Den sorte soldaterflue kan gøre fødevare-produktionen mere grøn

Tematisk » Grøn omstilling

DFF-Forskningsprojekt 2 (tematisk forskning)

2021

Masser af forarbejdede fødevarer på supermarkedets hylder er tilsat kødprotein, fiskemel bruges i stort omfang til dyrefoder, og efterspørgslen er stigende. I stedet for disse animalske proteinkilder kan man med fordel bruge insektmel fra f.eks. soldaterfluelarver og både bidrage til mindre miljøbelastning og en mere bæredygtig fødevareproduktion.

Insekter bliver allerede i dag produceret af en spirende ny industri i Danmark og EU, og potentialet vurderes at være enormt.

Det fortæller professor Jesper Givskov Sørensen fra Aarhus Universitet, og han forklarer:

»Insekter er utroligt velegnede som proteinkilde, fordi de kræver langt mindre plads, føde og vand end vores traditionelle husdyr, såsom kvæg og svin. Desuden kan insekter omsætte energien fra den føde, de spiser, langt mere effektivt end husdyrene gør.»

Med sin grundvidenskabelige indsigt i insekters genetik og fysiologi har Jesper Givskov Sørensen de bedste forudsætninger for at hjælpe virksomheder, som har slået sig på avl af soldaterfluelarver. Og det er lige netop det, han vil gøre nu.

Optimering af soldaterfluer til produktion

Jesper Givskov Sørensen har nemlig modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til det 4-årige projekt ’Optimering af ressource udnyttelse, miljøpåvirkning og forbrugerbarrierer i dyrkning af den sorte soldaterflue’. Formålet med projektet er at bane vejen for en rentabel og bæredygtig dyrkning af fluer i industriel skala og derved bidrage til en mere grøn fødevareproduktion.

»Vi vil hjælpe producenterne med at finde ud af, i hvor høj grad man kan optimere den sorte soldaterflue til produktionen. Det vil vi blandt andet gøre ved at undersøge, hvad der sker, når vi giver fluerne forskellige fødeemner og forskellige forhold at vokse under, så vi kan finde ud af, hvordan fluerne bedst omsætter føden, og hvilke temperaturer, de trives bedst i » fortæller Jesper Givskov Sørensen.

Derudover vil forskerne kigge på, hvad fluernes tarmflora betyder for udledningen af drivhusgasser som for eksempel metan.

»Tarmfloraen i soldaterfluer er afgørende for omsætningen af det, de spiser, og den gasudledning der er. Man kan sige, at soldaterfluer ”prutter” metan ligesom køerne, dog i langt mindre skala, og derfor vil vi se på, om der er nogle bakterier i tarmen, som kan ændre forbrændingen af føden og dermed nedsætte udledningen af metan», siger Jesper Givskov Sørensen.

Soldaterfluer lever af rester af vores ubrugelige madaffald

Ud over at fluerne bidrager med dyrebart protein, er ideen bag produktionen af soldaterfluer, at de kan leve af det madaffald, vi ellers ikke bruger til noget. Det kan være organiske spildrester fra øl- eller æbleproduktion, almindeligt madspild eller andet uanvendeligt organisk materiale.

»På den måde kan man trække dyrebart protein ud af et affaldsprodukt og bidrage til en øget cirkulær økonomi. Princippet ved cirkulær økonomi er jo nemlig, at alting skal bruges og genanvendes, så der ikke er mere affald tilbage. I praksis vil det dog aldrig blive 100 procent affaldsfri», forklarer Jesper Givskov Sørensen.

Samarbejde med virksomheder er afgørende

For at få det bedste udbytte af projektet, vil forskerne fra begyndelsen gerne samarbejde med de virksomheder, der allerede er i gang med at avle på soldaterfluerne:

»Vi vil gerne samarbejde med alle produktionsvirksomheder i branchen for at få information om, hvad gør de i dag, hvad er deres udfordringer, og hvad har de har brug til at vide. I sidste ende håber vi på at give dem nogle effektive værktøjer til en mere optimal produktion.» siger Jesper Givskov Sørensen.

Forbrugervinklen er vigtig at have med

Men alle anstrengelserne er ikke meget værd, hvis ikke forbrugerne i sidste ende vil købe de nye produkter.

Derfor er der en tredje og sidste gren i projektet, som forskere fra Aarhus Universitets MAPP-center står bag med professor Jessica Ascheman-Witzel i spidsen. Hun og hendes kollegaer skal undersøge, hvordan forbrugerne ser på insekter som fødevarer, og hvad der skal til, for at de køber og spiser dem.

»Hvis forbrugerne ikke bryder sig om f.eks. kyllinger, der har fået insektfoder, så er vi lige vidt. Vi vil derfor gerne vide, hvad folk reagerer på, om de kan vænne sig til insekter, og om produkterne kan sælges. Nogle bliver måske overbevist på grund af miljøfordelene, mens andre mest tænker på, at det er et sundt alternativ til kød. Det er vigtigt at vide, for at firmaerne kan markedsføre, » slutter Jesper Givskov Sørensen.