Ny model til beregninger af kørselsafgifter skal reducere udledningen af CO2

Kultur og Kommunikation

DFF-Forskningsprojekt 1 (tematisk forskning)

2020

En fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning kommer fra biler, lastbiler og busser. For at nå regeringens miljømål for 2030 om en 70 procents reduktion i udledning af drivhusgasser skal transportsektorens CO2-udledning ned. 

En vej til at opnå det er kørselsafgifter. Men hvad virker bedst: Betalingsring omkring de store byer, kilometerbaseret afgift eller myldretidsafgift?

Det er svært at svare på, for på nuværende tidspunkt findes der ikke modeller, som effektivt kan beregne og vurdere effekterne ved at indføre kørselsafgifter. 

Derfor vil et nyt forskningsprojekt udvikle en ny model til at fastlægge den optimale og mest effektfulde kørselsafgift ved at forudsige rejsemønstre og bilisters adfærd på vejene. 

»Det er altafgørende, at vi sætter ind nu i forhold til klimaforandringerne og får reduceret udledningen af CO2. Hvis vi bruger modellen til at fastlægge de optimale kørselsafgifter, vil vi ud over reduceret CO2-udslip også få mindre trængsel på vejene, og så bidrager det til en bedre samfundsøkonomi,« siger Thomas Kjær Rasmussen, som er lektor ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU. 

Han skal stå i spidsen for forskningsprojektet Optimal tolls for reaching emissions goals: A novel behaviourally realistic and national-scale applicable road transport modelling system, som har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. 

De modeller, man bruger i dag til at analysere forskellige kørselsafgiftssystemer, er meget lang tid om at beregne effekten af enkelte tiltag, hvilket begrænser omfanget af analyserne. 

Den nye model i projektet skal gøre det muligt at teste mange flere udformninger og afgiftsniveauer ved både at se på de rejsendes adfærd og ved at aggregere de vejstrækninger, der analyseres. Det vil sige, at modellen går fra at være detaljeret til at være mere overordnet på den måde, at den ikke behøver at behandle hver enkelt vejstrækning i detaljer, men samtidig bevarer evnen til at beskrive adfærd og trængsel. 

Hurtigere og effektiv beregning
Resultatet bliver, at man kan lave en beregning meget hurtigere og mere effektivt. Modellen skal kalibreres under brug af et stort GPS-datasæt, der dækker hele Danmark. 

Ambitionen er, at Transport- og Boligministeriet og Vejdirektoratet, der er med i projektet, vil kunne bruge modellen som analyseværktøj til at fastlægge et  optimalt kørselsafgiftssystem i Danmark. 

»Målet er at få regnet ud, hvad forskellige typer af nationale kørselsafgifter vil betyde både for mobilitet, trafiksikkerhed, økonomien og CO2-udledningen, og på baggrund af det vælge det bedste afgiftssystem,« siger Thomas Kjær Rasmussen

Det treårige projekt er et bredt samarbejde mellem forskere på DTU og førende forskere fra Schweiz, England og Luxemborg. Desuden bidrager det danske ingeniørfirma COWI med blandt andet GPS-data. 

---

Fakta: Hvad kunne en kørselsafgift være? 
Der er mange forskellige scenarier for, hvad man kan gøre i forhold til indførsel af kørselsafgifter. 

• Kilometerbaseret kørselsafgift, hvor man via GPS-enhed kan pålægge en afgift, hvor beløb afhænger af, hvor - og på hvilket tidspunkt af døgnet, man kører.
• En bomring, hvor man betaler en takst for at køre ind i de større byer. 
• En områdeafgift, hvor man betaler en takst for at krydse grænserne mellem områder.
• En miljøzoneafgift, hvor man betaler efter, hvor lang tid man kører i et område.
• En myldretidsafgift, hvor man lægger en afgift på kørsel i myldretiderne. Hvis man i de større byer flytter tre til fem procent af trafikken til at køre efter klokken 9 eller før klokken 8, så får man meget mere end fem procent reduktion i den samlede køretid. Det giver også en miljømæssig gevinst, for biler bruger rigtig meget benzin, når de holder i start og stop-kø. 

Kilde: Thomas Kjær Rasmussen, lektor ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU