Case

Hvordan har hellige steder formet islams kollektive hukommelse?

Danske og belgiske forskere undersøger, hvordan islams to helligste steder Mekka og Medina har fået stigende betydning i den tidligste islam. Forskningen kan gøre os klogere på, hvordan kollektiv religiøs identitet dannes.

pilgrimme der går rundt om den hellige sten i Mekka
Adobe Stock
  • Kultur og Kommunikation
  • International postdoc
  • 2019

    • Hver dag fem gange om dagen vender millioner af muslimer ansigtet mod Mekka, når de skal bede. Den saudiarabiske by, hvor muslimernes profet Muhammed efter sigende blev født og levede de første mange år af sit liv, har kæmpe betydning i islam.

     

    Det samme har den næsthelligste by Medina, som også ligger i Saudi-Arabien, og hvor Muhammed ligger begravet.

     

    Men i Koranen spiller disse to vigtigste hellige steder faktisk kun en mindre rolle, og i de tidligste manuskripter af Koranen står der ikke noget om, hvorvidt Koranens kapitler er blevet til i enten Mekka eller Medina.

     

    I sit nye forskningsprojekt Conceptualizing Space in the Qur’ān and the Early Islamic Tradition: The Forming of a Collective Memory skal ph.d. fra Aarhus Universitet Mette Bjerregaard Mortensen sammen med forskere fra Université Libre i Bruxelles undersøge, hvordan Mekka og Medina er blevet tillagt stigende værdi i den allertidligste islam.

     

    Mere præcist de første cirka 150 år islam eksisterede.

     

    - Det her projekt vil både give os en øget forståelse af den tidlige islamiske traditions udvikling og konsolidering, men også af hvad der gør en religion levedygtig. Hvad gør, at identitet og kollektiv hukommelse kan opretholdes?, spørger hun.

     

    Hypotesen er, at de hellige steder spiller en vigtig rolle for dannelsen og opretholdelsen af en kulturel og religiøs identitet og en kollektiv hukommelse. I et religionshistorisk perspektiv er projektet interessant, fordi det vil give en større viden om, hvordan religiøs identitet skabes, forankres og forandres gennem tiden.

     

    I projektet skal Mette Bjerregaard Mortensen beskæftige sig med Koranen såvel som senere islamiske og ikke-islamiske kilder, der blandt andet handler om Muhammeds liv og åbenbaringer.

     

    Ud fra det vil hun kunne undersøge, hvorvidt og hvordan de hellige steder Mekka og Medina er blevet tillagt stigende værdi, og hvad de har betydet for dannelsen af en særegen islamisk identitet.

     

    Fra ikke at være nævnt ret meget i de tidligste udgaver af Koranen til i dag at være helt centralt i islam og i de fleste troende muslimers hverdag.