Case
Forskere skal kortlægge brugen af engelsk i Danmark
Sprogforskere fra Københavns Universitet skal i en stort anlagt undersøgelse kortlægge brugen af det engelske sprog i Danmark. Hvem bruger det? Til hvad? Og hvem kan måske slet ikke tale engelsk?
I løbet af de sidste 10 år er der sket en kæmpe udvikling med mediebilledet i Danmark. Sociale medier fylder mere i alles dagligdag og i samme periode er vores medieverden blevet mere og mere globaliseret.
Det betyder formentlig, at flere bruger engelsk i dagligdagen. Men det er faktisk mere end 25 år siden, forskere systematisk undersøgte, hvor udbredt brugen af engelsk er i Danmark.
»Siden er der jo sket rigtigt meget. Hele mediebilledet har ændret sig fuldstændigt, og globaliseringen har taget fart. Derfor mener vi, det er interessant at undersøge det igen,« fortæller sprogforsker og lektor Dorte Lønsmann fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet 'English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape', som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Med den stigende brug af engelsk i dagligdagen, i medierne og også på flere arbejdspladser er det vigtigt at få viden om danskernes syn på og brug af engelsk, og ikke mindst hvor mange der faktisk ikke kan begå sig på engelsk.
»Sproget kan bruges både til at inkludere og ekskludere folk fra bestemte fællesskaber. Og der er faktisk nogle danskere, som ikke er ret gode til engelsk,« fastslår Dorte Lønsmann.
I projektet skal forskerne gentage og videreudvikle sprogforsker og professor emeritus Bent Preislers spørgeskemaundersøgelse af det danske sprog fra midten af 1990’erne.
»Dengang var der 20 procent, der kunne så lidt engelsk, at de ikke ville kunne forklare vejen til det nærmeste busstoppested. Og det var ikke bare dem over 80 år, som ikke har lært det i skolen,« siger Dorte Lønsmann.
Ny viden: Er der forskel på ældre og unges holdning til engelsk?
Ud over at gentage spørgeskemaundersøgelsen fra 1999 skal forskerne også lave fokusgruppeinterview med repræsentative grupper fra det danske samfund om deres holdning til brugen af engelsk i Danmark.
»Her vil vi godt have et bredt udsnit af både unge og gamle, og folk som er nationalt orienteret og internationalt orienteret, for at finde ud af, om synet på brugen af engelsk hænger sammen med alder og ens holdning til globaliseringen,« siger Dorte Lønsmann.
Forskerne håber, at de ved at få nogle gode diskussioner i fokusgrupperne, vil kunne se og forstå nuancer i, hvem der mener hvad om brugen af engelsk.
Er de ældre typisk mere negative, mens de unge er internationalt orienterede og positive? Eller hænger det i højere grad sammen med den enkeltes engelskkundskaber, og de værdier og subkulturer engelsk kædes sammen med?
Som en sidste del af forskningsprojektet, skal forskerne lave et etnografisk studie blandt unge. Her vil de observere i hvor høj grad, de unge bruger engelsk i dagligdagen, sammen med hvem og i hvilke sammenhænge.
Projektet vil bibringe en omfattende og detaljeret kortlægning af engelsk i det danske samfund, og de mulige udfordringer i form af eksklusion af nogle grupper.
FAKTA: Samarbejdspartnere i projektet
Lektor Dorte Lønsmann laver projektet sammen med Janus Mortensen, der er lektor på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed og Jacob Thøgersen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Kamilla Kraft bliver ansat som postdoc.