Metangas suser og fosser ud under Grønlands indlandsis

Natur og Univers

2020

Den arktiske permafrost indeholder store mængder kulstof, der udledes som drivhusgasser, når den frosne is-holdige jord tør op.

 Men for fire år siden opdagede forskerne Jesper Riis Christiansen og Christian Juncher Jørgensen en ny kilde til drivhusgasudledning: Smeltevandet, som løber ud under Grønlands gigantiske indlandsis.

 »I 2016 var vi på feltarbejde ved iskanten og observerede ganske overraskende et forhøjet indhold af metan i luften, der susede ud under isen. Det viser sig, at vi er de første, der har dokumenteret dette direkte metanudslip fra iskappen,« siger Jesper, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

 Han skal lede forskningsprojektet ‘Methane Emission from Ice Sheets – importance for the past, present and future atmosphere (MetICE)’, i samarbejde med forskere fra både Aarhus, Københavns og Utrecht universitet. Projektet har netop fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

 Siden opdagelsen i 2016 er der kun udgivet tre videnskabelige artikler om fænomenet, så det er meget sparsomt, hvad vi ved om både mængden og årsagen til udledningen, fortæller han.

 I MetICE vil forskerne ved hjælp af feltmålinger over længere tid få en mere præcis indsigt i mængden af metan, der udledes fra indlandsisen, og de naturlige processer der ligger bag.

 »Vi er blevet overrasket over, hvor meget, der faktisk kommer ud. Et andet studie fra samme område, har konkluderet, at der sandsynligvis udledes lige så meget metan til atmosfæren fra smeltevandet, som fra floder i Afrika og Amazonas,« siger Jesper Riis Christiansen.

 I forskningsprojektet er det målet, at forskerne skal oprette en feltstation ved kanten af indlandsisen for at kunne følge udledningerne af metan over tid, og hvordan det hænger sammen med afsmeltningen af indlandsisen. Det kræver, at de videreudvikler måleapparatur til metan, der kan måle samtidigt i smeltevand og luft over længere tid, og som koster væsentligt mindre end de dyre apparater, de hidtil har brugt.

 »Vores nye målere skal ideelt set have samme ydeevne som dyrere apparater og være hårdføre nok til at klare det meget barske miljø ved iskappens kant. En anden udfordring er at få den logistiske opsætning og strømforsyning til at fungere i disse fjerntliggende egne. Det er også derfor, der ikke er særligt mange målinger fra disse områder,« siger Jesper Riis Christiansen.

 Udover at måle mængden af metan skal forskerne ved hjælp af avancerede isotopanalyser af metanen finde ud af, hvor den kommer fra. Er den lagret gennem titusindvis af år, måske længere, eller bliver den produceret af levende organismer under isen her og nu?

 »At kunne forbedre vores muligheder for målinger i dette miljø er altafgørende for at forstå betydningen af denne ukendte kilde af metan for det arktiske drivhusgasbudget nu og i fremtiden. Vores forskning vil mere detaljeret end hidtil kunne fastslå oprindelsen af metanen, hvilket kan hjælpe os til at forstå om forøget afsmeltning af indlandsisen i fremtiden medfører en forøget udledningen af metan til atmosfæren,« understreger Jesper Riis Christiansen.

 Udover Jesper Riis Christiansen udgøres MetICE af: Christian Juncher Jørgensen (Bioscience – Arktisk Miljø, Aarhus Universitet), Thomas Blunier (Center for Is og Klima, Københavns Universitet) og Thomas Röckmann (Atmospheric Physics and Chemistry, Utrecht University).