Case
Historiske danske byer er bygget på indvandrersamfund
Ny forskning kaster lys over, hvordan diplomati og gensidig respekt mellem danskere og tilflyttede sikrede rolig sameksistens i en ellers mørk og voldelig senmiddelalder og renæssance.
I år 1568 lagde det danske byråd i Helsingør sag an mod den hollandske tømrer Tønnes Jakobsen.
Efter en sen og formentlig våd aften på et af byens hollandske værtshuse var Tønnes Jakobsen gået ned på den nærliggende strand og foran en stor gruppe danskere, havde han forrettet sin nødtørft i sandet med ordene:
“Det her er min gave til danskerne.”
»Det var jo en fornærmelse uden lige. Jeg vil sammenligne det med, at man i dag afbrænder et dansk flag,« siger Jette Linaa.
Hun er museumsinspektør med ansvar for historisk arkæologi på Moesgaard Museum og adjungeret lektor på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
Og så har hun stået i spidsen for et fire år langt forskningsprojekt, som med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond har undersøgt indvandringens betydning i byerne Helsingør, Aalborg og den svenske by Nya Lödöse ved Gøteborg.
Det er første gang, migration til Danmark og Sverige bliver undersøgt med udgangspunkt i historisk arkæologi og af en tværfaglig forskergruppe bestående af arkæologer, historikere og naturvidenskabelige eksperter fra ti danske og svenske museer og universiteter.
Det har givet en ny og mere detaljeret forståelse af, hvordan danskere og indvandrere levede sammen. Hvem der var kulturbærere, hvem der var over- og underklasse, og hvordan man dannede netværk også på tværs af klasser og etnicitet og skabte integration.
I projektet afdækkede de blandt andet historien om Tønnes Jakobsen, og hvordan sindrigt diplomati formentlig forhindrede etniske og religiøse uroligheder og optøjer i Helsingør efter tømrerens udåd.
Voldelig kontekst
1400-tallet og 1500-tallet var to voldelige århundreder i Europa. Efter reformationen opstod en række religionskrige mellem katolikker og protestanter i lande som Tyskland, Holland og Spanien.
De kostede tusindvis af menneskeliv og skabte store migrant- og flygtningestrømme til blandt andet Danmark.
Konflikterne kulminerede i Trediveårskrigen fra 1618-1648, hvor Danmark også deltog på protestantisk side.
Men trods udbredte religiøse konflikter i resten af Europa og relativt store migrant- og flygtningestrømme til danske byer - blandt andre Helsingør og Aalborg - fandt forskerne i det netop afsluttede forskningsprojekt ikke tegn på religiøs vold i de to byer.
»Det var jo en helt anden tid uden nogen form for religionsfrihed. For at få lov at blive i Danmark skulle du bekende dig til den lutherske kristendom. Vi har fundet spor af, at der har været undergrunds-gudstjenester for andre trosretninger, men ingen tegn på etnisk eller religiøst motiveret vold imellem indbyggerne i de danske byer. Og når man tænker på konteksten, er det faktisk ret utroligt,« siger Jette Linaa.
Gensidig respekt og ansvarlige ledere
Konteksten var som bekendt udbredte konflikter, vold, religionskrige og flygtningestrømme i resten af Europa.
En by som Helsingør mere end fordoblede sit indbyggertal fra 2.000 indbyggere i år 1560 til 4.500 indbyggere i år 1600. Størstedelen af de nye indbyggere kom fra Holland og Tyskland på flugt fra religionskrigene.
I det nye forskningsprojekt har arkæologer udgravet en hidtil ukendt bydel i Helsingør, som blev revet ned i år 1658 efter Sveriges bombardement af Kronborg og den nærliggende bydel med navnet Sanden.
I Sanden var 80 procent af indbyggerne tilflyttere fra særligt Holland, men også Spanien, Italien og Tyskland, viser analyser af udgravningerne.
Da den hollandske tømrer Tønnes Jakobsen i 1568 fornærmede danskerne efter sit værtshusbesøg, var der altså god grobund for konflikt mellem det danske flertal og den store hollandske minoritet.
Derfor indkaldte byrådet i Helsingør en jury bestående af fremtrædende hollandske intellektuelle. I spidsen for juryen stod diplomaten Isaac Pieters, som var Nederlandenes gesandt i byen og far til Christian IV’s hofmaler Pieter Isaacsz.
