nyt forskningsprojekt finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond skal Lars Frølund fra Aarhus Universitet, Forskning og Eksterne Relationer - Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel, sammen med forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA bruge forståelsen af mutualism fra biologi til at opnå en større forståelse af gensidigt samarbejde i store innovationsøkosystemer.
Myrer og sommerfuglelarver har et helt særligt samarbejde. Sommerfuglelarven producerer en sød væske, som myren kan spise. Til gengæld sørger myren for at holde sommerfuglelarven fri for parasitter.
På samme måde drager zebraer på den afrikanske savanne og den lille fugl oksehakkeren gensidig nytte af hinanden, når fuglen spiser sig mæt i de parasitter, som lever i zebraens pels.
Den type af samarbejde inden for biologien kaldes mutualism.
Ifølge Jeppe Dørup, den danske innovationsattaché i Innovation Centre Denmark i Silicon Valley, vil Lars Frølunds forskningsprojekt have stor værdi for de danske innovationscentre rundt om i verden, som skal bygge bro mellem danske og udenlandske virksomheder og universiteter.
Den viden, han kommer til at skabe med det her projekt, kan vi bruge direkte i vores arbejde med at bygge bro mellem danske virksomheder og universiteter og amerikanske virksomheder og universiteter. Vi vil simpelthen kunne rådgive virksomheder og universiteter bedre, når vi har denne her viden, siger Jeppe Dørup.
En uskadelig parasit
Hvordan skal en virksomhed agere og ikke agere for at blive del af et innovationsøkosystem som Silicon Valley? Hvordan kan store virksomheder, start-ups, universiteter og forskningsmiljøer få mest muligt ud af hinanden i et innovationsøkosystem, samtidig med at økosystemet er sundt og i udvikling?
Ved at dykke ned i begrebet om mutualism i naturlige økosystemer håber jeg at opnå en større forståelse af de handlinger i et innovationsøkosystem, der fører til mutualism, og dem der ikke gør. Det, at jeg tager udgangspunkt i biologien, gør, at jeg kan stille nogle anderledes og super interessante spørgsmål, for eksempel om en virksomhed rent faktisk kan have en parasitær adfærd og strategi, uden at det skader innovationsøkosystemet, forklarer Lars Frølund.
Forskningsprojektet kan skabe en nyttig viden for danske virksomheder, som gerne vil være en del af de store innovationsøkosystemer.
For eksempel er der mange store internationale virksomheder, der bruger meget store summer på at blive en del af et innovationsøkosystem. Men det kan faktisk lukke dem ude - fordi man er bange for, at de bliver for store i systemet. Du kan sammenligne det lidt med en invasiv art. Nogen virksomheder vil måske opleve, at klassiske markedsdrevne strategier og tilgange i økosystemet faktisk kan gøre det svært for dem at blive accepteret. Man skal måske agere mere generøst i økosystemet for at få fordele af det som virksomhed, siger Lars Frølund.Det er super relevant for os det her projekt. Vi ser også på, hvordan vi bedre kan forstå de her økosystemer, og vi arbejder netop med at finde frem til de steder, hvor der er rum for gensidig overførsel af viden, forskning og innovation mellem danske og udenlandske virksomheder, afslutter Jeppe Dørup.