Kan ny teknologi bryde social arv?

Samfund og Erhverv

International postdoc

2020

Vil nye teknologier som kunstig intelligens (AI) og brug af big data hæmme eller øge børn og unges muligheder i livet? Det skal et nyt forskningsprojekt forsøge at finde svar på.

I forskningsprojektet The economics of modern technology vil ph.d. Nicolaj Nørgaard Mühlbach fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet analysere millioner af observationer i danske registre.

Målet er at finde ud af, om teknologi kan fungere som en løftestang, der kan hjælpe børn og unge til at klare sig bedre end deres forældres generation.

Rejser vi bare 50 år tilbage i tiden, havde børn af højtuddannede lettere adgang til viden end andre børn. Men det har ændret sig.

”Viden er med internettet blevet langt mere tilgængeligt. Det er et eksempel på, at teknologi kan være et redskab, der gør det muligt at bevæge sig fra et socialt lag til et andet, ” siger Nicolaj Nørgaard Mühlbach.

Teknologi overtager måske job fra nye grupper
Forskeren forklarer, at ny teknologi før i tiden hovedsagligt erstattede arbejderklassens jobs, hvor robotter og industrimaskiner overtog flere opgaver på fabrikker og hos produktionsvirksomheder.

Men med kunstig intelligens vil vi eksempelvis kunne sætte computere til at granske tusindvis af domsafgørelser og finde frem til juridisk præcedens. Et job, som i dag er forbeholdt jurister.

En del af undersøgelsen drejer sig derfor også om at finde ud af, om teknologien nu begynder at overtage jobs fra højtuddannede, og hvilken betydning det vil få for samfundet.

Forskningen skal finde sted på et af verdens mest anerkendte universiteter nemlig Massachusetts Institute of Technology (MIT). Det er, ifølge forskeren bag projektet, en stor fordel.

”Der er få steder i verden, hvor man ville kunne få den samme faglige sparring som på MIT. Så sent som sidste år var der to professorer, som fik Nobelprisen i økonomi, og jeg skal samarbejde med forskere som Daron Acemoglu og Alberto Abadie, der er eksperter i netop de felter, jeg arbejder med nemlig machine learning og økometri,” siger Nicolaj Nørgaard Mühlbach

Ny metode vil hjælpe forskere til at dokumentere effekter
Det er i dag vanskeligt for forskere at dokumentere direkte årsagssammenhænge mellem udviklingen af ny teknologi og effekten på social mobilitet. Hvad er effekten for eksempel af, at mange børn i dag får mulighed for at bruge en tablet i skolen? Det ved vi ikke.

”Vi har et samfund, hvor vi ikke kan gøre alt på en gang. Vi er nødt til at prioritere vores ressourcer, så vil jeg have det enormt godt med, at det foregår på baggrund af empirisk evidens, når vi udvikler tiltag, som skal påvirke børns chancer her i livet i en positiv retning,” siger Nicolaj Nørgaard Mülbach.

Derfor er det også et af målene med det nye forskningsprojekt, at der skal udvikles metoder, så forskerne i fremtiden bliver bedre til at påvise årsagssammenhænge mellem teknologi og social mobilitet.

Resultaterne vil dels kunne forbedre beslutningsgrundlaget for politikere, og de vil belyse, hvordan forskere kan bruge machine learning til at sandsynliggøre årsagssammenhænge.