Af respekt for danskerne og den fornærmelse Tønnes Jakobsen havde begået, besluttede juryen, at han skulle have en skam-straf og stå i gabestok på bymidten til spot og spe. Derefter skulle han smides ud af byen.
»Men selvom straffen er besluttet af en hollandsk jury, frygter byrådet, hvordan det hollandske store mindretal vil reagere,« fortæller Jette Linaa.
Så det endte med, at han blev benådet, undgik gabestok og blot blev sendt ud af byen.
»Det foregik diplomatisk. Der var en gensidig respekt og ansvarlighed hos lederne på begge sider og et ønske om at løse kontroversen uden større konflikter. Både fra den danske majoritet og hos det hollandske mindretal. Det er et lærestykke, jeg har taget med mig fra forskningsprojektet,« siger Jette Linaa.
Til sammenligning endte en lignende kontrovers med massakrer og borgerkrig i Paris blot fire år senere under Bartholomæusnatten, hvor 20.000 franske protestanter blev dræbt af franske katolikker.
Fattige migranter var danskere
Gennem det nye forskningsprojekt har forskerne fået ny indsigt i, hvem de udenlandske migranter og flygtninge var, hvor de boede, hvordan de interagerede med danskerne, og hvordan de bevarede deres egen kultur samtidig med, at de blev integreret.
»De migranter og flygtninge, som kom fra udlandet var typisk middel- og overklasse. De bragte porcelæn og pyntegenstande med sig og bevarede dem som minde om deres kulturelle oprindelse,« fortæller Jette Linaa.
De fattige migranter, og dem man så ned på den gang, var danskere, som rejste fra landsdel til landsdel for eksempel tidligere soldater og kvinder, der arbejdede som tjenestepiger.
De kom typisk fra Nordjylland, Skåne og Halland, som på det tidspunkt var en del af det danske rige
»I dag er der et stærkt link mellem fjernindvandrere, flygtninge og fattigdom. Det var der slet ikke dengang. Holdningen til og synet på de fattige - som primært var danskere migreret fra nærområderne - dengang, matcher egentlig meget godt den kritik, der er af indvandring og flygtninge i dag,« siger Jette Linaa.
Fattige danskere og rige migranter mødtes i kirken
I det nye forskningsprojekt har Jette Linaa og hendes kollegaer gjort fund, der peger på, at fattige danskere og rige migranter og flygtninge i Helsingør interagerede og dannede netværk.
Og den interaktion startede med kirken. I Helsingør var der to kirker, og den ene blev af kongen givet til migranterne og kongens folk - altså personale på Kronborg og hjemvendte soldater. Gudstjenesterne blev holdt på tysk, og her mødte rige migrantfamilier de fattige danske soldaterfamilier.
»Det at have to kirker har styrket integration mellem fattige danskere og rige indvandrere. Det betød, at fattige danske familier kunne få fadder til deres børn, fordi indvandrerfamilierne havde ressourcer og villighed til at agere fadder,« siger Jette Linaa.
Fordi både de fattige danskere og indvandrerne oplevede en eksklusion fra den danske middel- og overklasse, opstod der en solidaritet mellem de to marginaliserede grupper. Det gjorde det muligt at danne nye netværk på tværs af etnicitet og klasseskel.
Vi ved kun lidt om de fattiges historie
Meget af den viden vi har i dag om fortiden for eksempel Middelalderen har grundlag i dagbøger, lovtekster og tekster fra intellektuelle. Det handler om overklassen, magthaverne og kongen.
»Vi har ikke ret meget viden om almindelige danskere og i endnu mindre grad om de fattige,« siger Jette Linaa.
I det nye forskningsprojekt er man nået et spadestik dybere i bysamfundenes klasselag i senmiddelalderen.
Det har været muligt, fordi forskerne har kombineret analyser af historiske tekster med arkæologiske fund og naturvidenskabelige analyser, som giver indsigt i, hvem der har boet hvor, hvad de har spist, og hvordan de har bevaret deres pyntegenstande fra oprindelseslandet.
Afslutningen af forskningsprojektet om migrantsamfund i Helsingør, Aalborg og Nya Lödöse har både givet svar på mange af forskerens spørgsmål, men også afdækket nye spørgsmål.
For eksempel om betydningen af intern migration i Danmark.
Jette Linaa skal forske videre i fattigdom og intern migration i Skandinavien i Middelalderen og nyere tid.
Resultaterne af det nye studie er netop udgivet i antologien ”Urban Diaspora. The rise and fall of diaspora communities in Early Modern Scandinavia”.