Nye former for nationalisme: Hvordan påvirkes det europæiske samarbejde?

• Tværrådslig
• Sapere Aude Forskningsleder
• 2020

Siden 1999 har europæisk videregående uddannelse gennemgået en omfattende harmonisering på tværs af lande. Gennem harmoniseringen har EU skabt et ’Europæisk Område for Videregående Uddannelse’, hvor universiteter deler samme gradsstruktur og måder at lave uddannelse på. Det har betydet, at studerende og folk i arbejde kan bevæge sig på tværs af landegrænserne, fordi deres eksamensbeviser kan optjenes og bruges i alle lande.

Men de senere par år er der sket en markant opblomstring af nye former for nationalisme i europæiske lande, der ønsker at tilbageerobre uddannelse som et nationalt, ’etnisk-territorialt’ domæne.

 »Sådan en tilbageerobring udfordrer den internationale dagsorden og kan lede til et sammenbrud af både studentermobiliteten og i sidste ende arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor påvirke mange mennesker,« siger Katja Brøgger, lektor i uddannelsespolitik- og styring ved Afdeling for Uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet.

Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet Asserting the Nation: Comparative studies on the rise of neo-nationalism in higher education. The case of continental Europe, som netop har fået støtte af Danmarks Frie Forskningsfond.

 Projektet skal undersøge opkomsten og effekterne af det, de kalder ’ny-nationalismen’ på det universitetspolitiske område. Og så undersøger forskerne også, hvilke tiltag EU i de senere år har lavet for at modvirke disse ny-nationale bevægelser i Europa.

Ny-nationalismen er kendetegnet ved, at den udpeger to slags ’fjender’ - dem ’over os’ som for eksempel EU og dem ’under os’ for eksempel flygtninge, migranter og altså også udenlandske studerende.

»Det slår igennem på det universitetspolitiske område for eksempel ved, at man fra national side gerne vil bruge universiteterne til det at skabe en national identitet. Nogle lande søger også i højere grad at lukke nationalstatens grænser i højere grad mod mobilitet fra internationale studerende,« siger Katja Brøgger.

Forskerne vil sammenligne, hvordan ny-nationalismen har påvirket universitetspolitikken i henholdsvis Polen, Frankrig og Danmark. Det vil de bl.a. gøre gennem omfattende dokumentstudier og interviews, der skal fastlægge en tidslinje fra 1999 til nu.

Forskerne vil skabe en stærk vidensbase til beslutningstagere både i forhold til det danske og europæiske parlament og give input til centrale tænketanke og NGO’er. Målet er, at blive bedre til at vurdere om ny-nationalismen kan risikere at underminere det europæiske samarbejde.

»Rigtig meget er på spil for studerende og ansatte på universiteterne, også universiteternes rolle og frihed og ikke mindst infrastrukturen for udveksling af viden og talent og arbejdskraften i Europa, der er afhængig af, at det videregående uddannelsessystem er harmoniseret,« siger Katja Brøgger.

Projektet, som skal løbe over tre år, er et bredt samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Adam Mickiewicz University, Poznań, i Polen, Lumière University Lyon 2 i Frankrig og Teachers College Columbia University i USA.

Du kan læse mere om Katja Brøgger og hendes projekt her.