Case
Forskere fra Aalborg Universitet skal udvikle metoder og teorier, så vi bedre kan forstå og indgå i udviklingen af nye teknologier, og hvordan de påvirker vores liv og samfund.
Fake news, twitterbots og altomsiggribende indsamling af brugerdata – vi er efterhånden alle sammen blevet opmærksomme på internettets fælder, og hvordan de i værste fald kan bruges til at omgå vores samfund og demokratiske værdier.
- I vores iver efter den teknologiske udvikling glemmer vi at få set på og diskuteret sikkerhedsproblemerne og vores ret til privatliv. Vi mangler en metode i den politiske proces og hos virksomheder, som udvikler ny teknologi til at få taget diskussionen allerede i udviklingsprocessen, siger seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup.
Derfor er der brug for en kritisk tilgang til at forstå de nye teknologier. Før de misbruges eller får utilsigtede konsekvenser, siger antropolog Maja Hojer Bruun fra Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.
I projektet "Living Labs: An Interventionist Ethnographic Approach to Technologies of the Future" undersøges samspillet mellem mennesker og teknologisk udvikling i forhold til vidensprocesser og innovationsmetoder såsom living labs og smart cities.
Forskningsprojektet handler om at udarbejde nye teorier og metoder, som samfundsforskere og humanister kan tage i brug i fremtiden til at understøtte den gensidige påvirkning mellem samfund og teknologi.
- Der er en stigende efterspørgsel efter antropologiske og andre humanistiske og samfundsvidenskabelige tilgange til teknologi fra den private og offentlige sektor, og der er behov for at styrke den uafhængige og kritiske forskning inden for teknologi, siger Maja Hojer Bruun.
I forbindelse med projektet er der planlagt en konference i forbindelse med et internationalt forskningsnetværk om The Anthropology of Technology, som Maja Hojer Bruun også står i spidsen for.
Selvom nye teknologier typisk udtænkes med de bedste hensigter, er opfinderne ofte drevet af en teknisk interesse, der kan blænde for overvejelserne om de etiske konsekvenser af den nye teknologi.
I de seneste år er der f.eks. interesse for smart cities og Internet of Things (IoT), som opererer ud fra et princip om, at jo mere forbundne vi er og jo mere data, der indsamles om folks forbrug og adfærdsmønstre, des mere kan vi optimere samfundets vækst og velfærd.
- Hele den infrastruktur, som er under opbygning, kan få en masse negative konsekvenser. Vi samfundsforskere og humanister skal arbejde mod at kunne være et kritisk beredskab til at forstå teknologi og minde os alle om, at de nye teknologier skal tjene samfundet bedst muligt og ikke misbruges til udemokratiske formål, siger Maja Hojer Bruun.
Projektet vil undersøge, hvordan viden og fremtidsscenarier skabes i "levende laboratorier", og hvad der sker i den proces, når teknologier og datainfrastrukturer skaleres op på by- og samfundsniveau.
- Samtidig er det vigtigt, at vi uddanner en ny generation af forskere, som har en menneske- og samfundsorienteret forståelse af teknologi, siger Maja Hojer Bruun.
Derfor går bevillingen også til at støtte et ph.d.-forløb, som er knyttet forskningsprojektet.
Maja Hojer Bruun
Aalborg Universitet
Living Labs: An Interventionist Ethnographic Approach to Technologies of the Future
2.590.559 kr