Hvilken værdi tillægger vi danskere virtuel fællessang under coronakrisen?

Kultur og Kommunikation

Forskningsprojekt 1

2020

Hver morgen klokken 9:05 inviterer DR alle danskere til 10 minutters fællessang.

Fællessangen sendes direkte i radioen og på flow-tv (direkte tv), og alle kan sidde hjemme i stuerne og synge med på danske salmer og popnumre. Det hele styres af dirigent for pigekoret, Phillip Faber.

Programmet har 200.000 seere og har været så populært, at DR har udvidet, så der nu også er fællessang fredag aften klokken 20, hvor det typisk er forskellige kendte, der synger klassiske danske samler, højskolesange og popnumre. Her ser (og synger) op mod en million danskere med.

Hvor kommer dette behov for sang-ritualer fra? Hvem er det, der ser og synger med, og hvorfor gør de det? Det skal forskere fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet nu undersøge med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

- Fællessang og sang-ritualer havde i det 19. og 20. århundrede en stor betydning for udviklingen af Danmark til et moderne, nationalt, såkaldt ’forestillet’ fællesskab. Jeg vil gerne vide, om sangritualer - nu gennem virtuelle platforme - er med til at give os en følelse af sammenhængskraft og fællesskab – og i givet fald hvordan, siger lektor og leder af Center for Grundtvigforskning på Aarhus Universitet Katrine Frøkjær Baunvig.

Kan virtuel fællessang styrke fællesskaber?

Katrine Frøkjær Baunvig skal stå i spidsen for forskningsprojektet ‘Sammen - hver for sig. Virtuelle ritualers betydning i en krisetid. Ved hjælp af kunstig intelligens skal forskerne textmine (udvinde tekst fra) mails til DR’s fællessangs-postkasse og omtaler af fænomenet i nyheds- og på sociale medier.

På den måde vil de finde ud af, hvilken betydning og forståelse folk lægger i fællessangen, og hvorfor de har den forståelse. Flow-tv ser man måske normalt som noget, der er på vej ud, fordi folk oftere streamer.

- Men måske oplever man lige nu en særlig værdi af, at et ritual som fællessang sendes live, så man får en forestilling om samhørighed, og ikke mindst samtidighed, med andre deltagere, selv om man ikke fysisk befinder sig i samme rum? Og min hypotese er, at en virtuel ramme kan være nok til at styrke følelser for fællesskaber som nationer, hvor forbindelsen mellem medlemmerne i forvejen er ’forestillet’, siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Hvem køber højskolesangbogen?

Et andet fænomen, der har fået en revival, er højskolesangbogen.

- Den er kommet på bestsellerlisten for første gang nogensinde! Vi vil gerne undersøge, om der er nogle geografiske mønstre i, hvor den bliver købt, for at finde ud af, hvem der måske særligt tillægger fællessang en værdi, siger Katrine Frøkjær Baunvig.

Forskningsprojektet laves i samarbejde med DR, som vil kunne bruge forskningen til at udvikle deres programmer.

Planen er også, at forskerne sammen med DR skal udvikle nogle digitale ritualer til unge, som for eksempel skal afslutte deres uddannelse på en helt anden måde, end de havde drømt om og glædet sig til.

- Flere af de studier, der kortlægger, hvem der føler sig ensomme lige, peger på, at det er de yngre. Mange af dem har jo brug for nogle erstatnings-ritualer lige om lidt, hvor ungdomsuddannelser for eksempel slutter. Så vi starter dataindsamlingen og går sideløbende i gang med at udtænke nogle ritualer til dem, siger Katrine Frøkjær Baunvig.