Forskning: Hvordan sikrer vi bedst bæredygtig brug af plastik?

Teknologi og Produktion

International postdoc

2019

Mere genanvendelse, forbud mod bestemte former for engangsplastikprodukter og plastik baseret på biologisk materiale.

Det er nogle af de tiltag blandt andre, EU har taget for at bremse væksten i brug af plastik og standse forurening af naturen med plastikaffald.

Men hvad er den præcise økonomiske og miljømæssige effekt af de forskellige tiltag? Hvilke tiltag gør størst forskel - og er der tiltag, som kun har minimal effekt?

Det håber postdoc fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi Ciprian Cimpan fra Syddansk Universitet at kunne svare på med de modeller, han skal udvikle i sit nye forskningsprojekt i samarbejde med forskere fra Norwegian University of Science and Technology.

- Plastik ligger højt på miljødagsordenen, og i eksempelvis EU har man taget en række initiativer til at mindske brugen af plastik og øge genbrug. Desværre mangler vi modeller, som kan fortælle os, hvor meget forskellige tiltag vil betyde og også koste rent økonomisk, siger Ciprian Cimpan.

Plastproduktion vil stå for 15 procent af drivhusgasudledningen

Fremskrivninger viser, at hvis forbruget af plastik fortsætter som nu, så vil 20 procent af den råolie, der pumpes op af jorden, gå til at lave plastik i 2050. I dag går seks procent af olien til plastik. Og plastproduktion vil stå for 15 procent af drivhusgasudledningen.

- Derfor taler man meget om cirkulær plastøkonomi, hvor plastik genanvendes langt mere. Samtidig har man forbudt bestemte former for engangsplastik blandt andet for at undgå plastik i havene, fortæller Ciprian Cimpan.

Man arbejder også med at finde alternativer til råolie som udgangspunkt for plastik.

Ciprian Cimpans nye modeller bliver baseret på livscyklusanalyser af plastikprodukter kombineret med makroøkonomiske modeller og socioøkonomiske fremskrivninger.

Med de modeller vil det være nemmere at få indsigt i, hvordan forskellige tiltag vil påvirke mængden af produceret plastik og udledningen af drivhusgasser fra plastproduktionen.

- Forbud mod engangsplastik i EU har for eksempel stor signalværdi, men spørgsmålet er, hvor meget det vil betyde i forhold til plastik i naturen. De store problemer med plastik i havene skyldes primært dårlig affaldshåndtering i udviklingslande, og det vil sandsynligvis ændre sig over tid i takt med socioøkonomiske forandringer i de lande, fortæller Ciprian Cimpan.

Bruger man de nye modeller til at regne på initiativerne, vil man stå med et præcist indblik i, hvordan forbud, genanvendelse og alternative udgangsmaterialer vil påvirke efterspørgslen på ny plastik, andelen af råolie, som bruges til at lave plastik, og drivhusgasudledning fra plastikproduktionen.

Ciprian Cimpan håber, at hans modeller vil kunne bruges både af plastindustrien i Danmark, som han er i tæt dialog med, og af politiske beslutningstagere til at vælge de løsninger, som giver størst effekt miljø- og klimamæssigt og mindst påvirkning af økonomien.