Betændelsestilstande i bananfluer skal give større forståelse af inflammatoriske sygdomme i mennesker

Sundhed og Sygdom

International postdoc

2020

De fleste kender til den lille ubudne gæst, bananfluen, som tiltrækkes af gæret frugt og grøntsager i vores køkkener.  

Fluen er ikke meget værd i køkkenet, men den spiller faktisk en enorm rolle i forskning, som skal udvikle vores forståelse af betændelsessygdomme, såkaldte inflammatoriske sygdomme, i mennesker. 

Diabetes er for eksempel i nogen grad forårsaget af inflammation. Mere og mere forskning kæder desuden betændelsestilstande i kroppen sammen med udvikling af kræft. Men de inflammatoriske processer i mennesket er meget komplekse og svære at kortlægge præcist.

Processerne i bananfluer er derimod mere simple, men samtidig meget lig menneskets. 

Bananfluen har faktisk omkring 60 procent af sine gener tilfælles med mennesket. Derfor er den et rigtig godt forsøgsdyr til at forstå inflammations påvirkning af kroppen.

I forskningsprojektet TNF Signaling: Understanding Systemic Cytokine Responses skal forskere fra Danmark og USA studere bananfluen for at få en større indsigt i gener og cellefunktioner, som er vigtige for forståelsen af inflammatoriske sygdomme i mennesket.  

- Det er meget vigtigt at studere det simple system hos bananfluer for at forstå det mere komplekse system hos mennesker. I fremtiden håber jeg, at resultaterne kan oversættes til forskning på pattedyr og mennesker, siger ph.d. i cellulær og genetisk medicin fra Københavns Universitet, Stephan Uwe Gerlach. 

Han står i spidsen for forskningsprojektet, som har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. 

Stephan Uwe Gerlach skal sammen med en forskergruppe fra UC Berkeley i Californien foretage dybdegående undersøgelser af, hvad der sker i bananfluer, når de rammes af inflammation.

Der er især ét molekyle, som er vigtig at se på, nemlig tumor necrosis factor alpha også kaldet TNF. Det er et inflammatorisk molekyle i kroppen, som bliver produceret og udskilt fra immune celler for at aktivere inflammatoriske signaler til vævet og regulere andre celler. 

For eksempel kan TNF optages af epitelceller, som er de celler, der danner hudoverfladen, for at aktivere sårheling eller undertrykke kræftceller.   

- Jeg vil gerne finde ud af, hvordan molekylet fungerer systematisk i bananfluer gennem stress stimulering. Det kan være ved at forårsage kræftceller i fluen for at se, hvordan det stimulerer TNF aktivt, siger Stephan Uwe Gerlach.

Undersøgelsen omfatter også identifikationen af hvilke organer, der er involveret både i afsending af og respondering på de inflammatoriske signaler, og hvordan signalerne igangsættes og reguleres på molekylært niveau. 

Det toårige projekts ultimative mål er at opnå ny viden, som i fremtiden kan bruges til at bekæmpe tumorer og regenere skadede organer i mennesket.