Ny måde at evaluere vaccinationsprogrammer skal redde børneliv i ulande

Først et skud med tuberkulosevaccine kort efter fødslen, så en række andre vacciner og til sidst en indsprøjtning mod mæslinger. Sådan burde rækkefølgen for vacciner givet til børn i lavindkomstlande være for at mindske dødeligheden.

Det forklarer Ane Bærent Fisker, lektor på Syddansk Universitet og leder af forskningsprojektet From universal health coverage to evidence based vaccination programmes, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Det nye forskningsprojekt bygger på forskning fra Bandim Health Project i det vestafrikanske land Guinea-Bissau. En stort forskningsprojekt som Ane Bærent Fisker selv er en del af.

Her har forskerne observeret, at det er afgørende for effekten på børns sundhed og dødelighed, at de modtager en levende vaccine som mæslingevaccinen senest i børnevaccinationsprogrammet. Det giver nemlig børnene en længere og større gavnlig effekt af mæslingevaccinen.

Men i virkelighedens verden er der få børn, der vaccineres til tiden i den rækkefølge, som også WHO anbefaler. Og det skyldes den nuværende måde, vaccinationsprogrammet evalueres på, fortæller Ane Bærent Fisker.

- Programmet evalueres nu ved, at man ser på dækningen af de forskellige vacciner, når barnet er 12 måneder – uden hensyn til, hvornår og i hvilken rækkefølge vaccinerne blev givet”.

Derfor skal det nye forskningsprojekt undersøge, om man ved at introducere en ny måde at evaluere vaccinationsprogrammet i lavindkomstlande kan påvirke udførelsen i praksis, så sundhedscentrene er mere motiverede til at give vaccinerne til tiden og i den rigtige rækkefølge.

I projektet vil rækkefølgen på vaccinerne nemlig være ét af evalueringskriterierne.

- Ved at ændre evalueringskriterierne forventer vi en nu og her-effekt på implementeringen og børnedødeligheden. Men vi vil også teste, om planlagte ændringer i vaccinationsprogrammet faktisk forbedrer børns sundhed, og om det har en potentiel effekt på den måde, vi tænker vaccinationsprogrammer på, siger Ane Bærent Fisker.

Undersøgelsen sker i samarbejde mellem danske og udenlandske forskere fra Bandim Health Project samt lokale forskere i Burkina Faso. Forskningen foregår inden for rammerne af Bandim Health Project, som flytter en afdeling over på klinisk institut på Syddansk Universitet.

Projektet kommer til at løbe over de næste fire år.

Fakta: Levende og døde vacciner

• Vacciner kan enten være levende eller døde
• Levende vacciner indeholder en levende, svækket version af den sygdomsfremkaldende virus eller bakterie, som man vil beskytte imod. Når den sprøjtes ind i kroppen, danner immunforsvaret antistoffer. Tuberkulosevaccinen (BCG) og mæslingevaccinen er begge levende vacciner
• En anden stor gruppe af vacciner er “dræbte vacciner”. De indeholder dele fra de dræbte virus eller bakterier. De suppleres af såkaldte hjælpestoffer, så kroppen danner antistoffer. Døde vacciner er ikke så gode til at stimulere immunsystemet som levende. Døde vacciner er for eksempel kighoste og hepatitis
• En “dræbt” vaccine kræver som regel flere doseringer end en “levende” vaccine.
  
  Kilde: Sundhedsstyrelsen