Mediernes brug af cases kan skævvride vores syn på sociale problemer

Samfund og Erhverv

Forskningsprojekt 2

2020

Det er næsten 10 år siden, at Robert Nielsen - bedre kendt som Dovne Robert - stod frem i medierne og proklamerede, at han ikke gad arbejde. Han ville hellere være på kontanthjælp end knokle for en lav løn.

 Selv om det er 10 år siden, husker vi ham den dag i dag.

 Dovne Robert og kontanthjælpsmodtageren Fattig Carina, som slet ikke var så fattig, kom til at stå som repræsentanter for kontanthjælpsmodtagere over en bred kam.

 Selv om forskere og eksperter på området ved, at de to langt fra er repræsentative.

 I et nyt forskningsprojekt, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond, skal forskere undersøge, hvorfor nogle cases i mediernes nyhedsrapportering har så stor effekt på borgernes faktuelle opfattelser og syn på ansvar for sociale problemer, mens andre typer af cases ikke har nogen effekt.

 »Hvis folk ikke har nogenlunde faktuel viden om problemerne i vores samfund og årsagerne til dem, så kan de ikke stille politikerne til ansvar, og det er et væsentligt problem i et demokrati,« siger lektor på Institut for Statskundskab Lene Aarøe fra Aarhus Universitet.

 Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet ‘Exemplar Democracy - Psychological Biases and the Impact of Exemplars on Factual Perceptions and Attributions of Government Responsibility’, hvor hun sammen med forskere fra USA og Frankrig skal undersøge, hvorfor nogle typer cases har så stor betydning for vores opfattelse af sociale problemer og samfundets ansvar for dem.

 »Vi ved fra forskning, at vi bedre husker mediehistorier, som indeholder en case. En case er et meget stærkt virkemiddel, som kan få en sag til at brænde sig fast hos os. Cases er gode til at illustrere enten et ansvar, som er placeret hos samfundet, eller et ansvar hos individet. Men de kan også skabe grobund for fejlopfattelser, hvis casen ikke er en repræsentativ illustration af den bredere problemstilling,« Lene Aarøe.

 Projektet skal desuden belyse, hvordan effekten af indflydelsesrige, men ikke-repræsentative cases kan korrigeres.

 »Psykologisk forskning på tværs af kulturer peger på, at vores hjerne er indrettet til at afkode, om folk, som har brug for hjælp, selv er skyld i deres situation. Vi søger den information, når vi skal tage stilling til, om folk fortjener hjælp eller ej,« siger Lene Aarøe.

 Mediernes brug af ikke-repræsentative cases kan give os et forkert syn på, hvem der har skylden for sociale problemer og dermed vores syn på, hvordan sociale problemer bedst løses.

 Fakta: 3.500 surveys

Forskerne skal undersøge effekten af cases i nyhedsartikler ved hjælp af en række landekomparative survey-eksperimenter blandt cirka 3.500 danskere, franskmænd og amerikanere.

 Deltagerne vil skulle læse nyhedsartikler med og uden cases og bagefter svare på spørgsmål om deres opfattelse af det samfundsmæssige problem, artiklen belyste, og hvem de mener, har ansvaret for et givent socialt problem.

 Lene Aarøe planlægger løbende at rapportere resultaterne i internationale tidsskrifter, formidling rettet mod den brede danske offentlighed og i journalisternes fagblad Journalisten.

 Hun samarbejder i et relateret projekt også med journalistuddannelser om at få sine resultater ind i uddannelsen af nye journalister, så de kan lære at forstå den effekt cases faktisk har på læserens placering af ansvar for et problem.