Case
Forskere vil gøre det muligt at opdage forkert prissætning på aktiemarkedet
Forskere fra Aarhus Universitet skal udvikle nye økonomiske modeller, som gør det muligt at opdage forkert prissætning på aktiemarkedet. Forskningen skal øge myndighedstilsyn og gøre det nemmere at bremse aktiebobler, inden de udvikler sig til egentlige finansielle kriser.
Forskere på Aarhus Universitet skal med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond udvikle nye økonomiske modeller, så man kan opdage fejlagtig prisudvikling på de finansielle markeder tidligere og gribe ind, inden der udvikler sig finansielle kriser.
- Når du skal se på, om et aktiemarked er ude af trit med virkeligheden, og om aktiernes værdi stiger mere end deres reelle værdi, så er du nødt til at have en model eller flere modeller, du læner dig op ad. Vi vil gerne udvikle modeller, som gør det nemmere at opdage bobler i aktiemarkedet, fortæller professor på Aarhus Universitet Martin Møller Andreasen, som skal lede forskningsprojektet.
Kan føre til øget tilsyn
Den type forskning er interessant for en instans som Finanstilsynet, der blandt andet fører tilsyn med børsvirksomheder og betalingsinstitutter i Danmark:
- Den finansielle krise viste, at det finansielle system er sårbart. Forståelsen af systemet er stadig ufuldstændig, og selvom vores forståelse udvikler sig, så udvikler det finansielle system sig også. Tilsyn og regulering har blandt andet til formål at mindske risiciene for en gentagelse af tidligere tiders kriser. Når forskningen bidrager til at øge forståelsen af mekanismerne i markederne, styrker den beslutningsgrundlaget for eksempelvis Finanstilsynet. Derfor er dette og lignende projekter interessante, siger vicedirektør i Finanstilsynet Kristian Vie Madsen.
Forkerte forudsigelser
Forskerne skal blandt andet gennemgå finansielle forudsigelser fra investorer, banker og lignende, som er indsamlet siden 1980’erne. De har en hypotese om, at perioder med forkert prisfastsættelse i aktiemarkedet kan hænge sammen med perioder, hvor disse markedsaktører har store fejl i deres forventninger til den økonomiske udvikling.
Derudover håber forskerne, at de med deres nye viden og økonomiske modeller vil kunne opstille bud på politiske tiltag, der kan reducere graden af fejlagtig prisfastsættelse i de finansielle markeder, og dermed reducere størrelsen på kommende bobler.
Høje forventninger skabte kriser
De seneste årtier har budt på eksempler, der tyder på, at de finansielle markeder ikke altid giver et retvisende billede af den underliggende økonomi.
Den såkaldte dot.com.-boble, som bristede i 1999-2001, var holdt oppe af aktionærernes forventning til, at nye it-selskaber ville skabe vækst.
Helt anderledes konsekvenser fik det i 2007-2008, hvor et meget ugennemsigtigt marked for kreditgivning i USA undervurderede kraftigt risikoen for, at folk ikke kunne tilbagebetale deres lån. Boligboblen braste og skabte den finanskrise, som tog flere år at komme ud af.
Det er den type situationer, forskerne håber, man kan undgå i fremtiden, hvis myndighederne bliver i stand til at tage højde for forkert prisfastsættelse.
- I Finanstilsynet gør vi brug af en række modeller i vores tilsynsarbejde. Velbelyste og velanalyserede forhold øger træfsikkerheden og gennemslagskraften. Hvis vi kan komme tættere på at forstå uhensigtsmæssige udviklinger i aktivpriser, kan vi bedre sikre velfungerende finansielle markeder, siger vicedirektør Kristian Vie Madsen.