Case
Solskinsstalde giver bedre optag af D-vitamin
Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter. Vitaminet dannes i huden via sol og optages kun i ringe grad gennem kosten. Med de mørke måneder in mente forsøger forskere med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond at finde måder at opgradere optaget af D-vitamin fra mælkeprodukter.
D-vitamin er et mysterium. Vitaminet dannes i huden, når sollys (UV-lys) rammer hudcellerne, og optages derefter i blodet. Lige meget hvor meget solskin vi tager imod, får vi aldrig en overdosis. Men syntetisk fremstillet D-vitamin, som spises og optages fra fordøjelsessystemet, kan nemt overdoseres og blive giftigt for kroppen. Dét, selvom de to molekyler - det naturlige og det syntetiske - er helt identiske.
Det gælder ikke bare for mennesker, men også for dyr, og på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet var forskerne interesserede i at forstå forskellene lidt bedre, så de kunne anbefale den bedste metode, til at få køer tanket godt op med D-vitamin, og dermed øge indholdet af vitaminet i mælken.
-Vi ville gerne finde ud af, om transportmekanismerne for vitamin D i blodet kunne være forklaringen på de forskelle, vi ser på naturligt og syntetisk vitamin D, forklarer forsker i husdyrvidenskab, Lone Hymøller.
Det D-vitamin som dannes i huden (D3) binder sig til et transportprotein i blodet, og føres på den måde rundt i kroppen via blodbanen til leveren og nyrerne, hvor det omdannes til aktive hormoner, der er vigtige for knoglerne og immunforsvaret. Der findes også et andet naturligt D-vitamin (D2), som blandt andet findes i de svampe på planter, som køerne æder. Men det indkapsles i partikler (lipoproteiner) i blodet, og nedbrydes lettere under transporten i blodet, og er derfor mindre effektivt end D3.
D3 fremstilles også syntetisk, og bruges i vitamintilskud til dyr og mennesker. Men af uvisse grunde fungerer det naturlige D3 fra huden bedre, og giver ikke risiko for overdosis, hvilket det syntetiske D3 fra tilskud kan gøre. Forskernes hypotese var, at det syntetiske D3 fra tilskud binder sig til lipoproteiner på samme måde som D2, fordi det spises og optages gennem tarmen ligesom D2.
- Vi ville finde ud af, om man kan forklare forskellen ud fra hvordan vitaminet bliver transporteret rundt i kroppen. Hvis det D3 vi spiser transporteres på samme måde som D2, kan det forklare hvorfor det syntetiske vitamin ikke fungerer lige så godt som det naturlige D3, fortæller Lone Hymøller.
Forsøget blev lavet med grupper af køer, hvoraf nogle fik adgang til sollys og nogle fik D2 og D3 i foderet. På den måde kunne forskerne sammenligne hvor meget naturligt og syntetisk D-vitamin der endte i blodet og i køernes mælk.
Det viste sig, at uanset om D3 indtages som et syntetisk vitamintilskud eller om det dannes i huden, binder det sig til det samme transportprotein i blodet. Det er altså ikke transportmetoden der afgør, hvor godt kroppen optager D3.
- Forsøgene bekræftede, at det naturlige D3 er en bedre vitamin D-kilde til køer. Derfor kan det være, at vi skal revurdere, hvordan vores landbrugsdyr skal have D-vitamin. Vi tror, det er en fordel at satse på UV-lys i staldene i stedet for gennem foderet, forklarer Lone Hymøller.
D-vitamin i foderet er lettere at håndtere, men det er også langt mindre effektivt. Ud fra et sundhedsperspektiv anbefaler forskerne derfor, at mælkeproducenter vælger lys i stedet for syntetisk D-vitamin. Udover at lysvejen vil være bedre for mange dyrearters sundhed, er det også en fordel for de mennesker, der drikker mælken. I stedet for kunstigt tilsat D-vitamin, får de en naturlig kilde til D3 i det solfattige vinterhalvår, hvor risikoen for D-vitaminmangel er størst.